Bilag 3 Retningslinjer for antimobning på Elleslettegård. Baggrund Særlige udfordringer for vores målgruppe.

Relaterede dokumenter
Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

Vejle Midtbyskoles Antimobbestrategi

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

TÅRNBY KOMMUNE Ungdomsskolen

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Vi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter.

Gældende fra den FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Antimobbestrategi. Derfor har vi følgende målsætninger:

Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik

Ungdomscenter KnudmosenKlik her for at angive tekst.

Antimobbestrategi. Ganløse Skole og Slagslunde Skole

Antimobbestrategi for

Antimobbestrategi. Begreber:

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

VI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret

Gældende fra den August Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Suldrup Skole har visionen Vi tager alle et ansvar for det gode fællesskab

Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

Ringe Kost- og Realskoles anti-mobbe politik

Antimobbestrategi for Stjernevejskolen

Gældende fra den 1. januar 2017

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi

Gældende fra den 1. august 2017

Trivselspolitik, Østskolen

Issø-skolens værdiregelsæt

Antimobbestrategi/Handleplan Aalborg Handelsskole EUD og EUX Business

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Anti-mobbestrategi for Risingskolen

Heibergskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Antimobbestrategi på Tappernøje Dagskole

Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?

Gældende fra den 1/ FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Sikre trivsel hos børn og voksne BEGREBER. Hvad forstår vi ved trivsel?

Antimobbestrategi for Ubberud Skole

Rødding Skoles trivselspolitik

Antimobbestrategi. Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling

Antimobbestrategi på Paradisbakkeskolen

Antimobbestrategi for Thyregod Skole

Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning

Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi

Børneliv. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling.

Thorstrup Skole. Mobning er et forsøg på at skade en anden person og udelukke denne person fra fællesskabet. For eksempel en bestemt elev i klassen.

Gældende fra den 1. august Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Forebygge mobning Stoppe mobning Leve op til punkt 4 i vores værdigrundlag

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018

Gældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Nyborg Heldagsskoles værdiregelsæt og mobbepolitik

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Trivselserklæring, Hylleholt skole

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Vestbjerg Skoles Antimobbehandleplan

Antimobbestrategi. Skolens formål med antimobbestrategien er at tydeliggøre skolens holdning til mobning.

Den fulde lovtekst kan findes på I forhold til antimobbestrategien står der følgende:

Rynkeby Friskoles antimobbestrategi

Antimobbestrategi Blovstrød skole

Holbæk Private Realskole

TRIVSEL Rødding Skole Lintrup Børnecenter Antimobbestrategi

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI

Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)

Trivselspolitik for Slangerup Skole. 1. Skolen. 2. Klassen. 3. Skole-hjem-samarbejde. Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole

Dette dokument er udarbejdet af de forældrevalgte i Skolebestyrelsen på Nærum Skole, juni 2017

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision

Værdiregelsæt på Holmebækskolen

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

Trivselsstrategi for Hvilebjergskolen. Hvilebjergskolen juni 2018

SINDING-ØRRE MIDTPUNKT

Antimobbestrategi for Balle Musik - & Idrætsefterskole

Lynghøjskolens antimobbe-handleplan

Antimobbestrategi. På Søndermarksskolen har vi fokus på god trivsel derfor tolererer vi ikke mobning. Indhold: Mål..Side 2.

Distriktsskole Smørum

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

Principper for trivsel

Kasperskolens mobbepolitik og strategi.

Anti-mobbe-strategi. Børn, som mobbes har brug for hurtig og effektiv intervention fra omgivelserne skole, kammerater og forældre.

Trivsel er, når et barn er glad for sin tilværelse i kraft af gode relationer til familie, kammerater og skole.

Vi ønsker at skabe et miljø fri for mobning, hvor den enkelte kan trives.

Gadehaveskolens indsats og handleplan

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling.

Der afholdes forældremøder, skole-hjemsamtaler og portfoliosamtaler. Ud over faglig udvikling, tales også om trivsel og fællesskab i undervisningen.

Beders Skoles værdier og værdigrundlag

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

Skolen ved Bülowsvej. skole, klub og SFO

Antimobbestrategi. Antimobbestrategien skal ses i sammenhæng med skolens Værdiregelsæt og Børns Ret.

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Gødvadskolens. Trivselspolitik

Tryghed fællesskab læring

Låsby skole ANTIMOBBESTRATEGI april 2016 Formål. Dækningsområde Alle skolens elever. Det vil sige i afdeling A, B, C, D og E.

Antimobbestrategi: Fælleskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling

Antimobbestrategi. Gældende fra den 1. januar 2017

Sortedamskolens. Antimobbestrategi

Trivselspolitik for Ølsted Skole

Antimobbestrategi 2013

Munkevængets Skole STÅR SAMMEN MOD MOBNING

Langebjergskolen HVAD ER MOBNING?

Ødsted Skole anvender følgende redskaber til optimering af trivsel og forebyggelse af mobning:

Transkript:

Bilag 3 Retningslinjer for antimobning på Elleslettegård. Baggrund Grundtankerne for Elleslettegårds tilbud og de unges hverdagsliv og læring er bl.a., at det menneskelige fællesskab med plads til den enkeltes individuelle særpræg er en fundamental forudsætning for et godt og sammenhængende liv og for de unges trivsel og udvikling. Kernen i Elleslettegårds arbejde er respekt for hinanden, anerkendelse af hinanden, ansvar for hinanden og engagement i hinandens liv og hverdag. Elleslettegårds antimobbe-strategi er også baseret på disse værdier. Der arbejder med elevernes medindflydelse, deltagelse. Der arbejdes fortsat med at omsætte værdierne til praksis og implementere og optimere de forskellige indsatser i den daglige (pædagogiske) praksis, undervisningen og samværet. Indsatsen foregår på flere niveauer forebyggende og ved håndtering af konflikter og mobning, og både på gruppeniveau og individuelt. Elleslettegård arbejder for at skabe og opretholde et godt socialt undervisningsmiljø og bomiljø, hvor eleverne har medindflydelse på og tager medansvar for både de praktiske opgaver, de fysiske rammer og særligt hinandens trivsel. I arbejdet med de unge er det nødvendigt med en kontinuerlig og helhedsorienteret indsats, der bl.a. omfatter at håndtere konflikter, at forebygge mobning, at stoppe mobning og at genoprette sociale relationer, såfremt det er nødvendigt. Arbejdet med antimobning-strategier er baseret på opfattelse af, at mobning er et socialt og psykisk overgreb, der skaber mistillid, angst, uro og negative sociale relationer med et dårligt undervisnings- og bomiljø til følge, og at mobning kan have store negative konsekvenser for både den/dem der bliver mobbet, den/de der mobber og for elevgruppen som helhed. Særlige udfordringer for vores målgruppe. Den primære målgruppe for Elleslettegårds døgntilbud med STU er unge mellem 17 og 27 år, der er sent udviklede eller psykisk udmodne og har intellektuelle vanskeligheder, og som har behov for træning i at bo, arbejde og uddanne sig under forhold der er tilpasse deres særlige situation. Det kan være unge med ADHD, Tourette Syndrom, Asperger Syndrom, autisme, personligheds-forstyrrelser, sproglig dysfunktion og adfærdsvanskeligheder. Flere af de døgneleverne har desuden i deres opvækst været udsat for omsorgssvigt i større eller mindre grad. Flere af døgneleverne på Elleslettegård har problemer med lavt selvværd og dårlige erfaringer med ensomhed, drillerier og måske mobning fra tidligere skole- /uddannelsesforløb, lige som mange af dem har udviklet nogle uhensigtsmæssige reaktionsog adfærdsmønstre, der dels kan give anledning til drillerier fra de andre elever, og dels kan medvirke til, at andre elever føler sig generet eller drillet. Dette betyder, at eleverne typisk er meget sårbare over for drillerier, og at en stor del af dem også har en adfærd og nogle reaktioner, der kan være konfliktskabende, uden at de unge 1

umiddelbart er bevidste om det. En del elever har også tillært sig strategier, hvor de forsøger at skabe alliancer og kliker og dermed giver andre elever følelsen af at være udenfor. Der arbejdes derfor både individuelt og i forhold til gruppedynamikker i forebyggelse og håndtering af mobning. Definitioner Elleslettegårds retningslinjer for antimobning tager udgangspunkt i følgende definition Mobning: o er en eller gentagne krænkende handlinger, der overskrider den enkeltes grænser o indebærer en ubalance i magtforholdet mellem den/dem, der mobber og den, der bliver mobbet o er et socialt fænomen, der involverer to eller flere personer DCUM (Dansk Center for UndervisningsMiljø) Digital mobning via mobiltelefoner eller internet er med til at flytte grænserne for, hvor mobning kan foregå. Digital mobning kan opleves som meget voldsom, angstprovokerende, fordi den gør det svært at gennemskue, hvem der mobber, og fordi mobningen kan nå én i alle sfærer af livet, herunder arbejde, uddannelse samt fritids- og privatsfæren. Erfaringen viser, at den digitale kommunikation via mobiltelefon, mails, chat, diverse netbaserede fora og de mange tekniske/digitale hjælpemidler er en stor fordel for mange af Elleslettegårds elever, der har vanskeligheder inden for det kommunikative og sociale område. Samtidig udgør den digitiale kommunikation, særligt brug af SMS, en stor udfordring og øger risikoen for drillerier, misforståelser, hurtig spredning af rygter og optrapning af konflikter, lige som de unge typisk har svært ved at overskue konsekvenserne af de beskeder, de sender. Det stiller øgede krav til personalet, særligt bogruppe-medarbejderne, om dels at undervise og guide de unge i brug af sms m.v., dels. at gribe hurtigt ind og hjælpe med at udrede misforståelse, stoppe drillerier og løse konflikter, der er opstået ifm. sms-kommunikation mellem eleverne. At langt de fleste af eleverne er døgnelever giver en god mulighed for at tage fat om problematikken, hvad enten den er opstået i løbet af arbejds-/skoledagen eller i fritiden. Det giver dog også enkelte elever en oplevelse af, at de hvis de bliver udsat for drillerier pr. sms er fredløse og ikke kan holde fri fra konflikter, der er opstået på arbejdet, fordi de i fritiden færdes samme med og måske bor i hus med deres kolleger/kammerater fra uddannelsen. Formål Formålet med Elleslettegårds antimobbestrategi er - at minimere risikoen for mobning blandt eleverne og dermed bidrage til at trygt og godt undervisnings- og bomiljø som basis for elevernes trivsel, læring og udvikling. - at personalet er i stand til - i samarbejde med elever og eventuelt eksterne samarbejdspartnere - at håndtere eventuelle tilfælde af mobning løsningsorienteret, effektivt og med så få negative konsekvenser som muligt - at sikre løbende evaluering og videreudvikling af vores indsats imod mobning. 2

Med antimobbestrategien ønsker Elleslettegård at sikre, at vi fællesskab og med en helhedsorienteret indsats kan forebygge mobning og har klare retningslinjer og konkrete redskaber til at håndtere eventuelle tilfælde af mobning, således at Elleslettegård også fremover udgør et trygt hjem og et rum for læring og udvikling for eleverne. Status Indtil videre har der på Elleslettegård været ganske få tilfælde af decideret mobning på, som vi har haft kendskab til og har måttet handle på, mens der løbende er udfordringer med sladder, bagtalelse, misforståelser og enkeltstående episoder med drillerier. På baggrund af de få tilfælde af egentlig mobning har Elleslettegård ikke fundet det relevant at lave en større afdækning af mobning i elevgruppen, f.eks. via spørgeskemaundersøgelser. Til gengæld sikrer den daglige kontakt med eleverne samt kontaktpersonordningen med ugentlig kontakttid, at medarbejderne hele tiden har fingeren på pulsen i forhold til elevernes trivsel og eventuelle konflikter. Forebyggende indsatser Undervisnings-, arbejds- og bomiljø. På Elleslettegård som helhed arbejder vi på at skabe et trygt og hjemligt miljø hvor alle elever, personale og beskyttede medarbejdere kender hinanden, hilser på hinanden, taler pænt til hinanden, spiser frokost sammen (i kantinen) og drager omsorg for hinanden. Rollemodeller Værkstedsassistenter og andre medarbejdere er rollemodeller for de unge, og der er fokus på god adfærd og respektfulde relationer på hele Elleslettegård. Anerkendelse af den respektfulde og hensigtsmæssige adfærd. I samværet med eleverne arbejdes der med en anerkendende tilgang. Eleverne får ros og anerkendelse for at være en god kammerat, når de er hjælpsomme, lytter til og støtter hinanden, og når de ytrer deres mening og siger til og fra på en hensigtsmæssig måde. Tillid og plads til at fejle. Der arbejdes på at skabe tillidsforhold mellem elever og medarbejdere, både i bogruppen, i skolestuen, på værkstederne, i administrationen og alle andre steder på Elleslettegård. Det er vigtigt, at eleverne bliver mødt med tillid og rummelighed og oplever, at de kan fortælle medarbejderne om både glæder og sorger, succeser og nederlag. Eleverne bliver mødt med rummelighed og forståelse, således at de også tør fortælle, hvis de har opført sig uhensigtsmæssigt, f.eks. ved at drille eller mobbe en anden elev. Teamsamarbejde. På Elleslettegårds samarbejdes der i teams omkring den enkelte elev for at sikre en helhedsorienteret indsats, koordinering og hyppig opfølgning på elevens trivsel, psykisk, socialt, helbredsmæssigt og arbejdsmæssigt. Teamet består af elevens kontaktperson, 3

socialrådgiver og værkstedsassistent og/eller underviser. Andre relevante fagpersoner kan bidrage til teamets arbejde. Teamet afholder opfølgningsmøder efter behov, hvilket kan foregå både med og uden eleven. Hvis en medarbejder har mistanke om mistrivsel og/eller mobning af en elev, bliver der indkaldt til stop-op-møde, hvor problemer og handlemuligheder drøftes, og der iværksættes en indsats i samarbejde med eleven. Kontaktpersonordning og støtte i hverdagen Den enkelte elev har en kontaktperson (bogruppemedarbejder), der er ansvarlig for den unges botræning og for at følge den unges trivsel, og for at hjælpe, støtte og vejlede den unge med bl.a. strukturering af fritiden, etablering, vedligeholdelse og udvikling af socialt netværk, både på og uden for Ellesletegård, samt håndtering af konflikter. Alle elever har fast ugentlig kontakttid med deres kontaktperson, hvor der udover rengøring, lægebesøg og diverse praktiske gøremål er tid til samtaler og opfølgning på eventuelle problemer. Fingeren på pulsen og daglig opfølgning. Der er personale på Elleslettegård døgnet rundt, i nattetimerne og i weekenden dog kun en enkelt medarbejder (vagt). Eleverne kan således altid komme i kontakt med en medarbejder, hvis de har brug for hjælp eller for at få en snak. Personalet i bogruppen holder overleveringsmøde 3 gange i døgnet (på hverdage), hvilket sikrer, at observationer og beskeder vedr. de enkelte elevers trivsel og aktuelle støttebehov bliver givet videre til de medarbejdere, der dækker næste vagt. Enkelte elever, der har behov for ekstra tæt opfølgning og hyppige samtaler omkring udfordringer og problemer i sociale relationer m.v. har en beskedbog/kontaktbog, så de ikke selv behøver at referere aktuelle problemer og samtaler til den næste medarbejder, der møder ind. Derudover spiser personalet på skift morgenmad og aftensmad i de enkelte huse, således at de unge får støtte til en god omgangstone og hyggeligt samvær omkring måltiderne, lige som der kan blive taget hul på eventuelle konflikter, der skal løses. Medindflydelse, ejerskab og ansvar. Elleslettegård arbejder på at øge de unges forståelse for og ønske om at deltage, bidrage og tage ansvar i sociale sammenhænge og relationer, både i forhold til fællesskabet som helhed og i forhold til enkelte kammerater. I hvert hus (med op til 6 elever/beboere) afholdes der husmøde hver anden uge, hvor regler, aftaler, og samvær i huset drøftes, aktuelle konflikter/problemer bliver drøftet og løst, og de unge kan komme med spørgsmål og forslag til aktiviteter m.v.. Elleslettegårds elevråd afholder møder 1 gang om måneden. Eleverne inddrages løbende i planlægning og afvikling af fester og andre arrangementer på Elleslettegård. Eleverne deltager i planlægning og afvikling af diverse ekskursioner o.l.. Indslusning og afklaringsforløb. Eleverne i huset inddrages i velkomst af en ny elev. Eleverne starter typisk i et 12 ugers afklaringsforløb, der er en obligatorisk del af STUforløbet. 4

Dette foregår i et hold, der følges ad til undervisning, værkstedsintroduktion og på diverse udflugter. Holdet planlægger og gennemfører desuden en udviklingsrejse (5 dage i sommerhus e.l. i Danmark), primært med det formål at ryste eleverne sammen, give dem mulighed for at lære hinanden godt at kende og dermed bidrage til elevernes oplevelse af at have en fast base samt øge deres tilhørsforhold til Elleslettegård som deres uddannelsessted, hjem og fællesskab af kammerater. Undervisning om venskaber og mobning. Som et led i afklaringsforløbet undervises eleverne i temaer omkring venskaber og mobning - med udgangspunkt i materiale fra kampagnen Sammen mod mobning for trivsel, tolerance og tryghed. Desuden indgår temaer omkring venskaber, god kommunikation og mobning i undervisning i botræningsforløbet og i den almene undervisning, f.eks. i dansk og engelsk. Det sociale samvær på arbejdspladsen. Som et led i værkstedspraktikkerne undervises og trænes eleverne i arbejdspladskultur, herunder samarbejde, sprogbrug/omgangstone og kollegialt samvær. De unge støttes i og motiveres til at deltage i de fælles pauser på værkstederne, i det omfang de magter det og med mulighed for individuelle aftaler, bl.a. omkring brug af mobiltelefon. Der serveres kaffe og the i pauserne, og der er en medarbejder til stede i pauserummet, således at eleverne kan få støtte i gode omgangsformer, lige som medarbejderen sikrer, at alle kan komme til orde. Fritidsliv og socialt samvær. De unge tilbydes fritidsaktiviteter i hverdagen, dels om eftermiddagen og i et vist omfang også om aftenen. Aktiviteterne skaber rammer for socialt samvær, samtaler, gode grin og fælles oplevelser samt udvikling af kammeratskaber og venskaber på tvær af årgange og huse. Den unges uddannelsesplan og mål for den personlige og sociale udvikling. Den unges uddannelsesplan for STU-forløbet, der udarbejdes af uu-vejlederen i tæt samarbejde med den unge og uddannelsesstedet (Elleslettegård) omfatter individuelle mål for den unges personlige og sociale udvikling, herunder f.eks. evner til konfliktløsning og udvikling af sociale relationer. Uddannelsesplanen evalueres jævnligt og mindst 1 gang om året. Såvel interne som eksterne møder er nøje beskrevet og følger en fast struktur i løbet af den unges STU-forløb. Derudover afholdes der samarbejds- og teammøder efter behov. Regler og aftaler. Da Elleslettegård er et fællesskab, der udgør både uddannelsessted, arbejdsplads, hjem og en sfære for fritidsliv og socialt liv, er det nødvendigt og hensigtsmæssigt med klare regler og aftaler, således at alle er klar over, hvilke adfærd der forventes og accepteres, og hvilke adfærd der ikke accepteres. Desuden er der regelsæt for skolestuen, de enkelte værksteder og de enkelte huse. I de enkelte huse er nogle regler ensartede og fastlagt på forhånd, mens andre regler og aftaler udarbejdes og løbende evalueres på husmøder sammen med eleverne i huset. Det kan bl.a. dreje sig om fordeling af praktiske opgaver, brug af den fælles stue m.v.. 5

Indgriben - håndtering af mobning Hurtig indgriben over for mobning. Med afsæt i eksisterende regler og aftaler for adfærd og samvær på Elleslettegård sættes der tydelige grænser for, hvilken adfærd og omgangstone, der bliver accepteret. Dette gælder i alle områder af de unges hverdag på Elleslettegård. Der gribes hurtigt ind, hvis grænserne overskrides og der konstateres mobning. Principperne for god omgangstone og ordentlig adfærd fastholdes, og der meldes klart ud til de involverede parter, at situationen bliver taget alvorligt. Samtidig er det vigtigt, at både den mobbede og mobberen bliver behandlet og omtalt med respekt og forståelse, således at der ikke opstår en syndebuks-effekt. Kortlægning af omfanget gennem samtaler. Det prioriteres hurtigst muligt at få kortlagt omfanget af mobningen: hvor mange der er involveret, hvor længe har det stået på, hvad er der sket, hvor det er foregået osv.. Det afdækkes også, hvorvidt der er foregået mobning via mobiltelefoner, Facebook e.l. Kortlægningen foregår gennem: Individuelle samtaler med de involverede i mobning. Her deltager kontaktperson, socialrådgiver og/eller leder af bogruppen samt evt. værksteds-assistent fra den unges værksted og/eller underviser fra den almene undervisning. Det vurderes fra sag til sag, hvilke medarbejdere det er relevant at tage med til samtalen. Individuelle og fælles samtaler med tilskuerne, f.eks. eleverne fra huset. Dette med henblik at afdække mobningen så grundigt som muligt og for at sikre, at de passive tilskuere blive bevidste om deres rolle og ansvar i mobningen. Fællessamtaler, når de involverede i mobningen er klar til dette. Eventuelt samtaler med forældre eller nære pårørende, venner eller andre nøglepersoner omkring de involverede i mobning. Da størstedelen af døgneleverne er myndige, bestemmer den enkelte elev, hvorvidt forældre eller andre i netværket skal involveres og i hvilket omfang. Iværksættelse af en handlingsplan. I forlængelse af kortlægningen af omfanget af mobningen, udarbejdes en handlingsplan for, hvordan mobningen stoppes, og hvordan der skabes rum for, at alle igen kan føle sig trygge på Elleslettegård. Handlingsplanen omfatter tiltag og aftaler for: - den, der er blevet mobbet - den, der har mobbet - de passive tilskuere - døgneleverne på det pågældende hold / i det pågældende hus. Der udpeges ansvarlig/tovholder for handlingsplanen, herunder regelmæssige opfølgningssamtaler og evaluering af handlingsplanen. Fokus på ansvar frem for skyld. 6

Elleslettegård har i indsatsen mod mobning fokus på ansvar frem for skyld, på adfærd frem for person. Det er især vigtigt, at der ikke bliver skabt syndebukke. Både i de forebyggende indsatser (temaundervisning m.v.) og i håndtering af mobning (samtaler m.v.) inddrages faktorer som gruppe-mekanismer, personalets rolle, sociale netværk, omgangstone og tillid. Dette for at undgå, at problemet individualiseres. Tiltag og handlingsplaner er fremadrettede og konstruktive med fokus på problemløsning, dialog og bedre trivsel til glæde for hele Ellelslettegård. Ledelsens rolle. Deltager en elev i mobning af alvorlig karakter og fortsætter trods samtaler med og henstillinger fra værkstedsassistenter, giver forstanderen en skriftlig advarsel, som eleven underskriver. Kopi lægges i elevens mappe. Der kan blive tale om, at eleven bortvises fra institutionen i en nærmere aftalt periode. Fortsætter eleven adfærden med mobning efter den skriftlige advarsel er givet, kan dette medføre udskrivning. Med henblik på at udvikle de ansattes kompetencer i forhold til at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning afholdes løbende temadage og kurser, eksempelvis temadag om konflikt-håndtering. Opfølgning og evaluering af antimobnings-strategien. Antimobningsstrategien er præsenteret og drøftet på personalemøde, med henblik på at sikre, at alle medarbejdere er bekendt med strategien og handler i overensstemmelse med retningslinjerne. Antimobningsstrategien evalueres på personalemøde 1 gang om året, og revideres ved behov. Områdeleder for bogruppe-/kantineområde er ansvarlig for opfølgningen Antimobningsstrategien findes på Elleslettegårds fællesdrev under Grupper / Antimobning. Redigeret oktober 2012 7