PROJEKTGRUNDLAG PROJEKTETS TITEL BAGGRUND FOR PROJEKTET. Implementering af Overgrebspakken. Tidlig, forebyggende og helhedsorienteret indsats

Transkript

1 PROJEKTGRUNDLAG PROJEKTETS TITEL Implementering af Overgrebspakken BAGGRUND FOR PROJEKTET Tidlig, forebyggende og helhedsorienteret indsats Guldborgsund Kommunes Byråd tiltrådte i september 2014 Udvalgsstrategien for Børn, Familie og Uddannelsesudvalget. Af strategien fremgår, at visionen på dette fagområde er, at vi skal handle tidligt, forebyggende og helhedsorienteret, når det gælder børn og familier, der mistrives. Visionen knytter an til én af de tværgående overordnede udfordringer, der har forbindelse til alle kommunens udvalg: Udsatte børn og familier. I Guldborgsund Kommune er der en relativ stor andel af børn og familier, som mistrives. Hvis der ikke er tilstrækkelig opmærksomhed og samarbejde omkring disse udfordringer, er der en al for stor risiko for, at forholdene forværres for det enkelte barn og familien, så det dermed bliver nødvendigt at gribe ind i større omfang. Det vil, jf. Udvalgsstrategien , altid være udgangspunktet at hjælpe børn og familier med mindst mulig indgriben og på den måde undgå de vanskelige sager. Som et særligt fokusområde i strategien er en tidlig, forebyggende og helhedsorienteret indsats. Herunder hører, at der skal være en optimal nyttiggørelse af eksisterende værktøjer til at sikre helheden og koordinationen i samarbejdet omkring og med børn og familier. Strategien er i vid udstrækning en videreførelse af Guldborgsund Kommunes overordnede vision på børne- og ungeområdet, som den er formuleret i kommunens Børn og Unge-Politik, Visionen er her, at det enkelte barn og den enkelte unge får samme muligheder for et godt liv trods forskellige forudsætninger og som central målsætning er bl.a., at støtte skal ydes tidligt og sammenhængende. Tidlig indsats defineres i Guldborgsund Kommune som så tidligt som muligt i forhold til, hvornår et barns eller en ungt menneskes behov eller problemer opstår. Det betyder, at indsatsen sættes i gang, i det øjeblik behovet viser sig; uagtet barnets/den unges alder. Overgrebspakken SAGSBEHANDLER: RASMUS KJÆRHUS NØRGAARD DOKUMENTNR.: SAGSNR.: 15/7053 Som afgørende led i Udvalgsstrategien for Børn, Familie og Uddannelsesudvalget skal Overgrebspakken nu (færdig)implementeres i Guldborgsund Kommune. Baggrunden for Overgrebspakken var en række alvorlige enkeltsager om overgreb mod børn, der førte til en praksisundersøgelse, som Ankestyrelsen gennemførte i Denne undersøgelse dannede grundlag for et ministerielt nedsat ekspertpanel, der kom med anbefalinger til, hvorledes indsatsen mod overgreb kunne styrkes. Anbefalingerne indgik i satspuljepartiernes efterfølgende forhandlinger. Her blev der afsat midler til en samlet indsats til beskyttelse af børn og unge mod overgreb. Indsatsen tager afsæt i fire hovedtemaer: 1) Børn skal altid høres og beskyttes, når der er mistanke om overgreb

2 SIDE 2/7 2) Underretninger skal vurderes inden for 24 timer, og opfølgningen på underretninger skal styrkes 3) Mistrivsel og overgreb skal opdages og håndteres tidligt 4) Der skal fokuseres på den forebyggende og tværfaglige indsats Under hvert tema hører forskellige lovændringer, der trådte i kraft i kraft 1. oktober Guldborgsund Kommune har allerede implementeret en stribe initiativer, der blev iværksat i forbindelse med Overgrebspakken. Herunder kan bl.a. nævnes kravet om, at der etableres et regionalt børnehus, der skal anvendes som led i den børnefaglige undersøgelse, jf. SEL 50 a, b og c. Guldborgsund Kommune mangler imidlertid at formulere et skriftligt beredskab, jf. SEL 19, stk. 5: Kommunen skal have et skriftligt beredskab for forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge, der bl.a. beskriver samarbejdet med de nye børnehuse. Beredskabet skal vedtages politisk, offentliggøres og revideres med maksimalt fire års intervaller. Guldborgsund Kommune skal således udarbejde (og implementere/forankre) et skriftligt beredskab. Kommunen skal desuden styrke grund- og efteruddannelsen for fagfolk, der arbejder med børn og unge. Stor snitflade til GUSA, version 2.0 Implementeringen af Overgrebspakken har en stor snitflade til den forestående revitalisering af Guldborgsund Kommunes Samarbejdsmodel (GUSA). En revitalisering, der skal munde ud i en ny version af GUSA. Tanken er, at det eksisterende GUSA-samarbejde optimeres som udgangspunkt for kommunens tværgående tidlige forebyggelse. Den nuværende model og den understøttende it-platform skal revideres, udvikles og (efter alt at dømme) tilføres nye faglige elementer/itredskaber, som fremadrettet skal kvalificere platformen og rammerne for det tværgående samarbejde. Hensigten med denne revitalisering er, akkurat som med Overgrebspakken, at en målrettet forebyggende indsats kan screene, opfange og støtte en større andel af udsatte børn og unge i almenområdet rettidigt, hvorved kommunen på sigt vil registrere færre tunge sociale sager. De it-platforme, der er på tegnebrættet i revitaliseringen af GUSA, kan med fordel applikeres på dette projekt (mere herom under Kommunikation ). De to projekter (en ny version af GUSA og implementeringen af det skriftlige beredskab) kan således med fordel times, så beredskabet tænkes ind i disse nye platforme. Ansøgning om konsulentydelser, Socialstyrelsen Socialstyrelsen yder konsulentbistand til kommuner, dagtilbud, skoler og anbringelsessteder vedr. kommunale beredskaber, forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb mod børn og unge. Konsulentydelsen fra Socialstyrelsen består af: 2

3 SIDE 3/7 Sparring på beredskab og/eller politikker Planlægning og gennemførsel af implementeringsaktiviteter - herunder temadage Opfølgning på implementering af beredskab/politik Køge Kommune har haft rigtig gode erfaringer med Socialstyrelsen i arbejdet med at understøtte det kommunale beredskab. Det er oplagt, at Guldborgsund Kommune også ansøger om konsulentbistand fra SISO, Socialstyrelsen. Der kan ansøges om tre modeller; se bilag 1 for en modeloversigt og kriterier. Guldborgsund Kommune vil ansøge om model 1 eller model 2. Ansøgningsskemaet er vedlagt som bilag 2. FORMÅL Beredskabet skal medvirke til at styrke og støtte den forebyggende indsats over for børn og unge, som Guldborgsund Kommune har som målsætning. Beredskabet vil danne en fælles ramme for, hvordan kommunen ønsker, at alle professionelle, der har med børn og unge at gøre, skal agere. Implementeringen af planerne skal sikres i det daglige arbejde. MÅL Det kommunale beredskab skal medvirke til: at fagpersoner får den tilstrækkelige viden til at reagere at fagpersoner bliver bedre til at forebygge, opspore og håndtere sager, hvor børn og unge udsættes for vold og seksuelle overgreb at fagpersoner arbejder tværfagligt og tværsektorielt i håndteringen af sagerne at fagpersoner bliver i stand til at iværksætte en faglig kvalificeret indsats Beredskabet skal altså formidle viden om forebyggelse, tegn og reaktioner og beskrive konkrete handleveje, så man som medarbejder eller leder kender til egen rolle og ansvar og ved, hvordan man skal håndtere det, når der opstår en bekymring, mistanke eller viden om, at et barn eller en ung udsættes for vold eller seksuelle overgreb. Beredskabet skal ydermere formidle kommunens organisering på området og skabe grundlag for arbejdet med forebyggelse af overgreb i kommunens dag- og døgntilbud samt skoler. Beredskabet indgår som ét af flere elementer i den samlede overgrebsindsats, jf. baggrundsbeskrivelsen oven for. Dermed bidrager beredskabet til den overordnede målsætning: At forebygge og stoppe overgreb mod børn. PRODUKTLEVERANCER 1. Udarbejdelse af et skriftligt beredskab 2. Organisering af kursus og undervisningsdage med Socialstyrelsen 3

4 SIDE 4/7 3. Etablering af forslag til organisering af drift for den løbende opfølgning på området MILEPÆLSPLAN Projektet påbegyndes medio februar Overordnede milepæle: Medio februar medio marts Nedsættelse af projektgruppe Marts, 1. møde Startseminar for arbejds/projektgruppen. På dette første måde vil gruppen blive præsenteret for eksempler på kommunale beredskaber (se bilag 3 og 4). Ud fra disse vil gruppen drøfte, hvilken ramme vi i Guldborgsund Kommune ønsker at anvende; dvs. pege på, hvordan vores overordnede beredskab kan se ud. Gruppen skal desuden så vidt muligt tage stilling til effektmåling hvilken effekt/sammenhæng, ønsker vi at se på? Marts/april, 2. møde Projektlederen har på baggrund af det indledende møde udarbejdet et udkast til det skriftlige beredskab. Dette udkast diskuteres på gruppens andet møde. Som aktivitet på dette møde skal et udkast til en detailplan for den decentrale driftsforankring udarbejdes. April/maj Som tidligere angivet, ansøges der om konsulentydelser fra Socialstyrelsen. Såfremt ansøgningen opfylder kriterierne for modtagelse af konsulentydelser, skal Socialstyrelsen nu kvalificere gruppens udkast til et skriftligt beredskab Inden sommeren Styregruppen godkender beredskab Inden sommeren I umiddelbar forlængelse af styregruppens godkendelse kan det være relevant med en høringsfase. Dette for netop at sikre, at beredskabet internaliseres hos kommunens fagpersoner XX Politisk godkendelse af beredskabet 4

5 SIDE 5/7 XX Offentliggørelse af beredskab Efter sommeren, 3. møde På gruppens tredje møde vil udarbejdelse af en kommunikationsplan være på dagsordenen. Læs mere herom under Kommunikation længere nede December Styregruppen tager endelig stilling til driftsorganiseringen Projektet forventes afsluttet (temadage og kursus/undervisningsdage inkluderet) ultimo Som styringsgrundlag udarbejdes en mere detaljeret milepælsplan. ORGANISERING Projektet er organiseret på følgende måde: Styregruppe Lis Hamburger (projektejer), centerchef, Center for Familie og Forebyggelse Morten Mygind Jensen, centerchef, Center for Undervisning Bill Lehmann, konstitueret centerchef, Center for Dagtilbud Projektgruppe (arbejdsgruppe) Rasmus Kjærhus Nørgaard (projektleder), konsulent, Center for Familie og Forebyggelse Annesofie Lykke Holbek, speicalkonsulent, Center for Familie og Forebyggelse Hanne Alving, Sundhedsplejerske, Sundhedsplejen Maria Lambrecht, SSP-konsulent, Pædagogisk Forebyggelse og Indsats Anita Bruun, psykolog, Psykologisk Pædagogisk Center Connie L. Andersen, dagtilbudsleder, Børnehuset Firkløveren Lene Nielsen, Viceskoleleder, Fjordskolen Det bør tilsigtes, at de respektive centre sikrer, at institutionsledere deltager i arbejdsgruppen. Dette med henblik på den lokale forankring og ejerskab. Derudover vil følgende eksterne deltagere inddrages på ad hoc-basis Malene Lund, Konsulent i SISO, Kontor for Børn og Familie, Socialstyrelsen NN, konsulent fra Familiedialog Søren Ravn-Nielsen, Politiet Efter aftale indgår Ungeenheden (Center for Arbejdsmarked) i høringsfasen. 5

6 SIDE 6/7 Projektet oprettes i ProjectFlow og der tilknyttes en Acadre-sag. Det påtænkes at etablere et lukket workspace på it-platformen Podio. FORUDSÆTNINGER, HERUNDER ØKONOMI a. Forudsætninger for at forberede og implementere tiltaget Den primære forudsætning for at gennemføre dette projekt er at alle tager ejerskab til projektet. Projektet påregnes gennemført alene ved interne medarbejderressourcer og i samarbejde med Socialstyrelsen. Det er imidlertid en forudsætning, at der stilles kompetencer til rådighed fra organisationen; mere specifikt er der tale om dels økonomiske ressourcer og dels kompetencer inden for kommunikation. b. Projektets driftsomkostninger Finansieringen af projektet bliver 3-delt; dvs. på tværs af børneområdets tre centre. Projektets endelige økonomiske rammer afklares, når der foreligger en detailprojektplan. Herefter vil arbejdsgruppen komme med et bud på økonomien i projektet. INTERESSENTER Projektets hovedinteressenter er kendt på forhånd, hvorfor en indledende interessentanalyse ikke er fundet nødvendig. Hovedinteressenterne er alle professionelle, der har med børn og unge at gøre; det er denne gruppe, beredskabet henvender sig til. Af andre interessenter kan nævnes borgerne, kommunens Byråd (politikerne) og den kommunale forvaltning. Som særligt opmærksomhedspunkt bør nævnes andre mulige interessentgrupper end de på forhånd givne; eksempelvis Kultur- og Fritidsafdelingen og Guldborgsund Frivilligcenter. Uagtet at disse ikke umiddelbart kan kategoriseres som primære interessenter, har begge grupper med børn og unge at gøre. Derfor er det afgørende, at de i lighed med de andre grupper får den tilstrækkelige viden til at reagere og bliver bedre til at forebygge, opspore og håndtere sager, jf. projektets Mål ovenfor. En indledende interessentanalyse af disse grupper kunne således være relevant. Med en sådan analyse kan der tages stilling til, hvorledes interessenterne håndteres. Håndteringen kan bl.a. handle om, dels hvordan projektet anvender den viden, som interessenterne har, dels hvordan projektet skaffer accept og opbakning. KOMMUNIKATION Som det fremgår af ovenstående, er kommunikationsdelen et bærende element i dette projekt, hvorfor der udarbejdes en selvstændig kommunikationsplan med særskilte fokusområder. Kommunikationsplanen udarbejdes i arbejdsgruppen på gruppens tredje møde, jf. den foreløbige milepælsplan. Formålet med kommunikationsplanen er at understøtte projektets gennemførelse, bidrage til at sikre ejerskab og samtidig sikre, at projektets resultater formidles til interessenterne. 6

7 SIDE 7/7 Det forventes, at kommunens kommunikationsenhed inddrages med henblik på en elektronisk løsning. Allerede nu kan der peges på, at det er oplagt at tænke i moderne formidlingsmuligheder; eksempelvis i form af en app. Som beskrevet indledningsvist har dette projekt en stor snitflade til GUSA version 2.0, hvor konsulentvirksomheden Familiedialog har præsenteret en række interaktive værktøjer. I forhold til nærværende projekt vil særligt platformene Seksuel adfærdsguide og Tidlig opsporing være interessante. Førstnævnte er et tværfagligt skaleringsredskab til fagprofessionelle, der omgås børn/unge. Adfærdsguiden medvirker til at styrke den faglige vurdering i forhold til om et barns seksuelle adfærd tilhører normalområdet, kræver skærpet opmærksomhed eller kræver øjeblikkelig indgriben. Sidstnævnte ( Tidlig opsporing ) er en interaktiv dialogplatform til brug for fagpersonalet, hvor iagttagelser om børns adfærd og trivsel systematiseres og dokumenteres. Begge værktøjer er således helt i tråd med ideen bag det skriftlige beredskab, der netop har til formål at klæde kommunens medarbejdere på til dels at opdage og dels at håndtere mistrivsel og overgreb tidligt. Se bilag 5 og 6. Som led i kommunikationsplanen vil det være relevant at foretage en interessentanalyse. RISIKOVURDERING AF PROJEKTET Jf. ovenstående Forudsætninger er en hovedrisikofaktor, at der ikke (tværfagligt) tages ejerskab til beredskabet. EVALUERING Projektet evalueres i XX. Evalueringen skal sikre, at projektets outcome (effekt) benyttes, forankres og formidles. For nærværende projekt vil en kombination af en kvantitativ og kvalitativ metodologi være gode bud. Først og fremmest kan foretages en regulær (kvantitativ) kendskabsmåling. Sideløbende med dette er det oplagt at foretage en evaluering ved hjælp af fokusgruppeinterviews med fokus på temaerne: Opkvalificering af medarbejdere gennem deltagelse i temadage Erfaringer med brugen af det udarbejdede materiale Erfaringer vedrørende sparring i forbindelse med udarbejdelsen af politikker Erfaringer med processen vedrørende hele forløbet Af andre evalueringsmuligheder kan nævnes Kompetenceevealuering eller Virkningsmodellen. Selve evalueringsmodellen kan i praksis antage mange former og det vil derfor være op til arbejds/projektgruppen at tilrette modellen, så den passer til projektet. 7