Temadag for hygiejnenøglepersoner 10.april 2014. Hospitalsenhed Midt Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive



Relaterede dokumenter
Ny MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013

Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune

3. Afvikling af kurser..4 1 dags kursus for rengøringsassistenter og portører 2 dages hygiejnekursus for kontaktpersoner og andre interesserede

CPO - temadag. 15. November 2018

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)

MRSA. Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler ved MRSA og VRE. Hygiejnesygeplejerske Tine Bentzen, Infektionshygiejnisk enhed.

MRSA. Embedslægens rolle

Kommissorium for MRSA-enheden i Region Midtjylland April 2018

Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA

MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Hospitalsenheden Vest

TEMADAG FOR HYGIEJNENØGLEPERSONER

Velkommen til hygiejnekursus

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme

afholdt d. 7. februar 2023

Hvad er MRSA? MRSA står for Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

FAQ frequently asked questions

Velkommen til hygiejnekursus

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet

Afholdt d. 4. december 2018

Information om MRSA af svinetype

Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Anne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

Resultatoversigt for handleplanen til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen.

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre. Høj- og lavvirulent Clostridium difficile

Infektionshygiejnisk årsrapport Infektionshygiejnisk Enhed. Klinisk mikrobiolog Jørgen Prag,

At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.

Afbud/fraværende: Marit Bucarella, Anne Marie Plesner, Lone Carlsson, Anne Stæhr,

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

Hygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Temadag i Fagligt Selskab For Hygiejnesygeplejersker

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres

INFEKTIONSHYGIEJNE I KOMMUNERNE I REGION NORDJYLLAND

Infektionshygiejnisk årsrapport Infektionshygiejnisk Enhed. Udarbejdet af hygiejnesygeplejerske Alice Løvendahl Sørensen og Karin Jette Winther

Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne

CPO. HVEM KAN HJÆLPE OS?

afholdt d. 7. februar 2013

Nyhedsbrev. Januar kvartal 2007

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

Rapport fra Internt Survey november Medicinsk Afdeling, afsnit M1 og tilhørende ambulatorier. Regionshospitalet Holstebro

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

Isolationsregimer og resistente bakterier

Rebild kommune Årsrapport 2016 Handlingsplan 2017 [Titel] [Undertitel]

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre

Rebild kommune Årsrapport 2014 Handlingsplan 2015

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2013

Infektionshygiejnisk årsrapport 2014

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012

2. E-Dok og hjemmeside Instrukser og retningslinjer Nye instrukser og retningslinjer på vej... 5

INFEKTIONSHYGIEJNE I NORDJYSKE KOMMUNER

SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: Udskrift dato:

Samlet status hygiejne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Maj 2017

Rigsrevisionens notat om beretning om forebyggelse af hospitalsinfektioner

Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO KORT VERSION

CPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital

Smitteforebyggelse Hvad er rent og hvad er urent hos patienten og det omkringliggende miljø?

De 5 regioners aftale om infektionshygiejne

At spredning af Clostridium difficile forebygges

HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER

Erfaring med udbrud af fnat på et plejehjem

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Frederikshavn kommune

Clostridium difficile

Afholdt d. 22. maj 2015

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2014

Kursus i infektionshygiejne oktober Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH

MRSA er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager

Lungefunktionsudstyr rengøring og desinfektion Den 8. marts 2014 FS: Lunge- og allergisygeplejersker

Antibiotic Stewardship koblet med Infektionshygiejne

Modeller for den regionale MRSA indsats

En eller flere af følgende elementer kendetegner smitsom viral mave/tarminfektion:

Supplerende forholdsregler ved diarré

MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH

Desinfektion - overordnet set

Hvornår er barnet rask/syg?

Årsrapport 2013 for det infektionshygiejniske område

Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

I N F E K T I O N S H Y G I E J N E

UNDERVISNING ELEVER HYGIEJNE UTH - KVAS KVALITETSKONSULENT HANNE-METTE STRØM HYGIEJNESYGEPLEJERSKE MARLENE LUNDEMAND 15.

Afholdt d. 4. juni 2019

Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning

Årsrapport 2010 Hygiejne

Program Præsentation Oplæg om infektionspakken Håndhygiejne Gruppearbejde Opfølgning på gruppearbejde

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges

MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det?

Statens Serum Institut

Transkript:

Temadag for hygiejnenøglepersoner 10.april 2014

Program 1. Tværsektorielt samarbejde ved indlæggelse, pleje/behandling og udskrivning af patienter med smitsomme, resistente og hypervirulente mikroorganismer 2. Frokost 3. Introduktion til ny lokal e-dok retningslinje om håndhygiejneaudit 4. Gruppearbejde om MRSA: Screening: hvornår og hvordan screenes for MRSA? 5. Nyt fra afd/ nøglepersonerne 6. Aktuelt fra hygiejnesygeplejerskerne 7. Evaluering og evt emner, der ønskes taget op på næste temadag

Hygiejnesygeplejerske Alice Sørensen Tværsektorielt samarbejde mellem hygiejneorganisationen og primærkommunerne vedr. indlæggelse og udskrivning af borgere med smitsomme, resistente og hypervirulente borgere/patienter

Infektionshygiejniske udfordringer Ændret global livsstil Højere levealder og medfølgende komorbiditet Stigende forbrug af antibiotika Stigende forekomst af resistente mikroorganismer Tidlig udskrivning/ambulant behandling Behandling på tværs i kommunale og regionale enheder Ref.: Yanamoto T, Nishiyama A, Takano T, Yabe S, Higuchi W, Razvina O, et al. Community-aquired methicillin-resistant Staphylococcus aureus: Community transmission, pathogenesis, and drug resistance. J Infect Chemother 2010 Aug; 16(4):225-54. David MZ, Daum RS. Community-associated methicillin-resistant Staphylococcus aureus: epidemiology and clinical consequences of an emerging epidemic. Clin Microbiol Rev 2010 Jul;23(3):616-87. Deleo FR, Otto M, Kreiswirth BN, Chambers HF. Community-associated meticillin-resistant Staphylococcus aureus. Lancet 2010 May 1;375(9725):1557-68.

Indlæggelse

Hygiejniske 0pmærksomhedspunkter Borger med infektion Kendt smitsom sygdom Kliniske symptomer på infektion Diarrè Rask smittebærer eller risikosituationer Almene og specielle risikosituationer (MRSA) Tidligere positiv CD027-, VRE-, CD027-patient

MRSA

CD027 Hvis patienten har diarre ved genindlæggelse inden for 3 måneder efter seneste påvisning af CD 027, skal patienten isoleres samtidig med, at fæces undersøges for CD027. 1.6.4.15. Clostridium difficile, ribotype 027 infektionshygieniske forholdsregler, regional instruks

VRE: Patienter positive for VRE, der udskrives inden afklaring af, om de fortsat har VRE, skal ved genindlæggelse: podes fra rectum, og der tages prøver fra lokalisationer, hvor VRE tidligere er påvist, f.eks. urin/trachealsekret (der rekvireres undersøgelse for VRE) altid isoleres, hvis der er diarre ved indlæggelsen isoleres, hvis VRE-positiv i én eller flere af ovennævnte screeningsprøver. 1.6.4.16. VRE - Infektionshygiejniske forholdsregler - Regional instruks

Overordnede retningslinjer: 1.6.3.1. Kontaktsmitte - generelle infektionshygiejniske forholdsregler, regional instruks 1.6.4.1. Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler og isolationsregimer, regional retningslinje

Retningslinjer ved indlæggelse af muligt smitsomme patienter Regionale retningslinjer og instrukser: 1.6.4.7. Virale mave-/tarminfektioner - Infektionshygiejniske forholdsregler, Regional instruks 1.6.4.15. Clostridium difficile, ribotype 027 - infektionshygieniske forholdsregler, regional instruks 1.6.4.16. VRE - Infektionshygiejniske forholdsregler - Regional instruks 1.6.4.2. Undersøgelse af patienter for MRSA, Regional retningslinje Lungetuberkulose - infektionshygiejniske forholdsregler (i) Meningitis infektionshygiejniske forholdsregler (i) Kighoste - infektionshygiejniske forholdsregler (i) Viral luftvejsinfektion infektionshygiejniske forholdsregler (i) Mæslinger og skoldkopper infektionshygiejniske forholdsregler (i) Fnat (scabies) infektionshygiejniske forholdsregler (i) Lus (pediculus capitis) infektionshygiejniske forholdsregler (i) Lokale retningslinjer og instrukser: Clostridium difficile toksin A+B og Clostridium difficile toksin A+B og binært toksin, Infektionshygiejniske forholdsregler, lokal instruks gældende for (DDKM 1.5.3) Afdelingsspecifikke retningslinjer og instrukser: 7.9.1. Akut gastroenteritis

Afdelinger, der bør være særligt opmærksomme Akutte modtageafsnit Dagkirurgiske afsnit Ambulatorier med sårpatienter Infektionsmedicinske afsnit Afd der modtager overflyttede, langtidsindlagte patienter

Udskrivelse

Infektionshygiejniske opmærksomhedspunkter ved udskrivelse af patienter Er der behov for fortsatte supplerende infektionshygiejniske forholdsregler? Er patienten og de pårørende vejledt om dette Obs ændring i behov for vejledning hos patienter under og efter udskrivelse Er primærsektoren orienteret om dette

Indlæg ved Klinisk udviklingskoordinator Anette Fenger Medicinsk afd. HE Midt Principper og erfaringer vedrørende samarbejde med Primærsektoren Aktuelle udviklingsområder vedrørende plejebehandling, indlæggelse og udskrivning af patienter.

Indlæg ved Udviklings-og implementerings konsulent Mary-Ann Christiansen, Viborg kommune Retningslinjer og erfaringer vedrørende plejebehandling, indlæggelse og udskrivning af borgere med smitsomme, resistente eller hypervirulente.

3. To gange årligt udfører hygiejnenøglepersonen en intern håndhygiejne audit

Formål At vurdere om håndhygiejnen er i overensstemmelse med de krav, som organisationen har fastsat, og om disse overholdes, med henblik på at minimere antallet af nosokomielle infektioner. HE Midts kvalitetsmålet er at 85 % af de observerede medarbejdere udfører korrekt håndhygiejne. At visualisere hvor afdelingens medarbejdere har fejl og mangler indenfor håndhygiejnen, for at kunne kvalitetssikre og udvikle håndhygiejne kompliancen i afdelingen.

Handlingsplan, hvis de 85% s opfyldelse ikke er nået, skal indeholde: (jf. HE Midts retningslinjen: (Kvalitetsforbedring): Konkrete mål for indsatsen, herunder hvilken effekt der ønskes Hvilke tiltag der skal gennemføres Tidsramme for gennemførelsen Hvem der er ansvarlig for gennemførelsen Overvågning af målopfyldelsen Hvem der er ansvarlig for opfølgning

Fremgangsmåde Audit udføres af afsnittets/afdelingens/centrets hygiejnenøgleperson eller af anden medarbejder, der udfører opgaven under vejledning af hygiejnenøglepersonen. Audit udføres i de fleste afsnit bedst om formiddagen, hvor mange kan observeres samtidig, men kan også foregå på andre tider af døgnet, hvor mange observationer kan indsamles. Audit kan afvikles over en eller flere dage. Håndhygiejneaudit kan foregå som en varslet audit eller som en uvarslet audit. Håndhygiejneaudit udføres som en stikprøve på minimum 20 af afsnittets/afdelingens/centrets medarbejdere, hvis der er færre medarbejdere observeres samtlige. Afdelingen/centret vælger selv om audit skal opgøres for det samlede personale eller opdelt på faggrupper

Audit i håndhygiejne udføres 2 gange årligt, i ugerne 14 og 44. Resultaterne lægges ind i excel-database, hvor resultaterne visualiseres. Der kan anvendes følgende skemaer: Obligatorisk skema til håndhygiejneaudit.xls Tillægsskema til håndhygiejneaudit.xls. Afdelingen/centret udarbejder selv handleplan for auditresultatet jf. kvalitetsmål - se nedenfor Resulat af audit, sendes til hygiejnesygeplejerskerne direkte fra Excel regnearket via mail

Send elektronisk

Dokumentation Afdelingen/centret opbevarer auditskemaer, samt evt. handleplaner. Det samlede resultat for HE Midt dokumenteres i årsrapporten fra Infektions Hygiejnisk Enhed. Forbruget af hånddesinfektionsmiddel og håndsæbe opgøres 1 gang årligt på hospitalsniveau og dokumenteres ligeledes i årsrapporten.

Ansvar Afsnittets hygiejnenøgleperson har i samarbejde med afsnitsledelsen ansvar for at udføre audit i håndhygiejne i det enkelte afsnit 2 gange årligt. Afsnitslederen har ansvar for at Afsætte den fornødne tid til håndhygiejneaudit Ved afvigelser at udarbejde handlingsplan sammen med afdelingsledelsen / centerledelsen Iværksætte afhjælpende foranstaltninger. Beslutte hvordan implementeringen af korrigerende handlinger internt skal kontrolleres/dokumenteres.

Referencer DS 2450. Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Krav til ledelsessystemet. Dansk Standard, Charlottenlund 1. udgave 2001. s udmøntning af Region Midtjyllands kvalitetsstrategi, Kvalitet & Forskning April 2012 1.6.1.1. Håndhygiejne, regional retningslinje 1.6.1.2. Kirurgisk Håndvask og - desinfektion, regional instruks 1.6.1.3. Uniformshygiejne - hygiejniske forholdsregler, regional retningslinje Nationale infektionshygiejniske retningslinjer om håndhygiejne

4. Screening: hvornår og hvordan screenes for MRSA?

Hvordan dokumenterer vi?

Gruppearbejde ud fra cases

. Case 1- deltagere fra børne-, kvindeafdeling, Patienthotel mfl. En kvinde gift med landmand føder ved sectio 5 uger for tidligt. Mor er ikke screenet forud for fødslen. Far er kendt positiv for svine MRSA. Hvilke infektionshygiejniske forholdsregler vil du tage ved modtagelsen og under fødslen? Barnet er bortset fra størrelsen rask og indlægges på neonatal afd sammen med mor og far. Familien består af far, mor, storebror på 4 og 2 delebørn på 8 og 10 år, som bor hos familien hver 2. uge Hvilke hygiejniske forholdsregler vil du tage ved overflytning til/under indlæggelsen i neonatal afd? Hvad skal familien vide om MRSA og forebyggelse, behandling og kontrol under indlæggelsen og ved udskrivelsen 3 uger senere? Hvor dokumenteres dette? Hvilke infektionshygiejniske oplysninger videregives ved udskrivelsen og til hvem?

Case 2 deltagere fra Kirurgisk, Dagkirurgisk afd mfl. En 26 årig mand kommer til operation for brok i dagkirurgisk afdeling. Patienten er en udadvendt aktiv mand, som, bortset fra en mindre skade under udstationering i Afghanistan, i øvrigt er rask. Patienten arbejder nu som jordbrugskonsulent og kommer hos mange landmænd for at vejlede om planteavl, gødskningsplaner mm. Han har netop indledt et forhold til en ung dame, der i fritiden hjælper sin far på gården. Hvilke infektionshygiejniske overvejelser gør du dig ved modtagelsen og behandlingen i afd? Hvilken vejledning vil du give patienten? Hvor dokumenteres dette?

Case 3 deltagere fra medicinsk afd, neuromedicinsk, terapiafsnit og kommuner En 94 årig herre indlægges i medicinsk afdeling til udredning af tiltagende dyspnoe og febrilia. Patienten er tidligere er fundet positiv for MRSA ved podning af et skinnebenssår. Ved kontrol hos egen læge for 4 måneder siden var såret ophelet. Der er ikke foretaget bærerbehandling, da såret er behandlet med en salve indeholdende noget antibiotika. Hvilke infektionshygiejniske forholdsregler vil du tage ved modtagelse og pleje af patienten? Hvilken vejledning vil du give patienten? Hvor dokumenteres dette? 2 dage senere udskrives patienten til videre pleje og behandling på det kommunale plejehjem. Hvilke infektionshygiejniske oplysninger videregives og til hvem?

Case 4- deltagere fra akut modtage-, børne-, OP og anæstesi afd mfl. En 20 måneder gammel dreng indlægges akut til behandling for en kompliceret crusfractur sammen med sin mor. Barnet henvises til røntgen og akut operation Drengen er i følge indlæggelsespapirerne positiv for MRSA. Familien består desuden af 2 ældre søskende i alderen 4 og 6 år, samt far. Hvilke infektionshygiejniske overvejelser gør du dig ved modtagelsen af barnet? Hvilken vejledning vil du give familien? Hvor vil du dokumentere dette? Hvilke infektionshygiejniske oplysninger videregives og til hvem ved udskrivelsen 7 dage senere?

Case 5-deltagere fra ambulatorier, specialtandplejen mfl. En 58 årig kvinde er indkaldt til forundersøgelse i ortopædkirurgisk ambulatorium mhp rygoperation. Kvinden arbejder som sygeplejerske i hjemmeplejen, og er gift med svineavler. Hvilke infektionshygiejniske overvejelser gør du dig ved modtagelsen af patienten? Hvilken vejledning vil du give patienten? Hvor vil du dokumentere dette? Hvilke infektionshygiejniske oplysninger videregives og til hvem?

Svar Case 1 Far positiv for svine MRSA (Jf MRSA vejledningen s.17-23 + s.34-35) Barn under 2 år (Jf MRSA vejledningen s.36-38) Risikosituationer Inden for de sidste 6 måneder haft kontakt med MRSA-positiv person - Kvinden podes 4 uger før forventet fødsel. - Resultat af podning registreres i journal (SFI for MRSA) Ved præmatur fødsel: - Barn, forældre og søskende podes + supplerende hygiejniske forholdsregler under indlæggelsen - Grundig vejledning til forældre om MRSA (hvad er MRSA, behandling, kontrol ) - Kontrol 1-2 gange årligt. Ikke bærerbehandling før efter barnets 2 år - Ikke behandle far, hvis daglig kontakt med svin - Risiko og forholdsregler ved kontakt med sundhedsvæsenet (kun indlæggelse, dagkirurgisk behandling) - Grundlæggende hygiejne derhjemme - Information om hygiejne ved arbejde i svinestald (SST) - Følge vejledning op efter udskrivning (sundhedsplejersken/egen læge/ MRSA enheden Region Midt) - Isolation under indlæggelsen på forældrestuen (ikke hente mad, tøj o.lign.), pjece om isolation Opfølgning: Dokumentation i EPJ og udskrivningsbrev. Behandlende læge (e.l.)er ansvarlig for opfølgende screening, bærerbehandling og kontrol. Besked til sundhedsplejersken (efter tilladelse fra forældre).

Svar case 2 Dagkirurgisk patient (jf. MRSA vejledningen side 17-23) Almene og specielle risikosituationer: Har inden for de sidste 6 måneder modtaget behandling på hospital eller klinik i udlandet Har inden for de sidste 6 mdr. haft arbejde under dårlige hygiejniske forhold (krigszone mm) Patienten har ikke daglig kontakt med levende svin(?) Veninden har ikke daglig kontakt med svin og er ikke kendt MRSA positiv(?) - Podes - Patienten orienteres kort om MRSA, og om at egen læge vil sende besked, hvis svar er positivt - Supplerende hygiejniske forholdsregler Opfølgning: Dokumentation i EPJ og udskrivningsbrev. Behandlende læge (e.l.), er ansvarlig for behandling og kontrol

Svar case 3 Patient med ophelet sår med MRSA (jf. vejledningen side 27-30: Behandling af MRSA positive). Risikofaktorer: - Patienten har tidligere fået påvist MRSA, og er ikke MRSA fri - Er ikke podet før lokalbehandling - Er ikke behandlet for bærerbehandling efter opheling af sår - Uvist om der er nære familiemedlemmer og om disse er podet Behandling: - Podes i næse, svælg og perinæum (kviktest) - Isoleres indtil svar foreligger Ved pos. svar: - Patienten vejledes om isolation (pjece), bærerbehandling og kontrol hos egen læge efter udskrivning - 5 dages kur ved næsebærer. 10 dage ved svælgbærer. Opfølgning Dokumentation i EPJ og udskrivningsbrev. Behandlende læge og egen læge er ansvarlig for kontrol Plejepersonalet er ansvarlig for orientering til hjemmeplejen om MRSA og hvor langt patienten er i forløbet ( fortsat supplerende hygiejniske forholdsregler ved personlig pleje, men ikke isolation)

Svar case 4 Risikosituation: Kendt positivt barn under 2 år Behandling: - barnet podes, mhp præoperativ antibiotisk dækning - Mor og barn isoleres - Supplerende hygiejniske forholdsregler - Ved transport til undersøgelses- og behandlingsafd i rent tøj og seng - Vejledning til forældre om MRSA status, behandling og kontrol Opfølgning: Dokumentation i EPJ og udskrivningsbrev til egen læge og sundhedsplejerske (efter tilladelse fra forældrene).

Svar case 5 Risikosituationer: - Podes inden OP, hvis - Patienten inden for de sidste 6 måneder har haft daglig kontakt med levende svin (hjælper i stalden) - ægtefællen er kendt positiv for svinemrsa - Grundlæggende hygiejniske forholdsregler i ambulatoriet Opfølgning, hvis positiv for MRSA: Egen læge er ansvarlig for vejledning, bærerbehandling, og kontrolprocedure.

5. Nyt fra afdelingerne Kort resume

7. Aktuelt: Kort orientering om godkendte Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) Om desinfektion i sundhedsvæsenet Om håndhygiejne Om om- og nybygning Infektionshygiejnisk årsberetning HE Midt 2013

Henstandsdesinfektion Overfladedesinfektion Forurenet med Clostridium Difficile, ikke-kappebærende virus (fx noro- og rotavirus) og ved særlige bakterie eller virustyper (Aspergillus species). Actichlor plus i en opløsning med 1000 ppm (1 tbl/1 liter vand). (ILM nr. 15007940) - Emnerne skal være rengjorte - indvirkningstiden er 1 time. - Etiketter kan findes på: Intranet/Klinik/Hygiejne/Hygiejnens hjemmeside. Rengøring med vand og sæbe, efterfulgt af desinfektion med Actichlor Plus - eller Wet Wipe engangsklude med klor) - Indvirknings- /ind tørringstid: Ca. 10 minutter ALLE andre: Incl. MRSA Forurenet med vegetative bakterier, mykobakterier, kappebærende virus, samt de fleste svampe. Actichlor plus i en opløsning med 1000 ppm (1 tbl/1 liter vand). (ILM nr. 15007940) - Emnerne skal være rengjorte - indvirkningstiden er 1 time. - Etiketter kan findes på: Intranet/Klinik/Hygiejne/Hygiejnens hjemmeside. Rengøring med vand og sæbe, efterfulgt af desinfektion med Hospitalssprit 70-85 % v/v)

Du finder den på hygiejnens hjemmeside

Hygiejne kurser, møder og konferencer i efteråret. Hygiejnekursus i efteråret: 27. 28. oktober 2014 kl. 8-15.30 i mødelokale 304 (Gl. Sygeplejeskole i Viborg) Fagligt selskab for hygiejnesygeplejersker: Forårstemadag 14. maj 2014 Hotel Nyborg Strand: Resistente bakterier i hospitals- og primærsektoren. Tilmelding: Hygiejnesygeplejerskernes hjemmeside

EVALUERING Hospital