Bygherrerapport SOM 208 Kirkeby Erhverv Kirkeby sogn, Sunds herred, Fyns amt, tidl. Svendborg amt sted.nr. 09.05.05, KUAS jr.nr. 2003-2122-1872, ejerlav Kirkeby By, matr. nr. 4a Forfatter: Lars Søgård Sørensen Svendborg Museum Bygherrerapport nr. 36 2008
SOM 208 Kirkeby Erhverv Kirkeby sogn, Sunds herred, Fyns amt, tidl. Svendborg amt sted.nr. 09.05.05, KUAS jr.nr. 2003-2122-1872, ejerlav Kirkeby Erhverv, matr. nr. 4a Bygherrerapport for udgravning af to gruber og en brandgrav. Udført af Lisbeth Poulsen m.fl. I perioden 03.03.2008-10.03.2008 For Svendborg Museum Indhold: Abstract...3 Indledning...3 Baggrund og begrundelse...3 Topografi...3 Undersøgelsens metode...4 Undersøgelsens resultater...4 Fremtidigt arbejde...5 Tidstavle...6
Abstract Svendborg Museum har foretaget en mindre udgravning af et areal på ca. 3.300 kvm. Forud for udgravningen, var der ved forundersøgelsen identificeret huskonstruktioner fra jernalderen og middelalderen. Dette kunne dog ikke verificeres ved den efterfølgende undersøgelse. Ved udgravningen blev der fundet fire spredtbeliggende stolpehuller, to op til 4 meter i diameter store gruber, der formentlig er fra jernalderen og en enkelt brandgrav. Indledning Udgravningen blev iværksat på baggrund af museets forundersøgelse af arealet mellem Assensvej, Gemalvej og Smedegårdsvej i slutningen af 2007. Resultatet af forundersøgelsen var at der blev indstillet tre delområder til videre undersøgelse. Forundersøgelsesarealet var på godt 17 hektar og heraf blev der sammenlagt indstillet 9500 kvm til udgravning. Område I beliggende i det nordvestlige hjørne blev indstillet, fordi det lå umiddelbart syd for den formodede placering af den middelalderlige lokalitet Hyllestrup. Område II og III blev indstillet på baggrund af koncentrationer af stolpehuller, der formodedes at stamme fra huskonstruktioner. Ansvarlig leder af undersøgelsen var museumsinspektør Lars Søgaard Sørensen, med arkæolog Lisbeth Poulsen som daglig leder. Endvidere deltog arkæolog Anne Rosenberg Andersen og arbejdsmand Ole Bay Hansen ved undersøgelsen. Gravemaskinen blev ført af entreprenør Jesper Hansen fra Revninge Entreprenørforretning. Al opmålingsarbejde blev foretaget med GPS af Villy Nielsen, Svendborg Museum. Baggrund og begrundelse Bygherrerapport SOM 208, Kirkeby Erhverv Undersøgelsen blev foranlediget af en kommende udlicitering af området til erhvervsområde. Bygherre Svendborg Kommune, Miljø & Teknik forventer salg af grundene i løbet af april 2008. Det berørte areal er omfattet af lokalplan 53.06, Svendborg Kommune. Der er i området registreret jordfaste fortidsminder i form af et større bopladsareal fra yngre bronzealder og/eller ældre jernalder, jf. sb.nr. 52, Kirkeby sogn i det Kulturhistoriske Centralregister. Ligeledes er der på de tilstødende matrikler tidligere registreret overpløjede gravhøje, jf. sb.nr. 19, samt en jordfæstegrav fra romersk jernalder, jf. sb.nr. 22. Ved en igangværende forundersøgelse, SOM 167 Kirkeby, på en tilstødende matrikel mod syd, har museet udgravet en urne fra broncealderens periode V. Ligeledes har museet tidligere registreret en overpløjet gravhøj samt en omfattende neolitisk boplads der muligvis indeholder et Sarup-anlæg på denne matrikel. På et udskiftningskort fra starten af 1800-tallet er torpenavnet Hyllestup angivet til at være placeret umiddelbart nordvest for det, af forundersøgelsen berørte område. Denne bebyggelse er hidtil ikke blevet arkæologisk belyst og museet har dermed en formodning om at der ligger en forsvundet middelalderlig bebyggelse i området. Ved forundersøgelsen af det berørte område, var der blevet identificeret tre delområdet, hvor der var bestyrket mistanke om tilstedeværelsen af huskonstruktioner fra jernalderen og middelalderen. Topografi Området for undersøgelsen ligger, topografiske og geologisk set, umiddelbart nord for den sydfynske randmoræne, der blev dannet ved det såkaldte Nordvest-fremstødet under Weichel istiden. Området er derfor præget af et stort dødisområde, der ligger omkring landsbyen Stenstrup. Undergrunden i området er derfor også meget heterogent og varierer mellem sandet hedeslette, der også er til stede mod syd ved Kirkeby Sand, og to former for senglacialt, aflejret ler. Ca. 500 m syd for undersøgelsesområdet løber Hørup Å, der også løber syd om landsbyen Kirkeby. Kulturtopografisk set ligger området i et meget spændende område. Tidligere registreringer samt en igangværende forundersøgelse på nordsiden af ådalen til Hørup Å og dermed umid- 3
delbart syd for undersøgelsesområdet, viser at området kontinuerligt har været beboet siden den yngre stenalder. På sydsiden af ådalen, er der i forbindelse med anlæggelsen af jernbanen til Svendborg, fundet en fragmenteret langhøj dateret til tragtbægerkulturen. Nord for undersøgelsesområdet er der registreret gravhøje fra både yngre stenalder og broncealderen. Fra middelalderen kendes et formodentlig torpenavn, Hyllestup, umiddelbart nordvest for det af forundersøgelsen berørte areal. Denne torp menes at være udflyttergårde fra Kirkeby, men har som sådan ikke været belyst eller undersøgt arkæologisk til dags dato. Undersøgelsens metode Undersøgelsen kom til at omfatte i alt 3263 kvm, hvor muldlaget blev rømmet af til undergrundsniveau. Det svarer til omtrent en tredjedel af det indstillede areal. Undersøgelserne blev stoppet før tid, da det allerede tidligt stod klart ved afrømningen af mulden, at resultaterne fra forundersøgelsen ikke kunne verificeres ved blotlæggelse af hele fladen. De fundne anlæg kunne ikke tolkes som huskonstruktioner, og dermed var begrundelsen for at foretage en decideret arkæologisk udgravning ikke længere gyldig. Muldlaget blev trukket af i tynde lag med maskine og aftegninger i undergrundsoverfladen blev ridset ind, nummeret og målt op. Et udvalg af anlæggene blev snittet med spade og tegnet i 1:20. Det undersøgte areal er relativ plant. Alle målte undergrundskoter i de tre udgravningsfelter ligger indenfor spekteret 68,46-69,42. Muldlaget var nogenlunde lige tykt over det hele; 3040 cm. Alle anlæg og felter blev indmålt med GPS. Den fundne brandgraven (fig. 1) er blevet kørt igennem et 3,5 og 5 mm sold. Undersøgelsens resultater Der blev fundet og indmålt 97 anlæg i de tre udgravningsfelter. Flere af disse viste sig ved nærmere undersøgelse blot at være pletter af muld og stenspor i undergrunden. Syv anlæg er på baggrund af deres fyld, dybde og form tolket til at være anlæg fra oldtid eller middelalder, mens de øvrige umiddelbart tolkes som aktiviteter fra nyere tid. Felt 61 og 62 hænger ikke fysisk sammen, fordi der ikke måtte brydes gennem et fredet stendige. Diget ledsages af en grøft A1396, der er set i nordkanten af felt 61. I et bælte 13-14 m både nord og syd for diget er der registreret mange gruber. Dybden varierer mellem 8 og 20 cm. De tolkes til at være spor efter bevoksning ved og i det gamle markskel, og de vurderes til at være fra nyere tid. Et andet markskel kan indirekte ses i felt 60, hvor placeringen af to nord-sydorientererede grøfter (formentlig dræn) meget nøje følger matrikelskellet. Begge markskel ses på et udskiftningskort fra begyndelsen af 1800tallet. De syv anlæg fra oldtid eller middelalder kan opdeles i fire mulige stolpehuller, to store gruber og en brandgrav. De fire stolpehuller er A1349, A1348, A1340 og A1336. De ligger spredt ud over felt 61 og 62 og kan således ikke knyttes sammen i konstruktioner. To store gruber er registreret i felt 61. De ligger 22 m fra hinanden og er ca. 80 cm dybe. A1372 (fig. 2) er ca. 4 m i diameter, mens A1395 fortsætter ind under feltgrænsen og dermed sagtens kan være større end de 3,20 m, der er blotlagt. Keramikfund fra de to gruber sandsynliggør, at de er fra jernalderen. Fig. 1: Brandgrav A1380. Bygherrerapport SOM 208, Kirkeby Erhverv
Brandgraven A1380 er beliggende midt i felt 62. Selve graven er 40 cm i diameter og rundbundet 15 cm dyb. Den ligger tilsyneladende i en nedgravning, der er lidt større. Soldningen af indholdet gav en del små fragmenter af brændte knogler. Resultatet af udgravningen blev dermed, at der kan spores oldtidsaktiviteter i området, men at det ikke var muligt at påvise en boplads. FAKTA Gruber En grube er en større nedgravning, der kan være brugt til talrige formål. Derfor er grubernes form, størrelse og dybde meget varierende. Som regel er gruberne væsentlig større end stolpehuller. Der findes flere forskellige typer af gruber. De mest almindelige er de følgende: Kogestensgruber er nedgravninger, der indeholder ildpåvirkede sten og brændt materiale ofte trækul. Mange kogestensgruber har formentlig været brugt til madlavning: Man har tændt et bål i nedgravningen og lagt sten derned. Herefter har man lagt maden ovenpå de opvarmede sten og dækket nedgravningen til, så den har virket som en slags ovn. Affaldsgruber er nedgravninger, hvori er blevet smidt affald; eksempelvis knogler og/eller ødelagte genstande. De fleste oldsager på bopladsudgravninger finder man ofte i affaldsgruber. Råstofgruber/materialetagningsgruber er nedgravninger, der er udført for at skaffe forskellige former for materiale; eksempelvis ler til fremstilling af keramik eller lerklining. Endelig kan man også regne brønde som værende gruber, der er gravet for at skaffe vand. Der er en vis overlapning imellem flere af disse grube-typer; for eksempel kan råstofgruber sagtens være blevet brugt som affaldsgruber efter fremskaffelsen af ler e.l. Fig. 2: Grube A1372 Fremtidigt arbejde Det berørte område for både forundersøgelse og den efterfølgende udgravning er hermed undersøgt for jordfaste fortidsminder. På grund af det kulturhistoriske negative resultat af denne undersøgelse er området efterfølgende blevet frigivet til videre anlægsarbejde. Det overordnede område er dog fortsat meget interessant. Der kan i fremtiden opstå en chance for at lede efter den middelalderlige lokalitet Hyllestrup på den ubebyggede, opdyrkede mark, der ligger umiddelbart nordvest for det berørte område. Svendborg Museum, d. 9. april 2008 Lars Søgård Sørensen Museumsinspektør Bygherrerapport SOM 208, Kirkeby Erhverv 5
Tidstavle Periode Middelalder Jernalder Bronzealder Bondestenalder Jæger-samler stenalder Underperiode Kalenderår f./e. Kr. Nyere tid 1536 Senmiddelalder 1400 Højmiddelalder 1200 Tidlig middelalder 1050 Vikingetid 775 Germansk jernalder 375 Romersk jernalder Kr.fødsel Førromersk jernalder 500 Yngre bronzealder 1100 Ældre bronzealder 1700 Sen-neolitisk tid 2400 Enkeltgravstid 2800 Mellem-neolitisk tid 3200 Tidlig-neolitisk tid 3900 Ertebøllekultur Kongemosekultur 5400 6800 Kirkeby Erhverv Maglemosekultur Ældste stenalder/ Palæolitikum Ahrensburgkultur Brommekultur Federmesserkultur Hamburgkultur 9000 10000 11500 12000