FRAVÆRSSTATISTIK. Fraværsstatistik 2015 BASERET PÅ 2014

Relaterede dokumenter
Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013

fraværsstatistik Personale 2011 Baseret på 2010

FRAVÆRSSTATISTIK 2014

fraværsstatistik Personale 2013 Baseret på 2012

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012

personaleomsætning Personalestatistik 2012 Baseret på 2011

personaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009

PERSONALEOMSÆTNING 2014

LønStatistik 2. kvartal 2009

af StrukturStatistik 2009.

Nyt om løn, november 2015

Nyt om løn, august 2015

Nyt om løn, juni 2015

StrukturStatistik 2010

Nyt om løn, maj 2016

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, august 2014

Nyt om løn, august 2016

Nyt om løn, februar 2016

KONJUNKTURSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

Nyt om løn, februar 2014

personaleomsætning Personalestatistik 2011 Baseret på 2010

Nyt om løn, marts 2015

Nyt om løn, februar 2012

Nyt om løn, september 2013

Nyt om løn, august 2011

Nyt om løn, juni 2013

Nyt om løn Februar

om løn, februar 2013

ARBEJDSULYKKER. Personale 2016 BASERET PÅ 2015

Arbejdsulykker Boks 1 Statistikken omfatter alle medarbejdere FIGUR 1 ULYKKESFREKVENS FIGUR 2 ULYKKESFRAVÆR. 1.

ARBEJDSULYKKER. Personale 2014 BASERET PÅ 2013

Nyt om løn, august 2010 BASERET PÅ 2. KVARTAL2010

ARBEJDSULYKKER. Personale 2013 BASERET PÅ 2012

Nyt om løn, maj 2011

ARBEJDSULYKKER 2016 TABEL 1 NØGLETAL FIGUR 2 ULYKKESFRAVÆR FIGUR 1 ULYKKESFREKVENS 12. SEPTEMBER 2017

ARBEJDSULYKKER 2015 TABEL 1 NØGLETAL FIGUR 2 ULYKKESFRAVÆR FIGUR 1 ULYKKESFREKVENS 12. SEPTEMBER 2016

ARBEJDSULYKKER 2014 FORTSAT FALDENDE ULYKKESFREKVENS MEN SVAGT STIGENDE ULYK- KESFRAVÆR TABEL 1 NØGLETAL FIGUR 2 ULYKKESFRAVÆR FIGUR 1 ULYKKESFREKVENS

StrukturStatistik 2003

Arbejdsulykker Statistikken omfatter alle medarbejdere ULYKKESFREKVENS ULYKKESFRAVÆR. 30. august 2013

Nyt om løn, juni 2014

STRUKTURSTATISTIK 2017

Lønudviklingen i 2. kvartal 2016

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

STRUKTURSTATISTIK 2015

STRUKTURSTATISTIK 2013

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

Strukturstatistik 2011

Lønudviklingen i 2. kvartal 2015

Lønudviklingen 2. kvartal 2017

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

Nyt om løn, august 2012

STRUKTURSTATISTIK 2012

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

5.5 Fravær fra arbejdsmarkedet

STRUKTURSTATISTIK 2008

Strukturstatistik 2010

arbejdsulykker Personale 2010 Baseret på 2009

Strukturstatistik 2009

ARBEJDSULYKKER 2010 PERSONALE

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

arbejdsulykker Fald i ulykkesfrekvensen ULYKKESFRAVÆR ULYKKESFREKVENS 28. september 2007 personale

LØN- OG PRISSTATISTIK

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune,

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

FA FRAVÆRSSTATISTIK. Om statistikken 3. Tabel 1. Fravær i pct. af mulig arbejdstid 5. Tabel 2. Fraværsdagsværk pr.

Stabil lønudvikling på DA-området

ARBEJDSULYKKER PERSONALE ULYKKESFREKVENSEN ER FALDET ULYKKESFREKVENS ULYKKESFRAVÆR JULI 2010

FA FOKUS Juni 2015 JUNI NR. 3 I S S N

Arbejdsulykker. lille stigning i ulykkesfrekvensen ULYKKESFREKVENS ULYKKESFRAVÆR. august 2008

ARBEJDSULYKKER PERSONALE ULYKKESFREKVENSEN ER FALDET ULYKKESFREKVENS ULYKKESFRAVÆR JULI 2009

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND FLERE JOB PÅ ET ÅR

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995

STRUKTURSTATISTIK 2007

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor

Tabelsamling. Erhvervslivets Forskning og Udvikling opdateret 20. maj 2008

&+(! % 1,!2 * 0 %1* % 13 % % &0 %1 0 &!

STATISTIK STATISTIK STRUKTURSTATISTIK 2005 REGIONALE LØNFORSKELLE LØN 19. JUNI 2006

Forsat stabil lønudvikling

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt

Indtjeningen er illustreret ved afkastningsgraden på brancher, over tid og i forhold til EU9.

Lønudviklingen i 4. kvartal 2015

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Lønudviklingen i 1. kvartal 2016

TABELSAMLING. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde -

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

FRAVÆRSSTATISTIK FOR KOMMUNER OG REGIONER 2016

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 2. KVARTAL 2018

Konjunktur og Arbejdsmarked

Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering

ANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår

Transkript:

FRAVÆRSSTATISTIK sstatistik 2015 BASERET PÅ 2014 REKORDLAVT SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET et på DA-området er faldet fra 3,1 pct. til 2,9 pct. af den mulige arbejdstid fra 2013 til 2014, jf. tabel 1. Det svarer til 6,5 dage pr. beskæftiget. et er på sit laveste niveau siden 1993, hvor en samlet fraværsprocent for arbejdere og funktionærer blev beregnet for første gang. Faldet er størst for kvindelige arbejdere, som traditionelt har mest sygefravær fra 4,5 pct. af den mulige arbejdstid i 2013 til 4,0 pct. i 2014, jf. figur 2. Også mandlige arbejdere har mindre sygefravær i 2014 end året før, nemlig 3,2 pct i forhold til 3,5 pct. i 2013. De mandlige funktionærer har traditionelt det laveste sygefravær, og også her ses et fald fra 2,1 pct. i 2013 til 1,9 pct. i 2014. et for de kvindelige funktionærer er uændret 3,5 pct. Figur 1: Udvikling i fravær på grund af børns sygdom og arbejdsulykker er uændret for alle grupper, bortset fra funktionærer, hvor fravær som følge af børns sygdom er faldet 0,1 procentpoint. Barselsfraværet er uændret 0,8 pct. af den mulige arbejdstid for alle, selvom fraværet falder for både funktionærer og kvindelige arbejdere. FRAVÆRETS STØRRELSE Det samlede fravær udgør 4,0 pct. af den mulige arbejdstid i 2014 på DA-området. Den største del udgøres af sygefravær med 2,9 procentpoint, jf. tabel 1, efterfulgt af barselsfravær med 0,8 procentpoint. som følge af børns sygdom, arbejdsulykker og andet fravær udgør hver 0,1 procentpoint af det samlede fravær, jf. tabel 1. sprocenten er lavere for funktionærer end for arbej- Figur 2: Pct. Øvrigt fravær Pct. 7 6 5 4 3 2 1 7 6 5 4 3 2 1 Kvindelige arbejdere Mandlige arbejdere Kvindelige funktionærer Mandlige funktionærer 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 0 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

SIDE 2 Tabel 1: Ansættelsesvilkår Børns sygdom Arbejdsulykker Barsel Andet fravær PCT. 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 2013 2014 Alle 3,1 2,9 0,1 0,1 0,1 0,1 0,8 0,8 0,1 0,1 4,3 4,0 Arbejdere 3,7 3,4 0,1 0,1 0,1 0,1 0,4 0,4 0,2 0,2 4,6 4,2 Mænd 3,5 3,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 4,1 3,8 Kvinder 4,5 4,0 0,1 0,1 0,1 0,1 1,2 0,9 0,2 0,2 6,2 5,4 Funktionærer 2,6 2,5 0,2 0,1 0,0 0,0 1,2 1,1 0,1 0,1 4,1 3,9 Mænd 2,1 1,9 0,1 0,1 0,0 0,0 0,4 0,3 0,1 0,1 2,7 2,5 Kvinder 3,5 3,5 0,2 0,2 0,0 0,0 2,5 2,4 0,1 0,1 6,3 6,2 Anm.: Tal for 2013 er revideret i september 2015. dere. Det samlede fravær for arbejdere udgør 4,2 pct. af den mulige arbejdstid i 2014, mens det udgør 3,9 pct. for funktionærer. For både arbejdere og funktionærer er fraværet lavere for mænd end for kvinder. Det samlede fravær er 3,8 pct. for mandlige arbejdere og 5,4 pct. for kvindelige arbejdere. For funktionærer er det samlede fravær 2,5 pct. for mænd og 6,2 pct. for kvinder. et følger samme mønster som det samlede fravær, hvor arbejdere har et højere sygefravær end funktionærer og kvinder et højere sygefravær end mænd. Barselsfraværet fordeler sig anderledes. Barselsfraværet er højest hos de kvindelige funktionærer med 2,4 pct., hvilket er mere end dobbelt så højt som hos de kvindelige arbejdere. Også for mændene er barselsfraværet højere for funktionærer end for arbejdere hhv. 0,3 pct. og 0,2 pct. Forskellene mellem arbejdere og funktionærers barselsfravær skal ses i lyset af, at arbejderne gennemsnitligt er yngre og ansat i kortere tid end funktionærerne. De næste sider indeholder detaljerede opgørelser af fraværet på DA-området. Opgørelserne viser bl.a., at kvinder generelt har mere fravær end mænd som følge af et højere fravær i forbindelse med barsel samt egen og børns sygdom. Opgjort på hovedarbejdsfunktioner er sygefraværet for kvinder og mænd lavest for ledelsesarbejde og højest for operatør-, monterings- og transportarbejde, jf. tabel 2. Brancheopdelt er sygefraværet højest inden for slagterier og lavest inden for bygge og anlægsvirksomhed ekskl. bygningsinstallation og ingeniørvirksomhed, jf. tabel 3. et er højest i Region Hovedstaden og lavest i Region Midtjylland, jf. tabel 6. et er højest for de 20 29 årige, 30 39 årige og 50 59 årige med 3,1 pct. af den mulige arbejdstid, og lavest for gruppen under 20 år med 1,3 pct., jf. tabel 7. Gruppen under 20 år adskiller sig fra de øvrige aldersgrupper, ved at størstedelen har deltidsarbejde, og derfor er sandsynligheden for sygefravær for denne gruppe mindre. Det samlede fravær, hvor barselsfraværet indgår, var højest blandt de 30 39 årige. En medarbejder har i gennemsnit 6,5 dages sygefravær, og en sygefraværsperiode har en gennemsnitslængde på 4,2 dage. sdage for perioder af 1 dags varighed udgør 9,5 pct. af alle sygefraværsdage, og 48,8 pct. af perioderne er af 1 dags varighed, jf. tabel 4.

SIDE 3 Tabel 2: Hovedarbejdsfunktion Børns sygdom Arbejdsulykker Barsel Andet fravær PCT. Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Ledelsesarbejde 1,1 2,3 0,1 0,1 0,0 0,0 0,2 2,5 0,1 0,1 1,4 5,0 Arbejde der forudsætter viden på højeste niveau Arbejde der forudsætter viden på mellemniveau Almindeligt kontorog kundeservicearbejde 1,6 2,8 0,2 0,2 0,0 0,0 0,6 3,3 0,1 0,1 2,5 6,5 2,0 2,9 0,1 0,2 0,0 0,0 0,3 2,0 0,1 0,1 2,6 5,3 3,0 3,9 0,1 0,2 0,2 0,1 0,3 2,0 0,1 0,2 3,7 6,3 Service- og salgsarbejde 2,5 3,7 0,1 0,1 0,0 0,0 0,2 1,7 0,1 0,1 2,9 5,7 Håndværkspræget arbejde 3,0 4,2 0,1 0,2 0,1 0,1 0,2 0,9 0,1 0,1 3,5 5,4 Operatør-, monteringsog transportarbejde 3,5 5,2 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,9 0,2 0,3 4,2 6,8 Andet manuelt arbejde 3,1 4,4 0,1 0,1 0,1 0,1 0,2 1,1 0,2 0,2 3,7 5,9

SIDE 4 Tabel 3: Branche BRANCHE I PCT. Mænd Kvinder Mænd Kvinder Syge- Syge- Syge fravær fravær fravær Fremstillingsvirksomhed 3,6 4,3 5,1 6,6 1,5 2,2 2,9 5,2 3,0 4,1 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 3,9 4,6 5,6 8,0 1,2 1,5 2,3 4,2 3,5 4,6 Slagterier 4,5 5,5 6,3 9,6 1,2 1,5 3,0 5,9 4,3 5,8 Øvrig nærings- og nydelsesmiddelindustri 3,4 4,0 5,2 7,2 1,2 1,5 2,1 3,8 3,1 4,0 Tekstil- og beklædningsindustri 2,8 3,8 4,1 4,5 3,2 3,6 2,1 5,2 3,0 4,2 Træ- og papirindustri 3,0 3,7 4,2 5,3 1,4 1,7 1,9 3,5 2,7 3,5 Grafisk industri og forlagsvirksomhed 2,8 3,3 3,7 5,3 1,9 2,7 3,6 6,2 2,8 4,2 Kemisk-, gummi- og plastindustri 3,9 4,6 4,5 5,3 1,6 2,4 2,9 5,0 3,0 4,1 Kemisk industri 4,0 4,7 3,7 5,0 1,9 2,7 3,0 5,2 2,9 4,1 Medicinalindustri 5,1 6,6 7,9 8,7 1,5 2,5 3,1 5,4 3,1 4,7 Plast og gummi industri 3,7 4,2 4,1 4,8 1,2 1,4 2,1 3,6 3,1 3,7 Sten-, ler- og glasindustri 3,8 4,7 4,1 5,9 1,5 1,8 2,4 4,3 3,1 4,0 Jern- og metalindustri 3,6 4,3 5,0 6,1 1,6 2,0 2,3 3,6 3,2 4,0 Maskin- og elektronikfremstilling 3,4 4,0 5,2 6,5 1,5 2,1 2,9 5,3 2,8 3,7 Elektronikfremstilling 4,0 4,7 5,4 6,7 1,5 2,2 2,7 5,0 2,9 3,9 Maskinfremstilling 3,2 3,8 5,0 6,5 1,5 2,0 2,9 5,5 2,7 3,7 Transportmiddelindustri 3,6 4,4 4,6 5,9 1,5 1,8 2,9 6,1 3,1 4,1 Anden fremstillingsvirksomhed 3,5 4,3 5,1 6,3 1,7 2,6 3,4 6,6 2,8 4,3 Fremstilling af møbler, legetøj m.v. 3,2 3,9 5,0 6,3 1,8 2,6 3,1 5,2 2,9 4,0 Forsyning 4,7 5,6 1,5 2,7 3,8 8,4 Bygge- og anlægsvirksomhed 2,7 3,3 3,4 3,7 1,2 1,6 1,7 2,5 2,4 2,9 Bygge og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst. 2,6 3,1 3,2 3,5 1,1 1,5 1,8 2,6 2,3 2,8 Bygningsinstallation 2,9 3,6 4,2 4,8 1,5 1,8 1,5 2,1 2,6 3,1 Serviceprægede erhverv 3,0 3,5 3,5 4,8 2,2 2,8 3,8 6,8 3,0 4,2 Bilhandel og værksteder 3,3 3,9 6,7 7,4 1,6 2,0 2,8 4,2 2,6 3,2 Engroshandel 3,7 4,2 4,0 4,8 1,8 2,2 3,0 5,3 2,5 3,5 Engroshandel med fødevarer 2,8 3,2 4,0 4,9 1,9 2,3 2,9 5,6 2,5 3,8 Engroshandel med it 4,4 5,1 3,9 5,0 1,5 2,2 3,0 5,5 2,4 3,5 Øvrig engroshandel 3,6 4,1 4,1 4,6 1,9 2,3 3,1 4,5 2,6 3,2 Detailhandel 1,7 2,0 1,6 2,2 2,6 3,1 4,5 7,9 3,0 4,6 Detailhandel food 1,5 1,8 1,1 1,5 2,4 2,8 4,5 6,8 2,7 3,7 Detailhandel nonfood 2,0 2,5 2,6 4,0 2,9 3,6 4,6 9,3 3,5 6,0 Hotel- og restaurationsvirksomhed 2,0 2,2 2,9 4,8 2,2 2,6 2,9 6,5 2,5 3,9 Transportvirksomhed 3,3 4,0 5,5 7,4 2,7 3,3 4,6 7,4 3,6 4,7 Godstransport 3,5 4,2 5,8 7,9 2,1 2,6 4,0 6,3 3,6 4,7 Persontransport 2,9 3,3 4,0 5,1 3,5 3,8 6,4 10,1 3,7 4,6 Telekommunikation 2,9 3,7 4,3 7,1 Forretningsservice 2,7 3,2 4,3 5,6 1,9 2,6 3,3 6,5 2,8 4,1 It-virksomhed 2,0 2,4 3,0 4,4 Finansiel service mv. 3,3 3,9 4,4 5,0 1,7 2,2 3,3 6,5 2,9 4,2 Liberale erhverv 2,5 3,4 2,3 3,3 1,8 2,9 3,1 7,2 2,4 4,7 Ingeniørvirksomhed 1,7 2,1 1,3 3,7 2,0 2,8 3,5 7,4 2,3 3,9 Vikarbureauer og arbejdsformidling 1,9 2,1 3,5 4,1 3,3 3,4 Operationel service 2,9 3,3 4,7 6,0 1,9 2,2 3,7 5,6 3,5 4,4 Andre serviceprægede erhverv 3,1 3,3 3,3 4,8 2,6 3,5 4,0 6,8 3,2 4,6

SIDE 5 Tabel 4: ets varighed Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Andel personer med fravær, pct. 50,8 41,6 47,8 49,8 58,6 53,5 50,7 Heraf andel personer med sygefravær, pct. 46,0 38,3 43,5 43,8 52,8 47,6 45,5 sdage pr. beskæftiget 7,0 8,9 7,5 4,3 7,7 5,6 6,5 Børns sygdom 0,2 0,2 0,2 0,3 0,4 0,3 0,3 Arbejdsulykker 0,3 0,3 0,3 0,0 0,0 0,0 0,2 Barsel mv. 0,4 2,1 0,8 0,7 5,4 2,5 1,7 Andet fravær 0,4 0,4 0,4 0,2 0,3 0,2 0,3 8,4 11,9 9,2 5,6 13,8 8,8 9,0 sdage pr. fraværsperiode 4,4 5,4 4,6 3,5 4,0 3,8 4,2 Børns sygdom 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Arbejdsulykker 9,3 11,1 9,6 12,6 11,9 12,4 9,9 Barsel mv. 12,1 71,5 25,3 15,6 77,5 46,0 39,2 Andet fravær 1,0 1,3 1,1 1,0 1,0 1,0 1,1 4,1 6,2 4,6 3,5 6,8 5,0 4,8 Fordeling af sygefraværsdage, pct. 1 dag 7,6 6,6 7,4 12,5 11,5 12,0 9,5 2 dage 11,5 8,5 10,8 14,4 12,1 13,3 11,9 3 5 dage 22,1 15,3 20,3 20,5 14,7 17,8 19,2 2 uger 9,2 7,4 8,7 7,8 6,6 7,2 8,0 3 uger 5,2 4,5 5,0 4,0 3,9 4,0 4,6 4 uger 3,6 3,6 3,6 3,0 3,4 3,2 3,4 Over 4 uger 40,7 54,0 44,2 37,8 47,7 42,5 43,4 Fordeling af sygefraværsperioder, pct. 1 dag 42,4 48,9 44,3 51,3 54,7 53,1 48,8 2 dage 23,4 21,0 22,7 23,0 21,6 22,3 22,5 3 5 dage 24,3 19,6 22,9 18,5 15,5 17,0 19,9 2 uger 5,1 4,6 4,9 3,4 3,4 3,4 4,2 3 uger 1,6 1,6 1,6 1,1 1,2 1,1 1,4 4 uger 0,8 0,9 0,8 0,6 0,7 0,7 0,7 Over 4 uger 2,5 3,4 2,8 2,0 2,7 2,4 2,6 Tabel 5: Arbejdsgiverbetalt andel af sygefravær Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Arbejdsgiverbetalt andel af sygefraværsdage, pct. Ved 14 dages grænse 64,1 53,1 61,3 67,1 58,7 63,1 62,1 Ved 15 dages grænse 65,4 54,5 62,6 68,2 60,0 64,3 63,4 Ved 21 dages grænse 69,5 59,5 66,9 71,9 64,5 68,4 67,6 Ved 30 dages grænse 74,5 65,9 72,3 76,5 70,3 73,6 72,9 Anm.: Arbejdsgiverne har indtil 2. april 2007 skullet betale for de første 14 sygedage. Fra 2. april 2007 blev den arbejdsgiverbetalte periode sat op til 15 dage, fra 1. juni 2008 blev den sat op til 21 dage, og fra 1. juni 2012 blev den sat op til 30 dage.

SIDE 6 Tabel 6: Region PCT. Mænd Kvinder Mænd Kvinder REGION Region Hovedstaden 3,3 3,9 4,3 5,6 2,1 2,9 3,7 6,8 3,1 4,4 Region Sjælland 3,1 3,7 3,4 4,7 2,0 2,5 3,6 6,2 2,9 3,9 Region Syddanmark 3,2 3,8 4,0 5,2 1,7 2,2 3,4 5,8 2,9 3,9 Region Midtjylland 3,0 3,6 3,8 5,5 1,8 2,3 3,2 5,8 2,8 3,8 Region Nordjylland 3,3 3,9 4,2 5,4 1,8 2,2 3,2 5,7 3,0 3,9 Tabel 7: Alder PCT. Mænd Kvinder Mænd Kvinder ALDER Under 20 år 1,4 1,5 0,8 0,9 1,5 1,7 2,0 2,4 1,3 1,4 20 29 år 2,9 3,6 3,3 5,7 2,2 2,8 4,1 8,8 3,1 4,8 30 39 år 3,3 4,4 5,4 8,9 1,9 3,3 3,8 10,6 3,1 5,8 40 49 år 3,2 3,8 4,7 5,4 1,7 2,1 3,2 4,0 2,8 3,4 50 59 år 3,4 3,8 4,8 5,3 2,0 2,2 3,3 3,5 3,1 3,4 60 år og derover 3,4 3,8 4,0 4,3 2,2 2,4 2,8 3,0 2,9 3,2

> DI H. C. ANDERSENS BOULEVARD 18 1787 KØBENHAVN V TLF.: 3377 3377 DI@DI.DK DI.DK INDIVIDUEL STATISTIK sstatistikken udkommer elektronisk og ajourføres én gang årligt. Den elektroniske sstatistik kan hentes på DI's medlemsbeskyttede sider og er gratis for medlemmer. Den online baserede sstatistik NetStat er tilgængelig fra primo oktober 2015. Virksomheder, der deltager i statistikken, kan få adgang til egne fraværstal via NetStat. Læs mere på personale.di.dk METODE sprocenten er beregnet som antal registrerede fraværstimer i procent af antal mulige arbejdstimer i året fratrukket feriedage, afholdte feriefridage, særlige feriedage og omsorgsdage. I sstatistik 2015 indgår ca. 449.000 medarbejdere på DA-området. Vikarbureauer indgår i statistikken fra og med 2015, så sammenligninger med tidligere år mellem grupper med vikareransatte skal tolkes med forsigtighed. Ændringen har ingen betydning for de overordnede resultater i tabel 1. Alle resultater for 2015 er sammenvejet på baggrund af antal helårsbeskæftigede i DA s StrukturStatistik 2014. REDAKTION Maria Lundgren Jacobsen REDAKTION SLUT 12. oktober 2015 PRODUKTION Rebecca Thrane Find sstatistik 2015: di.dk/shop/publikationer Eller læs mere: di.dk/personale/loen/statistik/ Personalestatistik/Pages/Fravaer