Indikatorer for Bæredygtig Udvikling. 30. september 2008

Indikatorer for Bæredygtig Udvikling 30. september 2008 1

Nøgleindikatorer 2

N1 Bruttonationalprodukt pr. capita Kilde: Danmarks Statistik Indikatoren belyser Danmarks økonomiske udvikling. Figuren viser bruttonationalproduktet i faste 2000-priser (kædede værdier) pr. capita i perioden 1990 til 2007. Opgørelsen i faste priser betyder, at udviklingen er korrigeret for ændringer i priserne og derved afspejler den mængdemæssige udvikling i produktionen i Danmark. Udviklingen i BNP pr. capita afspejler de økonomiske konjunkturer. Fra 1990 til 1993 lå produktionen pr. capita på omkring 200.000 kr. Fra 1990 til 2007 steg BNP pr. capita med ca. 37 %. Det svarer til en gennemsnitlig stigningstakt på 1,9 % om året. I 2007 var BNP pr. capita 266.460 kr. Med forventninger til fortsat stigning i BNP er det en central målsætning, at den økonomiske udvikling skal afkobles fra stigende pres på ressourcerne. På en række områder er det lykkedes at afkoble sammenhængen mellem økonomisk fremgang og øget miljøbelastning. Men på andre områder med betydning for sundhed, miljø og natur er der stadig store udfordringer. Stigningen i BNP pr. capita indikerer et stigende velstandsniveau. Med stigende velstand forbedres mulighederne for at sikre en bæredygtig udvikling også i tiden fremover - bl.a. i form af øget opsparing og flere investeringer i renere teknologi. Det er regeringens mål at sikre, at den økonomiske vækst ikke trækker voksende belastning af natur og miljø med sig. 3

N2 Afkobling illustreret ved miljøpåvirkning fra 4 faktorer (drivhusgasser, næringstoffer til havet, udslip af forsurende stoffer og luftforurening) i forhold til BNP Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks statistik Indikatoren belyser udviklingen i forhold til målet om at afkoble udviklingen mellem vækst og miljøpåvirkningen. Figuren viser udviklingen i udslippet af drivhusgasser, tilførslen af næringsstoffer (N og P) til havet, udslip af forsurende stoffer (SO2 og NH3) og luftforurening (NOX og NMVOC) alle i forhold til BNP. Det er et mål i regeringsgrundlaget at den økonomiske vækst ikke medfører voksende belastning af natur og miljø. Ser man på udviklingen fra 1990 til 2006 er der sket en afkobling mellem den økonomiske udvikling (BNP) og miljøpåvirkninger for de valgte indikatorer. Afkoblingen for kvælstof- og fosfortilførslen til havet viser et stort fald siden 1990. Der er en direkte sammenhæng mellem tilførsel af næringsstoffer og vandafstømningen. Figuren viser bl.a., at en øget vandafstrømning i perioden 1997-99 samtidig medførte en øget næringsstoftilførsel i disse år. Udslip af drivhusgasser og forsurende stoffer ift. BNP har udvist et generelt fald i perioden 1990-2006, med det største fald i udledningen af svovldioxid. Luftforureningen (NOx og NMVOC) viser samme trend som de øvrige miljøpåvirkninger. Udover det menneskeskabte udslip af NMVOC findes der en række andre NMVOC-kilder, således at den samlede miljøbelastning af NMVOC er større end kurven viser. Da indsatsen for afkobling er rettet mod det menneskeskabte udslip, er det det, som illustreres med den viste kurve. Generelt går udviklingen for disse parametre i den rigtige retning i forhold til målet om at bryde sammenhængen mellem vækst og miljøpåvirkning. 4

N3 Ægte opsparing Note: Faldet i den ægte opsparing fra 2002 til 2003 skyldes et mindsket bidrag fra opsparing i humankapital. Årsagen hertil er en ændret opgørelsesmetode i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, som indgår i beregningen af humankapitalen, og således ikke at uddannelsesniveuaet i arbejdsstyrken er stagneret. Kilde: Finansministeriet "Ægte opsparing" er en økonomisk indikator for udviklingen i samfundets samlede formue. Det vil sige en økonomisk værdisætning af de økonomiske, sociale og miljømæssige ressourcer. Sammen med de øvrige indikatorer kan ægte opsparing give et billede af, om samfundsudviklingen i et givet år er bæredygtig. Indikatoren ægte opsparing dækker over den økonomiske nettoopsparing (d.v.s. opsparing fratrukket afskrivninger) tillagt opsparingen i menneskelig kapital, (som bl.a. sker via uddannelse og træning på arbejdspladsen) og fratrukket brugen af naturressourcer (olie- og gasbeholdningen) og de negative effekter ved udledning af drivhusgasser og en række forurenende stoffer - alt opgjort i kroner og øre. Disse "grønne korrektioner" inddrager imidlertid kun de effekter på natur og miljøtilstanden, som det har været muligt at værdisætte - hvorfor en række effekter ikke indgår. Danmark har en bæredygtig økonomi, hvor summen af den nationale økonomiske nettoopsparing og investeringer i humankapitalen hvert år er højere end den grønne korrektion. Den "ægte opsparing" har været positiv siden 1994 og har udgjort mellem 4 og 7 pct. af NNP årligt. Når de grønne korrektioner er steget i 2000 og 2004-2005, skyldes det først og fremmest en højere prissætning af olie- og gasudvindingen i Nordsøen, som følge af den stigende råoliepris. Dette er dog modvirket af en stigende økonomisk nettoopsparing. Fra 1994 til 2005 er den økonomiske aktivitet i Danmark forøget med mere end 25 pct., mens CO2-udledningen er reduceret. Målet er vedvarende at fastholde en positiv ægte opsparing, således at den økonomiske nettoopsparing, og opsparingen i human kapital, tilsammen yder et bidrag, der overgår værdien af de grønne korrektioner. 5

N4 Beskæftigelse fordelt på aldersgrupper Kilde: OECD, Employment Outlook EU=EU15. Indikatoren viser antallet af beskæftigede i pct. af befolkningen. Danmark er i international sammenhæng karakteriseret ved, at en meget stor del af befolkningen er i beskæftigelse. Det skyldes bland andet, at danske kvinder i højere grad deltager på arbejdsmarkedet end kvinder i de fleste andre EU-lande. 6

N5 Middellevetid (fordelt på mænd og kvinder) Kilde: Danmarks Statistik Indikatoren belyser aspekter af den sundhedsmæssige tilstand i Danmark. Både danske mænd og kvinder lever stadig længere. Middellevetiden for mænd er nu 75,9 år, mens den for kvinder er 80,4 år. Siden sidste år er der tale om en stigning på 0,3 år for mænd og 0,2 år for kvinder. Til sammenligning steg middellevetiden året før med 0,5 år for mænd og 0,3 år for kvinder. Forskellen på kvinders og mænds levetid er blevet mindre i de seneste to årtier. I 1984/85 var forskellen 6,0 år, mens den i 2006 var 4,5 år. 7

N6 Bruttoudslip af drivhusgasser fordelt på erhverv, transport, husholdninger, landbrug og affald Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser, 2008; Statistikbanken, 2008 Indikatoren viser danske sektorers udledning af drivhusgasser. Fordelingen på sektorer svarer til den, der blev anvendt i "Klima 2012", Miljø- og Energiministeriet, marts 2001. Danmarks basisår under Kyotoprotokollen er sammensat af emissionerne af CO 2, N 2 O og CH 4 i 1990 og emissionerne af HFC'er, PFC'er og SF6 i 1995. Indikatoren omfatter ikke Grønland og Færøerne. I 2006 lå den samlede udledning på 2% over 1990-niveau, efter at have toppet i 1996. Transportsektorens udledninger er steget med 27%. Landbrugets udledninger er faldet med ca. 24%, hvilket hovedsageligt skyldes implementeringen af vandmiljøplanerne, og den deraf følgende reduktion i kvælstofudledning og den dermed forbundne udledning af lattergas. Erhvervssektorens udledninger er steget med 1%, hvilket på trods af et reduceret energiforbrug, er resultat af øgede procesemissioner samt det øgede forbrug af HFC er som kølemiddel, i stedet for de ozonlagsnedbrydende kølemidler. Husholdningernes udledninger er faldet med ca. 25%, hvilket hovedsageligt skyldes energieffektiviseringer og omlægninger i den individuelle opvarmning fra olie til naturgas eller fjernvarme. Udledninger fra affaldssektoren er faldet med ca. 14%, hvilket hovedsageligt skyldes forbuddet mod deponering af forbrændingsegnet affald fra 1997, og den stigende opsamling af metan fra lossepladser til energiformål. Det er målet, at alle reduktionsmuligheder for drivhusgasser inddrages på den mest omkostningseffektive måde. Som det ses af figuren, er det særligt transport-, landbrugs- og erhvervssektorens udledninger, hvor der er behov for en særlig indsats for at reducere. 8

N7 Antal af kemikalier der er blevet klassificeret Kilde: Miljøstyrelsen Figuren viser udviklingen i fælles EU-klassificeringer af stoffer og stofgrupper. Klassificering er en integreret del af det samlede arbejde med at vurdere og regulere kemiske stoffer. Fælles EU-klassificering skaber baggrund for fælles risikohåndtering herunder forbud mod salg af stoffer og produkter, der er kræftfremkaldende, kan ændre arveanlæggene eller kan skade fostre. Figuren omfatter ikke stoffer, som er selvklassificeret af producenter. Figuren viser, at antallet af klassificerede stoffer og beslægtede stoffer er mere end fordoblet siden 1993. Stoffer og grupper af stoffer, der er klassificeret ved udgangen af 2007, omfatter i alt ca. 8.500 stoffer af de i alt 100.000 stoffer, der er eller har været på det europæiske marked. Antallet af afsluttede klassificeringer kommer i ryk, da et større antal klassificeringer afsluttes samtidig. I 2007 blev knap 500 stoffer klassificeret. Der er endnu et antal stoffer/stofgrupper undervejs også ca 500. De færdige klassificeringer for disse stoffer forventes afsluttet i 2008. En ny dansk opdateret liste med disse stoffer offentliggøres senest i juni 2009. I følge EU's nye kemikaliereform -REACH- vil de fælles EU-klassificeringer herefter kun omfatte de stoffer der skal klassificeres som kræftfremkaldende-, mutagene- og reproduktionstoksiske stoffer, samt stoffer der skal mærkes med R42 (Kan give overfølsomhed ved indånding) 9

N8a Areal af naturtyper (løvskov, oprindelig skov) Kilde: Skov- og Naturstyrelsen Se også figur N8b 10

N8b Areal af naturtyper Kilde: Skov- og Naturstyrelsen Indikatoren belyser udviklingen i forhold til målet om at sikre en høj biologisk mangfoldighed og beskytte økosystemerne. Af figuren i N8a ses udviklingen af arealet fra 1950 til 2000 af henholdsvis løvskov, oprindelig skov og skov i alt. Af figuren i N8b ses arealudviklingen fra 1950 til 2000 for naturtyperne moser, heder og enge + overdrev. Af figuren i N8b ses, at alle tre åbne naturtyper har været arealmæssigt faldende i perioden 1950 til 2000. Således udgør det samlede areal af de tre naturtyper tilsammen i 2000 kun ca. halvdelen af arealet i 1950. Det er hensigten, at øge arealet med de åbne naturtyper eng, overdrev og hede, hvilket dog ikke er slået igennem frem til år 2000. Data til indikator N8b opgøres ikke på samme måde længere og det er derfor ikke muligt at vise nyere tal for udviklingen. Mere information om de registrerede arealer efter naturbeskyttelseslovens 3 findes via følgende link: http://www.blst.dk/naturbeskyttelse/naturomraader/naturtyper/arealopgoerelse_over_beskyttede_naturtyper.htm. Fra 1950 til 2000 har skovarealet været støt stigende, mens løvtræarealet kun har ændret sig lidt. Det ses endvidere, at arealet med oprindelig skov er faldet. Forskellen mellem totalareal og løvtræarealet er primært indførte nåletræarter (primært rødgran). Det er målet at forøge det danske skovareal, så skovlandskaber dækker 20-25% af Danmarks areal. Der sker en forøgelse af skovarealet, og det er samtidigt hensigten at øge arealet med løvtræ og fastholde arealet med oprindelig skov. Det ses således, at løvtræarealet har været støt stigende siden 1990. Indikatoren for arealfordelingen af løvskov og oprindelig skov er ikke opdateret siden 2000. Dette skyldes at kadencen for gentagelsen af disse opgørelser er forholdsvis lang. Nye tal for areal af løvskov og oprindelig skov forventes dog inden udgangen af 2008. For at se udviklingen i erhvervelsen af statslige arealer til naturforvaltning, se venligst indikator 5.4. Mht. skovarealet bør det dog nævnes at der de i 2007 blev der samlet rejst skov på mere end 2000 ha. For information herom samt om udviklingen i Skov- og Naturstyrelsens åbne naturarealer, se publikationen Skov og Natur i tal 2008 på følgende link: http://www.skovognatur.dk/udgivelser/2008/skov_og_natur_i_tal_2008.htm. I 2008 viser foreløbige statusopgørelser, at naturarealerne skovarealet, lysåbne naturarealer, søer, vandløb, småbiotoper - tilsammen udgør 25-27% af Danmarks samlede areal. 11

N9 Ressourceeffektivitet for 3 faktorer (energiforbrug, vandindvinding og affald) i forhold til BNP Kilde: By- og Landskabsstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Energistyrelsen, GEUS Indikatoren belyser udviklingen i forhold til målet om, at ressourcerne skal udnyttes bedre. Figuren viser sammenhængen mellem udviklingen i udvalgte forbrugsmønstre, den samlede affaldsmængde og den økonomiske vækst. Affaldsmængderne faldt i perioden 1996-99. Det betyder, at affaldsintensiteten (affaldsproduktionen relativt til BNP) også faldt i denne periode. Fra 1999 har affaldsintensiteten ligget nogenlunde konstant, indtil omkring 2004, hvor særligt den øgede aktivitet i bygge og anlægsbranchen har medført stigende affaldsmængder. Efter en kraftig vækst fra 1995-96 er energiforbruget faldet relativt, dog med et mindre udsving fra 2002 hvor det følger væksten. Afkoblingen mellem energiforbrug og vækst er udtryk for en øget energieffektivitet, idet energiforbruget er steget marginalt i perioden på trods af økonomisk vækst på ca. 30% i perioden 1994 til 2007(BNP faste priser år 2000). Vandindvindingen er i perioden fra 1993 til 2006 faldet signifikant relativt til BNP med ca. 55%. Sideløbende er der sket en konstant vækst i BNP. 12

N10 Udviklingsbistand i alt, udviklingsbistand excl. miljøprojekter, miljøprojekter til udviklingslande samt øststøtten i alt som % af BNI. Kilde: Udenrigsministeriet og Miljøstyrelsen 13

Indikatoren belyser Danmarks internationale indsats på bistandsområdet. Danmarks internationale indsats på bistandsområdet er opgjort efter de opgørelsesregler, der anvendes af OECDs udviklingskomite DAC. Indikatoren viser udviklingsbistanden (ODA) som procent af BNI. Endvidere viser indikatoren miljøprojekter i udviklingslande og den øvrige udviklingsbistand (totalbistanden excl. miljøprojekter) som procent af BNI. Endelig viser figuren den totale øststøtte (incl. miljøstøtten til østlande) OA opgjort efter forbrug som procent af BNI. Fra 2005 er DAC ophørt med at opgøre øststøtten OA. I 2004 blev Naboskabsprogrammet, hvis målsætning er at fremme åbne, demokratiske retssamfund i EU's nabolande mod øst og sydøst, iværksat. Indikatoren for Naboskabsprogrammet viser udbetalinger som procent af BNI. Bemærk at der også for årene 2005-2007 er afsat midler til Naboskabsprogrammet, men at dette ikke ses på grafen, da der i disse år er tale om beløb der er ligger omkring 1 promille af BNI. Af den bilaterale bistand anvendes en del til aktiviteter, der understøtter klimakonventionens (UNFCCC) og biodiversitetskonventionens (UNCBD) implementering i udviklingslandene. I 2007 blev der bevilget 493 mio. kr. til formål, der direkte understøtter klimakonventionen, medens der blev bevilget 573 mio. kr. til aktiviteter, hvor klimakonventionens formål er integreret i projektformålene. For biodiversitetskonventionen er de tilsvarende bevilgede beløb 40 mio. kr. og 519 mio. kr. Danmark har i årene 1992-2007 haft en international bistandsprocent, der konstant har ligget over FN's målsætning om 0,7% af BNI. Danmark bidrager gennem sin omfattende internationale bistand baseret på fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling til indfrielse af FN's 2015-mål. 14

N11 Energisektorens miljøprofil illustreret ved energiforbrug og udslip i forhold til BNP Kilde: Energistyrelsen (Energistatistik, 2007), Danmarks Miljøundersøgelse og Danmarks Statistik Indikatoren belyser udviklingen i forhold til målet om, at miljøhensyn skal indgå i alle sektorer. Indikatoren viser energisektorens udslip af drivhusgasser og forsurende stoffer. Energisektoren udleder næsten udelukkende drivhusgassen CO 2, og står for godt 61% af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. Samlet står al energianvendelse for knapt 80% af Danmarks drivhusgasudledning. Sektoren står også for den væsentligste udledning af forsurende stoffer som f.eks. SO 2. Siden 1990 er det korrigerede bruttoenergiforbrug kun vokset marginalt, på trods af en økonomisk vækst på 37% i samme periode. Den korrigerede CO 2 emission fra energianvendelse i 2007 er opgjort til 52,7 mio. tons mod 52,5 mio. tons i 2006. I forhold til 1990 var der et fald på 13,3%.I perioden 1990-2006 er SO 2 -udslippet fra energisektoren faldet 92%, og udslippet af NO x fra energisektoren var i 2006 halvdelen af udslippet i 1990. Reduktionen af CO 2 udslip i løbet af 1990'erne skyldes bl.a. større anvendelse af naturgas og vedvarende energi. Større udnyttelse af kraftvarme har også reduceret CO 2 udledningen. Den danske udledning af alle drivhusgasser skal nedbringes, så det gennemsnitlige niveau for udledning i årene 2008-2012 skal være 21% lavere end den årlige udledning i 1990. Det samlede energiforbrug er vokset siden 1990 med 5,2%, mens udslippet af CO 2 fra energisektoren er faldet med 14%. Der er sket en afkobling af udslippet af SO 2 især pga. røggasrensning og mindre svovlholdige brændsler. Målsætningen for reduktion af SO 2 udslip blev nået i 1998. NOx emissionen har været faldende de seneste 20 år, dog er der stadig en udfordring i at nå målet om at reducere udledningen af NOx til 127.000 tons i 2010. Med energiaftalen af 21. februar 2008 er der indført en NO X -afgift på 5 kr. pr. kg NO X på stationære kilder med virkning fra 1. januar 2010. Med NOx-afgiften vil der ske reduktioner af udledningen fra de kilder, der er omfattet af afgiften, men det vil ikke være tilstrækkeligt til at nå målet på de 127.000 tons. Regeringen har derfor iværksat en undersøgelse af hvilke tiltag, der vil kunne sikre opfyldelsen af målet. 15

N12 Antal miljømærkede produkter, opgjort som antallet af handelsnavne Kilde: Danmarks Miljømærkesekretariat Indikatoren belyser udviklingen i antallet af miljømærkede produkter på markedet. Tallene dækker over Svanemærkede og Blomstmærkede produkter. En producent kan godt sælge flere produkter under samme licens, f.eks. fordi de samme produkter sælges gennem forskellige detailhandlere. Der er igennem de sidste 10 år fra 1998 til 2007 sket en støt stigning i antallet af miljømærkede produkter, som forbrugeren møder i handlen. Der findes flest Svanemærkede produkter, men antallet af Blomstmærkede produkter udgør fra 2004 og frem nu over 10% af de miljømærkede produkter i handlen. Stigningen i antallet af produkter, der er mærket med Blomsten, tog for alvor fart med de to store miljømærkekampagner, der blev sat i gang i hhv. 2001 og 2004. Ultimo 2007 er der nu 3459 miljømærkede produkter i handlen. I 2000-2001 faldt antallet af licenser/produkter for svanemærkede trykpapir efter at papirproducenterne for en periode fravalgte miljømærkning af deres produkter, og faldet fra 2006 til 2007 (ca. 50-60 licenser) skyldes en ændring af Svanens miljømærkekriterier på det grafiske område (tryksager), idet det nu er hele trykkeriet, der omfattes af miljømærkningen, hvor det før var den enkelte tryksag, der blev miljømærket. Den generelle stigning i antallet af miljømærkede licenser og produkter viser, at der er et marked for miljørigtige produkter, og at markedet kan bruges til at understøtte bæredygtig udvikling. Målet er, at en fjerdedel til en tredjedel af produkterne inden for samme produktgruppe (vareområde) miljømærkes, og at der sker en stigning i antallet af produktgrupper der kan miljømærkes. Dette skal bidrage til at markedet kan understøtte bæredygtig udvikling. For at sikre at de miljømærkede produkter til enhver tid hører til blandt den bedste tredjedel af produkterne, revideres kriterierne med 3-5 års mellemrum. Det betyder, at en producents licens ophører med at være gyldig, når reviderede kriterier træder i kraft. For fortsat at kunne benytte miljømærket i sin markedsføring skal producenten ansøge og dokumentere, at produktet lever op til de nye, reviderede og skrappere kriterier. Ophør af licensers gyldighed pga. nye kriterier kan også til tider forklare små fald i antal licenser og produkter. 16

N13 Antal EMAS registrerede og ISO 14001 certificerede virksomheder Kilde: Miljøstyrelsen Indikatoren er valgt til at belyse udviklingen i virksomhedernes frivillige miljøarbejde og dermed deres evne til at kunne konkurrere på deres miljøindsats. EMAS (Eco-Management and Audit Scheme) er det europæiske fællesskabs forordning om miljøledelse og miljørevision. ISO 14001 er den internationale standard for miljøledelse. Tallene i figurerne er akkumulerede og viser antallet af hhv. EMAS registrerede virksomheder og ISO 14001 certificerede virksomheder i Danmark. En stor del af de EMAS registrerede virksomheder er tillige ISO 14001 certificeret. Antallet af EMAS registrerede virksomheder er steget jævnt op gennem 1990 erne og frem til 2005. Udviklingen frem til 2007 viser et mindre fald. Antallet af ISO 14001 certificerede virksomheder har ligeledes været jævnt stigende op gennem 1990 erne og frem til 2004, hvor efter udviklingen viser et mindre fald. Dog er der inden for det sidste år (2007) sket en mindre stigning. Målet er, at virksomheder i stigende grad skal kunne konkurrere på deres miljøindsats. Udviklingen i antallet af EMAS registrerede og ISO 14001 certificerede virksomheder bidrager til at opnå målet. Danmark er blandt de lande i Europa, som har flest EMAS registrerede virksomheder i forhold til antal indbyggere. 17

Klimaændringer 18

4.1 Atmosfærens koncentration af CO 2 Kilde: IPCC, 2007: Climate Change 2007: The Physical Science Basis. Contribution of Working Group I to the Fourth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change [Solomon, S., D. Qin, M. Manning, Z. Chen, M. Marquis, K.B. Averyt, M. Tignor and H.L. Miller (eds.)]. Cambridge University Press, Cambridge, United Kingdom and New York, NY, USA, 996 pp. (table 10.8 p. 826). Figuren viser årlige middelværdier af atmosfærens indhold af CO 2 målt over Hawaii og som et globalt gennemsnit. Målingerne på Hawaii går længst tilbage i tiden. Den generelle stigning i indholdet af CO 2 i atmosfæren skyldes hovedsageligt afbrænding af fossile brændstoffer som olie, kul og gas. FNs Klimakonvention fra 1992 kræver, at atmosfærens indhold af drivhusgasser stabiliseres på et niveau, som kan forhindre farlig menneskeskabt indvirkning på klimasystemet. EU har en målsætning om, at atmosfærens temperatur højst må stige 2 grader i forhold til før industrialiseringen. IPCC (2007) anslår at en stigning i atmosfærens indhold af CO2 til 450 ppm vil resultere i en temperaturstigning på 2,1 grader (1,4-3,1 grader). FNs Kyoto-protokol fra 1997, hvor industrilandenes udledninger skal reduceres med ca. 5% i 2008-12 ifht. niveauet i 1990 af seks drivhusgasser (CO 2, CH 4, N 2 O, CFC'er, HFC'er og SF 6 ), er et første skridt hen imod en stabilisering af atmosfærens indhold af disse gasser. I slutningen af 2009 er København vært for FNs Klimakonference, COP15. 19

4.2a Gennemsnitstemperatur i verden og i Danmark Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut Se også den globale temperaturudvikling i figur 4.2b 20

4.2b Gennemsnitstemperatur i verden og i Danmark Kilde: Climate Research Unit, University of East Anglia Indikatoren belyser med hvilken hastighed og i et hvilket omfang, der er sket klimaændringer. Gennemsnitstemperaturen bliver målt nær jordoverfladen. Den langsigtede temperaturudvikling nær jordoverfladen globalt og i Danmark minder meget om hinanden. Dog er stigningen lidt større i Danmark end globalt. Det meste af stigningen efter ca. 1970 skyldes med stor sandsynlighed menneskelig påvirkning af klimaet. En generelt stigende temperaturtendens, der skyldes menneskelig påvirkning, kan være svær at skelne fra naturlige processer. Der kræves en længere periode med temperaturmålinger for mere entydigt at kunne konstatere den menneskeskabte klimaeffekt. Figurerne illustrerer, hvorledes den menneskeskabte drivhuseffekt med stor sandsynlighed har påvirket den langsigtede temperaturudvikling. Oven i denne påvirkning ses variationer, der skyldes klimaets kaotiske natur, eller naturskabte påvirkninger (vulkaner, solvariationer mv). 21

4.3.a Effekten af klimaændringer i Danmark udtrykt ved pollensæsonens indtræden og størrelse, El Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut Se også figur 4.3b 22

4.3b Effekten af klimaændringer i Danmark udtrykt ved pollensæsonens indtræden og størrelse, Birk Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut Indikatoren illustrerer effekter af klimaændringer i Danmark, udtrykt ved pollensæsonens indtræden samt pollenmængdens størrelse for henholdsvis el og birk. Figurerne viser, at pollensæsonen er ændret væsentligt siden 1977, da pollentællingerne startede. Sæsonen starter tidligere, og mængderne er blevet større. 23

Den største ændring i sæsonstart er for de tidlige pollen fra el og hassel - for el (4.3.a) fx fra omkring den 12. marts til den 9. februar med store variationer i data. For birk (4.3.b) er ændringen noget mindre - fra omkring 29. april til 15. april. Årsagen til disse forskydninger mod tidligere pollensæsoner skyldes, at vejret specielt i forårsmånederne har været markant varmere de senere år end i starten af pollenregistreringerne. Den årlige pollenmængde (sum af de daglige pollental) er steget markant - generelt med en faktor 2-3 i periodens løb. Den generelle stigning kan være én (af mange) forklaringer på den observerede stigning i antallet af pollenallergikere. Årsagen til de stigende pollenmængder kan til dels skyldes de stigende temperaturer i periodens løb, da de højere temperaturer generelt giver mere optimale vækstbetingelser. 24

4.4 CO 2 udledning pr. capita i verden samt i en række regioner og lande, herunder Danmark Kilde: Det Internationale Energi Agentur Indikatoren viser, hvilke lande der har en særlig forpligtelse, grundet deres høje udslip af CO 2. Figuren viser udviklingen i CO 2 udledningen pr. capita for udvalgte lande og områder opgjort af Det Internationale Energi Agentur (IEA). Ifølge denne opgørelse viser udviklingen i Danmark et fald på 6,8% fra 2004 til 2005. For EU15 som helhed ses et fald i percapita-udledningen på 5,8%, der dækker over store forskelle, f.eks. en vækst i Spanien og i Portugal, mens der er et fald i Tyskland og i UK. U-landenes per-capita-udledninger ligger fortsat væsentligt under i-landenes, men må forventes at stige i fremtiden, da de totale udslip viser store stigninger i f.eks. Kina (+6%) og Indien (+3%) fra 2004 til 2005. For verden som helhed ses en stigning i per-capita-udledningerne på 1,2% i 2005 i forhold til året før. Udviklingen illustrerer, at CO2 udledningen specielt i udviklingslandene er langt fra en stabilisering og endnu længere fra et begyndende fald, således som det kræves for at stabilisere atmosfærens indhold. For industrilandene viser udviklingen i CO2 udledningen et beskedent fald, som dog dækker over store nationale forskelle. 25

4.5 Bruttoemissioner af drivhusgasser udtrykt i mio. tons CO 2 ækvivalenter fordelt på CO 2, N 2 O, CH 4, HFC, PFC og SF6 Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser Indikatoren illustrerer udviklingen i forhold til Danmarks bidrag til Kyotoprotokollen. Indikatoren viser Danmarks udledning af drivhusgasser 1990-2006 samlet og fordelt på de 6 drivhusgasser, som er omfattet af Kyotoprotokollen. Indikatoren omfatter ikke Grønland og Færøerne. I 2006 lå udledningen 2% over udledningen i 1990 efter at have toppet i 1996. Stigningen frem til 1996 skyldes bl.a. den stigende elproduktion til eksport som også toppede i 1996. Faldet herefter skyldes hovedsageligt den faldende eksport af el, og den øgede omlægning af energiforsyningen fra olie til naturgas og mere vedvarende energi. Variationer i drivhusgas udledning er hovedsaglig knyttet til variationer i el eksporten samt indflydelse af klimaet. Stigningen i udslip af CO 2 er også et udtryk for transportens stigende CO 2 udslip. Udviklingen i forhold til Danmarks internationale målsætninger for reduktion af udledningen af drivhusgasser er beskrevet under Indikator 4.8. 26

4.6 CO 2 optag i mio. tons Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser, 2006 Indikatoren viser optaget af CO 2 i Danmarks skove i perioden 1990-2006. Indikatoren er vist som CO 2 optag i eksisterende skov fra før 1990 og i ny skov rejst siden 1990. År 2000 er speciel da der er et meget lavt optag pga. stormen i december 1999. CO 2 -optaget i ny skov rejst siden 1990 er fra 1990 til 2005 steget fra 0 til ca. 150.000 tons CO 2. Det er kun optaget i ny skov rejst siden 1990, der i forbindelse med perioden 2008-2012, kan anvendes som bidrag til at nå Danmarks reduktionsforpligtigelse under Kyotoprotokollen. Udviklingen i CO 2 optaget indgår i de samlede beregninger over Danmarks CO 2 udslip. som ligger til grund for vurdering af Danmarks overholdelse af 2008-2012 målsætninger for reduktion af CO 2 udledning af drivhusgasser, som er beskrevet under indikator 4.8. 27

4.7 Bruttoemissioner i alt i 1000 tons CO 2 ækvivalenter ift. BNP i faste priser Kilde: Miljøstyrelsen Indikatoren viser Danmarks udledning af drivhusgasser i perioden 1990-2006 i forhold til udviklingen i Danmarks bruttonationalprodukt (i faste 2000-priser). Indikatoren omfatter ikke Grønland og Færøerne. I perioden 1990-2006 er der sket en stigning i BNP på 38% mens der kun er sket en stigning på 2% i den totale udledning af drivhusgasser. Denne indikator viser således, at der er sket en afkobling mellem økonomiske vækst og udledning af drivhusgasser. Afkoblingen har varieret gennem perioden hvor det hovedsaglig er udslip af CO 2 der har været stigende. Udviklingen i forhold til Danmarks internationale målsætning for reduktion af udledning af drivhusgasser er beskrevet under indikator 4.8. 28

4.8 Nettoemissioner (=brutto minus optag) af drivhusgasser i alt udtrykt i mio. tons CO 2 ækvivalenter Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser, 2008 Indikatoren illustrerer udviklingen i Danmarks samlede nettoudledning af drivhusgasser (CO 2, N 2 O, N 2 O, HFC'er, PFC'er og SF6). Under Klimakonventionen skal de samlede udledninger og optag indberettes. Under Kyotoprotokollen skal de samlede udledninger, men kun en del af CO 2 optaget i skov indregnes (KP, artikel 3.3 og 3.4). Indikatoren viser Danmarks nettoudledning af drivhusgasser 1990-2006 - dvs. udledning minus optag -dels som den skal indberettes til Klimakonventionen med indregning af det samlede optag i skov (CC), og dels den som skal beregnes under Kyotoprotokollen men kun indregning af optaget i ny skov siden 1990 samt binding i eksisterende skov før 1990, landbrugsarealer og landbrugsjorde (KP). Indikatoren indregner ikke de øvrige optag og reduktioner fra projekter i andre lande, som kan medregnes under Kyoto-protokollen. Indikatoren omfatter ikke Grønland og Færøerne. I 2006 lå netto-udledningen, efter at have toppet i 1996, på niveau med netto-udledningen i 1990. Stigningen frem til 1996 skyldes bl.a. den stigende elproduktion til eksport, som også toppede i 1996. Faldet herefter skyldes hovedsageligt den faldende eleksport og den øgede omlægning af energiforsyningen fra olie til naturgas og mere vedvarende energi. Den mindre stigning i 2001 skyldtes primært en stigning i Danmarks bruttoenergiforbrug som følge af koldere vejr og eleksport. I forhold til opgørelsesmetoderne under Kyotoprotokollen er Danmark efter stigningerne i 1990'erne i 2006 nået ned på ca. 2% under niveauet i basisåret. Da Danmarks målsætning under Kyotoprotokollen er en reduktion på 21% frem til perioden 2008-2012, mangler der i forhold til udledningen i 2006 fortsat en reduktion på 19%. 29

4.9 Bruttoudslip af drivhusgasser fordelt på erhverv, transport, husholdninger, landbrug og affald Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser, 2008; Statistikbanken, 2008 Indikatoren viser danske sektorers udledning af drivhusgasser. Fordelingen på sektorer svarer til den, der blev anvendt i "Klima 2012", Miljø- og Energiministeriet, marts 2001. Danmarks basisår under Kyotoprotokollen er sammensat af emissionerne af CO 2, N 2 O og CH 4 i 1990 og emissionerne af HFC'er, PFC'er og SF6 i 1995. Indikatoren omfatter ikke Grønland og Færøerne. I 2006 lå den samlede udledning på 2% over 1990-niveau, efter at have toppet i 1996. Transportsektorens udledninger er steget med 27%. Landbrugets udledninger er faldet med ca. 24%, hvilket hovedsageligt skyldes implementeringen af vandmiljøplanerne, og den deraf følgende reduktion i kvælstofudledning og den dermed forbundne udledning af lattergas. Erhvervssektorens udledninger er steget med 1%, hvilket på trods af et reduceret energiforbrug, er resultat af øgede procesemissioner samt det øgede forbrug af HFC er som kølemiddel, i stedet for de ozonlagsnedbrydende kølemidler. Husholdningernes udledninger er faldet med ca. 25%, hvilket hovedsageligt skyldes energieffektiviseringer og omlægninger i den individuelle opvarmning fra olie til naturgas eller fjernvarme. Udledninger fra affaldssektoren er faldet med ca. 14%, hvilket hovedsageligt skyldes forbuddet mod deponering af forbrændingsegnet affald fra 1997, og den stigende opsamling af metan fra lossepladser til energiformål. Det er målet, at alle reduktionsmuligheder for drivhusgasser inddrages på den mest omkostningseffektive måde. Som det ses af figuren, er det særligt transport- og erhvervssektorens udledninger, hvor der er behov for en særlig indsats for at reducere. 30

Biologisk mangfoldighed 31

5.1a Areal af naturtyper (løvskov, oprindelig skov og skov ialt) 32

5.1b Areal af naturtyper (enge, overdrev, heder og moser) Kilde: Skov- og Naturstyrelsen Indikatoren belyser udviklingen i forhold til målet om at sikre en høj biologisk mangfoldighed og beskytte økosystemerne. Af figuren i N8a ses udviklingen af arealet fra 1950 til 2000 af henholdsvis løvskov, oprindelig skov og skov i alt. Af figuren i N8b ses arealudviklingen fra 1950 til 2000 for naturtyperne moser, heder og enge + overdrev. Af figuren i N8b ses, at alle tre åbne naturtyper har været arealmæssigt faldende i perioden 1950 til 2000. Således udgør det samlede areal af de tre naturtyper tilsammen i 2000 kun ca. halvdelen af arealet i 1950. Det er hensigten, at øge arealet med de åbne naturtyper eng, overdrev og hede, hvilket dog ikke er slået igennem frem til år 2000. Data til indikator N8b opgøres ikke på samme måde længere og det er derfor ikke muligt at vise nyere tal for udviklingen. Mere information om de registrerede arealer efter naturbeskyttelseslovens 3 findes via følgende link: http://www.blst.dk/naturbeskyttelse/naturomraader/naturtyper/arealopgoerelse_over_beskyttede_naturtyper.htm. Fra 1950 til 2000 har skovarealet været støt stigende, mens løvtræarealet kun har ændret sig lidt. Det ses endvidere, at arealet med oprindelig skov er faldet. Forskellen mellem totalareal og løvtræarealet er primært indførte nåletræarter (primært rødgran). Det er målet at forøge det danske skovareal, så skovlandskaber dækker 20-25% af Danmarks areal. Der sker en forøgelse af skovarealet, og det er samtidigt hensigten at øge arealet med løvtræ og fastholde arealet med oprindelig skov. Det ses således, at løvtræarealet har været støt stigende siden 1990. Indikatoren for arealfordelingen af løvskov og oprindelig skov er ikke opdateret siden 2000. Dette skyldes at kadencen for gentagelsen af disse opgørelser er forholdsvis lang. Nye tal for areal af løvskov og oprindelig skov forventes dog inden udgangen af 2008. For at se udviklingen i erhvervelsen af statslige arealer til naturforvaltning, se venligst indikator 5.4. Mht. skovarealet bør det dog nævnes at der de i 2007 blev der samlet rejst skov på mere end 2000 ha. For information herom samt om udviklingen i Skov- og Naturstyrelsens åbne naturarealer, se publikationen Skov og Natur i tal 2008 på følgende link: http://www.skovognatur.dk/udgivelser/2008/skov_og_natur_i_tal_2008.htm. I 2008 viser foreløbige statusopgørelser, at naturarealerne skovarealet, lysåbne naturarealer, søer, vandløb, småbiotoper - tilsammen udgør 25-27% af Danmarks samlede areal. 33

5.2 Bevaringsstatus for arter og naturtyper omfattet af Habitatdirektivet Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), 2007 Indikatoren belyser bevaringsstatus for arter og naturtyper, der er omfattet af EU s habitatdirektiv. I Danmark forekommer der 58 af Habitatdirektivets naturtyper. og 70 arter, som også er omfattet af habitatdirektivet. For hver art er angivet om bevaringsstatus er gunstig, moderat ugunstig, stærkt ugunstig, eller ukendt: Disse kategorier fortolkes på følgende måde: - Gunstig: Arten har det godt og stabilt, eller er i fremgang. - Moderat eller stærk ugunstig: Arten har behov for en indsats for at opnå gunstig bevaringsstatus. - Ukendt: På nuværende tidspunkt mangler viden til at sige hvorvidt arten har gunstig eller ugunstig bevaringsstatus. Figuren viser, at kun få at disse naturtyper og arter kan siges at have en gunstig bevaringsstatus. Dette er både udtryk for, at man ved for lidt om arter og naturtyper og for, at arternes levesteder og naturtyperne er stærkt påvirkede af kvælstof, vådområders forsvinden og menneskelige forstyrrelser. For Natura2000 områderne er der i Miljømålsloven fra 2003 fastlagt, at der skal udarbejdes bindende statslige planer i 2009, hvori der fastlægges konkrete mål og indsatser. De statslige planer følges op af kommunale handleplaner i 2010. Planerne skal samlet sikre gunstig bevaringsstatus for de internationalt prioriterede arter og naturtyper. Af andre tiltag for at fremme gunstig bevaringsstatus af arter og naturtyper kan nævnes ekstra midler til naturgenopretning, støtte til at integrere natur og miljø i landbruget, etablering af nationalparker og gennemførsel af en ny plan for vandmiljøet indenfor de kommende år. Desuden har regeringen med initiativet Grøn Vækst sat fokus på samspillet mellem miljø- og naturbeskyttelse og en moderne og konkurrencedygtig landbrugsproduktion. 34

5.3 Rødlistede artsgrupper i Danmark Kilde: * Rødliste 1997, DMU og Skov- og Naturstyrelsen, 1998. **Den danske rødliste 2007, DMU (kun opdateret for udvalgte arter, se link: http://redlist.dmu.dk). Indikatoren viser status i forhold til målet om at forstærke indsatsen for at bevare og genskabe levesteder for hjemmehørende dyr og planter. Figuren viser omfanget af rødlistede plante- og dyrearter i forhold til det totale antal arter inden for hver 35

artsgruppe. Fortegnelsen over Danmarks truede planter og dyr, Rødliste 1997, omfatter 3.142 arter. Dette er en seneste samlede opgørelse over Danmarks rødlistede arter der er udarbejdet. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har dog siden 2003 hvert år offentliggjort opdaterede data for udvalgte arter. Da det ikke er de samme arter, der er vurderet de enkelte år, er det derfor pt. ikke muligt at vise en udvikling i antallet af rødlistede arter. I 1997 var 342 af de rødlistede arter forsvundne, 1.608 var akut truede eller sårbare og 1.192 var sjældne. Data til indikatoren opgøres ikke på samme måde længere, men en ny rødliste er under udarbejdelse og forventes færdig i 2009. Derudover er DMU ved at udarbejde et udviklingsindeks over de rødlistede fugle, således at man vil kunne se udviklingen fra 1990-2007. Figuren viser, at i gennemsnit 1/3 af de forskellige dyre- og plantegrupper er i større eller mindre risiko for at forsvinde fra Danmark. Halvdelen af de rødlistede arter forekommer eller har forekommet i skov, hvilket hænger naturligt sammen med, at Danmark fra naturens hånd er et skovland. Overdrev rummer de naturligt mest artsrige samfund pr. arealenhed. Ændring af driftsformen af overdrev, som gennem århundrede har bestået af kontinuerlig græsningsdrift uden tilførsel af kunstgødning, har medført en betydelig forringelse for det plante- og dyreliv, der har tilpasset sig og lever på overdrevene. Registreringen af omfanget af rødlistede plante- og dyrearter i forhold til de danske naturtyper, kan bidrage til at målrette indsatsen, for at bevare og genskabe levesteder for hjemmehørende dyr og planter med store levedygtige bestande, både på land og de i de ferske og marine vandmiljøer. 36

5.4a Statslige arealerhvervelser til naturforvaltning Kilde: Skov- og Naturstyrelsen Se også figur 5.4b 37

5.4b Statslige arealerhvervelser til naturforvaltning Kilde: Skov- og Naturstyrelsen Indikatoren belyser indsatsen for at bevare og genskabe levesteder for hjemmehørende dyr og planter. Figurerne giver en oversigt over den årlige indsats for de statslige naturforvaltningsmidler. Figur 5.4a viser de statslige arealerhvervelser til naturforvaltning i hektar. De årlige arealerhvervelser opgjort i hektar, er en indikator for den fysiske indsats og dens fordeling på formålene naturgenopretning, skovrejsning, friluftsliv og kulturmiljø. Det bemærkes, at i de statslige naturgenopretningsog skovrejsningsprojekter ofte indtænkes en høj grad af forbedringer for friluftslivet, ligesom der indtænkes kulturmiljøhensyn. Figur 5.4b viser prioriteringen af indsatsområder inden for statslig naturforvaltning inddelt i naturgenopretning, skovrejsning, friluftsliv og kulturmiljø i % af de samlede naturforvaltningsmidler. Det varierer fra år til år, hvilke områder det er muligt at realisere projekter indenfor, hvilket er årsag til at fordelingen mellem projekttyperne varierer fra år til år. Hensyn til friluftsliv indgår i stort set alle projekter, hvilket skal erindres ved vurdering af andelen af friluftslivs-projekter. I de senere år, har andelen af midler afsat til erhvervelse af naturarealer været stigende. Det skyldes til dels, at mange af de gennemførte skovrejsningsprojekter gennemføres med medfinansiering fra kommuner og vandværker. På grund af væsentligt stigende jordpriser gennemføres i dag flere projekter, hvor man i stedet for erhvervelse af arealer betaler lodsejeren erstatninger for natur og friluftshensyn. Det samlede omfang af erhvervelser er i dag lavere end tidligere. Offentlig skovrejsning forudsætter fortsat erhvervelse af arealer, for at sikre maksimal offentlig nytteværdi. Naturgenopretningsprojekterne medvirker til at opfylde internationale forpligtelser, som f.eks. EU s fuglebeskyttelsesdirektiv og Habitatdirektiv samt biodiversitetskonventionen. Skovrejsningen understøtter også fremme af biodiversitet foruden 38

nationale politiske mål, og medvirker især til at beskytte sårbare grundvandsressourcer, der anvendes til drikkevandsforsyning samt etablering af bynære rekreative områder. 39

5.5.a. Målopfyldelse i danske vandløb (smådyrsfaunaen) Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser, 2007 Figuren viser hvor mange vandløb der er i en god biologisk tilstand målt på sammensætningen af smådyr på omkring 250 stationer i danske vandløb. Ud fra bestanden af smådyr beregnes Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI), og værdier på 5, 6 eller 7 betragtes som indikation af en god biologisk tilstand. Et naturligt bugtet vandløb som får lov at passe sig selv vil ofte have en høj DVFI værdi. Lave DVFI værdier findes ofte i vandløb med dårlige iltforhold, som følge af forurening med let omsættelig organisk stof. Vandløb med dårlige fysiske forhold, som for eksempel vandløb der vedligeholdes hårdt med udretning, opgravning, uddybning og grødeskæring, vil også tit have lav DVFI værdi. Siden 1999 har der været en stigning i antallet af vandløb med en god biologisk tilstand. Forbedringerne i den biologiske vandløbskvalitet skyldes en kombination af forbedret vandkvalitet og forbedrede fysiske forhold i vandløbene. Forklaringen på en del af de forbedringer, der er sket for vandløbsdyrene i de senere år, skal ses i lyset af den miljømæssige indsats, der er foretaget i kommuner og amter gennem en længere årrække samt den styrkede statslige naturgenopretningsindsats og implementeringen af EU s vand- og naturdirektiver finansieret via miljømilliarden. 40

5.5.b Sigtdybde og fosfor i søer Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser, 2007 og Miljøministeriet, 2008 Udviklingen i sigtdybde og fosforkoncentration i 20 danske ferskvandssøer for perioden 1989-2006. I perioden ses et fald på ca. 48 % i fosforkoncentrationen i de undersøgte ferskvandssøer. Sigtdybden i de undersøgte ferskvandssøer stiger i perioden med ca. 0,50 meter, hvilket svarer til 33 %. Fosfor er ofte det næringsstof, som begrænser algevæksten i vores søer. Når en sø er overgødsket med fosfor, øges produktionen af alger (planteplankton), og vandet bliver uklart. De mange alger påvirker hele fødekæden i søen i negativ retning, idet der bliver dårligere betingelser for undervandsplanterne, der simpelthen skygges væk. Også dyrelivet påvirkes. Fredfisk, som skalle og brasen bliver dominerende i forhold til rovfiskene, som aborre og gedde. Den samlede udledning af fosfor er fra 1989 og til i dag er faldet med to tredjedele, og i samme periode er koncentrationen af fosfor i de danske søer næsten blevet halveret. Faldet i søvandets indhold af fosfor har betydet, at søerne er blevet mere klarvandede. Den gennemsnitlige sigtdybde for sommerperioden fra 1989 til 2006 er steget fra ca.1,5 m til ca. 2,0 m, og søernes biologiske tilstand er blevet forbedret. Andelen af rovfisk som gedde og aborre øges langsomt. Desuden er undervandsplanterne i fremgang i halvdelen af de undersøgte søer. At fremgangen ikke har været mere markant skyldes, at der gennem årene er blevet lagret store mængder fosfor på bunden af søerne. Denne fosfor frigives nu gradvist. Der er så at sige et efterslæb fra tidligere tiders næringsstofudledninger. For at forbedre vandkvaliteten i søerne vedtog man i Vandmiljøplan III (2004), at fosforudledningen skal reduceres yderligere. Det sker bl.a. ved udlægning af dyrkningsfrie randzoner langs vandløb og søer. Randzonerne etableres ved frivillig omplacering af brak langs søer og vandløb. 41

5.6 Udledning til havet af kvælstof og fosfor i ton/år Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser, 2007 Indikatoren viser udviklingen i forhold til målet om at forstærke indsatsen for at bevare og genskabe levesteder for hjemmehørende dyr og planter. Kurverne viser de samlede årlige mængder af ferskvand (megaton), kvælstof (ton) og fosfor (ton), der udledes via vandløb og punktkilder fra Danmark til havet. Data er vist for perioden 1990 til 2005. I gennemsnit er der tilført ca. 85.000 tons kvælstof og ca. 3.100 tons fosfor pr. år. Der er en klar sammenhæng mellem det enkelte års vandafstrømning og stofafstrømningen. Denne sammenhæng er især tydelig for kvælstofafstrømningen. Der er i løbet af 1990 erne sket en betydelig reduktion i fosforafstrømningen og en mindre reduktion i kvælstofafstrømningen. Analyser af udviklingen i næringsstofafstrømningen er foretaget på data, der er korrigeret for variationerne i vandafstrømningen. Reduktionen i fosforbelastningen skyldes, at der er sket en forbedring af spildevandsrensningen. For kvælstof er der også sket en betydelig reduktion i spildevandsbelastningen, men også en reduktion i belastningen fra de dyrkede arealer, hvorfra langt den største andel af kvælstoffet stammer. Fra midten af 1980'erne har forskellige handlingsplaner medvirket til, at udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet er blevet væsentligt reduceret. I 2004 blev aftalen om Vandmiljøplan III indgået. Målet er at reducere kvælstofudvaskningen fra landbruget med yderligere minimum 13% inden 2015 i forhold til niveauet i 2003. Aftalen indebærer også, at landbrugets fosforoverskud skal halveres inden 2015 i forhold til niveauet i 2001/02. 42

Miljø og sundhed 43

6.1 Forekomsten af astmatisk bronkitis og astma, allergisk snue (høfeber og ikke årstidsbestemt allergisk snue) samt allergisk eksem Kilde: DIKE 1997 og Statens institut for Folkesundhed 2002 og 2006 Indikatoren viser udviklingen i forhold til målet om at mindske de skadelige påvirkninger på menneskets sundhed og på miljøet mest muligt, uanset hvad kilden er. Indikatoren omfatter andelen af voksne (16-årige og derover), der i 1987, 1994, 2000 og 2005 oplyste, de havde astma, samt andelen af danske børn (0-15 år), hvis forældre i 1994, 2000 og 2005 oplyste, at børnene havde haft astma eller astmatisk bronkitis indenfor det seneste år. Derudover omfatter indikatoren voksne, der i 1987, 1994 og 2000 oplyste, at de havde haft høfeber, ikke-årstidsbestemt allergisk snue eller allergisk eksem indenfor det seneste år. Der er ikke opgjort data for 2005 for disses vedkommende. Andelen af voksne, der oplyste de havde astma, er fordoblet fra 1987 til 2005, hvor de udgør 6,4 %. Andelen af børn, hvis forældre oplyste, at børnene havde haft astma eller astmatisk bronkitis indenfor det seneste år viste en stigende tendens fra 1994 til 2000 for derefter at falde til 1994-niveauet i 2005, hvor de udgør 6,0 %. Andelen af voksne danskere med allergisk snue indenfor det seneste år blev i perioden 1987 til 2000 nærmest fordoblet. 12,5 % voksne oplyste således i 2000, at de havde haft høfeber indenfor det seneste år. I samme periode oplyste en tredjedel flere voksne om allergisk eksem, der i 2000 forekom hos 8,2 %. Miljøfaktorer men også livsstil anses for at være væsentlige årsager til udviklingen af astma og allergiske sygdomme siden 1960-erne. Der arbejdes derfor løbende med indsatser, der kan mindske skadelige indvirkninger på menneskers sundhed fra disse. De nævnte sygdomme har dog også en arvelig komponent. 44

6.1.1 Antallet af kemikalier, der er blevet klassificeret Kilde: Miljøstyrelsen Figuren viser udviklingen i fælles EU-klassificeringer af stoffer og stofgrupper. Klassificering er en integreret del af det samlede arbejde med at vurdere og regulere kemiske stoffer. Fælles EU-klassificering skaber baggrund for fælles risikohåndtering herunder forbud mod salg af stoffer og produkter, der er kræftfremkaldende, kan ændre arveanlæggene eller kan skade fostre. Figuren omfatter ikke stoffer, som er selvklassificeret af producenter. Figuren viser, at antallet af klassificerede stoffer og beslægtede stoffer er mere end fordoblet siden 1993. Stoffer og grupper af stoffer, der er klassificeret ved udgangen af 2007, omfatter i alt 3742 stoffer af de i alt 100.000 stoffer, der er eller har været på det europæiske marked. Hver stofgruppe kan indeholde adskillige stoffer. Det betyder, at ca. 8.500 stoffer er klassificeret som farlige i EU. Antallet af afsluttede klassificeringer kommer i ryk, da et større antal klassificeringer afsluttes samtidig. I 2007 blev knap 400 stoffer klassificeret. Der er yderligere ca. 500 stoffer/stofgrupper undervejs. De færdige klassificeringer for disse stoffer forventes afsluttet i 2008. En ny dansk opdateret liste med disse stoffer offentliggøres senest i juni 2009. I følge EU's nye kemikaliereform -REACH- vil de fælles EU-klassificeringer i fremtiden kun omfatte de stoffer der skal klassificeres som kræftfremkaldende-, mutagene- og reproduktionstoksiske stoffer, samt stoffer der skal mærkes med R42 (Kan give overfølsomhed ved indånding). Disse stoffer udgør en mindre del af stofferne i figuren ovenfor. De øvrige stoffer vil fremover blive klassificeret af industrien selv på de såkaldte industri-lister. 45