Teknikken i testdagsmodellen (2)

Relaterede dokumenter
Godt igang med nordisk total indeks (NTM) Testdagsmodel med svenske data

Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering

Testdagsmodeller for ydelse

Testdagsmodel for ydelse

NAV avlsværdital for Holdbarhed Jørn Pedersen og Anders Fogh

Nordisk avlsværdivurdering for hunlig frugtbarhed Morten Hansen, Afdeling for Specialviden

Nyt fra Interbull og NAV udviklingsaktiviteter

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt

NAV avlsværdital for yversundhed. Gert Pedersen Aamand og Anders Fogh

NTM HANDLER OM PENGE!

Bilag til Tema C Avlsværdivurdering for ydelse

Malketid ud fra automatiske mælkemålere

Fælles nordisk avlsværdital for vækst

Kåringens indflydelse på avlsværdital ELLER. Hvordan opnås mest sikre avlsværdital. Anders Fogh, Ulrik Sander Nielsen og Gert Pedersen Aamand

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Persistens. 1. Generelt

Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1

NTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte

Nyt fra NAV. Gert Pedersen Aamand. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation

Klik på ikonet for at tilføje et billede NAV blended indeks

Blending af testdagsydelser og laktationsydelser ved avlsværdivurdering for ydelse hos malkekvæg.

"Teknikken" i testdagsmodellen Jørn Pedersen, Afdeling for Specialviden, Dansk Kvæg

Beregning af GEBV ud fra DGV og fænotypiske registreringer (blending) Jørn Pedersen Ulrik S. Nielsen Gert P Aamand Anders Fogh

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen

Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL

Tid og sted oktober 2002 hos Svensk Avel i Skara samt studietur for danske kvægavlsrådgivere den 11. oktober 2002 i området omkring Skara.

Nordisk Avlsværdivurdering status og planer

Nordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden

Blendede avlsværdital hos køer

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes!

Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg

Beregningsprocedure og offentliggørelse af avlsværdital

Nyheder - NAV rutine evaluering 2. maj 2014

NTM Avlsmål for kvæg Brugergruppemøde SOBcows Morten Kargo

Nyheder - NAV rutine evaluering 2 maj 2013

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Avlsværdital for klovsundhed

Internationale avlsværdital på unge tyre

Nyhedsbrev NAV rutine avlsværdivurdering 1. november 2016

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Genomisk prediktion Informationsmøde 8. oktober 2014

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger

VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics

Holstein-aftenmøde 29. februar Sidste nyt om Holstein Af landskonsulent Keld Christensen

Nyheder - NAV rutine evaluering 2. februar 2012

Nyheder - NAV rutine evaluering 2. november 2013

Principperne for indeksberegning

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE

Sådan avler jeg min favoritko

Teknikken i testdagsmodellen(1)

Erfaringer med genomiske avlsværdital

Nordisk Avlsværdivurdering

FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden

Avl. Hvad er avl? Formålet med avl? hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram

5 Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængig af produktionssystemet

Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger

Nyt fra INTERBULL. Gert Pedersen Aamand og Ulrik Sander Nielsen. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

FASEFODRING MED PROTEIN

Brush up på hanlig frugtbarhed. Jørn Pedersen Rodrigo Labouriau, AU Søren Borchersen, Viking Genetics Anders Fogh

Information om nyt indeks for HD Schæferhundeklubben Kevin Byskov Dansk Kvæg Team for avlsværdivurdering

27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING

Velkommen til Dansk Holsteins aftenmøde 2014 Er Holstein-koen god på alle egenskaber, - eller skal der ske tilpasninger?

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde

Brug af kønssorteret sæd på besætningsniveau

Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet

Produktion af en 1400 gram tung kylling dage dage

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

IT-Solutions for Animal Production

Avl og Velfærd modsætninger eller muligheder

Økonomien af tyre med højt NTM i din besætning CHR: september 2018

Genomisk Selektion Fra DNA til genomisk avlsværdi

Raceovervejelser i mit krydsningsprogram

Avlsmæssige muligheder for at reducere forekomsten af sygdomme hos kvæg

Offentliggørelse af officielle avlsværdital - Information bag og kriterierne for offentliggørelse

NTM- nyt. Morten Kargo Anders Fogh Martha Bo Almskou

NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD)

Klovproblemer. Hvilke avlsmæssige tiltag kan vi gøre? Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering

Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen

Avl til gavn for DIN bundlinje

Kalvedødelighed i økologiske besætninger

Andre aspekter af genomisk selektion

Avlsbeslutninger der passer til din

Holstein-koen år 2020 hvordan forventer du hun ser ud?

Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden. Dansk Landbrugsrådgivning

Fremtidens avlsmål. Informationsmøde Jehan Ettema og Morten Kargo

Fremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer

Frugtbarhed i avlsarbejdet

Avlsprogram for Danmarks Charolaisforening

Nye muligheder i insemineringsplan. Anders Glasius, Dansk Kvæg. Sumberegning på avlsstrateginiveau

KVÆGKONGRES Flere penge i. krydsningskalve. Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent

Slagtekalve resultater og økonomi

ANIMAL MODEL FOR YDELSE

Krydsning et stærkt alternativ

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?

Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Transkript:

Teknikken i testdagsmodellen (2) Gert Pedersen Aamand

Single trait versus multi trait Den gamle danske model Single trait en egenskabs model mælk fedt og protein separat NAV-model Multitrait fleregenskabsmodel mælk, fedt, protein simultan

Multitrait avlsværdivurdering Sammendrag Giver mere sikrer avlsværdital end single trait og giver dermed mulighed for større genetisk fremgang Giver en anden sammenhæng mellem M-, F- og P-indeks end single trait modeller Har størst betydning for køer, hvor der er færrest informationer

Korrelationer - Holstein Genetiske Miljømæssige Fænotypiske Mælk-protein,84,98,92 Mælk-fedt,51,94,77 Fedt-protein,72,94,86

Genetiske versus miljømæssige For alle racer er: de tilfældige miljømæssige sammenhænge større end de tilsvarende genetiske sammenhænge forskellen mellem de miljømæssige og genetiske korrelationer størst for fedt-mælk forskellen mellem de miljømæssige og genetiske korrelationer størst for Holstein

Ydelser justeret for systematiske effekter antag Re=1 og Rg= Mælk Fedt Miljø R e Miljø Miljø Arv Arv Arv e mælk-stor e fedt a fedt

Ydelser justeret for systematiske effekter Mælk Fedt Miljø re Miljø Miljø Arv Arv Arv e fedt-lille e mælk a mælk

Ydelser justeret for systematiske effekter Mælk Fedt Miljø re Miljø Miljø Arv Arv Arv e mælk-stor e fedt a fedt

Ydelser justeret for systematiske effekter Mælk Fedt Miljø re Miljø Miljø Arv Arv Arv e mælk-stor e fedt a fedt e fedt-lille e mælk a mælk

Ydelser justeret for systematiske effekter Mælk Fedt r e Miljø re Miljø r e Miljø Arv Arv Arv Brug af sammenhæng mellem egenskaber har især effekt på køer med ekstrem protein/fedt forhold i forhold til racens gns. Stor fedtproduktion i forhold til protein/mælk A fedt stiger og A mælk/prot. falder Lille fedtproduktion i forhold til protein/mælk A fedt falder og A mælk/prot. stiger

Multi trait I en multi trait avlsværdivurdering giver de genetiske korrelationer information om den genetiske værdi for de forskellige egenskaber. Tilsvarende giver de miljømæssige korrelationer informationer om den miljømæssige værdi.

Multi trait Da de miljømæssige korrelationer er højere end de genetiske korrelationer får vi mere information om den miljømæssige komponent end den genetiske komponent fra de to andre egenskaber. Vi udnytter information om de to andre egenskaber til at lave en bedre miljøkorrektion og genetisk bestemmelse.

Avlsværdivurdering Avlsværdital = b mælk mælkeydelse + b fedt fedtydelse + b protein proteinydelse B-vægte er fastlagt af: Arvbarhed, genetisk variation, slægtskab

Avlsværdivurdering for mælkeydelse, Holstein 1 laktation Vægte Sikkerhed Fremgang udvælgelse efter mælk Mælk Fedt M-indeks Mælk Fedt SI,42,42

Avlsværdivurdering for mælkeydelse, Holstein 1 laktation Vægte Sikkerhed Fremgang udvælgelse efter mælk Mælk Fedt M-indeks Mælk Fedt SI,42,42,42,2,32

Avlsværdivurdering for mælkeydelse, Holstein 1 laktation SI MT Mælk,42,77 Vægte Fedt -,24 -,18 Sikkerhed M-indeks,42 Fremgang udvælgelse efter mælk Mælk Fedt,42,2,32

Avlsværdivurdering for mælkeydelse, Holstein 1 laktation SI MT Mælk,42,77 Vægte Fedt -,24 -,18 Sikkerhed M-indeks,42,52 Fremgang udvælgelse efter mælk Mælk Fedt,42,2,32,47,4,26

Avlsværdivurdering for mælkeydelse. Holstein 1 døtre Vægte Sikkerhed Fremgang udvælgelse efter mælk Mælk Fedt M-indeks Mælk Fedt SI 1,84 MT

Avlsværdivurdering for mælkeydelse. Holstein 1 døtre Vægte Sikkerhed Fremgang udvælgelse efter mælk Mælk Fedt M-indeks Mælk Fedt SI 1,84,92,62,29,48 MT

Avlsværdivurdering for mælkeydelse. Holstein 1 døtre SI MT Mælk 1,84 1,91 Vægte Fedt -,6 -,4 Sikkerhed M-indeks,92 Fremgang udvælgelse efter mælk Mælk Fedt,62,29,48

Avlsværdivurdering for mælkeydelse. Holstein 1 døtre SI MT Mælk 1,84 1,91 Vægte Fedt -,6 -,4 Sikkerhed M-indeks,92,93 Fremgang udvælgelse efter mælk Mælk Fedt,62,29,48,62,28,47

Single trait Ko 1. lakt. Tyr 2 døtre 1. lakt. Tyr 1 døtre 1. lakt. Tyr 1. døtre 1. lakt. Mælk,42 1,4 1,84 2, Vægte Fedt Sikkerhed M-indeks,42,7,92 1, Fremgang udvælgelse efter mælk Mælk Fedt,42,2,32,54,26,42,62,29,48,65,31,5

Multi trait, Holstein Ko 1. lakt. Tyr 2 døtre 1. lakt. Tyr 1 døtre 1. lakt. Tyr 1. døtre 1. lakt. Mælk,77 1,62 1,91 2, Vægte Fedt -,24 -,19 -,6 -,18 -,13 -,4 Sikkerhed M-indeks,52,71,93 1, Fremgang udvælgelse efter mælk Mælk Fedt,47,4,26,55,2,39,62,28,47,65,31,5

Multi trait I multitrait evalueringen: Tillægges fedt og protein negativ vægt ved beregningen af avlsværditallet for mælk. Den negative vægt bliver reduceret ved stigende sikkerhed Når sikkerheden er 1 % bliver der ingen vægt lagt på fedt og protein.

Multi trait Forklaring på negativ vægt på fedtydelse: Høj fedtydelse viser som regel at koen har haft gode miljøforhold til at producere både fedt og mælk. Dette bliver der automatisk taget højde for ved multitrait evalueringen

Sammenligning af resultater fra Multi trait og Single trait viser at: Sikkerheden på avlsværdital er størst i MT Genetisk fremgangen størst ved MT Gevinsten ved MT aftager med stigende sikkerhed.

Eksempel: Køers avlsværdital 3 Holstein køer har følgende fænotypiske ydelser: Ko A + 8 kg mælk (= +1 fænotypisk sprednings-enhed) + kg fedt + kg protein Ko B + kg mælk (= fænotypisk sprednings-enhed) + kg fedt + kg protein Ko C 8 kg mælk (= -1 fænotypisk sprednings-enhed) + kg fedt + kg protein

Mælk Vægte Fedt Sikkerhed Avlsværdital ko A Avlsværdital ko B Avlsværdital ko C Avlsværdital Mælk Fedt,77 -,24 -,18

Mælk Vægte Fedt Sikkerhed Avlsværdital ko A Avlsværdital ko B Avlsværdital ko C Avlsværdital Mælk Fedt,77 -,24 -,18,52

Mælk Vægte Fedt Sikkerhed Avlsværdital ko A Avlsværdital ko B Avlsværdital ko C Multi trait Avlsværdital Mælk Fedt,77 -,24 -,18,52 +,77 -,77

Mælk Vægte Fedt Sikkerhed Avlsværdital ko A Avlsværdital ko B Avlsværdital ko C AV-Mælk MT SI,77,42 -,24 -,18,52,42 +,77 +,42 -,77 -,42

Mælk Vægte Fedt Sikkerhed Avlsværdital ko A Avlsværdital ko B Avlsværdital ko C Multi trait Avlsværdital Mælk Fedt,77 -,17 -,2 -,24,52 -,18 -,18 -,4,52,52,4,37 +,77 -,17 -,2 -,77 +,17 +,2

Mælk Vægte Fedt Sikkerhed Avlsværdital ko A Avlsværdital ko B Avlsværdital ko C Single trait Avlsværdital Mælk Fedt,42,36,35,42,36,35,42 -,42

Skifte fra SI til MT Ko A får højere M-indeks og lavere F- og P-indeks Ko B uændret Ko C får lavere M-indeks og højere F- og P-indeks

Skiftet fra single til multi trait Køer: Høj mælkeydelse i forhold til fedtydelse har fået højere M-indeks og lavere F- indeks og dermed lavere Y-indeks. Årsagen til dette er, at høj mælkeydelse som regel viser, at koen har haft gode miljøforhold til at producere både mælk og fedt

Skiftet fra single til multi trait Køer: Lav mælkeydelse i forhold til fedtydelse har fået lavere M-indeks og højere F- indeks og dermed højere Y-indeks. Årsagen til dette er, at lav mælkeydelse som regel viser, at koen har haft dårlige miljøforhold til at producere både mælk og fedt

Skiftet fra single til multi trait Tyre: Skiftet fra single trait til multi trait har kun beskeden effekt på tyres avlsværdital. Effekten aftager med stigende døtregruppestørrelse

Skiftet fra single til multi trait For mælk og fedt er der størst forskel på den genetiske og den miljømæssige korrelation. Derfor er effekten af multi trait modellen størst for disse to egenskaber, men princippet er også gældende for protein

Korrelationerne mellem avlsværdital 1. Hvis de miljømæssige korrelationer er mindre end de genetiske, vil korrelationerne mellem avlsværdital være større end de genetiske korrelationer 2. Hvis de miljømæssige korrelationer er lig med de genetiske, vil korrelationerne mellem avlsværdital være lig med de genetiske korrelationer 3. Hvis de miljømæssige korrelationer er større end de genetiske, vil korrelationerne mellem avlsværdital være mindre end de genetiske korrelationer

For ydelsesegenskaberne er de miljømæssige korrelationer større end de genetiske korrelationer: I en multi trait model får vi derfor korrelationere mellem avlsværditallene, der er mindre end de genetiske korrelationer I en single trait model ignoreres de genetiske og miljømæssige korrelationer i beregningerne og korrelationerne mellem avlsværditallene er større end de genetiske korrelationer

Korrelationer mellem avlsværdital Korrelationen mellem avlsværditallene nærmer sig den genetiske korrelation i takt med at sikkerheden stiger Korrelationen mellem avlsværdital for ydelsesegenskaber er således påvirket meget af ændringen fra en single trait (gammel dansk model) til multi trait model (NAV model)

Multitrait avlsværdivurdering Sammendrag Giver mere sikrer avlsværdital end single trait og giver dermed mulighed for større genetisk fremgang Giver en anden sammenhæng mellem M-, F- og P-indeks end single trait modeller Har størst betydning for køer, hvor der er færrest informationer