3. OKTOBER 2014 Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013 LILLE FALD I SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 6,9 dage til 6,8 dage pr. beskæftiget fra 2012 til 2013. Det svarer til 3,1 pct. af den mulige arbejdstid, jf. tabel 1. Sygefraværet er på sit laveste niveau siden 1994, hvor en samlet fraværsprocent for arbejdere og funktionærer blev beregnet for første gang. For kvindelige og mandlige arbejdere er sygefraværet faldet med 0,1 pct.-point til hhv. 4,6 og 3,4 pct. af den mulige arbejdstid, jf. figur 2. For mandlige funktionærer er sygefraværet steget med 0,1 pct.-point til 2,0 pct., mens det for kvindelige funktionærer er uændret på 3,5 pct. Fravær på grund af børns sygdom og arbejdsulykker er uændret. Barselsfraværet er faldet med 0,1 pct-point samlet set, og det er særligt de kvindelige funktionærer, som har mindre barselsfravær. mandlige arbejdere og 6,2 pct. for kvindelige arbejdere. For funktionærer er det samlede fravær 2,6 pct. for mænd og 6,3 pct. for kvinder. FIGUR 1 UDVIKLING I FRAVÆR Pct. 7 6 5 4 3 2 Sygefravær Øvrigt fravær Fraværets størrelse Det samlede fravær udgør 4,2 pct. af den mulige arbejdstid i 2013 på DA-området. Den største del udgøres af sygefravær med 3,1 pct.-point, jf. figur 1, efterfulgt af barselsfravær med 0,8 pct.-point. Fravær som følge af børns sygdom, arbejdsulykker og andet fravær udgør hver 0,1 pct.-point af det samlede fravær. Fraværsprocenten er lavere for funktionærer end for arbejdere. Det samlede fravær for arbejdere udgør i 4,5 pct. af den mulige arbejdstid i 2013, mens det udgør 4,0 pct. for funktionærer, jf. tabel 1. For både arbejdere og funktionærer er fraværet lavere for mænd end for kvinder. Det samlede fravær er 4,0 pct. for 1 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 FIGUR 2 SYGEFRAVÆR Pct. 7 6 Kvindelige arbejdere 5 Mandlige arbejdere 4 Kvindelige funktionærer 3 2010 2011 2012 2013 2 1 Mandlige funktionærer 0 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13
FRAVÆRSSTATISTIK 2013 SIDE 2 TABEL 1 ANSÆTTELSESVILKÅR Pct. Egen Sygefravær sygdom Børns sygdom Arbejdsulykker Barsel Andet fravær Fravær i alt Pct. 2009 2012 2010 2013 2009 2012 2010 2013 2009 2012 2010 2013 2009 2012 2010 2013 2009 2012 2010 2013 2009 2012 2010 2013 Alle 3,1 3,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,9 0,8 0,1 0,1 4,4 4,2 Arbejdere 3,8 3,7 0,1 0,1 0,2 0,2 0,4 0,4 0,2 0,2 4,7 4,5 Mænd 3,5 3,4 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 4,2 4,0 Kvinder 4,7 4,6 0,2 0,1 0,2 0,1 1,3 1,2 0,2 0,2 6,6 6,2 Funktionærer 2,6 2,6 0,2 0,2 0,0 0,0 1,3 1,1 0,1 0,1 4,1 4,0 Mænd 1,9 2,0 0,1 0,1 0,0 0,0 0,4 0,4 0,1 0,1 2,5 2,6 Kvinder 3,5 3,5 0,2 0,2 0,0 0,0 2,8 2,4 0,1 0,1 6,7 6,3 Sygefraværet følger samme mønster som det samlede fravær, hvor arbejdere har et højere sygefravær end funktionærer og kvinder et højere sygefravær end mænd. Barselsfraværet fordeler sig anderledes. Barselsfraværet er højest hos de kvindelige funktionærer med 2,4 pct., hvilket er dobbelt så højt som hos de kvindelige arbejdere. Også for mændene er barselsfraværet dobbelt så højt for funktionærer som for arbejdere - hhv. 0,4 og 0,2 pct. Forskellene mellem arbejdere og funktionærers barselsfravær hænger sammen med, at arbejderne gennemsnitligt er yngre og ansat i kortere tid end funktionærer. De næste sider indeholder detaljerede opgørelser af fraværet på DA-området. Opgørelserne viser bl.a., at arbejdere typisk har et højere fravær end funktionærer, og at kvinder generelt har mere fravær end mænd. Sidstnævnte skyldes et højere fravær i forbindelse med barsel samt egen og børns sygdom. Opgjort på hovedarbejdsfunktioner er sygefraværet for kvinder og mænd lavest for ledelsesarbejde på højt niveau og højest for operatør-, monterings- og transportarbejde, jf. tabel 2. Brancheopdelt er sygefraværet højest inden for slagterier og lavest inden for Grafisk industri og forlagsvirksomhed, Engroshandel med it, Hotel- og restaurationsvirksomhed og Liberale erhverv. jf. tabel 3. Sygefraværet er højest i Region Sjælland og lavest i Region Syddanmark og i Region Midtjylland, jf. tabel 6. Sygefraværet er højest blandt de 50-59 årige med 3,3 pct. af den mulige arbejdstid, og lavest for gruppen under 20 år med 1,7 pct., jf. tabel 7. Gruppen under 20 år adskiller sig fra de øvrige aldersgrupper ved, at størstedelen har deltidsarbejde, og derfor er sandsynligheden for sygefravær for denne gruppe mindre. Det samlede fravær, hvor barselsfraværet indgår, var højest blandt de 30-39 årige. En medarbejder har i gennemsnit 6,8 dages sygefravær, og en sygefraværsperiode har en gennemsnitslængde på 3,7 dage. Sygefraværsdage for perioder af 1 dags varighed udgør 10,4 pct. af alle sygefraværsdage, og 47,0 pct. af perioderne er af 1 dags varighed, jf. tabel 4. TABEL 2 HOVEDARBEJDSFUNKTION Sygefravær Børns sygdom Arbejdsulykker Barsel Andet fravær Fravær i alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Ledelsesarbejde 1,1 2,3 0,1 0,1 0,0 0,0 0,2 2,3 0,1 0,1 1,4 4,9 Arbejde der forudsætter viden på højeste niveau 1,7 2,9 0,2 0,3 0,0 0,0 0,6 3,4 0,1 0,1 2,6 6,7 Arbejde der forudsætter viden på mellemniveau 2,2 3,2 0,1 0,2 0,0 0,0 0,3 2,3 0,1 0,1 2,8 5,9 Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde 3,3 4,0 0,1 0,2 0,2 0,1 0,4 1,8 0,1 0,2 4,1 6,3 Service- og salgsarbejde 2,5 3,7 0,1 0,1 0,0 0,0 0,2 2,0 0,1 0,1 2,9 6,0 Håndværkspræget arbejde 3,1 3,8 0,1 0,2 0,1 0,1 0,2 1,1 0,1 0,2 3,6 5,3 Operatør-, monterings- og transportarbejde 3,7 5,6 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,9 0,2 0,2 4,3 7,1 Andet manuelt arbejde 3,4 4,8 0,1 0,1 0,2 0,1 0,2 1,4 0,1 0,1 4,0 6,5
FRAVÆRSSTATISTIK 2013 SIDE 3 TABEL 3 BRANCHE Fremstillingsvirksomhed 3,8 4,5 5,3 6,7 1,7 2,3 2,9 5,3 3,2 4,2 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 4,3 5,1 6,3 8,4 1,6 2,0 2,6 4,4 4,0 5,0 Slagterier 5,3 6,3 7,2 10,3 1,6 1,9 3,1 4,6 5,1 6,4 Øvrig nærings- og nydelsesmiddelindustri 3,3 4,0 5,7 7,2 1,6 2,0 2,5 4,3 3,3 4,2 Tekstil- og beklædningsindustri 4,2 5,3 3,2 6,7 1,8 2,4 3,1 4,6 2,9 4,6 Træ- og papirindustri 3,7 4,4 4,2 5,4 1,2 1,5 1,9 3,8 3,2 3,9 Grafisk industri og forlagsvirksomhed 2,6 2,9 4,6 5,6 1,7 2,5 3,0 6,6 2,4 4,3 Kemisk-, gummi- og plastindustri 3,6 4,2 4,5 5,6 1,8 2,5 2,9 5,4 3,0 4,2 Kemisk industri 3,7 4,4 5,4 7,0 2,3 2,9 3,3 5,9 3,2 4,3 Medicinalindustri 4,3 5,2 6,6 7,6 1,4 2,6 2,9 6,0 2,8 4,8 Plast og gummi industri 3,4 4,0 3,9 4,8 1,3 1,6 1,6 2,9 2,8 3,5 Sten-,ler- og glasindustri 4,0 4,6 3,8 5,2 1,8 2,1 2,4 3,4 3,4 4,0 Jern- og metalindustri 4,1 4,7 4,5 5,8 2,1 2,5 2,7 3,8 3,6 4,3 Maskin- og elektronikfremstilling 3,5 4,1 5,3 6,3 1,5 2,0 2,8 5,0 2,9 3,8 Elektronikfremstilling 3,7 4,5 4,8 5,7 1,5 2,1 2,8 4,9 2,9 3,8 Maskinfremstilling 3,4 4,0 5,7 6,8 1,5 1,9 2,8 5,1 3,0 3,8 Transportmiddelindustri 3,3 4,1 5,1 6,5 2,1 2,5 3,4 5,9 3,3 4,2 Anden fremstillingsvirksomhed 3,5 4,2 5,7 7,3 1,8 2,7 3,2 6,5 2,9 4,3 Fremstilling af møbler, legetøj m.v. 3,3 3,9 5,8 7,4 1,9 2,4 3,1 6,0 3,1 4,3 Forsyning 4,2 5,2 1,8 3,0 3,4 7,1 Bygge- og anlægsvirksomhed 2,9 3,5 2,1 3,2 1,5 1,8 2,9 4,2 2,7 3,2 Bygge og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst. 2,9 3,4 1,8 2,4 1,6 2,0 2,9 4,6 2,6 3,2 Bygningsinstallation 3,0 3,5 3,3 6,2 1,3 1,5 3,0 3,6 2,7 3,1 Serviceprægede erhverv 3,2 3,8 4,2 6,0 2,2 2,8 3,7 6,7 3,1 4,4 Bilhandel og værksteder 3,0 3,5 4,3 5,3 1,7 1,9 2,8 4,2 2,5 3,0 Engroshandel 3,2 3,6 4,4 6,4 1,9 2,4 3,2 5,3 2,6 3,5 Engroshandel med fødevarer 2,7 3,0 4,5 6,3 2,0 2,5 3,3 5,8 2,7 4,0 Engroshandel med it 3,6 4,1 3,7 6,0 1,7 2,2 3,0 5,0 2,4 3,2 Øvrig engroshandel 3,1 3,6 5,1 7,6 2,2 2,5 3,3 4,5 2,7 3,3 Detailhandel 2,4 2,7 2,8 4,0 2,5 3,0 4,2 7,4 3,2 4,9 Detailhandel food 2,2 2,4 2,7 3,6 2,1 2,5 3,7 6,1 2,8 4,0 Detailhandel nonfood 2,8 3,2 2,9 4,4 2,9 3,5 4,7 8,7 3,7 6,0 Hotel- og restaurationsvirksomhed 2,0 2,2 2,4 4,3 2,1 2,3 3,4 6,9 2,4 3,8 Transportvirksomhed 3,6 4,3 5,6 7,9 2,5 3,1 4,2 6,8 3,6 4,7 Godstransport 3,7 4,5 5,9 8,6 2,2 2,9 3,9 6,3 3,8 5,0 Persontransport 3,1 3,5 4,2 4,7 2,9 3,3 5,1 8,7 3,5 4,4 Telekommunikation 3,7 3,9 3,0 11,5 2,7 3,4 4,0 6,2 3,1 4,3 Forretningsservice 3,5 4,1 5,2 7,1 1,9 2,9 3,4 7,1 3,1 4,8 It-virksomhed 0,8 0,8 1,9 2,6 3,0 5,4 Finansiel service mv. 3,7 4,7 2,6 7,3 1,9 2,5 4,0 6,9 3,1 4,6 Liberale erhverv 2,1 2,6 1,5 4,5 1,8 3,1 3,3 8,1 2,4 5,3 Ingeniør virksomhed 2,3 3,1 3,5 5,1 2,2 3,3 3,5 7,8 2,5 4,4 Operationel service 3,6 4,2 5,4 7,2 1,4 1,9 2,4 4,0 4,0 5,1 Andre serviceprægede erhverv 2,0 2,2 2,3 3,0 2,9 3,8 3,6 6,3 2,9 4,3
FRAVÆRSSTATISTIK 2013 SIDE 4 TABEL 4 FRAVÆRETS VARIGHED Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Andel personer med fravær, pct. 53,3 45,4 50,7 50,8 59,8 54,6 52,8 Heraf andel personer med sygefravær, pct. 48,5 41,9 46,3 45,2 54,5 49,1 47,8 Fraværsdage pr. beskæftiget Sygefravær 7,6 10,1 8,1 4,5 7,7 5,7 6,8 Børns sygdom 0,2 0,3 0,2 0,3 0,5 0,3 0,3 Arbejdsulykker 0,3 0,3 0,3 0,1 0,0 0,1 0,2 Barsel mv. 0,4 2,7 0,9 0,8 5,4 2,6 1,8 Andet fravær 0,3 0,4 0,4 0,2 0,3 0,3 0,3 Fravær i alt 8,9 13,7 10,0 5,8 13,9 8,9 9,4 Fraværsdage pr. fraværsperiode Sygefravær 4,0 4,7 4,2 3,2 3,4 3,3 3,7 Børns sygdom 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Arbejdsulykker 8,1 9,4 8,4 8,4 10,2 8,8 8,4 Barsel mv. 11,5 64,3 22,4 15,6 68,4 39,0 33,3 Andet fravær 0,9 1,0 0,9 1,0 0,9 0,9 0,9 Fravær i alt 3,7 5,2 4,0 3,2 5,1 4,0 4,0 Fordeling af sygefraværsdage, pct. 1 dag 8,1 7,4 7,9 13,3 13,3 13,3 10,4 2 dage 12,6 9,8 11,9 16,1 14,3 15,3 13,5 3-5 dage 26,5 18,9 24,6 25,6 20,0 23,1 23,9 2 uger 10,9 9,5 10,5 8,2 7,1 7,7 9,2 3 uger 5,2 5,7 5,4 4,4 4,3 4,4 4,9 4 uger 4,3 3,9 4,2 2,9 3,7 3,2 3,7 Over 4 uger 32,5 44,6 35,5 29,4 37,4 33,0 34,4 Fordeling af sygefraværsperioder, pct. 1 dag 40,2 47,1 42,2 48,8 53,5 51,2 47,0 2 dage 23,5 20,9 22,7 23,9 22,4 23,1 23,0 3-5 dage 26,1 21,1 24,6 20,5 17,0 18,7 21,5 2 uger 5,5 5,2 5,4 3,5 3,3 3,4 4,3 3 uger 1,5 1,8 1,6 1,1 1,1 1,1 1,3 4 uger 0,8 1,0 0,9 0,5 0,7 0,6 0,7 Over 4 uger 2,3 3,0 2,5 1,7 2,1 1,9 2,2 TABEL 5 ARBEJDSGIVERBETALT ANDEL AF SYGEFRAVÆR Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Arbejdsgiverbetalt andel af sygefraværsdage, pct. Ved 14 dages grænse 71,5 61,1 68,9 74,6 67,7 71,5 70,1 Ved 15 dages grænse 72,7 62,5 70,2 75,6 68,8 72,6 71,3 Ved 21 dages grænse 76,9 67,3 74,5 79,1 72,9 76,3 75,3 Ved 30 dages grænse 81,6 73,0 79,5 83,2 77,9 80,8 80,1 Anm: Arbejdsgiverne har indtil 2. april 2007 skullet betale for de første 14 sygedage. Fra 2. april 2007 blev den arbejdsgiverbetalte periode sat op til 15 dage, fra 1. juni 2008 blev den sat op til 21 dage, og fra 1. juni 2012 blev den sat op til 30 dage.
FRAVÆRSSTATISTIK 2013 SIDE 5 TABEL 6 REGION Region Hovedstaden 3,5 4,1 4,6 6,2 2,1 2,9 3,6 6,7 3,1 4,5 Region Sjælland 3,8 4,4 4,9 6,7 2,3 2,7 3,8 6,0 3,4 4,4 Region Syddanmark 3,2 3,8 4,8 6,3 1,8 2,4 3,3 5,8 3,0 4,0 Region Midtjylland 3,4 4,0 4,3 6,0 1,8 2,4 3,2 5,9 3,0 4,1 Region Nordjylland 3,5 4,1 4,2 6,0 2,2 2,7 3,9 6,4 3,3 4,4 TABEL 7 ALDER Under 20 år 1,8 2,0 1,6 1,8 1,4 1,5 2,1 2,3 1,7 1,9 20-29 år 3,2 3,8 3,3 6,3 2,2 2,7 3,9 8,0 3,1 4,8 30-39 år 3,4 4,5 5,6 9,6 2,0 3,4 3,8 10,6 3,2 5,9 40-49 år 3,4 4,0 5,0 5,8 1,8 2,3 3,3 4,1 3,0 3,6 50-59 år 3,7 4,1 5,3 5,7 2,2 2,4 3,3 3,5 3,3 3,6 60 år og derover 3,6 4,0 4,8 5,3 2,2 2,4 3,2 3,4 3,1 3,4 METODE DA STATISTIK Fraværsprocenten er beregnet som antal registrerede fraværstimer i procent af antal mulige arbejdstimer i året fratrukket feriedage, afholdte feriefridage, særlige feriedage og omsorgsdage. I FraværsStatistik 2013 indgår i alt ca. 390.000 medarbejdere på DA-området. Vikarbureauer er fra og med 2009 udeladt af statistikken, da vikarernes særlige ansættelsesvilkår medfører et generelt lavere fravær end for andre lønmodtagere. I grupper med en stor andel vikarer vil fraværet dermed blive kunstigt lavt. Ændringen har ingen betydning for de overordnede resultater. Alle resultater for 2013 er sammenvejet på baggrund af antal helårsbeskæftigede i DA s StrukturStatistik 2013. FraværStatistik udkommer elektronisk én gang årligt og er gratis for medlemmer benyt adgangen til statistikkens abonnementsservice i medlemsområdet på egen medlemsorganisations hjemmeside. Redaktion: Lars Knudsen (ansv.) og Martin Jeppesen. Produktion: Henriette A. R. Petersen. Abonnement for ikke-medlemmer: FraværStatistik, 196 kr. ekskl. moms. Henvendelse herom til DA Forlag, e-mail: daforlag@da.dk eller tlf. 33 38 92 24. Læs mere om metoden i dokumentationen, som kan rekvireres ved henvendelse til DA.