15. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup. Høstgudstjeneste Mattæus 6, 24-34 Almægtige Gud og skaber. TAK, for at du giver os alt, hvad vi behøver; lær os at søge dit rige. AMEN Han havde dyrket markerne her omkring kirken i en menneskealder. Da vi lærte ham at kende for snart 25 år siden, havde han lagt op. Han var stadig aktiv med mange ting. Og han var til stor praktisk hjælp for os i vort liv. I sommerhalvåret sad vi tit sammen ved forpagtergårdens køkkentrappe. Nogle gange viste vejret sig fra den regntunge side. Skyerne drev ind over fra vest. Om foråret var det af og til vanskeligt at få sået. Om efteråret var der marker, der ikke kunne høstes, fordi alting var og blev ved med at være vådt. Så sagde forpagteren: Der kommer altid sol efter regn! Andre gange viste vejret sig fra den anden side. Solen bagte over de nytilsåede marker, så jorden sprækkede. Hen på sommeren stod kornet nogle gange tyndt og lavt; der var tørke. Så sagde forpagteren: Der kommer altid regn efter sol! Ubekymrethed er at finde sig til rette med det, som sker. Jeg spurgte en anden bonde for et par år siden her efter høsten: Nå, hvordan er det gået? Var det en god høst? 1
Åh, ja det var det da; jeg får jo det, jeg får! Jamen hvor meget vejer det? Hvor meget fylder det i siloen? Det fylder det, det fylder! Jeg er godt tilfreds med det, jeg får! Begge to havde ellers haft nok at tumle med i livet. Bekymringer var ikke fremmede for hverken den ene eller den anden. Men bekymringer lægger aldrig en dag til livet. I de fleste danskeres liv er der nok til det daglige brød. For de fleste er der ingen grund til at bekymre sig om klæder eller om, hvad vi skal spise eller drikke. Det daglige brød kommer ved almindeligt dagligt arbejde. Af og til kan vi i disse år få den tanke, at jo mere vi har, jo mere vil vi have. Det kan synes som om, at trangen til at få mere overdøver glæden ved det, som vi har. Mere vil have mere. Men stands lidt op. Se til himlens fugle. De arbejder ikke og spinder ikke. Livet er mere end alle fornødenhederne. Når vi ser til himlens fugle, kommer vi helt automatisk til at se opad. Op imod Himlen. Sig altid Gud vor Fader tak for alle ting i vor Herres Jesu navn. Det så vi hos nogle unge sydlandske mennesker gøre forleden, da deres tog fik lov at køre fra Rødby mod København. Vi takker Gud! råbte de. De havde ellers haft bekymringerne nok. Flygtninge er plaget af, at alt det, som kaldes dagligt brød, er taget fra dem. 2
Flygtninge kender til død og ødelæggelse over deres kære og deres ejendom. De fleste har intet andet tilbage end deres liv. Og det har de valgt at finde et nyt sted for at leve. Det har mange almindelige mennesker i vort land fået øjnene op for, og så har de bekymret sig for disse mennesker på flugt ved at give dem mad, tøj og hjælp. Og her betyder at bekymre sig for at tage sig af. Disse menneskers bekymring var at tage sig af et medmenneske på flugt. Andre bekymrer sig over flygtningene i den forstand, at de frygter, at vort eget liv i vort eget land trues. At bekymre sig over kan let føre til, at vi mister overblikket og beskytter os selv i stedet for at tage sig af andre. Hans Anker Jørgensen synger det således: I kan ikke tjene Gud og Fanden, I må vælge mellem liv og død. I skal ikke tjene på hinanden, I skal dele glæde sorg og brød. Tjen hinanden, I er alle lige, Der er ingen rige i mit rige! Det er ikke et politisk program. Det er Gud den almægtiges fordring til os om, at vi ikke skal tjene på hinanden, for vi er alle lige. Det er ingen i Guds Rige. I Guds rige finder vi Guds retfærdighed, og alt andet gives os derefter i tilgift. Så vi skal ikke lade bekymringer tage glæden og livet fra os. Bekymringer er ofte frygt for noget i en ukendt fremtid. Og der kan være al mulig grund til at bekymre sig for sine børn og børnebørn. 3
Der kan være al mulig grund til at bekymre sig for en besked fra lægen. Der kan være al mulig grund til at bekymre sig for økonomien også hvis høsten ikke rækker til at betale gårdens gæld. Men se op til Himlen. Høsten er livets gode frugt. Men høsten minder os også om, at vi skal dø. For høsten startede med, at sædekornet i jorden døde, for at livet kunne opstå fra de døde. Hvis vi bekymrer os af frygt, så skal vi se op. Så til påskemorgen, da livet sejrede over døden. Vi skal leve, om vi end dør. Det ser vi, når vi ser op i vores kirke. Her kommer lyset bag på mørket. Her kommer livet bag på døden. Guds retfærdighed er, at vi kan takke Gud for alt og så leve og dø i forvisning om, at han giver os livet nu og i evighed. Derfor takker vi for høsten. Derfor takker vi for alt det, som arbejderne på fabrikkerne producerer. Vi takker for vore dygtige læger, som hjælper os, når vi plages af sygdom. Vi takker for lærernes store indsats i skolen for vore børn. Vi takker for al god administration og økonomisk styring. Vi takker for bedsteforældre, der kan hjælpe med at opdrage børn og lære dem om Guds Rige. Vi takker for det daglige brød. 4
Og vi beder om, at Gud må være med vore fremmede, og at vi må lære at møde dem med åbent sind. Og så takker vi for, at vi kan arbejde og slide. Den store indre missionske høvding Christian Bartholdy fortæller om pastor From, der cyklede gennem det gamle hedelandskab, hvor markerne stod med flotte vækster. Her mødte han hedebonden, som så på sin veldyrkede mark. Ja, men uden Guds hjælp var det nok ikke lykkedes så godt, Mads Peter! Dertil svarede Mads Peter: Så skulle præsten have set det, da Vor Herre var ene om det! Så altså glæd dig over livet. Tag fat hver dag. Lad ikke frygten for den ukendte fremtid tage modet fra dig. Bekymringer over alt det, du frygter, forlænger ikke dit liv. Du skal derimod bekymre dig for denne dag det vil sige at sørge for dig selv og dine kære hver eneste dag så længe du lever. Men søg først Guds Rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives dig i tilgift. AMEN 5