1999-11-19: LK a/s ctr. Konkurrencerådet



Relaterede dokumenter
KENDELSE. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 14. februar 2011 i sag nr

: Konkurrencestyrelsens afvisning af at genforhandle Elsams fusionsvilkår kan ikke indbringes for Konkurrnceankenævnet

KENDELSE. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 10. november 2015 i sag nr. KL

: DVS Entertainment I/S mod Konkurrencerådet

Ved skrivelse af 6. maj 1998 traf Finanstilsynet afgørelse vedrørende begæringen om aktindsigt, idet man bl.a. anførte:

KENDELSE. Konkurrenceankenævnet har stadfæstet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse.

: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet

: Tandlæge Flemming Harder

Udtalelse. Landsskatterettens beslutninger om afskæring af retsmøde i 20 sager

Nægtet aktindsigt i Finanstilsynets materiale vedr. spekulationsforbudet i bank- og sparekasseloven og i lov om forsikringsvirksomhed.

Bekendtgørelse om regler for anmeldelse af aftaler m.v. i henhold til konkurrenceloven

Tidligere medlemmer af børsnoteret selskabs ledelse havde ret til aktindsigt i advokattilsynsrapport.

Sagens omstændigheder:

Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune har overholdt reglerne om aktindsigt efter offentlighedsloven.

Ankestyrelsens udtalelse til en journalist. Region Syddanmarks afgørelse om delvist afslag på aktindsigt

: Skov Larsen A/S mod Konkurrencerådet

I anledning af klagen har Finanstilsynet i en udtalelse af 9. september 2011 om sagens faktiske omstændigheder oplyst:

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 11. april 2011 har advokat B på vegne A klaget over registreret revisor C.

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

Det kommunale tilsyns sagsbehandlingstid. Krav til udformning af underretninger. 26. februar 2018

Offentlighedslovens 7 og afgørelsesbegrebet. Ankestyrelsens brev til en borger. Henvendelse vedrørende aktindsigt

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 20. februar 2014

Afslag på aktindsigt i ambassadeindberetning

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 8. november 2007 hedder det:

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. juli 2017

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt

På klagerens ekstraordinære generalforsamling den 29. juli 1997 forelå bl.a. følgende forslag fra bestyrelsen:

: T.W. Auto Dele ctr. Konkurrencerådet

FOB Pligt til at vejlede i forbindelse med behandling af en sag om aktindsigt

B e s l u t n i n g. Den 14. marts 2012 blev der i. sag nr. 83/2011. A ApS (Cvr-nr. xx xx xx xx) under konkurs v/ kurator advokat B.

KENDELSE. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 13. januar 2012 i sag nr Hellers Yachtværft ApS (advokat Ejner Bækgaard) mod

[Indklagede] har nedlagt påstand om ophævelse af Advokatnævnets kendelse af 18. december 2013, subsidiært formildelse.

KENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf *

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * onstid 9-16 *

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade Roskilde

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor.

Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé København SV. Att. TV 2 Jura. Genoptagelse af klage over tv-reklame for Hurup Møbelfabrik A/S vist på TV 2

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 24. januar 2019

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010

Videregivelse af helbredsoplysninger til politiet og kravet om forsøg på at indhente samtykke

3. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har X klaget over advokat A.

Københavns Kommune aktindsigt efter offentlighedsloven

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * Ekspeditionstid

Sagens omstændigheder:

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * Ekspeditionstid 9-16

: Afgørelse vedrørende biintervention i sag om TV2 Danmark

MILJØKLAGENÆVNET Frederiksborggade København K Telefon: Telefax:

Sagsbehandlingstiden i arbejdsdirektoratet

Det er efter Statsforvaltningens opfattelse ikke ganske klart, om din aktindsigtsanmodning

Ifølge mine notater fra Juli 2004 kan jeg se mit navn figurerer i

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. januar 2018

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Poul Holm, Peter Tolstrup) 6. januar 2012

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

: DBC Medier as mod Konkurrencerådet (Stadfæstet)

1. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har X klaget over advokat A.

Ændringsforslag. til. Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence. Til 12

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf *

Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt. 9. oktober 2009

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010

Manglende partshøring i familieretssag

Udtalelse. Skatteministeriets afslag på aktindsigt i materiale om ophævelse af formueskattekursen

KENDELSE. Avlscenter Møllevang A/S (advokat Jørgen Holst) mod

: Skandinavisk Motor Co. A/S mod Konkurrencerådet (Anke efter klagefristens udløb afvist)

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 12. juni 2019

RenoSam Vesterbrogade 24, 2. tv København V

Tårnby Kommune. U.B. har blandt andet anført i sin mail af 6. maj 2009:

Henvendelse vedrørende Ballerup Kommune om aktindsigt

Advokat A klagede ved skrivelse af 1. marts 2010 på vegne af K klaget over afslaget.

Manglende iagttagelse af 11 og 12 i offentlighedsloven i boligsikringssag

Telefonisk begæring om aktindsigt

2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [by].

De har ved af 11. oktober 2009 klaget til Energiklagenævnet over Energistyrelsens afgørelse af 11. juni 2009 om aktindsigt.

kendelse: Den 31. august 2018 blev der i sag nr. 008/2018 A ApS under konkurs mod forhenværende registreret revisor B afsagt sålydende

- 2. Forsyningssekretariatet har påstået stadfæstelse.

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

: Kirudan A/S mod Konkurrencerådet

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 17. juni 2013

Afgørelse - Klage over Energitilsynets afgørelse af 30. april 2013 om delvist afslag på aktindsigt

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * Ekspeditionstid

Klagerne. J.nr li/bib. København, den 3. juli 2012 KENDELSE. ctr.

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [X] på vegne af [klager]v/[y] klaget over [indklagede], [bynavn].

FOB Kommunes svar på spørgsmål fra borger

I brevet af 2. september 1999 har klageren bl.a. skrevet:

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedrørende Sønderborg Kommunes afgørelse om delvis aktindsigt

: Interflora-Danmark mod Konkurrencerådet

K e n d e l s e : Ved skrivelse af 22. juni 2012 har Erhvervsstyrelsen, dengang Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, klaget over registreret revisor A.

Bekendtgørelse om Skatteankestyrelsen

KENDELSE. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 22. november 2011 i sag nr TDCAlS (advokat Niels Kjærsgaard) mod

HØJESTERETS KENDELSE OM AFHØRING AF KOMMUNES MEDARBEJDERE

Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain. 15. oktober 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014

: Sygeforsikringen "danmark"ctr. Konkurrencerådet

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forelagde herefter sagen for Revisorkommissionen, der i skrivelse af 16. juni 1997 bl.a.

Afgørelse vedr. klage over X Kommunes afslag på aktindsigt i navn og adresse på private tilskudsydere til politiske partier

Ikke aktindsigt i s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21.

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...]

Ved denne afgørelse traf nævnet følgende afgørelse (herefter "Afgørelsen"):

Transkript:

1999-11-19: LK a/s ctr. Konkurrencerådet»År 1999, den 19. november 1999 afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 98-194.449, LK a/s ctr. Konkurrencerådet, sålydende: 1. K E N D E L S E Ved skrivelse af 11. december 1998 har advokat Peter Stig Jakobsen på vegne LK a/s klaget over et af Konkurrencerådet den 13. november 1998 meddelt afslag på aktindsigt. Klager har nedlagt påstand om at der skal gives klager aktindsigt i de oplysninger og dokumenter, herunder spørgsmål til og svar fra virksomheder, som Konkurrencestyrelsen har iværksat udsendt og indhentet for at kontrollere rigtigheden af oplysninger fra klager. Konkurrencerådet har principalt påstået stadfæstelse, subsidiært hjemvisning. Sagen har været mundtligt forhandlet. 2. Konkurrencerådets afgørelse af 13. november 1998 er sålydende: " I skrivelse af 4. november 1998... har De... anmodet om forskellige oplysninger om en undersøgelse, som Deres klient LK er blevet bekendt med. Samtidig har De givet udtryk for, at De er overrasket over, at Konkurrencestyrelsen ikke har fundet anledning til at orienterer Dem og Deres klient om den pågældende undersøgelse. Endvidere har De i skrivelse af 11. november 1998 anført, at opfyldelsen af begæringen om aktindsigt er blevet yderligere aktualiseret af, at Deres klient nu også har erfaret, at Konkurrencestyrelsen under denne undersøgelse i følge Deres brev åbenbart ved en fejl - har modtaget en tillægsaftale. Endelig har De anført, at Deres klient ikke har mulighed for kontradiktion, så længe styrelsen ikke har opfyldt begæringen om aktindsigt. I den forbindelse skal henvises til Konkurrencestyrelsens brev af 25. juni 1998, hvori der var anført følgende: "For så vidt angår Deres forslag til sagens tilrettelæggelse og sagsbehandlingens omfang skal det oplyses, at styrelsen selv tilrettelægger og foretager de undersøgelser, der skønnes nødvendige for en sags belysning.

Såfremt der herved konstateres forhold, der bør medtages ved sagens vurdering, vil sådanne forhold fremgå af den sagsfremstilling, som De og Deres klient i henhold til praksis vil få til udtalelse inden Rådet skal træffe afgørelse. Deres eventuelle udtalelse vil naturligvis også blive forelagt Rådet inden det træffer afgørelse i sagen. I denne sag, hvor det drejer sig om at undersøge, hvorvidt Deres klient overtræder forbuddet i konkurrencelovens 11 mod misbrug af dominerende stilling, ville det være kritisabelt, om Konkurrencestyrelsen fulgte Deres opfordring til at beskære sagen, inden den overhovedet var belyst på en forsvarlig måde." Det skal tilføjes, at det ligeledes ville være kritisabelt, såfremt Konkurrencestyrelsen havde fulgt den af Dem nu nævnte fremgangsmåde, og på forhånd havde orienteret Dem og Deres klient om den iværksatte undersøgelse eller havde drøftet, hvordan en eventuel kontrol af Deres klients opfyldelse af påbud efter 17 bedst skulle foretages. Tilsvarende gælder, at det også ville være kritisabelt, hvis Konkurrencestyrelsen holdt Dem og Deres klient orienteret om, hvor meget Konkurrencestyrelsen fra anden side har indhentet af oplysninger for at have mulighed for at kontrollere, i hvilket omfang Deres klient har opfyldt sine forpligtelser efter loven. Med en sådan orientering ville det ikke kunne afvises, at der var risiko for, at en endelig opfyldelse af de udstedte påbud om oplysning ville blive begrænset til de forhold, som Konkurrencestyrelsen havde fået kendskab til. Endelig skal det af samme årsager anføres, at De og Deres klient heller ikke kan få oplyst, hvilke virksomheder, som styrelsen har henvendt sig til. Med en sådan oplysning ville det ikke kunne afvises, at der var risiko for, at en række af disse virksomheder der alle naturligvis er stærkt afhængig af forhandlingen af LK-produkter - kunne føle sig presset til at ændre oplysninger overfor Konkurrencestyrelsen, uanset disse er afgivet under ansvar for loven. Den omtalte undersøgelse er iværksat for at kunne kontrollere rigtigheden af afgivne oplysninger. Deres klient ses ikke at være part i denne sag, der ikke er en afgørelsessag. Såfremt det skulle vise sig nødvendigt, kan der blive tale om, at akter om fornødent vil blive overført fra undersøgelsessagen til den sag, Deres klient har verserende. Dermed vil de pågældende oplysninger indgå i beslutningsgrundlaget i Deres klients sag og være tilgængelige for Deres klient i det omfang, det følger af forvaltningsloven. Såfremt der ved behandling af den verserende sag konstateres grundlag for at rejse sag efter konkurrencelovens kapitel 8, kan der også blive tale om overførsel af dokumenter hertil. I et sådant tilfælde gælder der særlige regler for aktindsigt. Det fremgår, at Deres anmodning angår oplysning om Konkurrencestyrelsens oplysninger om de dokumenter, som Deres klient allerede har eller forlængst burde have indleveret i henhold til påbud i medfør af lovens 17. På den baggrund er det vanskeligt at se, at Deres klients interesse i disse oplysninger, der allerede må foreligger hos Deres klient, har en retlig karakter. Under henvisning til ovenstående må Konkurrencestyrelsen afslå Deres anmodning om aktindsigt. I henhold til forvaltningslovens 25, stk. 1 kan denne afgørelse indbringes for Konkurrenceankenævnet. Ifølge konkurrencelovens 20, stk. 2 skal klage til ankenævnet indgives senest 4 uger efter, at afgørelsen er modtaget."

3. Sagens baggrund: 3.1 Konkurrencestyrelsen har i redegørelse af 16. februar 1999 til Ankenævnet bl.a. oplyst: " A. LKs sager i Konkurrencestyrelsen... 1) LK's forhold til forbudet i konkurrencelovens 11 (2:802-4). Den verserende sag er en sag, der er startet af Konkurrencestyrelsen, idet det i begyndelsen af 1998 var styrelsens opfattelse, at det var påtrængende at få vurderet, om den måde, som LK agerer på det danske marked, er foreneligt med det i den nye konkurrencelovs 11 anførte forbud mod misbrug af dominerende stilling..... Baggrunden for styrelsens opfattelse var den indsigt i LKs forhold, der var opnået under sagsbehandling fra 1995-97. Denne sagsbehandling drejede sig bl.a. om, hvorvidt LK med de samhandelsvilkår og prislistesystemer, som selskabet i 1995 satte i stedet for de tidligere gældende, havde opfyldt de to pålæg, der var meddelt efter beslutning på Konkurrencerådets møde 15. juni 1994. Det drejede sig dels om et pålæg om at ophøre med at udsende nettoinstallatørprislisten, dels om et pålæg om at ophæve det gældende grossistrabatsystem, hvori bl.a. årsbonus indgik. Begge pålæg havde virkning fra 1. januar 1995. LK præsenterede således i begyndelsen af 1995 Konkurrencerådets sekretariat for en ny grossistprisliste og for nye samhandelsaftaler, der med virkning fra 1/1 1995 var indgået med selskabets 6 grossister. Efter ankenævnets kendelse af 24. august 1995 (ankenævnets sag nr. 94-46.144), som stadfæstede Konkurrencerådets pålæg om forbud mod udsendelse af nettoinstallatørprislisten, indførte LK yderligere en ny prisliste for andre kunder end de dengang 6 grossister. Denne prisliste - betegnet Katalogprislisten - er opbygget af 3 priskolonner, hvoraf den højeste betegnet pris-1 - svarede til priserne i den nettoprisliste, som selskabet siden 1/1 1995 havde haft forbud mod at udsende. Under forudgående møder havde Konkurrencerådets sekretariat udtrykt stor betænkelighed ved selskabets ønske om at videreføre en prisliste med denne prislistepris, og oplyst, at den nye prisliste derfor ville blive forelagt Konkurrencerådet til afgørelse. Sagen nåede imidlertid aldrig frem til behandling i rådet, og blev senest forsinket ved LKs anke af to afslag på aktindsigt. De pågældende afslag blev stadfæstede ved ankenævnets kendelser af 24. oktober 1997 (ankenævnets sag nr. 97-42.976 og 97-116.856). Da sagen således ikke var afsluttet inden udgangen af 1997, bortfaldt den i medfør af overgangsbestemmelsen i den nye konkurrencelovs 27, stk. 3. LKs prislistesystem og samhandelsaftaler fra 1995 er stadig gældende. Klageren har herudover også andre sager i Konkurrencestyrelsen. Det drejer sig bl.a. om ovennævnte aftaler, som LKs sammen med to andre aftaler anmeldte til Konkurrence-styrelsen den 30/6 1998:

2) Anmeldelse af samhandelsaftale med Nordisk Solar Compagni a/s (landsdækkende grossist indenfor el-materiel) (2:8032-503) 3) Anmeldelse af samhandelsaftale med Louis Poulsen & Co a/s (landsdækkende grossist indenfor el-materiel) (2:8032-688) 4) Anmeldelse af samhandelsaftale med TKL a/s (grossist indenfor el-materiel) (2:8032-689) 5) Anmeldelse af samhandelsaftale med P.C. Christensens Eftf. a/s (grossist indenfor el-materiel) (2:8032-691) 6) Anmeldelse af samhandelsaftale med Jens A. Jacobsen a/s (grossist indenfor el-materiel) (2:8032-694) 7) Anmeldelse af handelsaftale med Jo-El a/s (grossist indenfor el-materiel) (2:8032-699) 8) Anmeldelse af aktionæroverenskomst, indgået med Nordisk Solar Compagni a/s og Louis Poulsen & Co. a/s, i Jo-El a/s (2:8032-702) I de under 2-6) nævnte anmeldelser, hvor samhandelsaftaler fra 1995 er vedlagt som bilag, samt i de under 7-8) nævnte anmeldelser, er der ansøgt om en erklæring om ikke-indgreb i medfør af konkurrencelovens 9, subsidiært en fritagelse i medfør af lovens 8, stk. 1. Det bemærkes, at det gælder for alle 8 ovenfor nævnte sager, at det er relevant at have oplysninger om den måde, hvorpå samhandlen faktisk foregår, herunder hvordan de af LK indleverede samhandelsaftaler fra 1995 praktiseres, hvordan selskabets prislister anvendes og hvilke rabatter, der i praksis ydes. Med henblik på at søge disse forhold belyst og dokumenteret i medfør af konkurrencelovens 17, har styrelsen i relation til den verserende sag (sag 1 ovenfor) om hvorvidt LK overtræder forbudet i konkurrencelovens 11 om misbrug af dominerende stilling, anmodet LK om at indlevere en række konkrete oplysninger og materiale. Hvad angår sagerne om LK's ansøgninger om ikke indgreb ( 9), subsidiært fritagelse ( 8) (anmeldelsessagerne 2 8), der må ses i sammenhæng med den verserende sag ( 11), er disse foreløbig kun taget op til behandling på den måde, at de søges belyst ved den iværksatte kontrolundersøgelse, jf. nedenfor. B. Om den undersøgelse, som klageren har anmodet om aktindsigt i. Den pågældende undersøgelse er startet med det formål at kunne kontrollere afgivne oplysninger og forklaringer. Denne undersøgelse skal betragtes som en selvstændig sag og er derfor også opført under et andet journalnummer end det journalnummer (2:802-4), der bruges i klagerens verserende sag.... I de tilfælde, hvor der i undersøgelsen er rettet henvendelse til virksomheder, der har samhandelsaftale med LK, som LK har anmeldt den 30. juni 1998, har styrelsen givet virksomheden den konkrete information, at de udbedte oplysninger bl.a. skal bruges til at kontrollere de oplysninger, der indgår i den af LK a/s indgivne anmeldelse af samhandelsaftalen.

Årsagen til undersøgelsen var, at der under sagsbehandlingen i den verserende sag opstod tvivl om, hvorvidt de oplysninger og forklaringer, som styrelsen havde modtaget i sagen, var fyldestgørende, jf. konkurrencelovens 17 og 23.... Derfor iværksattes i september 1998 en undersøgelse for at kontrollere nogle af de oplysninger, der var væsentlige for den sagsfremstilling, som skal lægges til grund for Konkurrencerådets afgørelse i LKs verserende sag. Samtidig vil denne kontrol også kunne dække de forhold, der indgår ved vurderingen af de anmeldte aftaler. Da Konkurrence-styrelsen på dette tidspunkt igen havde anmodet LK om at afgive oplysninger, blev undersøgelsen tilrettelagt på en sådan måde, at det i et vist omfang også ville være muligt at kontrollere, at de forventede besvarelser var korrekte og dækkende. C. Sagens seneste udvikling Som det fremgår... er lovens 22 taget i brug overfor LK a/s. Konkurrencerådets direktør har den 19. oktober 1998 fundet det nødvendigt at pålægge LK a/s en tvangsbøder på 5.000 kr. pr. uge indtil alle manglende oplysninger var indleveret. Dette førte til, at LK den 4. november 1998 foretog en yderligere indlevering af materiale. Imidlertid er det nu ved at blive undersøgt, om de gennem kontrolundersøgelsen indhentede oplysninger kan erstatte nogle af de udbedte oplysninger, der ikke var indeholdt i LK's skrivelse af 4/11 1998 eller tidligere fra LK afgivne oplysninger. Som et foreløbigt resultat er det besluttet at overføre en række dokumenter indhentet ved kontrolundersøgelsen til klagerens verserende sag og derfra foretage udlevering til advokat Peter Stig Jakobsen under henvisning til LK's selvfølgelige stilling som part i den verserende sag om, hvorvidt LK overtræder konkurrencelovens 11. Det drejer sig om følgende: B) LK's samhandelsaftale med TKL a/s, underskrevet 9. januar 1995 af adm. dir. Erik Nielsen fra LK a/s, dir. Thue K. Lauridsen fra TKL a/s og dir. Erik Rasmussen fra Helge Rasmussen a/s. Vedlægges uden bilag. C) Fortroligt tillæg til samhandelsaftale, underskrevet samme dato af samme personer. Brev af 9. november 1998 fra TKL a/s vedr. selskabets samhandel med LK a/s. E) LK's opgørelse og afregning af xxxx kr. i bonus til Nordisk Solar Compagni a/s for året 1995. Der overføres opgørelse og to kreditnotaer. Opgørelsen er underskrevet af adm. dir. Erik Nielsen. Af kreditnotaerne fremgår, at udbetalingen er årsbonus. F) LK's opgørelse og afregning af xxx kr. i bonus til Nordisk Solar Compagni for året 1996. Der overføres opgørelse og kreditnota. Opgørelsen er underskrevet af adm. dir. Flemming Tomdrup. G) LK's opgørelse og afregning af xxx kr. i bonus til Nordisk Solar Compagni for året 1997. Der overføres opgørelse og kreditnota.

H) LK's opgørelse og afregning af xxx kr. i bonus til Nordisk Solar Compagni for året 1998. Der overføres opgørelse og kreditnota. I) LK's akkumulerede opgørelse, her for december måned 1998, af Nordisk Solar Compagni's indkøb opdelt på bonus køb og ej bonus køb. Denne serie dokumenter vedlægges som bilag B I. Vedr. ovennævnte skal det her anføres, at den under B) nævnte samhandelsaftale blev indsendt til Konkurrencerådet ved skrivelse af 27/1 1995 fra LKs daværende administrerende direktør, mens det under C) samtidigt underskrevne tillæg har været hemmeligholdt overfor Konkurrencerådet/Kon-kurrencestyrelsen. Efterfølgende har dir. Thue Lauridsen, TKL a/s, da han blev bedt om skriftlig at bekræfte, at det til styrelsen med samhandelsaftalen indleverede fortrolige tillæg stadig var gældende, henvendt sig til LKs administrerende direktør Flemming Tomdrup. Det fremgår herefter af den under D) vedlagte besvarelse fra dir. Thue Lauridsen, at det beroede på en fejl, at dokumentet var udleveret til Konkurrencestyrelsen, at tillægget forlængst var ophørt med at gælde (her er henvist til, at LK kort efter ophørte at udsende installatørprislisten og at TKL sælger LK-produkter til OEM-kunder) samt at dir. Flemming Tomdrup overfor dir. Thue Lauridsen har oplyst, at han ikke var bekendt med et tillæg af 9. januar 1995 og at LK derfor kunne bekræfte, at tillægget ikke har været gældende siden efteråret 1995, hvor Flemming Tomdrup kom til LK. Det bemærkes, at det senere ikke er lykkedes fra TKL a/s at få dokumenteret, at dette aftaletillæg, der må være udarbejdet i 2 eksemplarer, overhovedet er opsagt, jf. de regler herom, der henvises til i tillægget. at de under E)-I) vedlagte opgørelser skal belyse, hvorvidt LK efter 1/1 1995 har opretholdt et bonussystem. Det bemærkes i denne forbindelse, at selskabet og dets advokat i flere indlæg siden 1995 overfor konkurrencemyndigheden har oplyst og givet udtryk for, at forudbestil-lingsrabatten er endelig og at der ikke er bonuslignende elementer i samhandelsvilkårerne. Det skal endvidere oplyses, at Konkurrencestyrelsens direktør har besluttet at trække beslutningen fra 19. oktober 1998 om tvangsbøder tilbage, hvilket LK a/s også vil blive direkte underrettet om. Tilbagetrækningen er begrundet i følgende 3 forhold: 1. at LK med de den 4. november 1998 indsendte oplysninger delvis har opfyldt styrelsens påbud. 2. at Konkurrencestyrelsen med den foreløbige overførsel fra kontrolundersøgelsen mener at have tilført klagerens verserende sag væsentlige nye oplysninger om den måde, som klagerens samhandel i virkeligheden foregår på. 3. at Konkurrencestyrelsen har brug for at indhente yderligere oplysninger fra klageren for at få fuldstændig overblik over de forhold, der foreløbig er fremkommet ved kontrollen af LK s oplysninger."

3.2 Klager har fremlagt en skrivelse af 22. maj 1998 fra Konkurrencestyrelsen til klager, hvori det bl.a. hedder: "Undersøgelse af markedsandele Konkurrencestyrelsen skal herved anmode virksomheden om at besvare og returnere vedlagte spørgeskema, der drejer sig om virksomhedens salg af forskellige produkter. Konkurrencestyrelsen har anmodet i alt 48 virksomheder inden for el-installations-materielbranchen om at give oplysninger til brug ved opgørelser af markedsandele. Efter konkurrenceloven er der forbud mod visse konkurrencebegrænsende aftaler og mod misbrug af dominerende stilling. Det er imidlertid ikke alle virksomheder, der er omfattet af disse forbud, fordi loven bl.a. stiller krav til markedsandelens størrelse. Derfor indgår opgørelse af markedsandele i sagsbehandlingen efter loven. De pågældende oplysninger udbedes i medfør af konkurrencelovens 17... " Klager har oplyst, at der ikke er begæret eller begæres aktindsigt i denne undersøgelse. 3.3 Klager har fremlagt kopi af Konkurrencestyrelsens anbefalede skrivelse af 24. september 1998 til Direktionen, Thue K. Lauridsen A/S. Det hedder i denne skrivelse bl.a.: "Til brug for Konkurrencerådets virksomhed skal man hermed i medfør af konkurrencelovens 17 anmode...selskabet om at få leveret de i vedlagte bilag anførte oplysninger, herunder originale dokumenter og kopi af korrespondance.... I denne forbindelse skal det oplyses, at de udbedte oplysninger bl.a. skal bruges til at kontrollere de oplysninger, der indgår i en af LK a/s indgivne anmeldelse af aftale efter konkurrencelovens 6. Det drejer sig en samhandelsaftale med selskabet (j.nr. 2:8032-689). I forbindelse med anmeldelsen er der anmodet om erklæring om ikke-indgreb (lovens 9), subsidiært fritagelse (lovens 8, stk. 1). Af oplysningerne fra LK fremgår, at selskabet er gjort bekendt med denne anmeldelse....." I bilaget, som er omfattende, udbedes bl.a. oplysninger til belysning af selskabets indkøb hos og samhandelsvilkår med LK, selskabets pris-, rabat- og bonusvilkår hos LK, selskabets anvendelse af prislister på LK s produkter samt begrænsninger i selskabet adgang til at sælge LK s produkter, i selskabets fastsættelse af sine listepriser på LK s produkter og i selskabets adgang til at tilbyde rabat efter åbne og objektive vilkår på LK s produkter. En række forhold ønskes dokumenteret ved fremvisning af originalt materiale, bl.a. selskabets aftaler med LK og nærmere angiven korrespondance mellem selskabet og LK.

4. Klagers argumentation: Aktindsigtsbegæringen angår dokumenterne i den undersøgelse, som Konkurrencestyrelsen har iværksat udelukkende med henblik på at kontrollere rigtigheden af de oplysninger, som klager har afgivet til Konkurrencestyrelsen i forbindelse med behandlingen af de verserende sager vedrørende konkurrencelovens 6 og 11, hvori klager utvivlsomt er part. Som part i en sag, hvori der "vil blive truffet afgørelse", har klager krav på aktindsigt i medfør af forvaltningslovens 9. Undersøgelsen tjener ikke noget andet formål end at kontrollere oplysninger afgivet af LK af væsentlig betydning for den eller de sagsfremstillinger, som afgørelsen af de verserende sager efter 6 og 11 skal baseres på, og undersøgelsen kan derfor ikke anses for en selvstændig sag, men er et led i tilvejebringelsen af sagsgrundlaget i de verserende afgørelsessager. Klagers ret til aktindsigt omfatter "sagens dokumenter" og hertil må utvivlsomt høre dokumenter, som skal tjene til kontrol af klagers oplysninger i verserende sager, hvorefter klagers forhold skal bedømmes i henhold til konkurrencelovens 6 og 11. Klagers ret til aktindsigt kan ikke fratages klager ved at journalisere undersøgelsen som en selvstændig sag. Det er uacceptabelt, at klager kun får aktindsigt i de udvalgte dokumenter fra undersøgelsen, som Konkurrencestyrelsen vælger at overføre fra, hvad Styrelsen kalder "undersøgelsessagen", til "afgørelsessagen". Klager har i øvrigt henvist til Konkurrenceankenævnets afgørelse af 24. oktober 1997, Montana Møbler A/S ctr. Konkurrencerådet. 5. Konkurrencerådets argumentation: Undersøgelsen er gennemført for at kunne foretage en kontrol af rigtigheden af afgivne oplysninger. Konkurrencestyrelsen er med lovens 17 beføjet til at foretage kontrol, når dette skønnes nødvendigt, og har derved mulighed for at afdække eventuelle mangler og uregelmæssigheder. Muligheden for kontrol er en nødvendighed, når myndighedsudøvelse herunder økonomisk belastende indgreb overfor virksomheder skal baseres på, at de oplysninger, der afgives af samme virksomheder og disses repræsentanter, er korrekte og fyldestgørende. At kontrol foretages er ikke i sig selv udtryk for, at der er startet en sag mod den eller de virksomheder/personer, hvis oplysninger kontrolleres. Resultatet af en kontrol vil i nogle tilfælde være, at der ikke viser sig at være grundlag for at foretage videre, og i andre tilfælde, at indkomne oplysninger umiddelbart eller efter analyse skønnes at kunne give grundlag for en egentlig sagsbehandling. I sidstnævnte situationer bliver de pågældende dokumenter overført enten til en verserende sag eller til en til formålet oprettet sag, hvor der skal træffes afgørelse efter konkurrenceloven. I den konkrete sag blev kontrolundersøgelsen iværksat, fordi der forelå mistanke om, at de oplysninger, der var afgivet eller henvist til i tidligere sag, ikke var fyldestgørende. Til brug for kontrollen har Konkurrencestyrelsen rettet henvendelse til et antal virksomheder og indkrævet oplysninger og forretningspapirer i medfør af konkurrencelovens 17. Denne kontrolundersøgelse kan ikke i sig selv betegnes som en afgørelsessag, og den er heller ikke i sig selv en del af den sagsbehandling, der skal foretages for at træffe afgørelse vedrørende de forhold, der er taget op til vurdering i klagerens verserende sag vedrørende konkurrencelovens 11 og i klagerens 7 sager med anmodning om ikke indgrebserklæring efter konkurrencelovens 9 eller fritagelse i henhold til konkurrencelovens 8, stk. 1,

Konkurrencestyrelsen vurderer, at det afgørende i Montana-sagen var, at de fra andre virksomheder udleverede oplysninger blev benyttet til en konkret markedsopgørelse i denne sag. Dermed var de inddraget i sagens afgørelsesgrundlag. Dokumenter, der er udleveret til kontrolundersøgelsen, vil blive overført til LK s verserende sager i det omfang, det konstateres, at de har betydning for sagens afgørelsesgrundlag. Dermed sikres i overensstemmelse med Ankenævnets kendelse i Montana-sagen at der ikke træffes afgørelse i sager, hvori LK er part, uden at LK har haft lejlighed til aktindsigt i alle dokumenter, der indgår i grundlaget for afgørelsen. 6. Ankenævnets bemærkninger: De oplysninger, som klager har afgivet til Konkurrencerådet til brug for dettes behandling og afgørelse af de verserende sager vedrørende klager i henhold til konkurrencelovens 6 og 11, indgår i disse sagers dokumenter. Undersøgelsen er alene iværksat med henblik på gennem oplysninger fra andre virksomheder at få af- eller bekræftet en mistanke om, at klagers oplysninger af væsentlig betydning for afgørelsen af de verserende sager ikke er fyldestgørende. På denne baggrund finder Ankenævnet, at undersøgelsen i det hele må anses som et led i behandlingen af de verserende sager, hvori klager er part. De oplysninger, som fremkommer gennem undersøgelsen, er derfor oplysninger, som må anses for at indgå i disse sagers afgørelsesgrundlag. Det følger heraf, at klager har krav på aktindsigt heri i medfør af forvaltningslovens 9. Da Konkurrencerådet ikke har taget stilling til i hvilket omfang klagers krav på aktindsigt efter forvaltningslovens 9 skal imødekommes under hensyn til de begrænsninger i denne adgang, som følger af andre regler, hjemvises sagen til Konkurrencerådet med henblik på afgørelse heraf. Herefter bestemmes: Konkurrencerådets afslag af 13. november 1998 ophæves og sagen hjemvises til fortsat behandling. Ole Jess Olsen Jens Fejø Børge Dahl«