Partnerskabsaftale praktik mellem xxx Kommune og Læreruddannelsen i UCL 1.0 Indledning I forbindelse med reform af læreruddannelsen (LU13) er det et erklæret mål at få mere folkeskole i læreruddannelsen og skabe en bedre praktik, hvor de kommende lærere forberedes bedre på undervisningssituationen 1. Praktik og praksissamarbejde er den røde tråd i LU13 og rygraden i læreruddannelsens progression. Praktikfagets tre kompetenceområder didaktik, klasseledelse og relationsarbejde - er således med til at definere både indhold og progression i læreruddannelsen. Alle læreruddannelsens fag har gennem hele uddannelsen praksissamarbejde med skolerne, så studiet knyttes til de opgaver, en lærer varetager. Denne partnerskabsaftale er baseret på en fælles vision om, at kommende lærere i UC Lillebælts (UCL) region får en grunduddannelse, der i kvalitet levet op til uddannelsesbekendtgørelsens krav og de fælles kvalitetskrav, der er indskrevet i denne partnerskabsaftale. 2.0 Formål Formålet med partnerskabet er at kvalificere og styrke: At begge parter tager aktivt del i visionen om at udvikle dygtige, engagerede lærere i folkeskolen og på læreruddannelsen Samarbejdet mellem folkeskole og læreruddannelse med fokus på at fremme samspillet mellem uddannelse, profession og praksis Kvaliteten af de lærerstuderendes praktik, som er et centralt omdrejningspunkt i læreruddannelsen De studerendes og undervisernes kontakt med skolerne i andre samarbejdsforhold end praktik Den pædagogiske forskning og udvikling som sker på praktikskolerne, i læreruddannelsen og tværgående mellem skoler og læreruddannelse 3.0 Lovgivningsmæssige rammer for samarbejdet Rammerne for samarbejdet har udgangspunkt i følgende dokumenter: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen BEK nr. 231 af 08/03/2013 Kompetencemål for praktik (Bilag til bekendtgørelsen) Notat fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser: Aftale om samarbejde mellem professionshøjskoler og kommuner om praktik i læreruddannelsen, dateret 24. maj 2013 (udarbejdet efter drøftelse mellem KL og FIVU) 1 Reform af læreruddannelsen, aftaletekst af 1. juni 2012
4.0 Praktikkens rammer Praktikkens omfang svarer til 30 ECTS, der i UCL er fordelt med 10 ECTS på 2., 3. og 4. årgang. Praktik på 10 ECTS omfatter 6 fuldtidsuger på praktikskolen samt løsere tilknytning til skolen (praksistilknytning) i forbindelse med praktikken. De studerende inddeles i praktikgrupper på 3 4 studerende. De studerendes studie- og læringsaktiviteter kan gennemføres såvel i gruppen som individuelt. Skolerne organiserer de studerendes praktik, så arbejdsbyrden gennemsnitligt svarer til 37 arbejdstimer pr. uge. De studerende har mødepligt i praktikken. Praktikken placeres med 3 sammenhængende uger i efteråret og 3 sammenhængende uger i foråret. Praktik: Ved praktik forstås tilrettelæggelse af studie- og læringsaktiviteter på grundlag af praktikkens mål, som formuleret i uddannelsesbekendtgørelsen. Praktik er dermed det konkrete læringsrum for de studerendes tilegnelse af fagets kompetencemål. Integreret i praktikken etableres der for hver praktikperiode en eksamen. Praksistilknytning: Ved praksistilknytning forstås en løsere kobling til skolen, således at de studerende, der gennemfører praktik på skolen har adgang til at følge de professionelle (lærere eller pædagoger) og elever, som de gennemfører praktik hos. Praksistilknytning giver dermed de studerende adgang til at opretholde kontakt til såvel skolens professionelle som til eleverne i perioden mellem de to praktikperioder. Praksistilknytning støtter dels bekendtgørelsens intention om at praktikkens forberedelse, gennemførelse og efterbehandling kan ske i et samarbejde med uddannelsens fag, dels intentionen om, at studerende inddrages i konkrete forsknings- og udviklingsaktiviteter i skolen. 5.0 Kompetencemål og læringsmål for praktikken Praktikken tilrettelægges med udgangspunkt i praktikfagets tre kompetenceområder: Didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Praktikskolen tilrettelægger de konkrete studie- og læringsaktiviteter således, at de studerende målrettet kan tilegne sig praktikperiodens kompetencemål. Det er vigtigt, at praktikskolens pædagogiske principper og etablerede praksis indgår centralt i forhold til kompetencemålenes videns- og færdighedsmål. For at støtte praktikskolens arbejde med praktikfagets vidensmål udarbejder Læreruddannelsens praktikledelse hvert år et tekstkompendium. Dette baseres på aktuel teori, viden fra national- og international forskning samt aktuelle juridiske tekster (bekendtgørelser, vejledninger mm). Som supplement til disse forventes det, at kommunens og praktikskolens tilsvarende centrale dokumenter tilgår de studerende.
På grundlag heraf tilrettelægger praktikskolen studie- og læringsforløb, så den studerende systematisk kan tilegne sig vidensmålene og de tilknyttede færdighedsmål. Den studerendes læring støttes gennem differentierede aktiviteter fx i form af: deltagelse i undervisnings- og læringsunderstøttende aktiviteter deltagelse i andre relevante professionsfaglige aktiviteter fx skole-hjemsamarbejde, teamsamarbejde, lærer-pædagogsamarbejde, samarbejde med eksterne parter mm. aktiviteter, der støtter den studerendes teoretiske læring, aktiviteter, der støtter refleksion af erfaringer fra praksis på et teoretisk grundlag Praktikkens didaktik følger læreruddannelsens didaktik. Et centralt element heri er, at den studerende på systematisk måde støttes i tilegnelse af fagets kompetencemål i de taksonomiske niveauer, der er bestemt i uddannelsens bekendtgørelse: 1) kan gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer, 2) kan fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis og 3) kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis. 6.0 Rammer og kvalitetskrav Praktikken tilrettelægges således at skolens virke og praksis kan gøres til genstand for de studerendes læring såvel i praktikken som i den forbundne praksistilknytning. 6.1 Rammer for praktik og praksistilknytning 1. kommunen har udpeget en central person, der på det overordnede plan kan administrere praktikken i den enkelte kommune, herunder fordeling af lærerstuderende på kommunens skoler i samarbejde med læreruddannelsens praktikledelse 2. praktikskolens leder eller en af ham bemyndiget person er kontaktperson til læreruddannelsens praktikledelse 3. administration i forbindelse med praktikken udarbejdes rettidigt, fx i forhold til mødepligt og eksamen 4. Praktikskolen udarbejder en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kompetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode. Professionshøjskolen godkender uddannelsesplanen 5. praktikskolens pædagogiske principper og etablerede praksis indgår centralt i forhold til kompetencemålenes videns- og færdighedsmål. 6. De studerende har i praktikperioderne gennemsnitligt en arbejdsbyrde svarende til 37 timer pr. uge i praktikugerne De studerende har i perioden op til, mellem og efter praktikken adgang til skolen i form af praksistilknytning i et omfang af ca. 25 timer 7. kommunens forsknings- og udviklingsaktiviteter stilles til rådighed for de studerende, dels gennem inddragelse i praktikforløbene, dels ved at professionsbachelorstuderende i forbindelse med deres projekter kan tilknyttes konkrete forsknings- og udviklingsaktiviteter i kommunen eller på den enkelte
skole. De data de studerende indsamler samt de teoretiske perspektiveringer der udvikles i projekterne tilgår kommunen 8. Professionshøjskolen sikrer, at relevante undervisere fra professionshøjskolen kompetenceudvikles, så de kan honorere kravet til vejledning og bedømmelse i læreruddannelsen LU13 9. Professionshøjskolen informerer om arrangementer, forelæsninger og lignende, der kan være af interesse for praktikskolernes lærere 10. Professionshøjskolen organiserer mødesteder for undervisere og praktiklærere med henblik på samarbejde om praktikvirksomheden 11. om praktikskolernes lærere gælder: 11.1. praktiklærerne har linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer i de skolefag, de studerende er i praktik i 11.2. skolens ressourcepersoner i forhold til klasseledelse og relationskompetencer tilknyttes de lærings- og studieaktiviteter, der tilbydes de studerende 11.3. mindst 1 praktiklærer på skolen har gennemført en praktiklæreruddannelse 11.4. der er en plan for skolens kompetenceudvikling i relation til skolens uddannelsesopgave i praktikken 11.5. kommunens praktiklærere holder sig ajour med materiale udarbejdet af praktikledelsen i UCL 6.0 Kvalitetskrav 1. praktikken på den enkelte praktikskole er tilrettelagt, så den støtter den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål såvel teoretisk som praktisk 2. praktikken tilrettelægges med sigte på praktikperiodens tilknyttede eksamen 3. praktikken tilrettelægges, så de studerende kan koble kompetencer fra uddannelsens øvrige fag og professionsbachelorprojektet til studiet i praktikken Fra tidsstyring til kvalitetsstyring I LU07 var der en fast timeramme og nogle faste kategorier af tid, som skolerne skulle følge, f.eks. 10 praktiktimer pr. studerende pr. uge på 1. årgang. Kontrakten baserede sig altså i høj grad på aftaler om tid. I LU13 derimod skal der indgås en aftale om kvalitet. Læreruddannelsen stiller ikke længere krav om bestemte tidskategorier, men arbejder i stedet ud fra kvalitetskrav.
7.0 Tilrettelæggelse af prøver Prøverne i praktikperioderne følger den nationalt udarbejdede del af studieordningen. Heri hedder det om prøverne: Opfyldelsen af mødepligten er en forudsætning for deltagelse i prøver i praktik. Der er i praktik en intern prøve og to eksterne prøver, og de bedømmes hver med en karakter efter 7- skalaen. Ved den interne prøve deltager en praktiklærer og en underviser udpeget af læreruddannelsen. Ved de eksterne prøver deltager desuden en ekstern censor. Den enkelte professionshøjskole kan selv afgøre, hvilket praktikniveau der prøves ved intern prøve, og hvilke der prøves ved ekstern prøve. Der stilles krav om, at minimum en af prøverne afholdes i gruppe. Prøven afholdes i umiddelbar forlængelse af praktikken under hensyntagen til, at den studerende skal kunne bearbejde sine erfaringer og udarbejde eventuelle produkter med henblik på prøven. Ved prøverne på alle tre praktikniveauer bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt i forhold til de tre kravniveauer, der overordnet gælder for læreruddannelsen (beskrivelse, analyse og vurdering). Prøverne afvikles enten på praktikskolen eller på professionshøjskolen og har en varighed på 30 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Prøverne gennemføres i UCL således: 1. praktikperiode 2. årgang: ekstern prøve og gruppe 2. praktikperiode 3. årgang: intern prøve og individuel 3. praktikperiode 4. årgang: ekstern prøve og individuel 8.0 Ressourcemæssige betingelser og rammer I henhold til 26, stk. 3, i LEP-loven i godtgør professionshøjskolerne praktikskolerne de særlige udgifter, der er forbundet med praktikvirksomhed. Professionshøjskolernes godtgørelse af skolernes særlige udgifter til praktik udbetales til kommunerne, som herefter administrerer midlerne i forhold til de enkelte praktikskoler. Den godtgørelse, Professionshøjskolerne udbetaler til kommunerne, svarer til det refusionstaksameter, som professionshøjskolerne modtager fra staten. Med finansloven for 2013 er refusionstaksten fastsat til 29.900 kr. pr. årsværk (jf. 19.31.02). Med et praktikindhold på 30 ECTS svarer det til, at rammen for professionshøjskolernes godtgørelse af den kommunale udgift til praktikvirksomhed i 2013 udgør 14.950 kr. pr. studerende for hele den studerendes studieforløb. Den samlede udgift til praktik pr. studerende kan således ikke overstige dette beløb.
9.0 Kvalitetssikring og evaluering Evalueringer af praktikken indgår integreret i Læreruddannelsens kvalitetssikring. Kvalitetskravene i denne partnerskabsaftale er grundlaget for kvalitetssikringen. For at sikre kvaliteten i uddannelsens praktikdel etableres der to fora, et i Jelling og et på Fyn, med deltagelse af relevante parter. Formålet er løbende at drøfte og rådgive om uddannelsens praktik. 10. Den videre udmøntning af partnerskabsaftalen I forlængelse af partnerskabsaftalen udarbejder professionshøjskolen: - En skabelon for uddannelsesplaner til praktikskolernes brug - Inspirationskatalog med eksempler på praksissamarbejde - Generelt informationsmateriale til praktikkens aktører 11. Ikrafttræden og ophør Denne aftale er udfærdiget i to originaler én til hver part (1 stk. til kommunen og 1 stk. til UC Lillebælt). Aftalen træder i kraft ved alle parters underskrift og udløber efter 2 år. Enhver form for ændringer eller tilføjelser til nærværende aftale kræver enighed mellem parterne, og ændringer eller tilføjelser skal foreligge i form af et skriftligt tillæg, underskrevet af begge parter. Ved aftalens ophør ophører alle forpligtelser og rettigheder under aftalen, bortset fra forpligtelser og rettigheder, som er indgået under selve aftalens varighed. 12.0 Underskrifter For xx Kommune: Dato Underskrift For UC Lillebælt: Dato Underskrift 1 26. Statens institutioner, regionsråd, kommunalbestyrelser og private arbejdsgivere, herunder selvejende institutioner, der modtager statstilskud, skal stille egnede praktikpladser til rådighed for uddannelserne til sygeplejerske, jordemoder, radiograf, fysioterapeut, ergoterapeut, folkeskolelærer og pædagog. Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte regler om tilvejebringelse og fordeling af praktikpladser for den enkelte uddannelse. Antallet af praktikpladser skal modsvare det behov, der følger af antallet af studiepladser, jf. 25. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen godtgør de offentlige og private skoler, der stiller praktikpladser til rådighed for uddannelsen til lærer i folkeskolen, de særlige udgifter, der er forbundet med praktikvirksomheden. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan indgå aftale med KL om takstmæssig betaling for skolernes medvirken.