Notat. Region Midtjyllands bidrag til Danske Regioners indspil til vækstteam fødevarer

Transkript

1 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Notat Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Region Midtjyllands bidrag til Danske Regioners indspil til vækstteam fødevarer Vækstforum i Region Midtjylland igangsatte i 2009 en større satsning inden for fødevareerhvervet under visionen Klog hverdagsmad som sund forretning. Det overordnede strategiske mål er at gøre Region Midtjylland til et førende internationalt innovationsmiljø for klog hverdagsmad, hvilket bl.a. skal opnås ved at styrke de regionale fødevarevirksomheders innovationskraft. Den forventede effekt er en øget værditilvækst og fastholdelse af antallet arbejdspladser på et 2010 niveau. Dato Lars Haahr Jensen Tel Lars.Jensen@ru.rm.dk Side 1 En af de grundlæggende forudsætninger for at øge innovationskraften er, at der bringes mere viden ind i fødevareproduktionen. Derfor er der i initiativerne under Klog hverdagsmad bl.a. fokus på at styrke vidensamarbejdet mellem virksomheder og videninstitutioner, at øge kompetenceniveauet i erhvervet samt at sikre en sammenhængende uddannelsesstruktur alt sammen for at støtte op om fødevareerhvervet i bevægelsen mod et mere videnbaseret erhverv. Vækstforum i Region Midtjylland her netop gennemført en midtvejsevaluering af fødevaresatsningen, og det er bl.a. erfaringerne herfra, der ligger til grund for dette notats valg af cases og anbefalinger. Innovation i fødevareerhvervet Behovet for en fokuseret indsats for at styrke innovationskraften understøttes af en undersøgelse af fødevareerhvervets innovationsaktivitet i Region Midtjylland (data fra Danmarks Statistik vedrørende erhvervslivets FoU og Innovation ). 46 procent af virksomhederne har i årene har haft mindst én innovationsaktivitet. Men tallene viser, at der ikke er tale om innovation, som overordnet set bringer erhvervene fremad til gavn for produktiviteten og konkurrencedygtigheden, idet virksomhederne har mere fokus på at optimere processerne internt i virksomhederne end på at produktinnovere. Derudover er virksomhederne kun lidt tilbøjelige til at samarbejde med andre om innovation.

2 Den netop gennemførte midtvejsevaluering af Klog hverdagsmad viser overordnet set, at hovedparten af initiativerne under Klog hverdagsmad ser ud til at understøtte målene om at stimulere innovationskraften, kompetenceudviklingen og vidensamarbejdet. Ifølge evalueringsrapporten er der grundlag for at konkludere, at virksomhederne med deres deltagelse i fødevaresatsningen har skabt betydelig udvikling, og at dette vil slå igennem som økonomisk effekt. Det konstateres dog samtidig, at der endnu ikke er meget der tyder på, at virksomhederne med deres deltagelse er blevet påvirket til mere permanent at ændre deres innovationspraksis, dvs. udover den periode, hvor de har deltaget i udviklingsaktiviteter under Klog hverdagsmad. Dette kan skyldes en manglende erkendelse hos virksomhederne som følge af, at disse effekter endnu ikke fremstår tydeligt for virksomhederne. Case: Future Food Innovation - Et internationalt innovationsmiljø for klog hverdagsmad. Future Food Innovation (FFI) er et af initiativerne under Vækstforum Midtjyllands satsning på Klog hverdagsmad. FFI er et innovationsmiljø, der arbejder for at styrke den innovationsbaserede vækst i fødevarebranchen ved at bringe virksomheder, viden og brugere sammen på nye måder, så de kan udvikle, afprøve og dokumentere nye metoder og samarbejdsmuligheder. Mere innovationsbaseret vækst skal sikre et bæredygtigt og internationalt konkurrencedygtigt fødevareerhverv. FFI sikrer virksomheder overblik over og adgang til midler, viden og netværk, understøtter åben innovation, stimulerer til øget vidensamarbejde bl.a. i form af støtte til erhvervsrettede ph.d.-forløb og i form af midler under Differentieringspuljen til innovativ produkt- og teknologiudvikling. Endvidere skaber FFI synlighed omkring satsningen og sikrer sammenhæng med andre regionale, nationale og internationale aktører og satsninger på fødevareområdet. Konsortiet bag Future Food Innovation består af seks parter: Agro Business Park, AgroTech, Teknologisk Institut, Videncenter for Fødevareudvikling og Aarhus Universitet (Institut for fødevarer og MAPPcenteret). Projektledelsen varetages af Agro Business Park. Etableringen af FFI er i sig selv en nyskabelse, som understøtter Region Midtjyllands arbejde med at skabe en infrastruktur i regionen, hvor aktører - der i udgangspunktet arbejdede uafhængigt af hinanden og i nogle snitflader som indbyrdes konkurrenter - nu i langt højere grad ser hinanden som samarbejdsparter, der kan udnytte hinandens ressourcer. Konsortiedannelsen sikrer en optimeret brug af regionens videnressourcer inden for fødevareområdet og muliggør udvikling og gennemførelse af øvrige aktiviteter. Det samlede budget for innovationsmiljøet FFI er 67,7 mio. kr., heraf 7,3 mio. kr. fra EU s Regionalfond, 33,5 mio. kr. fra Vækstforum Midtjylland og dertil kommer privat og statslig medfinansiering. Projektperioden er Der bør i de nationale programmer og ordninger sættes fokus på en styrkelse af innovation som en kultur hos fødevarevirksomheder, så innovationskompetencerne bliver permanente og ikke bare dør med udløb af enkeltstående projekter. Dette kan bl.a. ske ved at integrere uddannelsesforløb i projekterne, der sikrer, at de nødvendige kompetencer er til stede i forhold til at kunne fastholde og nyttiggøre opnåede innovationer. - Der bør udvikles nye modeller og incitamenter, der sikrer en tættere sammenhæng og værdiskabelse mellem forskning, viden og erhverv. Side 2

3 Kompetencer og uddannelser i fødevareerhvervet Vækstforum for Region Midtjylland har som led i fødevaresatsningen Klog hverdagsmad fokus på at styrke uddannelse og kompetenceudvikling målrettet fødevareerhvervet. Målet er overordnet set at styrke virksomhedernes innovationskompetencer og uddannelsesinstitutionernes adræthed i forhold til at imødekomme virksomhedernes kompetenceudviklingsbehov på alle niveauer ved at skabe både sammenhængende og målrettede (individuelt tilpassede!) uddannelsestilbud. Case: Styrkelse af uddannelse og kompetencer for fødevareerhvervet i Region Midtjylland Der er i perioden gennemført følgende analyseforløb: I) Kvalitativ eksplorativ analyse af forventninger til fremtidige behov for kompetenceudvikling (COWI, 2009): Analysen har afdækket forventninger om væsentlige forandringer i et hidtil meget traditionelt erhverv. Samtidig udpeges en række udfordringer, som dækker bredt over hele værdikæden, og som peger på meget individuelle behov hos de enkelte virksomheder. II) På baggrund af analysen er der udarbejdet scenarier for mulige udviklingsretninger i fødevareerhvervet. Den kvalitative analyse gav et grundlag for at formulere en række uddybende spørgsmål, med henblik på at kvantificere behovenes omfang og retning. III) Med dette udgangspunkt blev der gennemført en kvantitativ analyse blandt 500 virksomheder indenfor fødevareerhvervet (New Insight, 2011). Som led i kvalificeringen af analysedesignet for denne analyse blev der i oktober 2010 afholdt en workshop med deltagelse af en lang række samarbejdsparter fra uddannelses- og erhvervssiden. Analysen har blandt andet afdækket, at et stort antal virksomheder forventer at skifte strategi eller markedsfokus over de kommende år, og at de fleste virksomhedsledere forventer et markant øget behov for kompetenceudvikling og efteruddannelse. Samtidig betyder ændret markedsfokus, at hele virksomhedens værdikæde kommer i spil, hvor især konceptudvikling og markedsføring bliver de store udfordringer. I samarbejde med regionens uddannelsesinstitutioner indenfor fødevareerhvervet er der identificeret behov for kompetenceudvikling specielt indenfor efteruddannelser: - Fødevarevirksomheder, der vil prøve noget nyt, kan ikke altid løse udviklings- og drifts opgaver ved sidemandsoplæring alene, og det kan være svært at forandre i den rigtige rækkefølge, når man prøver sig frem. - Uddannelsesinstitutioner, der er gearet til at udbyde kurser til virksomheder kan ikke altid finde de specifikke behov, den konkrete efterspørgsel, eller den vare på hylden der er behov for. - Samfundsinteressen er, at virksomheder og uddannelsesinstitutioner har færrest mulige barrierer for at mødes og løse den fælles opgave. (Eksempel: Er det hensigtsmæssigt at uddannelsesinstitutioner får taxameterpenge for at udnytte egne lokaler, når virksomheder har begrundet interesse i at få kurser gennemført i virksomhedens eget miljø?) - Der er behov for en revurdering af sammenhængen mellem virksomheders og uddannelsesinstitutioners succeskriterier. Vurderinger bør baseres på praksisforløb snarere end Side 3

4 organisatoriske udvalgsforhandlinger. Uddannelsesinstitutioner skal i højere grad defineres af virksomhedernes behov og virkelighed og i mindre grad af behovet for at tiltrække studerende til centrene. - Der skal arbejdes med udvikling og afprøvning af modeller for, hvordan uddannelse og kompetenceudvikling kan bruges som innovationsmotor i fødevarevirksomheder. Der henvises i øvrigt til Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling, IRIS Group for REG LAB Sundhed, ernæring og fødevarer Offentlige myndigheder, herunder regionerne, aftager og fremstiller selv store mængder fødevarer til borgerne og ansatte på skoler og uddannelsessteder, sygehuse, institutioner mv. Derfor har det offentlige en særlig mulighed for (og ansvar for!) at understøtte og påvirke udviklingen i retning af mere sunde og bæredygtige måltidsløsninger. Dette kan ske ved offentlig-private partnerskaber og ved aktiv inddragelse af brugere og producenter. Resultatet skal samtidig være, at der udvikles nye forretningsområder for fødevareerhvervet. I Region Midtjyllands regionale udviklingsplan (RUP) står der bl.a.: Region Midtjylland og de 19 kommuner anbefaler alle offentlige og private arbejdspladser og institutioner at sikre sundhedsfremme, f.eks. med sund mad i kantiner og køkkener. Case: Ready to Cook Med støtte fra Innovationspuljen under Vækstforum Midtjyllands fødevaresatsning Klog hverdagsmad arbejder dette ambitiøse tværkommunale projekt med at udvikle bæredygtige måltidsløsninger til ældre borgere, der sikrer sunde måltider samtidig med, at de ældre bliver involveret/aktiveret i færdigtilberedningen. Flere og flere ældre borgere anmoder om visitation til offentlig madservice. Samtidig er der politisk pres for at reducere de offentlige udgifter både inden for offentlig madservice og ældreområdet generelt. En anden problematik er de ældre borgeres madvaner. Undersøgelser viser, at 27 % af alle hjemmeboende ældre er småtspisende, og at 50 % af de ældre, der indlægges fra eget hjem til hospital, er undervægtige. Der er brug for at udvikle og implementere innovative løsninger for at sikre, at ældre borgere får gode måltider, der holder dem sunde og aktive i deres aldring - så længe som muligt. Projektet arbejder med at udvikle måltidsserviceløsninger, der indeholder halvfabrikata, som giver den ældre borger mulighed for i højere grad selv at sammensætte og deltage i færdigtilberedelsen af måltidet. Derved understøttes en naturlig opretholdelse af et vist aktivitetsniveau, der styrker den ældre borgers funktionsniveau og selvværd. Det er projektets mål, at fødevarevirksomhederne kan øge deres omsætning ved produktudvikling gennem brugerdreven innovation og OPI (Offentlig-Privat Innovation). Projektet forløber i 4 overordnede faser: 1. Bruger og ekspertstudier (Discoverfasen) 2. Kravspecifikationer (Define fasen) 3. Produktudvikling (Design fasen) 4. Test og videnformidling (Deliver fasen) Følgende samarbejdspartnere deltager i projektet: Videncenter for Fødevareudvikling (projektholder), Mobile People, NyX, Hatch & Bloom A/S, Aalborg Universitet, VIA University College, seks fødevareproducenter (Danika Grønt A/S, IQ Production, Heldingaard Frugt Aps, Kødgros Vest A/S, Rose Poultry, Lantmännen Cerealia), seks kommunale madserviceleverandører (Holstebro, Randers, Viborg, Favrskov, Aarhus og Horsens kommuner). Side 4

5 - Der skal arbejdes med nye modeller og incitamenter for intelligent offentlig efterspørgsel efter sunde kvalitetsfødevarer. Venturekapital til fødevarevirksomheder Kapitalbehovet hos små er mellemstore fødevarevirksomheder er større end nogensinde. Mange gode innovative forretningsideer er strandet som følge af investores og pengeinstitutters manglende lyst til at investere i fødevarevirksomheder. Sådan har det i hvert fald været traditionelt, men i takt med at iværksættere inden for fødevareområdet i stigende grad etablerer sig med baggrund i high tech og højværdiproduktion af specialiserede fødevarer og ingredienser, er der tegn på en stigende interesse ikke bare hos danske men også fra udenlandske ventureselskaber. Case: European Food Venture Forum Fødevarekonferencen European Food Venture Forum blev afholdt i Aarhus september 2012 som optakt til Food Festival Her mødtes Europas betydeligste fødevareinvestorer, -udviklere og - eksperter, i to dage for at udveksle viden og indgå i samarbejder om nye bæredygtige initiativer indenfor både fødevarer og sundhed. Forummet gav i alt 18 mindre virksomheder inden for fødevarebranchen fra hele Europa mulighed for at præsentere nye teknologier og ideer over for investorer og/eller potentielt andre samarbejdspartnere med henblik på at få realiseret og kommercialiseret ideerne til glæde for verden. De europæiske eksperter kårede ved forummets afslutning danske Asiros A/S som den virksomhed, der havde lavet den bedste og mest inspirerende præsentation: Patenterede ingredienser med unikke fysiologiske egenskaber (til fødevare- og helseprodukter) udvundet af danske bær. European Food Venture Forum (EFVF) blev arrangeret af Europe Unlimited i samarbejde med Future Food Innovation, Aarhus Kommune, Business Aarhus, KPMG, DuPont, inspire, Vækstfonden, Invest in Denmark, Foodbest og Kromann Reumert. - Der skal gøres en indsats for at skabe større opmærksomhed omkring investeringspotentialerne i danske fødevarevirksomheder (i Danmark!) hos danske såvel som hos udenlandske investorer og ventureselskaber. Internationale forsknings- og innovationssamarbejder Fødevareerhvervets fremtid ligger først og fremmest på de internationale markeder, og de større fødevarevirksomheders behov for viden og innovationskompetencer kan ikke udelukkende dækkes af nærområdernes universiteter og innovationsmiljøer. Selvom danske videnmiljøer inden for fødevare området er i en international topklasse, så har virksomhederne i stigende grad brug for en international infrastruktur for fødevareviden, der kan sikre let og hurtig adgang til relevant viden hvor end i verden, den måtte befinde sig. Det kræver en langt større grad af samarbejde, koordinering og til en vis grad individuel specialisering mellem de internationale forsknings- og innovationsmiljøer. Case: Foodbest KIC på fødevareområdet Side 5

6 - Et evt. KIC på fødevareområdet med dansk deltagelse bør indtænkes som en del af udmøntningen af Regeringens kommende innovations- og klyngestrategi. - Regeringen, ministerier samt viden og erhvervsorganisationer opfordres til på europæisk plan at arbejde for, at der udbydes et KIC på fødevareområdet, og at der sikres en bred dansk deltagelse i et vindende konsortium. Fødevareklynger og netværk De kommende nationale innovations- og klyngestrategier vil efter alt at dømme betyde, at der vil komme større fokus på klyngeudvikling og klyngernes performance, professionalisering og internationale udsyn. Innovationsnetværkene nedsat under Forsknings- og Innovationsstyrelsen er nævnt som eksempler nationale klynger, heriblandt FoodNetwork. Samtidig er der en række mindre mere uformelle tværgående erhvervssamarbejder og fødevarenetværk, som umiddelbart vil få sværere ved at komme i betragtning i forhold til de nationale programmer, der først og fremmest målrettes certificerede klyngesamarbejder. I Region Midtjylland er erfaringen, at klyngeinitiativer og/eller forpligtende erhvervssamarbejder kan være med til at skabe synlighed og vækst samt give et kompetenceløft for enkeltvirksomheder såvel som for erhvervet som helhed. Case: Vestkystens Fiskeriklynge Projektets formål er at forberede og forankre et erhvervsklyngesamarbejde med deltagelse af fiskeriaktører fra hele værdikæden samt relevante videnmiljøer. Målet er bl.a., at der efter projektet er skabt grundlag for en national blåstempling af fiskeriklyngen, og at samarbejdet kan styrkes yderligere, også ud over den midtjyske region, med henblik på at skabe vækst og flere arbejdspladser inden for konsumfiskeområdet. Der er der nu etableret et tæt samarbejde mellem fiskeriaktørerne i de tre vestkysthavne i Region Midtjylland et samarbejde, der involverer 268 virksomheder (havne, auktion, fartøjer, opkøbere og serviceerhverv) og godt 1000 arbejdspladser. De tre auktioner er fusioneret til en Danske Fiskeauktioner og salget af konsumfisk i Thyborøn, Hvide Sande og Thorsminde er inde i en positiv udvikling. Bl.a. kan nævnes, at 140 opkøbere i hele Europa nu benytter sig af den elektroniske auktion, og nethandlen er steget med 40 % siden Danske Fiskeauktioner er landets 2. største auktion, kun overgået af Hanstholm. Vestkystens Fiskeriklynge har nu inspireret andre havne og fiskeriaktører bl.a. i Nordjylland til lignende samarbejder. Case: Madlandet i Vest I projekt "Madlandet i vest" vil man med platformen og netværket "Vestjyske Fødevarer og Oplevelser" (VFO) arbejde på at udvikle og professionalisere fødevarevirksomhederne og fødevarenetværket inden for kvalitetsfødevarer i Vestjylland. Siden 2009 har VFO etableret et netværk og gennemført en række Side 6

7 aktiviteter for småskalaproducenter, restauranter m.v., og er i perioden blevet støttet med regionale erhvervsudviklingsmidler under landdistriktsindsatsen i Region Midtjylland. Madlandet i vest bygger videre på og løfter de erfaringer, der er gjort i VFO og Regional Madkultur Vestjylland (RMV). RMV er som den første forening i Jylland blev godkendt og optaget i det europæiske netværk Culinary Heritage, som har til formål at udvikle de enkelte medlemsregioner ved at promovere lokale og regionale fødevarer. I dag er i alt 29 producenter, gårdbutikker, restaurationer, detailbutikker mv. blevet godkendt som medlemmer af Regional Madkultur Vestjylland. - Der skabes langt større synlighed og åbenhed omkring innovationsnetværkene, der for udenforstående virksomheder og videnmiljøer godt kan virke lidt som lukkede klubber. - Der sikres adgang til udviklings- og innovationsmidler også til de mindre og mere uformelle netværk/klyngesamarbejder med henblik på at skabe større professionalisering og styrke branding, innovation og afsætning. Sammenhæng i fødevareindsatsen Fødevareerhvervet har stor betydning for værdiskabelsen i det danske samfund, både lokalt, regionalt og nationalt. Derfor er der en naturlig fokus på fødevarer i forskellige niveauers erhvervsudviklingsstrategier, og mange har prioriteret udvikling af fødevareerhvervet højt, som en vigtig driver for vækst og skabelse af arbejdspladser. Mange ordninger og initiativer er således sat i værk, og det kan være svært for virksomheder at gennemskue de mange ordninger og tilbud. Udfordringen er at få skabt en sammenhæng og en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem de mange initiativer, så der ikke er unødvendige overlap og endnu værre huller i den samlede indsats. Både det lokale, det regionale og det nationale (og internationale!) niveau har noget særligt og nødvendigt at byde ind med i forhold til at sikre gode forretningsvilkår og innovationsmuligheder for den enkelte virksomhed. Samarbejde, koordination samt nem og overskuelig adgang på tværs af niveauer og ordninger er dog en afgørende faktor for, at fødevareerhvervet kan få det optimale ud af de mange initiativer. Case: Food Festival 2012 Food Organisation of Denmark (FOOD) blev etableret som et nationalt fødevareinitiativ under den tidligere regerings Grøn Vækst plan under overskriften Branding af Danmark som fødevare- og gourmetland. Regional Midtjylland er med udgangspunkt i Vækstforums erhvervsudviklingsindsats Klog hverdagsmad indgået i et tæt samarbejde med FOOD og en lang række lokale aktører, herunder Aarhus Kommune, om at etablere en årligt tilbagevendende landsdækkende fødevarefestival med internationalt udsyn. Festivalen blev afholdt første gang i Aarhus i september 2012 med ikke mindre end besøgende og med deltagelse af en lang række virksomheder, viden- og uddannelsesinstitutioner, erhvervsorganisationer mv. fra hele landet. FOODs erfaringer med markedsføring, organisering og finansiering af større internationalt orienterede fødevareevents kombineret med regionens, kommunernes og udannelsesinstitutionernes nærhed og samarbejde med erhvervet har resulteret i et helt nyt koncept, hvor erhvervsudvikling kombineres med opmærksomhedsskabende og inddragende aktiviteter for et bredt publikum et udviklingslaboratorium, Side 7

8 der dels giver læring til forbrugeren, og dels giver virksomhederne mulighed for at afprøve nye ideer og få inspiration til nye innovationer. - Det skal sikres, at de nationale initiativer på fødevareområdet samarbejder tæt med regionale og lokale aktører om at udmønte egne og fælles strategier og mål, hvis initiativerne skal have gennemslagskraft og nå ud til de relevante målgrupper. - De regionale fødevaresatsninger skal blive bedre til at åbne op og til at koordinere fødevareindsatsen på tværs. Der kan evt. på udvalgte områder etableres tværregionale samarbejder, der kan tilbyde fødevarevirksomheder kvalificeret hjælp på tværs af de administrative (og for mange fødevarevirksomheder kunstige!) grænser. - Det skal sikres, at der er ikke forvirrende overlap og/eller funktions- og målgruppemæssige huller imellem de nationale fødevareprogrammer og EUs programmer, både fungerende og de kommende fra Side 8