Støj Tekst i grundskolen

TEMA Støj Tekst i grundskolen indsættes Titel på dokument 1 Støj i grundskolen En rapport om støjproblemer i grundskolen om årsager, løsninger og praktiske erfaringer fra Danmark og udlandet

2 Titel på dokument Indhold 1. Indledning. Projektets formål og sammenfatning af rapporten 2. Hvad ved vi om støj? 2.1 Kort oversigt over lydtekniske begreber (frekvens, styrke, infralyd, ultralyd, efterklangstid, trinlyd, luflydisolation mv.) 2.2 Rumakustiske begreber 2.3 Måling af støj 2.4 Regler om støj: Bygningsreglementet, Arbejdsmiljølovgivningen mm. 2.5 Støj og helbred 3. Bygningsmæssige årsager til støj på skoler 3.1 Klasselokaler 3.2 Faglokaler 3.3 Gangarealer 3.4 Tekniske installationer 3.5 Ekstern støj (trafik mv.) 4. Støj og akustik i forhold til bygninger, pædagogik og organisering af arbejdet 4.1 Støj og akustik i forhold til skolebygningernes fysiske udformning 4.2 Pædagogiske metoders sammenhæng med støjforholdene 4.3 Arbejdets tilrettelæggelse og støj 5. Erfaringer fra daginstitutionsområdet 5.1 BUPL-undersøgelsen Støj og indeklima 5.2 Branchevejledningen Om natten er der stille, men om dagen.. 5.3 Støjvogterkurser 6. Erfaringer fra udlandet, specielt Sverige 7. Erfaringer fra danske skoler 7.1 Hvad siger arkitekterne 7.2 Hvad siger akustikerne 7.3 Hvad siger sikkerhedsgruppemedlemmerne 7.4 Eksempler på akustiske løsninger på en række skoler 7.5 Hvad koster det 8. Forslag til mulige forebyggende aktiviteter 9. Litteraturliste og bilagsfortegnelse Side 3 Side 5 Side 20 Side 26 Side 31 Side 33 Side 36 Side 42 Side 44 Bilag 1: Ballerup støj projektet 2002 Bilag 2: Hadsund skole vælter murene. Politiken 28. januar 2005 Bilag 3: Linåkerskolan i Svalöv, Landskrona. Bilag fra Ecophon Bilag 4: Virring skole. Bilag fra Ecophon Brandchearbejdsmiljørådet Undervisning & Forskning Oktober 2005 Støj i grundskolen Tekst: konsulent Peter Blichfeldt, pblichfeldt@stofanet.dk Layout: Tune Nyborg Kommunikation

Støj i grundskolen 3 1. Støj i grundskolen baggrund, formål og sammenfatning Tuberkolosebacillens opdager og en af historiens mest betydningsfulde videnskabsmænd, dr. Robert Koch, udtalte i begyndelsen af 1900-tallet: En dag vil mennesket blive tvunget til at bekæmpe støjen lige så ubønhørligt som pest og kolera. 1.1 Baggrund Baggrunden for projektet er, at støjniveauet er for højt i grundskolen. Det er uvist hvor højt støjniveauet reelt er, og om støjgrænserne overholdes. Potentielt kan cirka 100.000 ansatte (alle ansatte i grundskolen) være udsat for støjproblemer, men det vides ikke, hvor mange der reelt er udsat for enten målbar og/eller generende støj. AMIs undersøgelse Arbejdsmiljø i Danmark 2000 viser, at folkeskolelærere har en overhyppighed af tinnitus og lydoverfølsomhed. Indlæring nedsættes, hvis der er for meget støj. Støj er et af de 4 problemområder, som prioriteringsrapporten peger på, at BAR Undervisning & Forskning skal tage sig af. Årsagerne til støjproblemerne i grundskolen er mange: Bygningsmassen er forældet og dårlig vedligeholdt. Lokaler og bygningslovgivningen passer ikke til den nye folkeskolelov, hvorefter der lægges vægt på de nye undervisningsformer med projektarbejde og selvstændig undervisning. Pauser og frikvarter er ofte forskudt, hvor nogen således har pause, mens andre undervises/arbejder med projekter. Børn er anderledes opdraget / har en anden karakter i dag og det giver mere støj end tidligere. Bygningsreglementet er utilstrækkeligt, da der angives for høje grænseværdier i forhold til den ideelle undervisningssituation. Ligeledes begås der for mange fejl, når der bygges nyt, ombygges eller renoveres. Dog findes der gode nybyggede skoler, hvor der er taget højde for problemer med støj og indeklima. Projektet skal ses i sammenhæng med BAR Undervisning & Forskning, BAR Social & Sundhed og BAR Finans / Offentlig Kontor & Administration fælles projekt Indsats Indeklima og BAR Undervisning & Forsknings projekt om psykisk arbejdsmiljø på skoler. 1.2 Formål Det overordnede mål med projektet er at reducere støjen for de ansatte i grundskolen. Følgende delmål indgår i projektet: Viden om støjtekniske begreber (efterklangstid, trinlyd mv.) Hvad ved vi om støjens indvirkning på helbredet? Kendskab til regler for støj ved nybyggeri og ved renovering af skoler Oversigt over nyere forskning samt oversigt over projekter på beslægtede områder Kendskab til muligheder for at reducere støj i eksisterende byggeri, herunder forslag til opstilling af krav hertil At angive gode eksempler på forbedringer af det akustiske miljø At få kommunerne til at iværksætte støjprojekter på skoler.

Støj i grundskolen 4 Målgruppen for rapporten er styregruppen og BAR Undervisning & Forskning, og den skal blandt andet anvendes som grundlag for at kunne iværksætte støjvogterforsøg på udvalgte skoler og til at udarbejde en støjguide til nøglepersoner på skolerne. 1.3 Sammenfatning Det ser ud til, at sikkerhedsgruppernes viden om støjtekniske begreber er meget begrænset. Det fremgår både ved henvendelse til sikkerhedsorganisationsmedlemmer og ved henvendelse til arkitekter og akustikere. Det er yderst sjældent, at sikkerhedsgruppemedlemmer i konkrete byggeprojekter stiller tekniske spørgsmål til de projekterende af anden art end helt generelle spørgsmål af typen Nu bliver akustikken vel god nok. Det er der vel ikke noget at sige til, for selv om der er udgivet en branchevejledning om lyd- og støjforhold på undervisningsområdet i 1987, er der tale om et vanskeligt område, som i en byggesag skal konkurrere med indretning, øvrige indeklimaforhold, materialevalg, inventaranskaffelse mv. Der er nok ikke tvivl om, at man gennem information og kursusvirksomhed vil kunne øge bevidstheden om støjens betydning for indlæringen og trivslen på skolen. Der er nok heller ikke tvivl om, at det med forholdsvis enkle midler vil være muligt at reducere støjen i nogen grad, men den helt store gevinst opnår man de fleste steder primært gennem montering af støjabsorbenter. I afsnit 2 foretages en grundig indføring i de lydtekniske og rumakustiske begreber, samt de gældende og kommende regler, hvor det i den forbindelse er glædeligt at konstatere, at Erhvervs- og Boligstyrelsen har udsendt en ny vejledning om lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri. Vejledningen har desværre ikke endnu samme status som Bygningsreglementet, men vejledningen imødekommer i vidt omfang de ønsker til skærpede krav, som længe har været nødvendige. Sidst i dette afsnit bliver der givet en oversigt over undersøgelser vedrørende støj og helbred. Det viser sig ved en rundspørge i forskellige kommuner, at der mange steder er problemer med lyd- og støjforholdene, både generelt og specielt i forbindelse med gangarealer, faglokaler, kontorer mv. Det bliver behandlet i rapportens afsnit 3. I afsnit 4 ses der lidt nøjere på årsagerne til støj i henseende til nutidens pædagogik og arbejdets tilrettelæggelse. I afsnit 5 beskrives de erfaringer, man har gjort på daginstitutionsområdet med hensyn til støjvogterkurser. Den form for uddannelse, som disse kurser er udtryk for, er muligvis en vej, man kan betræde, hvis man på undervisningsområdet vil udbrede kendskabet til lyd, støj og akustiske forhold med henblik på at skabe forandringer. Afsnit 6 behandler regler og erfaringer fra udlandet, specielt Sverige, hvor man i højere grad end det tilsyneladende har været gældende i Danmark har interesseret sig for lyd- og støjforhold på undervisningsområdet. Indholdet i afsnit 7 om erfaringer om de akustiske forhold i danske skoler, baserer sig blandt andet på interviews, rapporter og møder med flere af de større skolebyggearkitekter og akustik-firmaer. I den forbindelse skal der lyde en tak til Rådgivningstjenesten for Skolebyggeri, Friis og Moltke, SKANSKA, DELTA Akustik, Ingemansson Technology, Ecophon og Carl Bro Acoustics. Der er beredvilligt stillet tid og materialer til rådighed. I rapportens afsnit 8 angives muligheder for fremtidige indsatser på skoleområdet med hensyn til forebyggende aktiviteter vedrørende lyd, støj og akustik. I denne rapport er der gjort meget flittigt brug af citater fra de rapporter, der er nævnt i litteraturlisten. Der er kun i enkelte tilfælde anvendt anførselstegn, men nummeret på den pågældende kilde er angivet i det konkrete afsnit.

Støj i grundskolen 5 2. Hvad ved vi om støj? 2.1 Lydtekniske begreber Hvad er lyd? Hvad er støj? Lyd defineres som trykbølger, der bevæger sig gennem luft eller igennem andet elastisk materiale. Skiftende overtryk og undertryk bevæger sig fremad og rammer ørerne. Lydens styrke er størrelsen af disse trykvariationer, mens lydens frekvens (tonehøjden) angiver, hvor hurtigt bølgetoppene kommer efter hinanden (1). Støj er skadelig eller generende lyd. Når man skal afgøre, om et høreindtryk skal betegnes som lyd eller støj, er det afgørende om lyden er ønsket eller uønsket. Hvad man opfatter som støj er individuelt. Det, som for den ene er sød musik, kan være støj for den anden. Således er fx diskoteksmusik for nogle den højeste musikalske nydelse, og for andre ualmindelig generende støj. Skadeligt område Risikozone Sikkert område 180 db Kanonskud, trommehinden brister 134 db Højeste niveau ved Dire Straits koncert på Gentofte stadion i 1992 125 db Smertegrænsen 110 db Diskotek, rockbands øvelokale, trykluftbor 105 db Gennemsnitligt lydniveau ved Dire Straits koncert på Gentofte stadion 90 db Stærkt trafikeret gade, græsslåmaskine, tung lastbil 80 db Hårtørrer, trafikeret gade 60 db Almindelig samtale 30 db - Hvisken 0 db Hørbarhedsgrænsen for et sundt øre Når støj forekommer på arbejdspladsen, er den et arbejdsmiljøproblem, uanset lydstyrke. Støj påvirker mennesket både fysisk, psykisk og socialt. Lydens frekvens (Hertz og kilohertz) Lyden breder sig fra en støjkilde med en hastighed på ca. 340 m/sek. Lyden breder sig som bølger, og afstanden fra en lydbølgetop til den næste kaldes bølgelængden, og antallet af bølger (tryksvingninger) pr. sek. kaldes tonehøjde eller lydens frekvens og måles i Hertz (Hz). Ørets evne til at opfatte lyd starter ved ca. 20 Hz og slutter ved ca. 18.000 Hz (18 khz). De værdier gælder dog kun for unge friske ører, som hverken aldersmæssigt eller på anden måde har lidt høretab. Voksne mennesker, som har været udsat for støj, sygdom mm, vil normalt kun kunne opfatte lyde op til 14 16 khz. Ørets følsomhed er størst i området mellem 1 og 4 khz.

Støj i grundskolen 6 Infralyd er lydbølger med en frekvens på under 20 Hz. Selv om infralyd ligger under det hørbare frekvensområde, kan infralyd opfattes som en trykken for ørerne, hvis den er tilstrækkelig kraftig. Tilsvarende er ultralyd lydbølger over det hørbare område. Et eksempel er hundefløjten, som kan høres af hunde men ikke af mennesker. Infralyd og ultralyd vil ikke blive yderligere omtalt i denne rapport. Lydstyrken (db og db(a)) Lydtrykniveauet måles i db (decibel). I dagligt sprog betegnes det som lydstyrken. Et ungt frisk øre kan opfatte lydstyrke, som nærmer sig 0 db, men kun i frekvensområdet omkring 4 khz. Smertegrænsen ligger omkring 120 db. Som det fremgår af fig. 1 er de menneskelige høregrænser eller høretærskler forskellige i forskellige frekvensområder. For at tage måleteknisk højde for, at mennesket ikke opfatter dybe og høje toner ens, anvender man almindeligvis et såkaldt A-filter i støjmåleren. På den måde får man måleresultater, der svarer til den måde, hvorpå mennesket opfatter lydstyrken. De måleværdier, man får i den anledning, betegnes med udtrykket db(a). Fig. 1 Decibelskalaen er logaritmisk. Det medfører, at man skal anvende et diagram, når man skal beregne, hvilken virkning det har, når man eksempelvis skal sammenlægge støjen fra 2 maskiner. Fig. 2 illustrerer, hvor kompliceret det er. Har man et støjniveau på henholdsvis 88 og 94 db fra 2 forskellige maskiner, kan man finde det samlede støjniveau ved at tage forskellen på de 2 støjniveauer (6dB), gå ind på kurven og se, at det medfører en forøgelse på 1 db. Det samlede resultat bliver derfor 95 db. Fig. 2

Støj i grundskolen 7 Det lydtrykniveau, som øret udsættes for, falder med afstanden fra lydkilden. Har man en lydkilde, der udsender 100 db, vil det være aftaget til 86 db når man er 2 meter fra lydkilden. I en afstand på 4 meter er lydniveauet 80 db og på 8 meters afstand 74 db. Dette gælder dog kun udendørs. Når man opholder sig i et rum, vil rummets overflade reflektere lyden, og man kan derfor ikke umiddelbart anvende de nævnte udendørs tal. Impulsstøj er lyd, der er karakteriseret ved en pludselig og ganske kortvarig trykændring som varer mindre end 1 sekund, fx lyd fra et stort kanonslag, eller slagstøj. Impulsstøj kan skade hørelsen øjeblikkeligt. Impulsstøj over 130 db(a) kan skade hørelsen selv ved ganske enkelte og kortvarige påvirkninger. 2.2 Rumakustiske begreber Efterklangstid (T) Taleforståelighed (RASTI) Reduktionstallet eller luftlydisolationen (R w ) Trinlydniveau Strukturlyd Lydabsorption Efterklangstiden måles i sekunder og er den tid, der forløber fra en lydgiver afbrydes og indtil lydniveauet er faldet 60 db. Taleforståeligheden i et lokale udtrykker populært sagt, hvor stor en del af det talte budskab, der kan forstås et givet sted i lokalet. (12). Taleforståeligheden afhænger af signal/støjforholdet og af efterklangstiden. Taleforståelighed måles som RASTI på en skala fra 0 til 1. I et undervisningslokale skal den helst være over 0,75, men værdien vil ofte variere fra et sted til et andet i lokalet, og i visse tilfælde vil der forekomme døde punkter. Reduktionstallet R w anvendes til at beskrive luftlydisolationen i vægge og etageadskillelser. Man anvender enheden db i området mellem 100 og 3150 Hz. Man kan udtrykke det sådan, at luftlydisolationen er et mål for, hvor meget støj, der kommer fra nabolokaler og fra ekstern støj (trafik og gangarealer). Trinlydniveau (L n,w ) er et mål for, hvor meget støj der overføres til nabolokaler gennem gulvkonstruktionen. Det drejer sig om lokaler såvel ved siden af som over lokalet. Også her angives trinlydniveauet i db. Strukturlyd er de svingninger, der opstår i husets faste vægge, bjælker mv. Strukturlyd stammer ofte fra maskiner og stærk aktivitet i faglokaler eller fra tekniske installationer. Lydabsorption er et udtryk for den mængde lyd, der absorberes af de materialer, der er i rummet. Absorptionskoefficienten måles på en skala mellem 0 og 1. Porøse materialer som gardiner, tæpper og akustiklofter har en høj koefficient (over 0,5), mens hårde materialer har en lav koefficient. Ved hjælp af en absorbent kan ekkoeffekterne mindskes og efterklangstiderne forkortes. Absorbenten gør præcis det, ordet siger: Den absorberer lyden suger den til sig. Det energiækvivalente lydtrykniveau ( L Aeq) Der er tale om et udtryk for, og en målemetode som anvendes, når man skal vurdere, om det samlede støjniveau over en periode (typisk en arbejdsdag på 8 timer) overholder grænseværdien. L Aeq angives i db(a).

Støj i grundskolen 8 2.3 Måling af lyd Hvis man på en skole har massive støjproblemer, som ikke eller kun vanskeligt kan reduceres, kan det være nødvendigt at få foretaget en kortlægning af årsagerne hertil. En sådan kortlægning, som vil indebære, at der foretages en række målinger, kan i de fleste tilfælde kun foretages af fagfolk. Forudsætningen for at lave korrekte målinger er nemlig, at de gennemføres på de rigtige steder, på de rigtige tidspunkter og under de rigtige driftsforhold (1). De 2 instrumenter, som sædvanligvis anvendes er den almindelige lydmåler, der vil være påsat et A-filter. Lydmåleren anvendes til de fleste af de målinger, som er omtalt i afsnit 2.2. Desuden anvendes et dosimeter, når det energiækvivalente lydtrykniveau skal måles. Dette instrument er en transportabel lydmåler, som anbringes i en lomme på den person, man skal måle på. Mikrofonen anbringes højst 10 cm fra det mest belastede øre. For at illustrere, hvor kompliceret det er at måle eksempelvis efterklangstid, citeres her fra SBI s målevejledning (8): Fra en højttaler i rummet udsendes et signal med fx lyserød støj og med en båndbredde større end 1/3 oktav. Lydtrykniveauet kan registreres som en funktion af tiden på en niveauskriver, hvor det nedtegnes på en papirstrimmel, der med konstant hastighed bevæges forbi en skrivestift. Når højttaleren afbrydes, aftager lydtrykniveauet, og der tegnes en hældende kurve på niveauskriveren. Efterklangstiden bestemmes af kurvens hældning. Målingen gentages for hver af de 16 standardiserede centerfrekvenser med mindst 3 mikrofonpositioner kombineret med mindst 2 højttalerpositioner. (Lyserød støj er støj, som indeholder mange forskellige frekvenser). Som omtalt ovenfor kan man være i den situation, at det er nødvendigt i et eller flere af skolens rum at gennemføre sådanne komplicerede støjmålinger. I nogle tilfælde vil det dog formentlig være sådan, at en række lokaler, fx klasserum er nogenlunde ens, således at resultatet fra det rum, der er undersøgt, kan anvendes på øvrige rum. Der findes imidlertid en anden metode til vurdering af de akustiske forhold og til identifikation af årsagerne til støjproblemer. Metoden, som benævnes auralisering er et elektronisk projekteringsværktøj, et simuleringsprogram som ret præcist kan beskrive de akustiske forhold i et lokale. Som det fremgår, er der tale om et projekteringsværktøj, som kan bringes i anvendelse i forbindelse med nybyggeri og ombygninger, men principielt kan dette værktøj også bringes i anvendelse på eksisterende lokaler. Metoden er beskrevet i (12): I modsætning til tidligere tiders mere primitive rumakustiske projekteringsværktøjer, kan de moderne simuleringsprogrammer ret præcist beskrive de akustiske forhold i de færdige lokaler. Programmerne har yderligere den fordel, at de kan gøre rumakustiske forhold mere konkrete og umiddelbart forståelige også for ikke-akustikere. Det er nemlig muligt at auralisere et lokale, dvs. at gøre de akustiske forhold hørbare, før lokalet er bygget og indrettet. Som lydkilde anvendes fx tale, der er optaget i ekkofri omgivelser, dvs. et såkaldt lyddødt rum. Lydkilden kan således repræsentere en underviser og kan placeres forskellige steder i lokalet med de for placeringen typiske taleretninger. Den resulterende tale kan derefter aflyttes på forskellige tilhørerpladser, idet programmet simulerer rummets indvirkning på talesignalet. Det er en slags præcis og veldefineret rumklang, som gælder netop for det aktuelle lokale, og som giver en enestående og umiddelbart forståelig måde at vurdere rumakustikken på. Man kan på få sekunder høre og dermed sammenligne den samme taler med forskellige akustiske indretninger af rummet. Man kan fx høre, hvordan lokalet lyder, hvis der monteres akustikloft, et loft af træbeton eller måske et perforeret gipspladeloft, eller hvis man hænger gardiner op, monterer vægabsorbenter mv.

Støj i grundskolen 9 Fig. 3 Beregnede efterklangstider for lokale med forskellige loftsbeklædninger 2.4 Regler om støj I dette afsnit behandles dels de regler og anbefalinger om støj, der er gældende i Bygningsreglementet fra 1995 (BR95) og i kraft af arbejdsmiljølovgivningen, dels anbefalinger af nye grænser fra anden side. 2.4.1 Bygningsreglementet I Bygningsreglementet fra 1995 finder man reglerne om støjforhold i kap. 9.3. Bygningsreglementet udgør de lovkrav, der er gældende for nybyggeri og for større ombygninger, som skal byggesagsbehandles. Hvis man skal være meget nøjeregnende, kan man sige, at man er nødt til at kende det bygningsreglement, der var gældende på det tidspunkt, hvor skolen blev bygget, hvis man vil undersøge, om skolen opfylder støjbestemmelserne. For skolebyggeri, opført før 1966 har der ikke været stillet krav til lydforhold. Det kan oplyses, at BR95 ikke er ændret i forhold til BR 82. Omstående efterklangstider gælder for møblerede lokaler med inventar, gardiner mv. men uden personer. Der er ingen krav til efterklangstiden i BR95 i musik- og sanglokaler.

Støj i grundskolen 10 Efterklangstid i sekunder (gennemsnit sværdier) Frekvensom råde Hz Afvigelser fra gennemsnit sværdien bør ikke overstige sekunder: Trappe -rum Fællesgange Efterklangstid Klasserum Klasserum bortset til specalundervisni fra musik ng Gymnastiksale indtil 3.500 m 3 1,3 0,9 0,9 0,6 1,6 2,0 500 3.150 500 3.150 125 2.000 125 2.000 125 2.000 Svømmehaller indtil 1.500 m 3 125 2.000 - - 0,2 0,2 0,3 0,3 Undervisnings områder, dvs. større rum til undervisning af flere klasser eller grupper Loft-, gulv og vægflader skal udføres af lydabsorberen de materialer på så stort et areal, at et samlet krav til det ækvivalente lydabsorptions areal kan opfyldes Trinlydniveau Der er i BR95 opstillet følgende 2 krav til trinlydniveauet i bygninger til undervisningsformål: Gulve, dæk samt trapper skal udføres således, at trinlydniveauet i de omliggende undervisningsrum højst er 63 db Gulve og dæk i undervisningsrum til musik, sang og sløjd skal udføres således, at trinlydniveauet i de omliggende undervisningsrum højst er 53 db. Indervægge, etageadskillelser Mellem undervisningsrum samt mellem undervisningsrum og fællesrum Luftlydisolation Luftlydisolation Døre Luftlydisolation 48 db 1) (vægge mellem lokaler på samme etage) 51 db 2) (gulve mellem lokaler ovenover eller nedenunder) Mellem undervisningsrum og fællesgange 27 db Mellem undervisningsrum til sang, musik og sløjd og mellem disse og andre undervisningsrum I undervisningsområder, dvs. større rum beregnet til undervisning 60 db 2) De interne adskillelser er ikke omfattet af kravene til vægadskillelser Mellem undervisningsrum, bortset fra rum til sang, musik og sløjd 37 db 1) Lydgennemgang gennem døre skal være forhindret under målinger

Støj i grundskolen 11 2) Dørene indgår i den samlede luftlydisolation, og lydgennemgang mellem dørene skal således ikke være forhindret under målinger. De 60 db gælder både for vægge og etageadskillelser. Grupperum, som er fælles for flere klasser betragtes også som undervisningsrum. Støjniveauet fra tekniske installationer i undervisningsrum må ikke overstige 35 db. Endvidere finder man i BR95 henvisning til SBI-anvisninger, som indeholder lydklassebetegnelser for lydisolerende døre og vinduer. Erhvervs- og Boligstyrelsen har i maj 2004 udsendt Vejledning om lydforhold i undervisningsog daginstitutionsbyggeri (22). Der er (desværre) alene tale om en vejledning, som ikke endnu er indarbejdet i Bygningsreglementet, og som derfor alene har karakter af anbefalinger. Vejledningen behandles i afsnit 2.4.3 under Forslag til ændrede lydbestemmelser. 2.4.2 Arbejdstilsynets regler I modsætning til bygningsreglementet er de regler, der er udstedt i medfør af arbejdsmiljøloven, i princippet gældende til enhver tid, eller med andre ord, gældende uanset hvornår skolen er bygget. Men som det imidlertid fremgår af 60 i nedennævnte bekendtgørelse, fraviges dette princip i et vist omfang. Dog gælder det af bekendtgørelsen øvrige overordnede bestemmelser, at Arbejdstilsynet i sin tilsynspraksis altid kan anlægge den overordnede betragtning, at arbejdet skal foregå og udføres, så det til enhver tid er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Således fremgår det af 27, at Arbejdsrummet skal være indrettet, så de akustiske forhold under hensyn til arbejdsrummets anvendelse er tilfredsstillende. For god ordens skyld skal det bemærkes, at hvor bygningsreglementets bestemmelser er gældende for såvel elever som ansatte, er Arbejdstilsynets regler alene gældende for de ansatte. Overordnet er det daglige arbejde og de vilkår, hvorunder det foregår, reguleret i arbejdsmiljøloven (Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø, beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005). De fysiske forhold på arbejdspladsen er beskrevet i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001: 7: Nyindretning af arbejdssteder, herunder væsentlig ombygning, der kan sidestilles med nyindretning, skal planlægges og gennemføres således, at.4: der anvendes bygningskonstruktioner og materialer af en sådan beskaffenhed, at der opnås en efter rummenes anvendelse forsvarlig isolering mod fugt, varme og kulde samt tilfredsstillende lyd, klima og lysforhold. 20: Arbejdspladsen skal være placeret og indrettet, så den ansatte ikke påvirkes unødigt af stoffer og materialer, stråling, ekstreme temperaturer, ildelugt, støj eller vibrationer mv. fra andre arbejdspladser eller processer. 23: Arbejdsrum skal under hensyn til arbejdets art være forsvarligt isoleret mod udefra kommende fugt, kulde og varme samt mod støj og vibrationer. 27: Arbejdsrummet skal være indrettet, så de akustiske forhold under hensyn til arbejdsrummets anvendelse er tilfredsstillende. Stk. 2: Arbejdsprocesserne i arbejdsrummet skal være placeret, så de ikke unødigt medfører påvirkning fra støj eller vibrationer.

Støj i grundskolen 12 37: Stk. 3: Ventilationsanlæg skal være indrettet og placeret, så støj og trækgener undgås, og således at vedligeholdelsen kan ske på forsvarlig måde. Det skal sikres, at ventilationsanlæg ikke udgør fare. 60 Bygningsreglementet gældende på det tidspunkt, hvor et arbejdssted er indrettet, udgør de mindstekrav, der efter bekendtgørelsen stilles til arbejdsstedets bygningsmæssige udformning og indretning. Efter væsentlig ombygning udgør bygningsreglementet på ombygningstidspunktet mindstekravene. Arbejdstilsynets anvisning 1.1.0.1 om akustik i arbejdsrum, december 1991: Anvisningen oplyser om, hvorledes de akustiske forhold i et arbejdsrum vurderes, og hvilke forhold Arbejdstilsynet lægger vægt på, når det vurderes, om de akustiske forhold er tilfredsstillende. Som en generel vejledning er anført de efterklangstider og de absorptionsarealer, som Arbejdstilsynet vil opfatte som tilfredsstillende for de respektive lokaletyper, når i øvrigt normale forhold gør sig gældende. Desuden oplyses om foranstaltninger, der kan træffes til forbedring af akustikken. Efterfølgende foretages der i anvisningen en gennemgang af rumakustiske og lydtekniske begreber. I afsnit 3 i anvisningen nævnes særlige lokaler, herunder daginstitutioner og undervisningsrum, hvor der henvises til bygningsreglementets bestemmelser. Arbejdstilsynets vejledning D.6.1 om støj, 2. udgave 2004: Vejledningen oplyser om følger af støj, grænser for støj og bekæmpelse af støj. De sundhedsmæssige virkninger, som beskrives i vejledningen, vil blive nævnt i afsnit 2.5. Der lægges i vejledningen vægt på, at arbejdspladsvurderingen også skal omfatte en vurdering af støjforholdene, hvor det er relevant. I afsnit 3 om støjgrænser finder man grænseværdien for det ækvivalente lydtrykniveau: Ingen personer må udsættes for en støjbelastning på over 85 db(a) over en otte timers arbejdsdag. Et underafsnit til afsnit 3 om støjgrænser omhandler begrebet ingen forstyrrende støj: Kategorien omfatter arbejdspladser, hvor de ansatte kan tale sammen, eller hvor der stilles store krav til præcision, hurtighed eller opmærksomhed. Eksempler er storrumskontorer, kontrolrum og kundeekspeditioner. Almindelig samtale foregår ved 55-60 db(a). Den øvrige støj skal normalt være ca. 10 db lavere for ikke at virke forstyrrende. Denne bestemmelse kan naturligvis ikke overføres til undervisningsområdet, men det er tankevækkende, at man skal så langt ned i støjniveau, for at sikre almindelig samtale. Arbejdstilsynets vejledning D.7.4 Måling af støj på arbejdspladsen, marts 2003 Vejledningen gennemgår valg af måleudstyr, måling og beregning, beregning af støjbelastning samt forslag til indhold i rapport om måling af støj. Arbejdstilsynets vejledning A.1.1 Ventilation på faste arbejdssteder, maj 2001 Ventilationsanlæg skal være indrettet og placeret, så unødig støj undgås. Støjen fra ventilationsanlæg bør ikke bidrage til støjbelastningen i rummet. Støjen fra ventilationsanlæg bør være mindst 10 db(a) lavere end baggrundsstøjen i arbejdsrummet, hvor anlægget skal placeres. De anbefalinger, der herefter fremsættes, vil blive behandlet i rapportens afsnit 3.4.

Støj i grundskolen 13 2.4.3 Øvrige regler og anbefalinger om støjgrænser mv. Projekteringsværktøjer: Der findes en lang række projekteringsværktøjer, som anvendes (eller burde anvendes) af de arkitekter og ingeniører, som bygger skoler. Det drejer sig bl.a. om en række Danske Standarder (fx DS 1082: Døre, lydisolation, klassifikation og DS 1084: Vinduer, lydisolation, klassifikation samt DS 2186.2: Akustik, vurdering af lydisolation, del 2: Trinlydniveau) Statens Byggeforskningsinstitut har udgivet en række tekniske anvisninger til brug for projektering (fx SBI-anvisning nr. 137: Rumakustik, SBI-anvisning nr. 166: Bygningsakustik teori og praksis og SBI-anvisning nr. 167: Lydisolation i praksis). De meget teknisk betonede projekteringsværktøjer vil ikke blive yderligere nævnt i denne fremstilling. Kommentarer: Det fremgår af BR95, afsnit 9.1 stk.2, at kommunalbestyrelsen i byggetilladelsen kan stille krav om, at der foretages målinger i den færdige bygning til dokumentation af, at de lydmæssige krav er opfyldt. Der er formentlig heller ikke noget til hinder for, at man i byggetilladelsen stiller krav om, at man forud for byggeriet godtgør, at lydforholdene bliver acceptable. Det vides ikke, om man fra bygningsmyndighederne i kommunerne enten benytter sig af bestemmelsen i afsnit 9 stk. 2 eller om man nogle steder har stillet krav, før byggeriet er igangsat. Forslag til ændrede lydbestemmelser By- og Boligministeriet bestilte en rapport fra DELTA Akustik og Vibration. Rapporten (3) forelå i 1999 og omhandler et projekt med det formål at analysere behov og muligheder for ændrede lydbestemmelser i bygningsreglementet til forbedring af lydforholdene i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri. Af rapportens resumé fremgår følgende: Analysen er bl.a. baseret på en videnindsamling omfattende tidligere gennemførte undersøgelser samt udenlandske lydbestemmelser. Der anføres en række behov for forbedringer med hensyn til lydisolation, støj fra installationer og trafik samt lydregulering i skoler, børneinstitutioner og lokaler indrettet til heldagsklasser. Projektets analyse vil kunne danne baggrund for konkrete forslag til næste generation af lydbestemmelser i bygningsreglementet. Rapporten er fulgt op af yderligere 2 rapporter fra DELTA. I rapporten Lydforhold i heldagsklasser (20) stilles forslag om nye krav til lydforhold i lokaler, som både anvendes til undervisning og fritidsaktiviteter. I rapporten Lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri ajourføring af kravniveauet (21) belyses de teknisk-økonomiske konsekvenser ved nybyggeri af skoler og daginstitutioner i overensstemmelse med forslagene til fremtidens lydbestemmelser. Eksempler på de økonomiske konsekvenser omtales i denne rapports afsnit 7. Efterklangstid Hvad efterklangstid angår, fremgår det af rapporten (3), at man i Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Holland, Storbritannien og USA har lavere efterklangstider for klasserum, hvad enten det er som egentlige lovbestemmelser eller som anbefalinger i de lande, hvor der ikke er fastsat egentlige centrale bestemmelser. De anbefalede værdier ligger i området fra 0,5 til 0,9 sek. På denne baggrund konkluderes det, at en efterklangstid på omkring 0,6 sek. i højere grad kunne forventes at give tilfredsstillende lydforhold ved både normal klasseundervisning og gruppe- og projektundervisning. I små rum som grupperum, multimedierum, rum til særundervisning og lignende er der behov for endnu kortere efterklangstid. En efterklangstid

Støj i grundskolen 14 omkring 0,4 sek. vil formentlig være passende. Det samme gælder fleksible rum med åbninger til omliggende rum. Med de udvidede muligheder for at være inde i frikvartererne er gange og trappearealer ofte skolens meste støjbelastede arealer. Der synes derfor at være behov for også på dette område at skærpe krave til efterklangstid. Anvendelsen af gangarealer til gruppearbejde taler også for, at efterklangstiden skal være kortere end de nugældende regler, fx omkring 0,4 til 0,6 sek. Nuværende bygningsreglement Erhvervs- og Boligstyrelsens nye vejledning (22) Trapperum 1,3 Ikke omtalt Gangarealer 0,9 0,4 hvis anvendelse til fx gruppearbejde. Hvis ikke op til 1,0 Klasserum 0,9 0,6 Specialundervisning 0,6 0,4 Åbne undervisningsområder Ikke omtalt 0,4 0,5 Trinlydniveau Af rapporten fra DELTA akustik (3) fremgår følgende: Kravet til trinlydniveau i undervisningsrum fra gulve i omliggende rum anses ikke for tidssvarende. Selv med opfyldelse af bygningsreglementets krav til trinlydniveau vurderes der således at kunne være ikkeubetydelige trinlydgener blandt andet i forbindelse med stoleskramlen og gangaktivitet i nabolokalerne. Der vurderes således at være behov og mulighed for at reducere disse gener gennem en skærpelse af trinlydniveauet med fx 5 db. Anbefalingerne vil således i givet fald medføre, at: Trinlydniveauet vedrørende gulve, dæk og trapper nedsættes fra 63 db til 58 db, og Trinlydniveauet vedr. gulve og dæk i undervisningsrum til musik, sang og sløjd nedsættes fra 53 db til 48 db. I vejledningen fra Erhvervs- og Boligstyrelsen (22) anbefales et trinlydniveau på 58 db. Der er ikke taget stilling til trinlydniveauet vedr. musik, sang og sløjd. Luftlydisolation Det fremgår af rapporten, at der ikke vurderes at være behov for ændringer af det nuværende kravniveau med hensyn til luftlydisolation mellem undervisningsrum og fællesrum vandret og lodret. Det bør dog overvejes, om ikke alle former for grupperum, multimedierum, fremlæggelsesrum mv. skal betragtes som undervisningsrum. I samme afsnit finder man følgende meget væsentlige betragtning: Det anses for meget vigtigt, at der ikke i nye indretningsformer risikeres en gentagelse af åbenplanproblemerne. Det må således fastslås, at det i almindelighed ikke er muligt alene ved rumakustiske foranstaltninger at opnå tilfredsstillende undervisningsforhold i ikke-aflukkede undervisningsområder, hvor der forekommer andre støjende aktiviteter. Disse præcise bemærkninger har da også givet sig udslag i, at der i vejledningen fra Erhvervsog Boligstyrelsen (22) er opstillet mere detaljerede beskrivelser, hvori der også tages højde for den udbredte brug af folde- og mobilvægge, glaspartier mv.:

Støj i grundskolen 15 Vejledende projekteringsværdier for luftlydisolation (22) Mellem undervisningsrum samt mellem undervisningsrum og fællesrum horisontalt Mellem undervisningsrum samt mellem undervisningsrum og fællesrum vertikalt Mellem undervisningsrum med dørforbindelse (samlet lydisolation for væg med dør, folde- og mobilvægge, glaspartier mv.) Mellem undervisningsrum og fællesrum med dørforbindelse (samlet lydisolation for væg med dør, folde- og mobilvægge, glaspartier mv.) For fleksible rumadskillelser i åbne undervisningsområder 48 db 51 db 44 db 36 db 20 db Støjniveau fra installationer og trafik I rapporten anføres, at kravniveauet for støj fra tekniske installationer anses for dækkende, men at man finder, at der i lighed med de fleste omliggende lande bør være bestemmelser i bygningsreglementet om trafikstøj for undervisningslokaler. I rapporten anbefales det, at man indfører en bestemmelse om isolering mod udefra kommende støj svarende til kravet for beboelsesbygninger mv. I Erhvervs- og Boligstyrelsens vejledning (22) anbefales et støjniveau i undervisningsrum fra tekniske installationer og trafik på 30 db. Absorptionsareal Som noget nyt er der i vejledningen fra Erhvervs- og Boligstyrelsen (22) foreslået anvendelse af følgende værdier: Absorptionsareal A (22) Åbne undervisningsområder (rumhøjder over 3,5 m bør undgås) 1,3 x gulvareal Fællesrum med rumhøjder større end 4 m og rumvolumen større end 1,2 x gulvareal 300 m 2 I vejledningen anføres følgende vedrørende heldagsklasser: For heldagsklasser, indskolingslokaler eller andre lokale betegnelser, der dækker over, at de samme lokaler benyttes til undervisning og fritidsaktiviteter, gælder det, at lydbestemmelserne skal svare til opfyldelse af behovene ved den akustisk mest krævende aktivitet, som lokalerne skal bruges til. Heldagsklasser skal således i relation til lydbestemmelserne i BR 95 med hensyn til lydisolation og støjniveau regnes som undervisningslokaler, mens de med hensyn til efterklangstid skal behandles som daginstitutioner. Man kan herefter sige, at der nu tilsyneladende er skabt enighed mellem forskningen og myndigheden for så vidt angår fremtidige fornuftige krav til lydforhold i forbindelse med projektering, men det er fortsat således, at man i den konkrete byggesagsbehandling alene kan nøjes med at anvende bestemmelserne i BR 95. Der er således ingen garanti for, at man lokalt vil stille krav, der er i overensstemmelse med vejledningen fra Erhvervs- og Boligstyrelsen fra 2004. 2.5 Støj og helbred Fastsættelse af støjgrænser er i sig selv et udtryk for, at støj er sundhedsskadelig. Af Arbejdstilsynets vejledning D.6.1 om støj fremgår følgende: Støj har en række sundhedsmæssige virkninger på mennesker: Vedvarende støjbelastning over 75 80 db(a) indebærer risiko for høreskader. Vedvarende støjbelastning på 85 db(a) i arbejdstiden indebærer risiko for alvorlige høreskader.

Støj i grundskolen 16 Vedvarende støjbelastning på 90 db(a) i arbejdstiden indebærer, at risikoen for alvorlige høreskader er næste tre gange så høj som ved en støjbelastning på 85 db(a). Kraftig støj, hvor spidsværdien overstiger 130 140 db(a) kan skade hørelsen selv ved få ganske kortvarige påvirkninger. Støj kan give anledning til tinnitus (susen for ørerne) og lydoverfølsomhed. Støj kan bl.a. ændre åndedrætsrytmen og give forhøjet blodtryk. Det kan belaste og skade organismen over længere tid. Selv svag støj kan være psykisk belastende. Som tidligere omtalt er decibel-skalaen en logaritmisk skala, og det betyder, at når lydstyrken stiger med 3 db fordobles den lydenergi, der når øret. Dæmpes støjniveauet med 3 db, kan man derfor opholde sig dobbelt så længe i støjen og have uændret risiko for høreskade, idet den modtagne energi er uændret. En sænkning af støjen på nogle få db er derfor også af betydning. Når støjen stiger med 10 db, opleves lydstyrken som dobbelt så kraftig; det vil med andre ord sige, at 90 db lyder dobbelt så kraftig som 80 db. Almindelig samtale foregår med en styrke på ca. 60 db. Hvis støjen fra omgivelserne overstiger 75 db, er det nødvendigt at hæve stemmen. Ved støj over 90 db må man råbe. En høreskade opstår i reglen først i frekvensområdet omkring 4000 Hz. Hvis man udsættes for støjen gennem længere tid, vil høretabet ved 4000 Hz blive større, og det vil brede sig til højere og lavere frekvenser. En høreskade medfører social isolation. Man mister evnen til at kommunikere med andre. En begyndende høreskade giver sig tit udslag i, at den skadede person synes, at alle andre mumler. Det skyldes, at høreskaden starter ved de høje toner, og personen ikke længere kan høre visse konsonanter, fx t- og s-lyde. Der er allerede nu opstået en permanent høreskade. På dette stade oplever personen tit misforståelser, og at folk vender ham ryggen, da han er svær at tale med.

Støj i grundskolen 17 Tinnitus er et symptom, der i mange tilfælde følger med en høreskade. Det består af ringen eller susen for ørerne. Tinnitus kan variere meget i tone og styrke. Det er ofte beskrevet som svarende til, at man sætter mundingen af en støvsugerslange op til øret. Andre personer oplever en kraftig tone. Tinnitus kan komme i en periode eller kan blive kronisk, så personen skal leve med den dag og nat, resten af livet. Støj påvirker også andet end hørelsen. Støj kan give stresspåvirkninger, der igen forårsager ændret åndedrætsrytme og forhøjet blodtryk. Støj betyder også nedsættelse af koncentrationsevnen. Arbejdsmiljøinstituttet har i 2004 gennemført et litteraturstudie med titlen Helbredseffekter af støj i arbejdsmiljøet (13). Der peges især på, at der er et betydeligt forskningsbehov på dette område: Meget litteratur om helbredseffekter af støj i arbejdsmiljøet er af utilstrækkelig kvalitet... Fremtidig forskning bør være tværvidenskabelig, da støjgener optræder i kombination med andre psykosociale påvirkninger på arbejdspladsen. Høreskade er den væsentligste effekt af støjbelastning, men veldefinerede undersøgelser af andre helbredseffekter af støj i arbejdsmiljøet er ønskværdige for at få et grundlag for fastsættelse af grænseværdier. Inddragelse af forhold med mere direkte relation til manglende trivsel, fx søvnkvalitet og sygefravær samt af produktivitet vil kunne etablere et bedre grundlag for en vurdering af effekter af støj. I et afsnit om påvirkning af præstation anføres følgende: I 70 erne var interessen især koncentreret om indflydelsen af hvid støj på produktivitet (hvid støj har samme lydenergi ved alle frekvenser og udsendes som et støjsignal fra en højttaler). Resultaterne er ikke entydige, men generelt blev opgaveløsning og præstation først påvirket ved høje lydtrykniveauer. Sagen stiller sig anderledes, når støj indeholder tale. Informationsindholdet i støjen kan øge genevirkningen. Uvedkommende tale udgør det største støjproblem på mange arbejdspladser. Det gælder især ved arbejdsopgaver, der kræver håndtering af verbal information. Effekten synes primært forbundet med muligheden for at opfatte indholdet af samtale, snarere end lydtrykniveauet. Nyere undersøgelser indikerer, at det er den akustiske variation i støjen snarere end informationsindholdet i talen, der er væsentlig. Opgaver, der kræver brug af hukommelse, er specielt følsomme for støj med stor akustisk variation. Laboratorieundersøgelser af simple og komplekse mentale arbejdsopgaver har vist, at støj med stor akustisk variation forstyrrer kognitive processer med væsentlig negativ konsekvens for præstationen. Dette synes at gælde for de fleste mennesker. I afsnittet om forskningsbehovet anføres følgende: Fremtidig tværvidenskabelig forskning vedrørende helbredseffekter af støj bør derfor omfatte velproportionerede longitudinelle undersøgelser af ikke-industrielle arbejdere, fx skolelærere og pædagoger med kontrol for relevante fejlkilder som rygning, alkoholindtag, body mass index og healthy worker effect samt karakterisering af bl.a. eksponering (støjbelastning, -variation og karakter), støjopfattelse, herunder betydningen af psykosociale forhold som indflydelse på støjen, støjens forudsigelighed og meningsfuldhed mv., subjektiv opfattelse af lyden i arbejdsmiljøet samt betydningen af individuel høreevne for støjfølsomhed. Forskningen viser, at støj har en afgørende betydning for menneskets kognitive funktioner: Opmærksomhed, hukommelse, problemløsning og beslutningstagning (24). Statens Institut for Folkesundhed har koordineret to europæiske samarbejdsprojekter om børn og støj. Det ene projekt Health effect of noise on children and perception of the risk of noise (25) belyste på baggrund af eksisterende litteratur støjens skadelige effekter på børns indlæring, hukommelse, motivation og udholdenhed samt risiko for høreskader. I det efterfølgende projekt Children and noise prevention of adverse effects (23) er der indsamlet eksempler på hvordan støj kan forebygges i børns omgivelser.

Støj i grundskolen 18 Formålet med rapporten (23) er følgende: At bidrage til en bedre forståelse i offentligheden af den rolle, som støj spiller for børns helbred og velbefindende At opsamle gode eksempler på vellykkede forebyggelsesmetoder, og At udnytte de bedste metoder til at udbrede kendskab til, hvordan man forebygger de skadelige effekter af støj over for børn. I sidstnævnte undersøgelse indgår støjforhold i børnehaver, skoler og i diskoteker. En del af eksemplerne fra skoleområdet illustrerer, at støjforholdene på skoler er utilfredsstillende. Det gælder især skoler med åbenplanløsninger. Et eksempel på side 102 i rapporten viser, at det i særlig grad er baggrundsniveauet, der er problemet. For at eleverne kan forstå, hvad læreren siger, skal talestyrken over 80 db. En ældre arbejdsmiljøundersøgelse Lærernes arbejdsmiljø i folkeskolen viste, at 27 % af lærerne følte sig generet af støj fra nabolokaler på grund af dårlig lydisolering, og at der i 14 % af undervisningslokalerne var problemer med de akustiske forhold. En nyere indeklimaundersøgelse gennemført af Statens Byggeforskningsinstitut og Københavns kommunale skolevæsen på 16 københavnske skoler understøttede støjproblemernes omfang og karakter. Det fremgik bl.a. af denne undersøgelse, at 32 % af eleverne følte sig generet af støj fra andre lokaler. En svensk undersøgelse (15) om påvirkning af indlæring, præstationsevne og samspillet mellem lærere og elever påviser, at baggrundsstøj kan medføre øget stress, dårlig koncentration og mindre omhyggelighed. Lærere, som må hæve stemmen det meste af dagen, slider på stemmen og har en ændret adfærd i forhold til hvor man kan tale afslappet. Indlæringssituationen forstyrres generelt, fordi talen utydeliggøres af baggrundsstøjen og opmærksomheden aftager, når det er anstrengende at lytte. Når det drejer sig om de akustiske forhold i et lokale, konstateres det, af såvel overdæmpede som underdæmpede lokaler får kritik. Det er med andre ord klart anstrengende at arbejde i fejlagtigt dæmpede lokaler. I en meddelelse fra hörselsforskningsgruppen vid Lindholmen Utvickling fremgår følgende ganske interessante bemærkning: Det er en almen opfattelse, at kun et fåtal af lærere og elever har nedsat hørelse, og man iværksætter som regel specielle forholdsregler, når man står over for en person med tydelig hørenedsættelse. I virkeligheden lider almindelige elever ofte af marginelle og lejlighedsvise hørenedsættelser, fx på grund af luftvejslidelser. Op til 10 % af eleverne kan lide af hørenedsættelser på grund af undertryk i mellemøret. Det er ikke sandsynligt, at eleverne selv er opmærksomme herpå, men de lytter ikke lige så længe og lige så aktivt som normalhørende, og de har også dårligere præstationer end normalhørende. I et forsøg (Crandell, 1993) viste det sig, at baggrundsstøj gjorde det vanskeligere for høreskadede i dette tilfælde børn at opfatte tale. En gruppe normalt hørende og en gruppe høreskadede skulle høre på tale på normalt konversationsniveau 65 db under ikke-støjende forhold. Opgaven bestod i at lytte samt gentage sætninger. De normalthørende svarede næsten alle rigtigt, og de høreskadede lå lige over 96 %. Forskellen øgedes derefter i takt med støjen. Ved en baggrundsstøj på 71 db opfattede de normalthørende hen ved 71 % korrekt, mens de høreskadede kun nåede op på 38 %. (24) Sammenfatning De fleste undersøgelser om støjs helbredsmæssige virkning er gennemført på de områder inden for industrien, hvor den daglige støjbelastning er høj. Der er ingen tvivl om, at de støjgrænser, der er fastsat af Arbejdstilsynet, er et udtryk for, hvornår en gennemsnitsperson pådrager sig en høreskade.

Støj i grundskolen 19 Når det imidlertid drejer sig om undervisningsområdet, er situationen en ganske anden. Her er kun spredte undersøgelser af støjs helbredstruende virkning. I bogen Sæt ikke grænser for dine sanser (24) opregnes på side 102 9 forskellige undersøgelser fra 8 forskellige lande. Konklusionerne på undersøgelserne bekræfter, at støj har mange skadelige virkninger og kan have betydelig psykologisk og fysisk indvirkning på både elever og lærere, eleverne bliver vanskelige at motivere, høj baggrundsstøj giver dårlig taleopfattelse, stemmelidelser opstår hos lærerne, og i en af undersøgelserne viste det sig, at eleverne uden undtagelser havde bedre præstationer i lydsvage klasselokaler, idet den kognitive kapacitet hos skoleelever på alle klassetrin blev undersøgt i klasselokaler, hvor lydniveauet gik fra 42 db(a) til 55 db(a) eller derover. Som det fremgår af litteraturstudiet fra Arbejdsmiljøinstituttet, skønnes der at være behov for forskning på dette område, ikke mindst fordi, de psykosociale virkninger af udsættelse for støj kun er yderst sparsomt belyst. Hertil kommer, at støj jo er en af de parametre, der indgår i indeklimabegrebet. Det kunne indikere, at man i forskningssammenhæng også må inddrage øvrige parametre som fx belysning og materialevalg mv. Undervisere udsættes kun lejlighedsvis for støjbelastninger, der kan skade hørelsen, men arbejdets karakter medfører, at selv relativt lave lydniveauer på afgørende måde spiller en rolle på vilkårene for arbejdets udførelse. Arbejde, der kræver stor opmærksomhed og koncentrationsevne, er vanskeligere at udføre ved høje lydniveauer. I undervisningssituationen har det naturligvis også stor indflydelse på elevernes indlæring. De svenske erfaringer viser, at indlæringssituationen i klassen forringes, når baggrundsstøjen er for stor. Det belaster lærerens stemme og medfører på længere sigt både fysiologiske og psykiske skader. Med den viden, vi har i dag om lyd og støj, om akustiske forhold og støjs skadevoldende virkning, kan man konkludere, at der er adskillige gode begrundelser for at styrke arbejdet med at reducere støjniveauet i grundskolen.

Støj i grundskolen 20 3. Bygningsmæssige årsager til støj på skoler Grundlæggende kan man vel sige, at en af hovedårsagerne til støjproblemer på skoler er, at lydkravene i regelværket er utidssvarende. En sammenfatning af reglerne ser sådan ud, idet BR 95 står for de eksisterende regler i Bygningsreglementet fra 1995, og EB 04 står for Erhvervs- og Boligstyrelsens vejledende projekteringsværdier for lydforhold i skoler: Luftlydisolation R w BR 95 EB 04 Mellem undervisningsrum samt mellem undervisningsrum og fællesrum, horisontalt 48 db 48 db Mellem undervisningsrum samt mellem undervisningsrum og fællesrum, vertikalt 51 db 51 db Dør mellem undervisningsrum Mellem undervisningsrum med dørforbindelse (samlet lydisolation for væg med dør, folde- og mobilvægge, glaspartier mv.) Dør mellem undervisningsrum og fællesrum Mellem undervisningsrum og fællesrum med dørforbindelse (samlet lydisolation for væg med dør, folde- og mobilvægge, glaspartier mv.) For fleksible rumadskillelser i åbne undervisningsområder 37 db 27 db 44 db 36 db 20 db Trinlydniveau, L n,w I undervisningsrum 63 db 58 db Efterklangstid, T Klasserum, opholdsrum Klasserum 0,9 sek. 0,6 sek. Fællesgang Fællesrum (I fællesgange, der ikke benyttes til gruppearbejde 1 sek.) 0,9 sek. 0,4 sek. Absorptionsareal, A Åbne undervisningsområder Fællesrum med rumhøjde større end 4 m og rumvolumen større end 300 m 3 0,9 x gulvareal 1,3 x gulvareal 1,2 x gulvareal Støjniveau, L Aeq I undervisningsrum fra tekniske installationer I undervisningsrum fra tekniske installationer og trafik 35 db 30 db Der er imidlertid en række andre faktorer, der hver for sig og til tider samtidigt er medvirkende årsager til, at støjniveauet er for højt på mange skoler. Det drejer sig i blandet rækkefølge om bl.a. elevadfærd, ændrede undervisningsformer, forskudte pauser, dårlig eller manglende vedligeholdelse, overfyldte lokaler, trafikstøj, storrumsundervisning osv. Lyd-støj forhold generelt i undervisningslokaler Hvis man vil prøve at opstille ideelle krav til godt lydmiljø i et undervisningslokale, kan det beskrives således (2) og (3): Ro, der er ikke støj fra stoleskrab, pulte, apparater, ventilation, trafik og omgivende rum.