Strategisk ramme & Faglig retning. Koncept for omlægning til en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner.
|
|
- Rasmus Lauritsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Strategisk ramme & Faglig retning Koncept for omlægning til en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner.
2 Edisonsvej Odense C Tlf.: info@socialstyrelsen.dk socialstyrelsen.dk ISBN
3 Side 3
4 Indhold Forord 4 Hvorfor omlægge indsatsen for børn og unge i udsatte positioner? 5 Målet for omlægningen 6 Målgruppen børn og unge i socialt udsatte positioner 7 Tidlig opsporing og identificering af behov for støtte 8 Det forebyggende mindset 9 Hverdagslivsperspektivet 10 Ressourceorienteret og inddragende tilgang 11 Samarbejde på tværs af fagområder en helhedsorienteret og koordineret indsats 11 Indsatstrappen rettidig, relevant og systematisk indsats 13 Strategisk og organisatorisk 15 Hvad skal der til? 15 Myndighedsområdet 16 Udfører og tilbudsviften 19 Almenområdet 21 Civilsamfundet som aktør 23 Viden vi bygger på 25 Side 4
5 Socialstyrelsen Strategisk ramme & Faglig retning Forord Strategisk ramme & Faglig retning omlægning til en tidligere forebyggende indsats er en konceptuel beskrivelse af centrale elementer, der indgår i en kommunal omlægning til en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner. Konceptbeskrivelsen er udviklet gennem et treårigt partnerskab ( ) mellem Socialstyrelsen og tre kommuner: Haderslev, Herning og Hvidovre Kommune. Partnerskabet havde til formål at videreudvikle indsatsen for børn og unge i socialt udsatte positioner eller i risiko herfor til at være tidligere forebyggende og mere effektiv. Sideløbende blev et netværk af referencekommuner inddraget i udviklingsarbejdet. Formålet med at udarbejde nærværende konceptbeskrivelse var i sin tid at skitsere det konceptuelle afsæt for udviklingsarbejdet i partnerskabskommunerne. Produktet er kvalificeret løbende i partnerskabet og med input fra formandskommunerne i referencenetværket samt inspireret af forskning og viden på området. Dette med henblik på at opnå et slutprodukt, der beskriver essensen af elementerne i omlægningsprocessen. Samtidig kan Side 5 Herning Haderslev Hvidovre konceptbeskrivelsen være anvendelig for øvrige danske kommuner, der er med på bølgen i retning mod en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner. Der skal lyde en stor tak til alle involverede i partnerskabet. Alle parter har med stort engagement bidraget til et givtigt samarbejde med gode resultater. Vi håber, at de erfaringer og den viden, som er blevet skabt gennem et vellykket partnerskab, kan komme mange børn og unge i udsatte positioner til gavn.
6 Hvorfor omlægge indsatsen for børn og unge i udsatte positioner? En tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner giver mening både menneskeligt, fagligt og økonomisk. Forskning på området peger på, at det kan betale sig at investere i bedre forebyggelse, da en tidlig indsats for børn og unge i udsatte positioner kan forebygge, at problemer vokser sig større, samt at der i et længere perspektiv opstår negative følgevirkninger 1. Ud over resultater fra forskning findes der en bred viden fra praksis. Det samlede vidensgrundlag er beskrevet i dokumentets sidste afsnit. Men hvad skal der til for at omlægge indsatsen, så den bliver tidligere forebyggende og mere effektiv? En række undersøgelser viser, at der især er inspiration at hente i Sverige, som bl.a. har færre lange institutionsanbringelser og flere indsatser tæt på barnets hverdagsliv, end det er tilfældet i Danmark 2. Casestudier af området i en udvalgt svensk kommune peger på, at årsagen bl.a. skal findes i en mere systematisk forebyggende tilgang til sagsforløbet på tværs af myndighed, udfører og almenområdet. Den svenske tilgang på området understøttes af Socialstyrelsens erfaringer fra samarbejdet med flere af landets kommuner, i såvel partnerskabsog referencekommuner som i Task Force regi. Socialstyrelsens Task Force på børneområdet peger endvidere på, at der er behov for at styrke sammenhængen mellem indsatserne i myndighedsregi og på almenområdet for at kunne gribe tidligere og mere helhedsorienteret ind. Forskningen på området og de mange erfaringer har tilsammen klargjort vigtigheden af at benytte en tidligere forebyggende og mere effektiv tilgang i kommuners arbejde med børn og unge i udsatte positioner. Desuden tilskriver viden og erfaringer, at muligheden for at kvalificere og benytte denne tilgang kræver både et fælles strategisk fokus samt en organisatorisk og helhedsorienteret omlægning på tværs af myndighed, udfører og almenområdet. 1 Heckman, 2012: The Case for Investing in Disadvantaged Young Children. European Expert Network on Economics of Education. 2 Undersøgelser fra VIVE (tidligere KREVI): Tilbud og udgifter til udsatte børn og unge: Danmark i forhold til Sverige og Norge i (2010). Den svenske model. Et første nærbillede af den svenske praksis på området for udsatte børn og unge (2011). Tæt på en svensk kommune: Inspiration fra Borås Kommunes praksis på området for udsatte børn og unge (2012) Side 6
7 Socialstyrelsen Strategisk ramme & Faglig retning Målet for omlægningen Den overordnede ambition med en omlægning til en tidligere forebyggende indsats er at skabe en endnu bedre fælles indsats for børn og unge i udsatte positioner samt deres familier. Dette med henblik på, at flere børn og unge oplever gode opvækstbetingelser, der indebærer den trivsel, sundhed og læring, der skal til for at klare sig godt ind i voksenlivet. Det kræver, at medarbejdere i kommunen sætter tidligere ind og arbejder forebyggende, samt at indsatserne er koordineret på tværs, rummer kvalitet og skaber progression. Omlægningen af indsatsen skal resultere sig i følgende delmål: 1. Flere børn og unge i udsatte positioner opspores på et tidligt tidspunkt i problemudviklingen. 2. Flere børn og unge i udsatte positioner modtager virksom indsats tidligere i problemudviklingen. 3. Flere indsatser for børn og unge i udsatte positioner har fokus på at styrke ressourcer og mestringsevne hos familie og netværk. 4. Flere børn og unge i udsatte positioner får mulighed for et almindeligt hverdagsliv. 5. Styrket fokus på forebyggelse af anbringelser uden for hjemmet. 6. Ændret anbringelsesmønster i retning mod højere andel af anbringelser i plejefamilier med nødvendig støtte samt fokus på korterevarende forløb med målrettet og behandlende sigte ved anbringelse på institutioner og opholdssteder. 7. Flere børn og unge i udsatte positioner støttes i skolegang/uddannelse og sikres læring og dannelse. Det er erfaringen, at det understøtter omlægningsprocessen, hvis der løbende evalueres på igangsatte aktiviteter, og kommunen følger målopfyldelsen gennem en række indikatorer3. 3 I partnerskabsprojektet er udviklet et nøgletalskatalog med centrale nøgletal, der gør det muligt at følge resultaterne af omlægningen. Læs mere om nøgletalskataloget her: Side 7
8 Målgruppen børn og unge i socialt udsatte positioner Målgruppen for omlægningen er børn og unge i socialt udsatte positioner eller i risiko for at komme det. Med det forebyggende sigte vil det både betyde børn og unge, der har behov for særlig støtte samt børn og unge i risiko for at udvikle behov for særlig støttes samt deres familie og netværk. Målgruppen kan illustreres ved hjælp af forebyggelsestrekanten figur 1, som er bygget op om forebyggelsesbegrebet, der defineres i skema 1. Figur 1. Forebyggelsestrekanten Tertiær forebyggelse Børn og unge i udsatte positioner Sekundær forebyggelse Børn og unge i risiko for at komme i udsatte positioner Primær forebyggelse Børn og unge som (endnu) ikke er i udsatte positioner Tertiær forebyggelse Illustreret via det spidse felt i toppen af forebyggelsestrekanten målrettes det tertiære forebyggende arbejde de børn og unge, der har et identificeret behov for en særlig støtte. De har ofte en sag i det sociale system og modtager foranstaltning. Her indebærer det forebyggende arbejde at understøtte en positiv udvikling mod et almindeligt hverdagsliv og velfungerende barne/ungeliv for at forebygge en negativ spiral ved en situation, der eskalerer. Sekundær forebyggelse Illustreret via det midterste felt i trekanten målrettes det sekundære forebyggende arbejde de børn og unge, som for det meste ikke er kendte i det sociale system, men som er i risiko. Det er børn og unge, der har behov for hjælp og støtte med henblik på at forebygge, at f.eks. et foranstaltningsforløb bliver nødvendig. Primær forebyggelse Det sidste felt i trekanten illustrerer de børn og unge, som ikke er i risiko og formentlig ikke vil komme det. For disse er primær forebyggelse i de kollektive tilbud derfor tilstrækkelige. Skema 1. Definition af forebyggelsesbegrebet 4 Forebyggelsesbegrebet Primær Sekundær Tertiær Forebyggelse, der har til formål at hindre sociale problemer i at opstå Forebyggelse, der har til formål at opspore og begrænse sociale problemer og risikofaktorer tidligst muligt. Forebyggelse, der har til formål at begrænse tilbagefald samt forhindre udvikling og forværring af sociale problemer 4 Side 8
9 Tidlig opsporing og identificering af behov for støtte Det forebyggende arbejde målrettes derfor både de børn og unge, der har et identificeret behov for særlig støtte og derfor allerede er kendte i det sociale system, samt de børn og unge, hvor et behov eller risiko for behov for særlig støtte endnu ikke er identificeret. Opsporing af et barns eller en ungs behov for støtte kan skyldes bekymring for barnet eller den unge grundet det omgivende miljø (den position), som barnet eller den unge er i, eller er i risiko for at komme i I det opsporende arbejde er der derfor behov for både at have blik for trivslen i det daglige og for barnets eller den unges omgivende miljø, såsom familiesituation, omgangskreds osv. I skema 2 er målgruppen markeret med X i relation til trivsel/mistrivsel og barnets/den unges position jo mørkere farve, jo større grund til bekymring. I det forebyggende arbejde er alle børn og unge inkluderet i målgruppen lige vigtige uanset bekymringsgraden. F.eks. er en forebyggende indsats, der har til formål at forhindre, at et barn/ung i en udsat position eller potentielt udsat position begynder at mistrives, lige så vigtig som at forebygge forværring af situationen for et barn/ung, som mistrives i en udsat position. bekymring fordi barnet eller den unge mistrives Skema 2. Målgruppen markeret i relation til position og trivsel. Trivsel Mistrivsel Ikke udsat position x Pontetielt udsat position x x Udsat position x x Side 9
10 Det forebyggende mindset Hvis kommuner skal lykkedes med en omlægning af indsatsen for børn og unge i udsatte positioner til at være tidligere forebyggende og mere effektiv, indebærer det implementering af en fælles tilgang og tankegang på tværs af faggrupper, omtalt som det forebyggende mindset. Det forebyggende mindset sætter en fælles strategisk ramme og faglig retning for omlægning af indsatsen for børn og unge i udsatte positioner. Grundlæggende handler det forebyggende mindset om at sætte tidligere ind med kvalificerede indsatser, der understøtter barnets eller den unges udvikling og tilknytning til hverdagslivet. Dette altid på baggrund af en individuel vurdering af barnets/ den unges og familiens behov med udgangspunkt i deres ressourcer og mestringsevne. tidligere ind med den rette indsats. Det kræver tæt samspil mellem almenområdet, myndighed og udfører om både tidlig og systematisk opsporing, specialiserede indsatser, der understøtter tilknytningen til hverdagslivet samt hyppig opfølgning på iværksatte indsatser og tæt kontakt med barn/ ung og familie. Den forebyggende praksis rummer derfor både: forebyggelse af mistrivsel og udsathed for barn/ung og familie forebyggelse af at problemudvikling eskalerer forebyggelse af at der opstår langsigtede negative følgevirkninger ind i voksenlivet For at en forebyggende indsats virker, skal den være af høj kvalitet og meningsfuld for både barn/ung, familie og øvrige involverede. Det kræver tæt og systematisk involvering af alle parter med henblik på en helhedsorienteret og koordineret indsats. Kerneelementerne i det forebyggende mindset vil blive yderligere udfoldet i de følgende afsnit. Side 10 Ambitionen om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats er dermed først og fremmest en fælles praksis, der er karakteriseret ved at sætte
11 Socialstyrelsen Strategisk ramme & Faglig retning Hverdagslivsperspektivet Som en vigtig del af omlægningen til en tidligere forebyggende indsats med det forebyggende mindset som grundtanke er hverdagslivsperspektivet. Hverdagslivsperspektivet fremgår klart af formålsbestemmelsen i lovgivningen, jf. Serviceloven 46, stk. 1, som tilsiger, at et formål med særlig støtte til barnet er, at sikre kontinuitet i opvæksten herunder stabile voksenrelationer. Det betyder, at hverdagslivsperspektivet skal være et gennemgående fokus med henblik på at styrke barnet eller den unges trivsel, mestringsevne og relationer i hverdagen. Herunder i det nære miljø med betydningsfulde voksne i familie og netværk, i skolen/dagtilbud, i omgangen med jævnaldrende og i det sociale fællesskab omkring fritidsaktiviteter. Samtidig fordrer hverdagslivsperspektivet, at medarbejdere som en del af den tværfaglige indsats sætter aktivt ind i forhold til at aktivere ressourcer i barnets hverdagsmiljø. Det kan f.eks. være gennem et samarbejde med fodboldtræneren i den lokale fodboldklub omkring særlige behov hos en ung, som bor på en døgninstitution og gerne vil gå til fodbold sammen med sine venner. Side 11 Både i opsporingen, i de tidlige forebyggende tiltag på almenområdet, under sagsbehandlingen og i de løbende indsatser og foranstaltninger, kan ressourcepersoner i barnets miljø bidrage til udvikling af gode løsninger. Barnets eller den unges hverdagsliv bliver omdrejningspunktet for tilrettelæggelsen af indsatsen, og inddragelse af barn/ung og familie er derfor afgørende i processen med at udvikle og tilpasse de gode løsninger. F.eks. kan det være et mål for en familie sammen at deltage i arrangementer på skolen. I den forbindelse har medarbejdere på skolen mulighed for at understøtte, at familien når sit mål ved at være inddraget i indsatsen. I det løbende arbejde med at styrke og udbygge relationerne i hverdagslivet er det nødvendigt, at barnet eller den unge oplever kontinuitet, tryghed og tillid i relationen til de professionelle og andre relevante voksne, der er involveret i drøftelser og løsninger herunder f.eks. familie og netværk/venner, sundhedsplejersken, skolelæreren, sagsbehandleren, pædagogen, plejeforældrene m.m.. Det tætte samarbejde skal understøtte, at forskellige indsatser koordineres, så barnet eller den unge oplever sammenhæng i forløbet og med deres hverdagsliv.
12 I arbejdet med at bringe barn/ung og familie tættere på et almindeligt hverdagsliv er det imidlertid afgørende, at det aldrig sker på bekostning af kvalitet og kontinuitet i indsatsen for det enkelte barn eller ung, således at et barn, der fx har brug for at blive anbragt uden for hjemmet, også bliver dette. Indsatsen skal til enhver tid matche problemudvikling i barnets eller unges position samt behov og ressourcer for at styrke barnets eller den unges egen mestring af hverdagslivet. Ressourceorienteret og inddragende tilgang En ressourceorienteret og inddragende tilgang har fokus på barnets/den unges og familiens ressourcer, mestringsevne og perspektiver med det formål at se muligheder frem for begrænsninger. I omlægningsperspektivet er en ressourceorienteret tilgang i mødet med barnet/den unge, familie og netværk en vigtig del af det forebyggende mindset. Et fokus på ressourcer og udviklingspotentiale hos barnet/den unge, samt på ressourcepersoner i det nære miljø, kan som nævnt i relation til hverdagslivsperspektivet styrke barnets trivsel og mestringsevne samt udbygge relationer i hverdagslivet. Barn/ung, familien og netværket skal altid involveres i tilrettelæggelsen af indsatsen og forløbet. Det gælder både i sagsbehandlingen og tilrettelæggelsen af indsatser på almenområdet. Inddragelsen er med til at tydeliggøre barnets/den unges og familiens perspektiv, bidrage til motivation samt skabe ejerskab for forløbet. Dermed understøtter inddragelse et bedre forløb og bedre løsninger for barnet/den unge. Samtidig med at det giver det mulighed for at bruge netværket omkring barnet/den unge aktivt som en del af løsningen. ICS, Signs of Safety og Netværksinddragende metoder er eksempler på konkrete faglige metoder, der understøtter en ressourceorienteret tilgang. Inddragelse af barn/ung, familie og netværk kan desuden f.eks. ske gennem anvendelse af familierådslagning, netværksmøder, anvendelse af genogrammer i sagsbehandlingen, netværkskort og dialogbaserede overgangsmøder ved rådgiverskift mm. Det forebyggende mindset fordrer dog også, at der i det ressourceorienterede arbejde med barn/ ung, familie og netværk også er blik for potentielle risici, som kan forebygges. Derfor skal der i forløbet kontinuerligt være fokus barnets/den unges udvikling og trivsel samt følges op på, at indsatser og løsninger er virksomme. Samarbejde på tværs af fagområder en helhedsorienteret og koordineret indsats Et styrket samarbejde på tværs af fagområder er centralt i omlægningen til en tidligere forebyggende indsats bl.a. i forbindelse med tidlig opsporing, hyppig opfølgning og understøttelse af hverdagslivet i indsatser. En god forebyggende indsats kræver et helhedsorienteret syn på barnets eller den unges situation og dermed ofte flere faggruppers involvering og koordinering med udgangspunkt i en fælles faglig tilgang. Side 12
13 Socialstyrelsen Strategisk ramme & Faglig retning Myndighed Opfølgning Opsporing Samarbejde & koordinering Udfører Almenområdet Hverdagslivet Figur 2. Tværfagligt samarbejde og koordinering At styrke det tværfaglige samarbejde indebærer systematik for regelmæssig sparring og dialog med et fælles sprog omkring udsathed og forebyggelse samt indsigt i praksis på tværs af de forskellige faggrupper og forvaltninger. Øget adgang til sparring for medarbejdere med andre relevante fagpersoner understøtter koordinering af viden om barnet og familien og dermed også koordinering af indsatser på tværs. Et tæt samarbejde med anvendelse af tværgående redskaber mellem fagpersoner på henholdsvis det specialiserede og det almene område er den bedste forudsætning for at sikre, at medarbejdere tidligt i forløbet iværksætter den nødvendige indsats. Det tætte tværfaglige samarbejde er tillige vigtigt i forhold til at foretage en helhedsorienteret vurdering af barnets og familiens behov og ressourcer for at kvalificere matchet til den rette indsats med de rette faglige kompetencer. En systematisk Side 13 tværfaglig belysning ved inddragelse af relevante faggrupper er derfor vigtig både i forbindelse med iværksættelse af tidlige forebyggende indsatser, børnefaglige undersøgelser og kontinuerligt gennem forløb. Gode mødestrukturer, fælles faglige retningslinjer og aftalte arbejdsgange kan understøtte det tværfaglige samarbejde. Eksempelvis ved at fagpersoner på almenområdet har let adgang og mulighed for relevant faglig sparring både generelt og i enkeltsager ved bekymring for et barn eller ung. Ovenstående figur illustrerer omlægningens tre ben (myndighed, udfører og almenområdet) samt de centrale temaer for det tværfaglige samarbejde (opsporing, opfølgning, hverdagsliv) og koordineringen herimellem med det forebyggende mindset som rammen for arbejdet.
14 Socialstyrelsen Strategisk ramme & Faglig retning Tidligere indsatser i almenområdet Forebyggende indsatser Hjemmebaserede foranstaltninger Anbringelse i slægt eller netværk Anbringelse i plejefamilie Anbringelse på institution Hverdagslivsperspektivet Hverdagslivsperspektivet Figur 3. Indsatstrappen5 Indsatstrappen rettidig, relevant og systematisk indsats 5 Som en del af det forebyggende mindset indgår, at udsatte børn, unge og deres familier får den rette indsats på rette tid. Igen med henblik på at barnet og familien bringes tættere på trivsel i et almindeligt hverdagsliv, og støtten derfor gradvist kan nedjusteres. Den grafiske illustration af Indsatstrappen (figur 3) skitserer forskellige trin, hvorpå en forebyggende indsats kan iværksættes. Figuren indeholder de forskellige indsatstrin fra helt tidlige indsats på almenområdet til de mest indgribende foranstaltninger. Jo længere op på trappen, man bevæger sig, jo mere indgribende er indsatsen. Indsatstrappens trin illustrerer dermed også graden af indgriben i barnets/den unges og familiens hverdag og dermed graden af indgriben i forhold til at opretholde et almindeligt hverdagsliv. Der skal altid sættes ind med en indsats på det trin, der matcher behovet hos barnet og familien, ligesom der kontinuerligt skal holdes fokus på at opretholde eller bringe barnet så tæt på et almindeligt hverdagsliv som muligt. Dette kan betyde en bevægelse ned ad trappen, men kan også opnås ved at kombinere og koordinere indsatser på tværs af trappen, som understøtter hverdagslivet for barnet/den unge på alle trappens trin. F.eks. kan en ung være anbragt i en plejefamilie og samtidig gå på efterskole, eller et barn kan være anbragt i netværk med tilknytning til et børnerådgivningsforløb. Det kan f.eks. også være forældre, som deltager i et PREP-kursus og sideløbende får specialiserede indsatser i hjemmet. 5 Indsatstrappen, som den er præsenteret her, er inspireret af Borås Kommune, KREVI: Tæt på en svensk kommune: Inspiration fra Borås Kommunes praksis på området for udsatte børn og unge (2012) og videreudviklet igennem Partnerskabsprojektet ( ) Side 14
15 Socialstyrelsen Strategisk ramme & Faglig retning Ved anvendelse af Indsatstrappen som arbejdsredskab gælder følgende: 1. Indsatser skal anvendes tidligt og rettidigt, så det enkelte barn/ung i videst muligt omfang opretholder eller bringes tættere på et almindeligt hverdagsliv 2. Der skal sættes ind med indsats på det trappetrin, der matcher behov og ressourcer hos barn/unge og familie den rette indsats på rette tidspunkt ud fra en helhedsorienteret og individuel vurdering Side Barn/ung og familie skal altid inddrages ved tilrettelæggelse af forløb eller ved ændringer i indsatser 4. Kvaliteten af indsatser skal understøtte, at det enkelte barn/ung på sigt kan mestre eget liv ved at sikre trivsel såvel som udvikling, sundhed og læring 5. En indsats på et lavere trappetrin betyder ikke nødvendigvis en mindre omkostningsfuld indsats
16 Hvad skal der til? De konkrete initiativer, der iværksættes i en omlægningsproces, skal tilpasses den kommunale kontekst og de lokale behov, men retningen for arbejdet er den samme en tidligere forebyggende praksis på området for børn, unge og familier i udsatte positioner. Strategisk og organisatorisk For at kunne lykkedes med en omlægning er det vigtig, at kommunen på tværs af myndighed, udfører og almenområdet har et fælles strategiske sigte og blik for, at den organisatoriske ramme har betydning for den samlede udvikling af praksis på området. I den sammenhæng er det er væsentligt med en central forankring og opfølgning. Dette indebærer blandt andet følgende: Politisk bevågenhed Omlægningen til en tidligere forebyggende indsats fordrer politisk lederskab og politisk opmærksomhed på tværs af de berørte politiske fagudvalg. I en omlægningsproces kan det være nødvendigt at foretage en tværgående økonomisk prioritering, der giver mulighed for at afsætte de rette ressourcer til udviklingsarbejdet. Sammenhængende styringskæde Kommunens politiske og administrative ledelse skaber rammer og retning for udviklingen gennem deres styringsgrundlag, f.eks. i politikker, strategier, serviceniveauer, faglige retningslinjer mv. Med styringsgrundlaget skal kursen for indsatsen sættes, og det er derfor væsentligt, at det understøtter ønsket om en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner. Denne røde tråd skal skabe sammenhæng fra strategi til organisering, konkrete arbejdsgange og den faglige udvikling samt til ledelse og opfølgning på området. Faglig ledelse og ejerskab til retningen hele vejen rundt Forudsætningen for, at hele kommunen understøtter en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i udsatte positioner, er, at der på tværs af relevante fagområder er ejerskab til omlægningen. Derfor er det vigtigt, at ledelsen går forrest i forandringsprocessen og sikrer både faglig ledelse af høj kvalitet, medarbejderinddragelse samt ressourcemæssig prioritering. Side 16
17 Incitamentsstrukturer på tværs Hvert kommunalt sektorområde har selvstændige målsætninger og budgetter, som understøtter målene i styringsgrundlaget. I den tværfaglige indsats for målgruppen af udsatte børn og unge er det afgørende, at der på tværs af sektorer og omsat til praktikerniveau er incitament til indsatsen, som afspejler sig i målene. F.eks. er sundhed og trivsel hos børn og unge vigtig for deres læring i skolen. Her er det også vigtigt at have for øje, at målene på tværs af sektorer og fagområder understøtter hinanden og skaber oplevelsen af sammenhæng for børn, unge og familier. Gennemsigtighed og opfølgning på mål og resultater For at kunne styre tværfagligt og proaktivt mod målsætningen om en tidligere forebyggende indsats er det væsentligt, at der er et tilstrækkeligt og gennemsigtigt styringsgrundlag. Det gælder både ift. udvikling og flow i aktiviteter og indsatser samt i udviklingen for den fælles målgruppe. Med fokus på fremdrift og evnen til at justere omlægningsarbejdet løbende er det vigtigt at have fokus på at sikre en tæt opfølgning på mål og resultater både kvantitativt og kvalitativt. Det kan f.eks. gøres ved at følge udvalgte nøgletal såsom antal anbragte børn og unge, antal opfølgninger og antal sager pr. socialrådgiver samt andre evalueringsaktiviteter. Systematikken for dette kan beskrives i en fælles monitorerings- og evalueringsplan. Myndighedsområdet I arbejdet med at omstille indsatsen til at være tidligere forebyggende og mere effektiv er myndighedsområdet en af de centrale aktører. En forebyggende praksis for socialrådgivere på myndighedsområdet handler blandt andet om at sætte tidligt ind i problemudviklingen og om at tænke forebyggelse ind i alle led af sagsbehandlingen. Viden og erfaringer på området peger på, at følgende elementer er essentielle på myndighedsområdet i omstillingen til en styrket forebyggende praksis: Side 17
18 Tidlig indgang i sager og potentielle sager Myndighedsområdet skal tidligere og mere systematisk ind, når der er tegn på eller risiko for mistrivsel hos et barn. Dette skal ske ved et tæt samspil med aktørerne på almenområdet. En vigtig forudsætning, for at myndighed kan komme tidligt ind i sagerne, er, at der på tværs af aktørerne i myndighed og på almenområdet skabes en fælles faglig forståelse af, hvornår der er en bekymring for et barn, og hvordan man skal undersøge, hvilke behov barnet har. Et tæt samarbejde om bekymringer mellem fagpersoner på henholdsvis det specialiserede og det almene område er det bedste udgangspunkt for at sikre, at der bliver taget hånd om problemerne tidligt i forløbet. Derfor er det vigtigt at have fokus på kompetencerne omkring den tidlige opsporing, og at medarbejdere fra myndighedsområdet er tilgængelige, så der er mulighed for faglig sparring med aktører på almenområdet. Systematik, tæt kontakt og hyppig opfølgning Systematik i sagsbehandlingen sikrer, at alle sager følges tæt, så der kan tages fat om problemer, før de eskalerer. Dermed er det muligt for socialrådgiveren struktureret at arbejde forebyggende og være på forkant, fremfor at det er problemniveauet i sagerne, der er styrende for arbejdsgangen. Socialrådgiveren skal følge barn/ung og familie tæt for at understøtte progression og løbende kunne tilpasse indsatsen i takt med barnets udvikling. Dette kræver hyppig opfølgning i alle sager og en tæt kontakt til barn og familie. Bl.a. i kraft af den tætte kontakt vil socialrådgiveren få en anden og mere involverende rolle i sit arbejde med at rådgive børn, unge og familier på det socialfaglige område. Et passende sagstal 6 og sagstyngde muliggør hyppig opfølgning i alle sager, tæt kontakt med barn og familie samt tilgængelighed for faglig sparring og samarbejde med andre fagpersoner. Kortere vej fra bekymring til handling og fokus på hvordan bevillingskompetencen understøtter arbejdet ud fra det forebyggende mindset. Klare sagsgange der giver mulighed for hurtig justering og dermed hurtig reaktion på udviklingen af barnets eller den unges behov. Kadencer og procedurer for opfølgning med retningslinjer, som tydeliggør, hvornår og hvordan hyppig opfølgning foretages. Vidensbaserede valg af indsatser og fleksible løsninger Et vidensbaseret valg af indsats afspejler sig i Aktuelt bedste viden om en foreliggende problematik En systematisk løbende opsamling af viden om, hvordan den iværksatte indsats virker i forhold til hensigten Med fokus på at sikre rette match mellem barn/ ung og indsats, skal løsninger og kompetencer endvidere tænkes på tværs af Indsatstrappen, så der kan skabes fleksible løsninger ved kombination af kompetencer og indsatser. Eksempelvis koordinerede og understøttende indsatser mellem sundhedsplejen, familiebehandling og PPR for en familie med både sundhedsmæssige og sociale udfordringer. En række rammebetingelser har væsentlig indflydelse på socialrådgiverens mulighed for at arbejde mere forebyggende og effektivt: 6 I Partnerskabsprojektet har kommunerne stilet mod en forventningsramme på 25 sager pr. socialrådgiver i snit. Side 18
19 Side 19
20 Det rette match Det er centralt, at der sættes ind med den rette indsats til barn/ung og familie fra begyndelsen. At foretage det rette match mellem barn og indsats forudsætter, at det bygger på viden om barnets behov samt et tæt samarbejde med udføreområdet med henblik på at finde frem til de nødvendige kompetencer og rette indsats. Når matchet er fundet på baggrund af en individuel vurdering med inddragelse af barn og familie ift. at sætte egne mål, er det vigtigt at kunne sætte hurtigt i gang, så problemer ikke eskalerer yderligere. Det er desuden vigtigt allerede fra starten at planlægge opfølgning i handleplanen med henblik på en evt. justering af en given indsats for at have for øje, hvad det videre forløb herefter kan være. Dette for at sikre et kontinuerligt fokus på progression i barnets eller den unges udvikling og på, at barnet eller den unge bringes så tæt på et almindeligt hverdagsliv som muligt. Nærværende og indsigtsfuld faglig ledelse er afgørende for, at der arbejdes systematisk med kerneopgaven efter faglige retningslinjer. De faglige retningslinjer omsætter det forebyggende mindset i praksis samt sikrer, at lovgivning og andre kvalitetskrav efterleves. Faglige ledere er forandringsagenter og skal derfor kende mindsettet og indsatstrappetænkningen indgående. Forebyggende indsatser Tidligere indsatser i almenområdet Anbringelse på institution Anbringelse i plejefamilie Tværfaglig belysning For at styrke matchingen til den rette indsats og understøtte, at barnets/den unges og familiens forskellige behov håndteres med de rette kompetencer, er det vigtigt, at der sker en tværfaglig belysning ved inddragelse af relevante faglige kompetencer. Der er derfor behov for at samarbejde på tværs og systematisk inddrage viden fra udfører og almenområdet. Det kan f.eks. ske ved tværfaglige og inddragende netværksmøder, hvor det sikres, at alle fagpersoner kender til hinandens indsatser, så indsatserne bliver parallelle og fremmer barnets/den unges og familiens udvikling ved at understøtte hinanden. Tæt faglig ledelse og faglig sparring Erfaringer viser, at omlægningen og den nye måde at arbejde på medfører et øget behov for faglig sparring fra den faglige ledelse. Hjemmebaserede foranstaltninger Anbringelse i slægt eller netværk Udfører og tilbudsviften Et væsentligt element i omlægningen er, at der i kommunen kan sættes ind med den rette indsats på det rette tidspunkt for barn/ung og familie. Dette forudsætter en bred og kompetent vifte af indsatser 7 og kompetencer, der understøtter hverdagslivets rammer og progression ift. barnets/den unges udvikling samt sikrer mulighed for løbende tilpasning af indsatsen. Udvikling af tidlige og forebyggende indsatser Ambitionen om i stigende grad at opspore tidligere og iværksætte forebyggende indsatser forudsætter, 7 I afsnittet anvendes indsatser som et samlet begreb for tidlige forebyggende indsatser, 11 stk. 3 indsatser og foranstaltninger efter Servicelovens 52. De steder hvor det er relevant at skelne, er de begge skrevet ind i teksten. Side 20
21 at den kommunale tilbudsvifte 8 er dækkende på alle trin af indsatstrappen. I takt med at medarbejdere opsporer børn og unge i udsatte positioner tidligere, skal det tillige sikres, at der kan iværksættes tidlige forebyggende indsatser, som matcher målgrupper og problematikker, f.eks. rådgivningsforløb, konsulentbistand eller netværks- og gruppesamtaler. Systematik og overblik over indsatser og kompetencer For at kunne iværksætte den rette indsats på det rette tidspunkt skal der skabes et systematisk overblik over kommunens samlede tilbudsvifte fra de helt tidlige forebyggende indsatser, før der er en sag, til de mest indgribende foranstaltninger i tråd med det forebyggende mindset. Dette har bl.a. til formål, at sagsbehandleren har adgang til et systematisk overblik over indsatser og kompetencer, der kan iværksættes efter individuelle behov. Samtidig med at det systematiske overblik over indsatser og kompetencer kan anvendes som et styringsredskab på ledelsesniveau i forhold til at sikre en tilstrækkelig dækkende tilbudsvifte på alle indsatsniveauer. Ovenstående indebærer en systematisk kortlægning af målgruppens behov og behovet for faglige kompetencer samt en beskrivelse af indsatser på alle indsatstrappens trin. Fleksible indsatser og brug af kompetencer For at imødekomme børnene, de unge og familiernes forskellige behov er det nødvendigt, at tilbudsviften har tilstrækkelig bredde og fleksibilitet. Dette indebærer muligheden for sammensætning af forskellige indsatser, hvor kompetencer tænkes ind på tværs af indsatserne. Som led i omlægningen skal der i højere grad være fokus på specialiserede planer, der former sig efter barnets/den unges behov, frem for specielle pladser. Derfor er det vigtigt, at indsatsen planlægges med udgangspunkt i den kontekst og hverdag barnet/den unge og familien befinder sig i. Forstærkning af anbringelser i slægt, netværk og plejefamilier Børn og unge skal som udgangspunkt vokse op i et almindeligt hverdagsliv, hvilket bl.a. indebærer, at anbringelse af børn og unge skal være i så hjemlige omgivelser som muligt. Derfor kan kommunen som led i en omlægning med fordel arbejde med at styrke anvendelsen af slægt-, netværk- og plejefamilieanbringelser. Dette betyder, at der skal være fokus på at sikre, at plejefamilier modtager tilstrækkelig støtte og supervision for at kunne imødekomme barnets behov og udvikling. Anbringelse i slægt-, netværks- og plejefamilier må dog ikke ske på bekostning af det enkelte barns eventuelle behov for specialiseret støtte og behandling. Vurdering af det rette anbringelsessted må derfor altid ske på baggrund af en helhedsorienteret faglig vurdering af hvilket anbringelsessted, der bedst kan imødekomme barnets særlige behov og sikre kontinuitet i indsatsen. Understøttelser af hverdagslivet ved institutionsanbringelser Institutioner bør som udgangspunkt ikke anskues som et opvækststed med mindre særligt behov hos barnet eller den unge tilsiger det. Ved institutionsanbringelse af et barn/ung skal der i stedet være fokus på et så kortvarigt og intensivt behandlingsforløb som muligt med henblik på at skabe løsninger, der har tæt kobling til et almindeligt hverdagsliv og fremmer gode fremadrettede opvækstbetingelser. De specialiserede kompetencer i institutionsmiljøet kan bringes i spil i den samlede 8 Definition af tilbudsvifte: Tilbudsvifte dækker over alle kommunale indsatser og foranstaltninger for målgruppen. Side 21
22 indsats og dermed være med til at understøtte, at et almindeligt hverdagsliv opretholdes. Herunder skolegang, fritidsinteresser, venner og netværk, så barn og familie på sigt har de bedste forudsætninger for at mestre hverdagslivet. Det er fællesskaberne i hverdagslivet, der skal bestå, når den specialiserede indsats ophører, og her de langvarige relationer skal dannes. I forbindelse med anbringelse uden for hjemmet, bør der derfor også, uanset hvor barnet anbringes, være fokus på samtidige indsatser i hjemmet samt forberedelse og styrkelse af hverdagsmiljøet. F.eks. skal familie og netværk inddrages i institutionens arbejde og deltage i livslæringen så hurtigt som muligt efter indskrivning, så der sikres kontinuitet i barnets/ den unges liv. Kontinuerlig vurdering af progression i udviklingen ift. formål med indsatsen Når kommunen iværksætter en indsats, bør der samtidig foretages en systematisk indsamling af viden om resultaterne af den indsats som børnene, de unge og familierne modtager. Formålet med systematisk indsamling af viden om indsatsens resultater er sammen med barn/ung og familien at sikre, at der løbende følges op på, at indsatsen medvirker til den ønskede udvikling og progression. Desuden er det et vigtigt element i at understøtte socialrådgiveren vurdering af, hvorvidt indsatsen er den rigtige, eller hvorvidt der er behov for justering. Det er derfor nødvendigt ved planlægning af indsatser at opstille konkrete mål, delmål og tidsramme for indsatsen i samarbejde med barnet/ den unge og familien, så det fremstår tydeligt for udfører, hvad formålet med indsatsen er. Ligesom det gør det muligt i den hyppige opfølgning løbende at følge konkret op på målene under og efter afsluttet indsats. Almenområdet Almenområdet omfatter kommunens tilbud til alle børn og unge. Det vil sige både sundhedsplejen, dagtilbud og dagplejere, tandplejen, skoler, PPR, SSP og samarbejde med ungdomsuddannelser og klubtilbud. Det er på almenområdet, at størstedelen af børn og unge er tilknyttet, og dér de skal trives i hverdagslivet. Almenområdet har derfor en vigtig rolle i at understøtte og fastholde hverdagslivsperspektivet for børn og unge i udsatte positioner. Tidlig forebyggelse På almenområdet er det muligt at arbejde med helt tidlige forebyggende indsatser, der vedrører alle børn og unge. Disse har til formål at hindre sociale problemer i at opstå ved at understøtte høj trivsel, sundhed og læring i inkluderende sociale fælleskaber. Ved skærpet opmærksomhed på mistrivsel hos et barn/ung eller begyndende tegn herpå, er der på almenområdet også mulighed for tidligt i forløbet at iværksætte forebyggende indsatser tilpasset de risikofaktorer, som har forårsaget en bekymring for et barn/ung. Tidlig opsporing For at kunne sætte tidligere ind, er det afgørende, at børn og unge i udsatte positioner opdages på et tidligt tidspunkt. Som led i omlægningen skal almenområdet styrkes i tidligt og systematisk at kunne opspore samt støtte op om socialt udsatte børn og unge med behov for særlig støtte, eller børn og unge i risiko herfor. Det er fagpersoner på almenområdet såsom skolelærer, pædagoger, Side 22
23 Socialstyrelsen Strategisk ramme & Faglig retning AKT-lærer, sundhedsplejersker og tandplejere ect., der i dagligdagen er i kontakt med børn og unge i kommunen. Derfor skal fagpersoner på almenområdet have kompetencerne til at genkende tidlige tegn på mistrivsel og vide, hvordan de skal reagere herpå. I et omlægningsperspektiv er det derfor vigtigt at tydeliggøre almenområdets rolle i samarbejdet om den tidlige opsporing. Dertil er det nødvendigt med et fælles sprog og en fælles systematik på tværs af fagligheder for at sikre, at den tidlige opsporing også fører til den rette indsats. Dette kan f.eks. understøttes med en fælles opsporingsmodel, der omfatter både trivselsvurderinger, analyseredskab, skabelon for handleplaner og retningslinjer for forældreinddragelse samt dertilhørende fælles kompetenceudvikling, som giver fælles sprog, forståelse og indsigt. Side 23 Understøttelse af hverdagslivet Man lærer at begå sig i hverdagslivet ved at være en del af hverdagslivet. Derfor har almenområdet en vigtig rolle i at medvirke til, at indsatser så vidt muligt tilrettelægges, så det enkelte barn/ ung fortsat sikres et hverdagsliv med tilknytning til dagtilbud, skole, fritidsinteresser, venner og netværk. I planlægningen af en indsats kan det eksempelvis også kræve, at de specialiserede kompetencer bringes i spil i hverdagsarenaen på almenområdet. Dette med et overordnet fokus på, at barn/ung og familie skal kunne mestre eget liv på både kort og lang sigt. F.eks. kan en psykolog arbejde med et barn, mens barnet er i skolen i tæt samarbejde med lærer og pædagoger, hvis det er her, at problematikken udspiller sig.
24 Socialstyrelsen Strategisk ramme & Faglig retning Skole som beskyttelsesfaktor Forskning på området påpeger, at den største beskyttelsesfaktor for udsatte børn og unges langsigtede udvikling er at klare sig godt i skolen. På den baggrund står det også centralt i omlægningen, at børn og unge skal sikres læring og dannelse, samt støttes i skolegang, uanset hvilken indsats de modtager. Både almenområdet og udfører har derfor en vigtig rolle i at sikre og understøtte, at børnene og de unge fortsat motiveres og støttes i at gennemføre deres skolegang. Civilsamfundet som aktør Der er i flere kommuner interesse for potentialet i at styrke samarbejdet med civilsamfundet i relation til at understøtte en tidligere forebyggende indsats for børn og unge i en socialt udsat position eller i Side 24 risiko for at komme det. Potentialet breder sig fra samarbejde med lokale frivillige aktører til længerevarende partnerskaber med større organiserede foreninger. Et samarbejde med civilsamfundet kan åbne op for alsidige forebyggelsestiltag alt efter samarbejdets form og mål. Især hverdagslivsperspektivet er interessant i samarbejdet mellem kommuner og civilsamfund. Som følge af at civilsamfundet rummer hverdagslivets miljøer og aktører, kan det supplere og styrke de kommunale indsatser særligt med henblik på indsatser, som har til formål at bevare tilknytningen og styrke relationerne i hverdagslivet. Desuden kan en understøttede indsats i samarbejde med civilsamfundet opleves som mindre indgribende og stigmatiserende for barnet/den unge og familien. Inkluderende fællesskaber i civilsamfundet, som frivillige aktører har særlig mulighed for at understøtte, giver f.eks. mulighed for, at børn og unge kan
25 Socialstyrelsen Strategisk ramme & Faglig retning mødes om en fælles interesse i en uformel ramme. Det kan styrke deres mestringsevne at bringe egne ressourcer i spil i et meningsfuldt fællesskab. Derfor kan det være relevant at undersøge, om eksisterende kommunale indsatser med fordel kan varetages i samarbejde med civilsamfundet. Dette vil typisk være tidligt forebyggende indsatser og evt. supplerende indsatser til et mere omfattende og specialiseret samlet forløb. Som følge af forankringen i hverdagsmiljøer kan civilsamfundet være med til at understøtte hverdagslivsperspektivet på alle indsatstrappens trin. Civilsamfundet kan også være en vigtig aktør i forhold til tidligt at opspore behov for støtte hos børn og unge. Dette både ved at lokal- og civilsamfundet kommer i kontakt med børn og unge i et forum, hvor der kan være særligt fokus på og åbenhed om netop barnets vanskeligheder, eller ved at disse bliver særligt tydelige i den sociale sammenhæng. For børn og unge, hvor der er behov for underretning, kan civilsamfundsaktører dermed Side 25 bidrage med input, som kan danne grundlag for fagprofessionelles vurdering af behovet for specialiseret støtte gennem civilsamfundsaktørernes særlige kontakt til barnet/den unge. Ift. børn og unge, hvor der ikke er behov for en underretning, kan civilsamfundet være med til at forebygge en evt. problemudvikling lokalt, så behovet for specialiserede indsatser ikke opstår. Det samme gør sig gældende i relation til børn og unge, hvor der allerede foreligger en underretning og en specialiseret indsats er iværksat. Her kan civilsamfundet være med til at forebygge yderligere eskalering af problemet samt understøtte barnets udvikling med progression mod højere trivsel ved at supplere og støtte op om den specialiserede indsats.
26 Socialstyrelsen Strategisk ramme & Faglig retning Viden vi bygger på Omlægningen til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats er inspireret og understøttet af forskning på området.i dette afsnit gennemgås nogle af de essentielle bidrag. Centralt står forskning af den amerikanske økonom James Heckman, som har vist, at jo tidligere vi griber ind, des større er udbyttet i forhold til at sikre en positiv udvikling for børn i udsatte positioner.9 Derudover har tre forskningsrapporter fra KREVI (nu VIVE) udgivet i spillet en central rolle. De viste, at Sverige havde en praksis på området, der var væsentlig billigere end den danske, uden at den så ud til at være dårligere, snarere tværtimod. Kendetegnende for den svenske model er, at relativt mange børn og unge anbringes i plejefamilier, herunder i slægt og netværk, frem for i institutionelle tilbud, og at anbringelsestiden er kortere end i Danmark. Især når det gælder anbringelser på institutionelle tilbud. Samtidig viste rapporterne, at der var et langt større fokus på forebyggelse i Sverige, ligesom de viste, at der var potentiale i at lade sig inspirere og investere i området, herunder i forhold til opfølgningspraksis, indsatstrappe-tænkning, hverdagslivsperspektiv og netværksinddragelse.10 I tråd hermed pointerer den norske psykolog Tore Andreassen i sin forskning, at lange institutionsanbringelser ikke har bedre effekt end korterevarende11. Ifølge Andreassen sker den største forandring i gennemsnit i de seks første måneder af en institutionsanbringelse. Samtidig viser den samlede forskning på området, ifølge Andreassen, at omgivelserne - herunder inddragelse af familie og netværk er afgørende for effekten af en institutionsanbringelse. 9 Heckman, 2012: The Case for Investing in Disadvantaged Young Children. European Expert Network on Economics of Education. 10 Side 26 Undersøgelser fra KREVI (nu VIVE): Mathiasen et al.: Tilbud og udgifter til udsatte børn og unge: Danmark i forhold til Sverige og Norge i (2010). Den svenske model. Et første nærbillede af den svenske praksis på området for udsatte børn og unge (2011). Tæt på en svensk kommune: Inspiration fra Borås Kommunes praksis på området for udsatte børn og unge (2012) 11 Andreassen, Tore (2003): Behandling av ungdom i institusjoner hva sier forskningen? Kommuneforlaget
27 Forskning fra SFI (nu VIVE) 12 viser endvidere, at anbragte børn klarer sig dårligere end ikke-anbragte børn på stort set alle målte parametre (skolepræstation, sundhed og trivsel). Anbragte børn har endvidere langt større risiko for at være kortuddannede eller ufaglærte som voksne. Især børn, der blevet anbragt sent, og hvor anbringelsen ikke har været stabil, er i en udsat position. Slægtsanbringelser er generelt stabile, og slægtsanbragte har stærkere netværk og færre psykiske problemer end børn og unge anbragt i traditionelle plejefamilier. Børn og unge, der lever i plejefamilier, er oftere glade for deres anbringelsessted end børn og unge på døgninstitutioner og opholdssteder. De familieplejeanbragte børn føler sig også i højere grad støttet og holdt af, og de oplever hyppigere, at anbringelsesstedet er trygt, harmonisk og hjemligt 13. Ovenstående pointer står centralt i omlægningstænkningen, dog med vægt på at den konkrete anbringelsesform og varighed i overensstemmelse med lovgivningen altid skal ske med udgangspunkt i det enkelte barns eller den unges behov. Den svenske forsker Bo Vinnerljung er også en central inspirationskilde. Han påpeger, at den største beskyttelsesfaktor for børn og unge i udsatte positioners langsigtede udvikling er at klare sig godt i skolen og få en uddannelse. Samtidig ser vi, at anbragte/udsatte børn typisk klarer sig dårligere i skolen sammenlignet med andre børn med samme begavelse 14. På den baggrund står det også centralt i omlægningstankegangen, at børn og unge skal sikres læring og støttes i deres skolegang, uanset hvilken indsats de modtager. Ovennævnte forskning inspirerede blandt andet Herning Kommune til i 2013 at igangsætte en omlægning af deres praksis i et pilotprojekt. KORA (nu VIVE) har foretaget en midtvejs- og slutevaluering af pilotprojektet 15. Slutevalueringen viser blandt andet, at: 1. Færre børn anbringes på institution og flere i plejefamilier samtidig med, at de hjemmebaserede indsatser er mere anvendt. 2. Færre børn anbringes. 3. Der sker flere opfølgninger på anbringelsesområdet ved en klar stigning i antallet af opfølgninger i servicelovens forstand dvs. opfølgninger, hvor der foretages børnesamtale, og hvor der følges op på handleplanen. Der følges ca. dobbelt så ofte op som lovens minimumskrav. 4. Samtidig ses en lavere andel af sammenbrud i anbringelser og et lavere antal klager over sagsbehandlingen. 12 Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI (nu VIVE). Herunder: Egelund, Tine (2006): Sammenbrud i anbringelser En forskningsmæssig oversigt. SFI. Egelund, Tine m.fl. (2009): Anbragte børn og unge - En Forskningsoversigt. SFI. Egelund, Tine m.fl. (2010a): Sammenbrud i anbringelser af unge Erfaringer, forklaringer og årsagerne bag. SFI. Egelund, Tine m.fl. (2010b): Det er jo min familie! beretninger fra børn og unge i slægtspleje. SFI. Egelund, Tine m.fl. (2011): Effekter af slægtspleje Slægtsanbragte børn og unges udvikling sammenlignet med plejebørn fra traditionelle plejefamilier. SFI. Ottosen, Mai Heide m.fl. (2015): Anbragte børn og unges trivsel SFI Lausten, Mette og Jørgensen, Trine (2017): Anbragte børn og unges trivsel SFI Se også: Andersen, Signe Hald m.fl. (2013): Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser. Rockwool Fonden 13 Børn og unge, der anbringes på institutioner, har dog andre og flere udfordringer end børn, der anbringes i plejefamilie. Samtidig er der tilbøjelighed til at anbringe unge, der anbringes første gang i teenageårene, under institutionslignende former eller på eget værelse. Man kan derfor ikke alene ud fra trivslen blandt anbragte børn og unge konkludere, at familiepleje er en bedre opvækstramme end institution for anbragte børn. 14 Vinnerljung, Bo (2011): Hjälp fosterbarn att klara sig bättre i skolan. I A. Fredriksson och A. Kakuli (red): Ett annat hemma. Om samhällets ansvar för placerade barn, s Stockholm: Gothia förlag 15 KORA og forfatterne, 2017, Slutevaluering af Herning Kommunes Sverigesprogram Side 27
28 Viden og redskaber tidligere-forebyggende-indsats Det er muligt at finde øvrig viden og læse mere om vidensgrundlaget for en kommunal omlægning til en tidligere forebyggende indsats på Socialstyrelsens hjemmeside. Under Viden og redskaber er det bl.a. muligt at læse Socialstyrelsens indledende analyser, som identificerede styrker og udviklingspunkter ved praksis i Haderslev, Herning og Hvidovre Kommune ift. den fælles målsætning om at omlægge praksis til at være tidligere forebyggende samt evalueringen af arbejdet med omlægningen i de tre kommuner. Side 28
Ramme og retning. Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge
Ramme og retning Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. Baggrund...3 3. Formål...4 4.
Læs mereRådgivningskatalog. Omlægning til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats
Omlægning til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats Indledning...3 Forud for rådgivningsdagen...5 Efter rådgivningsdagen...5 1.Styringsgrundlag...6 2. Forandringsteori...7 3. Erfaringer med
Læs mereStatus på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden
Status på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden 2015-2017 Børne- og Familieudvalget 20. juni 2018 Publikationen Film om omlægning til en
Læs mereFælles Børn - Fælles Indsats
Fælles Børn - Fælles Indsats PIXIUDGAVE TIL FAGPROFESSIONELLE Faglig Strategi 2018-2022 Børne- og Familieområdet Opgaveløsningen i Fælles Børn - Fælles Indsats hører under Lov om Social Service. Derudover
Læs merelige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI
lige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI Hvidovre Kommune har, som en del af et partnerskabsprojekt med Socialstyrelsen, gennemført et lokalt udviklingsarbejde. Det lokale
Læs mereRådgivning om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats
Rådgivning om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats Socialstyrelsen tilbyder rådgivning til kommuner, der vil styrke den tidligere forebyggende indsats for udsatte børn og unge. Der er opstart
Læs mereNOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge
Børn og Unge Sagsnr. 302754 Brevid. 2827080 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge 31. maj 2018
Læs mereFaglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige
Læs mereMULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats
lige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats Indhold Introduktion og læsevejledning... 3 Hvorfor omlægge indsatsen til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for børn,
Læs mereUDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi
UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi Forord Odder Kommunes indsats- og anbringelsesstrategi retter sig primært mod børn og unge, hvis udvikling og trivsel ikke alene kan sikres gennem
Læs mereEvaluering af omlægning af indsatsen for udsatte børn og unge. Resultat- og analyserapport
Evaluering af omlægning af indsatsen for udsatte børn og unge Resultat- og analyserapport maj 2018 Evaluering af omlægning af indsatsen for udsatte børn og unge Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen
Læs mereKvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:
Læs mereHerningmodellen Børn & Unge
Herningmodellen Børn & Unge UU-konference 16-11-2016 Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge Heidi Rosendahl, Ungeenheden, Beskæftigelse Herning Kommune Herningmodellen - Børn og Unge Vidensbaseret pilotforsøg
Læs mereHerningmodellen. Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge, Herning Kommune Inspirationsdag Socialstyrelsen 4. februar 2016
Herningmodellen på området for socialt udsatte er kompleks fordi tandhjulene hænger sammen. Den handler både om udfører og myndighed og om koblingen mellem det almene og det specialiserede Herningmodellen
Læs mereOmstilling til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats. 15. januar 2018
Omstilling til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats 15. januar 2018 Inspirationsmateriale til nye kommuner Erfarings- og praksisorienteret inspirationsmateriale Introduktion til centrale
Læs mereHvad bringer fremtiden?
Hvad bringer fremtiden? Udviklinger og tendenser på anbringelsesområdet V. Katrine Wilms Binzer, Kontorchef i Center for Børn, Unge og Familier, Socialstyrelsen Agenda Statistik på anbringelsesområdet
Læs mereHjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik
Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag
Læs mereWorkshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015
Workshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015 Det samlede program er afprøvet i tre skoledistrikter siden januar 2013 Partnerskabskommune med Socialstyrelsen fra foråret 2015 Programmet
Læs mereFlest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.
Sagsnr. 00.00.00-A00-5-16 Cpr. Nr. Dato 8-5-2016 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen Forslag til Distriktsprojekt i 2017-2019 Næstved Kommune gennemfører i 2017-2019 et projekt i et skoledistrikt med fokus
Læs mereSUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik
SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2018 1 Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse
Læs mereIndsats- og Anbringelsespolitik
Indsats- og Anbringelsespolitik Retning for arbejdet med udsatte børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2018 INDLEDNING LOVGIVNINGSMÆSSIG BAGGRUND INDHOLD Indledning... 2 Lovgivningsmæssig baggrund... 3
Læs mereOverordnet projektbeskrivelse i forhold til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor udsatte børn og unge på Frederiksberg
Overordnet projektbeskrivelse i forhold til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor udsatte børn og unge på Frederiksberg I nedenstående skitseres afsættet for udviklingsarbejdet i forbindelse
Læs mereHandleplan for den sammenhængende børnepolitik
Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende
Læs mereIndsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune
Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).
Læs mereTidlig Indsats Livslang Effekt
Tidlig Indsats Livslang Effekt Ramme og retning for Partnerskabskommunerne Temaseminar 10. november 2015 Partnerskabskommunerne mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats v. Socialstyrelsen
Læs mereStrategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0
Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0 Hørringsudgave Forord Dette er den fælles strategi (2018-2021) for det fortsatte arbejde med implementering af Paradigmeskifte version 2.0. Strategien
Læs mereSvendborg Kommune. Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen. Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde.
Svendborg Kommune Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde. Børn, Unge, Kultur og Fritid Familie og Uddannelse Centrumpladsen 7, 1. sal 5700 Svendborg
Læs mereParadigmeskifte version 2.0. Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge
Paradigmeskifte version 2.0 Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge 2 Forord Familierådgivningen i Esbjerg Kommune har de seneste år gennemgået en omfattende forandringsproces i myndighedshåndteringen
Læs mereFamiliecentret arbejder med missionen om den aktive borger ved at fokusere på borgerens ressourcer og borgerens muligheder for at bidrage.
1. Vision: Aarhus en god by for alle Familiecentret er optaget af, at være medskabende til at Aarhus, er en god by for alle. Dette ved at støtte udsatte børn, unge og familier, som har særlige behov, med
Læs mereBilagBUV_141106_pkt.10.01. Lige muligheder. Faglig strategi. for udsatte børn og unge. i Hvidovre Kommune
Lige muligheder. Faglig strategi for udsatte børn og unge i Hvidovre Kommune Børne- og Velfærdsforvaltningen Oktober 2014 Lige muligheder. - Faglig strategi for udsatte børn og unge i Hvidovre Kommune
Læs mereMål for budget 2015 / Opfølgning Serviceområde 16: Børn og Unge
Mål for budget 2015 / Opfølgning 2015 Serviceområde 16: Børn og Unge Serviceområde Fokusområde Udfordring Mål 16 Center for Børn og Forebyggelse Sverigesprogrammet styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede
Læs mereBusinesscase for investering i Tidlig Opsporing og Tidlig Indsats (Sverigesmodellen)
Businesscase for investering i Tidlig Opsporing og Tidlig Indsats (Sverigesmodellen) Styregruppeformand Projektleder Versionsnr. Helle M. Stennicke Nicolai S. Nielsen 0.1 Sagsnr. Sagstypenummer Versionsbeskrivelse
Læs mereIndsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats
Åben anonym rådgivning for børn, unge og deres familier - 11 Alle børn, unge, familier og/eller deres netværk i Norddjurs Kommune. Kvalitetsmål At barnet, den unge og familien inddrages som ligeværdige
Læs mereImplementering af mindset og nye arbejdsgange
Implementering af mindset og nye arbejdsgange Læring fra midtvejsevaluering af omlægningen til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats i partnerskabskommunerne 12. juni 2017 Implementeringserfaringer
Læs mereInternt notatark. Emne: 6 myter på anbringelsesområdet
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for socialområdet Emne: 6 myter på anbringelsesområdet Med baggrund i register-data fra Danmarks Statistik, Ankestyrelsen og særudtrukket data fra Rockwool-
Læs mereSagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet
Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens
Læs mereAfprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Klik her for at angive en dato. på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet
Læs mereStatus fra Familieafdelingen. v/ afdelingsleder Christina Ladehoff
Status fra Familieafdelingen v/ afdelingsleder Christina Ladehoff Ny afdelingsstruktur pr. 1/4-16 Fra Tidlig Indsats og Specialiseret Indsats Til Familieafdelingen og Handicapafdelingen for børn og unge
Læs mereLige Muligheder Resultater fra omlægningen til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats
Lige Muligheder Resultater fra omlægningen til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats Centerchef for Børn og Familier, Charlotte Ibsen Hvidovre Kommune den 6. marts 2018 Animationsfilm om konceptet
Læs mereWorkshop den 10. november 2015: Organisatoriske greb i en omlægningsproces
Workshop den 10. november 2015: Organisatoriske greb i en omlægningsproces Hernings samlede program er afprøvet i tre skoledistrikter siden januar 2013 Implementeres i resten af kommunen per 1. januar
Læs mereUdviklingsstrategi Børn og Familie
Udviklingsstrategi Børn og Familie Strategi for arbejdet med udsatte børn og unge i Randers Kommune 2016-19 April 2016 Side 1 af 16 Indledning Børn og Familie i Randers kommune har besluttet at udforme
Læs mereIntroduktion til Familiegruppearbejdet. Familiegruppen Centrum Badehusvej
Introduktion til Familiegruppearbejdet Familiegruppen Centrum Badehusvej 11 16.02.18 Familiegruppernes rammer De politiske fastsatte mål og rammer: o Lovgivning (primært Serviceloven) instruktion (en myndighedsafdeling)
Læs mereOverordnet projektbeskrivelse i forhold til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor børn og unge på Frederiksberg
Overordnet projektbeskrivelse i forhold til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor børn og unge på Frederiksberg I nedenstående skitseres afsættet for udviklingsarbejdet i forbindelse
Læs mereUdvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering
Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Side 1 af 7 Udvikling i antal anbringelser 2010-1. halvår 2015 Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2010 til 2015. Særligt to
Læs mereBØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være
2018 BØRN- OG UNGEPOLITIK Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være INDHOLD 03 Forord 04 Indledning De overordnede målsætninger for børn og unge 05 En tidlig
Læs mereDen svenske model - DSM Dagsorden
Den svenske model - DSM Dagsorden 1. Formålet med denne session 2. Forskel på Sverige og Danmark 3. Partnerskabsprojektet med Socialstyrelsen 4. Den svenske model i praksis 5. Hvad sker der i år og næste
Læs mereUdsatte børn og unge- Fremtiden er deres
Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Dansk Socialrådgiverforenings konference 16. april Kvalitet i sagsbehandlingen Udsatte børn og unge Fremtiden
Læs mereIndsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter
Læs mereSUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik
SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse politiske
Læs mereINDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.
INDHOLD Indledning 3 Strategi for tidlig forebyggende indsats 5 Strategiens formål og mål 6 Strategiens fokusområder 7 Tema 1 7 Tema 2 8 Tema 3 9 Tema 4 10 Indledning Alle børn og unge i Lyngby-Taarbæk
Læs mereForskningsresultater om effekter af anbringelsestyper
Til Familie- og Socialudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Socialafdelingen/Kvalitetsenheden Sagsnr./Dok.nr. 2014-13095 / 2014-13095-15 Kvalitetsenheden Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sønderbro
Læs mereFællesskabsmodellen. Notatet viser overordnet set tre tendenser, som BDO s investeringscase ikke tog højde for:
Sagsnr.: 27.00.00-A00-5-18 Fællesskabsmodellen Indledning Med indførelse af Fællesskabsmodellen i februar 2017 i Ballerup var der ønske om en række kvalitetsmæssige effekter for børn og unge, bl.a.: Færre
Læs mereDe elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter.
Bilag 1: Tids- og handleplan Dette bilag beskriver en tids- og handleplan for en implementering af en Svendborg-model. Tidsog handleplanen tager udgangspunkt i en kortlægning og analyse af Center for Børn,
Læs mereMål i Budget 2018 Børn og Unge (version )
Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version 220517) Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereKvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Sisi Pedersen, Rådgiver i Hernings Sverigesteam Se også: Sverigesprogrammet.herning.dk Næste info-arrangement: 29. maj 2015
Læs mereFællesmøde mellem Socialudvalget og Børn & Læringsudvalget Marts 2019
Fællesmøde mellem Socialudvalget og Børn & Læringsudvalget Marts 2019 Velkommen Fælles møde Fælles interesser Fælles udfordringer Fælles løsning håber vi. Hvad så vi hos Hvidovre Hvad har Hvidovre gjort?
Læs mereHelhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år
Helhedsorienteret Familie Indsats 0-3 år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Familier med børn i alderen 0 3 år. Forankring: i Børnefamiliehuset. Formål:
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereSelvevaluering. Selvevalueringen er et led i Task Forcens screening og analyse af kommunens organisering og sagsbehandling på børne- og ungeområdet.
Selvevaluering Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og Social- og Integrationsministeriets Task Force på børne- og ungeområdet, vil vi bede jer beskrive og vurdere jeres praksis på børne- og ungeområdet
Læs mereUndersøgelse af kommunernes omstillinger til en tidlig og forebyggende indsat på børn, unge og familieområdet
Notat Dato 29. april 2019 MEG Side 1 af 6 Undersøgelse af kommunernes omstillinger til en tidlig og forebyggende indsat på børn, unge og familieområdet Dansk Socialrådgiverforening (DS) ved gennem kontakt
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereAnalyserapport Hvidovre Kommune. Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for socialt udsatte børn og unge
Analyserapport Hvidovre Kommune Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for socialt udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om partnerskabsprojektet... 3 Om Hvidovre
Læs mereBilag 4 Leveringsaftale vedrørende konsulentydelser til Social- og Indenrigsministeriet
Bilag 4 Leveringsaftale vedrørende konsulentydelser til Social- og Indenrigsministeriet Delaftale 2 Udrednings-, Analyse- og Evalueringsydelser (Køb efter miniudbud) Kortlægning af eksisterende viden om
Læs mereResultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder
Resultatopfølgning Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning Netværksinddragende Metoder 1 Resultatopfølgning for Netværksinddragende Metoder Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning
Læs mereTEMASEMINAR I PARTNERSKABSNETVÆRKET
TEMASEMINAR I PARTNERSKABSNETVÆRKET Samarbejde på tværs Torsdag den 9. juni kl. 09.15 15.00 Scandic Jacob Gade, Flegborg 8-10, 7100 Vejle PROGRAM Kl. 9.15: Morgenmad og kaffe Kl. 10.00: Velkomst v. Socialstyrelsen
Læs mereSammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik
Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mereSagsbehandling og kobling til almenområdet
Sagsbehandling og kobling til almenområdet Mette Wemmelund og Trine Nanfeldt Områdeledere i Center for Børn og Forebyggelse Herning Kommune Sundhedsplejen PPR Socialrådgivere m. myndighed Borgerne Skoler
Læs mereBørnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016
Børnenes stemme - høringsudkast Juni 2016 Natur og Udvikling Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme, fordi det er ægte og autentisk. Vi lytter, når børn
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereMidtvejsevaluering af Sverigesprogrammet
Hanne Søndergård Pedersen og Hans Skov Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet April 2015 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereGenerelle oplysninger
Børne- og Socialministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger på puljeportalens
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn
September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold
Læs mereKORA Temamøde 21. maj Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram
KORA Temamøde 21. maj 2015 Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram Fakta og organisation Herning Kommune: 86.864 indbyggere pr. 1. januar 2015 Børn og unge Center for udvikling og
Læs mereMentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 168 Offentligt Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk Oktober 2016 1 1. Sammenfatning Flere børn i plejefamilie
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Læs mereRigsrevisionens beretning om Indsatsen over for anbragte børn
Rigsrevisionens beretning om Indsatsen over for anbragte børn August 2016 Oplæg BSU 28.11.2016 Rigsrevisionen har afgivet beretning om indsatsen over for anbragte børn. Beretningen omhandler: - Social-
Læs mereNotat MHF/november Den svenske model
Den svenske model Definition af den svenske model Der er ikke en vedtaget definition på den svenske model. Noget, der dog går igen om modellen er, at den indeholder et større brug af plejefamilier (herunder
Læs mereProjektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner
Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres
Læs mereFÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK
Børne- og Ungerådgivningen BALLERUP KOMMUNE FÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK Den svenske model elementer og principper 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Sverigesmodellen elementer
Læs merePrincipper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger
Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger 1 Forord Du sidder nu med Skanderborg Kommunes principper for at skabe gode sammenhænge
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med
Læs mereVelfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed
Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Udsatte børn og unge Fremtiden er deres Vejen frem - Tre pejlemærker:
Læs mereTIDLIG OG RETTIDIG INDSATS STRATEGI FOR TIDLIG INDSATS I BØRN- OG UNGEFORVALTNINGEN
TIDLIG OG RETTIDIG INDSATS STRATEGI FOR TIDLIG INDSATS I BØRN- OG UNGEFORVALTNINGEN 2018-2022 INDHOLD FORORD FORORD 3 HVORFOR TIDLIGE INDSATSER ER VIGTIGE 4 FUNDAMENTET FOR TIDLIG INDSATS 7 LEDELSE ER
Læs mereServiceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune.
Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. SERVICENIVEAUET FOR BØRN OG UNGE I UDSATTE POSITIONER I TØNDER KOMMUNE.... 1 Serviceniveau et vigtigt redskab på børn- og ungeområdet...
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mereRamme for partnerskabet. Investering i efterværn. Viden til gavn
Ramme for partnerskabet Investering i efterværn Viden til gavn Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereAnbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.
Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereMidtvejsevaluering af Sverigesprogrammet
Hanne Søndergård Pedersen og Hans Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet Marts 2015 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse
Læs mereIndstilling. Afprøvning af "Tættere på familien" Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. december 2015 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet for børn, tiltrådt af byrådet den 9. september
Læs mereKorttidspladser Børne og Ungecentret Østervang
Side 1/6 Korttidspladser Børne og Ungecentret Østervang Pr. 1. september 2015 tilbydes 5 korttidspladser ved Børne og Ungecentret Østervang Formålet med oprettelse af korttidspladser på Børne og Ungecentret
Læs mereFremtidssikring for børn i Hjørring Kommune et samarbejde med Home-Start Familiekontakt
Hjørring Kommune NOTAT vedr. indgåelse af aftale med Home Start i Hjørring kommune Fremtidssikring for børn i Hjørring Kommune et samarbejde med Home-Start Familiekontakt Projektets formål I Hjørring Kommune
Læs mereFORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud
FORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud Baseret på socialtilsynenes kvalitetsmodel til brug ved nygodkendelser af tilbud. Ansøger bedes beskrive hvordan de
Læs mereDrøftelse af chanceulighed
Punkt 5. Drøftelse af chanceulighed 2016-020372 Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Skoleudvalget og Familie- og Socialudvalget, temadrøftelse om chanceulighed.
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mere