Evaluering af projektopgavens samspil med specifikke fag

of 11 Evaluering af projektopgavens samspil med specifikke fag Kort version Undervisningsministeriet November 2006

of 11 Indhold 1. INDLEDNING 1.1. EVALUERINGENS INDHOLD 1.2. OM METODEN 1.3. EVALUERINGSGRUPPENS SAMMENSÆTNING 2. EVALUERINGENS HOVEDKONKLUSIONER 2.1. TEMA 1: PROJEKTOPGAVENS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD 2.2. TEMA 2: SAMSPILLET MELLEM DE INDDRAGEDE FAG OG PROJEKTOPGAVEN 2.3. TEMA 3: ELEVERNES KVALIFICERING OG OMVERDENSFORSTÅELSE 2.4. EKSEMPLER PÅ GOD PRAKSIS 2.5. EVALUERINGENS KONKLUSIONER I RELATION TIL FOLKESKOLEFORLIGETS FIRE HOVEDMÅL 2.6. SAMMENFATNING

of 11 1. Indledning Med Folkeskoleloven fra 1993 blev det besluttet, at eleverne i 9. klasse med virkning fra august 1995 og med gennemførelse første gang i foråret 1996 skulle lave en obligatorisk projektopgave. I aftalen om fornyelsen af folkeskoleloven indgået den 14. november 2002 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti blev bekendtgørelsen for projektopgaven ændret således: Ved lovændring udvides undervisningen i faget historie til at omfatte 9. klassetrin. Samtidig skal den nuværende projektopgave fremover i væsentligt omfang inddrage emner fra både samfundsfag og historie. Der skal gives såvel en udtalelse som en karakter for projektopgaven. [1] Det vil være frivilligt for eleven, om udtalelsen og karakteren skal påføres afgangsbeviset. Videre står der i forliget, at de forskellige initiativer skal evalueres, således at forligspartierne løbende kan følge implementeringen af forliget. På baggrund af ovenstående iværksattes en evaluering af, hvilken betydning ændringen af projektopgaven havde fået for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af projektopgaven og arbejdet med historie og samfundsfag. Præmisserne for evalueringen ændredes imidlertid, da lovforslag nr. 101 blev fremsat den 7. december 2005, idet dette lovforslag ophævede historie og samfundsfags binding til projektopgaven. Hvor Undervisningsministeriets første krav om evaluering af den nye projektopgave som nævnt i væsentligt omfang fokuserede specifikt på mulige ændringer i historie og samfundsfag og disse fags samspil med hinanden og med projektopgaven, fokuserer de nye krav fra 2005 mere på at få undersøgt, hvorledes fokus på bestemte fag og disses samspil med hinanden og med projektopgaven generelt fungerer her med historie og samfundsfag som eksempler på inddragede fag. Denne rapport udgør en forkortet version af den samlede evalueringsrapport, hvortil der henvises for yderligere uddybninger.

of 11 1.1. Evalueringens indhold Evalueringen fokuserer således på projektopgavens samspil med specifikke fag. Det overordnede evalueringsspørgsmål er: Hvilke konsekvenser har ændringerne af projektopgaven haft for tilrettelæggelsen og det faglige indhold af projektopgaven samt for undervisningen i de inddragede fag? Evalueringen fokuserer på tre temaer: Tema 1: Projektopgavens tilrettelæggelse og indhold, der søger at fastlægge de praksisændringer for tilrettelæggelsen af undervisningen, som ændringen af projektopgaven har ført med sig. Tema 2: Samspillet mellem de inddragede fag og projektopgaven, der søger at fastlægge, om og i hvilken grad samspillet mellem fagene og projektopgaven har sikret elevernes faglige engagement. Tema 3: Elevernes kvalificering og omverdensforståelse, der søger at fastlægge, om og i hvilken grad eleverne har udvidet deres omverdensforståelse, og hvilken betydning den nye projektopgave har for rummeligheden i forbindelse med elevernes arbejde. 1.2. Om metoden For at skabe det mest robuste grundlag for evalueringen er der foretaget en metodetriangulering, dvs. at der både er anvendt kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder til at belyse problemstillingen. Således er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt en række udvalgte skoleledere for at kortlægge hvilken rolle, de har haft i forhold til implementeringen af den ændrede projektopgave. Ligeledes er der foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt lærere med ansvar for projektopgaven på de skoler, der er udvalgt i forhold til skolelederundersøgelsen med henblik på at indsamle de konkrete erfaringer i forhold til projektopgavens tilrettelæggelse og indhold samt samspillet med de inddragede fag. Videre er der foretaget syv semistrukturerede interviews af lærere, som i spørgeskemaundersøgelsen tilkendegav, at de anså, at den nye projektopgave betød en styrkelse af projektopgaven generelt og af de inddragede fag. Endelig er der foretaget seks fokusgruppeinterviews af elever, som er udvalgt af de interviewede lærere. Hensigten med de gennemførte interviews var at få indblik i god praksis hos de udvalgte lærere og deres elever. 1.3. Evalueringsgruppens sammensætning Evalueringen er udført af MUUSMANN Research & Consulting, CVU Sønderjylland og CVU Nordjylland i et tæt samarbejde med fagkonsulent Asger Hermansen fra undervisningsministeriet. Fra MUUSMANN Research & Consulting har deltaget chefkonsulent Carsten Nykjær Madsen og konsulent Dorit Wahl-Brink. Fra CVU Sønderjylland har lektor Poul Hjort Madsen deltaget, og fra CVU Nordjylland har lektor Kristian Kaaberbøl og lektor Henning Brinckmann deltaget.

of 11 Endvidere har evalueringsteamet fået bistand af en følgegruppe bestående af følgende personer: Lektor Jens Aage Poulsen, Formand for foreningen af lærere i Historie og Samfundsfag, lærer, cand. pæd. Lene Rasmussen og Formand for Foreningen af historielærere ved seminarierne, lektor Jens Pietras.

of 11 2. Evalueringens hovedkonklusioner Samlet set viser evalueringen, at den nye bekendtgørelse om projektopgaven, som var gældende i skoleåret 2005/06, ikke markant ændrede på lærernes måde at håndtere projektopgaven på, selvom det til en vis grad førte til en opprioritering af det faglige fokus. Dette uddybes i det følgende. 2.1. Tema 1: Projektopgavens tilrettelæggelse og indhold I korte træk kan erfaringerne med projektopgavens tilrettelæggelse og indhold beskrives således: Undersøgelsen viser, at historie- og samfundslærerne kun i ringe grad havde hovedansvaret for planlægningen og gennemførelsen af den nye projektopgave. Selv om historie- og samfundslærerne ikke havde hovedansvaret for arbejdet med projektopgaven, var en del af disse lærere i et vist omfang involveret i arbejdet med projektopgavens tilrettelæggelse, gennemførelse og bedømmelse. Dog viser undersøgelsen, at dansk- og klasselærerne i overvejende grad var de centrale personer i arbejdet med projektopgaven. Endvidere havde kun et begrænset antal af de historie- og samfundslærere, som deltog i projektopgaven, linjefagsuddannelse i disse fag. Ca. halvdelen af emnerne relaterede sig direkte til historie og samfundsfag, mens yderligere ca. en femtedel ligeledes knyttede sig til historie og/eller samfundsfag. Næsten halvdelen af lærerne angav, at trinmålene for historie og samfundsfag blev inddraget i emnevalget. De valgte delemner omhandlede primært forhold, der var aktuelle i tiden, samt delemner der omhandlede globale og nationale forhold. Delemner med udgangspunkt i lokale problemstillinger var stort set fraværende. Som eksempler på delemner, der blev valgt i stort omfang, kan nævnes terror, krisen i Mellemøsten, racisme og naturkatastrofer. Undervisningsformerne i forbindelse med projektopgaven ændrede sig kun i begrænset omfang med den nye bekendtgørelse. Der foregik imidlertid flere steder særlige forberedelsesforløb til selve projektopgaven, ligesom der til en vis grad blev fokuseret mere på historie og samfundsfag i arbejdet med projektopgaven, end der tidligere blev gjort. Skoleledelsen spillede en meget tilbagetrukket rolle, ligesom regelændringerne ikke foranledigede større ændringer i time-fagfordelingen eller tildeling af ressourcer til indkøb af materialer osv. Omvendt viser undersøgelsen, at lederne ikke så større barrierer i forhold til implementeringen af den ændrede lovgivning. Især dansk og kristendomskundskab ud over historie og samfundsfag indgik i arbejdet med den nye projektopgave. Endvidere havde skolebibliotekerne en meget central rolle i forbindelse med gennemførelsen af projektopgaven. I forbindelse med valg af det overordnede emne spillede de deltagende lærere en central rolle, mens lærerne især dansk- og klasselærerne i selve projektugen først og fremmest fungerede som tovholdere og praktiske grise, mens de fokuserede mindre på de faglige mål i deres fag. 2.2. Tema 2: Samspillet mellem de inddragede fag og projektopgaven I korte træk kan erfaringerne med samspillet mellem de inddragede fag og projektopgaven beskrives således:

of 11 Trinmålene for historie og samfundsfag blev i vid udstrækning inddraget i den overordnede planlægning af projektopgaven, mens de kun i mindre grad blev inddraget i den konkrete planlægning for de enkelte elever. Imidlertid blev det opfattet som en styrke for projektopgaven, at der var krav om at inddrage specielle fag, her historie og samfundsfag, på trods af, at trinmålene for fagene i det konkrete arbejde med projektopgaven kun i mindre grad direkte blev inddraget. På langt de fleste skoler blev der kun i begrænset omfang draget nytte af de nye regler for fleksibilitet, som den nye måde at opgøre timefordelingerne på giver mulighed for. På mange skoler er der ikke sket en sammentænkning mellem tilrettelæggelsen af de inddragede fag og projektopgaven. Der var imidlertid samlet set en positiv vurdering af samspillet mellem de to fag og projektopgaven, bl.a. i forhold til hvordan projektopgaven og fagene understøttede hinanden. Således angav næsten halvdelen af de adspurgte lærere, at ændringen af projektopgaven betød øget fokus på projektopgavens faglige indhold, ligesom der var flere, der var enige end uenige i udsagnet om, at projektarbejdsformen blev styrket med det øgede fokus på fagligheden i projektopgaven. Men trods dette angav kun 35 % af de adspurgte lærere, at de havde ændret praksis i forhold til at prioritere de faglige perspektiver højere end tidligere. Dette kan imidlertid være et udtryk for, at en række lærere også tidligere har lagt vægt på fagligheden i forbindelse med afviklingen af projektopgaven. Samlet set angav lærerne, at der ikke var nævneværdige problemer med at leve op til de nye ideer om samspillet mellem de inddragede fag og projektopgaven. Dette forhold skal sandsynligvis ses i sammenhæng med, at lærerne kun i begrænset omfang angav, at de nye regler for projektopgaven havde ændret deres praksis. Dette kan på den ene side tolkes således, at ændringen af projektopgaven var en stadfæstelse af gældende praksis. På den anden side kan det tolkes således, at lærerne bare ikke ændrede praksis, selv om de burde. Det skal dog pointeres, at de kvalitative interviews på skolerne med god praksis meget tydeligt viser, at den nye projektopgave blev betragtet som stadfæstelse af gældende praksis. Analysen viser, at lærerne ikke oplevede nævneværdige problemer i forbindelse med samspillet mellem de inddragede fags faglige elementer og projektopgaven. Derimod vurderede et flertal af lærerne, at det med den nye projektopgave var blevet vanskeligere at tilrettelægge en undervisning, der tog hensyn til den enkelte elevs forudsætninger, hvilket havde negativ effekt på rummeligheden. Og endelig mente et flertal af lærerne, at samspillet mellem fagene og projektopgaven havde negativ betydning for inddragelse af kreativitet i opgaveløsningen, ligesom det oplevedes, at undervisningen blev mere lærerstyret. 2.3. Tema 3: Elevernes kvalificering og omverdensforståelse I korte træk kan erfaringerne med elevernes kvalificering og omverdensforståelse beskrives således: Samlet set viser undersøgelsen, at bedømmelsen via både en karakter og en udtalelse tillægges stor og positiv betydning for elevernes arbejde med projektopgaven. Det er imidlertid interessant, at denne tilbagemelding til eleven kun i begrænset omfang foregik systematiseret, men derimod oftest ved, at læreren lavede personlige udtalelser til hver elev. Projektopgaven er i vid udstrækning blevet rettet mod aktuelle problemfelter. Samlet set havde elevernes indflydelse været betydelig om end den blev udtrykt på forskellige måder, såsom hhv. en vis indflydelse på valg af overordnet emne og en markant

of 11 indflydelse på valg af delemner med problemstillinger, arbejdsformer og fremlæggelsesformer. Eleverne oplevede kun i en vis udstrækning, at de faglige krav var relevante. De var i overvejende grad optaget af selve projektarbejdsformen. Lærerne mærkede kun i begrænset omfang et stigende engagement omkring deres fag. De kvalitative interviews indeholder imidlertid en række gode eksempler på elevernes engagement i de faglige elementer. Lærerne oplevede kun til en vis grad, at eleverne var i stand til at bruge projektopgaven i deres kvalifikationsudvikling.

of 11 2.4. Eksempler på god praksis Der er som nævnt gennemført syv semistrukturerede interview med lærere og seks fokusgruppeinterview med elever som eksempler på god praksis. Disse interview er inddraget i diskussionerne undervejs i analyseafsnittene, jf. nedenfor. Imidlertid er der en række spændende elementer, som går igen i de gennemførte interview, som vi har valgt at fremhæve her. Indledningsvist skal det bemærkes, at der i de gennemførte interview i vid udstrækning var overensstemmelse mellem lærernes intentioner og oplevelser med tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af projektopgaven og elevernes opfattelse af disse forhold. En analyse af interviewene giver anledning til at opstille eksempler på god praksis således: En lærergruppe, hvor dansk- eller klasselæreren og historie- og samfundslærerne var fødte medlemmer, besluttede det overordnede emne for klassens projektopgave gerne i dialog med eleverne, men dog med en udpræget form for lærerstyring, således at kravene fra bekendtgørelsen om den nye projektopgave kunne opfyldes. De interviewede lærere betragtede det som en stor fordel, at de med den nye bekendtgørelse havde lettere ved at begrunde de faglige krav overfor eleverne i disses arbejde med projektopgaven. Især lagde lærerne vægt på, at eleverne skulle arbejde med aktuelle emner, der kunne være med til at udvikle deres omverdensforståelse. Efter valg af overordnet emne oplistedes på klassen en vifte af mulige delemner, hvorefter klassen inddeltes i grupper ud fra deres interesse for at arbejde med et specielt delemne. Herefter opstillede de enkelte grupper problemformulering til deres delemne. I forbindelse med problemformuleringsfasen havde især historie- og/eller samfundslæreren en aktiv vejlederrolle for at sikre de faglige elementer i det videre arbejde. Inden selve projektarbejdsugen gik i gang, havde skolebiblioteket eller klassens lærerteam gennemført relevante kurser i eksempelvis kildekritik, brug af Internet og materialesøgning i almindelighed. I selve projektarbejdsugen fungerede lærerne primært som tovholdere, praktiske grise og kvalitetssikrere med fokus på de faglige elementer fra historie og samfundsfag. Der blev lagt stor vægt på elevernes selvstændige arbejde. Både lærerne og eleverne lagde stor vægt på evalueringen af projektopgaven. I den forbindelse kom det tydeligt frem, at evalueringen med både karakter og udtalelse betød, at projektopgaven blev betragtet som en form for eksamen. Og netop dette medførte, at eleverne blev mere seriøse i arbejdet med de inddragede fag her historie og samfundsfag fordi de følte, at de kom til en form for eksamen i disse fag.

of 11 2.5. Evalueringens konklusioner i relation til folkeskoleforligets fire hovedmål Folkeskoleforliget 2002 har til formål at forbedre fagligheden, rummeligheden, indskolingen og udskolingen. Særligt for denne evaluering er, at den i vidt omfang bidrager med erfaringer i forhold til fagligheden, i mindre omfang i forhold til rummeligheden, mens den ikke berører indskolings- og udskolingsproblematikken. Intentionen med at inddrage specifikke fag i projektopgaven var at opprioritere fagligheden i projektopgaven. Blandt skoleledere og lærere var der generel tilfredshed med kravet om, at specifikke fag her historie og samfundsfag skulle inddrages i projektopgaven. En væsentlig forklaring på denne tilfredshed er, at lærerne med bekendtgørelsen i hånden lettere kunne begrunde deres ønsker om opprioritering af de faglige krav i arbejdet med projektopgaven over for eleverne. Men undersøgelsen viser ikke, at fagligheden blev markant styrket i forhold til tidligere. Dette forhold underbygges af fokusgruppeinterviewene med eleverne, idet eleverne først og fremmest fokuserede på selve arbejdsformen i projektopgaven, mens de kun i mindre grad interesserede sig for de faglige aspekter i fagene. Endvidere kan dette forhold understøttes af, at det primært var dansk- og klasselærerne, der var de centrale lærere i forbindelse med arbejdet med projektopgaven, og at kun et fåtal af de historie- og samfundsfagslærere, der deltog, havde linjefagsuddannelse i disse fag. Med hensyn til kravet om, at der skal gives såvel udtalelse som karakter for projektopgaven, var der generel tilfredshed blandt skolelederne, lærerne og eleverne. Med hensyn til rummelighed viser undersøgelsen, at den nye projektopgave ikke har haft markant indflydelse herpå, men at nogle lærere derimod vurderede, at kravene om at tilknytte specifikke fag til projektopgaven har mindsket rummeligheden. Genstandsfeltet for nærværende undersøgelse siger intet om folkeskoleforligets fokus på indskoling og udskoling.

of 11 2.6. Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der både blandt lærere og elever var tilfredshed med de nye bestemmelser for projektopgaven, som de var gældende for skoleåret 2005/06. De kvantitative undersøgelser tegner et billede af, at lærerne kun i mindre grad ændrede praksis i forhold til deres tidligere arbejde med projektopgaven på trods af de ændrede bestemmelser. Til gengæld indikerer de kvalitative lærerinterviews der var udvalgt som eksempler på god praksis at tilfredsheden skyldtes, at lovændringen var en stadfæstelse af gældende praksis. Ovennævnte betragtninger understøttes af, at der blandt lærerne kun i mindre grad var behov for en ministeriel vejledning i forbindelse med planlægningen og afviklingen af den obligatoriske projektopgave. [1] Bredt forlig om fornyelse af folkeskolen, november 2002, http://presse.uvm.dk/nyt/pm/folkeskoleforlig.htm? menuid=0515