Ungdomskultur. Hvordan skal vi forstå de unges uddannelsesadfærd? v/louise Rønnov



Relaterede dokumenter
Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer

Mænd og. daginstitutionsarbejdets modernisering

Nutidens unge fremtidens sygeplejesker

Naturfag i folkeskolen

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

Om at vælge uddannelse.

Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul

Coach dig selv til topresultater

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

UU vejleder på besøg

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Zappergenerationen (eller Popstarsgenerationen) Anne-Marie Dahl Fremtidsforsker, cand.scient.pol. sidefag i psykologi dahl@futuria.

Introduktion til spørgeskemaet

Ungdomskultur og motivation i udskolingen

Studievejlederkonference

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Troværdighedsanalysen 2012

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Mænd og. daginstitutionsarbejdets. modernisering

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

Thomas Ernst - Skuespiller

De unge, udfordringer og potentialer. Noemi Katznelson, Centerleder og lektor, Center for Ungdomsforskning, AAU Kbh

Skrevet af. Hanne Pedersen

Motivation og unges lyst til læring

Jeg kommer heller ikke i morgen

Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Hvad ethvert barn bør vide.

Troværdighedsanalysen 2013

Dagtilbudspolitik

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

STU. Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse Ved CSV-Odense-Vestfyn-Brangstrup

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Red Barnets. venskabsfamilier

anderledes skoleår 10. klasse

Kapitel 5. Noget om arbejde

Dit job dit valg dine muligheder

Brønderslev Gymnasium og HF. Ansøgning & Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF

Troværdighedsanalysen

Inklusion. hvad er det????

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde

Hvad mener du om Internettets fremtid?

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden:

ÉN UDDANNELSE. TO VERDENER. FLERE MULIGHEDER.

Ungdomsliv og uddannelse

Børnerapport 3 Juni Opdragelse En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Vend bøtten på hovedet!

Årsberetning skolebestyrelsen Engskovskolen

Denne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre.

Én uddannelse. To verdener. Flere muligheder.

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles?

ET PRIVILIGERET UNGDOMSLIV? OM PRÆSTATIONS- OG PERFEKTIONSKRAV I UNGDOMSLIVET ANNO 2015

Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU

HF på. Fjerritslev Gymnasium. Faglighed. Fællesskab. Fremtid. - fagpakker og frie fagvalg. - faste klassekammerater og farverige venskaber

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR.

Studenterhue og svendebrev i ét hug for dig der har fokus på videreuddannelse

Kultur og lederopgaven

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Evaluering , Hardsyssel Efterskole.

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Om sårbarhed, modstandkraft og karakterdannelse. Aalborg konference Spor der skaber aftryk 29. oktober 2015 Per Schultz Jørgensen

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Hvad er skolepraktik? en folder til dig, der overvejer en erhvervsuddannelse

- Vi bringer livskvalitet. Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen

Transkript:

Ungdomskultur Hvordan skal vi forstå de unges uddannelsesadfærd? v/louise Rønnov

Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen respekt for ældre mennesker og elsker tomt pladder i stedet for arbejde. De rejser sig ikke længere, når ældre mennesker kommer ind i et rum. De siger deres forældre imod, taler før alle andre, sluger maden og tyranniserer deres forældre.

Fokus Udfordringen Den individualiserede ungdom Unge og uddannelse At vælge selv Et identitetsprojekt Forventningspres Det knap så frie valg Forskellige typer unge og uddannelse Vindere og tabere De unge som rejsende Opsamling Mellem valg og krav et par spørgsmål

Udfordringen At få 95% af alle unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015 For få gennemfører en ungdomsuddannelse 95% påbegynder en ungdomsuddannelse Knap 80% gennemfører en ungdomsuddannelse Fokus på uddannelse er derfor nødvendigt!

Ungdomskulturen Fra 50 erne til i dag De vigtigste træk Individualisering Et spørgsmål om at vælge, hvem man er og vil være Slår igennem alle steder i de unges liv

Ungdommens vilkår Unge i dag er vokset op i en verden Hvor normer er ikke er givet Hvor traditioner og de kollektive fortællinger er brudt sammen Hvor grundlæggende værdier er svære at definere Hvor de selv skal vælge, hvem de vil være udtalt på fx facebook Hvor de bombarderes med informationer Hvor man aldrig skal stille sig tilfreds med det næstbedste Hvor det er svært at finde sin vej og blive lykkelig

Valget af uddannelse Er derfor også præget af en tendens, der siger Vær dig selv Gør, som du har lyst til Gør noget, hvis du er utilfreds Jeg må jo gøre det, som jeg selv synes er rigtigt. Og man kan jo ikke leve hele sit liv og gøre noget, man ikke har lyst til. Det er jeg i hvert fald ikke opdraget til. Det var mine forældre og bedsteforældre, men det er vores generation jo ikke (Højmark Jensen og Pilegaard Jensen, 2005)

Uddannelse som valg Identitetsprojekt Et valg Skal give mening Skal passe til den man er Kan opgives, hvis det er

Men unge er også udsat for Et enormt forventningspres fra omgivelserne Du skal i gang med en uddannelse Du må ikke holde sabbatår Du må ikke vælge om Du skal have en plan Du skal gennemføre på normeret tid

Unges udfordringer Tilværelsens ulidelige lethed Lægger pres på de unge Det er dit eget ansvar, hvis du ikke lykkes! Før i tiden tænkte jeg også på at være designer og sådan nogle ting, men så voksede jeg fra det. Jeg ved ikke, om jeg er villig nok til det, eller modig nok til at vente. Jeg har hørt så meget om, at man bruger lang tid på en uddannelse, og så ender det med, at man ikke får en læreplads eller job. En gang imellem bliver jeg skræmt af det, og derfor er jeg meget usikker på, hvad jeg vil. (Pige, 9. klasse, Pless og Katznelson 2007).

Valgets byrde» Hvis man fra sin barndom har været vant til selv at skulle beslutte alt, så er medbestemmelse ikke længere en gave, men en byrde«(ziehe 2010).

Top 10 i folkeskolen Piger placering Drenge pædagog 1 ingeniør sygeplejerske 2 tømrer frisør 3 journalist journalist 4 politibetjent psykolog 5 elektriker advokat 6 Arkitekt, musiker, revisor dyrlæge 7 Advokat, læge, kok Læge, lærer 8 Automekaniker, bankrådgiver, ejendomsmægler, lærer politibetjent 9 Fysiker, grafiker, murer, pædagog fysioterapeut 10 Bilsælger, dyrlæge (kilde: Pless og Katznelsson 2007)

Valget er ikke så frit Social baggrund har betydning Forældres uddannelse har stor indflydelse for om de unge får en uddannelse Social baggrund har stor betydning for, hvor godt du klarer dig i skolen Skolens kultur er indrettet til de unge, der kender koderne hjemmefra

Forskellige typer af unge Baggrund Nutidens krav og muligheder Uddannelsesadfærd

Vindere og tabere Vinderne Trives med valg Kan navigere og sætte egne mål og rammer Har selvtillid Har forældre, der kan hjælpe dem Kommer fra veluddannede hjem Taberne Orker ikke alle valgene Har svært ved at navigere og sætte egne mål og rammer Tror ikke på sig selv Har ikke opbakning hjemmefra Kommer fra hjem, hvor forældrene har mindre uddannelse

De unges uddannelsesrejse De unge deler sig i tre grupper Charterturisten det lige forløb: Har en klar destination Den rygsæksrejsende det krogede forløb: Rejsen et mål i sig selv Vagabonden det usammenhængende forløb: Ingen mål

Charterturisten Planlagt og målrettet forløb Ved hvad man vil Forventer at systemet leverer varen, så man kan nå sit mål Forventer at blive mødt med en pædagogik, der er tilpasset egne behov En vis grad af autoritære lærere, der kan fortælle hvad kravene er

Den rygsæksrejsende Ingen faste planer rejsen mål i sig selv Planlægger trin for trin Villig til at stå af, hvis ikke tingene fungerer eller der dukker nye muligheder op, der er mere interessante Engageret Læreren som dialogpartner, inspirator og tovholder Forbrugerholdning til uddannelse

Vagabonden Manglende målrettethed og mange brud Vanskeligheder ved at slå rod Ved ikke hvor man skal hen og hvorfor Fremtiden er uoverskuelig Læreren skal være omsorgsperson og mentor og være villig til at sprænge rammerne i forhold til, hvad der er tradition for på ungdomsuddannelserne

Afsluttende om de unge De ægte vindere er dem, der både har den rette sociale baggrund og er i stand til at navigere i en fragmenteret verden præget af valg Der er risiko for at selv små begivenheder kan vælte hele læsset for nogle unge, da de ikke kan overskue kompleksiteten ved det individualiserede ungdomsliv Der er nogle unge, der er dobbeltudsatte, da de hverken har den rette sociale baggrund eller orker de mange valg og dermed giver op

Spørgsmål Hvordan kan man sikre sig at flere unge får de kompetencer, der skal til for at klare sig godt i et uddannelsessystem, der stiller meget store krav til den enkeltes evne til at vælge og ikke mindst vælge rigtigt? Hvordan ruster man alle unge til at navigere i et samfund fuld af valg, krav og muligheder?