Arbejdsmarkedsredegørelse

Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet 1. kvartal 2004 Med prognose for udviklingen i beskæftigelse og ledighed samt redegørelse for flaskehalssituationen Marts 2004

Indhold 1. Sammenfatning 1 1.1 Forventninger til beskæftigelsen 1 1.2 Forventninger til ledigheden 3 1.3 Flaskehalssituationen 5 2. Grundlaget for rådenes redegørelser 7 2.1 Datagrundlag 7 2.2 Udviklingen på arbejdsmarkedet 8 2.3 Baggrund for vurderingerne af situationen 8 3. Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen 11 3.1 Den offentlige sektor 11 3.2 Fremstillingssektoren 12 3.3 Bygge- og anlægssektoren 13 3.4 Servicevirksomhed 14 3.5 Sammenfatning af rådenes beskæftigelsesprognoser 16 4. Forventninger til udviklingen i ledigheden 17 4.1 Ledigheden i 1. kvartal 2004 17 4.2 Ledigheden i 4. kvartal 2004 17 4.3 Ledigheden for på a-kasser og ikke-forsikrede 18 4.4 Ledigheden opdelt på AF-regioner 20 4.5 Ledigheden opdelt på køn og alder 20 4.6 Træfsikkerhed 20 5. Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor 21 5.1 Aktuelle flaskehalsproblemer 21 5.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt 22 5.3 Øvrige balanceproblemer 23 6. Flaskehals- og balanceproblemer i fremstillingssektoren 25 6.1 Aktuelle flaskehalsproblemer 25 6.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt 27 6.3 Øvrige balanceproblemer 27

7. Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren 29 7.1 Aktuelle flaskehalsproblemer 30 7.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt 30 7.3 Øvrige balanceproblemer 31 8. Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren 33 8.1 Aktuelle flaskehalsproblemer 33 8.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt 35 8.3 Øvrige balanceproblemer 36 9. Initiativer på flaskehalsområderne 37 Bilag: 1 Forklaring af de anvendte begreber til beskrivelse af mangelsituationer på arbejdsmarkedet 2 Uddybende materiale vedr. rådenes forventninger til beskæftigelsen 3 Uddybende materiale vedr. rådenes forventninger til ledigheden 4 Initiativer til forebyggelse af flaskehalsproblemer

1 Sammenfatning 1 Sammenfatning 1.1 Forventninger til beskæftigelsen Skema 1.1 viser, hvilke brancher der forventes at have den mest positive udvikling i beskæftigelsen i 1. kvartal 2004, henholdsvis i 4. kvartal 2004, når der sammenlignes med de tilsvarende kvartaler et år tilbage. Skema 1.1 Forventningen til udviklingen i beskæftigelsen i 1. kvartal 2004 og 4. kvartal 2004 fordelt på brancher. 1. kvartal 2004 4. kvartal 2004 STØRRE STØRRE * Sundhedsvæsen m.v. * Forretningsservice * Transportvirksomhed * Bygge- og anlægsvirksomhed * Engros- og agenturhandel undt. m. biler UÆNDRET * Finansierings og forsikringsvirksomhed * Undervisning * Detailhandel og reparationsvirks.inkl. biler * Energi- og vandforsyning, råstofudvinding * Sundhedsvæsen m.v. * Sociale institutioner m.v. * Jern- og metalindustri * Hotel- og restaurationsvirksomhed m.v. * Post og telekommunikation * Mineralolie-, kemisk og plastindustri m.v. * Renovation, foreninger og forlystelser m.v. UÆNDRET * Engros- og agenturhandel eksl. biler * Renovation, foreninger og forlystelser m.v. * Detailhandel og reparationsvirks.inkl. biler * Undervisning * Sociale institutioner m.v. MINDRE * Transportvirksomhed * Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri * Energi- og vandforsyning, råstofudvinding * Nærings- og nydelsesmiddelindustri * Hotel- og restaurationsvirksomhed m.v. * Jern- og metalindustri * Mineralolie-, kemisk og plastindustri m.v. * Tekstil- og beklædningsindustri * Træ-, papir og grafisk industri * Bygge- og anlægsvirksomhed * Forretningsservice MINDRE * Post og telekommunikation * Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri * Offentlig administration * Tekstil- og beklædningsindustri * Træ-, papir og grafisk industri * Nærings- og nydelsesmiddelindustri * Finansierings og forsikringsvirksomhed * Offentlig administration * Møbel- og anden industri, herunder sten, * Møbel- og anden industri, herunder sten, ler og glas ler og glas Anm.: Brancherne, som rådene forventer får en større beskæftigelse, er sorteret efter, hvor positive forventningerne er, således at brancherne med de mest positive forventninger er placeret øverst under kategorien "større". På tilsvarende måde er brancherne, hvor der ventes en mindre beskæftigelse, sorteret, så brancherne med de mest negative beskæftigelsesforventninger er placeret øverst under kategorien "mindre". Såfremt andelen af råd, der venter uændret beskæftigelse, udgør mere end 60 pct. af beskæftigelsen inden for den enkelte branche, kategoriseres dette som uændret beskæftigelse. (Se også bilag 2, tabel 2A). Marts 2004 1

1 Sammenfatning På kort sigt venter alle råd, at beskæftigelsen er mindre i 1. kvartal 2004 sammenlignet med niveauet i 1. kvartal 2003. Rådenes forventninger til beskæftigelsen er dog forskellige fordelt på branchegrupper. Rådene er generelt negative med hensyn til forventningerne til beskæftigelsesudviklingen i fremstillingssektoren, hvor rådene venter en mindre beskæftigelse for hovedparten af branchegrupperne samt inden for bygge- og anlægssektoren. Men også flere branchegrupper inden for servicesektoren ventes at have en mindre beskæftigelse her på kort sigt sammenlignet med niveauet i 1. kvartal 2003. Rådene venter på kort sigt kun en større beskæftigelse for sundhedsvæsen og transportvirksomhed. Samtidig venter rådene, at beskæftigelsen som hovedtendens er uændret for bl.a. flere brancher inden for servicesektoren samt enkelte inden for den offentlige sektor. Rådene forventer på langt sigt samlet set, at beskæftigelsen vil være større ved udgangen af 2004 end ved udgangen af 2003. Dog er der forskel på rådenes forventninger til beskæftigelsen regionerne og brancherne imellem. Således venter alle råd, undtaget Nordjylland, en uændret eller større beskæftigelse ved udgangen af 2004. Fordelt på branchegrupper venter rådene på langt sigt således, at der vil være en større beskæftigelse for hovedparten af branchegrupperne i servicesektoren, jern- og metalindustrien samt for bygge- og anlægsvirksomhed. Samtidig forventer rådene, at beskæftigelsen i 4. kvartal 2004 er på niveau med beskæftigelsen i 4. kvartal 2003 for bl.a. flere brancher i fremstillingssektoren og på det offentlige arbejdsmarked. 2 Marts 2004

1 Sammenfatning 1.2 Forventninger til ledigheden Tabel 1.1 viser rådenes forventninger til antal ledige personer i 1. kvartal 2004 og 4. kvartal 2004 sammenholdt med de samme kvartaler året før. I 1. kvartal 2004 vurderer rådene, at der vil være ca. 202.400 ledige personer. Sammenlignes rådenes prognoser for 1. kvartal 2004 med ledigheden i samme kvartal sidste år, ventes det, at der vil være godt 25.300 flere ledige personer, svarende til en stigning på ca. 14 pct.. Som det fremgår af tabel 1.1 ventes ledighedsstigningen fra 4. kvartal 2003 til 1. kvartal 2004 at blive mindre end den tilsvarende stigning fra 4. kvartal 2002 til 1. kvartal 2003. Med udgangspunkt i rådenes samlede vurderinger ventes ledighedsstigningen derfor at være aftagende sammenlignet med 2003. Tabel 1.1 Antal ledige omregnet til fuldtidsledige i 1. og 4. kvartal 2001-2004 1. kvartal 4. kvartal Ændring fra 4. kvartal til 1. kvartal 2001 165.797 129.698 2002 155.595 139.411 25.897 20% 2003 177.086 170.007 37.675 27% 2004 202.410 * 168.200 * 32.403 19% Ændring: 2001-2002 -10.202 (-6%) 9.713 (7%) 2002-2003 21.491 (14%) 30.596 (22%) 2003-2004 25.324 (14%) -1.807 (-1%) *) Arbejdsmarkedsrådenes forventninger til udvikingen i ledigheden - baseret på rådenes vurdering, som er afgivet i januar 2004 På langt sigt i 4. kvartal 2004 ventes ledigheden samlet set at stabilere sig på samme niveau som for 4. kvartal 2003, idet der samlet set ventes et svagt fald i ledigheden på 1 pct.. Skema 1.2 viser rådenes forventninger til udviklingen i ledigheden i 1. kvartal 2004 og 4. kvartal 2004 sammenlignet med de tilsvarende kvartaler året før fordelt på AF-regioner og a-kassegrupper. I 1. kvartal 2004 ventes stigende ledighed for alle a-kassegrupperne i Marts 2004 3

1 Sammenfatning forhold til samme kvartal sidste år. Den største stigning forventes for nærings- og nydelelsesmiddelarbejdere samt metalarbejdere. Fordelt på regioner viser skema 1.2, at alle regioner venter stigende ledighed i 1. kvartal 2004 i forhold til tilsvarende kvartal sidste år. Skema 1.2 Forventninger til udviklingen i ledigheden i 1. kvartal 2004 og 4. kvartal 2004 fordelt på a-kassegrupper og AFregioner. A-kassegrupper AF-regioner 1. kvartal 2004 4. kvartal 2004 1. kvartal 2004 4. kvartal 2004 Stigning Fald Stigning Fald * Nærings- * Nærings- * Nordjylland * Ribe og nydelsesmiddel og nydelsesmiddel * Viborg * Sønderjylland * M etalarbejdere * Øvrige a-kasser * Roskilde * Storstrøm * Selvstændige * Selvstændige * Vestsjælland * Ringkøbing * Akademikere * Byggefag * Fyn * Viborg * Funktionærer og * Handels- og * Vejle * Roskilde tjenestemænd m.v. kontorfunktionærer * Ringkøbing * Frederiksborg * Kvindelige arbejdere * Tekniske funkt. m. v. * Storkøbenhavn * Bornholm * Handels- og * M etalarbejdere * Frederiksborg * Århus kontorfunktionærer * Specialarbejdere * Århus * Øvrige a-kasser * Sønderjylland Uændret * Tekniske funkt. m. v. Uændret * Bornholm * Nordjylland * Specialarbejdere * Akademikere * Ribe * Fyn * Byggefag * Funktionærer og * Storstrøm * Offentlige ansatte tjenestemænd m.v. Stigning * Vejle Stigning * Storkøbenhavn * Offentlige ansatte * Vestsjælland * Kvindelige arbejdere Anm.: a-kassegrupper og AF-regioner, som rådene forventer får en mindre ledighed, er sorteret efter, hvor positive forventningerne er. Således er a-kassegrupper (AF-regioner) med de mest positive forventninger er placeret øverst under kategorien "fald". På tilsvarende måde er a- kassegrupper (AF-regioner) med de mest negative forventninger til ledighedsudviklingen placeret øverst under kategorien "stigning". Det skal bemærkes, at fra 1. januar 2004 indgår Stevns Kommune i Roskilde regionen og ikke som hidtil i Storstrøm regionen. På langt sigt (4. kvartal 2004) ventes der samlet set et svagt fald i ledigheden for a-kassegrupperne. Der ventes en uændret eller faldende ledigheden for alle a-kassegrupper undtagen for offentlige ansatte og kvindelige arbejdere. De fleste regioner venter faldende ledighed, mens enkelte regioner venter en svagt stigende ledighed i 4. kvartal 2004 i forhold til samme kvartal 2003. 4 Marts 2004

1 Sammenfatning 1.3 Flaskehalssituationen På det private område er der ligeledes sket en forbedring i flaskehalssituationen inden for servicesektoren, bygge- og anlægssektoren samt fremstillingssektoren. Regionerne kan fortsat konstatere flaskehalsproblemer for maskinsnedkere med CNC-kendskab, glarmestre samt revisorer, jf. skema 1.4. Skema 1.4 Flaskehalsproblemer på det private arbejdsmarked i 1. kvartal 2004 Fremstilling Bygge- og anlæg Service * Industri- og maskinsnedkere * Glarmestre * Revisorer/revisorassistent med CNC-kendskab * VVS-montører * Bagere * Møbelpolstrere/ * Tømrere * Slagtere Sejlmager * Tagdækkere * Autolakerere * Plastmagere m.v. * Gulvlægger * Kokke * Industrioperatør * Elektrikere * Tjenere * Industrielektrikere * Anlægs- og bygnings- * Smørrebrødsjomfruer * Smede struktører * Skibsmaskinister * Svejsere * Bygningsmalere * Maskinarbejdere med * Brolæggere og uden CNC-kendskab * Isolatører * Elektronik- og * Maskinfører automatikmekanikere * Værktøjsmagere * Kølemontører * Off-shore ingeniører Anm.: Flaskehalsproblemerne er opstillet efter, hvor mange regioner, der vurderer at have flaskehalse på området. Det vurderes, at der er sket en lille forbedring i flaskehalssituation i 1. kvartal 2004 på det offentlige område sammenlignet med det foregående kvartal. Skema 1.3 Flaskehalsproblemer på det offentlige arbejdsmarked i 1. kvartal 2004 Sundhed Sociale område Undervisning mv. * Læger * Social- og sundheds- * Folkeskolelærere * Sygeplejersker assistenter * Skatterevisorer * Lægesekretærer * Socialrådgivere og * Speciallærer * Bioanalytiker socialformidlere * Gymnasielærer * Jordemødre * Social- og sundheds- * Audiologiassistenter hjælpere * Radiografer Anm.: Flaskehalsproblemerne er opstillet efter, hvor mange regioner, der vurderer at have flaskehalse på området. Marts 2004 5

1 Sammenfatning Fordelt på faggrupper viser skema 1.3, at mange regioner fortsat har flaskehalsproblemer for især læger, sygeplejersker samt folkeskolelærere, jf. skema 1.3. 6 Marts 2004

2 Grundlaget for rådenes prognoser 2 Grundlaget for rådenes redegørelser 2.1 Datagrundlag Som led i AF-systemets løbende overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet har de 14 arbejdsmarkedsråd vurderet udviklingen i beskæftigelsen og ledigheden i 1. kvartal 2004 og 4. kvartal 2004. Rådene har samtidig vurderet forekomsten af flaskehals- og balanceproblemer 1 og redegjort for forebyggende initiativer i denne sammenhæng 2. Rådenes vurderinger bygger bl.a. på 16.533 virksomhedsbesøg Rådenes vurderinger er bl.a. baseret på den viden om udviklingen på arbejdsmarkedet, som AF har opnået gennem 16.533 virksomhedsbesøg og øvrige kontakter med både organisationer og nøglepersoner i 4. kvartal 2003. Stort set alle AF-regioner har etableret "faste paneler" bestående af nøglevirksomheder, som periodisk spørges om beskæftigelsesforventninger, uddannelsesbehov m.v.. Fra 1. januar 2004 indgår Stevns kommune i Roskilde regionen og ikke som hidtil i Storstrøm regionen. I boksen neden for er angivet enkelte arbejdsmarkedsmæssige informationer om Stevns kommune. Stevns kommune Stevns kommune havde i 2002 en befolkning på i alt 9.582 indbyggere mellem 16 og 66 år. Heraf var 5.953 personer i arbejdsstyrken, mens 5.828 personer er beskæftigede. Af disse beskæftigede pendlede 3.041 dagligt ud af kommunen til arbejde, mens andre 1.032 pendlede ind i kommunen. I Stevns kommune var 6,1 pct. af arbejdsstyrken ledige i 2003. I 2001 var der 763 arbejdssteder i Stevns kommune. Kilde: Danmarks Statistik 1 En præcis definition af de anvendte begreber til beskrivelse af flaskehals- og balanceproblemerne på arbejdsmarkedet findes i bilag 1. 2 Se skema 4.A og B. Marts 2004 7

2 Grundlaget for rådenes prognoser 2.2 Udviklingen på arbejdsmarkedet Rådenes prognoser må ses i sammenhæng med den generelle økonomiske udvikling Rådene har i deres prognoser for udviklingen på arbejdsmarkedet blandt andet inddraget Finansministeriets økonomiske redegørelse fra december 2003. Finansministeriet har i den seneste økonomiske redegørelse fra december 2003 justeret forventningerne til udviklingen for bl.a. beskæftigelsen og ledighed. Samlet set forventer Finansministeriet, at beskæftigelsen falder i 2003 Finansministeriet venter i redegørelsen fra december, at der vil være beskæftigelsestilbagegang fra 2002 til 2003 på 35.000 personer. Fra 2003 til 2004 venter Finansministeriet, at der er en samlet stigning i beskæftigelsen på 8.000 personer. Beskæftigelsen ventes at stige i den private sektor i 2004 Arbejdsstyrkes ventes at stige med 10.000 personer i 2003 og 12.000 i 2004 Fordelt på sektorer skønner Finansministeriet, at beskæftigelsen i den private sektor i 2003 falder med 35.000 personer i forhold til 2002. I 2004 ventes beskæftigelsen at stige med ca. 5.000 personer i den private sektor. I den offentlige sektor ventes beskæftigelsen at være uændret i 2003 i forhold til 2002, mens der forventes en stigning på 3.000 personer i beskæftigelsen i 2004. Finansministeriet vurderer i december, at arbejdsstyrken vil stige med 10.000 personer i 2003 og 12.000 personer i 2004. Endvidere forventer Finansministeriet et ledighedsniveau på 170.000 personer i 2003 og 173.000 personer i 2004. Tal fra Danmarks Statisk viser, at det faktiske antal ledige i 2003 blev på 170.608 personer. Fald i den seneste beskæftigelseudvikling fra 3. kvartal til 4. kvartal 2003 Aktuelle tal fra Danmarks Statistik (opgjort på grundlag af ATPindbetalingerne) viser, at den samlede beskæftigelse er faldet med 3.100 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere fra 3. kvartal 2003 til 4. kvartal 2003, når der korrigeres for sæsonbetingede bevægelser. 2.3 Baggrund for vurderingerne af situationen Stigende privatforbrug i løbet af 2004 Rådene bygger deres prognoser på forventninger om, at privat forbruget er højt og at bl.a. effekterne af skattelettelser i 2004 og den lave rente kan medføre stigende privatforbrug i løbet af 2004. Denne udvikling vil gavne virksomheder, der producerer til hjemmemarkedet. Rådene bygger ligeledes deres prognoser på forventninger om, at der 8 Marts 2004

2 Grundlaget for rådenes prognoser kan blive tale om en ny udvikling i konjunkturerne for flere branchegrupper, især inden for fremstillingssektoren i løbet af 2004. Udsigt til internationale konjunkturforbedringer i 2004 Dette skyldes en forventning om, at den internationale afmatning i økonomien aftager og konjunkturerne så småt forbedres i løbet af 2004. Det vil generelt medføre øget eksport for virksomhederne inden for industrien og forventes i en vis udstrækning at medføre øget beskæftigelse. Flere råd angiver samtidig, at usikkerheden i beskæftigelses- og ledighedsprognosen knytter sig til usikkerheden omkring udviklingen i den internationale økonomi, herunder udviklingerne på det amerikanske og det tyske marked og påvirkning heraf på det danske arbejdsmarked. Marts 2004 9

3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen 3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen Arbejdsmarkedsrådene har vurderet udviklingen i beskæftigelsen både i 1. kvartal 2004 i forhold til samme kvartal i 2003 og i 4. kvartal 2004 sammenholdt med 4. kvartal 2003. Rådenes vurderinger af beskæftigelsesudviklingen beskrives i det følgende. 3.1 Den offentlige sektor Figur 3.1 viser rådenes samlede vurdering af udviklingen i beskæftigelsen inden for udvalgte branchegrupper i den offentlige sektor i 1. kvartal 2003, 1. kvartal 2004 og 4. kvartal 2004. De enkelte regioners andel af beskæftigelsen i de enkelte brancher er brugt som vægte. Figur 3.1 Rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i udvalgte branchegrupper inden for den offentlige sektor i 1. kvartal 2003, 1. kvartal 2004 samt 4. kvartal 2004 sammenholdt med samme kvartaler året før Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Sociale institutioner 1. kvt. 2003 i fht. 1. kvt. 2002 26 54 20 1. kvt. 2004 i fht. 1. kvt. 2003 1 87 12 4. kvt. 2004 i fht. 4. kvt. 2003 9 79 12 Sundhedsvæsen 1. kvt. 2003 i fht. 1. kvt. 2002 42 54 4 1. kvt. 2004 i fht. 1. kvt. 2003 41 49 9 4. kvt. 2004 i fht. 4. kvt. 2003 42 49 9 Undervisning 1. kvt. 2003 i fht. 1. kvt. 2002 99 1 1. kvt. 2004 i fht. 1. kvt. 2003 99 1 4. kvt. 2004 i fht. 4. kvt. 2003 10 89 1 Anm.: Rådenes forventninger til udviklingen i 1. kvartal 2004 og 4. kvartal 2004 er afgivet i januar 2004, mens forventningerne til beskæftigelsesudviklingen for 1. kvartal 2003 er afgivet i januar 2003. Skema 2.A og skema 2.B i bilag 2 giver en detaljeret oversigt over de enkelte råds vurderinger af de forskellige brancher. Marts 2004 11

3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen I den offentlige sektor venter rådene i 1. kvartal og 4. kvartal 2004, at beskæftigelsen stabiliserer sig på samme niveau som året før inden for sociale institutioner og undervisning. Således venter råd, der repræsenterer henholdsvis 87 og 99 pct. af beskæftigelsen i disse to grupper, en uændret beskæftigelse i både 1. kvartal og 4. kvartal i forhold til samme kvartal året før. For sundhedsvæsenet er det rådenes samlede vurdering, at der er en større beskæftigelse i 1. kvartal og 4. kvartal 2004 sammenlignet med tilsvarende kvartaler i 2003. Råd, der repræsenterer godt 40 pct. af beskæftigelsen venter således en større beskæftigelse i forhold til for et år siden. 3.2 Fremstillingssektoren Figur 3.2 angiver rådenes vurdering af udviklingen i beskæftigelsen inden for udvalgte branchegrupper i fremstillingssektoren. På kort sigt venter rådene som hovedtendens, at beskæftigelsen vil blive mindre i 1. kvartal 2004 end 1. kvartal 2003 for de fleste branchegrupper i fremstillingssektoren. Det drejer sig som nærings- og nydelsesmiddel-; jern- og metal; træ, papir og grafisk samt møbelindustrien mm. Rådenes samlede vurdering af beskæftigelsesudviklingen er mest negativ for henholdsvis nærings- og nydelsesmiddel- samt jern- og metalindustrien. Råd, der repræsenterer over 65 pct. af beskæftigelsen venter her en mindre beskæftigelse i 1. kvartal 2004 end for et år siden. På langt sigt er den samlede beskæftigelsesprognose for fremstillingssektoren lidt mere positiv end på kort sigt. Rådene venter samlet set, at beskæftigelsen stabiliserer sig eller er større i 4. kvartal 2004 sammenlignet med 4. kvartal 2003 for træ, papir og grafisk, kemisk samt jern- og metalindustrien. Dog venter rådene samlet set en mindre beskæftigelse for både nærings- og nydelsesmiddel- samt møbelindustrien mm. 12 Marts 2004 2004

3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen Figur 3.2 Rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i udvalgte branchegrupper inden for fremstillingssektoren i 1. kvartal 2003, 1. kvartal 2004 samt 4. kvartal 2004 sammenholdt med samme kvartaler året før Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Næring/Nyd.midd. 1. kvt. 2003 i fht. 1. kvt. 2002 38 43 19 1. kvt. 2004 i fht. 1. kvt. 2003 6 27 67 4. kvt. 2004 i fht. 4. kvt. 2003 17 35 47 Jern/Metal 1. kvt. 2003 i fht. 1. kvt. 2002 10 50 40 1. kvt. 2004 i fht. 1. kvt. 2003 10 25 65 4. kvt. 2004 i fht. 4. kvt. 2003 38 30 32 Kemisk/Plast 1. kvt. 2003 i fht. 1. kvt. 2002 38 53 9 1. kvt. 2004 i fht. 1. kvt. 2003 5 69 26 4. kvt. 2004 i fht. 4. kvt. 2003 21 66 13 Møbelindustri 1. kvt. 2003 i fht. 1. kvt. 2002 72 28 1. kvt. 2004 i fht. 1. kvt. 2003 12 54 34 4. kvt. 2004 i fht. 4. kvt. 2003 23 53 24 Træ-, papir- og grafisk industri 1. kvt. 2003 i fht. 1. kvt. 2002 1. kvt. 2004 i fht. 1. kvt. 2003 3 11 55 50 39 42 4. kvt. 2004 i fht. 4. kvt. 2003 9 61 30 Anm.: Se figur 3.1. 3.3 Bygge- og anlægssektoren Figur 3.3 viser rådenes vurdering af udviklingen i beskæftigelsen for bygge- og anlægssektoren. Som det fremgår af figuren ventes samlet set en beskæftigelsesnedgang for bygge- og anlægssektoren på kort sigt. Råd, der repræsenterer 56 pct. af beskæftigelsen, venter således, at beskæftigelsen i 1. kvartal 2004 bliver mindre end i 1. kvartal 2003. Det er rådene i Storkøbenhavn, Frederiksborg, Roskilde, Bornholm, Ribe, Vejle, Viborg og Nordjylland, der venter en mindre beskæftigelse for sektoren på kort sigt. Marts 2004 13

3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen Figur 3.3 Rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen inden for bygge- og anlægsvirksomhed i 1. kvartal 2003, 1. kvartal 2004 samt 4. kvartal 2004 sammenholdt med samme kvartaler året før Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Bygge- og anlægsvirksomhed 1. kvt. 2003 i fht. 1. kvt. 2002 1. kvt. 2004 i fht. 1. kvt. 2003 1 17 37 27 62 56 4. kvt. 2004 i fht. 4. kvt. 2003 69 19 12 Anm.: Se figur 3.1. På langt sigt er der mere positive forventninger til beskæftigelsen. Således venter råd, der repræsenterer 88 pct. af beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren, at beskæftigelsen enten vil blive uændret eller større i 4. kvartal 2004 sammenlignet med 4. kvartal 2003. 3.4 Servicevirksomhed Figur 3.4 viser rådenes vurdering af udviklingen i beskæftigelsen inden for udvalgte branchegrupper i servicesektoren. Inden for flere brancher i servicesektoren ventes der som hovedtendens en uændret beskæftigelse i 1. kvartal 2004 sammenlignet med tilsvarende kvartal i 2003. Det drejer sig om hotel- og restaurationsbranchen, detail- samt engros- og agenturhandel. Samtidig venter rådene som hovedtendens en mindre beskæftigelse på kort sigt for forretningsservice, post og telekommunikation samt finansierings- og forsikringsvirksomhed. På langt sigt er rådenes samlede vurdering af beskæftigelsesudviklingen i servicesektoren mere positiv end på kort sigt. Rådene venter samlet set enten en uændret eller større beskæftigelse for alle branchegrupper i 4. kvartal 2004 sammenlignet med niveauet i 4. kvartal 2003. 14 Marts 2004 2004

3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen Figur 3.4 Rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i udvalgte branchegrupper inden for servicesektoren i 1. kvartal 2003, 1. kvartal 2004 samt 4. kvartal 2004 sammenholdt med samme kvartaler året før. Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Forretningsservice 1. kvt. 2003 i fht. 1. kvt. 2002 65 30 5 1. kvt. 2004 i fht. 1. kvt. 2003 18 29 53 4. kvt. 2004 i fht. 4. kvt. 2003 75 20 5 Finansiering/Forsikring 1. kvt. 2003 i fht. 1. kvt. 2002 61 39 1. kvt. 2004 i fht. 1. kvt. 2003 3 58 39 4. kvt. 2004 i fht. 4. kvt. 2003 48 28 23 Hotel 1. kvt. 2003 i fht. 1. kvt. 2002 65 35 1. kvt. 2004 i fht. 1. kvt. 2003 70 30 4. kvt. 2004 i fht. 4. kvt. 2003 29 71 Post/Tele 1. kvt. 2003 i fht. 1. kvt. 2002 32 55 13 1. kvt. 2004 i fht. 1. kvt. 2003 31 22 47 4. kvt. 2004 i fht. 4. kvt. 2003 31 40 29 Engros 1. kvt. 2003 i fht. 1. kvt. 2002 46 54 1. kvt. 2004 i fht. 1. kvt. 2003 26 67 8 4. kvt. 2004 i fht. 4. kvt. 2003 57 30 13 Detail 1. kvt. 2003 i fht. 1. kvt. 2002 37 56 7 1. kvt. 2004 i fht. 1. kvt. 2003 12 60 27 4. kvt. 2004 i fht. 4. kvt. 2003 44 56 Transport 1. kvt. 2003 i fht. 1. kvt. 2002 41 49 10 1. kvt. 2004 i fht. 1. kvt. 2003 33 40 28 4. kvt. 2004 i fht. 4. kvt. 2003 10 77 13 Anm.: Se figur 3.1. Marts 2004 15

3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen 3.5 Sammenfatning af rådenes beskæftigelsesprognoser På kort sigt venter alle råd, at beskæftigelsen er mindre i 1. kvartal 2004 sammenlignet med niveauet i 1. kvartal 2003. Rådenes forventninger til beskæftigelsen er dog forskellige fordelt på branchegrupper. Rådene er generelt negative med hensyn til forventningerne til beskæftigelsesudviklingen i fremstillingssektoren, hvor rådene venter en mindre beskæftigelse for hovedparten af branchegrupperne samt for bygge- og anlægssektoren. Men også flere branchegrupper inden for servicesektoren ventes at have en mindre beskæftigelse her på kort sigt sammenlignet med niveauet i 1. kvartal 2003. Rådene venter på kort sigt kun en større beskæftigelse for sundhedsvæsen og transportvirksomhed. Samtidig venter rådene, at beskæftigelsen som hovedtendens er uændret for bl.a. flere brancher inden for servicesektoren samt enkelte sektorer inden for den offentlige sektor. Rådene forventer på langt sigt samlet set, at beskæftigelsen vil være større ved udgangen af 2004 end ved udgangen af 2003. Dog er der forskel på rådenes forventninger til beskæftigelsen regionerne og brancherne imellem. På langt sigt venter rådene således, at der vil være en større beskæftigelse for hovedparten af branchegrupperne i servicesektoren, jern- og metalindustrien samt for bygge- og anlægsvirksomhed. Samtidig forventer rådene, at beskæftigelsen i 4. kvartal 2004 er på niveau med beskæftigelsen i 4. kvartal 2003 for bl.a. flere brancher i fremstillingssektoren og på det offentlige arbejdsmarked. Rådene venter dog en mindre beskæftigelse for flere brancher inden for fremstillingssektoren. 16 Marts 2004 2004

4 Forventninger til udviklingen i ledigheden 4 Forventninger til udviklingen i ledigheden 4.1 Ledigheden i 1. kvartal 2004 Figur 4.1 viser ledigheden i 1 kvartal for hvert af årene 1995 til 2004 Som det fremgår af figuren, har ledigheden været faldende i perioden fra 1995 til 2000. Ledigheden er således faldet fra ca. 327.100 personer i 1. kvartal 1995 til ca. 164.700 personer i 1. kvartal 2000. Figur 4.1 Ledighed for 1. kvartal, 1995-2004 Gnst. antal fuldtidsledige 350000 300000 250000 200000 150000 100000 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 I 1. kvartal 2004 vurderer rådene, at der vil være ca. 202.400 ledige personer. Sammenlignes rådenes prognoser for 1. kvartal 2004 med ledigheden i samme kvartal sidste år, ventes det, at der vil være godt 25.300 flere ledige personer, svarende til en stigning på ca. 14 pct.. Med rådenes prognose for niveauet i ledigheden i 1. kvartal 2004 forventes ledigheden at være på niveau med ledigheden i slutningen af 1900 erne. Sammenlignet med ledighedsniveauet i midten af 1900 erne er ledighedsniveauet fortsat lavt. 4.2 Ledigheden i 4. kvartal 2004 Tabel 4.1 viser en oversigt over rådenes forventninger til ledighedsudviklingen frem til 4. kvartal 2004. Marts 2004 17

4 Forventninger til udviklingen i ledigheden For 4. kvartal 2004 skønner rådene, at ca. 168.200 personer vil være ledige. Sammenlignet med 4. kvartal 2003 svarer det til et fald på ca. 1.800 personer eller 1 pct.. Tabel 4.1 Antal ledige omregnet til fuldtidsledige 2002-2004 2002 2003 2004 Ændring i pct. 2002-2003 2003-2004 Jan. kvt 155.595 177.086 202.410 1) 13,8 14,3 April kvt. 136.141 161.289 165.865 2) 18,5 2,8 Juli kvt. 143.152 168.696 167.485 3) 17,8-0,7 Okt. kvt. 139.411 170.007 168.200 1) 21,9-1,1 Hele året 144.732 170.608 1) Rådenes vurdering afgivet januar 2004. 2) Rådenes vurdering afgivet august 2003. 3) Rådenes vurdering afgivet oktober 2003. De kursiverede tal udtrykker arbejdsmarkedsrådenes forventninger til udviklingen. Kilde: Tal for 2002 og 2003 er fra Danmarks Statistik. 4.3 Ledigheden for a-kasser og ikke-forsikrede Tabel 4.2 indeholder en oversigt over den forventede ledighed i 1. kvartal 2004 og 4. kvartal 2004, fordelt på a-kassegrupper. Ændringen i forhold til de tilsvarende kvartaler året før er angivet i parentes. Samlet venter rådene en stigning i ledigheden på 14 pct. i 1. kvartal 2004 i forhold til samme kvartal året før. De største stigninger i ledigheden venter rådene for nærings- og nydelsesmiddelarbejdere (26 pct.) og metalarbejdere (19 pct.). For nærings- og nydelsesmiddelarbejdere venter 13 råd, at ledigheden vil stige i 1. kvartal 2004 sammenlignet med 1. kvartal 2003. For metalarbejdere venter 13 råd, at ledigheden vil stige i 1. kvartal 2004 i forhold til samme tidspunkt sidste år og de største stigninger i ledigheden ventes i Vejle og i Nordjylland. 18 Marts 2004

4 Forventninger til udviklingen i ledigheden Tabel 4.2 Rådenes forventninger til ledigheden i 1. kvartal 2004 og 4. kvartal 2004 fordelt efter a-kassegruppe samt relativ ændring i forhold til samme kvartaler året før. 1. kvartal 2004 4. kvartal 2004 Selvstændige 7.300 17% 6.545-3% Akademikere 15.520 16% 14.310 0% Funkt. og tj.mænd m.v. 16.595 15% 15.130 0% Handels- og kt.funkt. 24.895 14% 22.420-2% Tekniske funkt m.v. 10.265 13% 9.170-2% Byggefag 9.420 10% 5.470-3% Metalarbejderne 8.475 19% 6.530-2% Specialarbejderne 38.565 12% 24.800-1% Kvindelige arbejdere 8.625 15% 7.410 1% Nær- og nydelsesmiddelarb. 3.490 26% 2.680-8% Offentlige ansatte 7.560 9% 7.375 3% Øvrige inkl. kristelige 23.775 14% 20.085-4% I alt 174.485 14% 141.925-1% Kilde: Rådenes arbejdsmarkedsredegørelser og beregninger i Arbejdsmarkedsstyrelsen På langt sigt 4. kvartal 2004 er der forventninger om et ledighedsfald på 1 pct. for alle a-kasser under ét. Der ventes en uændret eller faldende i ledigheden for alle a-kassegrupper undtagen for kvindelige arbejdere og offentlige ansatte. Tabel 4.3 indeholder en oversigt over ledigheden for ikkeforsikrede personer i 1. kvartal 2004 og ligeledes for 4. kvartal 2004. Ændringen i forhold til de tilsvarende kvartaler året før er angivet i parentes. Tabel 4.3 Rådenes forventninger til ledigheden for ikke-forsikrede i 1. kvartal 2004 og 4. kvartal 2004 samt relativ ændring i forhold til samme kvartaler året før. 1. kvartal 2004 4. kvartal 2004 Ikke-forsikrede 27.925 17% 26.280 0% Kilde: Rådenes arbejdsmarkedsredegørelser og beregninger i Arbejdsmarkedsstyrelsen På kort sigt ventes ledigheden at stige for ikke-forsikrede med 17 pct.. På langt sigt ventes ledigheden at være uændret for ikkeforsikrede personer Marts 2004 19

4 Forventninger til udviklingen i ledigheden 4.4 Ledigheden opdelt på AF-regioner 3 Alle råd venter en stigning i ledigheden i 1. kvartal 2004 og samlet set er det en stigning på ca. 14 pct. sammenlignet med det tilsvarende kvartal i 2003. Den største stigning forventes i Nordjylland. På langt sigt i 4. kvartal 2004 ventes ledigheden samlet set at stabilere sig på samme niveau som for 4. kvartal 2003, idet der samlet set ventes et svagt fald i ledigheden på 1 pct.. De fleste regioner venter således faldende ledighed, mens enkelte regioner venter en svagt stigende ledighed i 4. kvartal 2004 i forhold til samme kvartal 2003. Det skal bemærkes, at fra 1. januar 2004 indgår Stevns Kommune i Roskilde regionen og ikke som hidtil i Storstrøm regionen. 4.5 Ledigheden opdelt på køn og alder 4 Rådene forventer, at ledigheden vil stige med 15 pct. for mænd og 14 pct. for kvinder i 1. kvartal 2004 sammenholdt med samme kvartal i 2003. På langt sigt 4. kvartal 2004 ventes ledigheden at falde med 2 pct. for kvinder og være uændret for mænd. I 1. kvartal 2004 er ledighedsstigningen nogenlunde jævnt fordelt på alle aldersgrupper. Dog er ledighedsstigning lidt mindre for de 25-29 årige og de 60-66 årige sammenlignet med de andre aldersgrupper. På langt sigt venter rådene, at ledigheden falder for aldersgrupperne over 29 år. 4.6 Træfsikkerhed Rådene skønnede, at der i 4. kvartal 2003 ville være ca. 159.615 fuldtidsledige. Det faktiske antal fuldtidsledige blev 170.007 personer, hvilket er ca. 10.400 flere personer end det ventede antal. Træfsikkerheden blev hermed 93,9 pct.. 3 Se bilag 3.A. 4 Se bilag 3.A. 20 Marts 2004

5 Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor 5 Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor Figur 5.1 på næste side indeholder en oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer på det offentlige område. Der skelnes mellem aktuelle flaskehalsproblemer, øvrige balanceproblemer og mulige flaskehalsproblemer på længere sigt, jf. bilag 1. 5.1 Aktuelle flaskehalsproblemer Forbedret flaskehalssituation i 1. kvartal 2004 De regionale arbejdsmarkedsråd konstaterer, at der stadig er aktuelle flaskehalsproblemer for en række faggrupper på det offentlige arbejdsmarked i 1. kvartal 2004. Sammenlignes flaskehalssituationen i 1. kvartal 2004 med 4. kvartal 2003 er antallet af flaskehalsproblemer i 1. kvartal 2004 svagt reduceret. Flest aktuelle flaskehalse for sygeplejersker og læger i sundhedssektoren Det er fortsat inden for sundhedssektoren, at der er konstateret flest flaskehalsproblemer. Fagområderne med de største flaskehalsproblemer inden for socialog sundhedsområdet er sygeplejersker og læger. Ligeledes er der aktuelle flaskehalsproblemer for folkeskolelærere Tre råd peger på, at der er problemer med at rekruttere arbejdskraft til undervisningssektoren. Efterspørgslen vedrører især folkeskolelærere. Alle regioner med flaskehalsproblemer har iværksat initiativer på det offentlige område. Skærpet overvågning af området gennem kontakt til virksomheder og de ledige er det mest anvendte initiativ. Flere regioner anvender også opkvalificering af ledige inden for stort set alle fagområder i den offentlige sektor. Marts 2004 21

5 Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor Figur 5.1 Oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer på det offentlige område - 1. kvartal 2004 Sundhedssektoren Sygeplejersker Storkøbenhavn Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland 4. 1. 4. 1. 4. 1. 4. 1. 4. 1. 4. 1. 4. 1. 4. 1. 4. 1. 4. 1. 4. 1. 4. 1. 4. 1. 4. 1. Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland Jordemødre Ergo- og fysioterapeuter Læger Lægesekretærer Audiologiassistenter Laboranter, bioanalytikere Radiografer Den sociale sektor Pædagoger Socialrådgivere, socialformidlere Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedshjælpere Undervisning Folkeskolelærere Speciallærere Gymnasielærere Undervisere i IT Offentlig administration Skatterevisorer/ revisorer Forklaring: Rådenes vurderinger for 4. kvartal 2003, som er afgivet i oktober 2003 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = M ulige flaskehalsproblemer i 4. kvartal 2003 i 4. kvartal 2003 på længere sigt Rådenes vurderinger for 1. kvartal 2004, som er afgivet i januar 2004 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = M ulige flaskehalsproblemer i 1. kvartal 2004 i 1. kvartal 2004 på længere sigt 5.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt Næsten alle råd forventer fortsat flaskehalsproblemer for det offentlige område på længere sigt Alle råd, på nær arbejdsmarkedsrådet i Århus, peger på, at der på længere sigt fortsat er risiko for flaskehalsproblemer inden for det offentlige område. Der er dog en lille forbedring i flaskehalssituationen på længere sigt. 22 Marts 2004

5 Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor 10 arbejdsmarkedsråd venter mulige flaskehalsproblemer for folkeskolelærere Den fremtidige mangel på især folkeskolelærere ses af regionernes forventninger til flaskehalssituationen på længere sigt, hvor hovedparten af regionerne vurderer, at der er risiko for flaskehalsproblemer. Disse tendenser for udviklingen på det offentlige arbejdsmarked kombineret med generelt lave ledighedsprocenter for flere fagområder bevirker, at rådene fortsat har en særlig opmærksomhed på flaskehalssituationen på det offentlige område. 5.3 Øvrige balanceproblemer Øvrige balanceproblemer i den sociale sektor For den sociale sektor er der konstateret øvrige balanceproblemer i Frederiksborg og Storkøbenhavn for pædagoger. En af grundende til dette balanceproblem er, at de ledige og kvalificerede pædagoger af forskellige grunde ikke matcher institutioners forventninger. Derudover vurderer Storkøbenhavn og Vejle at have øvrige balanceproblemer for social- og sundhedshjælpere, og endelig er der øvrige balanceproblemer for socialrådgivere i Vejle. Marts 2004 23

6 Flaskehals- og balanceproblemer i fremstillingssektoren 6 Flaskehals- og balanceproblemer i fremstillingssektoren Figur 6.1 indeholder en oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer inden for fremstillingssektoren. 6.1 Aktuelle flaskehalsproblemer Sammenlignet med det foregående kvartal er der sket en forbedring i antallet af flaskehalse inden for fremstillingssektoren i 1. kvartal 2004. Inden for nærings- og nydelsesindustrien er der aktuelt ingen flaskehalsproblemer, idet Vestsjælland ikke længere melder om flaskehalsproblemer for levnedsmiddellaboranter. Forbedring i flaskehalssituation inden for jern- og metalindustrien Inden for jern- og metalindustrien er antallet af aktuelle flaskehalsproblemer faldet sammenlignet med sidste kvartal. Særligt er flaskehalssituationen i Sønderjylland forbedret, og her vurderes således, at der ikke længere er flaskehalsproblemer for smede, svejsere og maskinarbejdere. Inden for træ- og møbelindustrien er flaskehalssituationen stort set uændret. Dog vurderer Århus, at der er aktuelle flaskehalse for industri- og maskinsnedkere, mens Storstrøm ikke længere kan konstatere aktuelle flaskehalse for dette fagområde. Der er i regionerne overvejende tale om mangel på maskinsnedkere med CNC-kendskab. Fortsat flaskehalsproblemer i plast- og glasfiberindustrien Vejle konstaterer, at der er flaskehalsproblemer for sejlmagere. I plast- og glasfiberindustrien er der fortsat flaskehalsproblemer i enkelte regioner for plastmagere og plastoperatører. Inden for off-shoreindustrien vurderer Ribe forsat, at der er aktuelle flaskehalsproblemer for ingeniører. Marts 2004 25

Figur 6.1 Oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer i fremstillingssektoren - 1. kvartal 2004 Nær.- og nydelsesmiddel Mejerister, mejeriteknikere Industrislagtere, tarmrensere Levnedsmiddellaborant Storkøbenhavn Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland 4. 1. 4. 1. 4. 1. 4. 1. 4. 1. 4. 1. 4. 1. 4. 1. 4. 1. 4. 1. 4. 1. 4. 1. 4. 1. 4. 1. Møbelsnedkere Møbelbranchen Industri- og maskinsnedker med CNC-kendskab Møbelpolstrere Min.- kem.- og plastind. Procesoperatører Plastmagere, plastoperatører mv. Jern- og metalindustri Industrioperatører Industrilakerer Industrielektriker Klejnsmed, smede, Blikkenslagere Svejser Rørsmed Maskinarbejdere med og uden CNC-kendskab Elektronik- og automatikmekanikere Elektrofagtekniker Værktøjsmager Fagtekniker Kølemontører Elektronikbranchen Elektronikteknikere It- og elektronikteknolog Ingeniør Andre brancher Off-shore ingeniør Ortopædiskomager Sejlmager Forklaring: Rådenes vurderinger for 4. kvartal 2003, som er afgivet i oktober 2003 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 4. kvartal 2003 i 4. kvartal 2003 på længere sigt Rådenes vurderinger for 1. kvartal 2004, som er afgivet i januar 2004 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 1. kvartal 2004 i 1. kvartal 2004 på længere sigt 26 Marts 2004

6 Flaskehals- og balanceproblemer i fremstillingssektoren 6.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt Uændret flaskehalssituation på længere sigt Flaskehalssituationen på længere sigt inden for fremstillingssektoren er stort set uændret sammenlignet med rådenes vurderingerne i sidste kvartal.. også inden for jern- og metalindustrien For jern- og metalindustrien er der fortsat risiko for flaskehalsproblemer på længere sigt. Sammenlignet med forrige kvartal er flaskehalssituationen stort set uændret. Risiko for fortsatte flaskehalsproblemer i træ- og møbelindustrien Også risiko for flaskehalsproblemer andre brancher Inden for træ- og møbelindustrien er der fem råd, der forventer mulige flaskehalse for branchen. På dette område er der især risiko for mangel på maskinsnedkere med CNC-kendskab. Ligeledes er der fortsat risiko for flaskehalsproblemer inden for elektronikindustrien, hvor to regioner venter mangel på ingeniører. Inden for nærings- og nydelsesmiddelindustrien ventes der mangel på industrislagtere, tarmrensere, mejerister og mejeriteknikere. 6.3 Øvrige balanceproblemer Øvrige balanceproblemer for industrilakerere og procesoperatører Der er konstateret øvrige balanceproblemer for industrilakerere og procesoperatører i Frederiksborg. Balanceproblemer for procesoperatører vurderes primært at skyldes arbejdstider. For industrilakere vurderes arbejdsmiljøet at udgøre årsagen til balanceproblemet. Marts 2004 27

7 Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren 7 Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren Figur 7.1 indeholder en oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer inden for bygge- og anlægssektoren. Figur 7.1 Oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren - 1. kvartal 2004 Tømrer Storkøbenhavn Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe 4. 1. 4. 1. 4. 1. 4. 1. 4. 1. 4. 1. 4. 1. 4. 1. 4. 1. 4. 1. 4. 1. 4. 1. 4. 1. 4. 1. Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland Tagdækker Gulvlægger Murer Elektriker Anlægs- og bygningsstruktører Bygningsmalere Kloakmester, rørlæggermedhjælper VVS montør Brolæggere Anlægsgartnere Isolatører Glarmestre Stilladsarbejdere Maskinfører Bygningsingeniører Bygningskonstruktør Forklaring: Rådenes vurderinger for 4. kvartal 2003, som er afgivet i oktober 2003 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = M ulige flaskehalsproblemer i 4. kvartal 2003 i 4. kvartal 2003 på længere sigt Rådenes vurderinger for 1. kvartal 2004, som er afgivet i januar 2004 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = M ulige flaskehalsproblemer i 1. kvartal 2004 i 1. kvartal 2004 på længere sigt Marts 2004 29

7 Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren 7.1 Aktuelle flaskehalsproblemer Beskæftigelsen ventes at falde inden for bygge- og anlægssektoren i 1. kvartal 2004. Således ventes en mindre beskæftigelse i otte regioner på kort sigt. Fald i antallet af flaskehalse i bygge- og anlægssektoren I 1. kvartal 2004 ventes antallet af aktuelle flaskehalsproblemer at falde for bygge- og anlægssektoren sammenlignet med situationen i 4. kvartal 2003. Det drejer sig især om et fald i antallet af flaskehalsproblemer i Århus og Vejle Der er nu kun fire råd, der konstaterer aktuelle flaskehalse for sektoren. De fleste regioner har etableret et særligt skærpet flaskehalsberedskab, som overvåger bygge- og anlægsområdet nøje samt iværksætter relevante initiativer. F.eks. har Storkøbenhavn etableret samarbejde mellem arbejdsgiverorganisationer og faglige organisationer om indsatsen på området. Yderligere er opkvalificering af ledige et hyppigt anvendt initiativ. 7.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt Fortsat risiko for flaskehalsproblemer i bygge- og anlægsbranchen På længere sigt er rådene generelt lidt mere positive vedrørende beskæftigelsesudviklingen inden for bygge- og anlægssektoren sammenlignet med vurderingen på kort sigt. Dog vurderer Ribe og Vejle, at beskæftigelsen vil blive mindre i 4. kvartal 2004 end 4. kvartal 2003. Flere råd vurderer, at der kan opstå flaskehalsproblemer for bygge- og anlægssektoren på længere sigt. Undtaget er dog Vestsjælland, Fyn, Ribe, Ringkøbing og Århus. Sammenlignet med 4. kvartal 2003 er der tale om en forbedring af flaskehalssituationen i 1. kvartal 2004. Dette fald kan især tilskrives faldet i flaskehalsproblemer i Århus og Vejle. Generelt peger rådene på, at der især er risiko for flaskehalsproblemer for VVS montører, murer, gulvlæggere, elektrikere, bygningsmalere samt brolæggere på langt sigt. 30 Marts 2004

7 Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren Især rådene i Storkøbenhavn, Nordjylland samt Storstrøm skønner, at der på langt sigt er risiko for flaskehalsproblemer inden for bygge- og anlægssektoren. Regionerne har iværksat en række initiativer inden for området Generelt har alle regioner taget en række initiativer af forskellig karakter specielt rettet mod de særlige flaskehalssituationer, som må forudses i de enkelte regioner. Der er bl.a. iværksat etablering af voksenlærlingeforløb og opkvalificering af relevante ledighedsgrupper inden for bygge- og anlægsområdet. Derudover er der knyttet tættere kontakter til både de ledige og virksomheder specielt m.h.p. at forebygge flaskehalse på området. 7.3 Øvrige balanceproblemer Der er konstateret øvrige balanceproblemer for tømrer i Århus. Balanceproblemet skyldes manglende geografisk mobilitet. Marts 2004 31

8 Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren 8 Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren Figur 8.1 indeholder en oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer inden for servicesektoren. 8.1 Aktuelle flaskehalsproblemer Sammenlignet med sidste kvartal er den aktuelle flaskehalssituation forbedret inden for servicesektoren. Mangel på bl.a. kokke og tjenere i Storkøbenhavn Inden for hotel- og restaurationsvirksomhed er de aktuelle flaskehalsproblemer koncentreret i Storkøbenhavn. Her er der flaskehalsproblemer for kokke, tjenere og smørrebrødsjomfruer. I detailhandelen er der aktuelle flaskehalsproblemer for bagere og slagtere i Storkøbenhavn og Frederiksborg. Inden for autobranchen er der udelukkende konstateret flaskehalsproblemer for autolakerere. Inden for transportbranchen er der i Århus flaskehalsproblemer for styrmænd, skippere og maskinister. Flaskehalsproblemer for revisorassistenter, revisorer og frisører Endelig har enkelte råd konstateret aktuelle flaskehalsproblemer for forretningsservice. Således har tre regioner flaskehalsproblemer for revisorer og revisorassistenter. Yderligere har Ribe konstateret flaskehalsproblemer for frisører. Som det også fremgår af figur 8.1, er der konstateret flest flaskehalsproblemer i Storkøbenhavn. Marts 2004 33

8 Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren Figur 8.1 Oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer i servicesektoren - 1. kvartal 2004 Slagter Storkøbenhavn Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland 4. 1. 4. 1. 4. 1. 4. 1. 4. 1. 4. 1. 4. 1. 4. 1. 4. 1. 4. 1. 4. 1. 4. 1. 4. 1. 4. 1. Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland Bager Butikspersonale Engroshandelsassistent Autoelektromekanikere Motorcykelmekaniker Cykelmekaniker Lastbil-, landbrugsmaskine entreprenørmaskinemekaniker Autolakerere Kokke Tjenere Smørrebrødsjomfruer Køkken- og kantineassistenter Hotelreceptionister Frisører Rengøringspersonale Revisorer, revisorassistent Bogholdere Advokatsekretær Tandklinikassistenter Tandplejer IT-arbejdskraft Jordbrugsassistener Jordbrugsmaskinfører Tårn/mobilkranførere Taxachauffører Navigatører, styrmænd skibsmaskinister Forklaring: Rådenes vurderinger for 4. kvartal 2003, som er afgivet i oktober 2003 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 4. kvartal 2003 i 4. kvartal 2003 på længere sigt Rådenes vurderinger for 1. kvartal 2004, som er afgivet i januar 2004 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 1. kvartal 2004 i 1. kvartal 2004 på længere sigt 34 Marts 2004

8 Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren 8.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt Stort set uændret flaskehalssituation i servicesektoren på lang sigt Sammenlignet med sidste kvartal er antallet af mulige flaskehalse på længere sigt stort set uændret. Hovedparten af alle rådene vurderer, at der fortsat er risiko for flaskehalse inden for servicesektoren. Kun Ribe venter ikke flaskehalsproblemer på længere sigt inden for servicesektoren. Risiko for flaskehalse inden for reparationsvirksomhed Rådene vurderer, at der er mulighed for flaskehalsproblemer for autolakerere, cykel- og motorcykelmekanikere samt lastbils-, entreprenørog landbrugsmaskinemekanikere inden for reparationsvirksomhed. samt inden for detailhandel, engrosog agenturhandel og hotel- og restaurationsområdet Der kan endvidere blive mangel på slagtere, bagere og butikspersonale inden for detailhandel. Inden for engros- og agenturhandel er der risiko for flaskehalsproblemer for engroshandelsassistenter i to regioner. På hotel- og restaurationsområdet kan der opstå flaskehalsproblemer for såvel kokke, tjenere, smørrebrødsjomfruer hotelreceptionister som køkken- og kantineassistenter. Fortsat risiko for mangel på ITpersonale To råd vurderer, at der på længere sigt er risiko for flaskehalsproblemer for IT-arbejdskraft. Der er også mulighed for flaskehalsproblemer inden for forretningsservice. Således er der risiko for flaskehalse indenfor frisørfaget samt for revisorer og revisorassistenter. Ligeledes peger enkelte råd på, at der kan opstå flaskehalsproblemer inden for Transportbranchen. Her peger Størstrøm på mulige flaskehalsproblemer for tårn/mobilkranfører og Århus vurderer, at der på lang sigt kan opstå flaksehalsproblemer for navigatører, styrmænd og skibsmaskinister. Endelig vurderer Viborg, at der på lang sigt kan opstå mangel på arbejdskraft inden for landbruget, idet der er risiko for flaskehalsproblemer for jordbrugsassistenter og jordbrugsmaskinfører. Marts 2004 35