MERFRIGRIS Flere grise pr. årsso styrket eksport af frilandsgrise og økogrise

Relaterede dokumenter
Få det bedste ud af faremarken. v. Merete Studnitz, VFL & Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

FAREHYTTE MATERIALEVALG OG DESIGN

Faktaark til Faremarksmanual

Høj produktivitet med løse søer i farestalden

MANAGEMENT I FAREMARKEN

SAMMENLIGNING AF PRODUKTIVITET I TO FORSKELLIGE FAREHYTTER

Faremarksmanualen omhandler konventionelt sohold på friland og økologisk sohold på friland

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

FRILAND - TEST AF 2 NYE FAREHYTTER

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE

Udviklingsaktiviteter i VSP

OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE

Viden, værdi og samspil

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

Økologisk svineproduktion

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

Viden, værdi og samspil

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.:

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV

Workshop Faresti med so i boks

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

SENESTE NYT OM SOFODRING

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND

Mobile stalde i fremtiden. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES EnviNa 19. September

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

FAREHYTTER I FRILANDS- OG ØKOLOGISKE BESÆTNINGER

Udnyt dine data og boost soholdet

FAREHYTTER I FRILANDS- OG ØKOLOGISKE BESÆTNINGER. Opdateret

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Løse søer i farestalden

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE?

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE?

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

SWAP vers.2 forskningsresultater, MMF-projekt og erfaringer

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

HVAD HAR VI ERFARET I PATTEGRISELIV

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

Farestalden og soen omkring faring. Ved dyrlægerne Mia Qvist Pawlowski og Ann Kirstine Ballebye Lind

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5

Soen længe leve - det betaler sig

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Erdedanskesøerblevetforstore?

KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

JFC kalvehytte blev vurderet hos tre landmænd både sommer og vinter.

Input fra workshops Styr på soholdet

Fodring af søer, gylte og polte

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

Opstramninger i DANISH ordningen

Farestien til 15 og 20 grise

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald

Viden, værdi og samspil

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

Antal blandinger til fremtidens sohold

Best practice i drægtighedstalden

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

Ny foderplan for alle smågrise. Du kan beholde flere

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

KODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

Farestier til løse søer

Hvornår og hvorfor skal jeg

Vi har vilje til at give viden værdi. Teamet bag Nørregaard

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Besætningsoplysninger

Calf-O-Tel lille blev vurderet sommer hos én landmand og vinter hos to landmand.

SPØTTRUP HYTTEN KALVEHYTTER GRISEHYTTER MODULHUSE FODERAUTOMATER TILBEHØR. DANSK PRODUCERET

Foderstrategi til pattegrise. Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019

Sund produktionspraksis- Hotspots fra dyrlægen. Kasper Jeppesen Danvet K/S

Du passer soen og soen passer grisene

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Transkript:

MERFRIGRIS Flere grise pr. årsso styrket eksport af frilandsgrise og økogrise -Faglig Temadag Grise-spor 21. november 2013 Projektet støttes af

Disposition Introduktion til projektet ved Simme Eriksen, UHF Storhytten- fælleshytte til farende søer, status på udvikling ved Lene Thomsen, UHF og Torben Langer, vært Poca-hytten, status på udvikling og data indsamling ved Helle Pelant Lahrmann, VSP og Karsten Olesen, vært Faremarksmanualer ved Heidi Mai-Lis Andersen, VFL Afrunding og spørgsmål

MERFRIGRIS Projektets formål Demonstrere at højt managementniveau i samspil med nye hyttetyper sikre en mere effektiv produktion Indsamling af data fra de nye hyttetyper Målet er effektivitetsfremgang i økologiske og firilandssvinebesætninger 3,7 gris mere pr årsso ved økologer og 2,6 gris mere pr årsso på friland Udarbejdelse af faremarksmanualer Projektperiode Fra 1. juni 2012 til 31. december 2014 Projektets gennemføres i samarbejde med Friland A/S, Videncentret for Landbrug Økologi, Videncenter for Svineproduktion, P. Hald Maskinfabrik, Poca Glasfiber Aps og afprøvningsværter: Nikolaj Pedersen, Karsten Olesen, Hans Erik Jørgensen og Torben Langer

To hyttetyper Fælles for begge typer: Godt overblik Lysindfald To indgange til sti/hytte Fuld ståhøjde Arbejdssikkerhed Pattegriseskjul og varme

Hyttens nye design Nye materialer og indretning Ekstra tilbehør Mere mobil Mulighed for sommer ventilation

Indretning af hytten

Arbejdsgange og arbejdsmiljø Fravænning af pattegrise og flytning af søer Kan klares oprejst + 4 kuld pr. stop, og det går altså stærkt!

Arbejdsgange og arbejdsmiljø Overvågning af faringer og håndtering af søer og pattegrise

Praktiske problemstillinger Flytning af søer Koncentration Flytning af hytte Hjul fastgøres manuelt Opstilling af hytte Kræver jævn mark Hegning

Storhytten + Nemt og hurtigt tilsyn Hurtig kuldudjævning mellem 4 stier Opvarmede grisehuler Bedre og mere sikkert arbejdsmiljø Hurtig fravænning God mulighed for ammesøer Tidskrævende hegning ved opstilling i enkeltfolde Kræver forholdsvis flade og jævne marker

180 cm Pocahytte, ver 2. Styret ventilering Personindgang Soindgang Læs mere i Erfaring nr. 1307

Version 1 Version 2 Formgivning Billigere hytte Isoleret dør Plast Ventilering på hytteside Version 1 Ingen løsdele

Varme til pattegrise i enkeltsohytter? Gode erfaringer fra fælleshytte Forsøgsopstilling! Testes i vinteren 2013

Arbejdsgange

Pocahytte + Højere pattegriseoverlevelse (½ gris på dag 10) Kan altid se alle grise bedre tilsyn Kan altid komme i hytten! Større arbejdssikkerhed Automatisk ventilering Køligere hytte om sommeren Pattegrisene søger ind i pattegriseskjul Fryser ikke fast Dyrere hytte Holdbarhed? Følsom for påkørsel

Faremarksmanualen Fokusområde MERFRIGRIS Udvælgelse af polte Løbning Drægtighedskontrol Udsætterstrategi Tomperiode Drægtighedsperiode Vaccination. Diegivnings periode 3 - Fra 7 dage til fravænning Diegivningsperioden -Daglige rutiner Foderstrategi fra 4 uger før faring Klargøring af folde og hytter Flytning af søer Klargøring til faring Diegivnings periode 2-0-7 dage efter faring Faring Diegivnings periode 1-0-3 dage efter faring 16...

Baggrund for faremarksmanualen Input fra Litteratur Interview med landmænd Rådgiver temaet Projektgruppen 2014 erfaringer fra de nye hytter inddrages Input til opbygningen Skal kunne tages med ud i faremarken Mange foto / illustrationer Nemt at forstå for medhjælper Ikke for meget tekst Skal være plads til noter

Opbygning af indhold Afsnittene er periode opdelt Eksempel på underafsnit Før indsættelse Flytning af søer Fra indsættelse til forventet faring Diegivningsperioden Fravænning Generelt 1. Før Indsættelse 1.1 Flytning og placering af hytter 1.1.1 Flytning af hytter og fodersted 1.1.2 Årsplan for flytning 1.1.3 Placering af hytter 1.2 Tjek af hytter og forgård 1.3 Optimering af klima i hytten 1.3.1 Strøelse 1.3.2 Ventilationsåbning 1.4 Tiltag til temperaturregulering 1.4.1 Etablering af sølehul 1.4.2 Etablering af supplerende skygge zone 1.5 Klargøring af foder-og vandforsyning 1.5.1 Rengøring og tjek af vand og vandforsyning 1.5.2 Rengøring og tjek af fodertrug og -automat 1.6 Klargøring af hegn 1.6.1 Omfangshegn 1.6.2 Inderhegn 2. Flytning af søer til farefolden 2.1 Tidspunkt 2.2 Metode og håndtering 2.3 Tjek af søer ved indsættelse 2.3.1 Huld 2.3.2 Klov- og ben skader 2.3.3 Vaccinationer 2.3.4 Andet

Opbygning af manualen Faktaark Baggrundsviden 1.3.1 Strøelse Strøelsen har flere væsentlig funktioner, i løbet af perioden i faremarken: Rede bygnings materiale for soen Sikre et godt mikroklima for pattegrisen Reducer risikoen for alvorlige træde skader / klemninger, ved at fungere som en blød buffer, hvis soen træder / ligger sig på pattegrisen. Grund strøning Den første mængde der tildeles i hytterne, skal sikre en god grundmåtte i hytten. Ved at sætte søerne ind i god tid inden faring, sikres det, at de når at træder strøelsen godt sammen, hvorved der skabes en god isolerende måtte i hytten. Soen har hentet ekstra materiale til redebygningen. Foto Heidi M. Andersen (152) Til grund-strøning af hytten anbefales det at bruge hvede, rug eller rapshalm, da det suger mindre fugt op fra jorden end byghalm. Byghalm derimod suger fugt fra jorden og gør det svært at holde en tør rede, hvis det bruges som grundmåtte (kilde, VSP). Rapshalmen ligger som en flad tæt måtte, og der er derfor behov for at supplere med hvede eller byghalm inden faring, så pattegrisen har noget at søge ned i (kilde). Halm der anvendes skal være af en god kvalitet. Mug (skimmelsvampe) i halmen øger risikoen for dannelse af mycotoksiner (svampegifte), der kan medføre foderforgiftning af grisen. Forgiftning viser sig ved forskellige symptomer som f.eks. diarre og utrivelighed

Eksempel på illustration Trin Handling Krav 1 Gylten der skal fungere som ammeso udvælges - Pattegrisen skal minimum være 7 uger* - Gylten skal have gode moderegenskaber - Gylten skal være i godt huld - Gylten skal minimum fravænne det samme antal grise som den modtager fra mellemsoen 2 Gyltens egne pattegrise fravænnes - Pattegrisen skal minimum være 7 uger* 3 Der sættes hegn / vogn omkring ammesoens hytte 4 2-4. lægs so der skal fungere som mellemso udvælges - Pattegrisen skal være ca. 10 dage gamle - Soen skal have gode moderegenskaber - Soen skal være i godt huld - Soen må ikke have flere grisen, end ammesoen, der skal modtage grise har fravænnet 5 Mellemsoens pattegrise flyttes hen til ammesoen - Der må ikke sættes flere pattegrise til ammesoen, end den selv har fravænnet - Pattegrisen skal gå hos ammesoen minimum 39 dage, så de er 49 dage gamle når de fravænnes jf. de danske brancheregler*

Eksempler på faglige input Input Rettidig omhu Rigelig med halm omkring faring uanset årstid Hunde i folden holder ræve væk Foderstrategi Enighed 100 % ~80% Litt.:Varme omkring faring er vigtigt - nem adgang til vand! ~50% - andre mener de giver problemer Variation mellem besætninger Litt.: Meget viden fra indendørs besætninger

Status 26 november: 1. udkast sendes til kommentering hos projektgruppen, rådgivertema og interview personer December 2013 - primo 2014 indarbejdelse af tilbagemeldingerne 2014 indarbejdelse af erfaringer med de nye hyttetyper Faglig temadag 2014, Faremarksmanualen klar