Rådgivning om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats

Relaterede dokumenter
Ramme og retning. Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

TEMASEMINAR I PARTNERSKABSNETVÆRKET

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet

Ramme for partnerskabet. Investering i efterværn. Viden til gavn

lige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI

Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR. Informationsmøde om puljen

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et indsatsforløb om voldsforebyggelse

Partnerskab om strategisk udvikling og omlægning. Informationsmøde om Social investeringspulje til recovery og rehabilitering

Svendborg Kommune. Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen. Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde.

Herningmodellen. Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge, Herning Kommune Inspirationsdag Socialstyrelsen 4. februar 2016

Resultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder

VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN

NOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge

Analyserapport Hvidovre Kommune. Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for socialt udsatte børn og unge

Fælles Børn - Fælles Indsats

Tidlig Indsats Livslang Effekt

FAGLIG LEDELSE OG STYRING

Vejledning til organiseringsmodeller til tværfagligt samarbejde

Rigsrevisionens beretning om Indsatsen over for anbragte børn

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Analyserapport Herning Kommune. Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for socialt udsatte børn og unge

Odense Kommune er referencekommune, men indgår ikke i strategiforløb. Odense Kommune vil derimod indgå i rådgivningsforløb i efteråret 2016.

De pædagogiske praksiskonsulenter

Overordnet projektbeskrivelse i forhold til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor børn og unge på Frederiksberg

Puljeopslag: Indsatser til inklusion og fastholdelse af særligt sårbare patienter med diabetes i behandlings- og rehabiliteringsforløb

Udviklingsstrategi Børn og Familie

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan

Strategisk ramme & Faglig retning. Koncept for omlægning til en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner.

Børn med særlige behov

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

De elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter.

Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien

SERVICENIVEAU. Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1

Overgrebspakken - Børn skal altid beskyttes: Vejledning til ansøgningspuljen Implementering af DUBU eller tilsvarende it-system

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget

Organisatoriske greb i en omlægningsproces

Notat MHF/november Den svenske model

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser

Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan!

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

Implementering af mindset og nye arbejdsgange

Indstilling. Afprøvning af "Tættere på familien" Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4.

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

Nøgletalskatalog. Grundkatalog og vejledningsmateriale. Første dataindsamling, skæringsdato d. 30. september 2016

Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

Transkript:

Rådgivning om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats Socialstyrelsen tilbyder rådgivning til kommuner, der vil styrke den tidligere forebyggende indsats for udsatte børn og unge. Der er opstart september 2016 og ansøgningsfrist den 20. juni. En tidligere forebyggende indsats for socialt udsatte børn og unge giver både menneskeligt, fagligt og økonomisk mening. Forskningen på området peger på, at det kan betale sig at investere i bedre forebyggelse på området, da en tidlig indsats kan forebygge, at problemer vokser sig større, og at der i et længere perspektiv opstår negative følgevirkninger for målgruppen. At målrette den kommunale indsats for udsatte børn og unge til at være tidligere forebyggende og mere effektiv kræver et strategisk fokus på forebyggelse i kommunen. Det kræver oftest en organisatorisk og helhedsorienteret omlægning på tværs af sagsbehandlingen, tilbudsviften og med fokus på sammenhængen til indsatsen i almenområdet. I 2016 udbydes rådgivningsforløbene som pilotforløb. Det vil sige, at I som kommune får mulighed for at bidrage til udvikling og kvalificering af den samlede proces og delelementerne i rådgivningen. Det kan for eksempel være i justeringen og tilpasning af de skabeloner og vejledninger, som der arbejdes med i forløbet. Socialstyrelsens rådgivning vil understøtte kommunernes arbejde med: En fælles forståelse og mål for en tidligere forebyggende indsats på tværs af ledere og fagprofessionelle Målrettet og systematisk tværfagligt samarbejde på tværs af relevante faggrupper En dækkende og virksom tilbudsvifte At styrke det forebyggende perspektiv i sagsbehandlingen på området for udsatte børn og unge Om rådgivningen Rådgivningsforløbet er et tilbud til kommuner, som på tværs af sagsbehandlingen, den kommunale tilbudsvifte og med inddragelse af almenområdet ønsker at omlægge området for udsatte børn og unge til en tidligere forebyggende indsats. Rammerne for rådgivning Et rådgivningsforløb har til formål at understøtte den strategiske og helhedsorienterede omlægning af indsatsen. Forløbet tilrettelægges med afsæt i den enkelte kommunes konkrete behov og vil bestå af forskellige aktiviteter, der tilsammen sætter fokus på indsatsen på tværs af sagsbehandlingen og tilbudsviften og i koblingen til almenområdet. Den faglige retning i rådgivningen er bygget op om det forebyggende mindset og indsatstrappetækningen. En kommunal indsats karakteriseret ved indsatstrappetækningen fordrer, at den kommunale praksis samlet set er gearet til at understøtte det forebyggende sigte. Læs mere om den faglige ramme for rådgivningen her (Link til ramme og retning). Omfang og ressourcer Forløbets omfang og aktiviteter afhænger af det lokale udviklingsbehov. Deltagerkredsen på de forskellige aktiviteter tilrettelægges i samarbejde med den enkelte kommune. Omfanget af rådgivningen svarer til ca. fire vejledningsdage over en periode på 6-12 måneder og består af fleksibelt tilrettelagt vejledning. Dagene kan tilrettelægges som møder, workshops og seminarer eller lignende afhængigt af kommunens konkrete behov og ønsker. Som kommune er I ansvarlige for at drive omlægningsarbejdet, og I skal selv være udførende på produkter og processer mellem vejledningsdagene. Omfanget af de ressourcer, som skal afsættes til arbejdet, vil variere afhængigt af den omlægningsproces, som den enkelte kommune foretager. Som minimum skal der afsættes ressourcer til: Dialog og koordination med Socialstyrelsen

At gennemføre en minianalyse af egen praksis i et forebyggelsesperspektiv Indsamling og validering af data til et nøgletalskatalog eller andre relevante kommunespecifikke indikatorer. Læs mere om nøgletalskataloget her (link til beskrivelse af nøgletalskatalog) Udarbejdelse af en udviklingsplan Deltagelse af ledere og medarbejdere på vejledningsdagene (møder, workshops, seminarer m.v.) Samarbejde Rådgivningen tilrettelægges i dialog med den enkelte kommune, så forløbet understøtter den lokale ambition og allerede eksisterende strategier og udviklingsaktiviteter. Forløbet kan tilpasses forskellige trin og målgrupper. Det kan for eksempel være procesunderstøttelse til en tværgående ledelsesgruppe i formuleringen af fælles mål og prioriteringer på tværs af sektorer. Det kan være målrettet rådgivning og vejledning til ledelsen og udvalgte nøglemedarbejdere i at drive og forankre omlægningen i organisationen (f.eks. i forhold til udarbejdelse af analyse, udviklingsplan eller opfølgning på nøgletal), eller det kan være inspirationsdage for forskellige grupper af fagprofessionelle på tværs af sagsbehandlingen, tilbudsviften eller skole/dagtilbud og PPR. I 2016 udbydes rådgivningsforløbene som pilotforløb. Det vil sige, at I som kommune får mulighed for at bidrage til udvikling og kvalificering af den samlede proces og delelementerne i rådgivningen. Det kan for eksempel være i justeringen og tilpasning af de skabeloner og vejledninger, som der arbejdes med i forløbet. Rådgivningsteamet Rådgivningsteamet består af fagfolk fra Socialstyrelsen, der har en bred vifte af erfaring fra børne- og ungeområdet og med at understøtte implementering af indsatser, lovbestemte initiativer og strategisk omlægning til en tidligere forebyggende indsats. Baggrund Forskningen på området peger på, at det kan betale sig at investere i bedre forebyggelse på området, da en tidlig indsats kan forebygge, at problemer vokser sig større, og at der i et længere perspektiv opstår negative følgevirkninger for målgruppen 1 Samtidig viser studier fra Krevi, at svenske kommuner har gode erfaringer med færre lange institutionsanbringelser og flere indsatser tæt på barnets hverdagsliv 2. Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet i Herning Kommune peger på, at de svenske erfaringer også kan fungere i en dansk kommunal kontekst. Det er baggrunden for, at der ved satspuljeaftalen for 2016-2019, som del af Mod en tidligere forebyggende og mere effektive indsats blev vedtaget at tilbyde rådgivning til kommuner, der ønsker at omlægge indsatsen. Rådgivningsforløbene vil bygge på erfaringerne fra Socialstyrelsens arbejde med Forebyggelsespakken Tidlig Indsats Livslang Effekt. I pakken under projekt Partnerskabskommuner er Herning Kommune, Haderslev Kommune og Hvidovre Kommune i samarbejde med Socialstyrelsen ved at identificere kerneområder og centrale virkemidler i en helhedsorienteret tidligere forebyggende indsats.. Hertil bidrager flere referencekommuner med erfaringer og viden. Socialstyrelsen inddrager også viden og erfaringer fra Socialstyrelsens arbejde på området generelt, herunder fx Den Permanente Task Force Børn og Unge, projekt Faglig Ledelse og Styring og Metodeudbredelsesprogrammet. 1 (Heckman, 2012: The Case for Investing in Disadvantaged Young Children. European Expert Network on Economics of Education). 2 Krevi 2011: Den svenske model det første nærbillede af den svenske praksis for udsatte børn og unge). Undersøgelser peger på, at årsagen bl.a. skal findes i en mere systematisk forebyggende tilgang til sagsforløbet på tværs af sagsbehandling og tilbudsvifte (Krevi 2012: Tæt på en svensk kommune inspiration fra Borås kommunes praksis på området for udsatte børn og unge).

Forløbets indhold Indholdet i et forløb tilpasses den enkelte kommunes behov og udviklingspotentialer. Overordnet består rådgivningen af fire elementer: Analyse: Afdækning af styrker og udviklingspotentialer Faglig ambition: Mål, ejerskab og udviklingsplan Udvikling: Fremdrift og opfølgning Resultatopfølgning og nøgletal Analyse Som en del af forløbet forventes kommunen at lave en minianalyse, der giver et overordnet billede af kommunes styrker og udviklingspotentialer i en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats. Analysen dækker bredt, men har fokus på forebyggelse inden for temaer som organisation, samarbejde og styring, sagsbehandling, tilbudsvifte og forebyggende tiltag i almenområdet. Temaerne har til formål, at give et samlet overblik over kommunens kapacitet i forhold til en helhedsorienteret forebyggende indsats. Som kommune er I selv drivende på indsamling og formidling af data, mens Socialstyrelsen bistår med skabeloner, vejledning til dataindsamling og sparring ved udarbejdelse og præsentation af analyseresultater. Analysens konklusioner er et afsæt til at formulere eller kvalificere allerede eksisterende mål og strategier i en styrket tidligere forebyggende indsats på området for udsatte børn og unge. Faglig ambition Her er der fokus på at sikre fælles mål og ejerskab på tværs af sektorer, ledelse og de fagprofessionelle. Omlægningen til en tidligere forebyggende indsats handler om fælles forståelse, fælles mål og ambitioner for tidligere forebyggelse hele vejen rundt i organisationen. Det vil sige på tværs af sektorer, ledelsesniveauer og ikke mindst på tværs af de forskellige fagprofessionelle, som har den daglige kontakt med udsatte børn og unge eller børn og unge i risiko for udsathed. Det tilstræbes, at konklusionerne fra tidligere omtalte analyse aktivt inddrages i arbejdet med skabe fælles mål og ambitioner for den omlægningsproces, som kommunen vælger at iværksætte. Socialstyrelsen tilbyder faglige oplæg og processtøtte, der understøtter en fælles viden om de centrale virkemidler i en omlægning til en tidligere forebyggende indsats. Oplæg og processtøtte kan alt efter behov målrettes direktører, forvaltningschefer, faglige ledere eller udvalgte medarbejdergrupper på tværs af sektorer. En fælles faglig ambition og mål for en tidligere forebyggelse skal også omsættes til konkrete handlinger og ændringer i praksis. Som led i at komme fra strategi og mål til ændringer i praksis skal kommunen lave en udviklingsplan, som den forpligter sig til at arbejde efter. Omfanget af udviklingsplanen vil variere afhængigt af den omlægningsproces, som den enkelte kommune foretager. Udviklingsplanen er et værktøj til at komme fra strategier og mål til prioritering og konkrete handlinger. Udvikling Her er der fokus på opfølgning på udviklingsplanen og på arbejdet med nøgletallene. Socialstyrelsen understøtter fremdriften i dette arbejde med processtøtte og rådgivning ved implementeringsudfordringer. Derudover får kommunen mulighed for at sætte fokus på udvalgte emner i sagsbehandlingen, tilbudsviften eller i koblingen til almenområdet. Socialstyrelsen udarbejder til dette formål redskaber, der giver mulighed for at gå i dybden med udvalgte emner.

I 2016 udvikles redskaber, der giver mulighed for, at kommunerne kan arbejde med at styrke det forebyggende perspektiv i sagsbehandling og med afdækning af kommunens tilbudsvifte. I arbejdet med at styrke det forebyggende perspektiv i sagsbehandlingen får kommunerne sparring og redskaber, der kan styrke forebyggelsesperspektivet i den nuværende organisation. Det handler blandt andet om, hvordan organisering, faglig udvikling, opfølgning og tilrettelæggelse af arbejdet kan understøtte et forebyggelsesperspektiv i sagsbehandlingen. Redskabet til afdækning af tilbudsviften skal bidrage til, at der skabes overblik over indsatserne i kommunen ud fra indsatstrappetænkningen. Afdækningen af tilbudsviften vil blandt andet bidrage til at vise huller og overlap i de indsatser, som kommunen har på forskellige trin af indsatstrappen. Dermed vil afdækningen kunne kvalificere en prioritering af, hvor der eventuelt skal foretages ændringer i den enkelte kommune, hvis forebyggelsesperspektivet i tilbudsviften skal styrkes. Resultatmål og nøgletal Resultatdokumentation og nøgletal er et vigtigt værktøj i omstillingsarbejdet. Løbende ledelsesinformation skal sikre, at I som kommune har øje for, om omstillingen bevæger sig i den ønskede retning. En obligatorisk del af rådgivningen er derfor fokus på resultatmål og nøgletal. Det kan enten være kommunespecifikke nøgletal, som knyttes tæt til jeres udviklingsplan, eller det kan være i form af et nøgletalskatalog, der på udvalgte parameter giver mulighed for, at I kan følge jeres udviklingsarbejde og sammenligne jeres udvikling med et gennemsnit af andre relevante kommuner. Se nøgletalskataloget her (link til præsentation af nøgletalskataloget). Som kommune er I selv ansvarlige for indsamling og validering af data. Socialstyrelsen bistår med vejledning, skabeloner og udarbejdelse af nøgletalsrapporterne. I forpligter jer til arbejdet med resultatmål og opfølgning på nøgletal i perioden 2016-2019. Resultater Et rådgivningsforløb kan være med til at understøtte en helhedsorienteret omlægning til en tidligere forebyggende indsats. Rådgivningsforløbet vil blive tilpasset den enkelte kommunes behov og udviklingspotentialer. Indholdet i et rådgivningsforløb varierer derfor fra kommune til kommune. Afhængig af, hvad I prioriterer at fokusere på i rådgivningsprocessen kan I som kommune fx forvente følgende resultater af et forløb: Opkvalificering af lederes og medarbejdernes viden om centrale virkemidler i en helhedsorienteret omlægning Viden om, hvorvidt kommunens omlægning bevæger sig i den ønskede retning ved at følge egen udvikling og sammenligne med andre kommuner Øget indsigt i egen praksis på området, udviklingsmuligheder og plan for at arbejde med omstilling til tidligere forebyggende indsats Socialstyrelsen og den enkelte kommune udvikler i samarbejde konkrete mål for, hvordan og hvornår resultaterne er opnået. Ansøg Retningslinjer for ansøgning om et rådgivningsforløb til støtte af omlægning til en tidligere forebyggende indsats. Socialstyrelsen udbyder i alt 33 rådgivningsforløb i perioden 2016-2019. - 5 rådgivningsforløb igangsættes i 2016. Ansøgningsrunden er udmeldt. Der er ansøgningsfrist 20. juni 2016 og forventet opstart september-oktober 2016.

- 10 rådgivningsforløb igangsættes i 2017. - 8 rådgivningsforløb i 2018. - 10 rådgivningsforløb i 2019. Ansøgning om rådgivningsforløb i 2016 Nærværende ansøgningsrunde vedrører de fem rådgivningsforløb, som igangsættes i 2016. Rådgivningsforløbene i 2016 vil have karakter af pilotforløb, hvor rådgivningskonceptet skal endeligt udvikles og kvalificeres. I 2016 skal ansøgende kommuner derfor være indstillede på at deltage i udvikling, tilpasning og kvalificering af forskellige delelementer i rådgivningsforløbet. Rådgivningsforløbene vil fordre, at kommunen selv er aktivt drivende og har afsat relevante kompetencer og tilstrækkelige ressourcer til at være tovholder og udførende på produkter i processen mellem vejledningsdagene. Kommuner, som er interesserede i at deltage et rådgivningsforløb i 2016, skal udfylde og indsende et ansøgningsskema. Kommuner, som i 2016 får tilsagn om støtte fra ansøgningspuljen Mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats på området for udsatte børn og unge, vil automatisk vil få tildelt et rådgivningsforløb i 2016, hvis de ikke har modtaget faglig sparring fra Socialstyrelsen gennem deltagelse i Projekt Partnerskabskommuner (som enten partnerskabskommune eller referencekommune, der har gennemført en modenhedsanalyse, et samlet strategiforløb samt indberettet tal til nøgletalskatalog). Derfor vil antallet af aktuelt udbudte rådgivningsforløb i indeværende ansøgningsrunde afhænge af, hvor mange af de i alt fem rådgivningsforløb, som tildeles kommuner, som har fået tilsagn fra ovennævnte ansøgningspulje. Kommuner, som får tilsagn om at deltage i et rådgivningsforløb indgår en samarbejdsaftale med Socialstyrelsen om rammer, vilkår og ressourcer for det videre samarbejde. Hvis der er spørgsmål til ansøgningsproceduren eller forløbet, kan I kontakte specialkonsulent Rasmus Bruun, mail: rbru@socialstyrelsen.dk eller telefon 41 93 24 97 Frist og kontakt Der er ansøgningsfrist 20. juni 2016 kl. 12. Ansøgere kan forvente at få svar på ansøgning senest i juli måned 2016. Der er forventet opstart af rådgivningsforløbene september 2016. Ansøgerkreds Kommuner, som på tværs af sagsbehandlingen, den kommunale tilbudsvifte og med inddragelse af almenområdet ønsker at omlægge området for udsatte børn og unge mod en tidligere forebyggende indsats. Tildelingskriterier Socialstyrelsen vurderer de indkommende ansøgninger ud fra følgende kriterier: At kommunen i ansøgningen kan godtgøre, at der er ledelsesmæssig opbakning fra det almene- og specialiserede område for børn og unge til rådgivningsforløbet. Kommuner, som kan dokumentere en tværsektoriel opbakning vil blive prioriteret. At kommunen ved direktørunderskrift på ansøgningen forpligter sig til, at afsætte ressourcer til kommunens arbejde med at gennemføre rådgivningsforløbet. Herunder arbejdet med produkter og processer mellem vejledningsdagene. At kommunen forpligter sig til at afsætte tid og ressourcer til indsamling og validering af data til resultatsamling og nøgletal i perioden 2016-2019. At kommunens motivation for at deltage i et rådgivningsforløb er beskrevet. I ansøgningsskemaet skal kommunen beskrive udfordringer og styrker i nuværende praksis, og de/t område/r, den ønsker at udvikle. Derefter skal det beskrives, hvordan kommunen vurderer, at et rådgivningsforløb kan bidrage til at imødekomme dette. Kommuner, som ikke har deltaget i Projekt Partnerskabskommuner (som enten partnerskabskommuner eller referencekommune, der har gennemført en modenhedsanalyse, et samlet strategiforløb samt indberettet tal til nøgletalskatalog) vil blive prioriteret.

Socialstyrelsens sagsbehandling vil tage udgangspunkt i en helhedsvurdering af ansøgningerne.