Arbejdsmiljøet - hvad har regeringen gennemført? Det dårlige arbejdsmiljø er stadig udbredt på mange arbejdspladser - arbejdsskadestatistikker og en lang række undersøgelser viser, at rigtigt mange lønmodtagerne i Danmark stadig kommer slemt til skade i arbejdsulykker, og andre bliver nedslidte gennem hårdt fysisk arbejde, ensidigt gentaget arbejde og psykiske belastninger. Der findes allerede en lang række regler i arbejdsmiljøloven, som stiller krav om, hvordan arbejdet skal foregå for at skabe et ordentligt arbejdsmiljø, men det kniber gevaldigt med at få mange af arbejdsgiverne til at leve op til deres pligter. Derfor har regeringen taget en lang række initiativer som skal forbedre arbejdsmiljøet på arbejdspladserne i Danmark og motivere virksomhederne via bedre kontrol, rådgivning fra BST og arbejdsmarkedets parter samt via økonomiske incitamenter, men hvad har de borgerlige partier bidraget med? Regeringens lovforslag omkring arbejdsmiljø L 379 7. maj 1997 (Gennemførelse af handlingsprogrammet Rent Arbejdsmiljø 2005 m.v.) Sikkerhedsrepræsentanter på små virksomheder Godkendelsesordning for BST 30. maj 1997 Forsøg med BST Oprettelse af BrancheArbejdsmiljøRåd (BAR) Mål- og rammestyring for partsindsatsen Skriftlige ArbejdsPladsVurderinger (APV) Arbejdstilsynet som enhedsorganisation Arbejdsmiljøinstituttet selvstændigggøres Oprettelse af Arbejdsmiljøklagenævnet Hævelse af strafferammen Vedtaget med 54 stemmer fra S, SF, RV og EL, mod 52 stemmer fra V, KF, FP, CD, DF.
2 L 395 22. april 1998 (Finansiering af partsstyret del af arbejdsmiljøindsatsen) Bidrag fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring, staten, kommuner og forsikringsselskaber Enstemmigt 19. juni 1998 L 1247 10. november 2000 (Indførelse af generel arbejdsmiljøafgift) Vedtaget med 53 stemmer fra S, SF, RV og EL, mod 50 stemmer fra V, KF, DK, CD, KRF, FRI og UP. 12. december 2000 L 331 22. februar og lov om visse havanlæg Bedriftssundhedstjenesternes arbejde med sundhedsfremme ret for den ansatte til at forlade sin arbejdsplads ved en alvorlig og umiddelbar fare udbyderansvar 10. maj stramninger af bygherreansvaret gebyr for tilsyn med virksomheder i arbejdsmiljømæssigt særligt belastede brancher administrative bøder L 442 29. marts Vedtaget med 59 stemmer fra S, SF, RV, EL og KRF, mod 48 stemmker fra V, KF, DF, CD og UP. Lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder og om statstilskud til virksomheder med certifikat. Arbejdsmiljøcertifikat Tilskud til arbejdsmiljøcertifikat 29. maj Fritagelse for gebyrbelagt tilsyn Vedtaget med 53 stemmer fra S, SF, RV og EL, mod 44 stemmer fra V, KF, DF, CD og UP.
Kilde: Folketingets hjemmeside: www.folketinget.dk 3 Bemærkninger til de enkelte forslag: Arbejdsmiljølovens regler om, at der skal vælges sikkerhedsrepræsentanter på virksomhederne gjaldt tidligere kun på arbejdspladser med 10 ansatte og derover. Sammen med partierne til venstre fik regeringen en regelændring. som betød, at der også skulle vælges sikkerhedsrepræsentanter på de små virksomheder med ned til 5 ansatte. Det betød samtidig, at de nye sikkerhedsrepræsentanter også skulle på arbejdsmiljøkursus, så de blev bedre til at finde løsninger på arbejdsmiljøproblemerne. Ministeren fik bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om godkendelse af BST - blandt de vigtigste var krav til de kvalifikationer, som den enkelte BST skulle råde over samt nærmere bestemmelser om godkendelse via DANAK. Der blev gennemført en række forsøg med BST, som skulle give grundlag for dels at vurdere grundlag for at fortsætte udbygningen af ordningen samt udvikle BST s ydelser til virksomhederne. Reglerne om, at virksomhederne skulle være medlem af en BedriftSundhedstjeneste (BST) gjaldt kun for virksomheder indenfor særlige brancher. Det giver adgang til billig men højt kvalificeret rådgivning om hvorledes arbejdsmiljøproblemerne skal løses. Regeringen fik gennemført, at alle virksomheder skulle have adgang til rådgivning fra BST uanset branche. De tidligere Branchesikkerhedsråd omdannes til Branchearbejdsmiljøråd og deres opgaver, struktur og planlægning af indsatser præciseres. Der afsættes samtidig særlige partsmidler på Finansloven finansieret via arbejdsskadeforsikringsordningerne. Parterne i Arbejdsmiljørådet og Branchearbejdsmiljørådene fik mulighed for statslige tilskud til deres arbejdsmiljøindsats på baggrund af udarbejdede forslag til indsatser (mål- og rammestyring). Indsatserne skulle realisere målene i Handlingsprogram 2005, som parterne og Folketinget stod bag. Arbejdsmiljølovens regler om, at virksomhederne skal udarbejde skriftlige ArbejdsPladsVuderinger (APV) gjaldt kun virksomheder med over 5 ansatte og kun indenfor særlige brancher. Regeringen har gennemført lovændringer, som betyder, at også de små virksomheder skal udarbejde arbejdspladsvurderinger uanset branche. Virksomhederne må selv bestemme, hvordan det skal gøres, men der udarbejdet en lang række vejledninger, som viser, hvordan det konkret kan gøres. Reglerne er desuden en konsekvens af EU s rammedirektiv om arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet blev gjort til en enhedsorganisation, som sikrede ensartet tilsynspraksis og bedre koordinering af indsatserne. Arbejdstilsynet består af den centrale enhed i Landskronagade og en tilsynskreds i hvert amt. Arbejdsmiljøinstituttet var tidligere en enhed under Arbejdstilsynet, med ændringen blev det en enhed direkte under Arbejdsministeriet. Klager over afgørelser fra Arbejdstilsynet især påbud til arbejdsgivere blev tidligere behandlet af Arbejdsmiljørådet. For at give Arbejdsmiljørådet bedre
4 muligheder for at udvikle den overordnede arbejdsmiljøpolitik i samarbejde med ministeren og Arbejdstilsynet, blev klagebehandlingen flyttet over i det nyoprettede Arbejdsmiljøklagenævn under Arbejdsmarkedets ankenævn. Regeringen fik skærpet strafferammen for overtrædelser af arbejdsmiljøloven, når det drejer sig om grove overtrædelser af vigtige regler. Der kan nu straffes med fængsel med op til 2 år, og det betød samtidigt, at bødestørrelsen steg betydeligt. Finansieringen af parternes arbejdsmiljøindsats blev gennemført ved at opkræve bidrag fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, kommunerne og forsikringsselskaber samt tilskud fra staten. Et godt arbejdsmiljø betaler sig - også økonomisk, men for at gøre det helt tydeligt for alle virksomheder, indførte regeringen en såkaldt Incitamentspakke. Den betød, at alle virksomheder skal betale en arbejdsmiljøafgift, som de kan blive fri for, hvis de får sig et arbejdsmiljøcertifikat, som viser, at de har styr på arbejdsmiljøet. Reglerne om, hvad virksomhederne skal leve op til for at få certifikatet, blev indført samtidigt. For at øge virksomhedernes lyst til at skaffe sig et arbejdsmiljøcertifikat, blev de virksomheder, som får certifikat, fritaget for Arbejdstilsynets gebyrbelagte tilsyn. Samtidig blev der mulighed for at få tilskud. Bedriftsundhedstjenesten fik adgang til at rådgive virksomhederne om, hvorledes de kunne bidrage til at fremme medarbejdernes sundhed på lige fod med arbejdsmiljø og miljøspørgsmål. Retten til at forlade sit arbejde ved alvorlig umiddelbar fare har hidtil være reguleret i Norm for behandling af faglig strid den såkaldte liv, ære og velfærd s paragraf. Der blev nu indført tilsvarende regler i Arbejdsmiljøloven for at sikre alle lønmodtagere denne rettighed. Lovændringen blev fremlagt af et enigt Arbejdsmiljøråd. Når offentlige myndigheder og større private virksomheder vil udlicitere og udbyde opgaver f.eks. på busdrift og rengøring skal de nu også tage højde for arbejdsmiljøet, når de beskriver opgaven. Det er indholdet i en lovændring som regeringen gennemførte om det såkaldte udbyderansvar. Formålet er bl.a. at undgå, at arbejdsmiljøet bliver taberen, når der konkurreres om, hvem der skal have opgaven. Tilsvarende blev de eksisterende regler om bygherres ansvar for arbejdsmiljøet præciseret. Arbejdsmiljøet i nogle brancher er så dårligt og farligt, at der er behov for, at Arbejdstilsynet er særligt grundige med deres kontrol. Derfor har regeringen indført regler om, at arbejdsgiverne i særligt farlige brancher selv skal betale for Arbejdstilsynets kontrol - det kaldes det gebyrbelagt tilsyn. Hvis arbejdsgiverne kan dokumentere, at de har styr på arbejdsmiljøet ved at få sig et arbejdsmiljøcertifikat, slipper de for at skulle betale. Regeringen indførte nye regler, som gav Arbejdstilsynet mulighed for at give såkaldte administrative bøder, når de konstaterer grove overtrædelser af velkendte regler. Det betyder, at Arbejdstilsynet allerede kan aflevere et bødeforlæg, når de konstatere overtrædelserne og ikke behøver at køre lange
retssager, hvis arbejdsgiverne vedkender sig, at de har overtrådt reglerne. Formålet er ikke at få flere penge i statskassen, men at afskrække arbejdsgiverne fra at overtræde loven. 5 Hidtil har en lang række af arbejdsmiljølovens bestemmelser ikke gjaldt, når man arbejder for sin arbejdsgiver i sit eget hjem. Ministeren fik rettet op på forholdet med ændringer i lovens bekendtgørelse om hjemmearbejde, således at arbejdsgiveren nu også har ansvar for, at man har det rigtige udstyr, og at man også har krav på fritid, selvom man arbejder hjemme (hviletid og fridøgn).