TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter, Lejre Kommune Tirsdag den 24. februar 2009 fra kl. 7.30 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig måde. Ved dette tilsynsbesøg har vi haft særlig fokus på hjælp og støtte til personlig pleje og praktisk bistand samt organisering af opgaveløsningen i morgen- og formiddagstimerne. Det har vi, fordi den måde, dagen starter på, har betydning for beboernes trivsel, tilfredshed med dagligdagen og den hjælp og støtte, der ydes. Endvidere har vi generelt dannet os et indtryk af atmosfæren og konkret gennemgået den skriftlige dokumentation for udvalgte beboere. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøgene er blevet afviklet. Hovedkonklusioner Her er ingen afklaring på, hvad der skal ske med aflastningsboligerne. Det vil vi følge op på ved det kommende tilsyn det er vores vurdering, at beboerne modtager den aftalte hjælp, støtte og omsorg, og at den daglige støtte til beboerne er forankret i en respektfuld holdning. Det svarer til beboernes og deres pårørendes opfattelse omgivelserne fremtræder pæne, rene og hyggelige. De beboere og pårørende, vi har talt med, oplever en god omgangstone. Det svarer til vores indtryk her er en veltilrettelagt organisering af opgaveløsningen i såvel morgentimerne som i løbet af dagen. Det medvirker til at skabe en rolig start på dagen. Vi har enkelte givet forslag til justeringer. Det vil vi følge op på ved det kommende tilsyn det er vores vurdering, at medarbejderne udviser god forståelse for og indsigt i de behov, beboerne har, hvilket sikrer en god og etisk behandling af beboerne på deres egne præmisser medarbejderne udtrykker tilfredshed med deres arbejde og arbejdspladsen, hvilket har en positivt afsmittende effekt på beboernes velbefindende 1
dokumentationen er i overensstemmelse med Kommunens krav for området. Plejeplanerne er retningsgivende for indsatsen på det praktiske og plejemæssige område Hvalsø Ældrecenter er ikke registreret på tilbudsportalen Her leves der op til de gældende kvalitetsstandarder og lovgivningens krav for området. Iagttagelser og anbefalinger Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Som opfølgning fra tidligere tilsyn får vi oplyst, at der ikke taget stilling til, hvad der skal ske med aflastningspladserne. Den aftalte hjælp til beboerne her, fremgår af en plejeplan. Der foreligger ingen bevillingsskrivelse. Boligforhold og fysiske rammer. Beboernes lejligheder er indrettet i overensstemmelse med den enkeltes smag og interesser, og der er mulighed for såvel fællesskab som privatliv. Der er pænt og rent både i beboernes boliger og i fællesarealerne. Enkelte beboere sidder i cafeen og hygger sig med morgenkaffen, og de øvrige opholder sig i lejlighederne. Her er alt i alt en god stemning og atmosfære. Det er med til at give beboerne oplevelsen af tryghed, hvilket er med til at skabe trivsel. De omsorgsmæssige forhold Vi har talt med beboere og pårørende i beboernes boliger samt mødt andre i fællesskabet. De udtrykker eller giver indtryk af tilfredshed med den daglige hjælp og støtte til personlige og praktiske opgaver samt medarbejdernes hensyntagen til de individuelle behov, beboerne har. Her arbejdes målrettet med årsplanen for Hvalsø Ældrecenter. Den medvirker til at skabe udvikling og læring på flere områder. Centret skal være et godt sted at bo, leve og arbejde udtrykker visionen, Det svarer til beboernes og de pårørende udtalelser samt til vores vurdering. Her arbejdes fortsat efter kontaktpersonsordningen, hvor kontaktpersonen har en opgave som tovholder i forhold til de praktiske og personlige forhold omkring den enkelte beboer. Hjælp og støtte ydes ud fra det aftalte i plejeplanerne. Enkelte medarbejdere har ansvaret for opgaverne i forbindelse med aflastningspladserne. De samarbejder med blandt andet fysioterapeut, ergoterapeut, visitator og sygeplejerske om at udrede pleje- og træningsbehov for beboerne. Det er vores vurdering, at her er god bevidsthed om de afklarende og udredende opgaver der er forbundet med aflastningspladserne, og at her arbejdes målrettet med opgaverne. Her er et ønske om mere konkret opfølgning og målrettet afklaring i et samarbejde med visitationen. Som noget nyt er her indført centersygeplejerskeordning. Det medvirker til at styrke fagligheden og kvaliteten i plejen og omsorgen, får vi oplyst og kan konstatere. Her afholdes løbende arrangementer i forbindelse med højtider, hvor alle indbydes, også de pårørende. Der udtrykkes tilfredshed med disse arrangementer, det styrker fællesskabsfølelsen og giver et godt afbræk i hverdagen. 2
Der foreligger tilstrækkelige og relevante retningslinjer. Af årsplanens driftsmål fremgår, at der tilbydes mindst en aktivitet på hverdage, for at give beboerne en indholdsrig hverdag. Det følger vi op på næste gang. Beboerne giver udtryk for og indtryk af tilfredshed med den hjælp, de modtager, såvel til den personlige pleje som til løsningen af praktiske opgaver. De giver også udtryk for, at her er en god omgangstone og stemning, og at omgivelserne fremtræder pæne og rene. Det svarer til vores vurdering. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Medarbejdergruppen består af syge- og social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter. Herudover sker det, at der inddrages afløsere, som er ikke er faglærte på området. Her planlægges arbejdet ud fra de visiterede timer. Medarbejderne detailplanlægger selv efter beboernes behov, sådan at der tages højde for ændringer i løbet af dagen. Her er god støtte og anerkendelse fra ledelsen. Gruppelederen har overordnet planlagt og fordelt opgaverne inden dagen starter. Opgaverne er fordelt sådan, at der er kendt personale i hver enhed. Medarbejderne mødes til morgenmøde. Ved sygdom er det gruppeledernes ansvar at fordele opgaverne ud. Med ledelsen har vi drøftet muligheden for en ændret organisering, idet det efter vores opfattelse kan medvirke til at sikre, at der gives rettidig og relevant, der samtidig vil kunne øge kvalitet og effektivitet. Her er såvel mundtlig som skriftlig information imellem vagterne. Det medvirker også til et godt samarbejde, giver sammenhæng og kontinuitet, det kommer beboerne til gode. Der er stor velvillighed til samarbejde, hvilket medvirker til at give god kontinuitet. Vi får oplyst, at her er et lavt sygefravær. Ved længere varende sygdom afholdes der afklarende samtaler i overensstemmelse med Kommunes politik på området. Det er en af årsagerne til det lave fravær I dag afvikles en temaeftermiddag, hvor der er undervisning om den kroniske lungesygdom, kol. Der har også været afviklet undervisningsforløb over 2 dage i forhold til forflytning. Vi vurderer det er gode tiltag der medvirker til at skabe læring og udvikling såvel fagligt som personligt, og det svarer til Kommunes kompetence krav på området. Efter samtaler med medarbejderne, er det er vores indtryk, at der er tale om dygtige og engagerede medarbejdere, som er motiverede for at hjælpe de enkelte beboere på en ordentlig og venlig måde. Vi kan konstatere, at medarbejdernes faglige forudsætninger modsvarer beboernes behov. Den skriftlige dokumentation Vi har udvalgt og gennemgået den skriftlige dokumentation for de beboere, vi har talt med og for andre beboere, der ikke er i stand til at udtrykke egne ønsker og behov. Ved gennemgangen har vi kunnet konstatere, at beskrivelserne af den personlige pleje og praktiske hjælp stemmer overens med beboernes oplevelse af den hjælp og støtte, de modtager. Beskrivelserne er ajourførte og findes i samarbejdsbøgerne. Døgnrytmeplanerne forefindes hos beboerne, sådan at de er bekendt med hjælpen. Det svarer til lovgivningens krav på området. Døgnrytmeplanerne udarbejdes i omsorgssystemet og angiver mål for samarbejdet og de handlinger, der fører dertil. Derudover ses aktivitetsniveauet og samværstilbuddet. Alle medarbejderne arbejder med omsorgssystemets plejeplaner. Der er ansøgt om bærbar PCère med det formål at dokumentere daglige notater elektronisk. 3
Magtanvendelse Medarbejderne er bekendte med Kommunens procedurebeskrivelse i forbindelse med magtanvendelse og indberetningspligt. Magtanvendelse forekommer sjældent. Her bruges pædagogiske tiltag som et led i forebyggelsen. Her er retningslinjer for, hvem der udfylder indberetningerne. Indberetninger drøftes på teammøder for at skabe læring i en anden lignende situation. Der er god støtte og dialog med ledelsen. Der gives tilbagemelding fra Kommunes demenskoordinator. Der er mulighed for supervision, der blandt andet forebygger udbrændthed. I enheden for beboere med demens er der billeder af beboerne. Det er med det formål hurtigt at kunne give et signalement, hvis en af beboerne uforvarende går fra stedet og ikke kan finde tilbage. Enkelte beboere har fået bevilget en GPS. Opfølgning til det kommende tilsynsbesøg Aktiviteter på hverdage. Formål og fremgangsmåde I henhold til Servicelovens 151 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på kommunens plejehjem. Der skal således årligt aflægges to tilsynsbesøg, et anmeldt og et uanmeldt. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp de har ret til og krav på efter deres afgørelse og det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. Det drejer sig om opgaver, der vedrører personlig hjælp og pleje, hjælp og støtte til praktiske opgaver i hjemmet samt tilbud om genoptræning og hjælp til vedligeholdelse af fysiske og psykiske færdigheder. Vi har efter individuel aftale talt med repræsentanter blandt beboerne og deres pårørende. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt det personale, der var på arbejde samt ledelsen. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser, herunder 83 og 86, og de vejledninger, der er knyttet her til samt bekendtgørelsen om tilsyn på plejehjem og i plejeboliger m.v. Som yderligere grundlag for vurderingen har vi anvendt de gældende kvalitetsstandarder og god praksis på området. Beboernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. For god ordens skyld vil vi understrege, at tilsynet ikke omfatter de læge- og sundhedsfaglige aspekter, herunder medicinhåndtering, som er underlagt tilsyn fra embedslægeinstitutionen, jævnfør Lov om embedslægeinstitutioner m.v. 6a. Vi vil på trods heraf selvfølgelig reagere, hvis vi på dette eller andre områder udenfor det direkte tilsynsfelt konstaterer åbenlyst uhensigtsmæssige forhold. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. Aalborg, den 2. marts 2009 4
REVAS APS AF 1/2 2004 Aase Møller Marianne Christiansen 5