Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder

Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2010. I denne folder giver ADVODAN en kort introduktion til den nye selskabslov. På vores hjemmeside er introduktionen uddybet, og vi forklarer flere detaljer om loven. Læs mere på www.advodan.dk. Fordele og muligheder Den nye selskabslov mindsker administrative byrder og giver større fleksibilitet i forhold til den enkelte virksomheds situation og behov. Det betyder, at loven kan være med til at styrke danske virksomheders konkurrenceevne. Der er tale om en liberalisering af loven, men den større frihed giver også et større ansvar. Mindre regulering gør det endnu vigtigere, at virksomheder forstår at organisere sig og bevare overblikket over både interne og eksterne processer og arbejdsgange. Det kræver med andre ord en indsats at udnytte mulighederne i den nye lov. Det kan man for eksempel gøre ved at ændre eller opdatere virksomhedens vedtægter eller aktionær- og anpartshaveroverenskomst. ADVODAN anbefaler, at virksomheder tager fat i deres rådgivere allerede nu for at afdække, hvordan lovgivningens nye muligheder kan udnyttes optimalt. Hvem omfatter loven? Den nye selskabslov er en sammenskrivning af aktie- og anpartsselskabsloven. Sammenskrivningen af loven skal skabe ensartede regler for aktie- og anpartsselskaber. Loven tager hensyn til både kreditorer, selskabsdeltagere, investorer, medarbejdere og øvrige interessenter. Loven omfatter: Private selskaber (anpartsselskaber) Offentlige selskaber (aktieselskaber) Offentligt handlede selskaber (aktieselskaber) Forskellen på private og offentlige selskaber er, at offentlige selskaber henvender sig til offentligheden med henblik på investering. Læs også mere på www.advodan.dk 2 > Ny selskabslov, nye muligheder

Stiftelse, kapitalkrav og frie midler Lettere at stifte anpartsselskab Den nye selskabslov nedsætter det minimumsbeløb, der kræves for at kunne starte et anpartsselskab. Beløbet nedsættes fra 125.000 kroner til 80.000 kroner. Det lempede kapitalkrav kan gøre det lettere at stifte virksomhed i selskabsform. Muligheden bør dog ikke udnyttes i blinde. Det er stadig den siddende ledelses ansvar at sikre et solidt, økonomisk fundament for virksomheden også i nedgangstider. Det lempede kapitalkrav skal således ikke ses som et carte blanche til at starte en risikobetonet virksomhed på et svagt kapitalgrundlag. ADVODAN anbefaler derfor, at man får foretaget et tjek af sit likvide beredskab og sin forretningsplan, inden man starter et nyt selskab. Det sikrer, at virksomheden etableres på det bedst mulige grundlag. Tilladt at have udestående kapital Den nye lov gør op med kravet om effektiv indbetaling af selskabskapital. Virksomheder må nu i langt højere grad have udestående kapital, hvilket vil sige, at ejere ikke behøver at indbetale det fulde beløb for deres aktier og anparter. Der skal dog til enhver tid være indbetalt 25 procent af selskabskapitalen og minimum 80.000 kroner. Det betyder, at egenkapitalen kan forhøjes uden konkret at føre penge ind i virksomheden. Det gør det lettere at finansiere nye investeringer og dermed øge konkurrenceevnen også i tider med lavkonjunktur. Pengene kan dog til enhver tid kræves indbetalt, når ledelsen vurderer, at situationen kræver det. ADVODAN anbefaler, at man sammen med sine rådgivere vurderer, om denne mulighed for udestående kapital kan være en fordel for virksomhed og aktionærer eller anpartshavere. Selvfinansiering kan lette overtagelsen I henhold til de gamle selskabslove måtte en virksomhed ikke yde økonomisk bistand, lån eller stille sikkerhed for at finansiere en købers overtagelse af virksomheden. Såkaldt selvfinansiering var dermed udelukket. Selvfinansiering bliver nu mulig med den nye lov.virksomhedens frie midler kan således anvendes til at finansiere en købsovertagelse. Det kan give en mere smidig proces i forbindelse med blandt andet generationsskifter. Selvfinansiering er dog underlagt visse betingelser. ADVODAN anbefaler derfor, at virksomheder i samarbejde med en rådgiver får klarlagt mulighederne for at bruge selvfinansiering som redskab. Ny selskabslov, nye muligheder < 3

Ændringer i forhold til aktier og anparter Muligt at udstede stemmeløse aktier I den nye selskabslov bliver det muligt at udstede stemmeløse aktier. Det har hidtil været muligt at udstede stemmeløse anparter, men ikke aktier. I den nye selskabslov betegnes aktier og anparter samlet kapitalandele. En stemmeløs kapitalandel kan i princippet sammenlignes med en obligation, hvor der kun modtages udbytte. Det øger virksomhedens likviditet, mens det for indehaveren af den stemmeløse kapitalandel er en investering på lige fod med andre værdipapirer. For aktier giver det for eksempel den fordel, at en virksomhed kan bringes i offentlig handel, uden at kontrollen med virksomheden opgives. Der rejses således kapital, uden de nye ejere opnår bestemmende indflydelse. ADVODAN anbefaler, at virksomheder benytter stemmeløse kapitalandele til for eksempel at opnå et smidigere generationsskifte. Man kan erhverve egne anparter og aktier For anpartsselskaberne er det nu muligt at erhverve egne anparter, og for aktieselskaber udvides muligheden for at erhverve egne aktier. Det betyder, at virksomheder i større omfang kan regulere deres kapitalstruktur og dermed ændre på det relative forhold mellem egne midler og udefrakommende kapital. Muligheden er dog begrænset af, at kun virksomhedens frie midler kan benyttes. Muligheden indebærer dog en risiko for at svække sit eget kapitalgrundlag, for i praksis køber virksomheden ud af sig selv. Opkøb af egne kapitalandele kan med andre ord ses som et alternativ til udbytte, og pengene trækkes reelt ud af virksomheden. Omvendt betyder det, at virksomheden kan købes billigere. Der er altså tale om en større grad af fleksibilitet i forhold til at kontrollere sin egen virksomheds kapitalgrundlag. Det kan for eksempel være et middel til at hindre eller facilitere en overdragelse af virksomheden. Der kan således være strategiske årsager til, at denne mulighed kan være en fordel for nogle virksomheder. ADVODAN anbefaler derfor, at virksomheder drøfter muligheden med deres rådgivere. Nyt register eksponerer ejere Med loven indføres et nyt ejerregister. I registret offentliggøres anparts- og aktiehavere, der ejer mere end fem procent af kapitalen eller stemmerettighederne i en virksomhed. Registret er indført for at skabe større gennemsigtighed i ejerforholdene og vil i praksis betyde en større eksponering for anparts- og aktiehavere. Nogle 4 > Ny selskabslov, nye muligheder

ejere befinder sig måske bedst uden for rampelyset, og virksomheder skal derfor være bevidste om denne øgede eksponering af ejerkredsen. Der er ingen tvivl om, at en større gennemsigtighed er på sin plads. Der kan dog være forretningsmæssige begrundelser for ikke at ønske denne ejereksponering, for eksempel hvis man som offentlig person ikke vil tiltrække sig opmærksomhed, der i stedet burde være rettet mod virksomheden. I så fald kan ADVODAN rådgive om relevante løsningsmodeller. Der er altså tale om en større grad af fleksibilitet i forhold til at kontrollere sin egen virksomheds kapitalgrundlag. Ny selskabslov, nye muligheder < 5

Revisoren som strategisk sparringspartner Revisorkrav lempes Med den nye lov lempes kravene til revisormedvirken. Revisoren kan nu udelades i mange forhold, hvis der er enighed om dette i virksomhedens ejerkreds. Den større frihed giver dog også et større ansvar for ledelsen. I praksis betyder det, at det nu er ledelsen, der skal have fuldt overblik over virksomheden og konsekvenser af eventuelle strategiske og økonomiske beslutninger uden den sikring eller risikominimering, der ligger i at bruge revisoren. ADVODAN anbefaler derfor, at revisoren fastholdes som en vigtig rådgiver om ikke som formel påtegner, så som strategisk og indholdsmæssig sparringspartner. Det mindsker ledelsens ansvar og risikoen for fejl, mens man samtidig udnytter de administrative lettelser, som de lempede krav giver. Den større frihed giver dog også et større ansvar for ledelsen. ADVODAN anbefaler derfor, at revisoren fastholdes som en vigtig rådgiver. 6 > Ny selskabslov, nye muligheder

Mindre bureaukrati og nye ledelsesmodeller Ejeraftaler er ikke bindende Den nye selskabslov bestemmer som noget nyt, at aktionæroverenskomster og anpartshaveroverenskomster, samlet kaldet ejeraftaler, ikke er bindende for virksomhederne. Det er derfor vigtigt, at såvel eksisterende som nye virksomheders vedtægter samt aktionær- og anpartshaveroverenskomster tilpasses, så de tager hensyn til dette. ADVODAN anbefaler, at denne tilpasning sker i samarbejde med virksomhedens rådgivere, så virksomheden stilles bedst muligt. Enklere generalforsamlinger Tidligere havde aktie- og anpartsselskaberne pligt til at indkalde til generalforsamling, når der skulle træffes beslutninger i forhold til ændringer i virksomheden. De såkaldte papirgeneralforsamlinger, hvor en advokat udfærdiger dokumenter, uden at der afholdes generalforsamling, har imidlertid længe været fast praksis. I den nye lov er denne praksis nu indskrevet. Eneste undtagelse fra denne regel er statslige og børsnoterede virksomheder. Dog kan én eller flere kapitalejere, der tilsammen ejer ti procent af kapitalandelen i virksomheden, forlange, at der afholdes en fysisk generalforsamling. Frit valg på ledelseshylden I den tidligere lovgivning var virksomheder forholdsvis begrænsede i deres valg af ledelsesstruktur. Den nye selskabslov giver nu større mulighed for at sammensætte virksomhedens styreform alt efter behov. Man kan kombinere den klassiske, angelsaksiske model med kun ét selskabsorgan (board of directors), den tostrengede tyske model (direktion og tilsynsråd som to uafhængige organer), og den danske model, der er kendetegnet ved at have en bestyrelse og en direktion, hvor direktionen kan sidde i bestyrelsen, så længe den ikke udgør et flertal. Derudover kan en virksomhed fortsat konstituere sig med eksempelvis et advisory board eller en anden rådgivende enhed, som understøtter virksomheden netop der, hvor der måtte være behov for det. ADVODAN anbefaler, at virksomheder får hjælp til at skræddersy ledelsesstrukturen, så de fleksible rammer udnyttes bedst muligt. Ny selskabslov, nye muligheder < 7

Den nye selskabslov giver nye muligheder. I denne folder stiller ADVODAN skarpt på de vigtigste ændringer, og hvordan disse kan påvirke aktie- og anpartsselskaber. Læs blandt andet om, at: Det er blevet lettere at starte virksomhed i selskabsform. Kapitalkrav lempes. Der nu er mulighed for selvfinansiering. Det nu er muligt at erhverve egne anparter og i større grad egne aktier. Ejeraftaler reguleres. Et nyt ejerregister automatisk offentliggør andels- eller aktiehavere, der ejer mere end fem procent af virksomheden. Krav til revisormedvirken lempes betydeligt. Virksomheder nu i større omfang kan sammensætte styreform efter behov. Ud over informationerne i denne folder er der masser af uddybende information og hjælp at hente på www.advodan.dk og ikke mindst hos ADVODANs erhvervsadvokater. Udnyt mulighederne Advodan anbefaler, at virksomheden tager fat i sine rådgivere allerede nu for at afdække, hvordan lovgivningens nye muligheder udnyttes bedst muligt. Det kan blandt andet ske ved en ændring eller opdatering af vedtægter samt aktionær- eller anpartshaveroverenskomster. Læs mere på www.advodan.dk ADVODAN a/s, Havnegade 2 B, 8000 Århus C, Tlf: 46 14 60 00, www.advodan.dk