CSR - Partnerskaber. Mellem socialøkonomiske virksomheder og virksomheder

CSR - Partnerskaber Mellem socialøkonomiske virksomheder og virksomheder

Titel CSR-partnerskaber mellem socialøkonomiske virksomheder og virksomheder Forfattere Center for Socialøkonomi Layout Center for Socialøkonomi ISBN 978-87-993634-0-7 Udgiver Center for Socialøkonomi Reventlowsgade 14, 5. tv. 1651 København V

Indhold 1. Indledning 5 2 Socialøkonomiske virksomheder & CSR-partnerskaber 9 2.1 Hvad er en socialøkonomisk virksomhed 10 2.2 Hvad er virksomheders sociale ansvar (CSR)? 11 2.2.1 Hvordan og hvorfor udøver virksomheder CSR? 12 2.3 Hvad er CSR-partnerskaber? 14 2.3.1 Analytisk model: Værdikædemodellen 15 2.4 Særlige læringspunkter: Socialøkonomiske virksomheder & CSR-partnerskaber 17 3. Hvordan kan socialøkonomiske virksomheder og virksomheders CSR spille sammen? 19 3.1 Omfang og karakter af CSR-partnerskaber mellem socialøkonomiske virksomheder og virksomheder 20 3.2 Produkter og ydelser kan skabe social værdi for virksomheder 21 3.2.1 Cykelven 21 3.2.2 Særlige læringspunkter: CSR relaterede produkter er gode indgange til partnerskaber 24 3.3 Det rummelige arbejdsmarked er attraktivt for virksomheder 25 3.3.1 Huset Venture Nordjylland 25 3.3.2 Blindes Arbejde 28 3.3.3 Social værdiskabelse i socialøkonomiske virksomheders drift som omdrejningspunkt for CSR-partnerskaber 29 3.3.4 Særlige læringspunkter for socialøkonomiske virksomheder som laver arbejdsmarkedsintegration 30 3.4 Socialt ansvar i slutningen af værdikæden 31 3.4.1 fødevarebanken 31 3.4.2 Andre eksempler på at håndtere overskudsprodukter socialt ansvarligt 32 3.4.3 Særlige læringspunkter: Genanvendelse kan skabe nemme win-win situationer 33 3.5 CSR-partnerskaber som kommunikations- og markedsføringsredskab 34 3.5.1 Kontutto Verdens Mest Berejste Pølsevogn 34 3.5.2 Andre eksempler på fælles markedsføring og kommunikation 36 3.5.3 Særlige læringspunkter: Virksomheder kan få skabt stor værdi gennem troværdig og differentieret kommunikation 37 3.6 CSR-partnerskaber kan åbne for produktinnovation 38 3.6.1 Særlige læringspunkter: Fordele ved kompetencedeling 39 3.7 Mangfoldige indgange til CSR-partnerskaber 40 3.7.1 Fordele og ulemper ved leverandør samarbejder i en CSR-kontekst 41 3.7.2 Fordele og ulemper ved filantropisk samarbejde i en CSR-kontekst 42 3.7.3 Hvordan kan socialøkonomiske virksomheder bruge Værdikædemodellen? 43 4. Opstart og udvikling af CSR-partnerskaber 47 4.1 Socialøkonomiske virksomheders drivkræfter bag CSR-partnerskaber 49 4.2 Virksomhedernes drivkræfter bag CSR-partnerskaber 50 4.3 Socialøkonomiske virksomheders valg af partnere 51 4.4 Virksomhedernes valg af partnere 52 4.5 Partnerskabernes ledelse 54 4.6 Særlige læringspunkter i opstart og udvikling af CSR-partnerskaber 55 4.7 Opsamling 58 5 (Bilag 1) - Metodisk afklaring 61 6 (Bilag 2) - Et udsnit af socialøkonomiske virksomheder i Danmark 67

1 Indledning Socialøkonomiske virksomheder er et relativt nyt begreb, og der er på nuværende tidspunkt meget lille viden om, hvordan de indgår i partnerskaber med virksomheder, samt hvilken værdi det skaber. Socialøkonomiske virksomheder er specialiseret i at skabe social forandring, men de mangler ofte ressourcer til at kvalificere og skalere deres forretning. Virksomheder er derimod ofte specialiserede i at effektivisere og skalere deres forretning. CSR-partnerskaber giver socialøkonomiske virksomheder og virksomheder mulighed for at dele menneskelige og finansielle ressourcer og arbejde sammen om at skabe social forandring og komme med nye løsninger på nogle af de store velfærdsudfordringer, som vi står overfor i Danmark. Traditionelt har virksomheder indgået i filantropiske samarbejder, men indenfor de senere år er der flere virksomheder, som efterspørger CSR-partnerskaber, der skaber økonomisk værdi for partnerne på måder, som samtidig skaber værdi for samfundet som helhed. Gensidige CSR-partnerskaber åbner op for nye muligheder for såvel socialøkonomiske virksomheder som for virksomheder. Indeværende rapport er målrettet socialøkonomiske virksomheder, som ønsker at styrke deres samarbejde med virksomheder. Rapporten beskriver, hvordan socialøkonomiske virksomheder kan arbejde strategisk med CSR-partnerskaber. Rapporten fremhæver et analytisk redskab, som socialøkonomiske virksomheder kan bruge til at få større forståelse af, hvilke potentielle værdier socialøkonomiske virksomheder kan tilbyde virksomheder, og hvordan socialøkonomiske virksomheder kan målrette deres spidskompetencer til CSR-partnerskaber. Rapporten sætter endvidere fokus på, hvordan socialøkonomiske virksomheder kan arbejde målrettet med at starte og udvikle strategiske CSR-partnerskaber. Socialøkonomiske virksomheder er mangfoldige i deres forretningsmodeller. For at give størst mulig indsigt i og inspiration til CSR-partnerskaber tager analysen udgangspunkt i fem forskellige socialøkonomiske virksomheder. Disse er best practice eksempler, som viser, hvordan socialøkonomiske virksomheder kan koble sin forretningsmodel til virksomheders CSR-indsatser. 5

Resumé Socialøkonomiske virksomheder får gennem CSR-partnerskaber mulighed for at dele ressourcer med større virksomheder. Socialøkonomiske virksomheders dobbelte bundlinje, hvor de skaber både social og økonomisk værdi, giver mulighed for at indgå i forskellige former for CSR-partnerskaber, der både kan være baseret på filantropi (donationer) og leverandørsamarbejder (salg af produkter og/eller ydelser). Det kræver dog at socialøkonomiske virksomheder formår at koble deres forretningsmodel og spidskompetencer op på at styrke virksomheders CSR aktiviteter, da CSR-partnerskaber indebærer en gensidig værdiskabelse. Ressourcedeling giver socialøkonomiske virksomheder muligheder for at skalere deres indsatser ved at få adgang til: materielle og ikke-materielle ressourcer nye kundesegmenter og markeder Socialøkonomiske virksomheder som har succes med at skabe CSR-partnerskaber har et særligt fokus på, at skabe gensidig værdi i partnerskabet. CSR er for mange virksomheder stadig forholdsvis nyt og kun få virksomheder har indsigt i, hvordan socialøkonomiske virksomheder kan styrke deres CSR. CSR-partnerskaber mellem socialøkonomiske virksomheder og virksomheder afhænger derfor i høj grad af socialøkonomiske virksomheders proaktivitet i forhold til etablering og udvikling af partnerskabet. CSR relaterer sig til alle dele af virksomheders værdikæde og handler om at skabe økonomisk- og social værdi. CSR-partnerskaber kan bruges strategisk i virksomheder, hvor virksomheder integrerer CSR i deres værdikæde og som en del af deres overordnede strategi. CSR kan både vedrøre virksomhedens kerneaktiviteter og/eller de understøttende aktiviteter. Det betyder, at CSR-partnerskaber i princippet kan knytte sig op på alle enkelt dele af virksomhedens virke. Værdikædens elementer er i denne rapport opdelt i: Virksomhedens infrastruktur Human Ressource Management Teknologiudvikling Leverancer & fremskaffelse Ind- & udgående logistik Virksomhedsdrift Salg & marketing Services Socialøkonomiske virksomheder kan udnytte de mange samarbejdsmuligheder CSR indeholder i virksomheder. CSR-partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder giver blandt andet virksomheder mulighed for at: styrke virksomhedens varemærke og dermed styrke fastholdelse og rekruttering af kunder og medarbejdere få adgang til CSR-relaterede produkter eller ydelser teste forskellige CSR indsatser og aktiviteter udvikle nye produkter udvide kundeportefølje og åbne for nye markeder Socialøkonomiske virksomheder kan bruge værdikædemodellen, som præsenteres i denne rapport, til at afdække, hvordan de kan skabe værdi for virksomheder i en CSR-kontekst. Værdikædemodellen er et redskab, der er særligt velegnet til at styrke socialøkonomiske virksomheder arbejde med CSR, fordi den giver en analytisk ramme til at arbejde strategisk og kreativt med at vurdere og tilpasse socialøkonomiske forretningsmodeller og spidskompetencer til CSR. 6

2 Socialøkonomiske virksomheder & CSR-partnerskaber Dette kapitel præsenterer begreberne socialøkonomisk virksomhed, CSR og CSR-partnerskaber. Kapitlet vil beskrive, hvorfor og hvordan koblingen mellem socialøkonomiske virksomheder og for-profit virksomheder er interessant. Der vil blive sat fokus på, hvordan CSR-partnerskaber mellem socialøkonomiske virksomheder og virksomheder kan skabe vækst og forbedre parternes langsigtede konkurrenceevne samtidig med, at der skabes værdi for samfundet som helhed. Kapitlet vil beskrive forskellen på responsiv CSR og strategisk CSR og forklare, hvordan CSR-partnerskaber mellem socialøkonomiske virksomheder og for-profit virksomheder kan anskues ud fra virksomhedernes værdikæde gennem den såkaldte værdikædemodel. 9

2.1 Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? De senere år er der kommet stort fokus på socialøkonomi i Danmark, dels på grund af politisk bevågenhed; dels fordi organisationer, iværksættere og virksomheder finder nye måder at løse nogle presserende samfundsudfordringer på. Midlet er blandt andet socialøkonomiske virksomheder. Der er mange forskellige former for socialøkonomiske virksomheder, og der er på nuværende tidspunkt ikke en bestemt selskabsform for socialøkonomiske virksomheder. De kan derfor både være organiseret som foreninger, anpartsselskaber, fonde mv. Socialøkonomiske virksomheder integrerer social og økonomisk værdiskabelse. Socialøkonomiske virksomheder bruger økonomisk indtjening (profit) som middel til at opnå en social forandring. Socialøkonomiske virksomheder har et socialt formål. Virksomhedens primære formål har samfundsgavnlig karakter, det vil sige, at formålet har et socialt, beskæftigelses-, sundheds-, miljømæssigt eller kulturelt sigte, som desuden fremmer aktivt medborgerskab. Men de adskiller sig fra andre sociale organisationer (frivillige organisationer og NGOer) ved, at de benytter deres indtjening til at opnå det almennyttige formål. Socialøkonomiske virksomheder har et væsentligt element af erhvervsdrift ved salg af serviceydelser eller produkter, som udgør en betydelig del af omsætningen. De sælger deres produkter og ydelser på markedsvilkår, men markedsindtjeningen suppleres ofte med fondsmidler. En indtjeningskilde for nogle socialøkonomiske virksomheder er blandt andet salg af beskæftigelsesindsatser, idet de tilbyder opkvalificeringsforløb, beskyttet beskæftigelse med videre. Socialøkonomiske virksomheder kombinerer ressourcer og kompetencer fra civilsamfundet og erhvervslivet på nye måder. Socialøkonomiske virksomheder geninvesterer hele deres overskud på en måde, som primært fremmer deres sociale formål, reinvesterer i egen eller andre socialøkonomiske virksomheder og sekundært til begrænset udbetaling af udbytte til investorer. Det betyder, at overskuddet som udgangspunkt enten bliver i den socialøkonomiske virksomhed, hvor pengene bliver brugt til at sikre virksomhedens fremtidige virke, eller de bliver brugt til at gøre en forskel i samfundet. Sagt på en anden måde, er socialøkonomiske virksomheder en særlig form for not-for-profit virksomhed. Socialøkonomiske virksomheder er organisatorisk uafhængige af det offentlige, hvilket betyder, at de er selvstændige foretagender, men de arbejder ofte sammen med det offentlige for at løse samfundsudfordringer. Socialøkonomiske virksomheder har en ansvarlig og inddragende virksomhedsledelse. Virksomheden er transparent i sit virke og har en værdiskabende og etisk forsvarlig ledelse. Socialøkonomiske virksomheder er en meget blandet gruppe virksomheder, der i højere eller mindre grad: sælger til henholdsvis det offentlige eller det private marked er baseret på fondsmidler fra offentlige eller private aktører inddrager frivillige i deres kerneforretning Socialøkonomiske virksomheder arbejder enten for en målgruppe eller med en målgruppe. Det vil sige, at nogle socialøkonomiske virksomheder arbejder for at skabe social forandring for en målgruppe, som de ikke direkte involverer i deres kerneforretning, hvorimod andre socialøkonomiske virksomheder er indrettet som særligt rummelige arbejdspladser, der tilbyder beskæftigelse til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Frivillig arbejdskraft kan indgå som et element i den socialøkonomiske virksomhed fx for at inddrage yderligere kompetencer til virksomheden. Socialøkonomiske virksomheder kan fx inddrage frivillige direkte i den daglige drift eller have et frivilligt advisory board tilknyttet virksomheden. Social forandring kan indebære både sociale, sundheds- og miljømæssige forandringer, da sundheds- og miljømæssige forandringer i sidste ende ligeledes vil skabe sociale forandringer. 10

2.2 Hvad er virksomheders sociale ansvar (CSR)? Corporate social responsibility (CSR) eller på dansk virksomhedens samfundsansvar handler om, at virksomheder agerer samfundsmæssigt ansvarligt fx ved at tage hensyn til menneskerettigheder, sociale vilkår, arbejdsforhold, miljø og klima. Virksomheden skal overholde lovkrav fx vedrørende miljø og mærkning, men bør derudover udvise ansvarlighed overfor sine kunder og sin omverden ved at anvende socialt acceptable metoder i sin produktion. CSR kan overordnet være målrettet tre hovedområder: sociale udfordringer i det omliggende samfund, miljømæssige udfordringer og udfordringer relateret til medarbejderne. Figur 1 illustrerer de tre områder og eksemplificerer, hvordan virksomhederne kan arbejde med dem. Figur 1: Tre hovedområder for CSR social & arbejdsplads Miljø Bæredygtihed Økonomi Sociale hensyn: Miljø & klima hensyn: Medarbejder hensyn: Økonomi hensyn: Udbredelse af uddannelse Fremme sundhed Bekæmpe fattigdom Hjælpe udsatte grupper Fremme fair trade Reducere CO2 Reducere energi- og materiale forbrug Reducere brug af farlige kemikalier og materialer Reducere andre miljøbelastninger Sikre medarbejderes trivsel Fremme et sikkert arbejdsmiljø Sikre en god balance mellem arbejdsliv/ privatliv Fremme medarbejdere sundhed Profit Økonomiske besparelser Økonomisk vækst Research & development (R&D) Fremme lige adgang for alle Sikre diversitet i medarbejderstabel 11

2.2 Det sociale ansvar omfatter hele virksomhedens produktion og alle de dertilhørende støtte-strukturer. Socialt ansvar handler ikke kun om, hvilke produkter virksomheden leverer. Det handler i lige så høj grad om, at virksomheden anvender acceptable principper i sin markedsføring, hvordan virksomheden laver lobbyarbejde, håndterer affald, sikrer medarbejdersikkerhed, hvilke materialer der bruges i produktionen, samt måden hvorpå virksomheden sikrer, at underleverandører også tager socialt ansvar, osv. De seneste årtier er der kommet et langt større fokus på CSR og en anerkendelse af, at CSR er nødvendig for såvel fremtidens samfund som for virksomheders fremtidige konkurrenceevne. Der er kommet flere politiske forbrugere, som vælger produkter ud fra, om virksomhederne tager ansvar for deres sociale og miljømæssige belastninger, og om de deltager i løsningen af samfundsproblemer. Derudover er der kommet større politisk fokus på CSR. Der er kommet internationale CSR-standarder, som flere virksomheder tilskriver sig, og i Danmark er der endvidere et lovkrav om, at de største virksomheder skal lave CSR-rapporter, der redegør for, hvordan de arbejder med menneskerettigheder og klima. Over de seneste årtier har der været flere eksempler på, hvor meget det kan skade virksomheder, hvis de ikke tager ansvar for, hvordan de påvirker mennesker og miljø. Historier om dårlige arbejdsvilkår eller miljøbelastninger kan i høj grad skade virksomheders varemærke og dermed påvirke virksomheders konkurrenceevne negativt. 2.2.1 Hvordan og hvorfor udøver virksomheder CSR? CSR er vigtig for virksomheder, da det kan bruges til at opnå et bedre omdømme. CSR kan være med til at opretholde virksomheders legitimitet og varemærke ved, at virksomheden opfører sig som en god samfundsborger, der tager del i at løse generelle sociale udfordringer. CSR kan dog lige så vel bruges strategisk til at forbedre virksomheders konkurrenceevne. Når virksomheder laver CSR-aktiviteter, kan de arbejde for at påvirke samfundet på en positiv måde. For virksomhederne handler det egentlig ikke om moral og etik, men om at CSR er en vej til mere omsætning (indgang til nye markeder), færre omkostninger (fx lavere spildprocent), generering af mere tillid (forbedre omdømmet) og risikostyring i forhold til lovgivning og image. Der kan overordnet skelnes mellem to forskellige tilgange til CSR, nemlig responsiv og strategisk. Responsive CSR aktiviteter betyder grundlæggende, at virksomheden begrænser belastninger på samfund og miljø i sit virke som reaktion på omverdenens (myndigheders, kunders, samarbejdspartneres)krav om socialt ansvar og om at opføre sig som gode samfundsborgere. Responsiv CSR relaterer sig blandt andet til at overholde menneskerettigheder samt at sikre arbejdsforhold. Flere og flere virksomheder stiller også større krav om social og miljømæssig ansvarlighed til både deres egen produktion og deres underleverandørers. Mange virksomheder har i dag en tjekliste med specifikke krav, som deres underleverandører skal overholde. En anden responsiv tilgang er den filantropiske: at støtte velgørende organisationer og projekter med at tackle sociale udfordringer fx ved at donere penge til forskellige initiativer. Nogle virksomheder stiller ingen krav til modtageren, men andre følger projekter tæt og stiller tydelige målsætninger og krav om effektmålinger, når virksomheden bidrager til initiativer. Strategisk CSR bevæger sig ud over responsiv CSR. Strategisk CSR betyder, at virksomheden bruger social ansvarlighed til at opnå en unik position i forhold til konkurrenter på en måde, som mindsker omkostninger, styrker kvaliteten eller forbedrer virksomhedens position til bestemte kundebehov. Når virksomheder bruger CSR strategisk, går de fra at begrænse skader til at fremme sociale forandringer, men de gør det på en måde, der samtidig styrker virksomhedens fremtidige konkurrenceevne. Det kan fx være, at virksomheden forventer at komme til at mangle kvalificeret arbejdskraft og derfor vælger at investere eller donere penge til uddannelsesinstitutioner. Strategisk CSR handler mindre om, at virksomhederne tager socialt ansvar, men nærmere om, at de forbedrer deres konkurrenceevne ved at skabe fælles værdi for virksomhed og samfund 1. 1 - Begrebet fælles værdiskabelse er diskuteret i artiklen af Porter, Michael E. & Kramer, Mark R (2011): Creating Shared Value. Havard Business Review. Jan/Feb 2011. Vol. 89. Issue 1/2 12

Generiske sociale udfordringer Værdikæde relaterede sociale udfordringer Sociale udfordringer i det eksterne miljø Generelle sociale udfordringer, som ikke bliver direkte påvirket af virksomhedens drift, og som ikke væsentligt påvirker virksomheders langsigtede konkurrenceevne. Sociale udfordringer, som er direkte relateret til virksomhedens drift og dens støttestrukturer. Sociale udfordringer i det eksterne miljø, som påvirker virksomhedens langsigtede konkurrenceevne. Motivation for CSR aktiviteter: At være en god samfundsborger og opretholde legitimitet til at fortsætte virksomhedens drift. (Responsiv CSR) Eksempler CSR-samarbejdet mellem Blindes Arbejde og PP Møbler er et eksempel på dette, hvor PP Møbler har valgt en underleverandør, som er socialt ansvarlig og skaber social værdi (se kapitel 3). Motivation for CSR aktiviteter: Begrænse virksomhedens belastning på samfund (Responsiv CSR) Transformere værdikædeaktiviteter, så det skaber værdi for samfund og forstærker virksomhedens strategi (Strategisk CSR) Eksempler CSR-partnerskabet mellem fødevarebanken og Kellogg er et eksempel på dette, hvor Kellogg donerer overskud og fejl produktion til fødevarebanken (se kapitel 3). Motivation for CSR aktiviteter: Strategisk filantropi, der udnytter muligheder for at ændre virksomhedens langsigtede konkurrenceevne -fx investering i infrastruktur eller uddannelse (Strategisk CSR) Eksempler CSR-partnerskabet mellem Kontutto og Lantmännen Unibake er et eksempel på, hvordan samarbejdet kan udvikle sig over mod strategisk filantropi. Lantmännen Unibake støtter Kontuttos arbejde med fokus på, hvordan det på længere sigt kan styrke deres konkurrenceevne. Det er på nuværende tidspunkt et strategisk filantropisk partnerskab in spe (se kapitel 3). Værdiskabelsen ved strategisk CSR er højere end ved responsiv CSR, da det involverer ændringer, der på længere sigt har til formål at forbedre virksomhedens konkurrenceevne på en måde, som skaber større samfundsværdi. Det vil sige, for at opnå mere profit gør virksomheden også noget godt for samfundet generelt. Der har traditionelt været størst fokus på responsiv CSR, hvor virksomheder især har haft fokus på at bruge CSR til at styrke deres varemærke og til at begrænse miljøbelastninger i virksomhedsdriften. De senere år kan der på internationalt plan ses en tendens til, at virksomheder bliver mere strategiske i deres CSR-indsatser 2. Baggrunden for strategisk CSR er, at samfund og virksomheder er gensidigt afhængige: Velfungerende samfund skaber succesfulde virksomheder, og velfungerende samfund har brug for succesfulde virksomheder. Succesfulde virksomheder har fx brug for velfungerende infrastruktur og kvalificerede medarbejdere, og samfundet har brug for, at virksomheder skaber jobs, innovation og økonomisk vækst. På den måde er samfund og virksomheder gensidigt afhængige. Strategisk CSR frigør fælles værdi blandt andet ved at investere i sociale aspekter, som samtidig styrker virksomhedens konkurrenceevne. Det kan fx gøres ved, at virksomheden investerer i uddannelsessystemer i et lokalområde, hvor virksomheden har brug for bedre adgang til kvalificerede medarbejdere. På denne måde bliver virksomhedens succes og samfundets succes gensidigt forstærkende. Strategisk CSR kan lidt populært beskrives som, at virksomheden klarer sig godt ved at gøre noget godt for samfundet (på engelsk hedder det: Doing Well by Doing Good). Grundlæggende betyder strategisk CSR, at virksomheder ændrer deres strategiske fokus til at tage udgangspunkt i, hvordan de kan forbedre virksomhedens konkurrenceevne ved at skabe værdi for samfundet. 2 -McElhaney, Kellie a. (2008): Just Good Business: The Strategic Guide to Aligning Corporate Responsibility and Brand. Berret-Koehler Publishers. 1. edition. 13

2.3 Hvad er CSR-partnerskaber? CSR-partnerskaber udspringer af samarbejde mellem virksomheder og sociale organisationer, dvs. frivillige organisationer, NGOer og socialøkonomiske virksomheder. Mange virksomheder mangler ressourcer og erfaringer for, at virksomheden kan finde løsninger på sociale udfordringer, og det kan derfor være særligt attraktivt at indgå i CSR-partnerskab med sociale organisationer, som er specialiserede i at skabe sociale forandringer. Omvendt oplever mange sociale organisationer udfordringer ved at tiltrække nødvendige ressourcer - menneskelige såvel som finansielle - til at opnå sine sociale formål 3. CSR-partnerskaber er en måde, hvor virksomheder og sociale organisationer kan samarbejde om at skabe social og økonomisk værdi. Et CSR-partnerskab anses i denne rapport som et struktureret, forpligtende, gensidigt og dialogbaseret frivilligt samarbejde mellem socialøkonomiske virksomheder og virksomheder, der kombinerer deres ressourcer og kompetencer og arbejder sammen for at løse konkrete problemer, sigtet mod processer eller udvikling af (nye) aktiviteter 4. Der kan overordnet skelnes mellem fire forskellige typer af CSR-partnerskaber ud fra, hvor tæt interaktion der er mellem parterne, og i hvor høj grad partnerskabet integrerer partnernes målsætninger 5. Filantropi Gensidig udveksling Uafhængig værdiskabelse Symbiotisk værdiskabelse En part overfører ressourcer til den anden. Værdiskabelsen sker udelukkende for modtagerparten. Der er ingen fælles udnyttelse af individuelle ressourcer og interaktionen mellem partnerne er begrænset. Er en fælles udnyttelse af ressourcer, men ingen fælles målsætning i partnerskabet. Interaktionen er stadig begrænset, og partnerskabet minder om et klassisk leverandørsamarbejde. Partnerne arbejder sammen om at opnå begge parters målsætninger på en gang. Parternes målsætninger er ikke nødvendigvis ens, men er heller ikke modsætninger. Det er semi-strategiske partnerskaber med en del interaktion, hvor der samarbejdes om at nå begge parters forskellige målsætninger. Partnerne har en fælles målsætning, som de samarbejder om. Succeskriterier vil være overlappende, og der er en meget høj grad af interaktion. Det er strategiske partnerskaber, hvor partnerne i høj grad er integreret og i fællesskab udvikler løsninger på sociale udfordringer. Fx pengedonationer til velgørende aktiviteter. Fx fælles markedsføringsaktiviteter via brug af logo, mv. Fx corporate volunteering, hvor virksomheder giver deres medarbejdere mulighed for at lave frivilligt arbejde), interesse varetagelse/lobby arbejde. Fx udvikling af nye produkter eller ydelser. 3 - Seitanidi, Maria May (2008). Implementing CSR Through Partnerships: Understanding the Selection, Design and Institutionalisation of Nonprofit-Business Partnerships. Journal of Business Ethics (JBE) 4 - Definitionen af partnerskaber er inspireret dels af Mette Hjære, som har arbejdet med partnerskaber i frivillige sociale organisationer, og dels af Niels Åkerstrøm Andersen. Se Hjære, M. (2005): Partnerskaber: På vej mod en ny samarbejdskultur?: Rapport fra et følgestudie af tre partnerskaber mellem offentlig og frivillig sociale organisationer, Center for Frivilligt Socialt Arbejde. Andersen, N. Å. (2006): Partnerskabelse, Gyldendal Akademisk. 5 - Disse typologier er hentet fra Peter Neergaard, Elisabeth Crone Jensen og Janni Thusgaard Pedersen (2009): Partnerskaber mellem virksomheder og frivillige organisationer: En analyse af omfang, typer, muligheder og faldgrupper i partnerskaber. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

2.3 Som det er beskrevet i ovenstående tabel, kan CSR-partnerskaber være baseret på mere eller mindre integration mellem partnernes målsætninger og organisation. I det filantropiske partnerskab, hvor en virksomhed fx donerer penge til en socialøkonomiske virksomhed, er der en meget begrænset interaktion mellem parterne. I denne rapport er rene donationer ikke karakteriseret som CSR-partnerskab, men da det kan være et godt udgangspunkt for kontakt mellem partnerne, som senere kan udvikles til mere avancerede partnerskaber, er det alligevel med som en form for CSR-partnerskaber i ovenstående tabel. CSR-partnerskaber med symbiotisk værdiskabelse har en høj grad af samskabelse, hvor partnerne samarbejder om at finde nye løsninger, der både løser samfundsproblemer og skaber økonomisk værdi. Denne form for partnerskab kaldes også Corporate Social Innovation (CSI). Analytisk model: Værdikædemodellen 2.3.1 Når virksomheder og socialøkonomiske virksomheder indgår i strategiske CSR-partnerskaber, vil det være mere eller mindre direkte relateret til virksomhedernes værdikæde. Ifølge Michael E. Porter og Mark R. Kramer 6 kan CSR-partnerskaber blandt andet anskues fra en model, som i denne rapport kaldes værdikædemodellen 7. Værdikædemodellen tager, som navnet antyder, udgangspunkt i virksomhedernes værdikæde 8. Værdikæden består af den række af aktiviteter, der tilsammen skaber værdi for kunden fx ved at omdanne råvarer, komponenter og serviceydelser til produkter, og som dermed giver virksomheden konkurrencemæssige fordele. Modellen adskiller sig blandt andet fra interessentanalyser ved, at den kan bruges til at vurdere vigtigheden af CSR-aktiviteter i forhold til virksomhedens værdikæde. Værdikædemodellen kan dog ikke bruges til at undersøge CSR i forhold til at styrke virksomheders eksterne relationer. Værdikædemodellen fokuserer på virksomhedernes effekt på samfundet. Modellen tager udgangspunkt i, at stort set alle virksomhedsaktiviteter hænger sammen med- og påvirker det omliggende samfund. Sammenhængen mellem virksomheders virke og det omliggende samfund kan være mere eller mindre tydelig, og modellen kan bruges til at tydeliggøre disse gennem en kortlægning og analyse af virksomhedens værdikæde. Modellen er bygget op om Porters klassiske model af virksomheders værdikæde, som skelner mellem de primære aktiviteter og understøttende aktiviteter 9. Den konkrete fysiske fremstilling af produktet, salget og leveringen til forbrugerne er de primære aktiviteter. De understøttende aktiviteter er grundlaget for de primære aktiviteter såsom virksomhedens organisationsstrukturer og -infrastrukturer, human resource management, teknologisk udvikling og fremskaffelse af materialer, produkter og services. Virksomheden kan bruge Værdikædemodellen til at analysere positive og negative samfundseffekter ved deres aktiviteter i hvert skridt i virksomhedens værdikæde, fx i forhold til affaldshåndtering og arbejdsforhold. Modellen kan både bruges til at analysere nutidige og fremtidige effekter, ligesom den kan bruges til at tage højde for forskel i geografiske påvirkninger. 6 - Porter, Michael E. & Kramer, Mark R (2006): Strategy & Society: The Link between Competitive Advantage and Corporate Social Responsibility. Havard Business Review 7 - Porter og Kramer kalder modellen Inside-Out Model 8 - I Artiklen argumenterer Porter & Kramer for, at der er to modeller - Indefra-Ud og Udefra-Ind - men den sidstnævnte model vil ikke blive brugt i indeværende analyse, da der ikke er fundet CSR-partnerskaber mellem Socialøkonomiske virksomheder og virksomheder, som er baseret på at skabe forandringer i virksomhedens eksterne miljø. Udefra og ind sammenhænge (Outside-in linkages) fokuserer på omgivelsernes påvirkning på virksomheden fx tilgængeligheden af kvalificerede medarbejdere, lovgivningens rammer, infrastruktur mv. I dette perspektiv kan virksomheden kortlægge omgivelserne og derudfra prioritere, hvilke strukturer de ønsker at påvirke. 9 - Porter, Michael E. (1985): Competitive Advantage. Creating and Sustaining Superior Performance. The Free Press.

2.3.1 Figur 2: Værdikædemodellen - virksomheders værdikæde og CSR Samarbejde med universiteter Etiske forskningsprincipper (fx brug af dyreforsøg, GMOs) Produkt sikkerhed Konservering af råmaterialer Genbrug/genanvendelse Finansielle rapporterings praksisser Styrings praksisser Gennemsigtighed Brug af lobbyaktiviteter Uddannelse og jobtræning Sikre arbejdsforhold Diversitet og diskrimination Sundhedstiltag og andre goder Kompensations politikker Opsigelses politikker Udbud og værdikæde praksisser (fx arbejdsforhold hos underleverandører, herunder børnearbejde, priser til lokale arbejdere, sikre arbejdsforhold mv.) Brug af naturressourcer og generelle miljøhensyn Virksomhedens infrastruktur Ansvar i forhold til styringsprincipper, gennemsigtighed mv. Human Resource Management Sociale hensyn i forhold til medarbejdere Teknologiudvikling Som skaber social, miljø- og sundhedsmæssig værdi Leverancer & fremskaffelse Sociale, miljø- og sundhedsmæssige hensyn i eksterne leverancer Indgående logistik Virksomhedsdrift Udgående logistik Salg & Marketing Services Ansvar for miljø & klima effekter Ansvar for miljø, klima, sociale og sundhedsmæssige effekter Ansvar for miljø & klima effekter Ansvar for miljø, klima & sociale effekter Ansvar for miljø, klima, sociale og sundhedsmæssige effekter Effekter af transport (fx udledninger, belastninger og trængsel) Udledninger og spild Biodiversitet og økologiske belastninger Energi og vand forbrug Medarbejdersikkerhed og medarbejder forhold Brug af farlige materialer Emballage brug og bortskaffelse Transport effekter Marketing og reklame (fx ærlig markedsføring, hensyn ifht reklamer til børn mv.) Praksisser ifht prisfastsættelse (fx prisdiskrimination blandt kunder, prishensyn ifht fattige kunder mv.) Forbruger informationer Brug af personlige oplysninger Bortskaffelse af færdige produkter (fx over- og fejlproduktion, forældet produkter, kundernes bortskaffelse af brugte produkter) Håndtering af forbrugsartikler/hjælpematerialer (fx print, motorolie mv.) Brug af kundernes personlige oplysninger CSR aktiviteter kan være relateret til hele værdikæden og desto mere CSR er integreret i de forskellige dele af værdikæden, desto mere integreret er CSR i virksomhedens strategi. Modellen er ikke en statisk model. De forskellige områder er tværtimod overlappende og gensidigt afhængige. Som illustreret i modellen, tager Værdikædemodellen udgangspunkt i, hvordan virksomheder påvirker samfundet. Socialøkonomiske virksomheder kan bruge modellen til at undersøge og afdække, hvordan deres spidskompetencer og forretningsmodel kan skabe værdi for virksomheder i en CSR-kontekst. Det kan være særligt nyttigt for socialøkonomiske virksomheder at kortlægge CSR-partnerskaber ud fra værdikæden, da det kan give et overblik over, hvilken værdi CSR-partnerskaber kan skabe i virksomheden, og hvordan CSR-partnerskaber eventuelt kan udvikles til at omfatte andre områder. Værdikædemodellen kan skærpe socialøkonomiske virksomheders blik for, hvordan de kan tilpasse deres forretningsmodeller til at indgå i CSR-partnerskaber og bruges som ramme for udvikling af socialøkonomiske virksomheder. Værdikædemodellen kan også styrke socialøkonomiske virksomheders markedsføring overfor virksomheder, da Værdikædemodellen giver socialøkonomiske virksomheder en virksomhedsramme at kommunikere ud fra. Denne rapport vil illustrere, hvordan eksemplerne er bundet op på virksomhederne, og hvilke muligheder der ligger heri. 16

2.4 Særlige læringspunkter: Socialøkonomiske virksomheder & CSR-partnerskaber CSR-partnerskaber giver virksomheder og socialøkonomiske virksomheder mulighed for at samarbejde på tværs om at skabe social og økonomisk værdi. Virksomheder har ofte flere ressourcer end socialøkonomiske virksomheder, men de mangler mange gange den specialiserede viden om social forandring, som socialøkonomiske virksomheder ofte er i besiddelse af. Det interessante ved CSR-partnerskaber for virksomheder er, at de ved at entrere med en socialøkonomiske virksomhed opfylder et samfundsmæssigt ansvar og modtager en ydelse/et produkt, som de alligevel ville købe. Det betyder, at socialøkonomiske virksomheder har en unik position til at tilpasse deres produkter eller ydelser til virksomheders behov. Endvidere kan socialøkonomiske virksomheder give virksomheder mulighed for at have en udsatte målgruppe i andet led nemlig hos den socialøkonomiske virksomhed. Det kan være særligt attraktivt for virksomheder, da det ofte er ressourcekrævende at arbejde direkte med en udsat målgruppe. Værdikædemodellen giver socialøkonomiske virksomheder mulighed for at arbejde strategisk med CSR-partnerskaber ved at undersøge, hvordan de kan tilpasse deres forretningsmodel og bruge deres spidskompetencer til at skabe værdi for virksomheder. 17

3 Hvordan kan socialøkonomiske virksomheder og virksomheders CSR spille sammen? Dette kapitel vil beskrive, hvordan fem socialøkonomiske virksomheder indgår i CSR-partnerskaber med virksomheder med det formål at skabe fælles værdi for såvel parterne som samfundet. De fem socialøkonomiske virksomheder er blevet udvalgt som case eksempler ud fra en pilotundersøgelse på 43 socialøkonomiske virksomheder i Danmark samt gennem op følgende skrivebordsundersøgelse (desk research). De fem socialøkonomiske virksomheders CSR-partnerskaber er blevet undersøgt gennem kvalitative interviews med lederne af de socialøkonomiske virksomheder samt de ansvarlige for partnerskabet i virksomhederne. I enkelte virksomheder er der endvidere lavet interviews med andre relevante medarbejdere og ledere, som ikke direkte har tilknytning til det pågældende CSR-partnerskab (se bilag 1 for uddybning af metoden bag analysen). De fem socialøkonomiske virksomheder er forskellige slags socialøkonomiske virksomheder, som bruger forskellige forretningsmodeller til at indgå i CSR-partnerskaber. Analysen af CSR-partnerskaberne mellem socialøkonomiske virksomheder og virksomheder tager udgangspunkt i Værdikædemodellen, som er beskrevet i ovenstående kapitel. De særlige egenskaber ved de fem socialøkonomiske virksomheder og deres relation til virksomheders CSR bliver løbende fremhævet til inspiration for andre socialøkonomiske virksomheder, som ønsker at arbejde med CSR-partnerskaber. 19

3.1 Omfang og karakter af CSR-partnerskaber mellem socialøkonomiske virksomheder og virksomheder Et pilotstudie af socialøkonomiske virksomheder i Danmark viste, at over halvdelen af socialøkonomiske virksomheder indgår i partnerskaber 10. Socialøkonomiske virksomheder har stort set lige mange partnerskaber med private virksomheder, offentlige organisationer og NGOer, hvilket kan være et udtryk for, at mange indgår i flere partnerskaber med forskellige aktører. Der ses en tendens til, at socialøkonomiske virksomheder, som indgår i partnerskaber, gør det på en strategisk måde med fokus på langsigtede perspektiver. De fleste socialøkonomiske virksomheder karakteriserer deres partnerskaber som vidensdelings- og samproduktionspartnerskaber. Lidt over en tredjedel af socialøkonomiske virksomheder karakteriserer partnerskaberne som markedsføringssamarbejder, hvor parterne hver især hjælper med at promovere hinanden. Overordnet er socialøkonomiske virksomheders formål med partnerskaber i høj grad at få adgang til flere ressourcer, finansielle såvel som menneskelige, samt at blive markedsført til en bredere kreds. Der er kun få socialøkonomiske virksomheder, som mener, at det er relativt tilfældigt, hvem de samarbejder med. Det er ligeledes kun få, som mener, at deres partnerskaber handler om at opfylde et behov lige her og nu. Der er en lille overvægt af socialøkonomiske virksomheder, som indgår i samarbejder, så længe de får noget ud af det på kort sigt. Men cirka 75 % mener, at det er vigtigt, at der er langsigtede udviklingsmuligheder i partnerskaberne. Knap 75 % vil endvidere kun indgå i partnerskaber, hvor der bliver skabt gensidig værdi, og knap 90 % finder det vigtigt, at der er overensstemmelse i kerneværdierne hos parterne. De fleste socialøkonomiske virksomheder oplever, at virksomhederne bruger partnerskabet som en del af deres CSR-aktiviteter og strategier. Langt de fleste oplever endvidere, at partnerskaber i fremtiden bliver vigtigere for deres socialøkonomiske virksomhed, og en stor del af socialøkonomiske virksomheder finder, at virksomhedernes fokus på CSR åbner for nye partnerskabsmuligheder. 10 - Se bilag 2 for uddybning af pilotstudiet og populationen af socialøkonomiske virksomheder. 20

3.2 Produkter og ydelser kan skabe social værdi for virksomheder Socialøkonomiske virksomheder kan gøre sig attraktive overfor virksomheder ved at levere produkter eller ydelser, der skaber social, miljø- eller sundhedsmæssig værdi gennem brugen af dem. Virksomheder er ofte særligt interesseret i at købe produkter eller ydelser, der skaber social værdi, da de vil passe ind i en CSR-kontekst. Socialøkonomiske virksomheder kan derfor udnytte deres fokus på social værdiskabelse til at gøre deres produkter og ydelser særligt attraktive for virksomheder. Produkter, der skaber social værdi i brugen af dem, kan fx være transportformer, der mindsker miljøbelastninger, eller som forbedrer sundhed. Når virksomheder køber disse produkter, så er de med til at skabe social værdi ved at fremme miljø og sundhed. Det kan også være ydelser, som bliver lavet af personer på kanten af arbejdsmarkedet. Når virksomheder køber disse ydelser, så er de også med til at skabe jobs til udsatte mennesker og dermed skabe socialværdi. Det kan være interessant for socialøkonomiske virksomheder at producere produkter med det formål at skabe social værdi, da det giver socialøkonomiske virksomheder mulighed for at være helhedsorienterede på en konkurrencedygtig måde. Helhedsorienterede socialøkonomiske virksomheder producerer dog ikke kun produkter og ydelser, som skaber social værdi i brugen af dem. De tilpasser ligeledes selve produktionen på en måde, så der ligeledes skabes størst mulig social værdi i alle produktionsprocesser. Den største sociale værdiskabelse sker, når socialøkonomiske virksomheder integrerer fokus på social værdiskabelse i hele deres værdikæde. Socialøkonomiske virksomheder, der tilbyder produkter eller ydelser, som skaber social værdi i brugen af dem, kan bruge den sociale værdiskabelse til at forbedre deres konkurrenceevne, hvis de bruger det strategisk til at adskille sig fra andre konkurrenter. Produkter og ydelser, der skaber social værdi, kan være særligt attraktive som udgangspunkt for et CSR-partnerskab, hvis produkterne passer ind i virksomheders CSR-strategier. Eksempler på dette er blandt andet personalegoder, der forbedrer medarbejders fysiske eller psykiske velvære. Det kan også være produkter eller ydelser, som sikrer medarbejderdiversitet, eller konsulentydelser som giver virksomheder mulighed for at oparbejde kompetencer til at styrke deres CSR indsatser. Socialøkonomiske virksomheder kan lave CSR-partnerskaber med fokus på at levere et særligt produkt eller service til virksomheder. Cykelven 3.2.1 Cykelven er en socialøkonomiske virksomheder, som har et håndgribeligt produkt, som virksomheden bruger aktivt til at tale ind i virksomhedernes CSR-aktiviteter. Cykelven tilbyder virksomheder en ordning, hvor medarbejdere kan få repareret cykler på deres arbejdsplads. I kraft af et mobilt værksted, kører Cykelven ud til virksomheder, hvor medarbejdere kan aflevere deres cykel til reparation og eftersyn. Socialøkonomisk Cykelkompagni Aps, som Cykelven er en del af, har til formål at fremme cyklisme i Danmark. Det gør virksomheden ved at gøre det lettere at være cyklist. Cyklisme er attraktiv både ud fra et sundheds- og miljømæssigt perspektiv, hvilket gør det muligt for Cykelven at sælge deres produkt til virksomheder, som en del af virksomheders CSR-aktiviteter. Cykelven fokuserer i høj grad på, at deres socialøkonomiske virksomhed skal være helhedsorienteret, så de kan skabe størst mulig social forandring. Cykelven har forpligtet sig til at donere en del af sit økonomiske overskud til en NGO, som arbejder med social forandring i Afrika. Det er hensigten, at Cykelven på sigt vil arbejde med at fremme cyklisme i Afrika, men da Cykelven som nystartet virksomhed ikke har mulighed for at igangsætte dette projekt, har de valgt at støtte en allerede etableret NGO. Cykelven bruger dermed sit overskud til at opnå sit overordnede formål om at fremme cyklisme. 21

3.2.1 Som socialøkonomisk virksomhed, der handler det mere om at prøve at få alle handlinger til at skabe social impact (social forandring) på forskellige områder. Vi skaber sundhed og positive miljøeffekter med cykler og forhåbentlig også udvikling i Afrika gennem vores overskud. Det handler om at få tingene til at hænge sammen (...) Man skal huske at se på alle tingene. Ellers kan man nemt falde i en fælde, hvor den socialøkonomiske virksomhed ikke hænger sammen Cykelven, Grundlægger En af de virksomheder, som Cykelven samarbejder med, er Topdanmark. Cykelvens produkter og formål om at fremme miljø og sundhed passer godt ind i Topdanmarks CSR strategi, der fokuserer både på at fremme medarbejdersundhed og miljøvenlige transportformer. Da Cykelven kontaktede Topdanmark for at høre om muligheden for at starte et samarbejde var timingen ikke kun heldig. Deres produkt passede til Topdanmarks generelle CSR-strategi, hvilket var grunden til, at Topdanmark ønskede at samarbejde med Cykelven. Da Cykelven kontaktede Topdanmark, arbejdede Topdanmark allerede strategisk med miljøfremme og medarbejdersundhed på forskellige måder. Der var flere årsager til, at Topdanmark ønskede et samarbejde med Cykelven. Først og fremmest passede Cykelvens produkter til den nationale Vi Cykler til Arbejde kampagne, som Topdanmark tager del i. I forbindelse med denne kampagne ønskede Topdanmark at tilbyde deres medarbejdere gratis cykeleftersyn, og Cykelven kontaktede Topdanmark netop, da de skulle finde en leverandør til dette. Samarbejdet startede med en enkeltstående aftale i forbindelse med kampagnen Vi Cykler til Arbejde, men blev efterfølgende ændret til en løbende aftale, hvor medarbejderne selv betaler for Cykelvens service. Topdanmark var interesseret i at fortsætte samarbejde med Cykelven, da produktet er enkelt og er ikke forbundet med store omkostninger, og fordi produkterne passer ind i Topdanmarks generelle fokus på miljø- og medarbejdersundhed. Topdanmark fandt blandt andet, at Cykelvens produkter kunne støtte op om Topdanmarks CSR-kampagne Sund i Top, en kampagne som blev lanceret i 2011 med fokus på medarbejdersundhed i Topdanmark. En afgørende faktor for, at Topdanmark valgte at fortsætte samarbejdet med Cykelven var dog også, at Cykelven har indrettet deres virksomhed på en måde, som gør det nemt for deres samarbejdspartnere. Cykelvens mobile værksted betyder, at virksomheder kun behøver at stille en fysisk plads til rådighed. Dette setup gør, at der ikke er store omkostninger forbundet med samarbejdet, hvilket Topdanmark i høj grad fremhæver som en fordel. Cykelvens sociale profil, hvor virksomheden donerer en del af overskuddet til projekter i Afrika, var ikke afgørende for, at Topdanmark ønskede at samarbejde med dem, men det medvirkede til, at de adskilte sig fra andre virksomheder, som tilbyder personalegoder. Cykelvens CSR-partnerskaber tager primært udgangspunkt i rene leverandørrelationer. De bruger deres produkt til at komme i kontakt med virksomhederne. Hvis de opnår enighed om at starte en aftale om mobilt værksted, begynder de at overveje, hvordan de kan udvide deres produktportefølje, så de kan komme endnu tættere på virksomheden. De involverer gerne virksomhederne i tankerne om produktudvidelse. Et eksempel på dette er Cykelvens partnerskab med Ballerup Kommune. I forlængelse af samarbejdet om det mobile værksted ønskede Ballerup Kommune at få de kommunale cykler, som medarbejderne bruger Cykelven kan gøre det nemmere og mere attraktivt at cykle på arbejde. Og på den måde understøtter samarbejdet med Cykelven meget fint både Topdanmarks sundhedskampagne, og vores ønske om at fremme miljøvenlige transportformer blandt medarbejderne. Topdanmark, HR ansvarlig

3.2.1 til at cykle mellem de forskellige afdelinger, tilpasset til formålet. De oplevede blandt andet et behov for en cykelkurv, der kunne rumme de mapper, som medarbejderne ofte transporterer mellem afdelingerne. De udvidede derfor samarbejdet til at omfatte produktion af kurve. Cykelvens enkelte produkt og dets formål fremhæves som en særlig fordel hos virksomhedens samarbejdspartnere. Produktet er i fokus, og virksomhederne lægger især vægt på, at produktet passer ind i deres CSR-aktiviteter på flere måder, hvilket gør dem konkurrence dygtige i forhold til andre produkter. Figur 3: Cykelvens produkter bidrager til fokus på medarbejdersundhed og miljøfremme Virksomhedens infrastruktur Ansvar i forhold til styringsprincipper, gennemsigtighed mv. Human Resource Management Cykelven bidrager med sundheds- og miljøtiltag på medarbejderniveau Teknologiudvikling Som skaber social, miljø- og sundhedsmæssig værdi Leverancer & fremskaffelse Cykelven er en leverandør som er socialt ansvarlig Indgående logistik Virksomhedsdrift Udgående logistik Salg & Marketing Services Ansvar for miljø & klima effekter Ansvar for miljø, klima, sociale og sundhedsmæssige effekter Ansvar for miljø & klima effekter Ansvar for miljø, klima & sociale effekter Ansvar for miljø, klima, sociale og sundhedsmæssige effekter Cykelven har organiseret sin forretningsmodel på en måde, som gør det nemt for virksomhederne. Den sociale værdiskabelse i form af miljø- og sundhedsfremmende aktiviteter og sammenhængen til virksomhedernes CSR fremstår tydeligt, og selve produktet kræver som udgangspunkt, at virksomheden tilfører meget få ressourcer. Det gør det attraktivt for virksomheder at indgå samarbejde. Når samarbejdet er påbegyndt, har Cykelven mulighed for at udvide samarbejdet, når der er skabt tillid mellem samarbejdsparterne. Der er en høj grad af gensidighed i partnerskabet, da medarbejderne modtager en service gennem virksomheder, som til gengæld promoverer tilbuddet og dermed giver Cykelven gratis markedsføring. Cykelven Formål: At skabe sundhed og positive miljøeffekter med cykler og forhåbentlig også udvikling i Afrika gennem firmaets overskud. Koncept: Mobilt cykelværksted, der tilbyder service til (større) virksomheder. Grundlagt: 2012 af Alexander Høst Frederiksen og Simon Søndergaard. Antal ansatte: 4 ordinært ansatte (ingen frivillige). Omsætning 2012: 700.000 kr. 23

3.2.2 Særlige læringspunkter: CSR relaterede produkter er gode indgange til partnerskaber Socialøkonomiske virksomheder kan med fordel skabe CSR-relaterede produkter eller ydelser, der skaber social værdi gennem fx miljø- og sundhedsfremmende aktiviteter, da det kan være en nem måde at starte samarbejde op med virksomheder, da den gensidige værdiskabelse er tydelig. Der er i denne tilgang som udgangspunkt tale om et professionelt kundeleverandør-forhold, hvor virksomhedens primære overvejelse er, om de har råd til - og kan stå inde for produktet eller ydelsen. Socialøkonomiske virksomheder skal særligt koncentrere sig om at sælge et godt og unik produkt, der rammer plet i forhold til virksomheden. Analyse af produkterne og ydelsernes brugbarhed i virksomheder og kommunikation af produkternes særlige værdiskabelse i virksomheder er nøglen til at åbne for denne form for CSR-samarbejde. Socialøkonomiske virksomheder kan bruge Værdikædemodellen som redskab til at undersøge, hvordan deres produkter eller ydelser passer bedst ind i virksomheders værdikæde. Cykelven er et eksempel på, hvordan socialøkonomiske virksomheder kan tilbyde virksomheder socialt ansvar i forhold til deres leverancekæde, men de tilbyder derudover også virksomheder mulighed for at købe services, som styrker deres sociale ansvar i forhold til deres egne medarbejdere. En enkel, fleksibel, professionel og helhedsorienteret tilgang, hvor socialøkonomiske virksomheder tilbyder konkrete produkter med mulighed for at lave mindre tilpasninger til de enkelte virksomheder (fx ved at tilbyde pakkeløsninger eller forskellige produkttyper) skaber et godt grundlag for at starte et leverandørsamarbejde med virksomheder, der på sigt kan udvikles til et reelt CSR-partnerskab, når der er opbygget tillid og fælles forståelse. Denne indgang til CSR-partnerskaber er især velegnet til mindre socialøkonomiske virksomheder, da det som udgangspunkt ikke kræver flere ressourcer end markedsføring til virksomheder. 24