Interpersonel kommunikation på nettet - Blogs

Interpersonel kommunikation på nettet - Blogs Skrevet af: Nicolai Gadeberg Humanistisk Informatik AAU-København 2. semester Gruppe 15 Vejleder: Lars Brorholm Anslag: 71311

Synopsisskema /projektbeskrivelse Humanistisk Informatik Forår 2014 Vejleder: Lars Brorholm Gruppenr.: 15 Semester: 2. semester Retning (5.+6.sem. kom el. InfoVid): Humanistisk Informatik Fuld for og efternavn for alle gruppens medlemmer samt underskrift: Nicolai Gadeberg Projekttitel: Interpersonel kommunikation på nettet - blogs Anslag og sideantal: 71311 anslag 29,71 normalsider Dato for aflevering: 22. maj 2014 Humanistisk Informatik Aalborg Universitet, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV. 2

Interpersonel kommunikation på nettet - Blogs Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Problemformulering... 4 Uddybning og afgrænsning... 4 Læsevejledning... 5 Typologi af blogs... 6 Metode... 8 Temaramme... 9 Videnskabsteoretisk tilgang... 10 Teori... 11 Interpersonel kommunikation... 11 Medieret interpersonel kommunikation... 12 Konversationsanalyse... 14 Begrebsoversigt for konversationsanalyse... 15 Ansigtsarbejde... 16 Analyse... 18 Samtaler versus medieret interpersonel kommunikation... 20 Konversationsanalyse... 23 Ansigtsarbejde... 26 Diskussion... 27 Konklusion... 31 Litteraturliste... 33 Pensumliste... 35 3

Indledning Vores verden er ikke den samme, som den var for blot nogle få årtier tilbage. Nye medier er sprunget frem, og disse medier vinder dagligt ind i hverdagens rutiner. Tidligere nøjedes medierne med at kommunikere ud til folk, men i de seneste år er kommunikationen, som før var envejs, begyndt at ændre sig, således at modtageren foran skærmen kan respondere afsenderen. De nye medier får større og større betydning i vores samfund, idet de tillader nye måder at kommunikere på. Vi kan ikke længere blot tale med folk på den anden side af kloden vi kan tilmed se dem. Vi er ikke længere kun på internettet derhjemme vi er det i toget, i bilen, på vejen. Vi læser ikke længere blot artikler vi kommenterer dem og kan få svar af skribenten og andre. De nye medier giver en masse nye muligheder bl.a. inden for kommunikation, men påvirkes medierne af den mest brugte af alle kommunikationsformer ansigt-til-ansigts kommunikationen? Er der ligheder og afvigelser mellem den ældste form for kommunikation og de nyeste former? Det er det, der vil blive undersøgt i dette projekt. For at begrænse undersøgelsen vil medieformen i fokus være blogs og kommentarerne til disse. Hvad der forsøges at besvares er: Problemformulering Hvordan ændres den interpersonelle kommunikation, når den foregår på nettet, kontra en teoretisk forståelse af ansigt-til-ansigt -kommunikation? Uddybning og afgrænsning Der vil nu følge en uddybning og afgrænsning af både problemformuleringen og indholdet af projektet. Grundidéen for projektet var fra starten af; mødet mellem interpersonel kommunikation og de moderne medier. Det stod dog rimeligt klart, at denne idé krævede noget begrænsning. For at projektet kunne lade sig gøre, blev der udvalgt en medieform, som så blev blogs. I opgaveformuleringen stod der, at empirien skulle være i en (semi) professionel sammenhæng, altså ikke bare et udsnit af en chatsamtale på facebook.com mellem venner. Hvilken blog, der blev valgt, vil blive gennemgået i et af de følgende afsnit. Da jeg kun var en person og dermed kun havde 20-30 sider, var jeg nødt til at foretage nogen ubehagelige valg ift., hvad jeg fandt relevant for projektet for lige gyldigt hvad, så var der ikke plads til alt fra semestret. Der var mange måder, hvorved man kunne få lavet et interessant projekt, så valgene var ikke lette. Tankeprocessen var derfor, hvordan man kunne besvare problem- 4

formuleringen ud fra et begrænset brug af teorier. Det blev derfor forsøgt at hive noget ind fra alle de fag, som har fyldt skemaet på andet semester. Teorierne, som blev benyttet, er primært skabt til analyse af egentlige ansigt-til-ansigt-kommunikationer, men det er en velovervejet beslutning. Man kunne have valgt at se på skriftlige og retoriske virkemidler, men retorik blev fravalgt, idet det ikke var et emne på andet semesters pensumliste. Det var straks værre med de skriftlige virkemidler, som blev dækket, da vi havde om pragmatisk sproganalyse. Dette var et emne, der gerne sås behandlet, men da pladsen var træng blev det fravalgt. I stedet viser de valgte teorier, hvad interpersonel kommunikation er, samt hvad medieret interpersonel kommunikation er, hvilket er de to dele som problemformuleringen består af. Relationen mellem de to dele er ordene hvordan ændres, der gerne skulle kunne delvist besvares ud fra de valgte teorier, når de anvendes i analysen. Diskussion-afsnittet, som runder opgaven af, sørger for at løfte projektet til ikke bare at handle om et specifikt blogindlæg, men i stedet være mere generelt, i den forstand at det diskuteres, hvorvidt der er tale om en ny form for kommunikation. Læsevejledning Følgende afsnit skal ses som en hjælp til læseren. Det tjener at give overblik over projektet, således forståelsen for opgavens opbygning og sammenhæng bliver klargjort. Indledningen til projektet skulle foruden at skabe interesse og opbakning til problemformuleringen, også fungere som et klargørelse af den undring, som var fundamentet for projektet. Uddybning og afgrænsnings afsnittet er et vigtigt afsnit for denne opgave, idet det afbilleder under hvilke præmisser projektet er blev skrevet, samt bliver emnet og problemformuleringen afgrænset. De to følgende afsnit er en typologi af blogs, samt en gennemgang af den blog og det blogindlæg, der analyseres i opgaven. Disse to afsnit tjener det formål, at de giver baggrundsviden om grundlaget for projektet. Metode afsnittet er en redegørelse af, hvordan teorierne i opgaven er blevet brugt. Under metode vil projektets temaramme gennemgås samt det videnskabsteoretiske grundlag for opgaven. Afsnittet underretter læseren om hvilke rammer, der arbejdes inden for. I teori afsnittet bliver teorierne, som skal bruges i analysen, præsenteret. Teoriafsnittet skulle gerne være opbygget på den mest hensynsmæssige måde, således at der er naturlige overgange mellem teorierne. 5

Det følgende afsnit er en analytisk gennemgang af blogindlægget. Analyseafsnittet vil indledes med en gennemgang af, hvorfor projektet kan lade sig gøre. Dernæst følger den konkrete analyse af blogindlægget, hvor blogindlægget komparativt stilles overfor en teoretisk tilgang til interpersonel kommunikation. Efter analysen følger et diskuterende afsnit. I dette afsnit fjernes fokus fra det egentlige blogindlæg, til i stedet at fokusere på blogmediet mere generelt. Ud fra teoretiske overvejelser forsøges projektet at løftes fra mikro- til makro niveau. Diskussionen efterfølges så af konklusionen, som gerne skulle opsummere opgaven og besvare på problemformuleringen. Typologi af blogs I det følgende afsnit vil det kort beskrives, hvilket grundlag der er for den empiri, som der tages udgangspunkt i i denne opgave; blogs. Først vil der blive lavet en typologisk gennemgang, hvor begrebet blogs beskrives, dernæst vil der blive redegjort yderligere for den specifikke case, der bruges som udgangspunkt i projektet; en blog fra sitet journalisten.dk. I de forløbende år er antallet af de såkaldte blogs eller weblogs eksploderet på internettet. Tallet løber op i millioner, og det øges dag for dag. Blogs består af indlæg, som en eller flere bloggere lægger ind på blog-siden. Derfor er indlæg ofte sat i en kronologisk rækkefølge efter hvornår de er blevet lagt op på siden. Oftest vil læserne af bloggene kunne kommentere indlæggene (Howstuffworks.com, u.å., Blogging basics). Formen for disse blogs varierer, det samme gør populariteten, læserne, emnet som behandles og de brugte virkemidler. At lave en liste over de emner, som bloggene behandler kunne fylde mere end denne opgave må, dog vil der forsøges at give en beskrivelse af nogen typiske, overordnede træk. Der er gerne tre måder at se på blogs: personlige blogs, microblogging og virksomheds- og organisatorisk blogs. Personlige blogs har en skribent, og de vil ofte havde en dagbogsagtig fremstilling med løbende indlæg. Microblogging skal forstås som en form for kommunikation, hvor bloggeren lægger små indlæg af digitalt indhold på internettet. Kendte eksempler på microblogs er Twitter og Facebook. Derudover findes der virksomheds- og organisatoriske blogs, som er blogs, der er drevet af firmaer eller flere personer. De blogs, som bruges til at forbedre kommunikationen på en arbejdsplads eller i firma, kaldes virksomhedsblogs. Indlæggene på disse blogs vil ofte være informative og retningsgivende. Inden for virksomhedsblogs findes der også mange blogs, som retter sig til forbrugerne i en markedsførende forstand (wikipedia.org, 2014, Types). 6

Udover emnet differentierer blogs også i brugen af tekniske midler. Nogen ynder at bruge visuelle manifestationer som billeder og film, f.eks. madblogs' brug af film til at vise madlavnings processen eller billeder til at vise det endelige produkt. Mens andre bloggere gør brug links, enten som henvisning til konkrete eksempler på, hvad der skrives om, eller som rygdækning til de argumenter, som de rejser. Også måden læseren responderer på indlægget kan varierer. Nogle blogs vil være forbundet med Facebook.com, og dermed kan læseren gøre brug af like -funktionen, samt vil de modtage notifikationer på deres private Facebook -side, hvis nogen skulle kommenterer deres kommentar til bloggen hvilket dermed forenkler en eventuel debat. Mange blogsider har reglementer, som man opfordres til at følge. På nogle sider må man ikke bande, på nogen har man et specifikt antal anslag at svare med. Hvordan disse retningslinjer håndhæves varierer. Nogen er meget stringente og nidkære, hvor et brud på linjen kan resulterer i, at ens IP-adresse bliver blokeret på siden og man dermed ikke kan kommentere igen andre er knap så omfattende. Som kort påpeget tidligere varierer populariteten for blogs. Visse blogs bliver læst og fulgt af flere tusinde, som f.eks. The Huffington Post; en hjemmeside som består af en masse forskellige blogindlæg. Andre blogs læses kun af ganske få, hvis nogen, personer. Den blog som primært vil være i fokus i dette projekt er Blog og Debat sektionen på hjemmesiden Journalisten.dk, der nu kort vil blive redegjort for. Case: Journalisten.dk Journalisten.dk er en hjemmeside for magasinet Journalisten, som er et medlemsblad for journalister, fotografer og andre i medie -og informationsbranchen. Magasinet Journalisten fungerer både som et informationsgivende medie for Dansk Journalist Forbund, men prøver også at være debatskabende, kritisk og det redigeres uafhængigt dvs. at det ikke lader sig påvirke af særinteresser hos nogen gruppe i forbundet (Journalisten.dk, 2014, Om Journalisten). Måden hvorved magasinet kan skabe debat er ved at bruge den blog, de har på deres hjemmeside: Journalisten.dk/debat-og-blogs. På denne side lægger professionelle journalister og andre fagfolk gennemarbejdede blog-indlæg op, som læserne så kan diskutere. Af alverdens blogs faldt valget på denne side, hvilket skyldes at Journalisten.dk er en professionel side, hvilket vil sige, at blog-indlæggene er skrevet enten af journalister eller andre med skriveerfaring. Derudover stiller hjemmesiden klare krav til sine læsere, hvis læserne vil kommentere på blog-indlæggene. Siden har opstillet en lang række punkter som skal følges, hvis kommentaren skal 7

forblive på siden. Det øverste punkt er, at alle kommentarer med en anonym afsender slettes prompte dermed tvinges man til at stå ved det man siger (Journalisten.dk, 2014, Retningslinjer for debat). Der går få dage mellem indlæggene på bloggen, og det varierer, hvem skribenten er, men ligegyldigt, hvor langt tilbage man går, kan man som læser stadig kommentere indlæggene, dvs. man har mulighed for at kommentere et indlæg fra 2010 om det Europæiske Melodi Grand Prix i Aserbajdsjan. I analysen bruges blog-indlægget DONG og danskheden, som er skrevet af Susanne Sayers, som er nyhedsredaktør. Valget af dette indlæg blev taget på baggrund af de kommentarer, som læserne havde skrevet, samt indeholder artiklen nogen interessante elementer, som selvfølgelig vil blive gennemgået i analysen. Blog-indlægget omhandler journalisters dækning af salget af DONG, som specielt var i medierne i starten af 2014. Blog-siden Mandagmorgen.dk/blog inkluderes kort, idet den, ligesom journalisten.dk gør brug af professionelle skribenter, men er mere åben for offentligheden, idet læseren bruger sin facebook - profil til at kommentere på indlæggene, samt tillader den likes. Metode I følgende afsnit vil der blevet gennemgået, hvorledes der er blevet arbejdet med projektet. Først vil det blive klargjort, hvilke metodiske overvejelser, der blevet gjort i forbindelse med både empiri, teori og analyse, dernæst vil der følge en gennemgang af temarammen for opgaven, dvs. hvilke rammer der er arbejdet indenfor, og sidst vil den videnskabsteoretiske tilgang til projektet gennemgås. I arbejdet med projektet blev der først valgt et emne; mødet mellem interpersonel og medieret kommunikation. Det blev altså tidligt i forløbet klart, at problemformuleringen skulle have en opbygning, som lagde op til en komparativ undersøgelse. En midlertidig problem formulering blev hurtigt fundet, og grundlaget for projektet stod derpå klart. Erkendelsesmålet blev at lave en eksplorativ undersøgelse, dvs. at undersøge og belyse sammenhænge; her sammenhængen (og forskellene) mellem interpersonel og medieret kommunikation. Hovedsageligt er opgaven eksplorativ, men visse dele er dog beskrivende, fx opstillingen af blogtypologier og teoriafsnittet (Olsen, 2003, s. 186-190). 8

I projektet arbejdes der abduktivt. Dvs. at der er på forhånd er lavet en hypotese, hvilket er, at der er en form for interpersonel kommunikation på blogs. Gennem projektarbejdet påvises det så om hypotesen holder stik. Undersøgelsen af hypotesen er så med til at skabe ny forståelse (Laursen, 2013, abduktive læreprocesser). Der er blevet set på empirien og teorien med et henblik på at kunne sige noget på mikro-niveauet. Dvs. at der tages udgangspunkt i interaktionsniveauet, så når der f.eks. foretages en konversationsanalyse er det for kunne sige noget om interaktionen. For at projektet ikke kun bevæger sig på et mikro-niveau forsøges det i diskussionen at løfte luppen, og tage afstand til den specifikke empiri, således at der kan siges noget generelt om kommunikation, nemlig interpersonel kommunikations påvirkning af internettet (interloc.aau.dk, u.å., metode og analysemodel). Temaramme Andet semester på Humanistisk Informatik har kommunikationsprocesser som temaramme. Mere specifikt har andet semester behandlet emnet interpersonel kommunikation både i form af ansigttil-ansigt-kommunikation men også i medierede sammenhænge. På andet semester sås der på kommunikationsprocessen mellem de interagerende. Den fælles interaktion og betydningsskabelsen er hvad der er af interesse (Fak.hum.aau.dk, 2014, 16 Modulet Kommunikationsprocesser (projektmodul)). I faget interpersonel kommunikation fik vi kompetencerne til at analysere samtaler. I dette fag blev præsenteret for bl.a. konversations analyse, samt verbal-, nonverbal- og paraverbal kommunikations funktion i samtaler. De nævnte teorier og flere til vil blive brugt i dette projekt til at belyse, hvad der menes, når der siges interpersonel kommunikation. På andet semester sås der også på interpersonel kommunikation, som foregik gennem et medie, dvs. medieret interpersonel kommunikation. I dette fag blev der set på, hvad der skete, når kommunikatorerne ikke længere stod overfor hinanden; hvilke former kompensation måtte de interagerende søge for få samtalen til at fungere. Medieret interpersonel kommunikation er grundstenen for dette projekt, i den forstand at den empiri, der arbejdes ud fra er en kommunikation som foregår gennem computeren dvs. medieret. De to allerede nævnte fag har hovedfokusset i projektet, men derudover skal faget Socialpsykologi og mikrosociologi også nævnes, idet der også er brugt enkelte teorier fra dette fag. I Socialpsykologi og mikrosociologi var Erving Goffmanns teorier om ansigtsarbejde i spil, og selvsamme teorier forsøges der at benyttes i denne opgave. Dette projekt tager derfor udgangs- 9

punkt i en medieret kommunikationsproces, hvor andet semesters fag gerne skulle klargøre ligheder og forskelle mellem medieret- og ikke medieret kommunikation. Videnskabsteoretisk tilgang Projektet blev skrevet efter hermeneutiske og fænomenologiske traditioner. Hvordan disse tilgange har præget projektet vil blive gennemgået nu. Den hermeneutiske tilgang i projektet var, at der ved startskuddet af opgaven allerede var en forforståelse af både interpersonel kommunikation, samt medieret interpersonel kommunikation. Gennem arbejdet med teorierne fik jeg en ny forståelse af empirien, som jo var medieret kommunikation. Altså er der arbejdet ud fra den hermeneutiske cirkel, hvor ens forståelsesproces går fra del til helhed, også fra helhed til del (Juul & Pedersen, 2012, s. 404). Hermeneutikken tager udgangspunkt i åndsvidenskaben, som handler om at forstå/fortolke sociale fænomener, som i projektet var menneskelig interaktion (Ibid). Hermeneutikken handler ikke om at forklare verdenen, men derimod om at give en fortolkende forståelse af sociale fænomener, hvilket også er opgavens formål; at se om medieret interpersonel kommunikation kan fortolkes på som interpersonel kommunikation, det er et opgør med en fordom om at medieret kommunikation skal analyseres ud fra sine egne teorier. Dette brud er en typisk hermeneutisk tilgang: Forskeren må imidlertid bestandig udfordre sine fordomme med og sætte dem i spil med nye erfaringer. Erkendelsen skabes i et dialektisk samspil mellem forskerens horisont og fremmede horisonter. (Ibid, s. 405) Der er arbejdet fænomenologisk i den forstand, at der tages udgangspunkt i fænomener på mikroniveau, der så tolkes på. Juul og Petersen skriver: Fænomenologien studerer livsverdenen, hverdagens intersubjektivt konstituerede rutiner og mønstrene i den mellem-menneskelige interaktion på mikroniveau. (Ibid, s. 403), hvilket jo er det, der arbejdes med i de forskellige analyse afsnit i opgaven. Det er fænomenologens opgave at overskride hverdagsbevidstheden og fremproducerer begreber af anden orden, hvilket er det, der gøres, idet der tages en basal interaktion fra internettet, der så belyses med anden ordens begreber (Ibid). 10

Teori Der vil i dette afsnit blive redegjort for de teorier, der er blevet gjort brug af til besvarelsen af problemformuleringen. Meningen med afsnittet er at give et indblik i, hvordan teorierne er blevet forstået, således det kan forstås, hvordan konklusionen er blevet nået gennem analyse arbejdet. Det vil gennemgået, hvorfor teorierne bruges og hvad der er udeladt. Interpersonel kommunikation For at kunne se på interpersonel kommunikation på internettet vil der i dette afsnit blive redegjort for, hvad der forstås ved begrebet. Definitionen der her vil bruges er den som Helle Alrø og Marianne Kristiansen har forfattet. I dette afsnit vil det også blive optegnet klart, hvad der menes med ansigt-til-ansigt-kommunikation. Vi forstår interpersonel kommunikation som ansigt til ansigt kommunikation mellem to eller flere mennesker, som er i direkte kontakt med hinanden, og som producerer og udveksler betydning. (Alrø & Kristiansen, 1997, s. 1) Således lyder Helle Alrø og Marianne Kristiansens definition på interpersonel kommunikation, dvs. en form for tovejskommunikation mellem de medvirkende, som er i direkte kontakt. Denne direkte kontakt indebærer, at de medvirkende i kommunikationen har fælles sansning, de kan lugte, se, føle, høre hinanden. Modsat envejskommunikation eksisterer interpersonel kommunikation kun, hvis begge parter deltager i interaktionen. Dog kræver interpersonel kommunikation ikke tale overhovedet man kan godt analysere på en nonverbal interaktion, f.eks. ved en delt øjenkontakt, som foregår helt lydløs. Der skal dog være gensidig kontakt. Parterne ved interpersonel kommunikation vil skiftes om at være modtager og afsender, af den grund kalder man de kommunikerende for kommunikatorer (Ibid, s. 2). Interpersonel kommunikation afviger sig fra envejskommunikation på flere måder. En klar forskel er, at interpersonel kommunikation foregår i en her-og-nu-situation i tid og rum (Ibid, s. 2). Samtalen er dermed flygtig, når den har fundet sted, er den væk. Samtalen er dermed et unikum. Faktummet, at interaktionen foregår her-og-nu, gør, at metakommunikation kan forekomme, dvs. at parterne hver især kan gøre opmærksom på hinandens måde at kommunikere på. Hvis den person man kommunikerer med rynker øjenbrynene og ser sur kan man ikke kun forholde sig til det, man kan verbalt nævne det. Når der i problemformulering står ansigt-til-ansigt-kommunikation, menes der interpersonel kommunikation sådan som Helle Alrø og Marianne Kristiansen har defineret den, dvs. direkte kontakt mellem kommunikatorerne i det samme fysiske rum, hvorved de har fælles sansninger, hvilket tillader, at de kan aflæse hinanden både verbalt og nonverbalt. 11

Interpersonel er en kollektiv dynamisk proces der er et fælles ansvar hos kommunikatorerne om at få samtalen til at tilblive og fungere (Ibid, s. 4). Alrø og Kristiansen (1997, s. 4) beskriver, hvordan det er gennem samværet og konfrontationen med andre, at mennesket skaber sit selvbillede, sin identitet og sit syn på omverdenen hvilket må understrege vigtigheden af interpersonel kommunikation. Til at overskueliggøre hvad der sker under interpersonel kommunikation, har Helle Alrø og Marianne Kristiansen frembragt en model, som kan anvendes ved næsten al form for kommunikation: Figur 1: Alrø og Kristiansens kommunikationsmodel (Ibid, s. 10) Modellen er ret lige til. Kommunikationen foregår mellem kommunikatorerne. De deltagende parter udveksler et bestemt betydningsindhold en tekst. For at teksten kan forstås ens af begge parter, er de nødt til at have en fælleskode, dvs. verbal og nonverbal formidling, som de begge forstår. For at kommunikationen overhovedet kan lade sig gøre, må kommunikatorerne have kontakt mellem hinanden, dvs. en kanal, som teksten kan formidles igennem. De sociale og psykologiske omstændigheder for kommunikationen er konteksten. Når man ser på konteksten ser man på tid, rum, relationer og roller (Ibid, s. 11). Sociologen Emanuel Schegloff har lavet en liste over grundlæggende træk ved autentiske samtaler. Listen rummer 14 punkter, som vil blive gennemgået i analysen. Punkterne er basale, i den forstand at det er let at tage dem for givet, idet de tager udgangspunkt i observationer lavet over hverdags samtaler. Ideen med at gemme dem til analysen er således, at punkterne kan stilles direkte overfor eksempler fra det medierede eksempel, som bruges i denne opgave; blogindlægget DONG og danskheden. På den måde burde det fremgå, hvordan at eksemplet på medieret interpersonel kommunikation ligger tæt opad en teoretisk gennemgang af ansigt-til-ansigt-samtale. Medieret interpersonel kommunikation For at kunne besvare projektets problemformulering kræver det en definering af medieret interpersonel kommunikation. Dette emne har teoretikeren Stig Hjarvard beskæftiget sig med i sin artikel fra tidsskriftet MedieKultur, hvilke vil danne grundlaget for dette kommunikationsafsnit. 12

I et tidligere teoriafsnit blev interpersonel kommunikation defineret, i følgende vil der blive set på den interpersonelle kommunikation, når den foregår igennem et medie altså hvor den er medieret. Mellem kommunikatorerne er der så at sige en forbindende kanal i form af et medie. En vigtig detalje at få plads er, at der findes mange former for medieret interpersonel kommunikation. Stig Hjarvard (1997, s. 10) har f.eks. fremstillet et skema, som overskueliggører flere former kommunikationsmedier. Figur 2: Stig Hjarvards skema over kommunikationsformer (Ibid) Studerer man skemaet vil man se en række kommunikationsformer, som deler flere karakteristika med den interpersonelle kommunikation. Telefonen har både det interaktive, den sammenfaldende tid og det nonverbale til fælles. Mens fjernsynet kan frembryste sig ved at have muligheden for at være tidsmæssigt sammenfaldende, benytte sig af nonverbalt indhold, samt at være et massemedie. Vigtigst af alt inkluderer skemaet computeren, som er det medie, hvori blogs er et kommunikationsmiddel. Stig Hjarvard har, da han lavede skemaet, set på computeren med alle dens utallige muligheder, sådan vil mediet computer ikke blive set på i denne opgave. Denne opgave tager jo som sagt udgangspunkt i kommunikationsformen blogs, som er en medieform muliggjort af computer teknologien. Blogs består af indlæg og responser til disse indlæg. Både bloggeren og kommentatorerne har muligheden for benytte de mange muligheder, som internettet og computeren har bragt til kommunikationen. F.eks. kan der vedhæftes links, billeder, videoer og sammensættes smiley'er til at klargøre ens holdninger til et emne. Kommentatorerne vælger selv, 13

om de vil efterlade en kommentar eller ej, ligesom at skribenten vælger om han/hun vil svare eller ej, man er altså afhængig af hinanden for at kommunikationen kommer op og køre. Dette vil blive behandlet yderligere i analyse afsnittet om ansigtsarbejde. En sidste vigtig detalje omhandlende blogs er, at alle kan deltage så længe, at de forholder sig til indlægget. En pointe man bl.a. kan drage ud fra skemaet er, at de teknologiske midler læner sig op af interpersonel kommunikation. Tv'et kan med sine udsendelser vise grædende deltagere, som ivrigt bruger nonverbalt sprog for at få deres følelser ud af skærmen og hjem i stuerne, radioen transmitterer entusiastiske sportsjournalister, hvis stemme hæves til en råben, idet landsholdet scorer. Disse træk og mange flere trækker på den interpersonelle kommunikation, men de er ikke interaktive. Et tv-interview indeholder interpersonel kommunikation, men det er mellem værten og den interviewede, seeren er ikke interaktiv, idet han ikke kan påvirke værten eller den interviewede. Telefonen og computeren som medier muliggør interpersonel kommunikation, i og med de begge har muligheden for at foregå i en løbende intersubjektiv tid, samt er der tale om en tovejskommunikation og spontan feedback kan lade sig gøre. Dog er kommunikationen gennem disse medier stadig med sine begrænsninger, idet at syns- føle- og lugtesansen er fraværende, det er altså interpersonel kommunikation med visse modifikationer (Alrø & Kristiansen, 1997, s. 4). Konversationsanalyse Til at besvare hvordan interaktionen ændrer sig på internettet kontra i virkeligheden er man nødt til redegøre for, hvordan den foregår, og hvordan den kan analyseres. Dette afsnit vil bl.a. tage udgangspunkt i Ian Hutchby og Robin Wooffitts artikel Conversation analysis, som handler om konversationsanalyse. Teoriafsnittet vil afsluttes med en oversigt over begreber, som bruges når der laves en konversationsanalyse dog vil visse begreber kun kort berøres, idet de ikke spiller en rolle for denne opgave. Ian Hutchby beskriver formålet med konversationsanalyse på følgende måde: The aim of CA (konversationsanalyse) is thus to reveal the tacit, organized reasoning procedures which inform the production of naturally occurring talk. (Hutchby & Wooffitt, 2008, s. 1). Ved konversationsanalyse ser man altså på naturlige indtræffende samtaler med henblik på at afsløre de (måske) usagte, ræsonnerende fremgangsmåder. Der ses altså på, hvordan kommunikatorerne forstår og svarer hinanden. Det egentlige formål er at se på den interaktive tilrettelæggelse af den sociale kommunikation (Ibid, s. 14). Fejlagtigt kunne man tro, at konversationsanalyse handler om at forstå sprog som en helhed, men sprog er kun en del af konversationsanalysen. Det handler om, hvordan de deltagende i kommunikationen forstår, eller finder mening i, hvad der ytres (Ibid, s. 16). Man kan 14

altså kun rigtig forstå en ytring, hvis man kender den sekventielle kontekst (Nielsen & Nielsen, 2005, s. 28). Ifølge sociologi professoren John Heritage kan konversationsanalyse koges ned til fire grundlæggende punkter: 1. Interaktion er strukturelt organiseret. 2. Interaktionelle bidrag er både kontekstbetingede og kontekstskabende. 3. De to ovenstående forhold indebærer, at ingen detalje i en sproglig interaktion på forhånd kan afvises som tilfældig eller interaktionelt irrelevant. 4. Detaljerede undersøgelser af sociale interaktioner opnås bedst gennem studier af data, der stammer fra autentisk talesprog (fra Nielsen & Nielsen, 2005, s. 29). En vigtig pointe er dermed, at ytringer er kontekstbetingede, samt at en hver ytring har potentialet til at skabe en ny kontekst, som kommunikatorerne skal forholde sig til. Begrebsoversigt for konversationsanalyse Følgende afsnit er en oversigt over nogen af de begreber, som man ofte vil gøre brug af i beskæftigelse med konversationsanalyse. De er skrevet på grund af 3. kapitel i Mie Femø Nielsen & Søren Beck Nielsens bog; Samtaleanalyse. Handlinger: En basal enhed i interaktionen. Sociale handlinger er bl.a. invitation, irettesættelse, ros, afslag, tilbud, accept, redegørelse, spørgsmål, forklaring, undskyldning og anklage m.fl. Handlinger er et abstrakt begreb, idet det har vist sig svært at klassificere forskellige sproghandlinger f.eks. kan et spørgsmål have mange funktioner i en interaktion. Når der ses på handlinger, ses de altså i kontekst med resten af kommunikationen, stilles der for eksempel et retorisk spørgsmål vil man ud fra konteksten kalkulere sig frem til, hvilken funktion handlingen har (Nielsen & Nielsen, 2005, s. 30-34). Intersubjektivitet: Turtagninger under samtaler er, som tidligere påpeget, kontekstsensitive, dvs. at hver tur skal ses på med den forrige kommunikatorers turenhed i baghovedet, da dette er turenhedens primære kontekst. I konversationsanalyse vil man se på, hvordan talere forstår hinanden ud fra deres ture. F.eks. hvis taler1 siger A og taler2 i sin tur så siger B på baggrund af taler1's tur vil der kunne udledes, at taler2 ikke har forstået, hvad taler1 sagde. Dermed må taler1 i sin næste taletur indlede reparatur, dvs. udrede misforståelser. De samtalende viser dermed løbende, hvad deres forståelser til det sagte er, og om disse forståelser er rigtige. Dette forhold for fællesforståelse kalder Schegloff og Jefferson & Sacks for intersubjektivitet (fra: Ibid, s. 53-54). 15

Turpar: En ytring (første pardel/fpd) som vil lægge op til et svar (anden pardel/apd). Et eksempel på turpar kunne være den kendte frase tak for mad, som vil være FPD'en, denne efterfølges af et velbekomme, som her vil være APD'en. I et turpar vil der være mindst to dele, produceret af mindst to forskellige personer. Ved turpar forventes der desuden et passende svar, hvor det, hvis dette svar udelades, ellers vil skabe forvirring i samtalen. Et andet eksempel på et turpar kunne være et spørgsmål i samtalen. Spørgsmålet vil være FPD'en, og svaret vil dermed være APD'en. Et svar på spørgsmålet vil være forventet af afsenderen af FPD'en, hvilket dermed påviser, at kommunikatorer mha. turpar kan diktere et forløb i en samtale (Ibid, s. 61-63). Dette leder videre til et underpunkt inden for turpar. Præferencebegrebet: Under turpar kan man tale om præference-begrebet. En FPD kan, som sagt, lede op til en specifik respons, som enten kan være præfereret eller dispræfereret. Et eksempel på dette kunne være Vil du med i biografen?. Her må man som udgangspunkt gå ud fra, at et ja vil være ønsket, og dermed være det præfererede svar, mens nej vil være det dispræfererede svar. Schegloff skelner mellem tre former for præferencer: Sekventiel præference, praksis-præference og personlig/psykologisk præference. Sekventiel præference er når FPD'en styrer valget af APD'en, dvs. der lægges op til en specifik APD, skulle den forventede APD ikke imødekommes vil der være tale om dispræference. Praksis-præference handler om udseendet af responsen. Her er altså kun tale om APD-designet. Skulle et afslag på en invitation fremsættes tøvende, stammende og med forklaringer vil APD'en (oftest) være dispræfereret. Personlig/psykologisk præference handler om deltagernes personlige tilhold. Det er denne form, som gør sig gældende i dagligdags tale, når man snakker om hvad man gerne vil og hvad man ikke vil. Det er altså noget psykisk, hvilket man sjældent vil se på i arbejdet med konversationsanalyse. Der findes en række begreber inden for konversationsanalyse, som er blevet frasorteret, idet de ikke var anvendelige til analyse af bloggen. Begreberne blev valgt fra, fordi de i høj grad havde med overlappende tale og afbrydelser at gøre, da dette ikke kan forekomme på blogindlægget, virkede det som et spild at bruge plads på. Ansigtsarbejde Følgende teoriafsnit vil i høj grad skrives på baggrund af Erving Goffmanns teorier om ansigtsarbejde. Afsnittet skal lægge grobund for en analytisk belysning af, hvorvidt Erving Goffmanns teorier også kan overføres til den medierede (i dette tilfælde skriftlige) interpersonelle kommunikation. 16

Man kan hævde, at der ved en hver sproglig interaktion for alle parter vil være ansigtsarbejde involveret. En persons 'ansigt' skal i denne sammenhæng forstås som personens offentlige selvværd, dvs. den måde man ønsker de andre interagerende skal se én, om det så er med respekt, medfølelse eller andet (Bülow-Møller, 2003, s. 214-215). Erving Goffmann skriver: Ethvert menneske lever i en verden af sociale møder, hvor han enten bliver inddraget i ansigt til ansigt-kontakt eller i medieret kontakt med andre deltagere. I hver af disse kontakter er tilbøjelig til at praktisere det man nogle gange kalder en linje det vil sige, et mønster af verbale og non-verbale handlinger der udtrykker hans opfattelse af situationen og derigennem hans vurdering af deltagerne, især ham selv (Goffmann, 2004, s. 39). En linje kan både være intentionel og ikke intentionel, men ligegyldigt om kommunikatoren er bevidst om sin anlagte linje, så skal de øvrige deltagere forholde sig til de indtryk, som de anlagte linjer fortæller om de deltagende. Goffmann definerer desuden begrebet ansigt i forlængelse af linje-begrebet. En person bærer / opretholder et ansigt, når linjen, som han anlægger, i praksis gengiver et billede af ham der er internt konsistent, samt når linjen bliver støttet og bekræftet af andre deltagere i situationen (Ibid, s. 40). Erving Goffmann påpeger tilmed, at det er muligt at bære det forkerte ansigt, hvilket er når den linje som personen først havde opretholdt på en eller anden måde ikke stemmer overens med personens sociale værd. En person kan også siges at være uden ansigt, hvilket er når man deltager i en interaktion uden at bære en linje, som vil være passende i en sådan interaktion (Ibid, s. 41). At være i besiddelse af et (passende) ansigt vil ofte give personen selvtillid og sikkerhed. Modsat hvis man bærer det forkerte ansigt, vil man oftest føle skam og føle sig underlegen når folk driller hinanden er det ofte for at få den anden til at miste ansigt/vise det forkerte ansigt. Goffmann beskriver også, hvordan det af kommunikatorer forventes, at de har en vis form for selvrespekt, samtidig med at det forventes, at der er en vis grad af hensynstagen. Deltagere i en interaktion har et ansvar for hinanden, og der vil blive gået et vist stykke for, at de andres følelser og ansigt bliver skånet. Ved møder vil der oftest være en gensidig accept af de linjer, der fra starten er blevet pålagt af deltagerne. Er linjen anlagt vil både indehaveren samt de øvrige deltagere bygge deres efterfølgende reaktioner på den. Skulle personen ændrer den lagte linje radikalt, vil det skabe forvirring ved mødet (Ibid, s. 42-45). 17

Ansigtsarbejde er ifølge Goffmann (2004, s. 42, 45-47) handlinger, som foretages således, at der er overensstemmelse med ansigtet. At oprette ligevægt, dvs. at undertrykke flovhed i tilfælde af brud på ansigt, er en vigtig form for ansigtsarbejde, idet personen får styr på sin forlegenhed. Man skelner gerne mellem to retninger; en forsvarsvinkel, hvor man bevarer sit eget ansigt, og en beskyttelsesvinkel, hvor andres ansigt forsvares. Inden for ansigtsarbejde beskriver Goffmann nogle begreber, bl.a. undvigeprocessen, hvor man vil forsøge at ændre samtaleemnet/aktivitetens retning. Skulle undvigelsen ikke lykkes, kan korrektionsprocessen finde sted, her adresseres den uundgåede, ansigtstruende begivenhed for, hvad den er: en trussel mod personens ansigt. Når dette er blevet stadfæstet kan personen forsøge at afhjælpe begivenhedens virkninger (Ibid, s. 48-52). En vigtig pointe om ansigtet er, at når et ansigt bliver truet skal der udføres ansigtsarbejde, hvad der så er værd at bide mærke i er, at hvem der gennemfører ansigtsarbejdet er underordnet det kan være den truede, den truende eller et vidne. Manglende ansigtsarbejde fra den ene part, vil skabe en kompenserende indsats fra de andre (Ibid, s. 59). Analyse Herunder følger et analyserende afsnit, hvor der først vil blive redegjort for, hvorfor denne analyse og opgave kan lade sig gøre. Denne redegørelse er baseret på Stig Hjarvards antagelser om de nye medier. Efter redegørelsen vil der blive foretaget en konversations analyse af bloggen DONG og danskheden og indlæggets kommentarer. I analysen vil det således forsøges at besvares, hvorledes den interpersonelle kommunikation kommer til udtryk i et medieret eksempel. Dette, lidt lavpraktiske, eksempel skulle gerne give en naturlig udledning til det diskuterende afsluttende afsnit, hvori det vil ses på, hvorvidt man kan tale om blogformen som en ny kommunikationsform om der her er tale om mødet mellem interpersonel kommunikation og massemedier. Den første del af analysen vil som sagt bestå af en skitsering af, hvorfor denne opgave kan lade sig gøre. Dette vil primært være baseret på Stig Hjarvards antagelser om, hvordan nye medier er baseret på deres forgængere. Dette afsnit vil så lede ud til en gennemgang af Emanuel Schegloffs 14 punkter omhandlende samtaler. Her vil det behandles, hvilke ligheder og forskelligheder der er mellem blogs og reel samtaler, hvilket skal tjene som en forklaring på, hvorfor og hvorledes nogle af begreberne fra konversations analyse, der kan bruges og ikke kan bruges. 18

Hjarvard redegør i sin artikel Simulerede samtaler, hvordan nyere medier er baserede på deres forgængere. Han beskriver, hvorledes den interpersonelle kommunikation har påvirket og formet nyere medier gennem tiden. I sin artikel Simulerede samtaler laver han en gengivelse af medieudviklingen, som er interessant for denne opgave, idet artiklen forklarer, hvordan interpersonel kommunikation har sat sine præg på de nyere medier. Hjarvard udtrykker på den første side af sit essay: [...] For det første kan mediernes udvikling beskrives som en fortsat innovation, der bygger på lighed mellem de forskellige medier. Det ene medie danner model for det næste; det nye medie har ofte de gamle medier som sit indhold etc. Telegrafen blev modelleret efter den fysiske transport, først og fremmest jernbanenettet. [ ] for det andet kan den interpersonelle kommunikation siges at udgøre en særlig vigtig analogi, en grundform eller matrice, for de teknisk medierede kommunikationsformer. På den ene side kan medieudviklingen beskrives som et forsøg på at overvinde den interpersonelle kommunikations begrænsninger, men på den anden side er der også tale om, at den interpersonelle kommunikations karakteristika forsøges genetableret under nye former. Telefonen, radioen, fjernsynet og computeren giver på hver deres måde en mulighed for at tage del i ansigt-til-ansigt-lignende kommunikation over store afstande (Hjarvard, 1997, s. 5). Med dette afsnit åbner Hjarvard sit essay, som fint efterfølges af en masse eksempler på, hvordan nye medier bygger på sine forgængere. Han fortsætter sin artikel med at proklamere, at grunden til at forskellige medieformer minder om hinanden på formniveauet skyldes, at de alle har den interpersonelle kommunikation til fælles. I den forstand at udviklingen af medieteknologier trækker på den interpersonelle kommunikations former for at opnå genkendelighed, da forståelsen fremmes af ligheden (Ibid, s. 6). Et andet argument, som Hjarvard rejser, er, at selvom der findes forskellige medieformer, er der ikke tale om radikalt forskellige kommunikationssprog. Hvis en pige græder i tv'et, telefonen eller under ansigt-til-ansigt-kommunikation, så skal det som regel forstås på samme måde. Udtrykssystemer er således forskellige, men udtryksformerne er det samme (Ibid, s. 7). Mediehistorien inddeles af Hjarvard i to faser. Den første fase henviser til håndskriften og bogtrykkerkunsten (og de heraf afledte medier) som en form for medie, der kunne overskride afstande og fasteholde kommunikation på tværs af tiden. Disse mediers form gjorde således, at de bevægede sig væk fra den interpersonelle kommunikations sansemæssige karakteristik (Ibid, s. 11). Den næste fase var lyd- og billedmedierne (telefon, radio og tv), som var medier, der atter kunne trække på den interpersonelle kommunikation, og som samtidig kunne være tidsligt sammen- 19

faldende. Anden fases medier tilnærmede sig altså den interpersonelle kommunikations karakteristik (Ibid, s. 11). Hjarvard påpeger, at et kendetegn for de nyere medier som radio og tv er, at de er fleksible, idet de har mulighed for både at lave tidsforskydende og tidssammenfaldende programmer, han fortsætter med at sige: Computeren kan i den sammenhæng siges at være kvintessensen af denne udvikling, i og med den muliggør at alle karakteristika kan komme til udtryk i mange forskellige kombinationer. Computeren er ved at udvikle sig til et slags over- eller universalmedie, der integrerer alle andre mediers funktioner og tillader en manipulation af de enkelte komponenter og karakteristika. (Ibid, s. 11) En af de mange kombinationer, som computeren bl.a. kan prale med er medieformen blogs. Blogs kunne siges at være avisens møde med konversationen. Blogs er således en af computerens kombinationer, hvor skriftsproget og den interpersonelle kommunikation blandes. Med dette udtrykt vil dette afsnit afsluttes med et sidste citat fra Hjarvards artikel: I og med at medieformidlet kommunikation på en række punkter har lighedstræk med den interpersonelle kommunikation bliver det muligt at anvende en række teorier og analysemetoder fra en interpersonelle kommunikationsområde til at belyse den medieformidlede kommunikation. (Ibid, s. 6). Dette understøtter, at teorier inden for interpersonel kommunikation kan hjælpe med at belyse det medierede eksempel, som bruges i dette projekt; dog med visse modifikationer. Samtaler versus medieret interpersonel kommunikation I opgavens teoridel blev Emanuel Schegloffs 14 punkter omhandlende samtaler kort benævnt, nedenfor vil det blive gennemgået, hvilke punkter der også gælder den medieret interpersonelle kommunikation, baseret på og med eksempler fra blogindlægget DONG og danskheden. De 14 punkter er taget fra et afsnit i Mie Femø Nielsen og Søren Beck Nielsens bog Grundlæggende begreber fra 2005. 1. Talerskift foregår. Kommunikatorerne har dermed mulighed for at få ordet. - Der sker klare talerskift i dialog på nettet. Blogindlægs forfatteren, Susanne Sayers, begynder selvfølgelig med sit blogindlæg, som derefter kan kommenteres, men først efter at Susanne Sayers har fået udtrykt sig færdig. Men kontra en avis artikel eller et foredrag kan læserne af indlægget kommenterer/stille spørgsmål, som Susanne Sayers så skal forholde sig til. 20

2. Så vidt muligt er der kun en taler ad gangen. - Der kun en taler ad gangen på bloggen. Kommentarerne kan skrives og postes samtidig, men de kan ikke overlappe hinanden; den kommentar, som er skrevet først kommer øverst, hvilket så angives med en dato og et konkret tidspunkt (se figur 3): 3. Overlap (samtidig tale) hænder, men vil oftest være kortvarig. Figur 3: Et udklip fra kommentarsektionen, som angiver tidspunkterne, hvor forskellige kommentarer er kommet ind. (Schegloffs uddybende eksempler er blevet udeladt). - Overlappende tale er ikke gældende ved denne opgaves eksempel på medieret interpersonel kommunikation, da det ikke kan forekomme. 4. Overgange mellem taleture sker primært uden pauser og overlapninger, eller ved små overlapninger eller kortvarige mellemrum. - I og med at kommentarerne er måden, hvor ved læseren af blogindlægget kan svare, gør, at overgangene er uden overlapninger. Pauserne kan dog nemt varierer. Nogle kommentarer vil, som figur 3 viser, have et kort tidsinterval mellem svarene. Mellem andre kommentarer kan der gå flere timer, hvis ikke dage. Dette er altså en form for afvigelse, dog skal det påpeges, at det ikke nødvendigvis ødelægger kommunikationen, det sløver den blot. 5. Turenes orden er ikke fastlagt. Den kan varierer, og der spiller mange faktorer ind i dens orden. Taleren vil dog som regel forholde sig til det før sagte: konteksten i samtalen. - I blogindlægget er turenes orden heller ikke fastlagt. Læserne af indlægget forholder sig til, hvad der er sagt. Modtager Susanne Sayers kritik besvarer hun kommentaren ved først at skrive navnet på den kommentator, hun besvarer: Christian, min pointe er netop, [...] (Journalisten.dk, 2014 DONG og danskheden). På jounalisten.dk er der, som tidligere forklaret i opgaven, et reglement, som man skal følge. Af den grund vil kommentatorerne forholde sig til emnet, da kommentaren ellers vil blive slettet. 6. Turenes længde er heller ikke fast men derimod varierende. - Kommentarerne varierer i længde. Nogle er ikke længere end Smukt, Susanne. Tak for det. (Ibid). Andre er på mange linjer, med mange pointer og holdninger. 7. Samtalens længde er ikke fastlagt på forhånd. - Interaktionens længde på nettet kan variere meget. DONG og danskheden blev lagt op på siden den 29/1-2014, og den sidste kommentar blev skrevet 6/2-2014. Interaktionen er dermed, for nu, 21

ovre, men muligheden for at samle tråden op er der endnu. Modsat ansigt-til-ansigt-kommunikation kan man vende tilbage lang tid efter til en interaktion på blogs og stadig forstå samtalen. 8. Hvad kommunikatorerne siger er ikke fastlagt på forhånd. Dog er der begrænsninger for, hvad personerne kan sige, jf. konteksten i samtalen. - Ligesom med en ansigt-til-ansigt-kommunikation er der begrænsninger for, hvad der kan blive ytret uden at det vækker opsigt. Kommentarerne vil forholde sig til indlægget, men indlægget skal bestemt også forholde sig til noget konkret, da hjemmesiden har et omdømme, det skal leve op til. Dog er der ingen kommentarer, som er fastlagt på forhånd. Der er frit slag, så længe at hjemmesidens regler følges, hvilket også betyder de skal forholde sig til konteksten i indlægget eller de forrige kommentarer. 9. Turdistribution er ikke fastlagt. Enhver deltager kan potentielt være den næste taler. - Alle med en internet kommunikation og en e-mail er en potentiel taler på blogindlægget. Dog forventes det, at man har læst artiklen, da ens kommentar skal være baseret på denne. Der er heller ikke krav om, at man skal svare på kommentarer til ens kommentar. 10. Antallet af deltagere varierer. - Hvem som helst kan deltage. Der er nogle, som er aktive kommentatorer på bloggen og kommenterer mange af indlæggene, mens andre deltager på specifikke emner. Nogen indlæg får masser af kommentarer fra forskellige deltagere, andre får ingen. Det varierer. 11. Tale kan blive afbrudt eller være fortløbende. - Deltagere har ikke mulighed for at afbryde hinandens taleture. Ens kommentarer kan være så lange, som man gider at skrive; altså fortløbende. 12. Den talende taler kan udvælge den næste taler, f.eks. ved personlig henvendelse som ved at stille et spørgsmål. - Man kan i kommentarerne henvise til en tidligere taler, men man kan ikke være garanteret at personen vil respondere. En personlig henvendelse er bestemt en mulighed, men modsat ansigt-tilansigt-kommunikationer kan det være svære at tvinge den næste taler til at tage ordet. Stilles et spørgsmål til en specifik person, kan man også risikere at andre kommentatorer forsøger at svare på spørgsmålet og dermed tager turen. 13. Opbygningen af taleture kan variere, nogen vil bruge lange sætninger, andre kan svare med brug af minimalrespons og få, korte ord. - I det indlæg som fungerer som et eksempel for denne opgave, er der kommentarer med lange sætninger på mange linjer, samt korte svar på en eller to sætninger, men der er ingen eksempler på 22

minimal respons, dvs. ja eller mmh. Det skyldes, at det ikke ville gavne interaktionen, som det ellers modsat ville have gjort i en ansigt-til-ansigt-samtale. 14. Skulle der ske fejl eller brud i kommunikationen, f.eks. ved samtidig talen eller deciderede misforståelser findes der brugbare reparationsmuligheder, som kan tages i brug og dermed udrede problemerne. - Muligheden for at deltagerne taler samtidig er ude af billedet på blogindlægget, dog kan det nemt ske at deltagerne taler forbi hinanden, hvilket der vil blive givet eksempler på i konversations analysen, som er det næste afsnit (de 14 punkter er taget fra: Nielsen & Nielsen, 2005, s. 54-56). Den slaviske gennemgang af Schegloffs 14 punkter viser, at en god del af de basale punkter fra ansigt-til-ansigt-kommunikationen går igen i det anvendte eksempel på medieret interpersonelle kommunikation. Afvigelserne og modifikationerne skyldes primært, at deltagerne ikke kan tale i munden på hinanden, havde kommentarfunktionen været i en chat-form, dvs. kortere, mere prompte svar, ville man kunne snakke om afbrydelser. Man kan altså tale om ganske få afvigelser, endnu engang kan det påpeges den medierede interpersonelle kommunikation bevæger sig op ad ansigt-til-ansigt-konversation, blot har den undergået nogle modifikationer. Konversationsanalyse I teoriafsnittet om konversationsanalyse blev der i begyndelsen oplistet nogle punkter omhandlende typiske træk ved konversationsanalyser. Det første træk var, at interaktion er strukturelt organiseret, ift. blogindlægget bliver strukturen opretholdt af et opslagstidspunkt, som indeholder klokkeslæt, dato og navn. Idet at kommentarerne kan tikke ind, når som helst og af hvem som helst, er opslagstidspunktet med til at danne et strukturelt overblik. Ganske vist fungerer det ikke på præcis samme måde ansigt-til-ansigt-konversation, hvor man deles om ordet og skiftes løbende med overlapninger og afbrydelser, men den medierede form for interpersonel kommunikation er også organiseret. Det næste punkt på listen var; interaktionelle bidrag er både kontekstbetingede og kontekstskabende, hvilket også gør sig gældende på blogindlægget. Samtlige kommentarer tager udgangspunkt i blogindlægget, om det så er ros eller kritik. De interaktionelle bidrag skaber så kontekst, som de andre kommentatorer så kan vælge at forholde sig til, idet det i højere grad er acceptabelt at ignorere hinandens kommentarer på internettet, kontra ansigt-til-ansigt-kommunikation. Dog er kommentarerne til rådighed, og i og med at de er til stede gør, at de bliver kontekstskabende. Et andet punkt var, at de to ovenstående forhold indebærer, at ingen detalje i en sproglig interaktion 23

på forhånd kan afvises som tilfældig eller interaktionelt irrelevant, hvilket er et punkt, som vil blive fulgt, idet de konkrete konversationsanalyse-begreber tages i brug, til at belyse hvad slags konversation, der er tale om. I forlængelse af det sidst nævnte punkt kan man i blogindlægget med dets kommentarer se at intersubjektivitet kommer til udtryk, altså at hver tur skal ses på baggrund af de(n) forrige kommentar(er). Den første tur, set bort fra selve blogindlægget, tages af Jan E., som begynder sin taletur med Vi er både enige og uenige[...] (Journalisten.dk, 2014, DONG og danskheden). Hans tur går dermed med berette, hvad han er enig i, samt hvad han er uenig i. Den næste taletur tages så af Leny M., der indleder sin taletur med at ordene En anden grund til, at du ikke kan vurdere salgets rimelighed, er at salgsaftalen er hemmelig. (Ibid). Leny M. tager altså også udgangspunkt i Susanne Sayers' blogindlæg og prøver således at bygge videre på Sayers' artikel. Der er en klar tendens hos kommentatorerne er at forholde sig til blogindlægget frem for de andre kommentarer. Nogen stiller spørgsmål til indlægget, som f.eks. Christian V. B. og Andreas K., andre forholder sig konstaterende, som Max S.O. og Kate B., mens nogen kommer med nye informationer og konkrete eksempler, som bygger videre på artiklen, som Jan A. H. og Max K. T. Et eksempel på et turpar kan ses, idet at kommentatoren Christian V. B. skriver sin første kommentar Sayers: Hvis danskerne ikke ved hvad det er de er imod så er det vel mediernes ansvar? Eller mener du at et par millioner danskere skal læse regnskaber mv. for at kunne tage kvalificeret stilling? (Ibid). Dette var kun første paragraf af hans kommentar; i hele kommentaren er der i alt seks spørgsmål. Den første pardel er således anlagt, idet Christian V. B. har stillet nogen konkrete spørgsmål, som skribenten Susanne Sayers må forholde sig til. Fire minutter efter at Christian V. B. har postet sin kommentar, besvarede Sayers kommentaren, hvor hun direkte henvender sig til hans kommentar: Christian, min pointe er netop, at det er mediernes ansvar at stille de rette spørgsmål. (Ibid). Hun fortsætter sin kommentar med at svare på samtlige af de punkter han bragte op. I følge sociologen Harvey Sacks har personen, som stillede spørgsmålet en reserveret plads til at komme ind og forholde sig til svaret, en såkaldt post-svar-slot (fra: Nielsen & Nielsen, 2005, s. 63). Christian V. B. følger også op på svaret med yderligere spørgsmål, som Sayers så atter besvarer, hvorefter turparet slutter, idet Christian V. B. ikke skriver mere. Et andet eksempel, der er værd at nævne, er Leny M., som i sin første kommentar kun er konstaterende, hvor hun kommer ind på et punkt, som Sayers ikke har nævnt i sit blogindlæg. Sayers kommenterer ikke på Leny M.'s første kommentar, hvilket får Leny M. til at prøve igen. Anden gang 24

forsøger Leny M. med at lægge op til et turpar med Sayers, dette gøres både ved at Leny M. adresserer Sayers direkte, samt ved at stille sin første kommentar nu som et spørgsmål: Susanne, jeg er helt enig i, at medierne skal stille de rigtige spørgsmål. Men hvordan vil du have, de skal gøre det, når regeringen hemmeligholder aftalen? Det mangler du at forholde dig til. (Journalisten.dk, 2014, DONG og danskheden). Dog forbliver Leny M.'s kommentarer svarløse, og Leny M. stopper derefter med at kommentere. Christian V. B. og Sayers' turpar er også et godt eksempel på intersubjektivitet, hvor den ene part har misforstået den anden, og der således må foretages reparatur. Christian V. B. stiller spørgsmålet: Og så angiver du i ovenstående indlæg at Goldman Sachs "stiller med en betydelig sjat penge". Mener du at Goldman Sachs stiller med risikovillig kapital? I så fald er Børsens nyhedsredaktør vist ganske alene med det synspunkt. (Ibid), hvortil Sayers' svar lyder: Hvad angår formuleringen 'en betydelig sjat penge', er den valgt med omhu. [...] Jeg tager stilling til, at en del af journalistikken om salget er dårlig og populistisk., Sayers går således ind og udreder misforståelsen, der er opstået hos Christian V. B. I den sidste kommentar fra Christian V. B. slutter han med et spørgsmål med sekventiel præference; Når du angiver at medierne "løber efter folkestemningen" så er det jo en gratis omgang - For som redaktør kunne du netop have forhindret den problemstilling. Ikk' sandt? (Ibid), med de to sidste ord, slår han fast, hvilket svar han forventer: et nikkende jo. Sayers' svar bliver dog et dispræfereret svar, idet hun stiller sig delvist uenig; Det handler om journalistikken om Dong-sagen og ikke kun Børsens journalistik (som jeg naturligvis er med til at præge, når jeg er nyheds-redaktør). Der har - som jeg også udtrykkeligt skriver - været gode og lødige artikler[...] (Ibid). Hvad kan man uddrage af konversationsanalysen? Først og fremmest at kommentatorerne primært forholder sig til blogindlægget og dets emne, idet de poster deres kommentarer. Dernæst at Sayers først viser interesse for kommentarerne, når de stiller spørgsmål til hendes journalistiske praksis, og hun dermed står for skud. Dette sås, idet at det kun var Christian V. B., hvis kommentarer blev behandlet, modsat f.eks. Leny M.'s kommentar, som ellers adresserede Sayers ligesom Christian V. B.'s kommentarer havde gjort. Interaktionen er dermed primært Sayers, som udreder misforståelser og forsvarer sine udsagn. Mens at kommentatorernes mål med kommunikationen for nogle er at udtrykke uenighed, for andre at udtrykke begejstring og for størstedelen at udtrykke deres holdninger og undring. 25

Ansigtsarbejde Erving Goffmann gjorde det klart, at man ved interaktion vil have en tendens til beskytte sit offentlige selvværd, men gælder dette også, hvis interaktionen foregår over internettet, hvor alle deltageres fysiske ansigter er skjult? I følgende vil blogindlægget blive gennemgået på baggrund af de allerede gennemgåede teorier om ansigtsarbejde af Goffmann. Det står meget klart, hvem Susanne Sayers er, og hvordan hun gerne vil opfattes. Foruden at hendes blogindlæg indledes med et seriøst miniature billede, så bliver hendes beskæftigelse også præsenteret; nyhedsredaktør på Børsen. Det fastslås derfor hurtigt, at hun er journalist. Hun anlægger en seriøs linje allerede i begyndelsen af artiklen, hun viser sin journalistiske integritet ved at henvise til kilder Danskerne er massivt imod et salg af Dong. Det har flere meningsmålinger (senest her 1 ) de seneste dage slået fast. (Ibid). Hun inddrager sig selv som en undrende journalist, og hendes anlagte ansigt formaner sig til at være seriøst med faglig stolthed. Dette ansigt anerkendes af størstedelen af læserne, idet de enten roser artiklen, som Max S. O.; Endelig en fornuftig, journalistisk stemme. Tak til Susanne Sayers. (Ibid), der ligefrem støtter hendes ansigt. Mens andre nøjes med at forholde sig enige eller blot undlader at kritisere Sayers' journalistiske kundskaber, som Jan E.; Vi er både enige og uenige[...] (Ibid), som fortsætter sin kommentar med at fremsætte sin egne observationer og fortolkninger, hvormed han bekræfter hendes ansigt. Blandt kommentatorerne er der dog en, der ihærdigt forsøger at få Sayers til at miste ansigt, nemlig Christian V. B. Allerede i hans første kommentar vælger han en aggressiv tilgang, hvor han flere gange stiller spørgsmålstegn ved Sayers' journalistik; Mener du at Goldman Sachs stiller med risikovillig kapital? I så fald er Børsens nyhedsredaktør vist ganske alene med det synspunkt. (Ibid) og Eller screener du bare hvad der tilfældigvis lander på dit skrivebord? (Ibid). Disse kommentarer emmer ikke lige frem af den hensynstagen, som Goffmann beskrev. Dermed er Sayers ansigt truet, og for at undgå at miste ansigt, påbegyndes der ansigtsarbejde. Ganske kort tid efter Christian V. B.'s ansigts truende kommentar svarer Sayers tilbage, hvor hun forsøger at genoprette sit journalistiske ansigt. Dette gør hun ved at påpege, hvad hun forsøgte at undersøge i sin klumme, som modstrider de pointer, som Christian V. B. havde rejst. Sayers får på den måde oprettet ligevægt, og det mulige brud på hendes ansigt blev afværget af hende selv. 1 Det understregede her var et link til en meningsmåling på epn.dk 26

Christian V. B. skriver så endnu en kommentar, hvori han atter forsøger at skabe et brud på Sayers' ansigt; For så har du som redaktør ikke alene svigtet læserne men også journalisterne (Ibid) og For som redaktør kunne du netop have forhindret den problemstilling. Ikk' sandt? (Ibid). Endnu en gang må Sayers så forsøge at oprette ligevægt; [ ] mit ærinde med klummen er ikke at finde ud af, hvad der er op og ned i Dong-sagen. Det handler om journalistikken om Dong-sagen og ikke kun Børsens journalistik[...] (Ibid), her får Sayers så atter oprettet ligevægt, og korrespondancen med Christian V. B. slutter. Man kan spørge sig selv om, hvor vidt der er tale om ansigtsarbejde, når Susanne Sayers ikke svarer på spørgsmål, f.eks. den førnævnte Leny M.'s spørgsmål. Det er ikke til at sige, om Sayers gør brug af undvigelsesprocessen, fordi hun ikke kunne finde et svar, eller om hun blot har udeladt et svar, fordi spørgsmålet ikke var ansigts truende. Her falder teorien om ansigtsarbejde lidt til jorden, når den bruges på medierede samtaler, idet man ikke har det nonverbale og andre parametre til at bakke ens analyse op. Når det så er sagt, er Goffmanns teorier om ansigtsarbejde bestemt også brugbare til medieret interpersonel kommunikation, dog skal der bruges visse modifikationer. Diskussion I følgende diskussions afsnit vil det forsøges at løfte optikken fra det specifikke blogindlæg fra Journalisten.dk, til at se på blogmediet generelt. Diskussionens funktion er således at få opgaven fra det specifikke til det mere generelle, dvs. fra et mikro-niveau til et makro-niveau. Der vil blive hentet teorier ind fra bl.a. Stig Hjarvard, Jens F. Jensen og andre teoretikere, hvis opgave det vil være at belyse om der kan være tale om en ny form for kommunikation. I løbet af opgaven er begrebet nonverbalt kommunikation blevet nævnt et par gange, ofte i forlængelse af en definition på interpersonel kommunikation. Dette skyldes, at nonverbal kommunikation fylder meget i ansigt-til-ansigt-kommunikation. Nonverbal kommunikation har i denne opgave ikke sit eget teoriafsnit, hvilket skyldes at kommunikation på internettet hovedsageligt er skriftlig, men i og med at projektets formål er at undersøge forskellen mellem ansigt-til-ansigt -og medieret interpersonel kommunikation vil det nonverbale aspekt af samtaler blive behandlet i diskussionen. Nonverbal kommunikation kan kort defineres som kommunikation, hvor der ikke bruges ord. Inden for nonverbal kommunikation er der en masse begreber, hvor især tre stikker ud; kropssprog, haptics og paraverbal kommunikation. Kropssprog er et vigtigt element inden for det nonverbale, her ser man på de kommunikerendes brug af kroppen, f.eks. ved håndbevægelser og afstand til de 27

andre kommunikatorer. Haptics er berøring, f.eks. et prik på skulderen og paraverbal kommunikation er ikke-sproglige elementer i talen som tonefald, tempo og pauser (Grodal, 1997, s. 20; Stewart og Logan, 1999, s. 77-81). Figur 2 på side 12, som viser Stig Hjarvard skema, angiver, at computeren som medie muliggør nonverbal kommunikation. Computeren er dog et multimedie, hvilket man er nødt til at tage højde for. Det nonverbale kommer nemt til udtryk, når man f.eks. bruger computeren til visuelle skype 2 - samtaler, hvor både krops -og paraverbalt sprog kommer til syne. Ser man dog kun på blogs, vil det blive klart, at det nonverbale sprog ikke er fremtrædende. På journalisten.dk er indholdet i blogindlæggene og i kommentarerne meget seriøse. Formidlingen er konkret, og det er sprogligt korrekt, hvilket er et resultat af, at hjemmesiden tjener et professionelt formål. Ved andre blogs og interaktioner på nettet er formidlingen knap så formel, og i disse kredse vil man se en skriftlig efterligning på det nonverbale sprog. F.eks. skriver Ian Hutchby Emoticons are textual configurations that are included in a message to lend certain pragmatic or interpersonal effect to what is being conveyed. They generally represent facial expressions, [...] (Hutchby, 2001, s. 175), brugen af emoticons eller smileys, som de også kaldes, er således den medierede kommunikations svar på ansigtsudtryk/mimik, og ligesom mimik ved ansigt-til-ansigt-kommunikationen kan emoticons med deres simulererede følelser tjene et virvar af formål (Hutchby, 2001, s. 175). I takt med at internettet er blevet mere udbredt er der således blevet udformet flere måder, hvorved man ved computer-kommunikation kan formidle ens holdning på andre måder end skrift. Et eksempel på dette kunne være populært internet fænomen kaldet memes 3, som tjener det samme formål som smileys; at udtrykke en bestemt følelse. På visse sider kan man validere hinandens kommentarer med en såkaldt like -funktion. Dette er den medierede kommunikations svar på en tommelfinger opad eller et anerkendende nik (Jensen & Tække, 2013, s. 222). Efter at den populære side Facebook.com begyndte at bruge like - funktionen, er denne funktion blevet anvendelig på langt flere sider, bl.a. på blogs, f.eks. bloggen mandagmorgen.dk. Derudover tillader mange internetsider links i deres kommentarsektioner, hvormed kommentatorerne kan finde videoer til konkret at udtrykke deres holdning. 2 Skype er en VoIP-telefonservice. Skype kan anvendes til IP-telefoni, dvs. telefonopkald mellem computere. Har man webcam, kan man foretage videoopkald (skype.com, 2014, features) 3 A "meme" is a virally-transmitted cultural symbol or social idea (netforbeginners.com, 2014, what is a meme?). Memes er således et visuelt udtryk, som afspejler en specifik følelse. Der hersker en social enighed på internettet, hvad disse memes skal tolkes som. 28

Så selvom at det ikke var synligt i det valgte blogindlæg, findes der dog mange måder, hvorved de interagerende på internettet kan bruge nonverbalt sprog selv i skriftlige sammenhæng, ganske vist i medieret format, men dog stadig udtryksfuldt. På blogs som ikke er så professionelle som journalisten.dk vil man også se en skriftlig efterligning af paraverbalt sprog, fx vil det fremstå som en hævet stemme/råben, hvis teksten er skrevet i kapitæler, eventuelt efterfulgt af et overdrevet antal udråbstegn. Ligeledes kan man på visse sider mindske skriftstørrelsen ved brug af sider, som f.eks.; http://txtn.us/tiny-text, ˢᵒᵐ ᵐᶦᶰᵈˢᵏᵉʳ ᵗᵉᵏˢᵗᵉᶰ, således det kan opfattes som en hvisken. Pauser kan fremmanes ved et kreativt brug af tegnsætning, f.eks. ved at sætte punktummer midt i en sætning eller lignende (Sprogmuseet.dk, 2010, skriftlighed og kommunikationsteknologier). Dorthe Duncker, formand for Dansk Sprognævn, skriver De interaktionelle betingelser for skriften kommer hermed mere og mere til at ligne dem der gælder for talen, og det åbner mulighed for at de dynamikker vi ellers kun har kendt fra talen, kan begynde at virke i skriften også[...] (Sprogmuseet.dk, 2010, Konsekvenser ved de nye skribentmønstre). Hvad Duncker har beskrevet her, er også det, som dette projekt gerne skulle have belyst; at der hives elementer ind fra talesproget til de skriftlige medier. I takt med at den medierede interpersonelle kommunikation vinder ind i hver mands hverdag, vil forskellen mellem ansigt-tilansigt-interaktion og medieret interpersonel kommunikation være mindskende. Duncker fremstiller, hvordan at skriftsproget forblev homogeniseret som et resultat af massemedierne, men at internettet med dets muliggørelse af feedback, selv på massemedier, fjerner denne ensartethed. Om dette er sandt vil ikke blive behandlet, i stedet vil der blive set på lighederne mellem massekommunikation og interpersonel kommunikation, med henblik på at kunne sige noget om bloggen som medieform. 29

Stig Hjarvard har lavet en teoretisk sammenligning mellem interpersonel -og massekommunikation. Som skemaet gerne skulle udpensle, mener Hjarvard, at der er flere punkter, hvor interpersonel- og massekommunikation minder om hinanden. Han mener, at defineringen af en mediegenre tjener det samme formål, som en situationsdefinition ved en samtale, nemlig at præcisere hvilken slags kommunikativ interaktion, der foregår. I følge Hjarvard er genrebestemmelsen ligesom situationsdefinitionen ikke en statisk proces, men derimod en dynamisk proces (Hjarvard, 1997, s. 12). Figur 4: Stig Hjarvards 2. skema (Hjarvard, 1997, s. 12). Hjarvard fortsætter sin artikel med at beskrive massekommunikation, bl.a. kommer han ind på, hvordan modtager ved massekommunikation ikke har et reelt ansvar for kommunikationens forløb. Denne lettelse for ansvar gør ikke kun, at modtageren kan forlade kommunikationen når som helst, det betyder også, at modtageren kan udvise større koncentration om det formidlede. Modsat interpersonel kommunikation skal modtageren ikke være klar på at give det rigtige svar og sende de rigtige signaler, men kun afkode afsenders besked. Hjarvard påpeger også, at afsender så må være opmærksom på denne øgede bevidsthed hos modtager (Ibid). Punkterne i Hjarvards skema er altså tæt beslægtet, de er praktisktalt en gradbøjning af hinanden. I forlængelse af dette vil et citat af professor Nick Couldry blive nævnt: når næsten alt symbolsk indhold er digitalt, og mange platforme indeholder både masse-produceret indhold og interpersonel kommunikation, udviskes forskningens gamle opdeling mellem 'massemedier' og generel 'kommunikation' (fra: Jensen & Tække, 2013, s. 212). Dette citat viser godt, hvad computeren gør ved kommunikationen som det universalmedie computeren nu er. 30

Bloggen er et fint eksempel på denne udvikling. Bloggen har aspekter fra både massekommunikation men også fra interpersonel kommunikation. Blogindlæg i sig selv er så at sige massekommunikation. De svarer til en avis artikel, idet de går ud til et bredt publikum (Hjarvard, 1997, s. 11). Feedback muligheden ophæver på sin vis avis artiklens punkt-til-punkt system (dvs. et netværkssystem, hvor ét punkt forbindes til alle de øvrige punkter i en envejstransmission), i det kommentar-sektionen tillader modtager at tage kontakt til skribenten og omvendt. Således bliver kommunikationen tovejs frem for envejs. Man er derfor nødt til at spørge sig selv, hvilket term passer så på blogmediet? Det er blevet klargjort, at blogformen både indeholder elementer fra masse- og interpersonel kommunikation. Det kan altså konkluderes, at der er tale om en hybridform inden for medier. Den opdelende optik som tidligere mediestudier har pålagt masse- og interpersonel kommunikation er forældet, og som Couldry skrev, er man nødt til at tage højde for opdelingen mellem medier udviskes i takt med at kommunikationsformerne blandes. På baggrund af diskussionen kan der med belæg argumenteres for at med computeren som et nyt frembrusende medie (og med bloggen som medieform) er der opstået en ny form kommunikation. Denne kommunikationsform blander elementer fra massekommunikation og interpersonel kommunikation, som, inspireret af Jens F. Jensen (2000, s. 53), passende kunne kaldes interpersonel massemedie. Konklusion På baggrund af analysen kunne det ses, at det valgte blogindlæg delte mange ligheder med en teoretisk forståelse af ansigt-til-ansigt-kommunikation. Schegloffs 14 punkter lavede en overskuelig gennemgang af ligheder mellem interpersonel kommunikation og den medierede udgave af samme. Konversationsanalysen viste sig brugbar på blogindlægget, og selvom interaktionen ikke var lang, så man eksempler på turpar og andre træk, som ellers gør sig gældende i ansigt-til-ansigt- kommunikation. Med afsnittet om ansigtsarbejde blev det påvist, at ansigtsarbejde også er brugbar til analyse af interpersonel kommunikation på nettet. Analyse afsnittet viste overordnet set, at den medierede interpersonelle kommunikation lå tæt op ad ansigt-til-ansigt-kommunikationen, dog skulle der tages forbehold, for selvom den medierede kommunikation mindede om ansigt-til-ansigtkommunikation var de dog ikke så ens, at man uden overvejelser kunne anvende teorierne. Nogle af de tanker, man skulle gøre sig var bl.a. at ved den medierede form for interaktion skete der ikke overlap, og i takt med at man ikke kan aflæse sine medkommunikatorers nonverbale sprog kan visse ytringer fejltolkes. 31

I diskussionen blev emnet løftet, således at der ikke kun sås på indlægget, men på den medierede kommunikation mere generelt. Her blev det påvist, at det øgede brug af medieret kommunikation har fået brugerne til at imitere ansigt-til-ansigt-kommunikationens nonverbale sprog ved et kreativt brug af tegnsætning. I diskussionen blev det også behandlet, hvordan den medierede kommunikations blanding af interpersonel kommunikation og massemedier kan ses som en ny form inden for kommunikation; en form for interpersonel massekommunikation. Så vores verden er ikke den samme, som den var for blot få årtier tilbage den er (mindst) en kommunikationsform rigere. Det nye medie indeholder dog træk fra de ældre medier, hvilket medbringer ligheder, men de ville ikke være nye medier, hvis der ikke også var afvigelser. Projektet skulle gerne have påvist både nogle af de mange ligheder, men sandelig også nogle af de mange afvigelser. De nye medier giver altså en masse nye muligheder inden for kommunikation, men både opbygningen og virkemidlerne i den interpersonelle kommunikation varierer ift. om den er medieret eller ej. 32

Litteraturliste Alrø, H., & Kristiansen, M. (1997). Kan du se, hvad jeg sagde? - mennesker ansigt til ansigt. Roskilde: Forlaget Holistic. Bülov-Møller, A. M. (2003). Pragmatik. I: Herslund, M., & Jensen, B. L., Sprog og sprogbeskrivelse. København: Samfundslitteratur. Fak.hum.aau.dk (2014). Studieordning for Humanistisk Informatik. Lokaliseret den 21. april 2014 på http://www.fak.hum.aau.dk/digitalassets/82/82503_ba_huminf_feb2014.pdf Grodal, T. K. (1997). Kropssprog i medieret form. I: Borker, L., Bruun, H., Jantzen, C., Jauert, P., Poulsen, K. K., Søndergaard, H., & Tufte, T., MedieKultur. 26. Aarhus N.: MedieKultur. Hjarvard, S. (1997). Simulerede samtaler om forholdet mellem interpersonel kommunikation og medieformidlet kommunikation. I: Borker, L., Bruun, H., Jantzen, C., Jauert, P., Poulsen, K. K., Søndergaard, H., & Tufte, T., MedieKultur. nr. 26. Aarhus N.: MedieKultur. Howstuffwork.com. (u.å.). Blogging Basics. Lokaliseret d. 18. april 2014 på http://computer.howstuffworks.com/internet/social-networking/information/blog1.htm Hutchby, I. (2001). Conversation and Technology: from the telephone to the internet. Cambridge: Polity. Hutchby, I., & Wooffitt, R. (2008). Conversation Analysis. Cambridge: Polity. Interloc.auu.dk. (u.å.). Metode og analysemodel. Lokaliseret d. 3. maj 2014 på http://www.interloc.aau.dk/index.php?id=25 Jensen, J. F. (2000). Medielandskabet Post Mediasaurus? I: Borker, L., Hjarvard, S., Jantzen, C., Løngreen, H., Rasmussen, T. A., Søndergaard, H., & Tufte, T., MedieKultur. nr. 31. Aarhus N.: MedieKultur. Jensen, J. L., & Tække, J. (2013). Facebook. Fra socialt netværk til metamedie. Frederiksberg C: Samfundslitteratur. Journalisten.dk. (2014). DONG og danskheden. Lokaliseret d. 18. april på http://journalisten.dk/dong-og-danskheden Journalisten.dk. (u.å.). Om Journalisten. Lokaliseret d. 21. april 2014 på http://journalisten.dk/side/om 33

Journalisten.dk. (u.å.). Retningslinjer for debat. Lokaliseret d. 21. april 2014 på http://journalisten.dk/retningslinjer_for_debat Juul, S., & Pedersen, K. B. (2012). Videnskabsteoretiske retninger i projektarbejdet. I: Juul, S., & Pedersen, K. B. Samfundsvidenskabernes videnskabsteori. København: Hans Reitzels Forlag. Laursen, M. H. (2013). Abduktiv læreprocesser. Lokaliseret d. 4. Maj 2014 på abduktiv.dk/abduktive-læringsprocesser/ Netforbeginners. (2014). What is a meme? What are Examples of Modern Internet Memes?. Lokaliseret d. 12. maj 2014 på http://netforbeginners.about.com/od/weirdwebculture/f/what-is-an- Internet-Meme.htm Nielsen, M. F., & Nielsen, S. B. (2005). Samtale analyse. København: Forlaget Samfundslitteratur. Olsen, P. B. (2003). Metode i problemorienteret projektarbejde. I: Olsen, P. B. & Pedersen, K. Problemorienteret projektarbejde en værktøjsbog. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag, Skype.com. (2014). Funktioner. Lokaliseret d. 12. maj 2014 på http://www.skype.com/da/features/ Sprogmuseet.dk. (2010). Hvad sker der med dansk skriftsprog på internettet?. Lokaliseret d. 12. maj 2014 på http://sprogmuseet.dk/skriftsprog/hvad-sker-der-med-dansk-skriftsprog-pa-internettet/ Stewart, J., & Logan, C. (1999) Verbal and Non-verbal Dimensions of Talks. I: Stewart, J., Bridges Not Walls A book about International Communication. 7. udgave. Washington: McGraw-Hill College. Wikipedia.org. (2014, 17. april). Introduction & Types. Lokaliseret d. 17. april 2014 på http://en.wikipedia.org/wiki/blog 34

Pensumliste (Copypastet fra semesterbeskrivelsen) Kommunikationstræning: Alrø, H. & Kristiansen, M. (2006). Et dialogisk perspektiv. In: M.S. Nielsen & G. Rom (Eds.). Perspektiver på kommunikation i sundhedsfaglige professioner. København: Munksgaard. Kvalitativ metode: Jordan, B. & Hendersen, A. (1995). Interaction Analysis: Foundations and practice. The Journal of the Learning Sciences,4(1). Rasmussen,T. A. (1997), Video mellem samtale og observation. In: Alrø, H. & Dirckinck-Holmfeld,L. Videoobservation. Aalborg: AalborgUniversitetsforlag. Rønholt, Helle, Sven-Erik Holgersen, Kirsten Fink-Jensen og Anne Maj Nielsen (2003): Video i pædagogisk forskning. Krop og udtryk i bevægelse, Københavns Universitet og Forlaget Hovedland, København. Uddrag fra kapitel 6 Didaktiske irritationer af Helle Rønholt, pp. 124-134. "Dansk standard for udskrifter og registrering af talesprog, 2. udgave (1992), Nyhedsbre-vet SNAK, Odense Universitet. Medierede interpersonelle kommunikationsprocesser: Meyrowitz, Joshua (1985), No Sense of Place. The Impact of Electronic Media on Social Behavior. New York: Oxford University Press (LÆS kapitel 3: "Media, Situations, and Behavior") Kember, Sarah & Joanna Zylinska (2012): Life After New Media. Mediation as a Vital Process, Cambridge: MIT Press) (UDDRAG) Sullivan, Nikki (2003): A Critical Introduction to Queer Theory, New York: New York University Press (LÆS: kapitel 5: Performativity, Parody, and Politics) Boyd, Danah (2006). A Blogger s Blog: Exploring the Definition of a Medium. Reconstruction, 6 (4) http://www.danah.org/papers/abloggersblog.pdf Honneth, Axel (2003): Behovet for Anerkendelse, København: Hans Reitzel Danah Boyd and Alice Marwick. (2011): "Social Privacy in Networked Publics: Teens Attitudes, Practices, and Strategies." Paper presented at the Oxford Internet Institute Decade in Internet Time Symposium, September Grimmelmann, James (2013): "The Privacy Virus" in Facebook and Philosophy. What's on your Mind? (ed. D.E. Wittkower) 35

Fausing, Bent: Se Selfie! Selfies og jagten på anerkendelse Fausing, Bent (1999): Bevægende billeder. Om affekt og billeder, København: Tiderne Skifter W. J. T. Mitchell (2005): What Do Pictures Want? The Lives and Loves of Images, Chicago: Chicago University Press (LÆS kapitel 2: What do Pictures Want) Skriftlig kommunikation og retorik Elbow, Peter. (1998) Writing with Power. 2. udgave. New York: Oxford University Press. Lloyd Bitzer: The Rhetorical Situation (+ introduktion) i Rhetorica Scandinavica nr. 3/1997, s. 6-17 Richard Vatz: The Myth of the Rhetorical Situation (+ introduktion) i Rhetorica Scandinavica nr. 15/2000, s. 4-13 Carolyn Miller: Genre som sosial handling (+ introduktion) i Rhetorica Scandinavica nr. 18/2001, s. 17-35 Booth og Gregory: Discovering Your Own Voice and a Range of Social Voices i The Harper & Row Rhetoric. Writing as Thinking. Thinking as Writing, 2. Udg., 1991, kap. 12: s. 285-307 Roger D. Cherry: Ethos vs persona: Self-Representation in Written Discourse i Written communikation 1998, 15: 384-410 Edwin Black: The Second Persona / Den andre persona i Rhetorica Scandinavica 9/februar 1999 (1970), s. 4-16 Christian Kock: Topik i Charlotte Jørgensen og Lisa Villadsen (red.): Retorik, teori og praksis, Samfundslitteratur, 2009, s 115-128 (kap. 6) Ole Togeby: Topoi og Spørgehorisont i Steder i bevidsthedens landskab grene på ideernes træ, Gyldendal 1986, s. 7-29 (Kap. 1-7) NB: nyudgivet på Aarhus Universitetsforlag 2009 Lakoff og Johnson: Begreber vi lever efter i Hverdagens metaforer, Hans Reitzels Forlag 2002 (original udgave 1980), s. 13-31 Jonas Gabrielsen: Topik debattens skjulte niveau i retorikmagasinet nr. 24, december 2009, s. 20-23 Leif Becker Jensen: Skriv så læseren kan se og opleve i Ud af elfenbenstårnet, Roskilde Universitetsforlag, 7. oplag, 2011 (1987) Eva Kihlström: At tale i billeder i Karismakoden udstråling kan læres, Retorikförlaget 2007 Lene Holst Holmgård: Tal kønt i Retorikmagasinet 79/2011 Socialpsykologi og mikrosociologi Kristiansen, M. (2003): Hjælper mellem fag-person, relation og kontekst - refleksioner over fortid, 36

nutid og fremtid i I. Weicher & P. Fibæk Laursen (Eds.). Person og profession. Værløse: Billesø & Baltzer, kap. 12, pp. 242-258. Freud, S (1977 [1911]): Om forglemmelser af visse navne i Psykoanalyse, litteratur, tekstteori. Tradition og perspektiver. Borgen, Valby. pp. 13-20. George Herbert Mead (2005 [1934]): Selvet og det subjektive, Jeg et og Mig et i Sindet, selvet og samfundet. Akademisk Forlag. pp 192-205. Jens Glebe-Møller 1996: "Livsverden og system"i Jürgen Habermas. En protestantisk filosof. Gyldendal, København. pp. 49-67. Habermas (1976): "Some distinctions of universal pragmatics". I Theory and Society, 3, 1976. pp. 155-167. Kristiansen, M. & Bloch-Poulsen, J. (2000): Den anden eller imellem? dialog med Rogers i M. Kristiansen & J. Bloch-Poulsen. Kærlig rummelighed i dialoger om interpersonel organisationskommunikation. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, kap. V,1, pp. 194-215. Davies, B. & Harré, R. (1990): Positioning: The discursive production of selves i Journal for the Theory of Social Behaviour, 20 (1) Jørgensen, M. & Phillips, L (1999): Diskurspsykologi i Diskursanalyse som teori og metode. Frederiksberg: Samfundslitteratur, kap. 4, pp. 105-126. Burr, V. (1995): Introduction i An Introduction to Social Constructionism. London: Routledge, pp. 1-16. Goffman, Erving (2004): Om Ansigtsarbejde i Erving Goffman: Social samhandling og mikrosociologi, En tekstsamling (eds. Michael Hviid Jacobsen og Søren Kristiansen), Hans Reitzels Forlag, København, pp. 39-75. (Moodle) Goffman, Erving (2004): Samhandlingsordenen i Erving Goffman: Social sam-handling og mikrosociologi, En tekstsamling (eds. Michael Hviid Jacobsen og Søren Kristi-ansen), Hans Reitzels Forlag, København, pp. 280-319. Aubert, Vilhelm (1979): Sosiologi. 1. Sosialt samspill, Universitetsforlaget, Oslo. Kapitel 6: Sosial rolle. Mik-Meyer, Nanna og Kaspar Villadsen (2007): "Magtens former. Sociologiske perspek-tiver på statens møde med borgeren", Hans Reitzels Forlag, København, pp. 43-67. Levin, Irene og Jan Trost (2005): Symbolsk interaktionisme. Hverdagslivets samhandling i Michael Hviid Jacobsen & Søren Kristiansen (red.): Hverdagslivet. Sociologier om det upåagtede, Hans Reitzels Forlag, København. Verbale og nonverbale kommunikationsprocesser Hans Arndt: Samtalens grammatik i Sproget. Hverdagens mirakel. Univers 2003. 37

Helle Alrø & Marianne Kristiansen: Kan du se, hvad jeg sagde? mennesker ansigt til ansigt. Forlaget Holistic 1997 [1988]. Helle Alrø: I forlanger for lidt af jer selv i Nomad 3, nr. 2, 1995. Dansk standard for udskrifter og registrering af talesprog 1992: Retningslinjer for udskrifter af dansk talesprog. Nyhedsbrevet SNAK 5. Årgang 1992. Ian Hutchby & Robin Wooffitt (2003). Introduction, What is Conversation analysis i Conversation Analysis. Polity, Cambridge. Mie Femø Nielsen og Søren Beck Nielsen(2005). Grundlæggende begreber i Samtaleanalyse. Forlaget Samfundslitteratur. J.L. Austin (1998 [1962]). Performativer og konstativer, Betingelser for vellykkede performativer og Lokutionære, illokutionære handlinger i Ord der virker, Samleren. Niels Erik Wille (2007). Kapitel 8: Betydning og brug. Semantik og pragmatik i Fra tegn til tekst. Forlaget Samfundslitteratur. Carsten Elbro (1985). At læse mellem linjerne i Danske Studier 1985, Akademisk Forlag. Geoffrey Lecch (2005). Politeness: Is there an East-West Divide? i Journal of Foreign Languages, No. 6, 2005. Torben Andersen (1985). Modalpartikler og deres funktion i dansk i Danske Studier 1982, Akademisk Forlag. John Edelsgaard Andersen (1986). Adverbier sprogvidenskabens stedbørn i Selskab for Nordisk Filologi. Årsberetning 1985-1986. John Stewart & Carole Logan: Verbal and Non-verbal Dimensions of Talks i Bridges Not Walls A book about International Communication. 7th edition. University of Washington, McGraw-Hill 1999. Paul Ekman & Wallace V. Friesen: Repertoire of Nonverbal Behavior: Categories, Origins, Usage, and Coding i Semiotica no 1, eds. Thomas A. Sebeok, Mouton, The Hauge 1969. Mats Ekström: Gaze work in political media interviews i Discourse & Communication 6(3) John Oetzel, Adolfo J. Garcia, Stella Ting-Toomey, (2008),"An analysis of the relationships among face concerns and facework behaviors in perceived conflict situations: A four-culture investigation", International Journal of Conflict Management, Vol. 19 Iss: 4 pp. 382-403 Videnskabsteori Juul, Søren og Kirsten Bransholm Pedersen (2012): "Videnskabsteoretiske retninger i projektarbejdet" i Søren Juul og Kirsten Branshom Pedersen (red.) Samfundsvidenskabernes videnskabsteori, kap. 11, København: Hans Reitzels Forlag 38

Olsen, Poul B. (2003): Metode i problemorienteret projektarbejde i Olsen, P. B. og Pedersen, K. Problemorienteret projektarbejde en værktøjsbog, Roskilde Universitetsforlag, Roskilde, pp 169-190. 39