HÅNDBOG FOR BROBYGGERNE En håndbog til dig, som er brobygger PRODUCERET AF: En del af Danske Handicaporganisationer 2014
2 Kaere brobygger Det, du sidder med i hånden, er din Brobyggerhåndbog. Den vil hjælpe dig til at løfte din opgave som brobygger og kan bruges som opslagsbog løbende. Som brobygger vil du hele tiden være et work in progress. I projekt Dobbeltminoriteter får vi løbende nye målgrupper og derfor vil du løbende komme til at tilpasse dit oplæg og gøre dig erfaringer sammen med de andre brobyggere og projekt Dobbeltminoriteters konsulenter. Kernen i dit bidrag vil være dit oplæg. Oplægget vil med stor sandsynlighed udvikle sig over tid og variere afhængigt af, hvem du holder oplæg for. I håndbogen finde du informationer om de praktiske ting, du skal vide som brobygger. Du finder også en række gode råd til at forberede og strukturere dit oplæg og gennemføre det, samt konkrete eksempler som kan tjene til inspiration.
Det finder du i Brobygger-håndbogen 3 Din opgave som Brobygger 4 PRAKTISK 5 Din forberedelse inden dialogmødet 6 Struktur på oplægget 8 Fiskens hoved Indledningen 8 Fiskens krop - Indhold 9 Fiskens hale afslutningen 9 Virkemidler sproglige og visuelle 9 Under et dialogmøde 11 Sådan kan et dialogmøde se ud 11 Når du fremfører dit oplæg 11 Efter dialogmødet 14 Løbende udvikling og erfaringsudveksling 14 Om projekt Dobbeltminoriteter 15
Din opgave som Brobygger 4 Du kan med din personlige historie, og erfaringer med at leve med et handicap og etnisk minoritetsbaggrund, rykke ved andre personers forestillinger og give dem nye tanker med hjem. Figur 1: : Billede af Tarik. En ung mand med spastisk lammelse, som bliver båret af sin hjælper på vej ud for at vinterbade i havet. Det kan være forestillinger om Hvad man kan og ikke kan, hvad man har brug for og ikke brug for, hvilke drømme og ønsker man har i livet, og så er der selvfølgelig det med den manglende viden I kan med jeres eksempler være med til at åbne op for dialog om muligheder for støtte, for deltagelse og for inklusion. Din konkrete opgave som brobygger er At holde oplæg ved lokale aktiviteter i projekt Dobbeltminoriteter. Oplæg, hvor du sætter dine egne erfaringer i spil og er med til at skabe refleksion blandt publikum. Jeg er et normalt menneske med normale behov! Jeg er social og vil tage del i samfundet, og jeg vil hjælpe andre med at kunne gøre det samme! Citat Tarik.
PRAKTISK 5 Når projektet kontaktes ang. muligheden for at få en brobygger ud for at holde oplæg, kontakter projektkonsulenten brobyggerne for at høre, om I kan deltage. Nogle gange kan det være du skal ud med en anden brobygger. Andre gange kan det være du skal ud sammen med andre af projektets samarbejdspartnere. Det bliver selvfølgelig afklaret på forhånd. Husk at efterspørge de hjælpemidler, du har brug for (fx en mikrofon, som ikke er håndholdt/madonna-mikrofon, en projektor mv.). KONTAKTINFO Dorthe Stief Christensen: dsc@handicap.dk / 2370 0516 Sara Kudsk-Iversen: ski@handicap.dk / 2446 5516 Brobyggernes transportudgifter refunderes af projekt Dobbelt minoriteter. I kan som brobyggere til hver en tid kontakte projekt Dobbeltminoriteters konsulenter for sparring og spørgsmål. Figur 2: Pjece om brobyggerne.
Din forberedelse inden dialogmødet 6 Gode råd til oplægget 1 Brug mange konkrete eksempler, fortællinger og sammenligninger Det er her dit oplæg får kød på, og publikum husker dette bedre. I stedet for at sige: Folk har altid svært ved at vide, hvordan de skal hilse på mig, kunne du sige: Ofte har folk svært ved at finde ud af, hvordan de skal hilse på mig. Jeg kan huske en situation, hvor jeg var til tandlægen, og tandlægen blev ved med ikke at tale til mig, men til min hjælper. 2 Ingen jantelov. Din historie ER interessant! 3 Hav få pointer og få informationer Publikum kan ikke huske for mange ting af gangen, så vær helt sikker på, hvad de vigtigste budskaber er, som du vil have, de husker. Hellere gentage din pointe på flere forskellige måder, med konkrete eksempler og fortællinger. 4 Publikum skal kunne genkende sig selv/problemstillingen i dit oplæg Husk at gøre det relevant og nærværende for dit publikum og relatere det til deres virkelighed. Fx kan næsten alle relatere til følelsen af ensomhed og ønsket om at indgå i sociale relationer. Fx kender de fleste nogen, som har været ramt af stress og kan have svært ved at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen. Fx kender de fleste til at have ambitioner om at udvikle sig og skabe et liv.
Din forberedelse inden dialogmødet 7 5 Forbered dit oplæg til det publikum du skal tale til Sørg for at vide så meget som muligt om dit publikum. Hvilken slags forening er det? Er det forældre til børn med handicap? Er det voksne med handicap? Er det professionelle eller frivillige? Ved du allerede nu, hvad der optager dem? Egne noter 6 Vær helt klar på, hvad dit vigtigste budskab er Og lad det være den røde tråd i dit oplæg. Det kan give dit oplæg fokus. 7 Husk, at dine egne erfaringer og tanker er dine og at andre kan have andre erfaringer. Det vil sige, at du ikke kan sige, at Det er generelt sådan og sådan. Men du kan sige: Det er min oplevelse, at
Din forberedelse inden dialogmødet 8 Struktur på oplægget Du skal holde dit oplæg kort, konkret og fokuseret. Et godt råd er at strukturere dit oplæg ud fra den såkaldte fiske-model. Dvs. med en indledning, midte og afslutning. Figur 3: Oplæggets struktur: Fiskemodellen. Fiskens hoved Indledningen Indledningen må fylde 7-10 % af dit oplæg. Det er i indledningen, at du bygger bro til dit publikum. Det er her, de bestemmer sig for, om de vil lytte til dig. Fiskens hoved: Indledning Fiskens krop: Indhold Fiskens hale: Afslutning Derfor skal indledningen gøre følgende: Du skal med det samme vise dit publikum, hvad de får ud af at lytte til dig. Relater budskabet og emnet for dit oplæg til dem og deres virkelighed. Du kan fx sige: Hvorfor er dagens emne relevant for jer? Jeg tror, at nogle af jer kender til det at være en som/kender nogle som har. Dvs., du skal starte mere alment, og det må du gerne gøre gennem et konkret eksempel, som skaber billeder i hove- det på folk med det samme. Publikum skal mærke, at du taler til dem. At de interesserer dig. Du skal skabe tryghed hos publikum, så de tror på, at du har styr på situationen. Nice to know Folk husker bedst indledning og afslutning så arbejd mest på dem, så budskaberne sidder lige i skabet.
Din forberedelse inden dialogmødet 9 Fiskens krop - Indholdet Kroppen må fylde 80-85 % af dit oplæg. Det er her dine centrale budskaber skal forstås og accepteres. Suppler med informationer og så konkrete fortællinger som muligt for at bakke op om dit budskab. Det er særligt også her, at dine personlige erfaringer kan komme i spil. Kroppen må gerne have flere dele men aldrig mere en max 5 historier/pointer. Det skal være fokuseret også her. Fiskens hale afslutningen Halen må fylde 5-10 % af dit oplæg. Det er finalen, hvor publikum tænker: Ja! Det jo sådan det er! Her skal dit budskab gentages, så det står klokkeklart. En god afslutning skaber lyst til handling eller eftertanke Nice to know Husk balancen mellem det private, personlige og almene. Det må ikke tippe for meget over til den personlige historie i hvert fald ikke i starten. Publikum skal først fatte interesse gennem det almene budskabet og problemstillingen, som er relevant for flere end dig. Dine personlige erfaringer og historier giver pondus til budskabet, skaber nærvær og konkrete billeder Private Personlige Almene Virkemidler sproglige og visuelle Visuelle virkemidler Powerpoint-oplæg Dette kan være med til at understøtte dine pointer og også særligt godt, hvis du har et kommunikativt handicap, for at sikre, at publikum får det hele med. Der er en risiko for, at du kommer til at kigge på powerpointoplægget i stedet for publikum. Prøv at undgå dette, da du så mister forbindelse og nærvær med publikum. Ting og sager Kan være illustrative ift. at vise nogle af dine pointer. Fx, hvis du beskriver udfordringerne med at bruge blindestok, kan du vise det ved at demonstrere det. Der kan være risiko for, at du kommer til at fumle med det, og måske mister tråden ift. din pointe. Så brug ting og sager, når det virker mest naturligt og virkelig understøtter din historie og dine budskaber.
Din forberedelse inden dialogmødet 10 Sproglige virkemidler - det her virker Sammenligninger: Er gode til at gøre det abstrakte konkret. Anekdoter og ordsprog: Er gode til at lave billeder i hovedet på publikum, så bedre forstår pointer og budskaber. Konkrete eksempler: Er gode til at lave billeder i hovedet på publikum, så man bedre forstår pointer og budskaber. Gentagelser: Øger forståelsen hos publikum. Modsætninger: Kan være med til at skabe stærke billeder i hovedet på publikum. (Retoriske) spørgsmål: Du stiller et spørgsmål ud i salen, som du egentlig ikke forventer svar på. Men det sætter tankerne i gang hos publikum og kan hjælpe dig til at komme med dine pointer. Fyldeord: Ja, jo, vel?, øh, næh, mv.: Når man forbereder et oplæg, så husk, at det skal være det talte sprog. Det betyder, man bruger lidt andre ord og særligt fyldeord for at komme igennem oplægget. Eksempel på sammenligning: Man kan beskrive frivillighed som en bil og dens hjul. Forestil dig en kæmpestor lastbil med mange hjul. På den måde er de frivillige. Da jeg var med til at arrangere en forårskonference i en af foreningerne, var jeg et af hjulene på en sådan lastbil. Eksempel på anekdote: Det er nogen gange, som om folk tror, at hvis man sidder i en kørestol, så kan man hverken gå eller tale. For eksempel var der engang Tarik gik til tandlæge, som kun talte med hjælperen. Tredje gang han var der, sagde han til tandlægen: Du må også gerne tale med mig, hvis du har lyst. Eksempel på modsætninger: Jeg vejede kun et kilo, da jeg blev født. Men min mors kærlighed til mig har mindst vejet et ton. Dengang jeg boede i Iran, var mit liv kun i mørke. Efter jeg er kommet til Danmark, har jeg fået øje på lyset. Eksempel på retorisk spørgsmål: Er frivilligt arbejde noget alle mennesker skal lave? Er frivilligt arbejde noget alle mennesker kan lave? Eller er frivilligt arbejde kun noget for nogle særligt udvalgte, der kan noget helt specielt?
Under et dialogmøde 11 Når du fremfører dit oplæg Husk, hvad du skal sige (manuskript, talepapir, noter, mv.). Beslut dig for, om du vil tage imod spørgsmål under eller efter dit oplæg, og fortæl publikum det til at starte med. Hvis du ved, der er noget, som fra starten vil undre dit publikum, så fortæl dem om det. Det skaber tryghed og så sidder de ikke og bruger deres opmærksomhed på at lege gætteleg. Hvis du fx o har talebesvær, så forklar hvorfor, og at folk gerne må bede om gentagelse, eller, at det er derfor din hjælper gentager, hvad du siger, o kommer gående med gangstativ og sætter dig og holder oplæg, forklar hvorfor, o taler dansk med tydeligt accent, som måske kan betyde, at publikum lige skal høre ekstra efter. Sådan kan et dialogmøde se ud Eksemplet er fra et arrangement i en etnisk minoritetsforening af en varighed på 2 3 timer: 1. Velkomst og præsentation af brobyggeren/brobyggerne ved arrangøren. 2. 20 min. oplæg ved brobygger 1 længere tid hvis der skal tolkes undervejs (personlige) Spørgsmål til brobygger 1 3. Evt. 20 min. oplæg ved brobygger 2 (personlige) Spørgsmål til brobygger 2 Der kan evt. være mulighed for at stille anonyme spørgsmål, evt. på eget sprog (skrives og lægges i en hat el.lign.). 4. 30 min - Fælles dialog med brobyggerne: - Hvorfor er det en god idé med inklusion af personer og familier med handicap i jeres forening? - Hvad skal der til for at I kan få flere med - med handicap i jeres forening? - Hvordan kommer de med til jeres aktiviteter hvordan kan de bidrage? 5. Tid til uformel dialog, evt. samtidigt med at man spiser sammen (hvis det er noget, man gør i den forening). 6. Afslutning tak for nu ved arrangøren
Under et dialogmøde 12 Brug din krop om muligt men ikke for meget, så det for styrrer. Egne noter Fortæl publikum, hvad du har tænkt dig at gøre til at begyn de med det skaber tryghed om, at du har styr på det. Husk, at din historie er interessant. Du har noget på hjertet og det er vigtigt. Tal langsomt og husk at trække vejret. Hvis der er tolk: Husk at bruge korte sætninger og give tolk en tid til at oversætte. Tal til publikum og ikke til tolken. Hvis der ikke er tolk, men du er et sted, hvor dit publikum har behov for at hjælpe hinanden med sprogligt at forstå, hvad der bliver sagt: Læg mærke til, om der pludselig bliver talt/summet en masse og giv plads og tid til at publikum forstår, hvad der bliver sagt.
Under et dialogmøde 13 Hvad hvis jeg får et (personligt) spørgsmål, jeg ikke vil eller kan svare på? Du kan fx sige: Det er et interessant spørgsmål, men det er ikke det, jeg er her for at tale om. Godt spørgsmål, men det må vi tage en anden gang. I dag er fokus. Tak for dit spørgsmål, men det er der ikke lige tid til at svare på nu. Det er et godt spørgsmål, som vi måske kan tale videre om i en pause. Lige nu vil jeg gå videre med mit oplæg/ fokusere på... Det kan ske, at dem, du holder oplæg for, bliver meget nysgerrige og måske mere nysgerrige, end hvad du har lyst til at svare på. Eller også kan de blive grebet af stemningen og stille spørgsmål, som måske overhovedet ikke relaterer sig til det, som du er der for at tale om. Dette kan godt forstyrre og kan måske få dig til at miste overblikket. Her handler det om, at du ikke går ind i en personlig dialog eller debat om emner, som gør dig utryg eller som kommer til at ødelægge det, du har forberedt. Ved at svare anerkendende, og med et vist overskud (dvs. uden at tage det for nært eller blive provokeret), kan du med autoritet og uden at blive for følelsesmæssigt påvirket, fortsat styre dit oplæg i den retning, du har planlagt. Det kan også hjælpe dig til ikke at blive for følelsesmæssigt påvirket af noget du ikke var forberedt på.
Efter dialogmødet 14 Efter hvert dialogmøde har du en samtale med projektkonsulenten om erfaringer fra dialogmødet. Hvad gik godt? Hvad kan der arbejdes videre med? Hvilke problemstillinger rejste publikum? Løbende udvikling og erfaringsudveksling Løbende sparring Du er som brobygger altid velkommen til at kontakte projektkonsulenterne. Løbende erfaringsudveksling På facebook har vi oprettet en lukket gruppe, hvor brobyggerne kan udveksle erfaringer og kontakte hinanden. Kun projekt Dobbeltminoriteters konsulenter kan invitere nye deltagere ind i gruppen. Besøg vores blog! www.dobbeltminoriteter.dk På projektets blog formidles brobyggernes historier samt projektets erfaringer løbende. Her kan du også deltage i debatten. Projektets blog finder du her: www.dobbeltminoriteter.dk Opkvalificerende seminarer Efterår 2014 Forår 2015
Om projekt Dobbeltminoriteter 15 Projektets formål Er at fremme personer med etnisk minoritetsbaggrund og handicaps muligheder for deltagelse i samfundslivet og dermed forebygge marginalisering og social isolation. I projekt Dobbeltminoriteter arbejder vi for: At alle uanset handicap og etnisk baggrund får mulighed for at deltage i foreningslivet og samfundslivet. At foreningerne er klædt på til at arbejde med ligeværdig og mangfoldig inklusion, så personer med handicap og etnisk minoritetsbaggrund også kan deltage. I projekt Dobbeltminoriteter arbejder vi ud fra: Et princip om ligeværdighed. En tro på, at alle kan bidrage og har værdi. En tro på, at står stærkere, når vi samarbejder på tværs af foreninger og kulturelle baggrunde. En ide om, at det virker bedst, hvis vi møder folk på deres banehalvdel.
PRODUCERET AF: En del af Danske Handicaporganisationer LAYOUT: Michelle M. B. Andersen