Modulets tema og læringsudbytte Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulet retter sig mod enkelte eller grupper af patienter/borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme samt disses sociale netværk. Modulet retter sig ligeledes mod sygeplejerskens koordinerende og ledende funktioner, herunder dokumentation, evaluering og kvalitetsudvikling. Modulet kan tilrettelægges i primær sundhedstjeneste, i psykiatri og/eller i sekundær sundhedstjeneste i forhold til børn, unge, voksne og ældre. Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: At søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet At anvende udvalgte analysemetoder ud fra forskellige perspektiver i bearbejdning af generelle og specifikke sygeplejefaglige problemstillinger At anvende specialiserede dataindsamlingsmetoder knyttet til sygeplejeprofessionen og analysere empiriske data ud fra forskellige teoretiske perspektiver At inddrage kliniske retningslinjer og udviklings- og forskningsarbejde i tilrettelæggelse af pleje og behandling At lede sygepleje, herunder prioritere, koordinere og delegere sygepleje inden for givne rammer og medvirke til at sikre sammenhængende patientforløb og patientsikkerhed i samarbejde på tværs af sektorer og institutioner At samarbejde med patienter og pårørende med respekt for menneskers forskellige værdier, opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje som grundlag for udførelse af professionel omsorg At redegøre for muligheder og barrierer knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejde At beherske gældende dokumentationspraksis, administrative procedurer samt forholde sig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje At deltage i implementering af resultater fra udviklings- og forskningsarbejde i sygeplejevirksomhed. Centrale fagområder ECTS-point: Teoretisk Klinisk Sygepleje 0 11 Sundhedsinformatik 0 2 Organisation og ledelse, 0 2 herunder sundhedsøkonomi Jævnfør Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, Bek. nr. 29 af 24/01/2008. Modulets struktur og opbygning Modulet er et klinisk modul med 10 ugers klinisk undervisning. Den kliniske undervisning kan foregå i psykiatri, i primær sundhedstjeneste eller i sekundær sundhedstjeneste. Undervisningen kan eventuelt foregå på tværs af sektorer. Den studerende skal deltage i klinisk undervisning i gennemsnitlig 30 timer om ugen. Den kliniske undervisning kan placeres på alle tidspunkter af døgnet og ugen, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. Side 1 af 12
Modulets indhold Overordnet er indholdet selvstændig professionsudøvelse rettet mod patienter/borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme og samspil mellem patient/borger, pårørende og sygeplejerske. Der er fokus på sygeplejerskens koordinerende og ledende funktioner, herunder dokumentation, evaluering, kvalitetsudvikling og sundhedsinformatik. Sygeplejen planlægges, gennemføres og evalueres i et samspil med patienten/borgeren og dennes pårørende. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Ud over at udføre sygepleje og at formidle sygepleje er der særlig fokus på at lede sygepleje og at udvikle sygepleje. Patientperspektivet At inddrage, reflektere og handle i forhold til: patientens/borgerens forskellige værdier, opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje patientens/borgerens oplevelser, vilkår og handlinger i relation til kompleks, akut og kronisk sygdom patientens/borgerens oplevelser af pleje- og behandlingsforløb på tværs af sektorer. Sygeplejeperspektivet At udføre sygepleje Observere patienternes/borgernes opfyldelse af fysiologiske behov, psykiske tilstand og sociale vilkår Anvende observations- og vurderingsredskaber på det kliniske undervisningssted Vurdere patientens/borgerens sygeplejebehov og foretage afvejning mellem sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende sygepleje Varetage praktiske og instrumentelle sygeplejehandlinger med anvendelse af relevant teknologi, herunder it-værktøjer Varetage uddelegerede opgaver knyttet til diagnostiske undersøgelser, behandling og medicinadministration Evaluere udført sygepleje Varetage professionel kommunikation og etablere og afvikle relationer til patienten/borgeren og pårørende Varetage sygeplejehandlinger knyttet til psykosociale problemstillinger Varetage sygeplejehandlinger knyttet til eksistentielle og religiøse aspekter Identificere og handle på etiske dilemmaer og uhensigtsmæssige magtrelationer Anvende nationale og lokale strategier, standarder, metoder, kliniske retningslinjer etc. At formidle sygepleje Informere og vejlede om helbredsmæssige aspekter samt mestring af aktuelle eller kroniske helbredsproblemer Informere og vejlede om handlemuligheder i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse af sygdom, herunder eventuelt inddrage digitale ressourcer Anvende velfærdsteknologi i formidling af sygepleje Informere om diagnostiske undersøgelser og behandlinger, herunder medicinadministration Dokumentere indsamlede data samt planlagt og udført sygepleje i eksisterende dokumentationssystemer Side 2 af 12
Fremlægge patientforløb ved rapportsituationer, konference mv., herunder anvende fagsprog. At lede sygepleje Planlægge og koordinere sammenhængende patient-/borgerforløb internt og på tværs af sektorer og afdelinger Samarbejde mono- og tværprofessionelt om kontinuitet i patient-/borgerforløb internt og på tværs af afdelinger og sektorer samt evaluere dette Prioritere, koordinere og delegere sygeplejeopgaver for en gruppe af patienter/borgere, herunder inddrage sundhedsøkonomiske og organisatoriske overvejelser Medvirke til at patientsikkerhed varetages Evaluere patient-/borgerforløb og afklare specifikke og generelle problemstillinger med mono- og tværfaglige samarbejdspartnere Lede rapportsituationer, konferencer eller andre fora, hvor pleje og/eller behandling af egne patienter/temaer drøftes Anvende relevante informationsteknologiske hjælperedskaber. At udvikle sygepleje Begrunde vurderinger og handlinger ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Identificere sygeplejefaglige udviklingsbehov Deltage i implementering af udviklings- og forskningsarbejde Afdække barrierer for implementering af nye sygeplejefaglige tiltag. Metoder i klinisk praksis Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, ernæringsscreening og smertevurdering Kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres psykologiske tilstand og sociale vilkår Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient/borger, mikroorganismer og miljø Didaktisk metode, herunder vurdering af patienters/borgeres læringsbehov, forudsætninger og motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde (www.rins.dk) Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger Den Danske Kvalitetsmodel Implementeringsstrategier. Side 3 af 12
Undervisnings- og arbejdsformer Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Skema til evaluering af klinisk undervisning præsenteres for den studerende. Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema. Før-, under- og eftervejledning: Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller de daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder og de daglige vejledere. Praksisfælleskabet: Mulighed for at indgå i faglige drøftelser Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner. Planlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet, som retter sig mod udviklingsaspektet i sygeplejerskens virksomhedsområde (se bilag 3). Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2). Selvstudium: Læse litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted Finde, opgive og formidle viden fra selvvalgt litteratur Repetere relevant litteratur fra de foregående moduler Anvende og ajourføre eportfolio, herunder individuel klinisk studieplan. Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder, den ansvarlige for klinisk uddannelse og underviseren fra sygeplejerskeuddannelsen De primære samarbejdspartnere er den studerende og den kliniske vejleder, men der vil også indgå andre daglige vejledere. Den kliniske vejleder varetager såvel konkrete vejledningsopgaver i autentiske patient-/borgersituationer som overordnede vejledningsopgaver i samarbejde med den ansvarlige for klinisk uddannelse. I de daglige undervisningssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere. Den studerende og den kliniske vejleder gennemfører planlægnings-, uge- og evalueringssamtaler. Den studerende og den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige deltager i den ene af de planlagte studieaktiviteter (se afsnit ovenfor). Den studerende, den kliniske vejleder og underviseren fra sygeplejerskeuddannelsen deltager i den anden planlagte studieaktivitet (se afsnit ovenfor). En underviser fra sygeplejeuddannelsen er tilknyttet og deltager i seminaret samt ved den interne Side 4 af 12
kliniske prøve. Underviseren kan indgå i samtaler, hvor samarbejdet om studieforløbet kræver det. Den individuelle kliniske studieplan er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes i et samarbejde mellem den studerende og den kliniske vejleder. Det er den studerende, der har det primære ansvar for at udarbejde den individuelle kliniske studieplan. Underviseren fra sygeplejerskeuddannelsen kommenterer første udkast til individuel klinisk studieplan og kan indgå som sparringspartner ved behov. Litteratur/pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Det samlede pensum er på 30-50 sider pr. ECTS-point, svarende til 450-750 sider. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på 360-600 sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til 90-150 sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives i eportfolio senest en uge før intern klinisk prøve. Bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan samt følger op på og ajourfører denne deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan gennemfører planlagt studieaktivitet med fokus på udviklingsaspektet i sygeplejens virksomhedsområde i form af seminardeltagelse gennemfører planlagt studieaktivitet med fokus på udviklingsaspektet i sygeplejens virksomhedsområde ved brug af relevant metode fra værktøjskassen opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio. Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se bilag 1). Side 5 af 12
Bilag 1 Intern klinisk prøve Modul 12: Selvstændig professionsudøvelse Form og rammer Prøven er en individuel klinisk prøve i sygepleje. Den interne prøve afvikles i de sidste to uger af den kliniske undervisningsperiode. Tidspunktet aftales mellem de involverede parter. Udgangspunktet for prøven er patienter/borgere valgt af den kliniske vejleder. Den studerende gøres bekendt med valget af patienter/borgere senest en halv time før prøven. Den interne kliniske prøve består af to delprøver. Første delprøve forløber over maksimum 3 timer og efterfølges af anden delprøve af 40 minutters varighed samt 15 minutter til votering. Første delprøve Den studerende har ansvar for at udføre sygeplejen til de udvalgte patienter/borgere i forhold til de beskrevne formål og mål for første delprøve. Et andet plejepersonale kan eventuelt deltage som hjælper i dele af sygeplejen og udføre plejeopgaver efter anvisning fra den studerende. Indledningsvis præsenterer den studerende kort sin plan for plejen. Den studerende har ansvar for dokumentation af sygeplejehandlinger samt information til den fagperson, den studerende overdrager plejen til inden anden delprøve. Ved afslutningen af første delprøve har den studerende 5 minutter til at orientere eksaminator om refleksioner over forholdet mellem planlagt og gennemført sygepleje til de udvalgte patienter/borgere. Eksaminator kan stille enkelte afklarende spørgsmål. Den kliniske vejleder fungerer som eksaminator ved første delprøve. Der er afsat 15 minutter til eksaminators bedømmelse af præstationen. Mellem første og anden delprøve har den studerende minimum 30 minutter til forberedelse til anden delprøve. Anden delprøve afvikles så hurtigt som muligt efter første delprøve. Anden delprøve Anden delprøve tager udgangspunkt i den udførte sygepleje i første delprøve. Den studerende har de første 10 minutter til præsentation af de udvalgte patienter/borgere og den gennemførte sygepleje Herefter stiller eksaminatorerne uddybende spørgsmål til argumentationen for det gennemførte plejeforløb i første delprøve. Der er afsat 15 minutter til eksaminatorernes votering. Den kliniske vejleder og underviseren fra sygeplejerskeuddannelsen fungerer som eksaminatorer ved anden delprøve. Formål med første delprøve At den studerende kan identificere, justere og prioritere sygeplejebehov til udvalgte patienter/ borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme med fokus på hele sygeplejerskens virksomhedsområde Side 6 af 12
At den studerende kan lede sygepleje, herunder uddelegere sygepleje og medvirke til at sikre sammenhængende patient-/borgerforløb samt understøtte patientsikkerhed. Mål for første delprøve At den studerende kan: præsentere kliniske vurderinger og prioriteringer af behov for sygepleje til de udvalgte patienter/borgere samt plan for sygepleje inddrage de udvalgte patienters/borgeres oplevelse af egen situation, evne og muligheder i planlægning af sygepleje og, hvor det er relevant, tage hensyn til deres netværk udarbejde plan for sygepleje i samarbejde med de udvalgte patienter/borgere udføre og justere planlagte sygeplejehandlinger, herunder sikre sammenhængende patient- /borgerforløb samt patientsikkerhed udføre sygepleje med respekt for menneskers værdier, opfattelser og reaktioner lede sygepleje, herunder prioritere, koordinere og uddelegere opgaver udføre opgaver knyttet til medicinsk diagnostik og behandling, herunder eventuelt administrere medicin evaluere og dokumentere sygeplejen i aktuelle dokumentationssystemer med anvendelse af relevant fagterminologi. Formål med anden delprøve At den studerende kan argumentere for vurderinger og sygeplejeinterventioner knyttet til den udførte sygepleje med udgangspunkt i praksis-, udviklings- eller forskningsbaseret viden. Mål for anden delprøve At den studerende kan: præsentere de udvalgte patienter/borgere og plejesituationer på en kort og systematisk måde med anvendelse af relevant fagterminologi argumentere teoretisk for sygeplejevurderingerne, der dannede baggrund for de udførte sygeplejehandlinger, herunder anvendelse af metoder og standarder argumentere for de gennemførte sygeplejehandlinger, herunder initiativer til at sikre sammenhængende patient-/borgerforløb samt patientsikkerhed inddrage de udvalgte patienters/borgeres oplevelse af egen situation og betydningen af deres netværk i argumentationen for vurderinger, plan, gennemførte handlinger og evaluering argumentere teoretisk for ledelsesmæssige beslutninger knyttet til de gennemførte plejeforløb, herunder prioritering, koordinering og uddelegering identificere og diskutere etiske dilemmaer, magtrelationer og juridiske aspekter i plejen vurdere sygeplejefaglige aspekter knyttet til sygdom, diagnostik og behandling, herunder eventuel medicinering reflektere over relationelle, kommunikative og vejledende aspekter i den gennemførte pleje reflektere over, begrunde og evaluere gennemførte sygeplejehandlinger, herunder samarbejdet reflektere over menneskers forskellige værdier, opfattelser og reaktioner evaluere gennemførte sygeplejehandlinger, herunder samarbejdet med de udvalgte patienter/borgere. Side 7 af 12
Bedømmelse Den kliniske vejleder fungerer som eksaminator ved første delprøve og vurderer den studerendes præstation på baggrund af formål og mål med delprøven. Første delprøve skal være bestået, for at den studerende kan gå til anden delprøve. Første delprøve bedømmes bestået/ikke bestået. Den kliniske vejleder og underviseren fra sygeplejerskeuddannelsen fungerer som eksaminatorer ved anden delprøve og vurderer den studerendes præstation på baggrund af formål og mål med delprøven. Anden delprøve bedømmes bestået/ikke bestået. Omprøve Hvis første delprøve ikke er bestået: Skal omprøve finde sted efter afvikling af 14 dages klinisk undervisning Den kliniske undervisningsperiode kan efter aftale med studievejlederen være af kortere eller længere varighed, evt. en ny klinisk undervisningsperiode Hvis muligheden foreligger, gennemføres omprøven på det kliniske undervisningssted, hvor prøven ikke er bestået Den kliniske undervisning og omprøven placeres i august eller efter individuel aftale. Hvis anden delprøve ikke er bestået, skal omprøve finde sted hurtigst muligt og helst inden for 14 dage. Placering af omprøven sker efter aftale mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen. Side 8 af 12
Bilag 2 Klinisk studiemetode: Seminar Definition og rammer Et seminar er en læringsmetode med gruppebaseret refleksion. På seminaret diskuteres og nuanceres patient-/borgerforløb, tema, praksissituation, sygeplejefaglig problemstilling, etisk dilemma mv. udvalgt af den studerende. Den studerendes valg skal afspejle tema og læringsudbytte for det aktuelle modul. I refleksionerne inddrages praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. I seminaret deltager studerende, den kliniske vejleder, underviseren fra sygeplejeskolen, evt. andre sygeplejersker og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske. Der etableres seminargrupper på de kliniske uddannelsessteder i henhold til lokale muligheder. Seminargrupperne sammensættes, så deltagerne relativt let kan mødes. Seminaret afvikles over i alt 45 minutter. Den studerende har 10 minutter til indledende oplæg. Derefter er der 30 minutter til drøftelse. Seminaret afsluttes med 5 minutters refleksion over proces og læringsudbytte. Ansvars- og rollefordeling Sygeplejestuderendes rolle: Udarbejder et skriftligt oplæg på maksimum 2 sider og distribuerer dette til de øvrige deltagere senest to hverdage før afvikling af seminaret. Det skriftlige materiale må ikke indeholde personfølsomme data (jf. Juridiske og etiske retningslinjer for anvendelse af patientoplysninger). Giver forslag til diskussionstemaer og eventuelt henvisning til relevant litteratur. Indleder med mundtligt oplæg, der afsluttes med forslag til diskussionstemaer, herunder tid til at besvare afklarende spørgsmål. Deltager i den efterfølgende sygeplejefaglige drøftelse på lige fod med de andre seminardeltagere. Afslutter med refleksion over, hvilken betydning seminaret har haft for forståelse af temaet/indholdet, der er drøftet. Medstuderendes rolle: Læser tilsendt seminaroplæg og forbereder deltagelse Indgår aktivt i den faglige drøftelse på medstuderendes seminarer. Klinisk vejleders rolle: Vejleder den studerende før seminaret i valg af indhold, som kan danne baggrund for oplæg til seminaret Læser tilsendt seminaroplæg og forbereder deltagelse Indgår i den faglige drøftelse på seminaret og stiller refleksive spørgsmål Inddrager relevant praksis-, udviklings- eller forskningsbaseret viden Eventuelt ansvarlig for praktisk afvikling af seminar (aftales med andre kliniske vejledere og teoretisk underviser) Vejleder den studerende efter seminaret til at inddrage indholdet i klinisk praksis. Undervisers rolle: Læser tilsendt seminaroplæg og forbereder deltagelse Indgår i den faglige drøftelse på seminaret og stiller refleksive spørgsmål Side 9 af 12
Inddrager relevant praksis-, udviklings- eller forskningsbaseret viden Er eventuelt ansvarlig for praktisk afvikling af seminar (aftales med de kliniske vejledere). Side 10 af 12
Bilag 3 Planlagt studieaktivitet: Udvikling af klinisk sygepleje Formål At gennemføre en målrettet og systematisk undersøgelse af udførende, formidlende eller ledende aspekter i sygeplejerskens virksomhedsområde. At udvikle metodebevidsthed og evne til skriftlig argumentation. At redegøre for muligheder og barrierer knyttet til implementerings-, kvalitetssikrings- og udviklingsarbejde. Form og rammer Individuel eller gruppebaseret undersøgelse med efterfølgende fremlæggelse. Undersøgelsen tager udgangspunkt i: et eksisterende kvalitetssikrings-, implementerings- eller udviklingsområde eller en selvvalgt sygeplejefaglig problemstilling fra klinisk praksis. I samråd med den kliniske vejleder: vælges et aspekt i et igangværende sygeplejefagligt udviklingsprojekt, kvalitetssikrings-, implementerings- eller udviklingsområde i den aktuelle kliniske praksis, som den/de studerende kan indgå i eller arbejde med. eller vælges en sygeplejefaglig problemstilling eller udviklingsområde fra klinisk praksis som den studerende vil undersøge. Den/de studerende udformer i samarbejde med den kliniske vejleder og/eller anden ressourceperson en plan for undersøgelsen, så det bliver præcist og håndterligt at arbejde med under de givne rammer. Planen godkendes af klinisk vejleder eller anden ressourceperson forud for igangsættelse. Klinisk vejleder eller anden ressourceperson sørger for den formelle tilladelse, hvis der indgår patienter/borgere eller personale i undersøgelsen. I udformningen af planen modtages der vejledning fra den kliniske vejleder og/eller anden ressourceperson. På baggrund af den gennemførte undersøgelse udarbejdes en rapport, som maksimum må have et omfang på 6.000 anslag eksklusive bilag for enkeltstuderende og 10.000 anslag for grupper. Rapporten afleveres til klinisk vejleder og/eller anden ressourceperson 3 dage inden fremlæggelsen. Rapporten skal indeholde: Præsentation af undersøgelsen Begrundelse for valg af en afgrænset problemstilling og formulering af undersøgelsesspørgsmål Dataindsamlingsmetode/-metoder Metode til dataanalyse med inddragelse af teori Diskussion af undersøgelsens resultater, herunder svagheder og styrker ved undersøgelsen Konklusion med besvarelse af undersøgelsesspørgsmål Evaluering af resultatet, proces og læringsudbytte. Side 11 af 12
I afviklingen af undersøgelsen skal kravene formuleret i Juridiske retningslinjer indsamling af patientdata overholdes. Fremlæggelse sker for personale på det kliniske undervisningssted. Klinisk vejleder og/eller anden ressourceperson medvirker i den praktiske tilrettelæggelse af fremlæggelsen. Vurdering Klinisk vejleder og/eller anden ressourceperson på det kliniske undervisningssted giver mundtlig tilbagemelding på processen og produktet. Side 12 af 12