VERDENS SKOVE. Tema: Fremtid og visioner

Relaterede dokumenter
Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015: 1.6 Natur Nationalpark Gribskov & Esrum Sø

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Samrådsspørgsmål CM fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil ministeren redegøre for Danmarks indsats for at sikre:

Naturkommuner Giv naturen plads

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

CBD COP13 - teknisk gennemgang

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Ansøgning om bevilling til naturskolen på Lille Vildmosecentret, 2016 Danmarks største højmose, naturgenopretning og elge

S T R AT E G I

REFERAT AF GENERALFORSAMLING 2018

Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

Dagsorden for Nepenthes efterårsgeneralforsamling 2010

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur


SKOV PÅ STØRRELSE MED DANMARK STRATEGI FOR VERDENS SKOVE

Årsberetning skolebestyrelsen Engskovskolen

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Corporate Social Responsibility

Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads København K. København d. 26. februar Kære Connie Hedegaard,

Præsentation af Fugleværnsfonden

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Naturpolitiske retningslinjer og indsatsområder i det internationale arbejde

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

Tree Hugger? FSC design award 2009

Velkommen til Nationalparkskolen

ALLERØD KOMMUNE VISION på hinanden. Høringsoplæg. Tæt Tæt på hinanden

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Jeg hedder Leif Jensen og er næstformand for SAND.

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

Nyhedsbrev, november 2003

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Din REgnskov. Undervisningsforløb. biiodiversitet og evolution

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

TROPISK TRÆ. Elevark. Opgave 1: Gå på FSC-jagt

Frivillig håndbog. Den ultimative guide til Verdens Skove

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

Om de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 %

Henrik. September 2008 Side 3

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Harald Børsting 1. maj 2014

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Bilag til referat fra Ordinær Generalforsamling d. 17/4

GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN

Nyhedsbrev nr. 42 marts 2013

DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

SKOV klima og mennesker

Nationalpark Mols Bjerge

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Kommunikationsstrategi

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

UDSTILLERINVITATION KØBENHAVN TERMINALERNE 29/ FYR OP UNDER DIN FORRETNING - og udvid dit netværk!

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

BIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger

Fremtidsseminar Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

SF Ungdom GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG

Rapport September 2016

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Første kald: Sådan virker processen og hvorfor det er så vigtigt at følge den 100%

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/

Denne dagbog tilhører Max

Mathilde i Mellemamerika. Costa Rica og Nicaragua Af Per H. Jacobsen

NATUR OG BIODIVERSITET

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER

Din REgnskov. Undervisningsforløb REGNSKOVEN SOM ØKOSYSTEM

Jyske borgmestres bøn: Se nu at indgå et bredt forlig om vindmøller! - UgebrevetA4.dk

PAPEGØJE SAVNES klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

MUSHEMBA FOUNDATION nyhedsbrev

Guide til succes med målinger i kommuner

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Vækst og Forretningsudvikling

GEV er en servicevirksomhed, med lokale og regionale aktiviteter, der er kendetegnet ved at være:

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

IDÉ- KATALOG. 51 idéer til hvordan mærkeordninger kan bidrage til virksomheders og offentlige institutioners arbejde med FN s Verdensmål.

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Transkript:

VERDENS SKOVE Medlemsblad for VERDENS SKOVE 28. årgang - 1 / 2011 Tema: Fremtid og visioner Nepenthes bliver til Verdens Skove Skovbevarelse skal være en folkesag Rewilding: Erfaringer fra Sydafrika Ensom kamp for dansk vildmark Udfordringer og visioner for skovene Skov&Folk nr. 1 april 2011 1

HVAD VIL DU GIVE VIDERE? Bevarelse af regnskov Støtte til indfødte folk En indsats for naturskov i Danmark FSC-miljømærkning af træ Formidling og oplysning FORSIDEFOTO Foto: Verdens Skove REDAKTIONSUDVALG I DETTE NUMMER Erik Højerslev (ansv. redaktør) og Kristian Jørgensen LAYOUT Cebrina Rasmussen TRYK Frederiksberg Bogtrykkeri A/S FLYTTER DU? Så HUSK at give Nepenthes din nye adresse. Ring på tlf. 86 13 52 32 eller send et flyttekort. ADRESSER Hovedkontor, generel information: Odensegade 4B, Postboks 5102, 8100 Århus C Tlf. 86 13 52 32 Fax. 86 12 51 49 E-mail: info@nepenthes.dk www.nepenthes.dk Kontortid: Mandag til fredag kl. 10.00 14.00 Lokalkontorer: Verdens Skove København Økologihuset Blegdamsvej 4B, 2200 København N Tlf.: 35 37 36 36 E-mail: kbh@nepenthes.dk Lokal afdeling: Verdens Skove Møn Skolegade 6, 4780 Stege Tlf. 55 82 62 84 E-mail: info@tvaersam.dk www.tvaersam.dk PBS-STØTTEMEDLEMSKAB 50 kr. 100 kr. 150 kr. om måneden Beløbet er frit mindstebeløb dog 25 kr. BASIS-MEDLEMSKAB Alm. medlemskab kr. 300,- Studenter og pensionister kr. 300,- Institutioner kr. 370,- Abonnement kr. 195,- Indbetales på giro 1 37 32 18 OPLAG 1.600. Tilsendes alle medlemmer og abonnenter. ISSN 1396-2043 Skov&Folk er støttet af Undervisningsministeriets tips/ lottomidler. Statsministeren, af Carsten Graabæk Foto: WWFXXXXX Tema: Fremtid og visioner Med dette nummer af Skov & Folk forsøger vi at pejle ud i fremtiden mhp. at kortlægge, hvor vi som forening er på vej til at bevæge os hen. Lancering af nyt navn og logo fylder en del i bladet ikke mindst foreningens retning, mål og ambitioner fremadrettet. Hertil stiller vi skarpt på rewilding, som nu og fremover er en af Verdens Skoves vigtige mærkesager. Endelig tager vi pulsen på den globale klimadagsorden, hvor Antonio Ruiz, direktør for vores partnerorganisation i Nicaragua Fundación del Rio, vurderer, hvordan vi i Verdens Skove bør tænke og målrette vores projekter i Latinamerika set i lyset af den internationale klimakontekst efter COP 16. 4 Nepenthes bliver til Verdens Skove 6 Skovbevarelse skal være en folkesag 8 Rewilding: Erfaringer fra Sydafrika 10 Ensom kamp for dansk vildmark 12 Udfordringer og visioner for skovene Rewilding handler om at genskabe den vilde natur, som mennesker har ødelagt. En af grundtankerne ved rewilding er at genetablere hele den originale flora og fauna. Der er mange internationale erfaringer med, hvordan man kan lave rewilding-projekter i stor skala, i Danmark har vi ingen. Atiklerne "Rewilding: Erfaringer fra Sydafrika" og "Ensom kamp for dansk vildmark" forsøger at stille skarpt på rewilding, ikke mindst med fokus på, hvordan vi kan arbejde med området i Danmark. Læs mere på side 8-11 SKOV&FOLK PÅ NETTET Vil du gerne have artikler fra Verdens Skoves medlemsblad Skov&Folk, har du mulighed for at downloade dem fra www.nepenthes.dk > Pressecenter FORMANDEN HAR ORDET Internationalt år for Verdens Skove Over for den samlede elite inden for miljø- og naturfaglig videnskab og forvaltning åbnede miljøminister Karen Ellemann (V) Biodiversitetssymposiet på Aarhus Universitet i slutningen af januar med ordene: For mig er biodiversitet ikke bare en vigtig, politisk dagsorden. Det er den vigtigste dagsorden, der ligger på mit bord som miljøminister. Samme dag lancerede DMU en ny rapport, der igen fastslår, at den danske biodiversitet er presset langt ned under gulvbrædderne. Ministerens udmelding klinger dog hult for os, der ved, hvad der ligger af planer på hendes bord. Regeringens masterplan Grøn Vækst rummer meget få initiativer målrettet mod den truede natur og er desværre i alt for god tråd med tidligere ført politik med store hensyn til landbruget. Det kommer derfor heller ikke som en overraskelse, at naturen selv skal finansiere naturindsatsen, idet ministerens vandmiljøplaner skal betales ved et brandudsalg af statsskovene. Din og min skov solgt for at finansiere landbrugets spildevandsforanstaltninger. Hvad pokker er meningen?! skovejers naturindsats. Baseret på, hvor mange af disse, der har tilsluttet sig FSC s bæredygtighedskriterier for selve driften, så har vi meget lidt, at bygge vores forhåbninger på. Indtil for et år siden var sølle 331 hektar privatskov FSC-certificeret, hvilket svarer til arealet for et middelstort landbrug. Med ministerens brandudsalg er det sandsynligt, at den begrænsede naturbeskyttelse, en certificering rummer, helt falder bort. Hertil følger spørgsmålet om, hvad et salg af statsskove så skal bruges til. Svaret er entydigt nemlig til bedre skov, hvor vi, der elsker at færdes i skovene, har samme tilgængelighed. Imidlertid eksisterer der ikke en masterplan for skovnaturen, der kun stadig eksisterer som en ren tilfældighed uden anden beskyttelse end en produktionslov. Den samlede skare fra biodiversitetssymposiet pegede netop på skovene som det absolut bedste og mest omkostningseffektive område, når det kommer til bevarelsen af biodiversitet. Lad os derfor her i FN s Internationale Skovår få en ordentlig plan på bordet, Karen Ellemann! til Verdens Skove. Men skønt denne transformation går over mod det mere transparente og let forståelige, så bliver der ikke pillet ved den skarphed, der altid har kendetegnet foreningen, som helt fra start har indtaget rollen som skovenes vagthund. Det er en fælles opgave at sikre, at det nye navn og logo høster samme anerkendelse som det gamle, og at vi udnytter potentialet i det nye navn til, at Verdens Skove får nye støtter og endnu mere opbakning. Det er mig en fornøjelse, at vi over for vores medlemmer med dette blad, kan lancere Verdens Skoves nye udtryk. Jeg vil opfodre alle til at bidrage med det, de nu kan og lyster, så foreningen får en frisk start på dette nye kapitel. Velkommen til, Verdens Skove! Kristian Jørgensen Formand for Verdens Skove Plan på bordet! Vi kan godt sælge statsskov, men det kræver som minimum, at samme beskyttelse følger med. Nu hvor staten ikke har ambitioner for skovene, kunne man forestille sig, at private løftede en del af opgaven. Dog er der på intet tidspunkt igangsat politiske initiativer, der kan stimulere private Frisk start Som denne sag med al tydelighed viser, har vi som foreningen vores absolutte berettigelse. Skov er en afgørende vigtig mærkesag i miljødebatten, og som forening har vi en vægtig og nødvendig stemme på området. Vi har ændret på indpakningen ved at omdøbe Nepenthes 2 Skov&Folk nr. 1 april 2011 Skov&Folk nr. 1 april 2011 3 www.statsministeren.net

10 hurtige spørgsmål til formanden om, hvorfor Nepenthes bliver til Verdens Skove Af Tim Whyte, kommunikationsmedarbejder i Verdens Skove 1 Vi vil gerne have et navn, der klart fortæller folk, hvem vi er, og hvad det er vi kæmper for. Vi oplever, at der er rigtig mange mennesker, der gerne vil være med til at bevare verdens skove, men har svært ved at forstå, huske eller stave til navnet Nepenthes, når de vil søge kontakt med os. Foreningens nye navn, Verdens Skove, fortæller meget enkelt, hvad det er, vi arbejder med og kæmper for. Og budskabet er, at når du støtter os, så støtter du bevarelsen af verdens skove. Navnet har i forvejen længe indgået som en del af den måde, vi har præsenteret os selv på. Vores gamle tagline var således ansvarlig indsats for verdens skove. Nu trækker vi det bare helt op foran. 2 Hvorfor skifter I navn til Verdens Skove? Hvorfor er navnet vigtigt, folk husker jer vel for det I laver? I løbet af de sidste år har vi haft større sager, som kom igennem i medierne såsom Nordeas investeringer i skovrydning, Statoils tvivlsomme reklamer for såkaldt grøn benzin og kæmpe sejre for regnskovsbevarelse i samarbejde med Panamas oprindelige folk. Folk husker som regel sagen, men mange glemmer, hvem det var, der førte sagen frem. For os er sagen altid vigtigst, men vi er afhængige af, at folk kan huske os. Vi har brug for støtte os i at føre sagerne videre. 3 Der vil selvfølgelig altid være noget forvirring, når en mere end 25 år gammel organisation skifter navn. Men vi vil jo forsat markere os kraftigt omkring skovsagen, som vi altid har gjort det. Så vi er ret sikre på, at folk hurtigt vil komme til at kende os under det nye navn. Vi lancerer også nogle nye tiltag i år for at nå ud til de 200.000 danskere, der har købt et regnskovscertifikat af os gennem tiden. Her vil vi fortælle dem, at vi nu hedder Verdens Skove. Og så giver vi selvfølgelig besked om navneskiftet direkte til medlemmerne, blandt andet her i Skov & Folk. Vore samarbejdspartnere og andre interessenter bliver også orienteret. 4 Hvad med alle de mennesker der, kender jer som Nepenthes, hvordan skal de finde jer nu? Er navneskiftet tegn på andre forandringer i foreningen? Nej, grundlæggende kæmper vi stadig for den samme sag, som vi altid har gjort, nemlig bevarelsen af verdens skove. Men vi er vokset som forening i de sidste år og har med vores programaftale med Danida fået mulighed for at opprioritere vores kommunikation. Således lancerer vi også en ny hjemmeside med blogs og masser af muligheder for at deltage aktivt i skovsagen. Vi vil gerne gøre det lidt nemmere for folk, der gerne vil støtte bevarelsen af verdens skove, at finde frem til os. 5 Når folk vælger at købe et regnskovscertifikat, er det, fordi de gerne vil sikre, at regnskoven består i fremtiden. De ser regnskoven forsvinde med enorme tab af artsrigdom, globale klimaforandringer og øget flygtningestrømme og fattigdom til følge. De vælger at gøre noget for at skabe en anden fremtid. Det er med andre ord folk, der stopper op i den travle hverdag og spørger sig selv, hvilken verden de ønsker at give videre til deres børn og børnebørn. Verdens Skove tilbyder folk en koordineret handling for at skabe den fremtid, de gerne vil have. Derfor spørgsmålet Hvad vil du give videre? 6 Hvorfor Den gamle kandebærer refererede meget specifikt til vores gamle navn, så vi havde brug for et nyt logo til foreningen. Vi har valgt et enkelt logo, som er vores nye navn med et træ integreret inde i O et. Det har vi gjort, fordi det er vigtigt at bruge vores energi på at få gjort navnet kendt. Samtidig kan cirklen med træet bruges særskilt, f.eks. på T-shirts, tryksager og andet. Man siger at et godt logo kan tegnes i sandet med en pind. Træet er tegnet i abstrakt form for at skabe et enkelt udtryk. Samtidig er det en meget stærk visuel form, der skaber associationer, som passer til os. Stammen kan både være vejen ind i skoven eller også kan hele billedet ses som et billede på befrugtning, som er et meget fint symbol ift. skovens værdi for livet på planeten, men også i forhold til taglinen Hvad vil du give videre? Efter navnet er der et.org Det er dels for at fortælle folk, hvor de kan finde os på nettet og dels for at signalere, at vi er en organisation. www.verdensskove.dk er dog også en indgang. 7 Sammen med Verdens Skove skriver I Hvad vil du give videre? Hvorfor har I valgt den tagline? har I valgt et nyt logo? Det koster tid og penge at skifte navn og logo. Var det ikke bedre at bruge penge på at redde regnskoven end på smarte kommunikationsprojekter? Det kunne man godt sige, men et kommunikationsprojekt er kun smart for os, hvis det netop bidrager til at redde mere skov. I sidste ende er det jo et spørgsmål om, hvorvidt kommunikationen hjælper os med at komme i kontakt med flere danskere, der gerne vil støtte sagen. Vi ville ikke skifte navn, hvis ikke vi mente, at navneskiftet ville bidrage til netop det. Hvis du opdager, at du har et fladt baghjul, kan det jo som regel godt betale sig at stoppe og pumpe cyklen, selvom du har travlt. Vi er overbeviste om, at navneskiftet er den rigtige investering netop nu. Desuden er der adskillige brancher, som gerne vil støtte vores sag med penge eller professionel bistand, Advance, et af de førende PR-bureauer i landet, er et godt eksempel. De har gratis lavet logo og hjulpet til med lanceringen af det nye navn og de tilhørende kampagner. Det er en fuldstændig uvurderlig hjælp, både målt i kroner og øre og i selve resultatet, som jeg synes klæder vores forening. Også tegnere, grafikere og almindelige medlemmer i foreningen har også arbejdet gratis for at støtte vores sag. Så det har ikke været en særlig dyr proces for foreningen. 8 Hvem har truffet beslutningen om, at I skulle have et nyt navn? I foreningen har der været en holdning til, at tidspunktet har været rigtigt til et navneskifte, og navnet Verdens Skove blev da også stemt hjem med det nødvendige to tredjedeles flertal ved seneste generalforsamling. 9 Risikerer I ikke at miste opbakning fra folk, der støttede Nepenthes og synes, det er fjollet at skifte til noget andet? Vi tror på, at vores medlemmer støtter os, fordi de gerne vil støtte bevarelsen af verdens skove, herunder livsgrundlaget for de mennesker og dyr, der lever i skoven, samt et bedre klima for os alle. Det er sagen, det drejer sig om, og den er jo stadig den samme. 10 Hvorfor er det overhovedet vigtigt at nå bredt ud? Er det ikke bedre at være en lille organisation med stor troværdighed? Det er for mig at se meget enkelt: Jo flere der støtter bevarelsen af verdens skove og bakker op om os med penge, viden, engagement og handling, jo mere skov kan vi bevare. I øvrigt har vi jo ikke altid har været en lille organisation. Nepenthes startede i sin tid med en regnskovskampagne, der nåede ud til 200.000 danskere. Vi er stolte af den troværdighed vi har og mener ikke, at der er et modsætningsforhold i at nå bredere ud og have troværdighed. Tværtimod. Vores troværdighed er det, som gør, at folk gerne vil støtte os, samt at forbrugere og virksomheder gerne vil samarbejde med os. 4 Skov&Folk nr. 1 april 2011 Skov&Folk nr. 1 april 2011 5

Skovbevarelse skal være en folkesag Af Tim Whyte, kommunikationsmedarbejder i Verdens Skove I 80 erne og 90 erne var der omkring 200.000 danskere, der købte et regnskovscertifikat. Skoleklasser havde projektuger om regnskoven og sparede sammen til et stykke regnskov, og der blev afholdt over 200 foredrag på et enkelt år. Der var arbejdspladser og sågar hele kommuner, der valgte at støtte sagen. Siden da har Nepenthes og ikke mindst sagen mistet momentum. Styrket kommunikation og kampagner skal sammen med foreningens nye navn, Verdens Skove, hjælpe foreningen med at gøre skovbevarelse til en folkesag. Red Regnskoven-kampagnen er stadig det, som vores forening bliver husket for. Men det er desværre mest noget, der bliver snakket om i datid: Var I ikke dem, der solgte regnskovscertifikater engang? Hvis man ikke fulgte med i Skov & Folk kunne man ligefrem komme til at tro, at det rent faktisk lykkedes at få regnskoven reddet. Faktum er imidlertid, at regnskoven og verdens skove i det hele taget har mere brug for at blive bevaret i dag end nogensinde før. Vi står over for en dramatisk fremtid. Et barn, der fødes i dag, vil inden for dets levetid opleve voldsomme klimaforandringer med havstigninger, flygtningestrømme og miljøødelæggelse til følge. Det vil være vidne til, at over halvdelen af de plante- og dyrearter, vi kender i dag, uddør. Skattekammeret til udvikling af ny medicin og nye afgrøder til vores marker vil også forsvinde. En anden fremtid Skovbevarelse er nøglen til at vælge en anden fremtid. Hvis vi stopper rydningen af regnskoven nu, kan vi nedsætte verdens CO2-udslip med op til en femtedel. Det er mere end det samlede udslip fra alle verdens biler, lastbiler og flyvemaskiner. Vi kan bevare levesteder for en stor del af de dyr og planter, der er truede i dag. Vi kan sikre en anden fremtid for vores børn. Og ikke mindst kan vi være med til at sikre anstændige levevilkår for de mange mennesker, der har skoven som livsgrundlag. I særdeleshed oprindelige folk i regnskoven. Vi arbejder intensivt med lokale folk i skovområder i flere lande og har kontakt til endnu flere, som er klar til at gøre en ekstra indsats for bevarelse af skoven i deres nærområde. Men de har brug for hjælp. Bevarelse af verdens skove er selvsagt en international sag og vil kun lykkes i det omfang, vi arbejder målrettet sammen med folk i de pågældende områder. Det er det budskab, vi skal ud med til danskerne i de kommende år. Så skal der kommunikeres! Udfordringerne er store. Mediebilledet har ændret sig en del siden Red Regnskoven-kampagnen først rullede ud over Danmark for godt 20 år siden. Den gennemsnitlige dansker konfronteres i dag med over 4.000 daglige tilbud om alt fra billige sodavand til sult og hungersnød. Det er ikke længere godt nok at have en god sag. Man skal også kunne gøre sagen nærværende og vedkommende for folk, der har travlt og har høretelefoner på. Derfor har vi som forening valgt at styrke vores kommunikationsindsats væsentligt over de kommende år. Vi har taget det drastiske skridt at udskifte det gamle, karakterfulde navn Nepenthes med det mere mundrette og sigende navn, Verdens Skove. Vi satser kraftigt på den elektroniske kommunikation med en spritny hjemmeside og langt mere engagement på nye medier såsom Facebook og Twitter. Og så vil vi relancere Red Regnskoven-kampagnen senere på året. Alt sammen med det formål at give danskere mulighed for at engagere sig i en af de største udfordringer, vi står over for i dette århundrede, nemlig at bevare verdens skove. Det nye navn skal gøre det nemmere for folk, der ikke kender os, at finde frem til os og se, hvad det er, vi arbejder for. Det er vores oplevelse, at der er mange danskere, der gerne vil støtte skovbevarelse, men som har svært ved at huske det lidt besværlige navn. Selvfølgelig er et navneskift i sig selv ikke garanti for, at vi trænger igennem i den nye medievirkelighed. Navneskiftet er et element, der skal bruges sammen med kampagner og kommunikation med den ambition at være til stede lige dér, hvor folk er i forvejen, og som gør, at folk overhovedet har noget at huske os for. Hvis internettet ikke kommer til skoven, må skoven Samme dag, vi lancerede vores nye navn, lancerede vi også en ny hjemmeside på www.verdensskove.org. Ambitionen er, at siden skal blive et mødested for folk med interesse for skovbevarelse, med nyheder, debat og kampagner. Siden indeholder blandt andet en blog- og debatside under overskriften Fremtidens Skove, hvor foreningens aktive debattører og ressourcepersoner vil stille skarpt på de udfordringer, vi står overfor i regnskoven og i Danmark. Den nye hjemmeside vil også byde på flere små film samt et billedgalleri med billeder fra vores medlemmer. Vores nye Facebook-side har været oppe at køre nogle måneder nu og er allerede ved at blive et aktivt sted, hvor man kan følge med i, hvad der sker i Verdens Skove. Facebook er efterhånden blevet et vindue til verden som rigtig mange af os kigger ud igennem hver dag. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at skovene er med i udsigten derude. Samtidig er Facebook også et sted, hvor medlemmer og andre støtter kan hjælpe til med at sprede budskabet midt i en travl hverdag. Derudover vil vi også starte et månedligt elektronisk nyhedsbrev til medlemmer og andre interesserede, hvor vi samler op på de vigtigste historier fra skoven. Du kan melde dig til nyhedsbrevet fra forsiden af den nye hjemmeside. Red Regnskoven igen Verdens Skove er drevet af en grundlæggende tro på, at det er muligt at stoppe regnskovsrydningen. Vi kan gøre noget ved udfordringerne, hvis vi vil. Men der skal handles nu, og vi skal have engageret familie, venner og kollegaer i arbejdet, hvis det skal lykkes. Senere på året relancerer vi Red Regnskoven-kamapagnen. Store områder af regnskov i Costa Rica og Ecuador er allerede blevet bevaret som resultat af danskernes indsats, og hvert år er der trofaste støtter, der bidrager til det vigtige arbejde. Men kampagnen har levet sit stille liv igennem de seneste år, hvor foreningen har sparet sammen til at gå ind i et nyt område i Latinamerika. Nu er der taget en beslutning om, at det næste skovbevarelsesprojekt skal foregå i Nicaraguas regnskov. Samtidig bliver indsatsen videreudviklet, så vi i stigende grad udfører bevaringsarbejdet gennem de mennesker, der bor i og omkring regnskoven. Vores tidligere projekter i området har vist, at der er stor interesse blandt lokale i at samarbejde med danskerne om at bevare skoven. De er klar. Udfordringen nu er at engagere danskerne i at støtte arbejdet. Hvis Red Regnskoven-kampagnen og vores grundlæggende mål om at gøre skovbevarelse til et folkesag skal blive en succes, har vi brug for alle hænder. Bliv ven med os på Facebook. Meld din søster og venner ind i foreningen. Kom og deltag i kampagnerne. Verdens Skove har brug for din hjælp! Følg med i skoven på facebook og del din kærlighed for skoven med dine venner http://www.facebook.com/pages/ Verdens-Skove/183887801641951 Del dine skovbilleder med andre medlemmer på vores nye flickr gruppe. http://www.flickr.com/groups/verdensskove/ Se vores youtube kanal: Her kan du se små film fra vores projekter som vi løbende lægger op på siden. http://www.youtube.com/verdensskove Hjemmesiden den vil være på www.verdensskove.org men du kan se the work in progress her: http://verdensskove.stage.verk.dk/ På vores blog side kan du blandt andet følge debat og diskussion om fremtidens skove.

Rewilding: Erfaringer fra Sydafrika Rewilding handler om at genskabe den vilde natur, som mennesker har ødelagt. En af grundtankerne ved rewilding er, at man ved at genetablere hele den originale flora og fauna opnår et økosystem, der er i en selvregulerende, dynamisk balance, som kræver et minimum af bekostelig pleje,men samtidig huser nær maksimal biodiversitet. Rewilding kræver imidlertid plads og en række ydre faktorer spiller ind, bl.a. politisk klima, økonomiske incitamenter og forvaltning af store dyr. Af Kenneth Buk, Vildtøkolog, kenbuk@kenbuk.com Rewilding som koncept blev første gang fremført af amerikaneren Dave Foreman, som var medstifter af organisationen Earth First, der siden oprettede Wildlands Network og The Rewilding Institute. Michael Soulé og Reed Noss beskrev i en artikel i 1998 grundstenene i rewilding som KKK, som står for Kerneområder, Korridorer og Kødædere (på engelsk CCC, cores, corridors, and carnivores). Rewilding handler om at genoprette større stykker vild natur ved at oprette fredede kerneområder uden produktion, genetablere sammenhæng mellem kerneområderne i netværk og indføre rovdyr og andre økologiske nøglearter. De økologiske argumenter for rewilding er bredtfavnende, men centrerede om økosystemtjenester og bevarelse af biodiversitet både arter, processer og habitater. Hertil er der økonomiske argumenter for rewilding, idet der er grundlag for indtægter fra natur og jagtturisme og salg af dyr samt gunstigt afkast i form af økosystemtjenester som genetiske og medicinske ressourcer, sikring af drikkevands- og kunstvandingsressourcer, spildevandsfiltrering, fiksering af CO2, rekreative værdier m.m. Rewilding-projekter i Sydafrika Sydafrika indtager en særlig gunstig position i forhold til rewilding. I modsætning til meget af Afrika er størstedelen af jorden på private hænder i Sydafrika, og den enkelte lodsejer har ejendomsret til dyrelivet på hver jordlod. Det betyder, at afkast i investeringer i rewilding tilfalder investor. Dette har i kombination med andre specielle forhold har ført til, at Sydafrika har været særligt aktiv i rewilding i både offentligt og privat regi, før rewilding overhovedet blev defineret som begreb. Pilanesberg Nationalparken er et eksempel på rewilding helt fra bunden, dvs. uden større dyr til stede. I 1979 besluttede præsident for det daværende sorte hjemland Bophuthatswana, Mangope, at en 1,2 milliarder år gamle vulkan skulle være nationalpark. Den såkaldte Operation Genesis betød, at Pilanesberg landsby blev fjernet og 52 kvægfarme opkøbt, hvorefter 6.000 vilde dyr fra bl.a. Krüger og Namibia blev udsat på 572 km2 ved siden af casino- og hotelkomplekset Sun City. Parken indeholdt 14 år senere alle de hjemmehørende arter af stort vildt. Enkelte offentligt ejede parker med rewilding fra bunden fulgte. Operation Phoenix startede i Madikwe (750 km2) i 1991 og indførte 8.000 vilde dyr af 28 arter på blot 6 år. Marakele (670 km2) oprettedes på lignende vis i 1994. Mens de fleste sydafrikanske nationalparker indeholdt en del større dyreliv ved oprettelsen, har de nu næsten alle fået genindført flere arter. De fleste genopretninger til vild natur har fundet sted på græsningsarealer, men i Entabeni er tidligere opdyrkede marker blevet til naturligt udseende græs og buskland med løver og elefanter på ca. 10 år, og i Isimangoliso er eukalyptusplantager blevet til kystskov og græsland med leoparder og næsehorn på 20 år. Aktiv rehabilitering af klitskov efter udvinding af ædle metaller er mere langsigtet, men håbefulde biologer mener at kunne genoprette den oprindelige artssammensætning efter 45 år, mens andre indikatorer som biomasse kan tage over 100 år. Privat rewilding De mest bemærkelsesværdige rewilding-projekter i Sydafrika har fundet sted på privat jord. Et af de mere kendte eksempler er Lapalala i Limpopo s Waterberg bjerge. Naturfredningsmand Clive Walker og forretningsmand Dale Parker opkøbte i 1981 en 50 km2 jagtfarm, som de udvidede gennem 20 år til 360 km2 og gradvist udsatte næsehorn og andre vilde dyr på. De oprettede også en vild natur-skole, som 50.000 børn fra meget forskellige baggrunde har haft glæde af. Et andet eksempel er Shamwari i den østlige Kapprovins. Her købte den lokale forretningsmand Adrian Gardiner i 1992 en kvægfarm, der havde ganske få vilde dyr, med en drøm om at gøre den til vild natur. I år 2000 var Shamwari vokset til 250 km2 med alle hjemmehørende planteædere og rovdyr og havde 325 ansatte til at betjene kendte gæster på luksussafari. Der er utallige andre eksempler, også nogle med danske ejere. Én af dem er Maremani i Limpopo, der blev købt af Aage V. Jensens Fonde i 1999, og nu er udvidet til 410 km2. Det sydafrikanske diamantfirma De Beers har også en stribe ejendomme på op til 1.000 km2, der drives som naturreservater. Alternative ejerskabsformer Med mulig inspiration fra Clive Walker (herover) ønskede Pienkes du Plessis i 1987, at hans 260 km2 kvægfarm Welgevonden i Limpopo s Waterberg kunne omdannes til et privat naturreservat. Han fik den ide til finansiering, at han kunne sælge farmen i lodder af 500 ha med en særlig klausul på hvert skøde. Klausu- len foreskriver, at jorden forbliver naturreservat, at man kun kan opføre et hus med plads til maksimum 10 personer på et forudbestemt sted og med et passende design, og at man evt. skal betale et gebyr afhængig af reservatets samlede årsregnskab. Til gengæld har lodsejerne gratis adgang til 260 km2 naturreservat, og man er medlem af reservatets styrekomité. Med støtte fra sin bank realiserede du Plessis sin idé på mindre end 10 år inklusive udsætning af næsehorn, elefanter, løver og krokodiller. Denne ide om vild natur på andel har siden fundet anvendelse flere andre steder. En lignende ide er et conservancy. Her slår flere jordejere sig sammen om at oprette et naturreservat. De opnår herved stordriftsfordele, og får bedre plads til store planteædere og rovdyr. Mindre vildtfarme er begrænsede til at udbyde mere almindelige arter til jagt eller levende salg, mens større ejendomme kan udbyde sjældne arter eller skifte til fototurisme. Også lokale stammer har andel i vild natur. I 1969 blev 1.500 personer fra Makuleke-folket flyttet fra deres jord i Pafuri for at give plads til en udvidelse af Krügerparken. I 1996 fik Makuleke folket tilkendt de 198 km2 igen, men de valgte at fortsætte området som nationalpark og høste udbytte af turismen i parken. Et andet eksempel er Phinda, som i 1991 var et overgræsset område i KwaZulu Natal. Det opkøbtes af Conservation Africa (nu & Beyond ), der etablerede et 230 km2 naturreservat. I 2007 vandt de lokale Makhasa- og Mnqobokazi-folk imidlertid retten til 188 km2 af jorden. De indgik en langsigtet aftale med & Beyond om at lade firmaet beholde driften af naturreservatet mod bl.a. en leje på 3 millioner rand pr. år. Også staten lejer jord til conservation, som det er tilfældet i Richtersveld en hot spot inden for plantebiodiversitet, der lejes fra Nama-folket. I andre tilfælde lejer staten brugsretten til en del af en park ud til en fotosafari-udbyder. I Sydafrikas nabolande lejer staten også jord ud til jagt. Endnu et eksempel på nye ejer og forvaltningsmodeller er det Sydafrikanske firma African Parks Network, der nu forvalter fem parker i Zambia, Malawi, Congo og Rwanda på vegne af og i tæt samarbejde med de pågældende landes myndigheder. I parken i Malawi er en tredje partner en NGO, der har et avlsprogram for sjældne arter. Kerneområder, korridorer og kødædere I dag er der 19 statsejede nationalparker i Sydafrika, der dækker 37.000 km2. Hertil kommer andre nationalparker og andre typer fredede områder, som dækker yderligere ca. 3 procent af landarealet. I 2005 var der 5.061 private vildtområder med et areal på 103.614 km2 eller 8,5 procent af Sydafrika. I alt er ca. 175 000 km2 svarende 14,5 procent af Sydafrika altså genoprettet til mere eller mindre vild natur. I Sydafrika er der ikke plads til store bufferzoner, og derfor er hvert stykke jord med store, vilde dyr indhegnet. Heldigvis bliver conservancies mere og mere udbredte kerneområder. Et eksempel er The Waterberg Conservancy hvor 25 vildtfarme har slået sig sammen til et areal på mere end 1.500 km2 og beskæftiger mere end 1.000 personer. Waterberg Conservancy gik i 2001 sammen med Marakele National Park, Welgevonden og andre i Waterberg Biosphere Reserve, der i samarbejde med de omgivende landbrug og byer skal forvalte landskabet og sikre korridorer. Flere nationalparker forsøger også at vokse til reelle kerneområder. Addo Elephant Nationalpark blev oprettet i 1931 for at beskytte en bestand på 11 elefanter isoleret på landets sydkyst. Længe var parken kun omkring 50 km2, men den begyndte i 1990erne en storstilet vækst til 3.600 km2 på land plus 1.200 marine km2. Kerneområderne åbner mulighed for kødædere. F.eks. er geparder nu genudsat i 38 reservater i Sydafrika, og løver i endnu flere. Men bestandene er små og kræver intensiv forvaltning. Behovet for korridorer er åbenlyst, og mange initiativer er undervejs i Sydafrika. Flere store korridorer og parksammenlægninger over grænserne i det sydlige Afrika koordineres af Peace Parks Foundation (www. peaceparks.org) i Cape Town. Peace Parks flagskib er KavangoZambezi, der kommer til at omfatte 287.132 km2 i Angola, Botswana, Namibia, Zambia og Zimbabwe et område mere end fem gange større end Danmark! Hvad DK lære af Sydafrika om genopretning af vild natur? Det kan lade sig gøre at genoprette vild natur i et landbrugsland på meget kort tid, når viljen er til stede. Det bedste udgangspunkt er ekstensivt jordbrug (græsning, naturnær skovdrift, naturreservat el. lign.), men også plantager, landbrug og minedrift kan genoprettes over længere tid. Vild natur lader sig bedst genoprette på områder fra ca. 100 km2 (10 x 10 km) afhængigt af jordens bæreevne, men tilløb kan startes på mindre arealer. Naturturisme eller jagt være økonomiske drivkræfter for privat genopretning af vild natur, især på marginaljord. Der er mangfoldige muligheder for ejerskab af vild natur. I Danmark kan conservancies og natur på andel (Welgevonden-modellen) vise sig at være en fornuftig måde at sikre ikke-offentlige investeringer. Vild natur kan bestå af en blanding af både privat og offentligt ejerskab, og både ejet og lejet jord. Med store, vilde dyr i intensive landskaber er hegn nærmest uundgåelige for at sikre økonomiske interesser på begge sider af hegnet, og de økologiske interesser inden for hegnet.

Ensom kamp for dansk vildmark Af Karsten Thomsen, Verdens Skove Tanken om stor, vild natur i Danmark er ikke ny, men gennem mange år har kun meget få villet kæmpe for den. De største af naturforeningerne i Danmark vil bevare eller næstbedst genskabe landskaber. Det skal ske med afsæt i det kulturskabte land med stort naturindhold. Ikke i vilde økosystemer, der forvalter sig selv, som det er idealet for Verdens Skove. Danmarks Naturfredningsforening afviste allerede i 1960 erne nationalparker i Danmark med den begrundelse, at man ikke ville have landet opdelt i en såkaldt A- og B-natur, hvor B-naturen ikke ville være tilstrækkeligt beskyttet. Dette absurde argument lever fortsat i de gamle foreninger til trods for det åbenlyse, at Danmark i dag reelt ikke blot har A- og B-natur, men nærmest hele alfabetet på nær A! Zoologen Jan Dyck rejste i 1981 ved en af de første store konferencer om bevarelse af Danmarks vilde arter spørgsmålet: Skal vi have store urørte naturområder i Danmark? Det førte til fem debatsider i slutningen af en bog, der hed Status over Danmarks dyre- og planteverden 1980. Dyck foreslog, at man kunne udlægge et stort område ét sted i Danmark, hvor der skulle skabes en naturtilstand, der så meget som muligt lignede dét, der ville have været, hvis mennesket aldrig var indvandret i landet. Området kunne for eksempel være på 100 kvadratkilometer. Her skulle udryddede arter genindføres. Dyck mente, at ulven ville være for vanskelig at have med at gøre, men at lossen kunne gøre fyldest i en sådan naturpark. Kun to journalister omtalte ideen og kun i små, nedladende avisindlæg. En overskrift lød: Zoologen vil have lossepladser med ironisk henvisning til Dycks tanke om at genindføre lossen. Fri for skov- og landbrug I 1960 erne havde den danske fagkundskab ingen fantasi til at forestille sig, at naturlandskaber kunne friholdes for skovbrug og landbrug. Så sent som i 1991 var det vildeste, Naturfredningsrådet kunne foreslå, 5 hektar store parceller med skove friholdt for hugst. Vores forening har derfor kæmpet en forbløffende ensom kamp for at få standset motorsave og plove for at overlade naturudvikling til træer, hjorte, vildokser og andre økologiske nøglearter, der hører til i vores økosystemer i fri udfoldelse. I 1991 gik vi således for første gang ind i dansk naturdebat med forslag om at udlægge ti skove på 500 hektar til fri udvikling uden skovhugst. Den vilde skov kom igen på dagsordenen i 1992 forud for den første internationale biodiversitetskonference i Rio de Janeiro, da daværende miljøminister Per Stig Møller indså, at Danmark stod med et moralsk problem ved ikke selv at have egentligt naturbeskyttede skove, skønt danskerne gennem Nepenthes regnskovsopkøb havde vist deres store omsorg for skovnaturen. Nepenthes argumenterede sammen med DOF og WWF for, at 10 procent svarende til over 400.000 hektar af vore skove skulle friholdes for hugst. Desværre fik Naturfredningsforeningen travlt med at argumentere for gamle driftsformer i skovene, og resultatet blev en udvandet naturskovsstrategi, som først i 2040 ville udlægge 10 procent af skovene til urørthed ELLER drift med særlige naturhensyn. I alt er kun 5-6.000 hektar statsskov blevet lagt urørt, og for privat skov under 2.000 hektar. Nye naturbeskyttelsesideer Nepenthes udarbejdede i 1990 erne flere bøger, der skulle påvirke de fastlåste naturbeskyttelsesideer, blandt andet Danmarks naturskove, Alle tiders urskov og Dansk skovnatur. Hvor det ikke lykkedes at få ret mange træer beskyttet, havde Nepenthes større succes med at kæmpe for at genindføre økologiske nøglearter, dvs. arter med stor betydning for en rig naturudvikling i landskaberne. Efter årtiers modstand mod at flytte arter accepterede de etablerede naturforeninger ideen, så vi i 1999 fik bæveren genindført efter 2000 års fravær her i landet. Da OECD i 1999 påpegede, at Danmark manglede egentlige nationalparker, nedsattes Wilhjelm-udvalget, som foreslog udlæg af store, sammenhængende naturområder. Den dengang nye VKregering sagde i 2002, at vi skulle have nationalparker, og Nepenthes involverede sig selvsagt stærkt i dette spørgsmål. Vi foreslog Gribskov lagt urørt med genindførte krondyr, bisoner og evt. andre store planteædere, der kunne skabe en fantastisk vildmark. Tilsvarende foreslog vi, at Møn, Thy, Mols Bjerge og Vildmosen tog tankerne om fri naturudvikling med store genindførte dyrearter op. Men ingen andre kæmpede for disse ideer. Ingen nationalparker Friluftsrådet, Naturfredningsforeningen, DOF og WWF sluttede sig sammen om et fælles udspil, der accepterede nationalparker, der slet ikke levede op til den internationale forståelse af begrebet. Resultatet blev, at vi har fået nationalparker, der kan indeholde al mulig form for produktion, helt i strid med den internationale naturbevarelsesunion IUCN s anbefalinger. I 2003 lykkedes det os at få sat gang i et projekt med Nordjyllands Amt og Åge V. Jensens Fonde om at få en flok danske urokser og et par vildheste i Lille Vildmose-området. Dette avlsprojekt er fortsat siden og har tiltrukket stor interesse. Bisonens genindførelse i dansk natur har vi også argumenteret utrætteligt for, og omsider synes der at komme bevægelse, idet statsskovene på Bornholm planlægger udsætning næste år. I vildmosen planlægges elge udsat. Dycks vision Lille Vildmose er ikke blevet udpeget efter den indholdsløse nationalparklov, men er det eneste område, der reelt ligner en nationalpark efter IUCN-kriterier. Nepenthes nu Verdens Skove er aktivt involveret i flere rådgivende organer i områdets forvaltning og udvikling. Måske vil dette sted med tiden komme til at få karakter af Jan Dycks og Nepenthes vision om et stort område med dansk natur i fri og vild udfoldelse. Vilde Visioner: Sådan får vi vild natur i Danmark Verdens Skoves Dansk Natur-Gruppen arbejder på at genoprette vild natur i Danmark. Vi forstår vild natur som områder: hvor der som udgangspunkt ikke høstes fysiske produkter af nogen art, f.eks. afgrøder, kød, træ og honning med genetablering af hjemmehørende vegetation og dyreliv, herunder ingen jagt i kerneområdet, ingen fodring, ingen gødskning, ingen pløjning og ingen plantninger med udbredt anvendelse af naturlige processer såsom afgræsning, stormfald, brande, oversvømmelser brande og naturlig succession i forvaltningen flerartsgræsning med store græssere bag hegn og uden hegn, hvor det er muligt. Verdens Skove og Dansk Natur-gruppen arbejder med følgende målsætninger og visioner for genindførsel af vild natur: 20 procent af Danmarks skove skal være urørte om 20 år. Der skal etableres 5 områder større end 100 km 2 inden for 10 år med vild natur uden produktion, herunder et antal marine områder uden kommercielt fiskeri. I løbet af 20 år skal antallet af områder fordobles til 10. Der skal etableres 2 landområder større end100 km 2 med vild natur uden produktion og fuldt laug af hjemmehørende planteædere undtaget globalt uddøde samt los eller ulv. I løbet af 20 år skal antallet af områder fordobles til 4. Der skal indføres bison, bæver, elg, vildhest, vildokse og vildsvin i Jylland, og 3 ud af de 6 arter skal indføres på alle store, brofaste øer inden for 20 år. Midler til at indfri visioner og målsætninger: Offentlig finansiering vha. eksisterende landdistriktsmidler. Offentlig finansiering vha. af muligheden for at bruge op til 20 procent af den direkte landbrugsstøtte til natur- og miljøformål Offentlige-private partnerskaber. Conservancies og natur på andel (jf. artiklen Rewilding: Erfaringer fra Sydafrika) Muligheder for brugerbetaling: Entré, guidede ture, jagt på tilstødende områder.

Udfordringer og visioner for skovene i Latinamerika Antonio Ruíz under plenum om REDD på andendagen under COP16 Af Jesica Murcia López med tak til Rebecca Guacan Carlosamoy, Jeanne Svalebech og Rebecca Ettlinger for hjælp med oversættelse. Hverken COP15 i København eller COP16 i Cancún i december sidste år gav konkrete svar på, hvordan verdenssamfundet vil sikre skovbevarelse som en del af løsningen på de globale klimaproblemer. Verdens Skove har snakket med Antonio Ruiz, direktør i partnerorganisationen Fundación del Rio i Nicaragua, for at høre ham, hvad han mener, at udfordringerne er og visionerne bør være for skovområderne i Latinamerika, hvor Verdens Skove opererer. Endnu en gang er udsigterne dystre. Det er i hvert fald den oplevelse, Antonio Ruíz har haft efter hvert af de tre klimatopmøder, han har deltaget i. Han frygter samme udfald af COP17, som afholdes i Sydafrika i år. Alligevel understreger han, at det for Verdens Skove og vores allierede i Mellemamerika er vigtigt at følge forhandlingerne. Kun på den måde vil NGO'er være i stand til at påvirke skovenes hovedrolle i den nye polemik omkring kulstofsmarkedet. Kun sådan kan NGO'erne kæmpe for, at de beslutninger, der vedtages ved topmøderne, tager hensyn til skovenes biodiversitet og harmonerer med lokalbefolkningernes behov. Antonio forklarer, at han deltog i Cancún for både at observere, analysere og indvirke på forhandlingerne. Ifølge ham er en af de vigtigste fortjenester, ved at han og andre NGO'er har deltaget i rækken af klimamøder de seneste år, været dannelsen af The Accra Caucus on Forests and Climate Change, som er en koalition af civilsamfundsgrupper fra 15 lande. Koalitionen arbejder sammen om at foreslå ændringer til forhandlingsteksterne ud fra deres erfaringer med skovbevaring i deres hjemlande. Gennem dialog med forhandlerne fra hvert enkelt land forsøger de at få vedtaget konkrete forslag eksempelvis til teksten om oprindelige folks rettigheder eller til en præcisering af værdien af skovenes biodiversitet ud over deres vigtighed for klimaet. Skovpolemik og dobbeltspil Et af de mest foruroligende forhandlingsemner under klimakonventionen er REDD+, fortæller Antonio. REDD+, der står for Reducing Emission from Deforestation and Degradation med mere, er et led i forsøget på at begrænse CO2-udslip i atmosfæren ved at forstærke initiativer til bevarelse af skove. At REDD+ skulle indgå som vigtigt element i klimaindsatsen, blev vedtaget allerede på klimatopmøde i Indonesien i 2007, men det er endnu ikke besluttet, hvordan det skal finansieres. Om finansieringen bliver via fonde og støttemidler eller gennem lån og markedsmekanismer, hvor rettigheder til udledning af CO2 sælges til rige lande i bytte for bevaring af CO2 i skovene i ulandene, er et spørgsmål, som optager både NGO'er og regeringer i ulandene meget. Og som der er stor uenighed om. Antonio fortæller, at mange af ulandenes regeringer og selv NGO'erne spiller en form for dobbeltspil. De regeringer der deltager i partskonferencen udtrykker sig alle tvetydigt, siger han. Regeringer som Nicaraguas stiller store spørgsmålstegn ved dele af indholdet i forhandlingsteksterne om REDD+, men modtager alligevel pengemidler for at promovere REDD+. Ofte som del af programmer, der skal lede frem mod salg af kreditter til det kulstofmarked, de har erklæret sig imod. I Mellemamerika har multinationale selskaber med regeringernes velsignelse travlt med at indgå i REDD+ projekter sammen med skovejere. Bitre erfaringer gør, at Antonio og andre NGOrepræsentanter har svært ved at tro på disse projekter, som ikke overvåges af regeringerne, som de burde. Og erfaringerne viser, at mange virksomheder ikke holder deres løfter om at tage hensyn til natur eller lokalbefolkning. Tværtimod tvinges familier ofte bort fra landområder, hvor andre multinationale selskaber ønsker at opføre plantager, mens hensyn til sikring af f.eks. vandressourcer tilsidesættes. Generelt har de latinamerikanske NGO'er lave forventninger til REDD+, fordi mange af de lokale projekter og nationale og internationale programmer for REDD+, som udarbejdes i disse år, mangler social ansvarlighed og ikke fokuserer på at sikre den biologiske mangfoldighed i skovene. Magtbalancen mellem beslutningstagerne på den ene side og lokalbefolkningen og skovene selv på den anden er fundamentalt ulige, fastslår Antonio. Derfor er det vigtigt, at civilsamfundsorganisationer som vi fortsætter med at forsøge at indvirke på regeringerne. Vi må sætte vores præg på alle facetter af disse processer. Rettigheder og biodiversitet Hele REDD+ debatten såvel som den større debat om skovenes fremtid drejer sig i virkeligheden om behovet for selvbestemmelse blandt de folk, som berøres direkte af implementeringen af REDD+, mener Antonio. Det er disse folk, det vil gå ud over, hver gang en regering tager en forkert eller uretfærdige beslutning for at få en bid af kagen fra de internationale REDD+-finansieringsmekanismer, der er ved at blive etableret. Latinamerikanske NGO er har længe enigt fokuseret på lokalsamfunds og oprindelige folks interesser og arbejdet for at skabe ægte positive sociale, økonomiske og miljømæssige forandringer for disse samfund gennem konkrete projekter. I kontrast hertil, fortæller Antonio, har de latinamerikanske NGO er ikke en klar position om skovenes og klimaets tilstand for slet ikke at tale om en klar holdning til klimaforhandlingerne eller REDD+. Men i lande såsom Colombia, Mexico, Bolivia og Nicaragua er dog en spirende opmærksomhed blandt miljøorganisationer om vigtigheden af skovenes betydning for det globale klima og den deraf følgende internationale interesse for skovbevaring. Af denne opmærksomhed vokser et ønske om at være med til at påvirke kritiske fremgangsmåder til skovebevaring, f.eks. kulstofmarkedet. Bevaring af økosystemer Antonio ser et stort behov for REDD+ projekter, der skaber størst muligt udbytte for lokalsamfundene, samtidig med at skovenes eksistens, brug af skovene og den biologiske mangfoldighed sikres. Han mener, at der nationalt og internationalt bør etableres generelle rammer for denne type projekter. Disse skal sikre bevaring af alle de forskelligartede skovøkosystemer, der findes i ulandene. Økosystemer, der sikrer den biologiske forbindelse, skal restaureres. Skovenes ressourcer skal generelt udnyttes mere skånsomt, og projekter til bevarelse af skovene under Verdensbankens innovative program for betaling for økosystemtjenester skal fortsat opretholdes. Og de økosystemer, der fungerer som levested for truede arter, skal naturligvis bevares. Den biologiske forbindelse I Fundación del Rios samarbejde med Verdens Skove fremover ønsker Antonio at fortsætte indsatsen for at udvikle lokale skovsamfunds forståelse for årsager til skovrydning og konsekvenser heraf. Han ønsker også at forbedre deres muligheder for at påvirke lokal, national og international skovpolitik. Han foreslår, at flere skovbrugsfællesskaber udvikles med henblik på Udveksling af ideer med andre uddelegerede fra Nicaragua at bekæmpe fattigdom, samt at lokalsamfundene rustes til at kunne tilpasse sig klimaforandringerne. Et konkret projektforslag fra Antonio er at sikre den biologiske forbindelse mellem de skovområder, der tilhører landsbyerne nær Rio San Juan i det sydøstlige Nicaragua, hvor Fundación del Rio hører hjemme. Det vil være med til at bevare de 4.000 hektar tropisk skov, som knytter sig til Reserva Biològica Indio-Maíz s kerneområde. Her er landejerne, oprindelige folk fra landsbyerne og de lokale og nationale myndigheder nødt til at arbejde sammen for at finde løsninger, der kan fremtidssikre skovens eksistens. Her skal der, med Antonios ord, iværksættes bæredygtige driftsformer, alternative former for skovbevarelse (f.eks. betaling for økosystemtjenester), uddannelse og miljømæssig kvalificering og social og deltagende organisering. For de kommende år udtrykker Antonio alt i alt en vision, som ikke ligger langt fra Verdens Skoves egen om at være med til at vise hvordan REDD+ kan se ud i praksis til gavn for både natur og lokalbefolkning i Mellemamerika. Samtidig handler det om at blive ved med at påvirke de internationale forhandlinger, som former de store linjer for fremtiden for verdens skove. 12 Skov&Folk nr. 1 april 2011 Skov&Folk nr. 1 april 2011 13

Forårs generalforsamling i Grenå Forårets generalforsamling bliver i år afholdt i weekenden d. 29. april til 1. maj på Naturcenter Norddjurs ved Grenå. Vi skal i år overnatte i sekspersonershytter. For de garvede naturmennesker er det også muligt at overnatte i shelters. Naturcenter Norddjurs er beliggende tæt på Grenå Plantage, som er kommunalt ejet til rekreativ benyttelse. Således drives der ikke kommerciel skovdrift i plantagen, som indeholder både skovbevoksning og hedearealer Sted Naturcenter Norddjurs Klitten 1 8500 Grenaa Læs mere på: www.naturcenternorddjurs.dk Transport: Molslinien sejler mellem Odden-Ebeltoft og turen tager 45 minutter. Er man ikke i bil kan man tage Abildskou Bussen, der på Sjælland kører fra København, Roskilde og Holbæk og stopper i Grenå. Abildskou Bussen kan også tages fra jyske byer. Praktisk: Der er dyner og puder i hytterne, medbring sengelinned. Hvis man vil overnatte i det fri, så skal liggeunderlag og sovepose medbringes foruden praktisk tøj til søndagens skovtur. Tilmelding: Kan ske til Kristian Jørgensen, mail: kj@nepenthes.dk, Tlf.: 51 25 23 19 med lyng og enebevoksning. Disse arealer bliver afgræsset af får. Naturcentret ligger nær kysten, hvor der blandt andet findes klinter med aflejringer af bryozokalk, der geologisk kan henføres til kvartærtiden. Klinterne indeholder mange fossiler med blandt andet koraller og kiselsvampe. Således findes der også en del forstenede søpindsvin i området. Foreløbigt program for generalforsamlingen: Fredag d. 29. april Ankomst fra kl 17 Lørdag d. 30. april Kl. 11.00 Generalforsamling Kl. 13.00 Frokost Kl. 14.00 Generalforsamling fortsat Kl. 16.00 Program følger Aften: Verdens Skoves-fest Søndag 1. maj Efter morgenmad tager i på tur i den danske natur Endeligt program følger på hjemmesiden. Dagsorden for generalforsamling i henhold til vedtægterne: 1. Valg af dirigent og referent 2. Formandens beretning 3. Godkendelse af regnskab 4. Valg af formand 5. Valg af næstformand 6. Valg af 5 øvrige bestyrelsesmedlemmer + 5 suppleanter 7. Indkomne forslag 8. Eventuelt Internationalt Skovår 2011 er FN s Internationale Skovår eller International Year of Forest, som det hedder på engelsk. Formålet er at øge opmærksomheden på skovens betydning for verden og på alt det, skoven giver os mennesker. Med Skovåret opfordres verdens lande til at forstærke indsatsen for at fremme bæredygtig skovdrift, beskyttelse og udvikling af alle typer skove til gavn for Logo use Guidelines and nuværende og fremtidige generationer. Skovåret Waiver indledtes of Liability officielt i FN's Forms hovedkvarter 2.-3. februar 2011 med deltagelse af statsoverhoveder og ministre. I løbet af 2011 vil være en række arrangementer og aktiviteter, der skal gøre opmærksom på de trusler, som mange skove står overfor. Samtidig vil det handle om at få formidlet de succeshistorier, der findes. Læs mere om Skovåret på FN's officielle hjemmeside: International Year of Forests 2011: www.un.org/en/events/iyof2011 Her findes blandt meget andet en kalender over internationale aktiviteter. På www.verdensskove.org kan du følge med i de aktiviteter, Verdens Skove vil stå bag mhp. at markere året. Fest I anledningen af navneskiftet til Verdens Skove her i foråret arrangerer foreningen en stor fest, hvor vi vil fejre vores nye navn. Festen vil blive afholdt fredag d. 17. juni på Global på Nørrebro i København. Alle er velkomne, så invitér jeres kæreste, familie og venner med til en stor aften med live bands og billig bar. Hold øje med hjemmesiden for mere information. AnnoncorSkabelon.indd 1 18/01/11 16:53:21 SPISER DU REGNSKOV? Hvis du spiser svinekød, så gør du det indirekte! Svin i Danmark bliver fodret med soja fra Sydamerika, hvor de oprindelige skove bliver fældet til fordel for sojaproduktion. Det har store konsekvenser for miljø og mennesker, da det ud over tab af vigtige økosystemer er med til at øge klimaforandringerne. Verdens Skove anbefaler, at du nedsætter dit forbrug af svinekød for at bremse skovfældningerne. for Verdens Skove Indkomne forslag sendes, senest 3 uger inden generalforsamlingen til Formand Kristian Jørgensen på e-mail: kj@nepenthes.dk Vi glæder os til at fejre navneskiftet sammen med jer! 14 Skov&Folk nr. 1 april 2011