Sundhedsprofilens resultater

Relaterede dokumenter
Sundhedsprofilens resultater

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Den Nationale Sundhedsprofil

Hvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010

Hvordan har du det? -.trivsel,.sundhed.og.sygdom.blandt.voksne. i.region.syddanmark.2010

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017

Glostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Den nationale database

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark /14

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

Sundhedsprofilen 2017

Hvordan har du det? 2017

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune

DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Hvordan har du det? 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

FOA-medlemmernes sundhed

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

nud uel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser.

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

SUND ODENSE - HVORDAN ER SUNDHEDEN I ODENSE 2017?

2.3 Fysisk og mentalt helbred

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE

SUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007

Sundhedsprofil Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:18

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987


Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Samlet bilagsmateriale til. Kommunal Rekruttering i Syddanmark

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Tabel Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Syddanmark

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema.

Sundhedstilstanden blandt beboere i almene boliger 2017

Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Læsø Kommune Foto: Colourbox.dk

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

3-I-1 MÅLING Nordfyns Kommune total Nordfyns Kommune Sundhed. Antal besvarelser: Svarprocent: 92%

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Frederikshavn Kommune Foto: Colourbox.dk

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Thisted Kommune Foto: Colourbox.dk

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Aalborg Kommune Foto: Colourbox.dk

Fyn. Ændring i forhold til samme måned i Ændring i forhold til samme måned i 2015 i % A-kassegrupper og a-kasser Juli Antal fuldtidsledige

JAMMERBUGT KOMMUNE. Hvordan har du det? Sundhedsprofil Jammerbugt Kommune Foto: Colourbox.dk

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Hjørring Kommune Foto: Colourbox.dk

SUNDHEDSTILSTANDEN BLANDT FOA MEDLEMMER 2010 OG

Sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom - Status og udvikling over tid. v/maja Bülow Lykke

Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil. Hvordan har du det? 2017

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Brønderslev Kommune Foto: Colourbox.dk

SUNDHEDSPROFIL FOR REGION NORDJYLLAND

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Mariagerfjord Kommune Foto: Colourbox.dk

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Figur Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Rebild Kommune Foto: Colourbox.dk

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Morsø Kommune Foto: Colourbox.dk

Sundhed i Kolding 2007

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Høring - praksisplan for fysioterapi

Transkript:

Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet

SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann Iversen Peter Lund Kristensen Kommuner og Region

Program Lidt om undersøgelsen Lidt om regionen Et opslagsværk Kapitelgennemgang Lidt på tværs Lidt om ulighed

16 år eller derover 56.300 inviteret 36.396 deltog (65 %) Spørgeskema Net Papir Vægtning for non-respons Emne Spørgsmål Helbred og trivsel - Selvvurderet helbred 1 - Fysisk og mentalt helbred 2-7 - Stress 8 Sygelighed - Smerter eller ubehag 9 - Langvarige og specifikke sygdomme 10, 11 - Sygefravær 12 Sundhedsadfærd - Holdning til sundhedsfremme 13-15 - Rygning 16-20 - Alkohol 21-31 - Kost 32-39 - Fysisk aktivitet 40-44 Højde og vægt 45-49 Kontakt til egen læge 50-51 Sociale relationer 52-54 Personlige forhold 55-60

Svarprocent Assens 66,8 Nordfyns 66,8 Billund 62,6 Nyborg 63,2 Esbjerg 61,1 Odense 64,4 Fanø 63,7 Svendborg 66,7 Faaborg-Midtfyn 65,8 Sønderborg 64,0 Fredericia 64,2 Tønder 63,8 Haderslev 66,2 Varde 64,2 Kerteminde 65,8 Vejen 65,1 Kolding 65,6 Vejle 64,5 Langeland 64,6 Ærø 59,5 Middelfart 67,7 Aabenraa 65,6

Stort bortfald: Unge mænd 51 % Ugifte 46 % Anden vestlig baggrund 56 % Ikke-vestlig baggrund 50 %

Ingen erhvervsuddannelse, 16-69 år, pct. Assens 35,9 Nordfyns 36,0 Billund 38,5 Nyborg 35,4 Esbjerg 34,1 Odense 29,5 Fanø 23,3 Svendborg 31,2 Faaborg-Midtfyn 34,2 Sønderborg 32,9 Fredericia 36,0 Tønder 38,3 Haderslev 35,7 Varde 36,0 Kerteminde 35,1 Vejen 37,4 Kolding 32,0 Vejle 32,5 Langeland 38,9 Ærø 32,3 Middelfart 32,8 Aabenraa 35,4

Lang videregående uddannelse, 16-69 år, pct. Assens 3,5 Nordfyns 2,7 Billund 2,1 Nyborg 3,4 Esbjerg 3,1 Odense 6,4 Fanø 5,2 Svendborg 3,6 Faaborg-Midtfyn 3,4 Sønderborg 4,1 Fredericia 3,3 Tønder 2,2 Haderslev 3,1 Varde 2,4 Kerteminde 3,3 Vejen 2,3 Kolding 4,7 Vejle 4,7 Langeland 1,9 Ærø 3,0 Middelfart 4,4 Aabenraa 3,0

Borgere med ikke-vestlig baggrund, pct. Assens 1,8 Nordfyns 2,0 Billund 3,1 Nyborg 4,1 Esbjerg 4,7 Odense 8,8 Fanø 2,4 Svendborg 4,1 Faaborg-Midtfyn 2,1 Sønderborg 4,6 Fredericia 5,3 Tønder 2,6 Haderslev 3,3 Varde 2,7 Kerteminde 2,3 Vejen 3,0 Kolding 5,4 Vejle 5,3 Langeland 1,8 Ærø 1,4 Middelfart 2,6 Aabenraa 3,8

Et opslag

Et opslag

Storrygning Køn og alder

Et opslag

Storrygning og uddannelse Pct. Justeret procent OR 95 % sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner Ingen erhvervsuddannelse 17,2 23,5 3,9 (3,3-4,6) 4.897 Kort uddannelse 14,1 13,2 2,1 (1,8-2,4) 12.518 Kort videregående udd. 10,0 9,5 1,4 (1,2-1,7) 3.636 Mellemlang videregående udd. 7,2 7,4 1,0 6.034 Lang videregående udd. 4,7 4,4 0,6 (0,4-0,7) 1.967

Et andet opslag

Et andet opslag

Køn og alder Køn, alder og uddannelse Storrygning Kommune Pct. Estimeret antal borgere Justeret procent OR 1 OR 2 Kolding 11,0 7.800 11,0 0,93 0,94 Langeland 13,6 1.600 13,8 1,24 1,19 Odense 10,8 16.600 11,0 0,91 1,02

Et andet opslag

Storrygning 6 10 6

2. Helbred og trivsel 2.1 Selvvurderet helbred 2.2 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Stress

Ofte eller meget ofte nervøs eller stresset Erhvervsmæssig stilling Beskæftigede 10 % Arbejdsløse herunder aktiverede 24 % Førtidspensionister 31 %

Ofte eller meget ofte nervøs eller stresset

3. Sygelighed 3.1 Langvarig sygdom 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.3 Smerter eller ubehag 3.4 Sygefravær

Langvarig sygdom

Specifikke sygdomme Pct. Antal eller lidelser borgere Slidgigt 20 % 180.000 Forhøjet blodtryk 19 % 169.000 Allergi 19 % 164.000 Migræne eller hyppig hovedpine 16 % 136.000 Diskusprolaps eller andre rygsygdomme 15 % 132.000 Forbigående psykisk lidelse 12 % 104.000 Tinnitus 12 % 104.000 Astma 8 % 68.000 Leddegigt 6 % 55.000

Slidgigt

Migræne eller hyppig hovedpine

Diskusprolaps eller andre rygsygdomme

Meget generet af smerter eller ubehag Pct. Smerter eller ubehag i skulder eller nakke 13 Smerter eller ubehag i arme, hænder, ben, knæ, hofter eller led 15 Smerter eller ubehag i ryg eller lænd 14 Træthed 15 Hovedpine 6 Søvnbesvær, søvnproblemer 10 Nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig 6 Ængstelse, nervøsitet, uro og angst 5

Sygefravær inden for de seneste 14 dage

Langvarigt sygefravær (det seneste år)

4. Sundhedsadfærd 4.1 Indsats for at bevare et godt helbred 4.2 Rygning 4.3 Alkohol 4.4 Kost 4.5 Fysisk aktivitet 4.6 Overvægt og undervægt 4.7 Ophobning af risikofaktorer

Kan man selv gøre noget for at bevare et godt helbred? Egen indsats er særdeles vigtig 67 % vigtig 26 % af nogen betydning 6 % uden betydning 1 %

Rygning Planlægger at holde op med at ryge Smårygere 77 % Storrygere 75 % Ønsker støtte eller hjælp Smårygere 41 % Storrygere 56 %

Usundt kostmønster: Vil gerne spise mere sundt

Moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden

Stillesiddende fritidsaktivitet

BMI Mænd Kvinder Alle Undervægt 1 % 3 % 2 % Normalvægt 41 % 54 % 48 % Moderat overvægt 43 % 29 % 35 % Svær overvægt 15 % 14 % 15 %

Svært overvægtige, der gerne vil spise mere sundt

Svært overvægtige, der gerne vil være mere fysisk aktive

Svært overvægtige, der gerne vil tabe sig

5. Kontakt til egen læge

Borgere, der har været ved egen læge Sundhedsadfærd Råd om Mænd Kvinder Dagligrygere Rygestop 40 % 36 % Overskrider højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtagelse Alkoholadfærd 15 % 5 % Usundt kostmønster Kostvaner 11 % 11 % Stillesiddende fritidsaktivitet Motion 28 % 24 % Svær overvægt Kostvaner 30 % 29 % Svær overvægt Motion 37 % 35 % Svær overvægt Vægttab 49 % 41 %

6. Sociale relationer

Godt selvvurderet helbred

Ofte uønsket alene

Lidt på tværs

Uddannelse Ingen Kort Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående

Sundhedsadfærd og uddannelse OR

Helbred og trivsel og uddannelse OR

Sygelighed og uddannelse OR

Specifikke sygdomme og uddannelse (1) OR

Specifikke sygdomme og uddannelse (2) OR

Sociale relationer og uddannelse OR

Erhvervsstatus Beskæftigede Arbejdsløse Førtidspensionister

Helbred og trivsel og erhvervsstatus OR

Sygelighed og erhvervsstatus OR

Specifikke sygdomme og erhvervsstatus (1) OR

Specifikke sygdomme og erhvervsstatus (2) OR

Sundhedsadfærd og erhvervsstatus OR

Sociale relationer og erhvervsstatus OR

Etnicitet Dansk Anden vestlig Ikke-vestlig

Helbred og trivsel og etnicitet OR

Sygelighed og etnicitet OR

Specifikke sygdomme og etnicitet (1) OR

Specifikke sygdomme og etnicitet (2) OR

Sundhedsadfærd og etnicitet OR

Sociale relationer og etnicitet OR

Lidt om ulighed

Klassebestemt problem? Social ulighed? Uretfærdig? Kan undgås? Social forskel Forskel Alder Køn Geografi Uddannelse Erhvervsstatus Etnicitet

Determinanter for sundhed og sygdom

Svær overvægt Langeland 20% Svendborg 12%

Svær overvægt Langeland 20% Svendborg 12% Langeborg 15% Svendland 15%

Svær overvægt Langeland 20% Svendborg 12% Langeborg 15% Svendland 15%

Svær overvægt Langeland 20 % Svendborg 12 % Ingen uddannelse 20 % Lang videregående uddannelse 8 % Førtidspensionist 27 % Beskæftiget 14 %

Finn Michael Mads Brian Andreas

10. marts 2011 Den nationale database

Tak, fordi jeg måtte komme