Regionshuset Viborg Regional Udvikling Notat Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Strategi 2.0 - Udfordringer og opgaver Dette notat skal give afsæt for det strategiske arbejde hen imod en fødevaresatsning 2.0. Strategiprocessen forløber hen over vinteren 2013/2014 og forventes at føre frem til, at Vækstforum vedtager og iværksætter en ny strategi og handlingsplan for den regionale midtjyske fødevaresatsning med virkning fra 1. januar 2015. Allerede inden den egentlige strategiske proces er igangsat, foreligger der en lang række inputs fra nationale kommissioner og strategier, fødevaresatsningens egne analyser og evalueringer samt tidligere strategidrøftelser i fødevarerådet. Det er strategiske bidrag og spor fra disse kilder, som sekretariatet i dette notat har lavet en indledende bearbejdning af. Formålet har været at uddrage en række udfordringer og opgaver, som evt. ville kunne adresseres i en kommende regional vækst- og udviklingsstrategi. En liste over kilder findes i bilag 1. Dato 05-11-2013 Lars Haahr Jensen Tel. +45 7841 1704 Lars.Jensen@ru.rm.dk 1-33-76-23-2-13 Side 1 Et solidt fundament Siden 2010 har strategien og handlingsplanen Klog hverdagsmad som sund forretning været ledetråden for den regionale midtjyske fødevaresatsning. Sekretariatet har på det foreliggende grundlag arbejdet ud fra den forudsætning, at det overordnede strategiske mål om at: Region Midtjylland skal være et førende internationalt innovationsmiljø for klog hverdagsmad stadig skal være gældende. Overordnet set skal indsatsen handle om at skabe en overskuelig og sammenhængende innovationsinfrastruktur med henblik på at skabe øget innovationskraft, differentiering og internationalisering i små og mellemstore fødevarevirksomheder. Målet er at skabe vækst og arbejdspladser. Den hidtidige strategi og handlingsplans strategiske principper er
efter sekretariatets vurdering ligeledes stadig retvisende, om end der på enkelte områder bør ske en præcisering og evt. en supplering. Overskrifterne for de strategiske principper er Korte afstande, Risikovillighed og dynamik, Sundhed og bæredygtighed, Værdikædefokus og Sammenhæng. I bilag 2 er de hidtil gældende strategiske principper beskrevet nærmere. Seks udfordringer Bearbejdningen af de hidtidige strategiske bidrag og inspirationskilder har udmøntet sig i nedenstående forslag til seks udfordringer, som kan adresseres i den regionale midtjyske fødevareindsats: 1. Der er behov for, at der etableres en blivende og dynamisk innovationskultur i små og mellemstore fødevarevirksomheder i Region Midtjylland. - En regional fødevaresatsning 2.0. skal på en gang skabe kontinuitet i forhold til den hidtidige indsats og samtidig nytænke i forhold til øget synlighed overfor virksomhederne, effektive virkemidler og hensigtsmæssige strukturer. - Fødevaresatsningens indsats skal nå ud i hele regionen, og der skal sikres kommunalt medløb. - Der skal sikres en god indgang for virksomhederne til innovationssystemet - regionalt, nationalt og internationalt. - Der skal udvikles metoder til intelligent effektmåling af innovationsmiljøets betydning for innovations- og udviklingskulturen i virksomhederne og i miljøet. - Fødevaresatsningen skal sætte rammerne for et regionalt innovationsmiljø, der skal kunne fungere som træningsbane for SMV i forhold til at kunne indgå i større projekter og samarbejder. - Der skal til stadighed arbejdes for at inspirere, inddrage og forpligte flere ressourcepersoner ( brokers ) og facilitatorer ( dealmakers ) i innovationsmiljøet i forhold til en fælles indsats for at løfte innovationskraften og værditilvæksten i regionens fødevarevirksomheder. 2. Iværksætterraten inden for fødevareområdet er meget lav. For at sikre erhvervets mange arbejdspladser og store eksportintensitet er der behov for at understøtte etableringen af ikke bare nye fødevarevirksomheder, men også nyskabende virksomheder i værdikæderne, der kan styrke fødevareerhvervets udviklingskraft. - Der skal udvikles modeller og tilbud, som kan skabe incitamenter for og hjælpe mere videnstunge iværksættervirksomheder inden for fødevareområdet, herunder spin off virksomheder fra universiteterne. - Indsatsen skal understøtte udviklingen af nye forretningsmodeller, herunder forretningskoncepter for fødevarevirksomheder, som er placeret i krydsfelter til andre sektorer og medvirker til at løse samfundsmæssige udfordringer, eksempelvis inden for klima, miljø og sundhed. - Der skal skabes synlighed om fødevareerhvervets investeringspotentiale og incitamenter for ventureselskabers samarbejde med fødevarevirksomheder. Side 2
- Fødevarevirksomheder skal blive bedre til at synliggøre deres udfordringer over for deres leverandører, da inddragelse af f.eks. underleverandører og serviceerhverv kan bidrage til innovation i fødevarevirksomheder. - Der skal udvikles modeller og strukturer for opskalering af højværdiproduktion, eksempelvis fra et laboratorie- eller mikrovirksomhedsniveau. 3. For de få meget store fødevarevirksomheder i Region Midtjylland ligger hovedparten af indtjeningen på de internationale markeder, mens væksten i de mange små og mellemstore virksomheder ofte begrænses af fokus på nærmarkeder med mindre vækst og større konkurrence. Højere grad af samarbejde om internationalisering mellem store og små virksomheder kan være en vigtig nøgle til vækst i fødevareerhvervet i Region Midtjylland. Dette gælder eksportaktiviteter såvel som adgang til viden, kompetencer og ressourcer. - Der skal arbejdes med incitamenter for og facilitering af små og mellemstore fødevarevirksomheders deltagelse i internationale samarbejder og aktiviteter, herunder markedsadgang og innovationssamarbejder med videnmiljøer på tværs af landegrænser. - Store virksomheder kan fungere som driver for små og mellemstore virksomheders introduktion på de internationale markeder, mens mindre virksomheder kan hjælpe med differentiering og kvalitetsudvikling af de store virksomheders mainstreamprodukter til eksportmarkederne. - Der skal udarbejdes entry/exit modeller for små og mellemstore virksomheders deltagelse i en kommende Food4Future KIC. - Der skal arbejdes for at målrette eksportaktiviteter mod nye markeder. - Små og mellemstore virksomheder skal have mulighed for at få hjælp til ansøgninger og matchmaking i forbindelse med deltagelse i internationale projekter og samarbejder. 4. Mere videnstunge og internationalt orienterede fødevarevirksomheder stiller krav til flere og mere fleksible kompetenceudviklingstilbud til en sektor, hvor uddannelsesniveauet traditionelt har været meget lavt. - Der skal (fortsat) samarbejdes på tværs af relevante uddannelsesmiljøer og eksperimenteres med nye kompetenceudviklingsvirkemidler, der tager udgangspunkt i virksomhedernes konkrete behov. - Der skal ske en større grad af udveksling af viden og kompetencer mellem uddannelsesinstitutioner og fødevarevirksomheder. - Kompetenceudviklingsindsatser skal tænkes og gennemføres på tværs af uddannelsesinstitutioner, uddannelsesniveauer og faggrænser. - Uddannelsessektorens finansierings- og afregningssystem skal udfordres og om muligt ændres igennem tæt samarbejde med relevante myndigheder og ved demonstration af best/next practise. Side 3
5. Mange forskellige og til dels overlappende regionale og nationale initiativer og ordninger målrettet fødevareerhvervet har skabt en fragmenteret og uigennemskuelig innovationsinfrastruktur, som det gør det svært for især små og mellemstore virksomheder at forholde sig til og føle sig som en del af en samlet dansk fødevareklynge. - Det skal sikres, at små og mellemstore virksomheder får adgang til, udbytte af og væsentlig indflydelse på udviklingen af Danish Food Cluster. - Der skal etableres et tæt samarbejde mellem regionerne, også på initiativniveau, som med udgangspunkt i de respektive regioners særlige specialiseringer skal sikre en hensigtsmæssig arbejdsdeling og størst mulig kvalitet i den regionale erhvervsfremmeindsats. - Ordninger under den midtjyske fødevaresatsning skal kunne tilbydes nationalt på de områder, hvor der måtte være en efterspørgsel fra virksomheder i andre regioner. I den forbindelse skal der udvikles en model for afregning mellem de vækstfora, som tilbyder virksomheder deltagelse i fælles, tværregionale initiativer og ordninger. - Den midtjyske erhvervsudviklingsindsats på fødevareområdet skal understøtte og, hvor der er behov for det, supplere den nationale innovationsindsats med henblik på at skabe en sammenhængende og gennemskuelig innovationsinfrastruktur for hele den danske fødevareklynge. 6. Fødevareerhvervet er en væsentlig aktør, når det gælder efterspørgsel af råvarer fra primærproduktionen. I fremtiden forventes der et øget fokus på bioraffinering og på genanvendelse af samfundets affaldsprodukter. Dette, sammen med et stigende konkurrencepres på biomasse, eksempelvis fra energisektoren, stiller nye krav til fødevareerhvervet. Samtidig åbner bestræbelserne på at optimere udnyttelsen af produktionsarealet til størst mulig gavn for det biobaserede samfund op for nye forretningsmuligheder for fødevareerhvervet. - Der skal laves en afdækning af, hvilke forretningsmæssige potentialer - også inden for nonfood, der er for fødevarevirksomheder i videreudviklingen af bioøkonomien, og hvordan den regionale fødevaresatsning kan bidrage til at fremme realiseringen af disse. - Der skal støttes op om etablering af et nationalt tværsektorielt og tværfagligt partnerskab, der skal beskrive samfundsmæssige implikationer for det biobaserede samfund og bidrage til udvikling af den viden, de teknologier og de strukturer, som er forudsætningen for at kunne realisere visionen. - Den regionale fødevaresatsning skal medvirke til at afdække og udvikle et markedstræk for fødevarerelaterede produkter og ydelser i det biobaserede samfund. Side 4
Figur 1. Det strategiske afsæt for udvikling af fødevaresatsning 2.0. Side 5
Kilder og analysegrundlag: Bilag 1 Vækstteam fødevarer Fra produkter til løsninger Geografi: væksten sker på nye markeder Iværksætteri, international positionering og profilering DK s kompetencer kan bidrage til udvikling i vækstmarkeder Fødevareområdets styrker og kompetencer skal i højere grad fokuseres og samles omkring 1-2 kraftcentre. Det vil sikre kritisk masse af viden, uddannelser, investorer, virksomheder mv. og virke befordrende for relationerne til investorer og venturekapitalmiljøer. Serviceeftersyn af offentlige indsatser rettet mod fødevarevirksomheder, herunder særligt events og netværksinitiativer. Flere iværksættere og mindre virksomheder skal ind i solide vækstforløb, bl.a. ved at de får tilbudt rådgivning. EU-midler skal understøtte innovation og iværksætteri, fx via rådgivning til fødevarevirksomheder om produktudvikling, markedsføring og eksport. Natur- og landbrugskommissionen Afkoble areal og produktionssammenhæng Mere natur og mere produktion Kapital Bæredygtig biomasseproduktion Innovationsstrategien Pilotpartnerskaber om bæredygtig og effektiv svineproduktion (Månegrisen) Understøtte mere professionelle klynger og netværk Fremme samarbejdet med virksomheder om mere praksisnær innovation. Uddannelser skal øge innovationskapaciteten Fremtidens landbrug (konference den 8. oktober 2013) Bioraffinering Værditrekanten Udvidet bæredygtig råvareproduktion Kapital og incitamentstrukturer Simple forretningsmodeller - afsætningskanaler Hvem vil bruge det vi kan? den sammenhængende indsats Markedstræk - hvordan skabes det!? Fødevarerådet (strategisk drøftelse den 16/9-2013) Flere råvarer & innovation er nødvendige forudsætninger for at opfylde vækstmål (øget areal, øget udbytte, øget værdi) Mere/bedre uddannelse og kompetenceudvikling er en vigtig forudsætning Bedre udnyttelse af råvarer og øget værditilvækst i forarbejdning rummer store potentialer Økologi Udnytte styrkerne i den danske værdikæde Udvikle nye værdikæder (eks. Bioraffinering) Transparens (eks. Arla s økologiske mælk til Kina) Nye forretningsmodeller Åben innovation Side 6
FVR proaktiv i.f.t. nationale initiativer Nå ud i regionen til SMV er Balance mellem de store og de små Udbygge innovationskulturen Fokus på serviceerhverv (SMV og mikro) som formidlere Branding FV relateret oplevelsesøkonomi Klog hverdagsmad som sund forretning strategi og handlingsplan OECD (oktober 2012) Analyser: Nyeste data fra Danmarks Statistik på fødevarer Minianalyse af FØDEVAREmidt programmet, Region Midtjylland, nov. 2013. Innovationspraksis for små og mellemstore virksomheder i fødevaresektoren - et værdikædeperspektiv, LB Analyse for Madkulturen og Foodbest, maj 2013. På vej mod en international fødevareklynge i Danmark, RegX Det Danske Klyngeakademi for Region Midtjylland m.fl., maj 2013. Vækstiværksættere i fødevarebranchen (baggrundsrapport for Vækstteam fødevarer), NIRAS for Erhvervs- og Vækstministeriet, januar 2013. Midtvejsevaluering af Klog hverdagsmad, LB Analyse for Region Midtjylland, august 2012. Innovation i de midtjyske fødevareerhverv, Region Midtjylland, nov. 2011 og nov. 2010. Uddannelses- og kompetencebehov i fødevarevirksomheder, New Insight for Region Midtjylland, marts 2011. Side 7
Bilag 2 Strategiske principper (de hidtil gældende) Korte afstande Der skal skabes større gennemsigtighed og lettere adgang til viden, rådgivning og information om fødevareproduktionens muligheder og vilkår. Grænseoverskridende samarbejder mellem virksomheder og mellem virksomheder og videnmiljøer skal sikre bredde i innovationsindsatsen ved at bringe viden og kompetencer i spil på tværs af værdikæder med gensidigt udbytte. Utraditionelle kompetencer og forbrugerne skal inddrages for at sikre, at fælles viden kan omsættes i nyskabende innovationer og produkter. Risikovillighed og dynamik Med innovation som strategiens bærende element, vil indsatsen udforske og udfordre vanlig praksis og søge grænseflader, hvilket understøttes af Vækstforums prioritering af fødevareområdet som en af erhvervsudviklingsstrategiens tre megasatsninger. Udviklingen inden for fødevareområdet er i høj grad styret af trends og følsomme afsætningsmekanismer på det globale marked, hvilket nødvendiggør en stor fleksibilitet i indsatsen og en løbende tilpasning, hvis nye markedspotentialer skal opdyrkes. Der skal således være mulighed for at eksperimentere og ændre fokus og indsatsområder indenfor rammerne af megasatsningens overordnede vision og strategi. Sundhed og bæredygtighed Stigende råvarepriser samt samfundsudfordringer som klimaproblematikken og livsstilsbetingede sygdomme er negative internationale megatrends, der samtidig skaber et betydeligt erhvervspotentiale, som megasatsningens initiativer skal søge at udnytte. Ved at sætte fokus på produktdifferentiering og bæredygtige produktionsmetoder, skal megasatsningen således medvirke til at udvikle fremtidens fødevarer og øge produkternes kommercielle og sundhedsmæssige værdi. Værdikædefokus I megasatsningens initiativer skal der indgå værdikædebetragtninger, således at der sker en helhedsvurdering af potentialer og udfordringer for indsatsernes succesfulde implementering og værdiskabelse. Eksempelvis kan en indsats, der i udgangspunktet fokuserer på indførelse af en ny teknologi, vise sig primært at skulle omhandle kompetenceudvikling i leverandørvirksomhederne, alternative logistikløsninger eller evt. en informationskampagne om teknologien og dens muligheder målrettet kunder og slutbrugere. I værdikæden fra hav/jord til bord har megasatsningen primært fokus på fødevaresektorens fremstillings- og forarbejdningsvirksomheder, men med et værdikædefokus vil indsatsen naturligt også kunne inddrage primær-, støtte- og afsætningserhvervene, hvor der viser sig behov herfor. Sammenhæng Megasatsningen på fødevareområdet er et tværgående initiativ, der dækker stort set hele paletten i den regionale erhvervsudviklingsindsats. Initiativerne under megasatsningen skal i videst mulige omfang bygge på og koordineres med de mange redskaber og kompetencer, som findes inden for Vækstforums tilbud til det regionale erhvervsliv. Med satsningens fokus på fødevarer, vil der være en oplagt kobling til Vækstforums to øvrige megasatsninger, der har fokus på henholdsvis energi/miljø og erhverv/sundhed. Side 8