Hører du når der bliver banket på din dør?

Transkript

1 Hører du når der bliver banket på din dør? Prædiken til søndag den 18. oktober 2015 også kaldet for 20.søndag efter trinitatis. Af præst Kristine S. Hestbech Teksten jeg prædiker over er: Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus tog til orde og talte igen til dem i lignelser:»himmeriget ligner en konge, der holdt sin søns bryllup. Han sendte sine tjenere ud for at kalde de indbudte til brylluppet, men de ville ikke komme. Så sendte han nogle andre tjenere ud, der skulle sige til de indbudte: Nu er der dækket op til fest; mine okser og fedekalve er slagtet, og alt er rede. Kom til brylluppet! Men det tog de sig ikke af og gik, én til sin mark, en anden til sin forretning, og andre igen greb hans tjenere og mishandlede dem og slog dem ihjel. Men kongen blev vred og sendte sine hære ud og dræbte disse mordere og brændte deres by. Så sagde han til sine tjenere: Bryllupsfesten er forberedt, men de indbudte var ikke værdige. Gå derfor helt ud, hvor vejene ender, og indbyd, hvem som helst I finder, til brylluppet. Og disse tjenere gik ud på vejene og samlede alle, som de fandt, både onde og gode, og bryllupssalen blev fuld af gæster. Men da kongen kom ind for at hilse på sine gæster, fik han dér øje på en, der ikke havde bryllupsklæder på. Han spurgte ham: Min ven, hvordan er du kommet ind uden bryllupsklæder? Men han tav. Da sagde kongen til sine tjenere: Bind hænder og fødder på ham og kast ham ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren. Thi mange er kaldet, men få er udvalgt.«matt 22,1-14 salmer:729,305,36,209,29 1

2 En gang holdt jeg bryllup for en kvinde og en mand. De havde begge været gift før og blevet skilt og nu, nu havde de mødt hinanden og oplevet stor, stor samhørighed. Og hun, især hun, sagde, at han var hendes livs kærlighed. Og de ventede barn og det var så godt det syntes også jeg. At de var gode for hinanden - åbnede det bedste i hinanden. Og jeg viede dem. Og så gik der flere år, hvor jeg ikke havde kontakt med dem. Og så en dag kom hun til mig. Ødelagt af sorg og vrede og skam. For han var blevet forelsket i en anden kvinde og havde forladt hende. Og hun græd og græd og skældte og råbte et helt år i mit kontor. Og aldrig mere, 2

3 aldrig mere kærlighed, svor hun. Et løfte som hun har holdt. Og jeg tænkte på historien om den stakkels konge og hans bryllup, hvor de indbudte gæster bliver væk og dem han så finder, kan ikke komme, siger de, fordi de har så travlt med arbejde og pligter. Og kongen søger og søger fra Nord til Syd og til sidst finder han en der gerne vil komme men han har slet ikke taget fint tøj på så han ryger ud igen. Det er ret svært for kongen at få gang i den fest, ikke? Men festen er der. Kongen aflyser den ikke 3

4 blot fordi der ikke kommer nogen. Festen bliver. Spørgsmålet er, hvor vi er? For går vi ind til livets fest når der bankes på vores dør? Eller siger vi; Nej tak, jeg skal ikke nyde noget, som den sårede kvinde? Eller måske med begrundelser som; Jeg har travlt, har ikke tid, der er så meget andet. Tager du imod indbydelsen til livets fest af Gud når Han kalder? Eller sætter du undskyldninger op? Siger at vandglasset er totalt fyldt så jeg kan ikke rumme mere, 4

5 som manden der kom til præsten og klagede over at han havde alt i sit liv, alt godt, fra arbejde til Audi, men alligevel ikke var glad. Og præsten satte et glas på bordet og hældte vand op i det. Og han hældte og hældte og det løb ud over siderne så manden råbte: Stop, stop, og præsten sagde: Det her er dit liv. Det er fuldkomment overfyldt, så selvfølgelig har du ikke plads til glæden. Kender I det? At vi fylder vores liv med så meget, - så meget godt, så mange oplevelser og pligter og aftaler at vi føler vi bliver helt kvalt. At alt er rigtigt dejligt hver for sig det er bare mængden der er for meget, 5

6 så der slet ikke er plads til bare at være, at leve. At det bliver alt det perifere der griber os, og pludselig en dag, når vi har løbet os udmattede i hamsterhjulet, standser vi op og tænker: Hov, hvor blev børnene af og mine forældre, hunden og min elskede? Vi kan have så travlt med os selv i vores liv - at der ikke er plads til mere vand i glasset - at vi ikke hører den sagte banken på døren - at vi ikke ser at indbydelsen til livets fest er nu. Eller måske sagde vi ja, til livets fest. Gik ind til den med glæde og drømme og forventninger, men den endte brat i en skilsmisse, et svigt, et brud, en sorg så nu har vi ikke lyst til at være med længere. Vil helst blot se på. Som kvinden. Hun havde smagt på den dejligste kærlighed 6

7 og da den ændrede sig til tab og sorg, så sagde hun nej tak. Ikke mere. Jeg vil ikke såres igen, så derfor siger jeg nej tak til festen, til kærligheden. Og det er vel ofte sådan. At vi efter et brud, en skilsmisse, et svigt ikke har lyst til at være med til festen igen. Egentlig helst vil være den foruden. Fri mig for kærligheden, sagde kvinden. Den kommer bare til at gøre ondt. Og det kors vil jeg ikke bære. Og så hænger han der. Vores Gud på korset og siger ordløst, at det kan du ikke. Du kan ikke leve uden at bære korset. Du kan ikke leve uden kærligheden. 7

8 Forkaster vi kærligheden, forkaster vi livet og dermed Gud selv. Derfor må vi ikke leve et liv uden kærligheden. Heller ikke når den kærlighed gør ondt. For tager vi ikke livet på os, - tager vi ikke kærligheden på os, med begge dens sider af glæde og sorg, så mister vi livet, som manden der blev smidt ud af festen fordi han ikke ville bære kærligheden. Ønsker vi at leve uden at elske så mister vi det mest værdifulde vi har. Da jeg var blevet gift som 21 årig sagde min far til min mor: De kan jo altid blive skilt igen. Og min mor blev frygteligt sur, men han havde jo ret. 8

9 Vi kan ikke vide det. Og vi kan heller ikke kræve af den anden at han skal kunne love mig det. Love mig evig kærlighed og trosskab. Nej, du kan aldrig eje et andet menneskes kærlighed ligesom du ikke kan eje dit livs bane og skæbne - det eneste du kan er - at tage imod invitationen til livet, og tro på det mirakel kærligheden er og række ud 100 %, selvom det er skrøbeligt og kan ende fuldkomment galt i ren torturering og korsfæstelse. Men hvad er alternativet? Kvinden, der var blevet så svigtet holdt folk fra livet og krabbede rundt i sin grøft og plejede sine svigt, med bitterhed og hårde træk. Er det der vi ønsker at være? 9

10 I den grøft? For mig er der ikke et valg. For jeg vil ikke ned i den grøft selvom jeg har sat mere end en fod dernede igennem årene. For mig at se må vi bære kærlighedens kors også når den ender i katastrofe - hvilket den jo gør, for enten dør du eller din elskede eller en af jer bliver forladt. Kærligheden bærer sin egen slutning i sig. Så åbn døren når der bliver banket på og gå med til livets fest og elsk og græd dig gammel og rynket og sig til dig selv; Hvor har jeg været rig - at jeg har haft så megen kærlighed at jeg må græde hver dag af sorg. 10

11 stilhed kirkebønnen Herre vor Gud, du som er kraften i naturen og universet, stik din finger i vores vandglas så vi giver plads til dig, så vi giver rum til livet og til kærligheden så vi bliver ved med at så den i livets jord, også efter stormen og branden og nedfrysningen. Vær os nær når vi er ude og nede og på den forkerte side, når vi er blevet skæve og slidte og frønnede i sjælen. Når vi må flygte fra lune senge og gå ad motorveje for at finde fred. Stryg os over nervespidserne når vi er udkørte og kærlighedstomme. Drys det evige liv ud over de døende og lad os tro på at du samler vores støv op 11

12 inden vi bliver til ingenting. Lad os med hjerterne fulde bede for dem og det vi hver især tænker på: Det beder vi om i Jesu navn. Amen 12

13 De næste par uger i kirken: Tirsdag den kl Litterær Salon i sognehuset: Hvornår har du sidst fået læst op af en god bog? Bare kunne lukke øjnene og nyde ordene blive til billeder indeni? Litterær Salon i sognehuset med stearinlys, oplæsning, pindemadder og et glas vin. Oplæser: Marianne Asmussen. Pianist: Peter Plougmann Søndag den kl 11 gudstjeneste i kirken: BUSKGudstjeneste for børn og unge her i kirken v Helle Viuf Kor: Seadrops. Konfirmanderne fra 8.x medvirker sammen med FDF. Onsdag den kl. 19 Litteraturkredsen i sognehuset: litteraturkredsen til dig, der kan lide at læse og snakke om bøger Torsdag den kl året for Carl Nielsens fødsel i sognehuset: Kom og syng nogle af de dejligste sange vi har. Vi fejrer 150 året for Carl Nielsens fødsel, med et stykke smørrebrød og øl/vand og skønne sange sammen med kirkens ensemble. Søndag den 1.11 kl Gudstjeneste i kirken: Allehelgen kl 17 i kirken. Sorg- og mindegudstjeneste med lystænding, musik og langsomhed. 13

14 Præst: Kristine Stricker Hestbech.Tværfløjte: Maria Gasior sammen med ensemblet. Tirsdag den 3.11 kl. 19 Filmaften i sognehuset: Holder du af at se film med andre end dig selv? Så kom og nyd en god film med lidt vin og ost sammen med os andre, der også synes film bliver bedre når vi ser dem sammen. Aftenens film: Cafe de Flore. 14