Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service

Relaterede dokumenter
Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi

# $ Der er ikke akutte funktioner i specialet.

Specialevejledning for Klinisk farmakologi

Region Midtjylland. Nedsættelse af en regional lægemiddelkomite. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 23

Psykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk farmakologi

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk Farmakologi

KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016

Kvalitetssikring af ældres lægemiddelanvendelse

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Klinisk Farmakologisk afd. RM Aarhus Universitetshospital

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

DanPedMed. Et netværk af pædiatere, kliniske farmakologer og andre interessenter for at fremme forskning i lægemidler anvendt i pædiatrien

De medicinske selskabers rolle i udviklingsarbejdet. Kode- og rapporteringsvejledning. Erfaringer fra Danmark

Klinisk farmakologisk afdeling

Birgitte Brock. Birgitte Brock. Årlig vækst % 12% AIP priser for primærsektoren C. Hjerte og kredsløb 25% -4%

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

N O T A T. 18. juni 2007 j.nr /1/KRSB

Ønske: Ny fagligt stærk, dedikeret og effektiv lægemiddelmyndighed

Ny model for vurdering af lægemidler

En styrket indsats for polyfarmacipatienter

Forberedelsesudvalget. UNDERUDVALG VEDR. SUNDHED Tirsdag den 29. august 2006 Kl Amtsgården i Hillerød, mødelokale 23 Møde nr. 4.

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing?

Fremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre

Høringssvar fra Specialerådet for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin - Indeholder separate høringssvar fra hhv. Klinisk Fysiologisk Klinik i

MTV og Sundhedstjenesteforskning, CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland ( Lene Mosegaard Søbjerg og Ulla Væggemose

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

1. Indledning Danske Regioner har iværksat en række initiativer på medicinområdet for at sikre en effektiv anvendelse af især sygehusmedicin.

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8.

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Specialeplanens betydning for kvaliteten Udfordringer uden for de store universitetsbyer

IKAS. 4. december 2009

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

Kommuner opruster på medicinsikkerhed

Strategi for samarbejdet mellem OUH og almen praksis

National Klinisk Retningslinje for Knæartrose

Agenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen

Godkendt 7. juni Årsrapport 2017

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Fremstilling og Formidling af Lægemiddelinformation

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

National anvendelse af PRO i Danmark

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder

RADS KORT OG GODT RADS

Kommissorium for GCP-enheden ved Odense Universitetshospital

Bilag 1: Oversigt over obligatoriske elementer og vurderingskriterier på kommunepuljen, storrygerindsatsen (J. nr /8)

Principper for rådgivningen via de tværfaglige specialeråd i Region Midtjylland

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Godmorgen og velkommen til Leder Forum dag 2

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS.

Indsatsområde 1. Projektledelse og porteføljestyring

Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Sundhedsvæsenets opbygning

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder i Danmark. Søren Bredkjær, vicedirektør, Psykiatrien, Region Sjælland

Prioritering af medicin i Region Hovedstaden

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning

Pædagogisk Udviklende Funktion Videreuddannelsesregion Syd

Informationsmøde for potentielle regionsrådskandidater:

Input til Region Midtjyllands sundheds- og hospitalsplan

Vivian Buse, lokalområdechef, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune

Hvad laver en klinisk farmakolog? Kirstine Moll Harboe 1. reservelæge, ph.d. Speciallæge i klinisk farmakologi om 22 dage

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Ortopædisk kirurgi

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen

Klinisk Farmakologisk Dialog -faglig dialog på tværs af specialerne

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

Geriatri Det brede intern medicinske speciale

Kriterier for snitflade mellem specialiseret og almen ambulant genoptræning jf. Sundhedsloven i Region Syddanmark 2007

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

K O M M I S S O R I U M

Transkript:

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service 21.06.06 1

Baggrund: Strukturreformen vil betyde en væsentlig omorganisering af det danske sundhedsvæsen, herunder nye krav til hvorledes den regionale lægefaglige rådgivning skal foregå. Klinisk Farmakologi er et lille medicinsk speciale, der er under opbygning. Den nye regionale organisering af sundhedsvæsenet vil stille store krav til specialet med henblik på at sikre en bedst mulig anvendelse af de betydelige ressourcer, der anvendes på lægemiddel behandling. På trods af en hovedmålsætning i det danske sundhedsvæsen om at sikre en let og lige adgang til sundhedsydelser er der dog begrænsninger i hvorledes forskellige dele af en region kan blive betjent med let og hurtig adgang til højt specialiserede behandlinger. Der vil derfor ved applicering af evidensbaseret lægemiddelanvendelse skulle tages hensyn til, hvilken behandling, der vil give den mest optimale virkning under hensyn til om den kan gives inden for en given tid på et tilpas kvalificeret niveau. I den nye struktur er en væsentlig del af ansvaret for sundhedsvæsenet placeret hos kommunerne, hvad angår forebyggelse og kronikerpleje. De praktiserende læger og sygehusdriften vil være et regionalt ansvar. Der vil blive en kommunalt finansieret betaling for indlæggelse på sygehus, mens udgifterne til lægemiddelbehandling vil være finansieret af regionen og den enkelte medicinbruger. Dette vil medføre krav om koordinering af lægemiddelbehandling imellem primær og sekundær sektor under hensyntagen til det rette valg af lægemiddel, så der opnås den bedst mulige samfundsøkonomiske effekt. Klinisk Farmakologi har hidtil været centreret omkring de tre lægeskoler med en organisation, der er forskellig fra center til center. Dette medfører, at der i de kommende fem regioner er meget vekslende dækning med klinisk farmakologisk ekspertise. Som nævnt er Klinisk Farmakologi et ungt medicinsk speciale, der er under opbygning. Der vil i de kommende år være en meget begrænset mængde speciallæger til rådighed, især da det er hensigten at specialet også skal forsyne Lægemiddelstyrelsen og medicinindustrien med klinisk farmakologiske speciallæger. Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi valgte på baggrund af ovenstående overvejelser at organisere en workshop, hvor man udover bestyrelsen inviterede repræsentanter for de tre klinisk farmakologiske centre og Lægemiddelstyrelsen til et strategiseminar, som blev afholdt januar 2006. 21.06.06 2

Vision Den kliniske farmakologi har til formål at fremme optimal udnyttelse af lægemidler i patient behandlingen. Mål At opnå optimal lægemiddelanvendelse ved implementering af evidensbaseret farmakologisk behandling af sygdomme og tilpasning til den enkelte patient. At opnå optimal lægemiddelanvendelse ved at bedre alle trin på vejen fra udvikling af lægemidler til opnåelse af patientcompliance. Kerneydelser Lægemiddelrådgivning både overordnet og på individniveau. - Det er sigtet at etablere og implementere regionale rekommandationslister, der sikrer en koordinering imellem primær og sekundær sektors optimale anvendelse af lægemidler, herunder implementering af evidensbaserede kliniske behandlingsvejledninger. - Mulighed for klinisk farmakologisk rådgivning på individniveau, således at det sikres at patienter, der har specielle behov for individuel tilpasning af behandling via deres behandlende læge kan få adgang til klinisk farmakologisk rådgivning. Kvalitetssikring af lægemiddelanvendelse. - En regional overvågning af lægemiddelregistre med analyse af, hvorvidt forbruget svarer til det forventede i forhold til sygdomsmønster i regionen og regionens organisation af lægemiddelbehandling, diagnostik og specialedækning. - En regionalt koordineret indsats for sammen med Amtslige Lægemiddel Konsulenter at opnå optimal lægemiddelanvendelse i almen praksis. Uddannelse i evidensbaseret lægemiddelanvendelse. - Behandlingsvejledninger baseres på fortolkning af kliniske forsøg. For at opnå en samfundsøkonomisk forsvarlig implementering skal resultaterne tolkes for at sikre at man opnår det ønskede resultat. Det kræver indsigt i klinisk lægemiddelforskning og metodologi samt sundhedsøkonomiske metoder. Forskning og udvikling på lægemiddelområdet Implementering af nye behandlinger under hensyn til regional struktur I de nye regioner vil der være forskelle imellem hvilke behandlinger, der kan tilbydes til hvem og hvor hurtigt. Eksempelvis kræver moderne behandling af cerebralt attack ideelt hurtig adgang til specialafdeling. Dette vil være muligt nogle steder i landet, mens det er muligt at en anden behandlingsstrategi vil være mere effektiv i områder fjernt fra specialafdeling. Lignende betragtninger kunne formentlig gælde ved behandlingen af akutte hjertetilfælde. 21.06.06 3

Den ideelle fremtidige organisation. Der vil i fremtiden være fem regioner, der alle burde have en selvstændig adgang til klinisk farmakologisk ekspertise. Med den nuværende tilgang til klinisk farmakologiske speciallæger er dette ikke muligt, hvis man ønsker regionale centre med en kritisk masse for at leve op til de opstillede mål. En alternativ organisering anbefales for de kommende 5 10 år. DSKF foreslår derfor, at der etableres 3 regionale centre tæt på de 3 lægeskoler og at de 2 øvrige regioner sikres en klinisk farmakologisk service koordineret fra de regionale centre. Dette vil medføre, at Klinisk Farmakologi er samlet i centre med det nødvendige faglige miljø. Ligeledes vil visse laboratoriefunktioner tvangfrit kunne betjene mere end en region. Et fagligt miljø bør bestå af 6-8 fuldtids kliniske farmakologer eksklusive læger under uddannelse i specialet med tilhørende hjælpefunktioner i form af laboratorium, lægemiddelstatistisk enhed og sekretariat. Det bør pålægges alle centre at bidrage aktivt med forskning og udvikling indenfor faget. Det bør ligeledes tilstræbes, at de 3 regionale centre vil kunne levere en ensartet basal service samt kunne uddanne speciallæger. Situationen i dag Seniore kliniske farmakologer København Odense Århus H:S +Amt Stat Amt Stat Amt Stat 3* RH + 2* 1,5 0,3 + 0,3 5,5 BBH + professorater + 0,5 = 1,5 KAS 6 kliniske 1,1 1 professorat, 2 eksternt financierede lektorater KF under uddannelse 5 (U/I 4 (U/I *den ene overlæge har samtidig et fuldtidsprofessorat lektorater 4 (U/I 1 professorat 1,5 lektorat Laboratorie funktionen kan ved alle 3 regionale centre levere basale lægemiddelanalyser og tilhørende tolkninger med terapivejledning, således at TDM funktion tilbydes i tilknytning til alle 3 regionale centre. Forskning er en forudsætning for at kunne tilbyde en kvalitetsservice, hvorfor hvert af de 3 centre bør have et eget forskningsbudget. Ligeledes bør det sikres, at de medarbejdere, der betjener de 2 regioner udenfor de 3 centre har en mindst 1 dag per uge i gennemsnit til egen forskning. Kliniske lektorer ved de 3 regionale centre varetager aktuelt en del af undervisningsforpligtigelsen, men har ingen formaliseret klinisk farmakologisk funktion. Der er 15 fuldtids stillinger i klinisk farmakologi, hvoraf cirka 10 er financieret af det nuværende amtskommunale system. De øvrige er beskæftiget med forskning og uddannelse på lægeskolerne. Lægemiddelstyrelsen og medicinindustrien beskæftiger yderligere hver 2 og 3 klinisk farmakologiske speciallæger, hvilket er langt mindre end det der skønnes at være optimalt for både myndigheder og industri. 21.06.06 4

Den ideelle organisation i et fremtidigt regionalt Danmark, vil i hver region beskæftige 6-8 klinisk farmakologiske speciallæger med hovedopgaven at fremme optimal lægemiddelbehandling. Da dette ikke er muligt må man bygge videre på de eksisterende centre med henblik på at dække alle fem regioner. Dette kan gøres ved at to af de fremtidige 3 centre har yderligere 3-4 kliniske farmakologer, der betjener de resterende 2 regioner. Basale krav til den klinisk farmakologiske regionale service: Optimalt valg af lægemiddelsortiment under hensyn til den behandling, der ydes på regionens sygehuse og sammenhæng med almen praksis. Det betyder et optimalt valg af lægemidler i en koordineret indsats imellem primær og sekundær sektor tilpasset den enkelte regions tilbud af andre behandlinger og geografiske forhold, såsom transporttid til højt specialiseret afdeling. Denne ydelse varetages blandt andet af lægemiddelkomite funktionen, som tilstræbes ledet af det regionale kliniske farmakologiske center. Implementering af evidensbaseret lægemiddelbehandling og opfølgning via ALK e, audits og kvalitetssikring. Dette indebærer en farmakoepidemiologisk overvågning af behandlingsvalg blandt regionens læger og sygehusafdelinger, herunder en basal pharmacovigilance og benchmarking imellem regioner. Rådgivning om specielle lægemiddelproblemer hos risikopatienter, herunder terapivejledning. Uddannelses i evidensbaseret lægemiddelanvendelse herunder at sikre at nye lægemidler bringes i anvendelse, når det er forsvarligt, samt at sikre at gamle uforsvarlige lægemidler udfases. Bidrage til udvikling af kvalitetsindikatorer på medicinområdet nationalt og regionalt. Den farmakologiske del af akkrediteringsprocessen i kommuner og regioner bør koordineres af det regionale klinisk farmakologiske center. 21.06.06 5