Artikel om... Sideskabeloner Eksempel på bogsideskabelon OpenOffice.org
Rettigheder Dette dokument er beskyttet af Copyright 2006 til bidragsyderne, som er oplistet i afsnittet Forfattere. Du kan distribuere og/eller ændre det ifølge reglerne i Creative Commons Attribution License, version 2.0 eller senere (http://creativecommons.org/licenses/by/2.0) Alle varemærker i dette dokument tilhører deres legitime ejere. Forfattere Kurt Lundskov Tilbagemelding Dansk vedligeholdelse: Kurt Lundskov. Kontakt via http://www.oooforum.dk Publiceringsdato og aktuel softwareversion Publiceret 16. februar 2009. Baseret på OpenOffice.org 3.0 Version 1.4. Redigeret 25. februar 2009. Flere informationer om OpenOffice.org på http://da.openoffice.org Flere håndbøger på http://doc.oooforum.dk
Indhold Oprette egne sideskabeloner...2 En bogsideskabelon...2 Gem først...3 Første sideskabelon...3 De øvrige sideskabeloner...5 Næste sidetypografi...6 Brug skabelonen...7 Indsæt egne sidetal...7 Mere hjælp...8 Sideskabeloner i OOo 1
Oprette egne sideskabeloner Oprette egne sideskabeloner Når man arbejder med tekstdokumenter, har man sommetider brug for at lave sine egne sideskabeloner, som kan bruges flere gange. Det kan være et dokument, hvor siderne er opbygget på forskellig måde. For eksempel en bog eller rapport, hvor du har en forside, en side til indholdsfortegnelse, samt tekstsider med spalter. Denne vejledning gennemgår et eksempel på, hvordan du gør dette. En bogsideskabelon I denne vejledning er udgangspunktet en sideskabelon for en bog, som også kan anvendes til for eksempel rapporter. Sideskabelonen indeholder 6 sideelementer, som er lavet til at blive udskrevet på for- og bagside af papirarkene. Den skal indeholde: Side 1 forside Side 2 bagsiden af forsiden til kolofon Side 3 indholdsfortegnelse Side 4 blank (bagsiden af side 3) Side 5 tekst højre sider med spalter Side 6 tekst venstre sider med spalter Figur 2:Eksempel på et bogopslag Figur 1:Sideskabelonens elementer Sideskabeloner i OOo 2
Gem først Gem først Det er en god idé at starte med at gemme den tomme side som sidetypografiark. Start OpenOffice.org og vælg Tekstdokument. Nu har du en blank standardside, som du tager udgangspunkt i. Vælg Filer - Gem som. Giv skabelonen et navn fx "Sideskabelon bog", og vælg Filtype "ODF-tekstskabelon(.odt)". Sæt hak i Automatisk filendelse. Undervejs i processen er det en god idé løbende at gemme dokumentet, så du ikke mister noget af dit arbejde. Figur 3:Gem som tekstskabelon Første sideskabelon Nu er den blanke sideskabelon gemt. Du kan nu begynde at definere de forskellige sideelementer. Vælg Formater - Typografier og formatering (F11) eller klik på ikonet I boksen Typografier og formatering skal du vælge det 4. felt, Sidetypografi, højreklikke i det blanke felt og vælge Ny... Herefter skal du nu opsætte sidetypografien for den første sideskabelon "Bog1 forside". Figur 4:Vælg sidetypografi, højreklik i det blanke felt og vælg Ny... Sideskabeloner i OOo 3
Første sideskabelon Figur 5:Giv siden et navn Under fanebladet Administration skriver du sidetypografiens Navn fx "Bog1 forside". Næste felt Næste typografi skal du ikke gøre noget ved nu, det kommer senere. Vælg næste faneblad Side. Her definerer du sidens Format (A4 stående) og Margener (du kan sætte højre og venstre til 3 cm, top og bund til 1 cm). På fanebladene Sidehoved og Sidefod skal du sørge for, at der ikke er sat hak i Aktiver sidehove, da der ikke skal sidehoved og -fod på den første side (forsiden) og dens bagside (der hvor kolofonen placeres). Figur 6:Aktivér ikke sidehoved Så er første sideskabelon oprettet, som du kan se i Typografiboksen Figur 7:Bog1 forside er oprettet Sideskabeloner i OOo 4
De øvrige sideskabeloner De øvrige sideskabeloner Den samme procedure bruger du for alle de øvrige sideskabeloner. Der skal oprettes yderligere 5 skabeloner. Altså: vælg Formater - Typografier og formatering. I typografiboksen vælges Sidetypografi, højreklik i det blanke felt og vælg Ny... Og så fremdeles. Dog skal der laves forskellige definitioner af hver enkelt side. Her er der til venstre sider valgt en bred venstre margen (ydre margen) på 3 cm og en smal højre margen (indre margen) på 1 cm. Så er der plads til hullerne, hvis dokumentet skal indsættes i ringbind. Indholdssidens for- og bagside, samt alle tekstsiderne skal have sidehoved og sidefod. Tekstsiderne skal endvidere have 2 spalter med 0,5 cm afstand mellem spalterne Det kan du se af denne oversigt: Sideelementernes navn Venstre margen Højre margen Sidehoved Sidefod Spalter Bog1forside 3 cm 3 cm nej nej nej Bog2 kolofon 3 cm 3 cm nej nej nej Bog3 indhold (højre side) 3 cm 1 cm ja ja nej Aktiver sidehoved og -fod Bog4 blank (venstre side) 1 cm 3 cm ja ja nej Aktiver sidehoved og -fod Bog5 tekst højre 3 cm 1 cm ja ja 2 Aktiver sidehoved og -fod Spalteafstand 0,5 cm Bog6 tekst venstre 1 cm 3 cm ja ja 2 Aktiver sidehoved og -fod Spalteafstand 0,5 cm Spalterne til "Bog5" og "Bog6" laver du her: Figur 8:Vælg 2 spalter med 0,5 cm i afstand Sideskabeloner i OOo 5
Næste sidetypografi Næste sidetypografi Nu skal du have defineret de forskellige sideelementer, så de automatisk skifter til den efterfølgende rigtige side. Efter "Bog1 forside" skal komme "Bog2 kolofon" og så videre. Det gør du på denne måde. Åbn Typografiboksen (F11). Vælg den første sideskabelon "Bog1 forside", højreklik på denne og vælg Modificer... Figur 9:Modificer de enkelte sideelementer Fra rullelisten under Næste typografi vælger du nu den sidetypografi, der skal følge efter "Bog1 forside", altså "Bog2 kolofon", som du tidligere har oprettet. Figur 10:Vælg næste typografi til hver side Sådan gør du også ved de øvrige sidetypografier: Bog1 forside - Næste > Bog2 kolofon Bog2 kolofon - Næste > Bog3 indhold Bog3 indhold - Næste > Bog4 blank Bog4 blank - Næste > Bog5 tekst højre Bog5 tekst højre - Næste > Bog6 tekst venstre Bog6 tekst venstre - Næste > Bog5 tekst højre Sideskabeloner i OOo 6
Næste sidetypografi Vær opmærksom på, at den sidste side "Bog6 tekst venstre" som næste typografi skal have "Bog5 tekst højre", så disse to sider efterfølgende skifter mellem hinanden. Husk at gemme sideskabelonen. Så er du ved vejs ende. Du har nu lavet én sidetypografi med 6 sideelementer til en bog eller en rapport. Brug skabelonen Når du skal bruge skabelonen til dit projekt, starter du OpenOffice.org. Fra startsiden kan du vælge Skabeloner Figur 11:Åbn Skabeloner fra forsiden Ellers du kan finde din sideskabelon fra Filer - Ny(t) - Skabeloner og dokumenter. Indsæt egne sidetal Når du skal bruge sideskabelonen til et konkret projekt, kan du selv definere, hvordan dine sidehoveder, sidefødder og sidetal skal se ud. Specielt kan det med sidetal volde lidt problemer. I en bog - eller rapport - skal forsiden og side 2 (bagsiden af forsiden) normalt ikke indgå i sidenummereringen. Det vil sige, at nummereringen i eksemplet først skal begynde ved indholdsfortegnelsen (ark nummer 3). Det løses på denne måde. Start et dokument med din nye sideskabelon. Den skal begynde med sideskabelonen "Bog1 forside". Lav herefter tre sideskift (CTRL+skift). Dermed åbnes sideskabelon "Bog1 forside", "Bog2 kolofon" og "Bog3 indhold". Du kan se de åbne sideskabeloners navne nederst i statuslinjen. Figur 12:I statuslinjen vises sideskabelonens navn I "Bog3 indhold" klikker du øverst på siden (placer cursoren i øverste venstre hjørne). Sideskabeloner i OOo 7
Indsæt egne sidetal Figur 13:Placer cursoren øverst på siden, og marker felterne som vist Vælg nu Formater - Afsnit, vælg her fanen Tekstforløb Under Skift sætter du hak i Indsæt. Vælg Type Side og Placering Før. Sæt hak i Med sidetypografi og vælg i rullepanelet den aktuelle sidetypografi, her "Bog3 indhold". Under Sidetal vælger du "1". Herefter vil din sidenummerering starte med side 1 på indholdssiden, det vil her sige papirark nr. 3. Du kan afprøve det ved at indsætte sidetal i sidehovederne på side 3, 4, 5 og så videre. Placer cursoren i sidehovedfeltet, vælg Indsæt - Felter - Sidetal. Figur 14:Placer cursor i sidehoved, vælg >Indsæt >Felter >Sidetal Sideskabeloner i OOo 8
Mere hjælp Mere hjælp Det kan du finde flere vejledninger om på websiden http://da.openoffice.org/aboutdocumentation.html eller på OpenOffice.orgs hjælpesider. Sideskabeloner i OOo 9