Modul 8 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Modul 8 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Ambulante teams: er en del af Regionspsykiatrien Vest, Midtjylland og er beliggende på Regionshospitalet Herning, Gammel Landevej 61. Man finder os ved Indgang P4, indkørsel fra Nørgårdsalle eller indkørsel Ø1 fra Skolegade. Regionspsykiatrien i Hernings optage område er Herning, Ikast-Brande og Ringkjøbing-Skjern kommuner og tæller ca. 185.000 mennesker. Når en patient henvises er det de forskellige diagnoser der bestemmer hvilket team patienten hører til. Vi modtager patienter fra 18 år. Ambulante teams: Affektive lidelser, Psykoser og ADHD. Affektiv-team får regionsfunktion for affektive lidelser, ambulante. Teamet er delt i a og b af hensyn til behandlingskonferencernes størrelse. Teamet består af 1 overlæge, 1 speciallæge, 5 distriktssygeplejersker, 3 psykologer og 2 sekretærer. Psykose-teamet har regionsfunktion for kompliceret skizofreni. Teamet består af 1 overlæge, 4 sygeplejersker, 2 psykologer samt 1socialrådgiver og 1 sekretær. Teamet arbejder tæt sammen med psykoseafsnittet afd. E3, samt OPUS teamet, der behandler patienter med nydiagnosticeret skizofreni, i ambulant regi. ADHD-teamet består af 1 overlæge, 5 distriktssygeplejersker, 1 psykolog, 1 socialrådgiver og 1 sekretær. Psykose- og affektivt team har en satellit funktion i hhv. Ringkøbing og Tarm. Regionspsykiatrien Vest: Afdelingsledelsen i Regionspsykiatrien Vest udgøres af ledende overlæge og ledende oversygeplejerske. Der er ansat læger, psykologer, afdelingssygeplejersker, udviklingssygeplejersker, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, funktionsledere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, sekretærer, socialrådgivere, serviceassistenter og portører. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Ambulante teams: Arbejder med flg. fokusområder: Udredning, behandling, relationsarbejde, psykoedukation, mestring, tilbagefaldsforebyggelse, afklaring af støtte- og behandlingsbehov, vejledning ud fra et sygeplejefagligt perspektiv. Maj 2013 Side 1 af 10

Forebyggelse af indlæggelse og/eller opfølgning på et indlæggelsesforløb, observationer af den medicinske behandling- virkning/bivirkning. Der tilstræbes tæt samarbejde med pårørende. De 3 regionale teams Affektive lidelser, Psykoser og ADHD, samarbejder internt. Øvrige regionale samarbejdspartnere: Psykiatriske sengeafsnit, børne unge psykiatrien, Gerontopsykiatrisk ambulatorium, Psykiatrisk Mobilteam, Center for Relationsbehandling - Miljø og Mestring, OPUS (opsøgende psykiatri til unge med skizofreni), Oligofreniteamet, Team for misbrug og psykiatri, Center for spiseforstyrrelse (U2), Angst klinikken i Viborg, Sygehuspræsten, Somatiske behandlings- og undersøgelses afsnit, billeddiagnostisk afdeling (Rtg/Ct-scan), Regionstandplejen, Center for selvmordsforebyggelse, Team for traumatiserede flygtninge samt Psykiatriskolen. Kommunale tilbud: Socialpsykiatriske opholdssteder, -tilbud og -bosteder, Kommuner ved forskellige sagsbehandlere og Bostøttepersoner, Hjemmeplejen, Plejehjem, Praktiserende læger og speciallæger, Psykologer, Demenskoordinatorer, Misbrugsrådgivningen samt Kriminalforsorgen. Patientkategorier Ambulante teams - modtager patienter efter henvisning fra praktiserende læger, privat praktiserende speciallæger, de psykiatriske afdelinger og ovenstående regionale samarbejdspartnere. De 3 teams modtager tilsammen ca. 1200 henvisninger om året. Patienterne kommer ind til samtaler på behandlerens kontor, ofte i følgeskab med en pårørende eller anden ressourceperson. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Eksempler på sygeplejefaglige problemstillinger og dataindsamling i forhold til: 1) Fysiologiske områder: Ernæring, medicininduceret overvægt, inaktivitet, nedsat funktionsniveau. KRAMS-faktorer generelt. 2) Psykosociale og eksistentielle områder: Ensomhed, angst, kriminalitet, suicidal adfærd, sekundære lidelser, krise, mestring, stigmatisering, selvmutilering, misbrug, pårørendesamarbejde, relationer. 3) Uddelegerede områder: Medicinering, test/screening, manglende sygdomsindsigt, udredning og diagnosticering. 4) Organisatoriske og administrative områder: Koordinering og planlægning af støtteforanstaltninger, dokumentation, tvangsforanstaltninger, opstart og afslutning af patientforløb. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Afdelingens reference er funderet på et psykodynamisk forståelsesgrundlag, som står i samspil med biologiske, sociale og miljøterapeutiske behandlingsmetoder. De miljøterapeutiske principper Maj 2013 Side 2 af 10

centrerer sig om en tværfaglig og flerfaglig indsats, som har relationsbehandling, aktivitet, mestring og konflikthåndtering som vigtigste elementer. Vi tillægger de menneskelige relationer stor betydning, og vi anvender metoder, som støtter og udvikler patienternes og de pårørendes mestringsmuligheder overfor de problemer, som sygdommen giver dem. Kommunikation er omdrejningspunktet i den psykiatriske sygepleje. Sygeplejeopgaverne er disponeret ud fra sygeplejerskens fire virksomhedsområder: Udførende aspekt: At deltage i individuel støttende kontakt på baggrund af en relationel og mestringsorienteret referenceramme. At indgå som medkontaktperson for patienter med behov for langvarig støtte. At udføre sygepleje i overensstemmelse med bl.a. miljøterapeutiske, relationelle, psykodynamiske og kognitive behandlingsprincipper. At deltage i målrettet samtalebehandling individuelt og i grupper. At medvirke til at støtte patienten i behandlingen. At vurdere patientens psykiske tilstand og behov for ændring i behandlingen. At vurdere patientens fysiske tilstand og behov for grundlæggende sygepleje. At støtte patienten i kontakten til andre professionelle behandlere og sociale myndigheder. At støtte patienten i at vedligeholde og opbygge netværk. At samarbejde med pårørende. Formidlende aspekt: At undervise og vejlede patienter og pårørende om symptomer, forløb og behandling. At undervise og vejlede patienter og pårørende med henblik på sundhedsfremme, mestring og forebyggelse. At fremme patientens forståelse for vigtigheden af egen indsats i behandlingen. At kende til kommunale og regionale tilbud til børn af sindslidende, og henvise hertil. At medvirke til støtte og vejledning til den sindslidende patient med børn. Ledende aspekt: At deltage i primær behandler funktionen. At deltage i tilrettelæggelse og koordinering af samarbejdet i teamet, således at alle Maj 2013 Side 3 af 10

relevante parter inddrages. At vidergive egne observationer mundtligt, samt skriftligt i EPJ. At være med til at sikre, at patientens sociale og juridiske rettigheder opretholdes. At deltage i udarbejdelsen af behandlingsplaner. Planlægge, udføre og evaluere delopgaver i sygeplejen til udvalgte patienter. Udviklende aspekt: At bidrage til udviklingen af psykiatrisk sygepleje, bl.a. ved hjælp af supervision, refleksion og ved kontinuerligt at ajourføre egen viden. At kunne forholde sig kritisk og undrende til egen og andres udførte sygepleje. (Uddybelse af fagspecifikke sygeplejeinterventioner udleveres i klinikken). Typiske patientforløb Patienterne henvises via egen læge eller behandlingspsykiatrien og visiteres herfra videre til de respektive teams. Patientforløbene foregår primært ved ambulant fremmøde og kan være længerevarende. I sjældne tilfælde kan der laves hjemmebesøg. Der iværksættes psykiatrisk behandling både medikamentelt og af jeg-støttende, indsigtsgivende karakter. Evt. tilkobles socialpsykiatrien, hjemmeplejen, en mentor m.m. Metoder i klinisk praksis Grundlæggende klinisk sygepleje Kontaktpersonssystem/primær behandlerfunktion Jeg støttende/styrkende sygepleje Det sygeplejefaglige skøn Psykodynamisk tankegang Relationsbehandling Pårørende samarbejde Sygeplejeprocessen Trygheds-/ utryghedsmodellen Miljøterapi/ mestringsideologi/lth 5 diagnosesystemer/gaf ICD-10 Diagnosesystemet Livshistorie/-linje/ telefonpæl Bevar barndommen ADHD rating scale BAI PSE Hamilton Ernæringsscreening Maj 2013 Side 4 af 10

Kognitive metoder Psykoedukation Tværfaglige konferencer DDKM EPJ og E-dok, Kliniske retningslinjer/guidelines Sygeplejefaglig vejledning/supervision/tværfaglig vejledning/refleksion Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Mestringstankegangen Relationsbehandling Medicinafstemning Behandlingsdom Den Danske Kvalitets Model, (DDKM) Patientsikkerhed. Utilsigtede hændelser Konflikt- og voldshåndtering KRAMS Udvikling af den elektroniske patientjournal Kognitiv behandling Fokus på arbejdsmiljø Psykoeducation Pårørende politik Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I Regionspsykiatrien Vest, Herning, er der ansat tre kliniske vejledere til at varetage den kliniske vejledning af sygeplejestuderende, fordelt på 5 sengeafsnit og 5 ambulante enheder. Der sendes min. 14 dage før første dag i teamet, et velkomstbrev ud med orientering og materiale til de første dage. Første dag er der fælles introduktion, ved de kliniske vejledere, til psykiatrisk afdeling. I løbet af første uge vil en sygeplejerske introducere sygeplejestuderende til teamet. Klinisk undervisning Læringen tager udgangspunkt i de praktiske situationer og handlinger. De daglige studier vil altid foregå i tæt samarbejde med klinisk vejleder og/eller sygeplejersker, hvor omfanget af selvstændighed øges over tid. Der er fokus på dataindsamling og personlig øvelse i et autentisk og fagligt miljø. Perioden kan ses i tre faser: I første fase opnås kendskab til stedet, personerne og opgavernes art. I anden fase opnås øvelse og en vis rutine med opgaverne. Der problematiseres og diskuteres og vejleder vil diskutere, stille reflekterende spørgsmål samt stille krav. I tredje fase arbejdes selvstændigt med delopgaver og vejledningen tilstræbes at være præget af kollegialt ligeværd. I hele perioden følges du med sygeplejerske med stigende aktiv deltagelse. Maj 2013 Side 5 af 10

Forløbet afslutter med en intern klinisk prøve i et autentisk patientforløb. Der vil være planlægningssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring, fokus på personlige og faglige forudsætninger samt drøftelse af den individuelle kliniske studieplan udfærdiget i e-port. Det fælles elektroniske evalueringsskema præsenteres for den studerende. Der vil være ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i e-port, samt støtte i at udvælge læringsmuligheder og fastholde studiefokus. De kliniske vejledere kan endvidere vejlede den studerende i praksis, hvor der tilstræbes før-, under- og eftervejledning. Vejledning i konkrete sygeplejesituationer vil også ofte varetages af den daglige vejleder. Den daglige vejleder er endvidere rollemodel og ansvarlig for at inddrage den studerende i praksisfællesskabet. (Daglig vejleder kan være forskellig fra dag til dag, men den studerende skal optimalt vide, hvem de skal gå til den enkelte dag). Derudover afholdes der ugentlige gruppevejledninger ved kliniske vejledere. Fokus for gruppevejledningerne er at øve sig i refleksion og i at bearbejde praksisoplevelser ved hjælp af sygeplejefaglig teori. Planlagte og fastlagte studieaktiviteter Fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kommunikativ aktivitet. Denne studieaktivitet er med udgangspunkt i Lauvås og Handal s vejledningssløjfe, og vil finde sted i 4. studieuge. (For uddybelse af fastlagt studieaktivitet se bilag B). Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen). Teoretisk undervisning Der vil senest på introdagen udleveres oversigt over planlagt undervisning samt gruppevejledning. Herudover forventes I at læse det opgivne pensum fra modulet samt den generelle kliniske studieplan. Studiemiljø Adgang til internet og elektronisk patient journal (EPJ) EPJ undervisning. Studie og vejledningsrum i huset. Fag og studielitteratur til opslag og kopiering. Maj 2013 Side 6 af 10

Tilrettelæggelse af studietid i samarbejde med vejleder og teamet. Mulighed for relevante studiebesøg. Mulighed for deltagelse i faglige fora såsom teamets konferencer og supervisioner. Mulighed for samarbejde med øvrige studerende, bl.a. i gruppevejledning Studier i Ambulante teams foregår primært på den enkelte behandlers kontor og er observerende, interagerende og i afgrænsede situationer på et mere selvstændigt niveau. Udgangspunktet for læringen er modulets kompetencer og læringsmål. En række læringssituationer vil være planlagte, mens andre vil være situationsbestemte og spontane. Der er før- og eftervejledning i forbindelse med hjemmebesøg. Der lægges vægt på at have et studiemiljø, der er medvirkende til at skabe rammer for et lærerigt klinisk praksisforløb. I studietiden ønskes det at skabe mulighed for at den studerende kan være udforskende, reflekterende og fordybende. Studietiden er fastlagt til teamets åbningstid mandag fredag i dagtid og tilrettelægges i samarbejde med sygeplejersken og den kliniske vejleder. Forventninger til den studerende Grundlæggende er holdningen, at praksis læres i praksis. Men som studerende kan det dog ind imellem være givende med tid til fordybelse væk fra teamet. Studiedage er afhængige af den enkeltes behov og planlægges i samarbejde med den kliniske vejleder. Dog er der 30 timers tilstedeværelsespligt ugentligt. Herudover skal der påregnes 12 timers selvstudie. Selvstudium: Læse litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted. Finde, opgive og formidle viden fra selvvalgt litteratur. Repetere relevant litteratur fra de foregående moduler. Anvende og ajourføre e-portfolio, herunder individuel klinisk studieplan. Udarbejde cases til gruppevejledning og planlagt studieaktivitet. Den studerende er selv ansvarlig for at synliggøre overfor teamet, hvad der er studiefokus samt hvad der er behov for støtte til. Den studerende skal her,og generelt, være opsøgende i forhold til vejledning i afsnittet samt hos klinisk vejleder. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema. Maj 2013 Side 7 af 10

Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer De tre kliniske vejledere, Mogens Svane, Heidi Schmidt og Helle Steffen, har alle mange års erfaring indenfor psykiatrien, og har alle klinisk vejleder uddannelsen. Helle Steffen har endvidere specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje, og Heidi Schmidt færdiggør diplomuddannelsen i foråret 2013. De kliniske vejledere har alle deltaget i mange kurser og temadage vedrørende læring og vejledning, psykiatrisk sygepleje og behandling. Vi har endvidere deltaget i Linda Kragelunds treårige forskningsprojekt om sygeplejestuderendes læringsmuligheder i psykiatrien. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum for den kliniske undervisning er på 30-50 sider pr. ECTS-point, svarende til 360-600 sider. Heraf opgiver den studerende selvvalgt litteratur svarende til 90-150 sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. (Pensumlisten udleveres i klinikken). Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at kunne indstille den studerende til intern klinisk prøve, er der krav om: - deltagelse i diverse kliniske opgaver knyttet til plejen af patienter - udarbejdelse og kontinuerlig ajourføring af individuel klinisk studieplan - gennemførelse af eget seminar og aktiv deltagelse i medstuderendes seminarer - gennemførelse af fastlagt studieaktivitet. - forberedelse og aktiv deltagelse i vejlednings-, planlægnings- og evalueringsmøder - dokumentation af selvvalgt litteratur i e-portfolio -brug og opdatering af e-portfolio. -tilstedeværelsespligten skal være opfyldt Udarbejdet af kliniske vejledere: Heidi Schmidt, Helle Steffen og Mogens Svane Undervisningssted: Regionspsykiatrien Vest, Herning Dato: August 2012 Ledelsesansvarlig: Oversygeplejerske Kirsten Krogh Maj 2013 Side 8 af 10

. Godkendt den Uddannelsesleder Lisbeth Sørensen Bilag B Fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kommunikativ aktivitet. Klinisk studiemetode: Vejledningssløjfen* Definition og rammer Formålet med den kommunikative studieaktivitet er, at den studerende udvikler sin kompetence til at beskrive og analysere kommunikative sammenhænge under hensyntagen til patienten/brugerens psykiatriske sygdom og helhedssituation. Samt at den studerende øger sin forståelse for og bevidsthed omkring egen og andres kommunikation. Målet med studieaktiviteten er, at den studerende: kan analysere på baggrund af kommunikative teorier erkender hvordan han/hun selv kan påvirke en kommunikativ relation i forskellige retninger. får erfaring i at reflektere over kommunikationen med patient/bruger En vejledningssløjfe er en individuel eksemplarisk læringsmetode, hvor der indgår før-, under og eftervejledning. Vejledningssløjfen tager udgangspunkt i en planlagt kommunikation mellem en studerende og en patient/bruger, udvalgt af den studerende. Den studerendes valg skal afspejle tema og læringsudbytte for 8. modul. I vejledningssløjfen deltager den studerende i samtale med en patient/bruger og den kliniske vejleder som observatør. Vejledningssløjfen afvikles over i alt max. 50 minutter, fordelt med 15 minutter til førvejledning, max. 20 minutter til undervejledning/gennemførsel og 15 minutter til Maj 2013 Side 9 af 10

eftervejledning. Ansvars- og rollefordeling Sygeplejestuderendes rolle: Den studerende planlægger en kommunikativ aktivitet med en patient/bruger, med disposition for aktiviteten og noter i e-portfolie Førvejledning: Tager udgangspunkt i den studerendes tanker og overvejelser. Drøfter med klinisk vejleder fremgangsmåden ud fra kommunikationsteori, psykiatrisk fagteori, hypotetisk analyse, konsekvens og bevidstgørelse. Undervejledning: Den studerende udfører selvstændigt den aftalte aktivitet, som der har været førvejledning på og bliver observeret af klinisk vejleder. (observatørrollen er aftalt forinden) Eftervejledning: Foregår umiddelbart efter den kommunikative aktivitet, hvor den studerende reflekterer og drøfter med klinisk vejleder ud fra før- og undervejledningen med udgangspunkt i nyerhvervet viden, forståelse og udvikling. Disse refleksioner indskrives i e-portfolie Klinisk vejleders rolle: Vejleder den studerende før vejledningssløjfen i valg af aktivitet, som kan danne baggrund for før-, under- og eftervejledningen. Ansvarlig for praktisk afvikling af før- og eftervejledning mht. lokale og tidtager etc. Førvejledning: Tager udgangspunkt i den studerendes tanker og overvejelser. Indgår i den faglige drøftelse og stiller refleksive spørgsmål Undervejledning: Observerer den studerende under den aftalte kommunikative aktivitet. (observatørrollen er aftalt forinden) Eftervejledning: Tager udgangspunkt i den studerendes tanker og overvejelser. Indgår i den faglige drøftelse og stiller refleksive spørgsmål. Inddrager relevant praksis-, udviklings- eller forskningsbaseret viden. Vejleder den studerende efter vejledningssløjfen til at inddrage udbyttet i klinisk praksis. * Lauvås, P. og Handal, G. (2000): Veiledning og praktisk yrkesteori. J.W. Cappelens Forlag a.s., Oslo. Dansk udgave: Vejledning og praktisk fagteori. Forlaget Klim, 2006 Udarbejdet af Uddannelsesansvarlig Annette Raarup Undervisningssted: Regionspsykiatrien Vest, Herning Dato: August 2012 Maj 2013 Side 10 af 10