D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T A K A D E M I S K R Å D K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET REFER A T A F A K A D E M I S K R Å D S M Ø D E D E N 1. D E C E M - B E R 2 015 2015 Deltagere: Ulf Hedetoft, Sidsel Eriksen, Detlef Siegfried, Klemens Kappel, Margit Warburg, Henrik Jochumsen, Anne Fastrup, Laura Bech Hansen, Simon Beierholm, Sofie Gro Holde, Hans Lorenzen, Hans Christian Køie Poulsen og Toke Nordbo. Afbud/fraværende: Jann Scheuer, Caroline Faurskov Vedøe og Erik Kimose Thomsen Prodekaner: Jens Erik Mogensen og Julie Sommerlund DIR 353 28089 okj@hum.ku.dk REF: OKJ Deltagere fra administrationen: Kristian Boye Petersen og Ole Krarup Jensen (referent). Dagsorden 1. Godkendelse af dagsordenen 2. Den økonomiske situation 3. Den uddannelsespolitiske situation 4. Ekstern finansiering 5. Medvejledere i forbindelse med vejledning af ph.d.-projekter 6. Meddelelser 7. Evt. 8. For lukkede døre (der var ingen punkter) Referat 1. Godkendelse af dagsordenen Dagsordenen blev godkendt.
2. Den økonomiske situation Dekanen orienterede om økonomien, og der blev delt op i følgende delemner. SIDE 2 AF 6 Q3 (budget-resultat for 3. kvartal) Dekanen sagde at Q3 viser en positiv udvikling, og fakultetet er ved at nå det oprindelige mål om kun at trække 18-19 mio. kr. af egenkapitalen i 2015. Der er opnået gode besparelser og ekstra indtægter, og der er fundet i alt ca. 22 mio. kr. Besparelserne fortsætter året ud, og i Nørregade er der tilfredshed med resultatet. På baggrund af spørgsmål fra deltagerne uddybede dekanen yderligere. Godt nok er opbremsningen i 2015 tilfredsstillende, men fra 2016 og fremad er der problemer med økonomien, og det diskuteres også i de bilaterale møder med institutterne. Man drøftede kort en sag med en invitation af en oplægsholder som måtte aflyses, da de professionsskoler som havde lovet at finansiere oplægsholderen trak deres tilsagn tilbage pga. besparelser. Den generelle budgetsituation Dekanen fremdrog hovedtrækkene for den fremtidige økonomi. Status er at vi har en endelig finanslov som ikke er særlig positiv for KU. Reduktionen bliver ca. 680 mio. kr. for hele KU over de næste 4 år. Beløbet kan blive større eller mindre afhængig af udviklingen i forskningsbevillingerne. Takst1-forhøjelsen (5.000 kr. pr. STÅ) forsvinder i 2019 og dimensioneringen rammer os fra 2018. HUM står til at miste 150 mio. kr. over de næste 4 år. Ved Q3 er det aftalt at HUM i første omgang sparer 85 mio. kr. frem til 2019. Heri er ikke medregnet den lempelse som vi sparer på ph.d. området, så det realistiske tal ligger tæt på 100. mio. kr. Der er bestyrelsesmøde den 8. dec. som skal beslutte det endelig budget for 2016, og her fremlægges en plan for hvordan vi reducerer samt i hvilket tempo. 2017 regnskabet skal vise en nedgang på 35 mio. kr. 2016-projekterne løber ud, og der vil være færre indtægter og udgifter. Ubrugte 2016-midler må håndteres pragmatisk. 2016-projekter kan kun fortsætte efter afslutning hvis man kan finde finansiering udefra. Til bestyrelsen ligger der nu en plan for besparelser - om hvor man skal finde 300 mio. kr. i 2016 og 2017 og yderligere besparelser i 2018 og 2019. Der er også en tæt koordinering om besparelser med indre by, og der kommer snart et oversigtskatalog med besparelser som også vil blive givet til rådet. Hovedbesparelserne skal findes på administration, forskning og udvikling samt optag af ph.d.-studerende. Heraf fordeler besparelserne sig med 50
% på administration, 35 % på ph.d.-optaget og resten (15 %) på forskning og uddannelse. Alle afdelinger i indre by har fået besked på at finde besparelser. De resterende besparelser bliver meldt ud til fakultetet efter den sædvanlige fordelingsnøgle. SIDE 3 AF 6 På baggrund af spørgsmål fra rådets medlemmer uddybede dekanen og prodekanen for uddannelser yderligere følgende. Halvdelen af KU s 300 mio. kr. besparelser skal hentes på administration - ikke kun i form af stillinger, men også på drift. Spørgsmålet er om fremdriftsreformen vil kunne spare på administrationen. Reformen har ikke effekt før til sommeren 2016; men på sigt kan der måske komme en lettelse af administrationen. Besparelserne i 2016 og 2017 på administrationen på HUM hentes med 10 mio. kr. centralt og 10 mio. kr. på institutterne samt 15 mio. kr. på ph.d.- optaget. Der bliver en ulige fordeling på institutterne ud fra deres økonomiske efterslæb. Det vil derfor være en fordel hvis vi kommer ud med et lille træk på egenkapitalen i år. I 2017 skal der via egenkapitalen finansieres flytningerne til KUA3. Besparelserne efter 2017 kan ikke mere hentes på administrationen. Så det meste skal her hentes på kerneaktiviteter. Fakultetet skal gøre det strategisk fornuftigt og ikke kun bruge grønthøstermetoden. Vi skal være mere simple og overskuelige i vores interne strukturer. Reduceringerne i administrationen skal ske i takt med at vi skærer opgaver og uddannelser væk. Alle institutter skal være i balance i 2017. 2016-projekterne blev finansieret via egenkapitalen, og de koster 15-17 mio. kr. på HUM. Når vi er gennem 2016 er der meget lidt egenkapital tilbage på KU. Målet er at vi på sigt skal afsætte 7,5 % pr. år af omsætningen til egenkapital, og det når vi ikke i øjeblikket. Vi skal helst nå at komme i balance ved udgangen af 2017 og i 2018 samt 2019. Strategiske besparelser diskuteres allerede i ledelsen. Fakultetet kan ikke komme gennem denne proces uden at nedlægge uddannelser. Vi har en stor mængde af uddannelser, og det kan vi ikke blive ved med at finansiere. Vi ved ikke endnu om der også skæres i tilvalg og sidefag. Der er nedsat en task force som ser på sproguddannelserne. Frafaldet er højt på sproguddannelserne. På de andre universiteter nedlægger de sprogfag. Fakultetet vil gerne fastholde en stor mangfoldighed hvis det er muligt. Der skal være et vist volumen med en passende studenter-bestand, samarbejder på tværs, tiltrækning af bedre studerende, og der kommer stigende adgangskrav. Man kan i større grad professionsrette uddannelserne, og nedsætte gabet mellem universiteter og gymnasium.
I task forcen om uddannelsesøkonomi mv. ser man på en lang række variable for at vurdere om fagene er rentable så som frafald, gennemførsel, arbejdsløshed, STÅ/VIP-ratio mv. Der er stort set ingen uddannelser som giver overskud - kun småfagene gør dette i kraft er småfagsbevillingen. Selv et fag som Dansk som har mange gode økonomital løber ikke rundt. Årsagen til at fakultetsøkonomien løber rundt er de øremærkede bevillinger og grundbevillingen. Deloitte-rapporten siger det samme og konkluderer at det lave taxameter skal sættes op fra de nuværende knap 45.000 kr. til 72.000 kr. SIDE 4 AF 6 Småfagsbevillingen løber til 2017 hvor den skal genforhandles, efter en evaluering i 2016. Der kom herefter følgende bemærkninger fra rådets medlemmer. Studentersiden sagde at når man tænker på lukning af fag ser man gerne at de studerende bliver inddraget. Dekanen sagde hertil: at ved lukning af fag vil man høre studienævn mv. Man kan ikke sammenligne fagene direkte. Der er forskel på omfanget af hjælpediscipliner. Der bør både måles på effektivitet og diversitet. Mangfoldighed borger for kvalitet. Dekanens svar: jo men ikke længere end hvad den økonomiske ramme kan klare. Det ville være bedst at skære hårdt en gang. Dekanen: det er der nok ikke baggrund for sådan som økonomien udvikler sig og med de usikkerheder der er. Fakultet kan ikke lukke uddannelser særligt hurtigt. Det skal ske over en periode. Der blev opfordret til at der igen bliver afholdt et økonomi-minikursus for de nye medlemmer af rådet. Hvilket blev lovet. Dekanen sagde afsluttende at efter bestyrelsesmødet den 8. december kommer der bemandingsreduktioner som forløber til udgangen af marts. Der vil i den første måned ske aftaler om frivillig fratræden. Derefter tages der stilling til om det svarer til behovet for arbejdskraft, og så kan man se hvor mange der skal afskediges, samt om det giver økonomisk effekt til 2017. Der er et procespapir mv. til bestyrelsen som alle gerne må få (sekretæren sender det ud). 3. Den uddannelsespolitiske situation Dekanen redegjorde for aftalen om justering af fremdriftsreformen. De overordnede mål for reformen bibeholdes; men metoderne til at nå målene er i større omfang overladt til institutionerne. Aftalen omfatter seks initiativer: Ophævelse af det centrale krav om tilmelding til fag og prøver (60 ECTS-point per studieår), mulighed for at institutionerne kan fastsætte løbende studieaktivitetskrav, mulighed for at institutionerne kan fastsætte løbende, karaktergivende prøver og fremlæggelser, mulighed for, at institutio-
nerne kan give dispensation til studerende, der er iværksættere eller formænd i frivillige ungdomsorganisationer, faglig relevant merit ved studieskift samt bedre muligheder for faglig supplering for ansøgere til kandidatuddannelser. SIDE 5 AF 6 Spørgsmålet er hvornår det træder i kraft det kan nok tidligst nås til sommereksamen 2016. Der kommer nok et udvalgsarbejde om reformen på KU hvor også de studerende får repræsentation. KU skal sikre en forbedring på 7,6 måneders studietid på KU, og en forbedring på HUM på 12,2 måneder. Århus Universitet har allerede betalt en bøde hvor vi har forbedret os i god takt, og derfor indtil nu ikke har skullet betale bøde. Pt. er der ingen planer om ændring af dimensioneringen bortset meldinger fra ministeriet om yderligere fag som skal dimensioneres. På den baggrund kom der følgende bemærkninger. Studentersiden så gerne at man fjernede alt der hedder fremdrift; men der er i reformen forbedringer, og man deltager gerne i forhandlinger om reformens udformning på KU. Det skal være muligt at være fuldtidsstuderende på en fornuftig måde, og man ser frem til en spændende dialog om dette. Det er vigtigt at studietiden bliver nogle kreative år med fleksibilitet til fagligt relevant erhvervsarbejde mv. Man kan være bange for at midlerne til fremdrift ikke er skrappe nok, så KU ender med at få en bøde. Dekanen sagde afsluttende at fakultetet skal se på alle effektmuligheder, hvor den eneste sanktion er studieaktivitetskravet på 45 ECTS pr. år. Der bør også være plads til relevant erhvervsarbejde, udlandsophold mv. 4. Ekstern finansiering Dekanen fremlagde kort notatet om ekstern forskningsfinansiering. Der rejses 3 spørgsmål: Målretning af finansieringskilder, incitamenter og institutionel forankring Det blev nævnt at fakultetet får behov for at tænke i andre baner som følge af den nye beskatning af fonde. Dekanen bekræftede at der er en indtægtsmulighed ved at udleje lokaler eller opsige lejemål, og det indgår i fakultetets spareplan. Der går 150 mio. kr. til husleje om året for KUA, og ca. halvdelen betales af fakultetet. 5. Medvejledere i forbindelse med vejledning af ph.d.-projekter Der var en kort drøftelse af det udsendte notat om anvendelse af medvejledere i forbindelse med vejledning af ph.d.-projekter på Det Humanistiske Fakultet.
Der var forskellig opfattelse af værdien af medvejlederfunktionen. Det er imidlertid ikke altid at hovedvejleder er inde i forskningsfeltet. Endvidere er det som regel værdifuldt ved tværfaglige projekter. Det kan være nødvendigt at forklare den studerende at der kan komme konflikter mellem hovedog bivejleder. Ved Ph.d.-råds stipendier er det aftale belagt med hoved og bivejleder. SIDE 6 AF 6 Dekanen sagde afsluttende at notatet går videre til drøftelse i direktionen, og rådets bemærkninger vil indgå her. 6. Meddelelser Der var ingen bemærkninger. 7. Evt. Dekanen takkede de afgående medlemmer for indsatsen i rådet. Ved næste møde i februar vil der være en hel del nye medlemmer. Der er fastlagt følgende møderække for 2016 (tirsdage kl. 10-12): 2. februar, 1. marts, 5. april, 3. maj 7. juni, 6. september, 4. oktober, 1. november og 6. december. Punkter til senere: Foreløbige temaer (drøftes på feb.-2016-mødet): Trusler mod forskere, sluteksamination og frafald, hvordan kan man måles mht. samfundsimpact hvad skal en professor lave, hvad vej skal universitetet gå.. 8. For lukkede døre Der var ingen punkter.