Årgang 52 nr. 4 2011-12 december - februar Bromme - Pedersborg KIRKEBLADET Den største fortælling
Forsiden: Juleevangeliet er en af verdens største fortællinger, og den er er et naturligt hovedtema i dette nummer af Kirkebladet. Her kan du se hvornår og hvor, du kan høre beretningen om frelserens fødsel og fejre den. Og her kan du læse beretninger om julen, bl.a. en gendigtning af begivenhederne for 2.000 år siden, som de tog sig ud for den Josef, der var Jesus mors kæreste Dengang det alligevel blev jul for Josef Teksten, der fortoner sig ned over forsiden, er ikke en oldgræsk krydsord eller sudokuforløber, men alligevel rummer den en af livets store gåder. Det er en af de ældste eksisterende versioner af Lukas juleevangelium og samtidig en af dem, forskerne regner blandt de bedste. Den findes i et dokument med bibeltekster i Sankt Katharinas kloster ved foden af Sinaibjerget, og det menes at være skrevet mellem 300 og 400 år efter Jesu fødsel og er altså omkring 16-1700 år gammelt. Pigen, der toner frem i den gamle bibeltekst, optræder som en af vismændene i et julespil på pigehjemmet i Kherwara. Hvordan julen er på hjemmet, som vi støtter, kan man læse om på side 5. Det var lidt noget rod. Maria var blevet gravid med en engel? Ha! Hvem ville tro på det? Josef kunne huske, at han var vred på hende og samtidig så helt utrolig ked af det. For han elskede hende jo virkelig. Han så ingen anden udvej end at forlade hende. Men så var det, at han fik en spektakulær drøm om, at det virkelig var Gud, der havde gang i noget stort, og at Josef skulle tage Maria til hustru. Det blev et hurtigt, men godt bryllup. De var knap nok nået at finde på plads, da rygterne om denne tåbelige folketælling nåede dem. Dårlig timing! Maria var højgravid og var ved at besvime flere gange på den lange ujævne vej til Betlehem, hvor de skulle tælles. Josef var ved at gå ud af sit gode skind, da han blev afvist af den ene krovært efter den anden om at få et værelse til Maria. Hvis Gud virkelig havde en finger med i det her hvorfor så alle disse forhindringer? Josef var begyndt at tvivle. Var det bare en skør drøm, han havde haft? Var han i virkeligheden helt til grin over, at han havde ægtet gravide Maria? Josef nåede aldrig videre i sin tvivl, for pludselig jamrede Maria sig, som hun ikke havde gjort før. Nu skulle der handles hurtigt! En flink mand kom forbi og skyndte sig at få hende og Josef indlogeret i sin stald. Der lugtede selvfølgelig af får, men der var dejligt lunt. Josef havde aldrig overværet en fødsel før. Hold da op! Han var lige ved at sige, at sådan noget i hvert fald ikke var for børn men det var det jo på en ironisk måde i allerhøjeste grad. Maria klarede det flot. Hun var en sej kvinde, sagde kvinderne, der heldigvis var kommet for at hjælpe med fødselen. Hendes øjne strålede, som de aldrig havde strålet før, da hun sad med deres barn. Deres barn!? Josef opgav helt at forholde sig til omstændighederne, da han fik den lille i sin favn. Nøj, hvor var han pludselig pavestolt. Han var blevet far! BANK! BANK! Der uden for døren stod der nogle fattige hyrder, og spurgte om det var her, der lige var blevet født et barn. Hyrderne fortalte om et sælsomt syn, de havde fået ude på marken. De havde set engle i massevis. Og en engel havde sagt noget om et lille barn og frelser og Kristus og Gud. De var helt oppe at køre! Kristus. Messias. Befrieren. Ham, den bette Jesus, som lå og sov tungt i krybben? Bank! Bank! Hvem kom nu? Josef kiggede søvnigt op. En ældre mand med østerlandsk udseende kiggede ind ad døren, og spurgte på gebrokkent aramæisk, om det var her, der var født et lille barn. Øh, ja mumlede Josef. Manden lyste op i et kæmpe smil. To andre mænd kom til syne. De Rembrandt van Rijn (1606-69) har malet det øjeblik, da Josef, hvis humør åbenlyst er helt nede i kulkælderen, får besked om, at det hele ikke er så trist endda. var også fra udlandet og så meget fornemme ud. Onskøll vi komme og forrstyrrerr, sagde den ene. Vi ar dre vise mand fra den der Oysterland. Vi ar kummet for at delbedde den nyføtte kånge. Josef nev sig i armen. Fremmede mænd med en anden hudfarve, der kom for at tilbede deres nyfødte barn. Drømte han? En anden af mændene begyndte at forklare noget om en masse stjerner og planeter og profetier, men blev afbrudt af den tredje, som tog noget frem fra sin taske. Uhm, der spredte sig en fantastisk duft i stalden. Røgelse! De to andre tog også noget frem. En hel kasse med myrra. Og guld! Hold da op, det var kostbare sager. Nu kunne Josef måske få råd til at starte op som selvstændig tømrer i Nazaret. Tænk, hvis det virkelig var sandt? Tænk, hvis deres lille Jesus virkelig var fra Gud og skulle være den ventede befrier? Han så på Maria. Hun strålede over hele ansigtet. Det var som om, at hun kunne ane en flig af, hvad det hele var for noget Juleevangeliet (Luk 1. og 2.) genfortalt af Anders Bo Jørgensen 2 3
DKW og Pedersborg kirke På toppen af kirkebakken i Pedersborg står en høj granitgravsten med inskriptionen Jørgen Skafte- Rasmussen og dennes data 1878-1964. Gravstenen bærer også hustruen Therese Skafte-Rasmussens navn samt bogstaverne DKW. De fleste bil- og motorcykelentusiaster kender forkortelsen, men de færreste ved, at bilerne og motorcyklerne blev skabt af danskeren Jørgen Skafte-Rasmussen. Efter endt ingeniøruddannelse i Tyskland grundlagde Skafte-Rasmussen i 1907 sin fabrik i Zshopau i Sachsen. Han producerede reservedele til dampmaskiner og eksperimenterede selv med at bygge en dampdrevet bil. Denne fabrikation kaldte han Dampf Kraft Wagen, DKW. Omkring tiden for første verdenskrigs afslutning kunne han levere sine biler, men efter krigen var der ikke mange, som havde råd til at købe de store dampbiler. Køretøjer skulle være lettere, og Skafte, som de ansatte kaldte deres chef, fokuserede på den langt mindre benzinmotor. Han konstruerede en udgave byggende på det såkaldte totakt-princip. Totaktsmotoren var så lille, at den kunne hænges på en cykel. Ved præsentationen af denne motorcykel udbrød en tilskuer: Det er et helt lille vidunder, og fra nu af tolkede man DKW som Das Kleine Wunder. Inden 1930 var DKW verdens største producent af motorcykler. Skafte Rasmussen satte også sin lille motor på 4 hjul og genoptog bilproduktionen. Han lod motoren trække på forhjulene i verdens første forhjulstrukne bil fra 1931. Inden længe beskæftigede han 15.000 mennesker med produktion af biler og motorcykler. Verdenskrisen og krakket i 1929 gav imidlertid alle bilfabrikker problemer. DKW overlevede ved at fusionere med mærkerne Audi, Horch og Wanderer til det nye firma Auto Union. Danske Rasmussen var stadig direktør, og som symbol for de fusionerede bilmærker valgte han de 4 sammenslyngede ringe, som nu pryder enhver Audi. I et interview til Berlingske Tidende i 1934 erklærede Skafte Rasmussen sig som glødende National-Socialist, men han var stadig dansk statsborger. Det sidste gav problemer i forhold til de øvrige aktionærer. I en retssag blev han dømt for svigtende arbejdsmoral, og han blev gået fra sin position i Auto Union. I 1938 opnåede han dog fuld æresoprejsning, fik udbetalt 1 million RM i erstatning og blev udnævnt til æresdoktor ved den tekniske skole i Dresden. I forbindelse med sin afsættelse fra Autounion opsøgte Skafte Rasmussen den Nazistiske ledelse i Berlin. Hans søster Kirstine Bergh var med og udtalte sin mening så tydelig, at hun blev irettesat med ordene: Husk at De befinder dem i førerens forværelse. Hertil svarede fru Bergh: Hvis De befandt dem i den danske konges forværelse, og kongen havde lovet Dem noget, så blev det holdt. Kirstine Bergh var enke efter en tidligere sognepræst i Pedersborg og blev senere begravet på Pedersborg kirkegård. Jørgen Skafte Rasmussen og dennes hustru fik indrejsetilladelse til Danmark i 1948. Frem til hans død boede de i en lejlighed på Bellahøj, og siden blev parrets urner nedsat i søsterens og svogerens gravsted på Pedersborg kirkegård. Over dem sattes stenen med indskriften DKW. Lars Poulsen Jul på indisk På pigehjemmet i Kherwara i Indien kulminerer julen den 22. december i en stor julefest. Her har nogle af pigerne forberedt et krybbespil for at vise, hvad julen egentlig drejer sig om: At Gud besøgte sin jord ved at Jesus blev født i en stald i Betlehem. Julemanden finder også vej til pigehjemmet og deler godter ud til alle pigerne og gæsterne fra den lokale kirke. Alle pigerne får en gave fra pigehjemmet ofte nyt tøj af en slags. Den glade aften sluttes af med lækker indisk mad, som alle får lov til at nyde. Dagen efter tager pigerne hjem til deres forældre og holder juleferie indtil efter nytår. Ved årets julegudstjenester i Pedersborg og Bromme kirker, vil vi samle ind til pigerne i Kherwara. En julegave, som virkelig gør en forskel! Kampen mod sult fortsætter Søndag d. 4. marts 2012 sender Bromme og Pedersborg igen frivillige indsamlere på gaden for at bekæmpe sult ved Folkekirkens Nødhjælps årlige sogneindsamling. Sult er det mest ekstreme udtryk for fattigdom og et overgreb mod menneskers grundlæggende ret til mad og liv. Nogle mennesker sulter, fordi de rammes af naturkatastrofer eller lever på steder, der er følsomme for den mindste variation i vejret. Nogle sulter, fordi andre krænker deres rettigheder og bevidst fratager dem deres ejendom eller muligheder for at klare sig selv. Vinterens særlige gudstjenester Folkekirkens Nødhjælp bekæmper årsagerne til sult med akut nødhjælp, langsigtet udviklingshjælp og ved at arbejde for menneskers ret til at leve i værdighed og uden sult på både lokalt og internationalt plan. Det arbejde vil vi i Bromme og Pedersborg sammen med flere end 1300 andre sogne med omkring 20.000 frivillige indsamlere støtte, når vi søndag d. 4. marts går på gaden for at samle ind til Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at bekæmpe sult. Meld dig allerede nu som indsamler til søndag d. 4. marts hos Morten Hansen på tlf. 57834357 eller e-mail 7384@sogn.dk. Jul Onsdag den 22. december kl 9.30: Julegudstjeneste i Pedersborg kirke for områdets dagplejebørn. Gudstjenesten er også åben for alle børn, der passes hjemme eller eksempelvis er på besøg hos bedsteforældre. Valentin Tirsdag den 14. februar kl. 19.30: Valentinsgudstjeneste for alle der elsker at blive elsket. Lad kærligheden blomstre op i vintermørket. Fastelavn Søndag den 19. februar kl. 14.00: Festlig fastelavns-gudstjeneste, hvor alle børn (og barnlige sjæle!) kan møde udklædt som kamel, ostemad, præst eller hvad man nu kan finde på. Bagefter slår børnene katten af tønden i Sognegården, hvor vi spiser fastelavnsboller. 4 5
Masser af kaffe - og glæde Dagsordenen for menighedsrådets møder blev skrevet med kuglepen i lige så mange eksemplarer, som der var medlemmer i rådet, da Ebba Jensen kom i me nig hedsrådet for Pedersborg sogn i 1977. Til gengæld var der ikke ret mange punkter på dagsor de nen for menighedsrådets møder. Ebba Jensen kom ind som suppleant i slutningen af en valgperiode og blev genvalgt ved det efterfølgende menighedsrådsvalg. Det var jo noget anderledes den gang, for vi havde ikke så mange sager, vi skulle tage stilling til, fortæller Ebba Jensen. Til gengæld var der altid dækket til kaffe i stuen ved siden af, når menighedsrådets for mand, Rudolf Schmidt havde afsluttet de tre til fire sager, der var på dagsordenen. Møderne blev holdt hjemme hos Rudolf Schmidt på hans gård på Løngvej, fortæller Ebba. Og der skulle lige være tid til at hygge lidt, og til at pastor Jens Christensen kunne ryge en cigar, før vi gik ind i den anden stue igen og skrev under på, at vi havde været der. Ebba Jensen sad i kirkegårdsudvalget, så det var mest det udendørs, hun beskæf tigede sig med på det tidspunkt. Men vi havde da også forskellige aktiviteter den gang. Der blev arrangeret foredrag og koncerter, og en gang om året var der en udflugt med ægte fæller til andre kirker. En af de mest mindeværdige oplevelser var da præsten Johannes Møllehave holdt foredrag om den russiske forfatter Dostojevskij. Bagefter var der kaffe i præstens stuer, for der var ikke andre steder at være. Der var derfor i menig heden et stort ønske om at få en sognegård. Kostalden og svinestalden i den firlængede præstegård blev ikke brugt mere, og pastoratets to menighedsråd, Pedersborg og Bromme, beslut tede at bygge de to længer om til en sognegård med plads til foredrag, konfirmand un der visning, møder og et køkken. Den nye sognegård blev indviet den 28. april 1990, og borgmester Ivan Hansen og provsten, Kristian Buhl, holdt taler. To uger senere var der åbent hus i sognegården med masser af kaffe. Flere aktiviteter Med den nye sognegård var der skabt rammer for langt flere aktiviteter. Og menig heds rådets møder blev lidt længere. Julemøder, ældremøder og andre møder for sognets beboere var nu mere hyppige, og de skulle alle vedtages og planlægges på menighedsrådets møder. På den måde kom der flere punkter på dagsordenen. Kaffen til møderne blev lavet i Sognegårdens køkken, og Ebba Jensen kunne ikke vide, hvor godt hun kom til at kende det køkken. I 1993 var Ebba Jensen med til at arrangere afskedsreception for både pastor Jens Christensen og menighedsrådsformand Rudolf Schmidt i Sognegården. Hun fortsatte i menighedsrådet, som først fik Magni Andersen som formand og bagefter Morten Hansen, rådets nuværende formand. Lars Poulsen var den nye præst, og antallet af aktiviteter i Sognegården har været støt stigende lige siden. Det samme har mængden af kaffe, brygget i Sognegårdens køkken. Sangcaféen I januar 2004 fik vi sangcafeen, og jeg var lige fra begyn delsen med i køkke net for at lave kaffe til alle gæsterne, beretter Ebba Jensen. Der var ca. 30 deltagere pr. gang de første år. Vi har travlt, når vi kommer. Vi er gerne fire om det. Så skal der dækkes bord, og bordene skal også pyntes med lys og blomster. Der er te og kaffe og brød og ost og marmelade. Man får skam meget for den 10 er, det koster at være med. Og vi sætter også vand på bordene, hvis folk bliver tørstige under vejs. Bagefter skal der jo ryddes af og vaskes op. Selv om Ebba Jensen efter 31 år i menighedsrådet besluttede, at hun ikke ville genopstille ved menighedsråds valget i 2008, er hun stadig i Sognegården torsdag morgen, når der er sangcafe. Hun skal gøre klar og lave te og kaffe: Kl. 09.30 sidder folk allerede om bordene. De skal jo have deres vante plads. Og de er glade og siger, Det har ikke altid været kaffe, Ebba skænkede, f.eks. da menighedsrådet i 1993 sagde farvel til formand Rudolf Schmidt. Ebba mindes - bl.a. de meget korte, håndskrevne dagsordener fra f.eks.1980. hvor er det dog en dejlig kaffe, du laver. Og det er jo det, der gør, at man bliver ved alle de glade mennesker. Men nu er vi også ved ikke at kunne være flere i Sognegården. I de første mange år blev der sagt: Tag dine naboer under armen og tag dem med herhen. I november 2011 var der 86 betalende gæster, og vi fire i køkkenet sad ude i gangen og fik vores kaffe. Så nu skal vi ikke tage flere under armen, men i stedet hænge den røde lygte ud, smiler Ebba. Jette Hvidtfeldt Denne vinters sangcafé Den første torsdag i måneden samles en stor flok sangglade mennesker i sognegården. Udgangspunktet for samværet disse formiddage er fællessangen. Hver gang er sangene valgt ud fra et bestemt tema. Der indledes med morgensang og formiddagskaffe, som der betales 10 kr. for. Torsdag den 1. december: Advent og jul Torsdag den 5. januar: Vinter Torsdag den 2. februar: Lyset 6 7
Hellig 3 Kongers arrangement den 5. januar kl. 19 i Bromme Kirke med Adam Ørvad på accordeon Ved årets Hellig 3 Kongers arrangement i Bromme Kirke får vi besøg af accordeonisten Adam Ørvad. Han er uddannet ved Det kongelige danske Musikkonservatorium med debuteksamen i 2005 og har placeret sig som én af vor tids dygtigste accordeonister. Ved koncerten spilles et farverigt og afvekslende program, hvor forskellige værker belyser hinanden og skaber en helhed. Aftenen indledes med en kort musikgudstjenste. Efter koncerten byder Bromme Menighedsråd på en forfriskning. Julekoncert med kirkekoret onsdag den 7. december kl. 19 i Pedersborg Kirke Traditionen tro er årets julekoncert lagt i hænderne på Pedersborg Kirkes Kor. I år vil koret lave et krybbespil, hvor julens fortælling bliver genfortalt i oplæsning og sange. Pigerne vil være udklædte og indtage mange forskellige roller. Koncerten indledes med luciaoptog, og der bliver selvfølgelig også mulighed for at synge med på nogle af de kendte julesange. Ved koncerten medvirker i øvrigt Freja Bro Sørensen på tværfløjte. Efter koncerten indbyder musikudvalget alle til julehygge i sognegården. Der er gratis adgang. Musikgudstjeneste til Kyndelmisse torsdag den 2. februar kl. 19 i Pedersborg Kirke Kyndelmisse er en gammel dansk helligdag, der falder hvert år den 2. februar. Dagen blev af danskerne kaldt Kjørmes Knud (som vi synger om i Sneflokke kommer vrimlende ). Det er dagen, hvor det markeres, at halvdelen af vinteren er gået og i den katolske kirke fejres dagen stadig med en stor lysmesse. Pedersborg Kirke holder i samarbejde med Sorø/Dianalund Y s mens club en musikgudstjeneste, hvor temaet er lys. Pedersborg Kirkes Pigekor og Sorø Klosterkirkes Ungdomskor medvirker under ledelse af Merethe Køhl Hansen og Solveig Bjergkvist. Som liturg medvirker Anders Bo Jørgensen. Salmer & tro Glade-lig jul! Jeg hører til blandt de mennesker, der holder af julen med hele dens kaledioskopiske blanding af tro og overtro, gamle og nye skikke. Alt fra forretningernes lys, fart og blændværk til kirkens salige fred og evige fryd kan glæde mig. Jeg har aldrig kunnet og kan fortsat ikke få nok af julen. Jeg har hele mit liv undret mig over, at næsten alle former for musik kan nydes hele året rundt. Men den musik, vi bruger til jul, specielt julesalmerne med deres dejlige tekster og melodier - dem skal vi kun nyde den korte stund, det er jul. Jeg har med stor glæde både sunget, lyttet til og nydt julesalmer på alle andre tider af året. I smug og af de få, der har opdaget det, har mange rynket lidt på næsen. Pyt med det tænker jeg og glædes over julefryden og freden som julesalmerne beriger mig med. Jeg glædes og er glad i julen. Det er mit privilegium. Som barn erindrer jeg fra 3-4 års alderen julen på Københavns Kommunehospitals neurologiske mandsafdeling, hvor min mor arbejdede: Den blå, blå stjernehimmel over alteret i kirken. Salmesangens varme stemmer. Himmelsk fred toner julenat herned. Højtideligheden. Jesusbarnet....og at jeg ledte efter englene...og hvor var den lønlig - som jeg hørte som løn- sti - hvor englene går iblandt os??...den ville jeg i hvert fald gerne finde. Dansen om juletræet med lys, stjerner, hjerter, nisser, engle og kræmmerhuse. Træet, hvor den farlige godtenisse sad nedenunder. Oversygeplejersken fortalte, at nissen vogtede på godterne i skålen, og at han slog de grådige over hånden. Jeg kan stadig mærke nissens slag på min hånd selvom jeg udmærket ved, at det er fantasi og ikke virkelighed. Turen rundt til sengene og dele julegaver ud til de mange patienter. Blive aet kærligt på hovedet. Opleve glæden ved at glæde andre. Jeg erindrer juleaften hjemme i lejligheden på Østerbro, dansen om juletræet min fars smukke stemme synge andenstemme til mange af salmerne. Varmen i hjertet over at noget kan lyde så smukt. Julefryd. Blandt mange, mange dejlige julesalmer, som jeg holder meget af, er det B.S. Ingemanns Glade jul, dejlige jul, der står mit hjerte nærmest. Det er den første, vi i familien sang trestemmigt. Det er den, min far lærte mig at spille på blokfløjte, da jeg var 6-7 år. Det er den, der knytter sig til min juleglæde. Glæden over dengang Herren i krybben lå. Glæden over kærligheden. Glæden ved, at Engle sjunge om barnet så smukt. Det gådefulde: Hvor og hvad er engle. Jeg må med skam melde, at det også er den julesalme, min søster og jeg en teenage-jul irriterede min forældre med rytmisk at synge gemmeleg gemmeleg efter engle daler ned i skjul. Vi havde det dejligt med at synge det og syntes, vi var geniale. Genial kan man ikke just sige at vores forældre fandt denne lille tilføjelse til Ingemanns salme. Jeg har glade erindringer fra snevinteren 1978 på Lolland, hvor Guldborgsund var frosset til, sneen lå i driver, ænder og svanerne var forfrosne, og jeg cyklede hjem fra musikskole i Nykøbing F. i vintermørket med min 5-årige kusine bag på cyklen. Det var koldt, stjernerne lyste, og vi skrålede med stor patos to salmer Dejlig er den himmelblå og Glade jul. Nu er det sådan, at mange børn i alderen 3 5 år slet ikke kender salmen Glade jul, dejlig jul. Den blev sunget i mit hjem, i min Lutherkirkens børnehave og i min Bordings friskole. Den synges fortsat i mit hjem og i mit hjerte. Det bliver den ved med. Den glæde takker jeg for. Lisbeth Grove Lundgaard 8 9
Kontakt Pedersborg-Bromme Pastorat Sognepræst, provst Lars Poulsen (LP) Kirkevænget 2 Tlf. 5783 0534 Træffes bedst tir.-fre. 12-13 Fax 5782 0535 Mail: LPO@km.dk Sogne- og ungdomspræst Anders Bo Jørgensen (ABJ) Tlf. 4158 6293 el. 5783 0634 Træffes bedst: tir.-fre. 11-12 i sognegården Mail: ABJ@km.dk Organist Solveig Bjergkvist Søskovvej 28 Tlf. 5782 0170 Præstesekretær Helle Holm Christensen Tlf. 5783 0534 Træffes tir. 13-15, tor.-fre. 10-12 Kirkebil til begge kirker Tlf. 2844 5064. Der er flere informationer på internetsiderne www.pedersborg-kirke.dk og www.bromme-kirke.dk og på. Kirkebladet udgives af menighedsrådene i Pedersborg og Bromme Redaktionsudvalg: Lisbeth Grove Lundgaard, Anker Lundgaard, Esther Hancock, Jette Hvidtfeldt, Lars Poulsen, Anders Bo Jørgensen og Lars Rugaard (ansv.). Tryk: Narayana Press Pedersborg sogn Graver John Truelsen Søholm 9 Tlf. 5783 0920 Træffes tir.-fre. 12-13 på nævnte tlf. eller dagligt på kirkegården Tlf. 2028 5402 Menighedsrådsformand Morten Hansen Rustkammervej 70 Tlf. 5783 4357 Træffes bedst 17-18 Mail: 7384@sogn.dk Aktivitetsgrupper m.m. Bromme sogn Graver Niels Larsen Tlf. 4044 7051 Træffes på alle hverdage 8-17 Kirkeværge Torben Funck Maglesøvej 6 4190 Munke Bjergby Tlf. 5780 7348 Menighedsrådsformand Lars Rugaard Munke-Bjergbyvej 26 4190 Sorø Tlf. 5780 6878 Mail: 7339@sogn.dk Besøgstjeneste Koordinator Esther Hancock, tlf. 5783 4248, mail: esthernaomi@hancock.nu Bogsalg - i sognegården. Gode gaver til døbte børn og voksne. Kontakt Henriette Hansen, tlf. 5783 2205, mail: hbhansen@dlgtele.dk Børnebibler - uddeling på 4 års dåbsdag. Koordinator: Else Janum, tlf. 5782 1832. Børneprogram - under gudstjenester i Pedersborg. Koordinator Anette Pind, tlf. 5782 0182, mail: anettepind@stofanet.dk Café intro og introsforum - mobil ungdomscafé og samtaleforum for unge om tro og eksistens. Information på www.cafeintro.dk Kherwara - pigehjem i Indien, sponseret af Pedersborg-Bromme. Kontakt Lisbeth Lundgaard, tlf. 4032 9342, mail: grovelundgaard@gmail.com Kirkebakkebil i Pedersborg - transport af gangbesværede op til kirken. Oldermand Mogens Henriksen. Bestilling gennem præsterne. Netværket - mødested for børnefamilier. Kontakt Henriette Hansen, tlf. 5783 2205, mail: hbhansen@dlgtele.dk Pedersborg kirkes børnekor - korundervisning og medvirken ved koncerter og børnegudstjenester. Korleder: Solveig Bjergkvist, tlf. 5782 0170. Teenklubben i Pedersborg - for nuværende og foregående års konfirmander og andre teenagere. Kontakt Anders Bo Jørgensen, tlf. 4158 6293 el. 5783 0634. Gudstjenester Pedersborg Bromme December 4. 2. søndag i advent 14.00 ABJ 10.30 ABJ 11. 3. søndag i advent 10.30 ABJ 9.00 ABJ 18. 4. søndag i advent 10.30 LP 9.00 LP 24. Juleaften 14.00 ABJ 15.15 ABJ 16.30 LP 24.00 LP 25. Juledag Gratis kirkebil til Bromme 10.30 LP 26. 2. juledag 10.30 ABJ Gratis kirkebil til Pedersb. Januar 1. Nytårsdag 16.00 LP 14.30 LP 5. Helligtrekonger 19.00 Musikgudstjeneste ABJ 8. 1. sø. e. Helligtrekonger 10.30 ABJ Gratis kirkebil til Pedersb. 14. Dåbsgudstjeneste 11.00 LP 15. 2. sø. e. Helligtrekonger 10.30 LP 9.00 LP 22. 3. sø. e. Helligtrekonger 9.00 ABJ 10.30 ABJ 26. Sogneaften 18.00 29. S. sø. e. Helligtrekonger 10.30 LP 9.00 LP Februar 2. Kyndelmisse 19.00 Musikgudstjeneste ABJ 5. Septuagesima 10.30 LP 9.00 LP 12. Seksagesima 10.30 ABJ 9.00 ABJ 14. Valentindag 19.30 ABJ 19. Fastelavn 14.00 ABJ 10.30 ABJ 26. 1. søndag i fasten 10.30 LP 9.00 LP Marts 4. 2. søndag i fasten 9.00 ABJ 10.30 ABJ Gudstjenestelisten er kun få klik væk... hvis du bruger en mobiltelefon, der kan læse QR koden her til venstre. På din PC eller Mac skal du til http://bromme-kirke.dk/gudstjenester.htm eller http://pedersborg-kirke.dk/gudstjenester.htm. 10 11
Frygt og håb! Den 12. januar kl. 19 går verden ikke under! Den går ind i Sct. Bendts Kirke i Ringsted til Rockgudstjeneste. Temaet for rockgudstjenesten er Don t fear. Frygten fylder meget for mange. Frygten for at blive til grin, holdt uden for. Frygten for verdens undergang og for at miste dem, vi har kær. Men frygten skal ikke tage overhånd. Vi har noget at stå imod med! Håbet! Håbet og troen på en Gud, der med sin kærlighed kan overvinde vores frygt. Rockgudstjenesten henvender sig især til konfirmander og andre unge. Det bliver en gudstjeneste på den fede måde med god musik, bevægelse, lyd og lys og et budskab, der er til at forstå. Tro og håb - og gode historier Torsdag den 26. januar kl 18.00 sejler virkelighedens verden ind i Pedersborg kirke og siden i Sognegården. Sømandsmissionær Jørgen Erik Larsen fortæller om sit arbejde blandt søfolk og andre gode mennesker fra Hvide Sande til Nyhavn. Jørgen Erik Larsen er en eminent fortæller. Tilhørerne rives med af bevægende beretninger om møder med mennesker, som over en kop kaffe i det sejlende missionshjem har lyst til at tale om andet end vind og vejr. Ingen kan genkendes, men vi kommer tæt på moderne menneskers bevægelse fra tvivl til tro, fra lukkethed til nogen at dele de største ting i livet med, fra opgivelse til bøn. Oplevelserne spænder fra fiskeskipperen, der lader missionsskibet tanke flere tusinde liter olie på sin egen regning, til dem, der får lyst til at invitere vennerne fra havnebænken med ombord. Aftenen starter med temagudstjeneste i Pedersborg kirke, og derefter er der middag i Sognegården. Middagen koster 50 kr. Tilmelding på telefon 5783 0534 eller email Lpo@km.dk senest dagen før.