Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Forebyggende arbejde og tidlig opsporing af overgreb på anbringelsessteder Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus 21 maj 2015
Program vedr. Socialstyrelsens konsulentbistand til anbringelsessteder 1. Hvordan styrkes den faglige viden om vold og seksuelle overgreb? Antal institutioner Et forløb Indhold på en temadag 2. Politikken Forebyggelse Tidlig opsporing Handleveje 3. Samvær Relationen Rammerne
1. Hvordan styrkes den faglige viden om vold og seksuelle overgreb? Overgrebspakken Baggrund Alvorlige enkeltsager Ankestyrelsens praksisundersøgelse 39 anbefalinger fra Ekspertpanel om overgreb mod børn Indhold Overgrebspakken kr. 268 mio.: Et samlet lovforslag samt en række initiativer samlet under fire hovedtemaer: 1. Børn skal altid høres og beskyttes, når der er mistanke om overgreb 2. Underretninger skal vurderes inden for 24 timer og opfølgningen på underretninger skal styrkes 3. Mistrivsel og overgreb skal opdages og håndteres tidligt 4. Fokus på den forebyggende og tværfaglige indsats
1. Hvordan styrkes den faglige viden om vold og seksuelle overgreb? Kriterium 7: Tilbuddet forebygger overgreb Indikator 7.a: Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at der ikke forekommer overgreb i tilbuddet. Indikator 7.b: Tilbuddets beredskab i forhold til at forebygge overgreb er tilpasset målgruppen og er kendt af medarbejderne
1. Hvordan styrkes den faglige viden om vold og seksuelle overgreb? Antal institutioner maj 2015 Antal personer 61 Ca. 1200
1. Hvordan styrkes den faglige viden om vold og seksuelle overgreb? Et forløb: Indledende møde på institutionen Forventningsafstemning og procesplanlægning Drøftelser af eventuelt eksisterende politikker Institutionens egne erfaringer med overgrebssager Målgruppe(r), pædagogik, særlige udfordringer Temadag 6 timer på en dag, eller 2 x 4 timer Arbejdsgruppens skriveproces Sparring fra SISO på politik/ beredskab Revision af beredskab Afsluttende sparring Evaluering af implementeringen af beredskabet efter 6 måneder
1. Hvordan styrkes den faglige viden om vold og seksuelle overgreb? Program til temadag: Definitioner på vold og seksuelle overgreb Omfang af vold og seksuelle overgreb mod børn Lovgivning på området Børn/unges seksualitet Skadevirkninger ved overgreb Grooming Tegn og reaktioner på vold og seksuelle overgreb Barrierer personlige, faglige og organisatoriske At tale med børn/unge om overgreb/ grænseoverskridende adfærd Den videre proces hvad skal der ske nu?
2. Politikken forebyggelse, tidlig opsporing og handleveje Institutionens værdigrundlag som baggrund for politikken Formål med politikken Underretningspligt, afværgepligt, øvrig relevant lovgivning Målgruppe og definitioner af seksualitet, seksuelle overgreb og vold Forebyggelse og fokusområder. Hvordan arbejder I med forebyggelse af overgreb? Tidlig opsporing hvordan arbejder I konkret med tidlig opsporing (herunder udvikle faglig viden om tegn og reaktioner hos børn og unge, børns seksualitet, grænsesætning osv ) Strategi for implementering og opfølgning Beredskab med handleveje Pressehåndtering Informering af forældre, af øvrige ansatte, af kommunen Henvisning til relevante links, litteratur m.v.
2. Politikken forebyggelse, tidlig opsporing og handleveje Have opdateret viden om overgreb Modarbejde tabuisering og hemmeligholdelse ved at lære børn og unge at skelne mellem gode og dårlige hemmeligheder Have fokus på egne og andres grænser (både børn og voksne) Styrke og lære børn/unge om kropslig integritet og grænsesætning Være bevidst om omgangsformer, adfærd og sprog (mellem børn og mellem børn og voksne) Have klare procedurer ved ansættelser og personaleopfølgning med fokus på den ansattes refleksioner i forhold til grænsesætning Have formuleret en politik til forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb mod børn, der tager afsæt i den konkrete arbejdsplads
2. Politikken forebyggelse, tidlig opsporing og handleveje Forudsætter at man som fagperson er bevidst om barnets barrierer for at fortælle om et overgreb og at man ved, hvordan disse muligvis kan overvindes Som fagperson vil man ofte være i tvivl tvivlen er et vilkår som man skal håndtere fagligt. Børn har behov for voksne, der tager initiativ og reagere på børns udsagn/reaktionsmønstre. Børn sender prøveballoner op. De tester, om vi kan holde til at høre, hvad de tumler med. Det er vigtigt at man holder sine erfaringer og viden i spil hele tiden og med hinanden, og er opsøgende på viden, nye metoder osv. Børns tegn og reaktioner er flertydige og ofte komplekse voksne må forsøge at tage et barneperspektiv. Det giver ikke mening at tænke i facitlister/tjeklister, men i stedet i en liste med OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER.
2. Politikken forebyggelse, tidlig opsporing og handleveje
3. Samvær relationen og rammerne Vi anbefaler, at politikken både tager højde for, at forebyggelse både foregår relationelt og i de fysiske rammer på institutionen Den indre forebyggelse i at styrke barnet/ den unge i at kende egne grænser, at sige nej, være bevidst om egen krop og seksualitet, men også om gode og dårlige hemmeligheder Den ydre forebyggelse handler om at skabe nogle rammer for institutionen, for at undgå overgreb. Eksempelvis regler for om man må sove sammen, hvor personalerummet ligger i fht. Børnenes værelser, eller hvordan badeværelserne er indrettet Alligevel er det udfordrende at koble teorien om en forebyggende indsats på den daglige pædagogiske praksis
Opmærksomhedspunkter i relation til indikator 7.a og 7.b Pædagogisk indsats: Fravær af naturlige reaktioner på grænseoverskridende adfærd Institutionens praksis ift. Badesituationer Institutionens praksis ift. Kæresteforhold internt og eksternt Er der regler for personalets fysiske kontakt til børnene? Daglige sprog hos børn og voksne Stedets indretning Institutionens praksis ift. At måtte sove sammen Pædagogisk praksis i at lære børn om grænser og om at respektere grænser Frirum og alene-tid på værelser Risikovurderinger Politikken Hvordan sikrer man implementering af politikkens indhold til nye medarbejdere Opdatering af medarbejdernes faglige viden om overgreb
4. Vores erfaringer Nogen er meget engagerede, mens andre oplever stor berøringsangst Uoverskuelig men relevant opgave at udforme og implementere politikken Manglende faglig viden på området Børn med komplekse problemstillinger derfor en udfordring at identificere om deres adfærd kan være udtryk for et overgreb Stort engagement i børnene derfor også en udfordrende problematik Normalitetsbegrebet forrykkes Udfordret på deres skriftlighed Vigtigt at sikre at der er formaliseret supervision til personalet Vigtigt at sikre at der evalueres og opsamles erfaringer efter en sag
Eksempler Eksempel fra en døgninstitution; Vores daglige praksis er præget af en kognitiv ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik: F.eks. i praksis anvender vi sokratisk udspørgen som metode når vi går i dialog med de unge. Vi er nysgerrig, lyttende, undrende og ikke fordømmende. En indsats der er med til at bygge tillid og dermed forebyggende HVORDAN ER DETTE FOREBYGGENDE?
Eksempler Eksempel fra en døgninstitution; Overnatning: Vores institution er et tilbud, hvor børnene/de unge som udgangspunkt sover 2 og 2 på værelserne. HVORDAN KAN DETTE BÅDE VÆRE EN DEL AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS OG VÆRE EN DEL AF DEN FOREBYGGENDE INDSATS?
Opsamling Sikre at beredskabet indeholder klare handleprocedurer måske i særlig grad når det handler om overgreb mellem børn/ unge og mellem barn og ansat Være opmærksomme på at overgreb OGSÅ omhandler VOLD, så hvordan forholder institutionens beredskab til dette Hvordan sikre institutionen at de ansatte til stadighed er opdateret med viden om overgreb og lovgivning Om institutionens pædagogiske praksis formår at inkorporere forebyggelse og tidlige opsporing i det daglige arbejde