Arbejdsmarkedsredegørelse

Transkript

1 Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet 1. kvartal 2005 Med prognose for udviklingen i beskæftigelse og ledighed samt redegørelse for flaskehalssituationen April 2005

2 Indhold 1. Sammenfatning Forventninger til beskæftigelsen Forventninger til ledigheden Flaskehalssituationen 4 2. Grundlaget for rådenes redegørelser Datagrundlag Baggrund for vurderingerne af situationen 7 3. Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen Den offentlige sektor Fremstillingssektoren Bygge- og anlægssektoren Servicevirksomhed Forventninger til udviklingen i ledigheden Ledigheden i 1. kvartal Ledigheden i 4. kvartal Ledigheden for på a-kasser og ikke-forsikrede Ledigheden opdelt på køn og alder Træfsikkerhed Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor Aktuelle flaskehals- og balanceproblemer Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt Flaskehals- og balanceproblemer i fremstillingssektoren Aktuelle flaskehalsproblemer Øvrige balanceproblemer Mulige flaskehalsproblemer på et års sigt 22

3 7. Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren Aktuelle flaskehalsproblemer Mulige flaskehalsproblemer på års sigt Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren Aktuelle flaskehalsproblemer Øvrige balanceproblemer Mulige flaskehalsproblemer på et års sigt Initiativer på flaskehalsområderne 30 Bilag: 1 Forklaring af de anvendte begreber til beskrivelse af mangelsituationer på arbejdsmarkedet 2 Uddybende materiale vedr. rådenes forventninger til beskæftigelsen 3 Uddybende materiale vedr. rådenes forventninger til ledigheden 4 Initiativer til forebyggelse af flaskehalsproblemer

4 1 Sammenfatning 1 Sammenfatning 1.1 Forventninger til beskæftigelsen Skema 1.1 viser, hvilke brancher, der forventes at have den mest positive beskæftigelsesudvikling i 1. kvartal 2005 og 4. kvartal 2005, når der sammenlignes med de tilsvarende kvartaler et år tilbage. Skema 1.1 Forventningen til udviklingen i beskæftigelsen i 1. kvartal 2005 og 4. kvartal 2005 i forhold til samme kvartal året før, fordelt på brancher. 1. kvartal kvartal 2005 STØRRE STØRRE * Bygge- og anlægsvirksomhed * Bygge- og anlægsvirksomhed * Forretningsservice * Forretningsservice * Detailhandel og reparationsvirks.inkl. biler * Detailhandel og reparationsvirks.inkl. biler * Engros- og agenturhandel eksl. biler * Engros- og agenturhandel eksl. biler * Jern- og metalindustri * Transportvirksomhed * Møbel- og anden industri, herunder sten, UÆNDRET ler og glas * Undervisning * Jern- og metalindustri * Energi- og vandforsyning, råstofudvinding * Mineralolie-, kemisk og plastindustri m.v. UÆNDRET * Sundhedsvæsen m.v. * Undervisning * Transportvirksomhed * Energi- og vandforsyning, råstofudvinding * Hotel- og restaurationsvirksomhed m.v. * Sundhedsvæsen m.v. * Offentlig administration * Hotel- og restaurationsvirksomhed m.v. * Tekstil- og beklædningsindustri * Offentlig administration * Træ-, papir og grafisk industri * Sociale institutioner m.v. * Sociale institutioner m.v. * Tekstil- og beklædningsindustri * Renovation, foreninger og forlystelser m.v. * Renovation, foreninger og forlystelser m.v. * Træ-, papir og grafisk industri MINDRE * Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri MINDRE * Nærings- og nydelsesmiddelindustri * Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri * Møbel- og anden industri, herunder sten, * Nærings- og nydelsesmiddelindustri ler og glas * Post og Tele * Post og Tele * Finansierings og forsikringsvirksomhed * Finansierings og forsikringsvirksomhed * Mineralolie-, kemisk og plastindustri m.v. Anm.: Brancherne, som rådene forventer får en større beskæftigelse, er sorteret efter, hvor positive forventningerne er, således at brancherne med de mest positive forventninger er placeret øverst under kategorien "større". På tilsvarende måde er brancherne, hvor der ventes en mindre beskæftigelse, sorteret, så brancherne med de mest negative beskæftigelsesforventninger er placeret øverst under kategorien "mindre". Såfremt andelen af råd, der venter uændret beskæftigelse, udgør 60 pct. eller mere af beskæftigelsen inden for den enkelte branche, kategoriseres dette som uændret beskæftigelse. (Se også bilag 2, tabel 2A). April

5 1 Sammenfatning De regionale arbejdsmarkedsråd forventer samlet set en større beskæftigelse i 1. kvartal 2005 sammenlignet med samme kvartal året før. Rådenes forventninger til beskæftigelsen fordeler sig dog forskelligt mellem brancheområderne. Inden for bygge- og anlægsvirksomhed, forretningsservice og handelsområderne forventes en positiv beskæftigelsesudvikling på kort sigt. Derimod har rådene afdæmpede forventninger til beskæftigelsesudviklingen i fremstillingssektoren, hvor der overvejende ventes mindre eller uændret beskæftigelse. Eneste undtagelse er jern- og metalområdet, hvor rådene forudser en lille fremgang i beskæftigelsen. Samlet set har rådene ligeledes positive forventninger til beskæftigelsen i 4. kvartal 2005 sammenlignet med samme kvartal i Forventningerne til beskæftigelsen varierer dog imellem regionerne og brancherne. Rådene venter bl.a., at der vil være større beskæftigelse indenfor bygge- og anlægsvirksomhed og et flertal af branchegrupperne i servicesektoren i 4. kvartal Forventninger til ledigheden Tabel 1.1 viser rådenes forventninger til antal ledige personer i 1. kvartal 2005 og 4. kvartal 2005 sammenholdt med samme kvartaler året før. I 1. kvartal 2005 vurderer rådene, at der vil være ca ledige personer. Sammenlignes rådenes prognoser for 1. kvartal 2005 med den faktiske ledighed i samme kvartal sidste år, forventes der knap færre ledige, hvilket svarer til et fald på ca. 7 pct. I den tilsvarende periode fra 2003 til 2004 blev der registreret en stigning i ledigheden på 13 pct. svarende til ca personer. Fra 4. kvartal 2004 til 1. kvartal 2005 ventes en ledighedsstigning på ca fuldtidsledige svarende til 16 pct. I den tilsvarende periode sidste år steg ledigheden med ca personer svarende til 17 pct. Der er erfaringsmæssigt en stigning i ledigheden fra 4. kvartal til 1. kvartal. April

6 1 Sammenfatning Tabel 1.1 Antal fuldtidsledige i 4. og 1. Kvartal kvartal 1. kvartal Ændring fra 4. kvartal til 1. kvartal 2001/ % 2002/ % 2003/ % 2004/ % Ændring: (7%) (14%) (22%) (13%) (-6%) (-7%) (-6%) Kilde: Danmarsk St atistik *) Arbejdsmarkesrådenes forventninger til udvikingen i ledigheden - baseret på rådenes vurdering, som er afgivet i september 2004 På et års sigt ventes ledigheden samlet set at falde, idet der ventes et fald i ledigheden på ca personer svarende til 6 pct. fra 4. kvartal 2004 til 4. kvartal Med udgangspunkt i rådenes vurderinger forventes ledighedsudviklingen samlet set at være mere gunstig end i Skema 1.2 viser rådenes forventninger til udviklingen i ledigheden i 1. kvartal 2005 og 4. kvartal 2005 sammenlignet med de tilsvarende kvartaler året før fordelt på a-kassegrupper og AF-regioner. I 1. kvartal 2005 ventes faldende ledighed i forhold til samme kvartal sidste år for samtlige a-kasser. Det største fald i ledigheden forventes indenfor byggefagene. Fordelt på regioner viser skema 1.2, at samtlige regioner på kort sigt venter faldende ledighed bortset fra Nordjylland og Bornholm, som henholdsvis venter uændret og stigende ledighed. April

7 1 Sammenfatning Skema 1.2 Forventninger til udviklingen i ledigheden i 1. kvartal 2005 og 4. kvartal 2005 fordelt på a-kassegrupper og AFregioner. A-kassegrupper AF-regioner 1. kvartal kvartal kvartal kvartal 2005 Fald Fald Fald Fald * Byggefag * Funktionærer og * Fyn * Sønderjylland * 3F tjenestemænd m.v. * Sønderjylland * Århus * Metalarbejdere * Selvstændige * Vejle * Ringkøbing * Handels- og * Handels- og * Frederiksborg * Storkøbenhavn kontorfunktionærer kontorfunktionærer * Århus * Nordjylland * Tekniske funkt. m. v. * Akademikere * Roskilde * Frederiksborg * Selvstændige * Tekniske funkt. m. v. * Vestsjælland * Vejle * Offentlige ansatte * Øvrige a-kasser * Storkøbenhavn * Storstrøm * Øvrige a-kasser * Specialarbejdere * Storstrøm * Roskilde * Akademikere * Kvindelige arbejdere * Viborg * Viborg * Funktionærer og * Metalarbejdere * Ringkøbing * Ribe tjenestemænd m.v. * Byggefag * Ribe * Vestsjælland * Nærings- * Offentlige ansatte * Fyn og nydelsesmiddel Uændret Stigning * Nordjylland Stigning * Nærings- * Bornholm og nydelsesmiddel Stigning * Bornholm Anm.: A-kassegrupper og AF-regioner, som rådene forventer får en mindre ledighed, er sorteret efter, hvor positive forventningerne er. Således er a-kassegrupper (AF-regioner) med de mest positive forventninger placeret øverst under kategorien "fald". På tilsvarende måde er a- kassegrupper (AF-regioner) med de mest negative forventninger til ledighedsudviklingen placeret øverst under kategorien "stigning". På et års sigt ventes faldende ledighed for alle a-kassegrupper undtagen nærings- og nydelsesmiddelarbejderne. T ilsvarende ve nter alle råd med undtagelse af Bornholm faldende ledighed i 4. kvartal 2005 sammenlignet med tilsvarende kvartal året før. 1.3 Flaskehalssituationen På det private område forventes der i 1. kvartal 2005 en mindre stigning i antallet af flaskehalse inden for servicesektoren. Derimod forventes antallet af flaskehalse at være uforandret inden for fremstillingssektoren samt bygge- og anlægssektoren. April

8 1 Sammenfatning Halvdelen af de 14 råd venter flaskehalsproblemer inden for bygge- og anlægsområdet og i servicesektoren i 1. kvartal I fremstillingssektoren venter 6 af rådene flaskehalsproblemer. Skema 1.3 viser en oversigt over de faggrupper på det private arbejdsmarked, hvor der forventes flaskehalsproblemer i 1. kvartal Skema 1.3 Fremstilling Bygge- og anlæg Service * Plastmagere m.v. * Elektrikere * Bagere * Industri- og maskinsnedkere * Gulvlægger * Autolakerere med CNC-kendskab * Glarmestre * Frisør * Maskinarbejdere med * Tømrer * Lastbil-, landbrugsmaskine- og og uden CNC-kendskab * Murer entreprenørmaskinemekaniker * Møbelpolstrere * VVS-montører * Slagter * Industrielektrikere * Anlægs- og bygnings- * Tjenere * Industrioperatør struktører * Smørrebrødsjomfruer * Smede * Bygningsmalere * Revisorer/revisorassistent * Værktøjsmagere * Brolæggere * Kokke * Kølemontører * Isolatører * Autoelektromekanikere * Låsesmed * Tagdækkere automatikmekaniker * Elektrofagtekniker * Olie og gas ingeniører Flaskehalsproblemer på det private arbejdsmarked i 1. kvartal 2005 Anm.: Flaskehalsproblemerne er opstillet efter, hvor mange regioner, der vurderer at have flaskehalse på området. Det skal bemærkes, at alle råd med undtagelse af Ribe og Vejle vurderer, at der er risiko for, at antallet af flaskehalse vil stige inden for bygge- og anlægssektoren i 4. kvartal 2005 sammenholdt med samme kvartal Det er især for murere, bygningsmalere og malere, VVS-montører og brolæggere, der ventes flaskehalse på 1 års sigt. På det offentlige område vurderer rådene, at omfanget af flaskehalsproblemerne vil være stort set uforandret i 1. kvartal Fordelt på faggrupper viser skema 1.4, at mange regioner fortsat har flaskehalsproblemer inden for sundhedssektoren. Problemerne vedrører især læger og sygeplejersker. April

9 1 Sammenfatning Skema 1.4 Flaskehalsproblemer på det offentlige arbejdsmarked i 1. kvartal 2005 Sundhed Sociale område Undervisning mv. * Sygeplejersker * Social- og sundheds- * Folkeskolelærere * Læger assistenter * Speciallærer * Jordemødre * Socialrådgivere og * Lægesekretærer socialformidlere * Radiografer * Audiologiassistenter Offentlig adm. * Skatterevisorer, revisorer * Bioanalytiker Anm.: Flaskehalsproblemerne er opstillet efter, hvor mange regioner, der vurderer at have flaskehalse på området. Samtlige arbejdsmarkedsråd venter ligeledes, at der på et års sigt fortsat er risiko for flaskehalsproblemer inden for det offentlige område. April

10 2 Grundlaget for rådenes redegørelser 2 Grundlaget for rådenes redegørelser 2.1 Datagrundlag Som led i AF-systemets løbende overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet har de 14 arbejdsmarkedsråd vurderet udviklingen i beskæftigelsen og ledigheden i 1. kvartal 2005 og 4. kvartal Rådene har samtidig vurderet forekomsten af flaskehals- og balanceproblemer 1 og redegjort for forebyggende initiativer i denne sammenhæng 2. Rådenes vurderinger er bl.a. baseret på den viden om udviklingen på arbejdsmarkedet, som AF har opnået gennem ca virksomhedsbesøg og øvrige kontakter med både organisationer og nøglepersoner i 4. kvartal Stort set alle AF-regioner har etableret "faste paneler" bestående af nøglevirksomheder, som periodisk spørges om beskæftigelsesforventninger, uddannelsesbehov m.v. 2.2 Baggrund for vurderingerne af situationen Rådene bygger deres prognoser på forventninger om, at det private forbrug er højt og at bl.a. effekterne af skattelettelserne og den lave rente kan medføre stigende privatforbrug i Denne udvikling vil begunstige sektorer, der producerer til hjemmemarkedet. Rådene bygger ligeledes deres prognoser på forventninger om, at den internationale afmatning i økonomien aftager og konjunkturerne forbedres i løbet af Det vil generelt medføre øget eksport for virksomhederne inden for industrien og forventes i en vis udstrækning at medføre øget beskæftigelse. Flere råd angiver samtidig, at usikkerheden i beskæftigelses- og ledighedsprognosen knytter sig til usikkerheden omkring udviklingen i den internationale økonomi, herunder udviklingen på det amerikanske og det tyske marked og påvirkningen heraf på det danske arbejdsmarked. 1 En præcis definition af de anvendte begreber til beskrivelse af flaskehals- og balanceproblemerne på arbejdsmarkedet findes i bilag 1. 2 Se skema 4.A og B. April

11 3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen 3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen Arbejdsmarkedsrådene har vurderet beskæftigelsen både i 1. kvartal 2005 i forhold til samme kvartal i 2004 og i 4. kvartal 2005 sammenholdt med 4. kvartal Rådenes vurderinger af beskæftigelsesudviklingen beskrives i det følgende. 3.1 Den offentlige sektor Figur 3.1 viser rådenes samlede vurdering af beskæftigelsen inden for udvalgte branchegrupper i den offentlige sektor. 3 De enkelte regioners andel af den samlede beskæftigelse er anvendt som vægte. Figur 3.1 Rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i udvalgte branchegrupper inden for den offentlige sektor i 1. kvartal 2004, 1. kvartal 2005 samt 4. kvartal 2005 sammenholdt med samme kvartaler året før Større pct. Uændret pct. Mindre pct. Sociale institutioner 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt Sundhedsvæsen 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt Undervisning 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt Anm.: Rådenes forventninger til udviklingen i 1. kvartal 2005 og 4. kvartal 2005 er afgivet i januar 2004, mens forventningerne til beskæftigelsesudviklingen for 1. kvartal 2004 er afgivet i januar Skema 2.A og skema 2.B i bilag 2 giver en detaljeret oversigt over de enkelte råds vurderinger af de forskellige brancher. 3 De enkelte råds forventninger til den fremtidige beskæftigelse fremgår af bilag 2. April

12 3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen I den offentlige sektor forventer rådene både på kort og et års sigt, at beskæftigelsen samlet vil falde inden for området sociale institutioner. Inden for sundhedsvæsenet venter rådene en stigning i beskæftigelsen for 1. kvartal 2005 og 4. kvartal 2005 sammenlignet med de samme kvartaler året før. Således venter råd, der repræsenterer 95 pct. af den samlede beskæftigelse, at beskæftigelsen for denne gruppe vil være uændret eller større. På undervisningsområdet beskæftigelsen. forventer rådene ingen ændringer i April

13 3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen 3.2 Fremstillingssektoren Arbejdsmarkedsrådenes forventninger til beskæftigelsen i fremstillingssektoren varierer både på kort og et års sigt, jf. figur 3.2. Figur 3.2 Rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i udvalgte branchegrupper inden for fremstillingssektoren i 1. kvartal 2004, 1. kvartal 2005 samt 4. kvartal 2005 sammenholdt med samme kvartaler året før Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Næring/Nyd.midd. 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt Jern/Metal 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt Kemisk/Plast 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt Møbelindustri 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt Træ-, papir- og grafisk industri 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt Anm.: Se figur 3.1. På kort sigt ventes beskæftigelsen som hovedtendens at falde inden for nærings- og nydelsesmiddelindustrien og møbelindustri samt at stige inden for jern- og metalindustri. På et års sigt har rådene samlet set positive forventninger til beskæftigelsen inden for møbelindustri og jern- og metalindustri, hvorimod der ventes faldende beskæftigelse indenfor nærings- og nydelsesmiddelindustrien og kemisk industri. April

14 3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen 3.3 Bygge- og anlægssektoren Rådene forventer en beskæftigelsesfremgang for bygge- og anlægssektoren på både kort og et års sigt, jf. figur 3.3. Således forventer råd, der repræsenterer 83 pct. af beskæftigelsen, en større beskæftigelse i 1. kvartal 2005 end i 1. kvartal På et års sigt venter alle råd bortset fra Bornholm, at beskæftigelsen vil stige i bygge- og anlægssektoren. Figur 3.3 Rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen inden for bygge- og anlægsvirksomhed i 1. kvartal 2004, 1. kvartal 2005 samt 4. kvartal 2005 sammenholdt med samme kvartaler året før Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Bygge- og 1. kvt i fht. 1. kvt anlægsvirksomhed 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt Anm.: Se figur Servicevirksomhed Figur 3.4 viser rådenes vurdering af beskæftigelsen inden for udvalgte branchegrupper i servicesektoren. Inden for brancheområderne forretningsservice samt detail- og engroshandel ventes der som hovedtendens en øget beskæftigelse i 1. kvartal 2005 sammenlignet med tilsvarende kvartal i Derimod venter rådene faldende beskæftigelse inden for finansierings- og forsikringsvirksomhed samt post og tele. På et års sigt er rådenes samlede vurdering af beskæftigelsesudviklingen i servicesektoren mere positiv end på kort sigt. Således ventes beskæftigelsesstigninger inden for forretningsservice, hotel- og restauration, detail- og engroshandel samt transport. Dog venter rådene på et års sigt faldende beskæftigelse inden for finansierings- og forsikringsvirksomhed samt post og tele. April

15 3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen Figur 3.4 Rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i udvalgte branchegrupper inden for servicesektoren i 1. kvartal 2004, 1. kvartal 2005 samt 4. kvartal 2005 sammenholdt med samme kvartaler året før. Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Forretningsservice 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt Finansiering/Forsikring 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt Hotel 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt Post/Tele 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt Engros 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt Detail 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt Transport 1. kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 1. kvt kvt i fht. 4. kvt Anm.: Se figur 3.1. April

16 4 Forventninger til udviklingen i ledigheden 4 Forventninger til udviklingen i ledigheden 4.1 Ledigheden i 1. kvartal 2005 De regionale arbejdsmarkedsråd forventer lavere ledighed i 1. kvartal 2005 sammenlignet med samme kvartal året før. Regionerne Fyn og Sønderjylland venter det største relative fald i ledigheden. Samlet venter rådene, at ledigheden vil være ca personer lavere i 1. kvartal 2005 end i 1. kvartal 2004, jf. figur 4.1. Det skal bemærkes, at ledighedsniveauet i 1. kvartal 2004 var relativt højt % 13% -15% -7% 14% -9% 1% -6% Figur 4.1 Gennemsnitlige antal ledige i 1. kvartal fra 1998 til 2005 Kilde: Danmarks Statistik og Arbejsmarkedsrådenes vurdering. Ledigheden ventes at stige med ca personer fra 4. kvartal til 1. kvartal 2005, jf. figur 4.2. April

17 4 Forventninger til udviklingen i ledigheden Figur 4.2 Ledigheden i 4. og 1. kvartal 2002, 2003 og % 17% 4.kvt 1.kvt 16% / / /2005 Kilde: Danmarks Statistik og Arbejsmarkedsrådenes vurdering Der er sædvanligvis en sæsonbetinget stigning i ledigheden fra 4. kvartal til 1. kvartal, og rådenes forventninger til udviklingen følger dermed det sædvanlige mønster. Stigningen i ledigheden fra 4. kvartal 2004 til 1. kvartal 2005 ventes dog at blive mindre end de to foregående år. 4.2 Ledigheden i 4. kvartal 2005 Rådene forventer et fald i ledigheden på ca personer fra ca personer i 4. kvartal 2004 til ca personer i 4. kvartal 2005, jf. tabel 4.1. Tabel 4.1 Antal ledige omregnet til fuldtidsledige Ændring i pct kvt ) 13,8 12,7-6,6 2. kvt ) 18,5 5,8-4,5 3. kvt ) 17,8 0,4-5,1 4. kvt ) 21,9-5,7-5,6 Hele året ) Rådenes vurdering afgivet september ) Rådenes vurdering afgivet januar ) Rådenes vurdering afgivet juli De kursiverede tal udtrykker arbejdsmarkedsrådenes forventninger til udviklingen. Kilde: Tal for 2002, 2003, 2004 er fra Danmarks Statistik. April

18 4 Forventninger til udviklingen i ledigheden Samtlige regionale råd bortset fra rådet på Bornholm 4 forventer et lavere ledighedsniveau i 4. kvartal 2005 end i samme kvartal året før. 4.3 Ledigheden fordelt på a-kasser og ikke-forsikrede Rådene venter, at ledigheden for de forsikrede dagpengemodtagere vil være 8 pct. lavere i 1. kvartal 2005 end i 1. kvartal Ledigheden forventes at falde for samtlige a-kassegrupper. Det største fald i ledigheden ventes indenfor byggefagene (21 pct.), jf. tabel 4.2. Tabel 4.2 Rådenes forventninger til ledigheden i 1. kvartal 2005 og 4. kvartal 2005 fordelt efter a-kassegruppe samt relativ ændring i forhold til samme kvartaler året før. 1. kvartal kvartal 2005 Ændring % Ændring % i.f.t. året før i.f.t. året før Selvstændige % % Akademikere % % Funkt. og tj.mænd m.v % % Handels- og kt.funkt % % Tekniske funkt m.v % % Byggefag % % Metalarbejderne % % 3F % % Nær- og nydelsesmiddelarb % % Offentlige ansatte % % Øvrige inkl. kristelige % % Forsikrede ledige i alt % % Ikke-forsikrede % % Ledige i alt % % Kilde: Rådenes arbejdsmarkedsredegørelser og beregninger i Arbejdsmarkedsstyrelsen På et års sigt ventes ledigheden i 4. kvartal 2005 at være 6 pct. lavere end i 4. kvartal 2004 for alle a-kasser under ét, jf. tabel 4.2. Rådene venter et lavere ledighedsniveau for samtlige a-kassegrupper bortset fra næringsog nydelsesmiddel arbejdere. Ledigheden for ikke-forsikrede ventes at være 1 pct. lavere i 1. kvartal 2005 end i samme kvartal året før. På et års sigt ventes ledigheden at falde med 3 pct. for ikke-forsikrede. Det forventede ledighedsfald er således mindre for ikke-forsikrede end for dagpengemodtagerne. 4 Se bilag 3.A. April

19 4 Forventninger til udviklingen i ledigheden 4.4 Ledigheden opdelt på køn og alder 5 Rådene forventer, at ledigheden vil falde med 7 pct. for mænd og 6 pct. for kvinder i 1. kvartal 2005 sammenholdt med samme kvartal i Det samlede ledighedsfald for både mænd og kvinder i denne perioden ventes at blive på 7 pct. På et års sigt i 4. kvartal 2005 ventes ledigheden at falde med 7 pct. for kvinder og 5 pct. for mænd. I denne periode ventes den samlede ledighed at falde med 6 pct. I 1. kvartal 2005 venter rådene, at ledigheden falder med 7 pct. for personer under 25 år sammenlignet med samme kvartal året før. For de årige og de årige ventes et fald i ledigheden på hhv. 8 pct. og 7 pct. sammenlignet med året før. Det ventes, at ledigheden vil falde med 6 pct. for de årige og 4 pct. for de årige. Ledigheden ventes at falde med 7 pct. for samtlige ledige uanset alder i denne periode. På et års sigt i 4. kvartal 2005 venter rådene, at ledigheden fordelt på aldersgrupper falder mellem 2 pct. og 8 pct. Faldet forventes at blive mindst for de unge under 29 år og størst for de ældre over 60 år. Det samlede fald i ledigheden ventes at blive på 6 pct. fra 4. kvartal 2004 til 4. kvartal Træfsikkerhed I september 2004 skønnede rådene, at der i 4. kvartal 2004 ville være fuldtidsledige. Det faktiske antal fuldtidsledige blev personer, hvilket er færre personer end det ventede antal. Træfsikkerheden blev dermed 96 pct. 5 Se bilag 3.A. April

20 5 Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor 5 Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor Figur 5.1 viser en oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer i den offentlige sektor. Der skelnes mellem aktuelle flaskehalsproblemer, øvrige balanceproblemer og mulige flaskehalsproblemer på et års sigt, jf. bilag Aktuelle flaskehals- og balanceproblemer De regionale arbejdsmarkedsråd konstaterer, at der stadig er aktuelle flaskehalsproblemer for en række faggrupper på det offentlige arbejdsmarked i 1. kvartal Sammenlignes flaskehalssituationen i 1. kvartal 2005 med 4. kvartal 2004 er omfanget af flaskehalsproblemerne stort set uforandret. Det er fortsat inden for sundhedssektoren, at rådene forventer flest flaskehalsproblemer. Det gælder især læger og sygeplejersker, hvor henholdsvis 9 og 10 af de i alt 14 råd venter flaskehalsproblemer. Ligeledes melder henholdsvis 5 og 4 råd om aktuelle flaskehalsproblemer blandt jordmødre og lægesekretærer. I den sociale sektor forventer 6 af rådene enten aktuelle flaskehalsproblemer eller øvrige balanceproblemer blandt socialrådgivere, social- og sundhedsassistenter samt social- og sundhedshjælpere. Endvidere peger 3 råd på, at der er problemer med at rekruttere arbejdskraft til undervisningssektoren. Efterspørgslen vedrører folkeskole- og speciallærere. Alle regioner med flaskehalsproblemer har iværksat initiativer på det offentlige område. Skærpet overvågning af området gennem kontakt til virksomheder og de ledige er det mest anvendte initiativ. Flere regioner anvender også opkvalificering af ledige inden for stort set alle fagområder i den offentlige sektor, jf. skema 4.A. April

21 5 Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor Figur 5.1 Oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer på det offentlige område - 1. kvartal 2005 Sundhedssektoren Sygeplejersker Storkøbenhavn Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland Jordemødre Ergoterapeuter og fysioterapeuter Læger Lægesekretærer Audiologiassistenter, neurofysiologiassistent Bioanalytikere Radiografer Tandplejer Tandklinikas sistent Laboratorietandtekniker Den sociale sektor Socialrådgivere, socialformid lere Social- og sundheds- assistenter Social- og sundheds- Folkeskolelærere hjælpere Undervisning Speciallærere Gymnasielærere Offentlig administration Skatterevisorer Revisorer Forklaring: Rådenes vurderinger for 4. kvartal 2004, som er afgivet i september 2004 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = M ulige flaskehalsproblemer i 4. kvartal 2004 i 4. kvartal 2004 på længere sigt Rådenes vurderinger for 1. kvartal 2005, som er afgivet i januar 2005 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = M ulige flaskehalsproblemer i 1. kvartal 2005 i 1. kvartal 2005 på længere sigt April

22 5 Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor 5.2 Mulige flaskehalsproblemer på et års sigt Alle arbejdsmarkedsråd peger på, at der på et års sigt fortsat er risiko for flaskehalsproblemer inden for det offentlige område. Der ventes især at kunne opstå flaskehalsproblemer for sygeplejersker og læger samt social- og sundhedsassistenter. For disse faggrupper vurderer over halvdelen af arbejdsmarkedsrådene, at der er risiko for flaskehalsproblemer. Derudover forventer et væsentligt antal råd fortsat problemer med at rekruttere folkeskolelærer, jordmødre, lægesekretærer og bioanalytikere m.fl. Forventningerne til flaskehalssituationen på et års sigt er generelt uændret sammenlignet med sidste kvartal. Disse tendenser for udviklingen på det offentlige arbejdsmarked kombineret med generelt lave ledighedsprocenter på flere fagområder bevirker, at rådene fortsat har en særlig opmærksomhed på flaskehalssituationen på det offentlige område. April

23 6 Flaskehals- og balanceproblemer i fremstillingssektoren 6 Flaskehals- og balanceproblemer i fremstillingssektoren Figur 6.1 indeholder en oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer inden for fremstillingssektoren. 6.1 Aktuelle flaskehalsproblemer Sammenlignet med det sidste kvartal forventes antallet af aktuelle flaskehalsproblemer at være uændret inden for fremstillingssektoren i 1. kvartal Inden for træ- og møbelindustrien melder rådene i Ribe og Ringkøbing om aktuelle flaskehalsproblemer for industri- og maskinsnedkere med CNCkendskab. Rådet i Ribe melder yderligere om flaskehalsproblemer for møbelpolstrere. For plastindustrien er der forsat meldinger om aktuelle flaskehalsproblemer for plastmagere fra rådene i Frederiksborg, Roskilde og Sønderjylland. 5 arbejdsmarkedsråd melder om aktuelle flaskehalsproblemer inden for jern- og metalindustrien. Rådene i Ringkøbing og Sønderjylland venter i 1. kvartal 2005 mangel på maskinarbejdere. Derimod er det kun rådet i Sønderjylland, der venter mangel på industriteknikere, klejnsmede og værktøjsmagere. I København forventes mangel på kølemontører og låsesmede, mens rådet i Ribe venter mangel på industrielektrikere. Desuden forventer rådet i Frederiksborg som noget nyt rekrutteringsproblemer blandt elektrofagteknikere. Yderligere er der fortsat aktuelle flaskehalsproblemer for olie og gas ingeniører i Ribe. 6.2 Øvrige balanceproblemer Der forventes øvrige balanceproblemer for industrilakerere og procesoperatører i Frederiksborg. April

24 6 Flaskehals- og balanceproblemer i fremstillingssektoren Figur 6.1 Oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer i fremstillingssektoren - 1. kvartal 2005 Nær.- og nydelsesmiddel Mejerister Mejeritekniker Industrislagtere Bageriarbejdere Møbelbranchen Møbelsnedkere Industri- og maskinsnedker med CNC-kendskab Møbelpolstrere Min.- kem.- og plastind. Procesoperatører Plastmagere, plastindutriarbejder mv. Glasfiberarbejder Biologilaborant Jern- og metalindustri Industrioperatører Industritekniker Industrilakerer Industrielektriker Loddemontør Klejnsmed, smede, Blikkenslagere Svejser Rørsmed Jern- og metalsliber Maskinarbejdere med og uden CNC-kendskab El ektronik- og automatikmekanikere Elektrofagtekniker Værktøjsmager med og uden CNC-kendskab Kølemontører Låsesmed Elektronikbranchen Elektronikteknikere It- og elektronikteknolog Ingeniør Andre brancher Grafikere og bogbindere Sejlmager Betonmager Olie og gas ingeniør Storkøbenhavn Frede- Rosriks- kilde borg Vestsjælland Stor- Born- Fyn Sønder- Ribe Vejle Ring- Århus Viborg strøm holm jylland købing Nordjylland Forklaring: Rådenes vurderinger for 4. kvartal 2004, som er afgivet i september 2004 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = M ulige flaskehalsproblemer i 4. kvartal 2004 i 4. kvartal 2004 på længere sigt Rådenes vurderinger for 1. kvartal 2005, som er afgivet i januar 2005 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = M ulige flaskehalsproblemer i 1. kvartal 2005 i 1. kvartal 2005 på længere sigt April

25 6 Flaskehals- og balanceproblemer i fremstillingssektoren 6.3 Mulige flaskehalsproblemer på et års sigt Inden for fremstillingssektoren vurderer rådene, at flaskehalssituationen samlet set vil være en smule forbedret på et års sigt sammenlignet med sidste kvartal. Inden for nærings- og nydelsesmiddelindustrien vurderes der ikke længere risiko for flaskehalse for bagere på et års sigt. 3 råd melder dog fortsat om mulige flaskehalsproblemer for industrislagtere og rådet i Ringkøbing venter ligeledes flaskehalsproblemer for mejerister. I træ- og møbelindustrien forventer rådene i Roskilde og Storstrøm ikke længere flaskehalsproblemer på et års sigt for industri- og maskinsnedkere med CNC-kendskab. I Jylland vurderer et flertal af rådene dog fortsat en risiko for flaskehalse på et års sigt for industri- og maskinsnedkere med CNC-kendskab. I plastindustrien forventer rådet i Roskilde ikke længere en risiko for flaskehalsproblemer blandt procesoperatører, hvilket derimod er tilfældet for Vestsjælland, Sønderjylland og Vejle. Endvidere melder rådene i Sønderjylland og Vejle om mulige flaskehalsproblemer på et års sigt for plastindustriarbejdere og Storstrøm vurderer som noget nyt en risiko for flaskehalsproblemer blandt biologilaboranter. For jern- og metalindustrien vurderer 8 råd, at der er risiko for flaskehalsproblemer på et års sigt. Som noget nyt forventer rådene i Frederiksborg, Vestsjælland og Viborg ikke flaskehalsproblemer for henholdsvis elektrofagteknikere, klejnsmede og elektronikmekanikere. Yderligere vurderer rådene i Sønderjylland og Vejle en risiko for flaskehalsproblemer for henholdsvis loddemontører og fabriksblikkenslagere på et års sigt. Endvidere er der risiko for flaskehalsproblemer inden for elektronikindustrien, hvor Nordjylland fortsat vurderer risiko for mangel på svagstrømsingeniører og elektronikteknikere på et års sigt. April

26 7 Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren 7 Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren Figur 7.1 indeholder en oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer inden for bygge- og anlægssektoren. Figur 7.1 Oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren - 1. kvartal 2005 Tømrer Bygningssnedker Tagdækker Storkøbenhavn Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland Gulvlægger Murer Elektriker Bygningsmalere Malere Isolatører Glarmestre Kloakmester, rørlægger VVS montør Blikkenslagere Kølemontør Anlægsstruktører Bygningsstruktører Brolæggere Anlægsgartnere Stilladsarbejdere Entreprenørmaskinfører Forklaring: Rådenes vurderinger for 4. kvartal 2004, som er afgivet i september 2004 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = M ulige flaskehalsproblemer i 4. kvartal 2004 i 4. kvartal 2004 på længere sigt Rådenes vurderinger for 1. kvartal 2005, som er afgivet i januar 2005 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = M ulige flaskehalsproblemer i 1. kvartal 2005 i 1. kvartal 2005 på længere sigt April

27 7 Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren 7.1 Aktuelle flaskehalsproblemer Antallet af aktuelle flaskehalsproblemer for bygge- og anlægssektoren forventes samlet set at være uforandret sammenlignet med situationen i 4. kvartal Der er 7 råd, der konstaterer aktuelle flaskehalse for sektoren, hvilket er det samme antal som i 4. kvartal. Som noget nyt melder Frederiksborg og Bornholm om aktuelle flaskehalsproblemer for elektrikere. Ligeledes melder Storstrøm om rekrutteringsvanskeligheder blandt blikkenslagere. De nyopståede flaskehalse modsvares af, at Arbejdsmarkedsrådet i Århus ikke længere melder om aktuelle flaskehalsproblemer blandt murere, malere og rørlæggere. De fleste regioner har etableret et særligt skærpet flaskehalsberedskab, som overvåger bygge- og anlægsområdet nøje samt iværksætter relevante initiativer. 7.2 Mulige flaskehalsproblemer på et års sigt Samtlige råd bortset fra Ribe og Vejle vurderer, at der kan opstå flaskehalsproblemer for bygge- og anlægssektoren på et års sigt. Sammenlignet med 4. kvartal 2004 forventes flaskehalssituationen at være forværret en smule i 4. kvartal Det skyldes blandt andet, at Vestsjælland som noget nyt vurderer en risiko for flaskehalsproblemer for tømrere, murere, elektrikere, malere og anlægsgartnere. Overordnet peger rådene på, at der især er risiko for flaskehalsproblemer for VVS-montører, murer, bygningsmalere, brolæggere samt gulvlæggere på et års sigt. Generelt har alle regioner taget en række initiativer af forskellig karakter specielt rettet mod de særlige flaskehalssituationer, som må forudses i de enkelte regioner. Der er bl.a. iværksat etablering af voksenlærlingeforløb og opkvalificering af relevante ledighedsgrupper inden for bygge- og anlægsområdet. Derudover skærpes overvågningen af området vha. April

28 7 Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren kontakter til både de ledige og virksomheder specielt med henblik på at forebygge flaskehalse på området. April

29 8 Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren 8 Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren Figur 8.1 indeholder en oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer inden for servicesektoren. 8.1 Aktuelle flaskehalsproblemer Sammenlignet med sidste kvartal melder rådene om en lille stigning i antallet af aktuelle flaskehalsproblemer for servicesektoren. Stigningen skyldes blandt andet, at rådene i Storkøbenhavn, Vestsjælland og Århus som noget nyt melder om flaskehalsproblemer blandt bagere. Inden for nærings- og nydelsesområdet er der endvidere fortsat aktuelle flaskehalsproblemer blandt bagere og slagtere i Frederiksborg og for slagtere i Storkøbenhavn. Inden for detail- og reparationsvirksomhed inkl. biler melder rådene i Frederiksborg og Storstrøm som noget nyt om aktuelle flaskehalsproblemer blandt henholdsvis autoelektromekanikere samt landbrugs- og entreprenørmaskinemekanikere. Samtidig konstaterer rådene i Frederiksborg og Sønderjylland, at der fortsat er aktuelle flaskehalsproblemer blandt autolakerere samt landbrugs- og entreprenørmaskinemekanikere Inden for hotel- og restaurationsvirksomhed er de aktuelle flaskehalsproblemer koncentreret i Storkøbenhavn, hvor der er flaskehalsproblemer for kokke, tjenere og smørrebrødsjomfruer. Enkelte råd melder endvidere om aktuelle flaskehalsproblemer inden for forretningsservice. Således er der registreret flaskehalsproblemer for revisorer og revisorassistenter i Storkøbenhavn. Yderligere melder rådene i Ribe og Århus om flaskehalsproblemer for frisører. Inden for landbrug og transportbranchen er der i 1. kvartal 2005 ikke registreret aktuelle flaskehalsproblemer. April

30 8 Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren Figur 8.1 Oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer i servicesektoren - 1. kvartal 2005 Nær.- og nydelsesmiddel Butiksslagtere Butiksbagere Detail- og rep.virk. inkl. biler Butikspersonale Blomsterdekoratør Optiker Automekaniker Cykelmekaniker Autoelektromekanikere Automatikmekaniker Lastbil-, bus-, landbrugsmaskine entreprenørmaskinemekaniker Flymekaniker Autolakerere Vognmaler Engros- og handelsagentur Lagerekspedient Engroshandelsassistent Hotel- og restaurationsvirk. Kokke Tjenere Køkkenassistenter Smørrebrødsjomfruer Hotelreceptionister Forretningsservice Frisører Rengøringspersonale Revisorer, revisorassistent IT-arbejdskraft Tandklinikassistenter Tandplejer Landbrug Landbrugsmedhjælper Anlægsgartner Jordbrugsassistenter Jordbrugsmaskinfører Transportbranchen Speditør Storkøbenhavn Frederiksborg Ros- Vest- Stor- Born- Fyn Sønder- Ribe Vejle Ring- Århus Viborg kilde sjæl- strøm holm jylland købing land Taxachauffører Chauffører Forklaring: Rådenes vurderinger for 4. kvartal 2004, som er afgivet i september 2004 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = M ulige flaskehalsproblemer i 4. kvartal 2004 i 4. kvartal 2004 på længere sigt Rådenes vurderinger for 1. kvartal 2005, som er afgivet i januar 2005 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = M ulige flaskehalsproblemer i 1. kvartal 2005 i 1. kvartal 2005 på længere sigt Nordjylland April

31 8 Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren 8.2 Øvrige balanceproblemer Sammenlignet med sidste kvartal er der sket en stigning i antallet af øvrige balanceproblemer inden for servicesektoren. Stigningen skal henføres til, at der i 1. kvartal 2005 som noget nyt er øvrige balanceproblemer for kokke, køkkenassistenter, frisører i Vejle. Endvidere melder Ringkøbing ligeledes som noget nyt om øvrige balanceproblemer for butikspersonale og landbrugsmedhjælpere. Arbejdsmarkedsrådet i Nordjylland melder fortsat om øvrige balanceproblemer for bagere inden for nærings- og nydelsesmiddelområdet. Tilsvarende konstaterer Vestsjælland, at der fortsat er øvrige balanceproblemer blandt butikspersonale i detail- og engroshandelen. Inden for hotel- og restaurationsbranchen meldes om øvrige balanceproblemer blandt kokke, tjenere og køkkenassistenter. I forretningsservicebranchen konstaterer 3 råd, at det i frisørfaget er svært at rekruttere personale. Endvidere melder et enkelt råd om øvrige balanceproblemer blandt rengøringspersonale og tandklinikassistenter I transportbranchen meldes om øvrige balanceproblemer for taxachauffører i Frederiksborg, Vestsjælland og Vejle. 8.3 Mulige flaskehalsproblemer på et års sigt Sammenlignet med sidste kvartal er antallet af mulige flaskehalse på et års sigt stort set uændret. Hovedparten af rådene vurderer, at der fortsat er risiko for flaskehalse inden for servicesektoren som helhed. Inden for nærings- og nydelsesmiddelområdet vurderer 7 råd en potentiel mangel på slagtere på et års sigt. Tilsvarende vurderer 9 råd, at der kan blive mangel på bagere. Inden for detail- og reparationsvirksomhed forventer Vejle ikke længere flaskehalsproblemer for butikspersonale på et års sigt. Derimod melder rådene i Ringkøbing og Viborg om mulige flaskehalsproblemer på længere sigt for henholdsvis automekanikere samt cykelmekanikere og April

32 8 Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren landbrugsmaskinemekanikere. Ligeledes forventer rådet i Sønderjylland problemer med at rekruttere flymekanikere på et års sigt. På hotel- og restaurationsområdet vurderer rådet i Storkøbenhavn, at der er risiko for flaskehalsproblemer for kokke, tjenere og smørrebrødsjomfruer på et års sigt. Ligeledes venter rådet i Århus flaskehalsproblemer på et års sigt for kokke og tjenere, og rådene i Sønderjylland og Nordjylland forventer ligeledes flaskehalse for kokke. Der er også risiko for flaskehalsproblemer inden for forretningsservice på et års sigt. Her er det frisører, revisorer og revisorassistenter samt ITarbejdskraft, der ventes at blive mangel på. Rådet i Viborg vurderer, at der på et års sigt kan opstå mangel på arbejdskraft inden for landbruget. Her er fortsat risiko for flaskehalsproblemer for jordbrugsassistenter og jordbrugsmaskinfører. Yderligere vurderer rådet i Århus, at der på et års sigt kan blive mangel på anlægsgartnere. April

33 9 Initiativer på flaskehalsområderne 9 Initiativer på flaskehalsområderne På både det offentlige og private område har regionerne iværksat forskellige uddannelsesaktiviteter og overvåger i øvrigt de flaskehalsramte områder nøje med henblik på behov for yderligere styrkelse af flaskehalsindsatsen. Regionerne opfordrer bl.a. løbende virksomhederne til at benytte sig af mulighederne for at få tilskud til ansættelse af voksenlærlinge. De regionale råd og Arbejdsformidlingen tilrettelægger den flaskehalsforebyggende indsats ved hjælp af en række instrumenter og redskaber: Skærpet overvågning af flaskehalstruede områder gennem virksomhedskontakten og kontakten til de ledige Kontakt til aktører inden for flaskehalstruede områder Voksenlærlingeindsats Efteruddannelse af beskæftigede Opkvalificering af ledige i form af - flaskehalsforebyggende uddannelsesaktiviteter (specifikke og generelle) - jobtræning Påvirkning af virksomhedernes rekrutteringsmønstre Fremme af den geografiske mobilitet Etablering af vikarkorps, rekrutteringsbanker o.lign. Jobrotation Intensiv formidlingsindsats på særligt flaskehalstruede områder Løbende rådgivning af virksomheder og arbejdssøgende Det flaskehalsforebyggende arbejde gennemføres i et tæt samarbejde med de ledige, a-kasser, private og offentlige virksomheder samt uddannelsesinstitutioner. April

34 Bilag 1 Forklaring af de anvendte begreber til beskrivelse af mangelsituationer på arbejdsmarkedet Aktuelle flaskehalsproblemer Et aktuelt flaskehalsproblem defineres som: En mere end rent midlertidig efterspørgsel fra virksomhederne i en region efter arbejdskraft med bestemte faglige kvalifikationer, der ikke kan tilfredsstilles med ledig arbejdskraft. Definitionen omfatter flaskehalssituationen både på de dele af arbejdsmarkedet, som AF ikke aktuelt har et formidlingsmæssigt samarbejde med, og på de dele af arbejdsmarkedet, som AF betjener. Ud over de anmeldte flaskehalsproblemer, som viser sig direkte i form af et antal reelt ledige ordrer hos AF, indgår også i definitionen flaskehalsproblemer, der viser sig som tilkendegivelser om udækket behov for arbejdskraft. De sidstnævnte flaskehalsproblemer er udtryk for arbejdskraftbehov, der ikke er anmeldt direkte til AF. Vurderingen heraf er baseret på AF/RAR s generelle overvågningsaktiviteter som f.eks. virksomhedsbesøg, oplysninger fra a- kasser, kommuner og lokale erhvervsorganisationer. Øvrige balanceproblemer Øvrige balanceproblemer defineres som situationer, hvor der er tale om et udækket arbejdskraftbehov af mere end midlertidig karakter, som skyldes andre årsager end manglende kvalifikationssammenfald. Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt På grundlag af den regionale overvågnings- og analyseindsats identificerer de regionale råd områder med tendenser til eller risiko for, at der kan opstå flaskehalsproblemer på op til et års sigt. Disse områder sættes under særlig observation, samtidig med at der kan iværksættes særlige flaskehalsforebyggende initiativer.

35 Bilag 2 Tabel 2.A Uddybende materiale vedrørende rådenes forventninger til beskæftigelsen Rådenes forventninger til beskæftigelsesudviklingen i 21 branchegrupper i 1. kvartal 2005 og 4. kvartal 2005 i forhold til samme kvartaler året før Antal beskæf- 1. kvartal 2005 i forhold 4. kvartal 2005 i forhold tigede pr. til 1. kvartal 2004 til 4. kvartal 2004 BRANCHEGRUPPE 1. jan Større Uændret Mindre Større Uændret Mindre pct pct Landbrug, gartneri, skovbrug og fiskeri Nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil- og beklædningsindustri Træ-, papir- og grafisk industri Mineralolie-, kemisk og plastindustri m.v Jern- og metalindustri Møbelind. og anden industri, herunder sten, ler og glas Energi- og vandforsyning samt råstofudvinding Bygge- og anlægsvirksomhed Engros- og agenturhandel undt. m. biler Detailh. og reparationsvirksomhed inkl. biler Hotel- og restaurationsvirksomhed m.v Transportvirksomhed Post og telekommunikation Finansierings- og forsikringsvirksomhed Forretningsservice m.v Off. administration m.v Undervisning Sundhedsvæsen m.v Sociale institutioner m.v Renovation, foreninger og forlystelser m. v I alt (inkl. uoplyste) Forklaring: Tabellen viser et vægtet gennemsnit af rådenes vurdering af udviklingen i beskæftigelsen i hver enkelt branche. Eks.: For sociale institutioner m.v. er anført forventninger om 14 pct. "større", 64 pct. "uændret" og 21 pct. "mindre". Det betyder, at råd, som repræsenterer 14 pct. af beskæftigelsen inden for sociale institutioner m.v., forventer større beskæftigelse, mens råd, der repræsenterer 64 pct. af den samlede beskæftigelse, forventer uændret beskæftigelse, og råd, der repræsenterer 21 pct. af den samlede beskæftigelse inden for dette område, forventer mindre beskæftigelse sammenlignet med samme kvartal året før.