Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte byog boligområder 1

Indledning Udsatte byog boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder er på regeringens liste over særligt udsatte boligområder. En række kendetegn går igen i de fleste af de boligområder, som betegnes som udsatte: Beboersammensætningen er præget af en stor andel af beboerne uden beskæftigelse, et lavere uddannelsesniveau, dårligere økonomi og flere sociale og sundhedsmæssige problemer end gennemsnitligt i befolkningen. Derudover er der også generelt en større oplevet utryghed i de udsatte boligområder, og i mange af områderne oplever man problemer med grupper af unge, som har en uhensigtsmæssig adfærd. Mange af de udsatte boligområder er endvidere kendetegnet ved at trænge til fysisk renovering, ligge fysisk isoleret fra resten af byen med dårlige transportmuligheder og uden bymæssige funktioner som butikker, fritidstilbud mv. I de større byer, som har mange udsatte boligområder, ligger disse endvidere ofte tæt på hinanden i udsatte byområder. Kommunerne har en stor interesse i at vende udviklingen i de udsatte byog boligområder. Ikke alene har kommunerne rigtig mange økonomiske ressourcer bundet i de udsatte boligområder, men borgerne i de udsatte byog boligområder trives væsentligt dårligere end gennemsnittet, mange er utrygge der, hvor de bor og de udsatte byog boligområder udfordrer ønsket om en sammenhængende by. Der er derfor brug for, at kommunerne sætter de udsatte byog boligområder højt på dagsordenen og udstikker en klar og målrettet kurs mod at gøre de udsatte byog boligområder til attraktive og velfungerende områder - i tæt samarbejde med de almene boligorganisationer. For at løfte et udsat by- eller boligområde skal der anvendes en bred vifte af redskaber. Et af de redskaber kommuner og boligorganisationer mange steder har taget i brug for at håndtere udfordringerne i de udsatte byog boligområder er helhedsplaner med boligsocialt indhold. Helhedsplanerne med boligsocialt indhold er primært finansieret af Landsbyggefonden, men kommuner og boligorganisationer skal bidrage med minimum 25 pct. som lokal medfinansiering. Andre redskaber, som kommunerne benytter sig af for at påvirke udviklingen i de udsatte byog boligområder, er fysiske helhedsplaner, udlejningsaftaler og fysiske og sociale udviklingsplaner. Udfordringerne i de udsatte byog boligområder er mange og komplekse, og det kræver samarbejde og et langt sejt træk at løse dem. KL vil her komme med 5 anbefalinger til, hvordan kommunerne kan sætte ind med en målrettet indsats i de udsatte byog boligområder. 3

Anbefaling 1 Tag politisk ejerskab og lederskab Kommunalpolitikerne bør sætte sig for bordenden og sætte mål og retning for indsatsen i de udsatte byog boligområder. Kommunerne har brug for en lokalt forankret helhedsorienteret og målrettet strategi. En strategi (politik) for udsatte byog boligområder kan fx bestå af følgende dele: En analyse af udfordringerne i kommunens byog boligområder. En klar politisk vision for det udsatte byog boligområder. Præcise politiske målsætninger for indsatsen inddrag relevante parter, herunder især de almene boligorganisationer. En kort beskrivelse af hvordan strategien/politikken hænger sammen med kommunens andre politiske strategier. En boligstrategi skal sætte mål og retning for håndteringen af de aktuelle udfordringer i de udsatte byog boligområderne, men samtidig skal den udstikke rammerne for, hvordan kommunen forebygger, at andre byog boligområder bliver udsatte. Der er brug for en tidlig, helhedsorienteret og langsigtet indsats. Lokal prioritering, effektiv styring og koordinering af indsatsen er afgørende for at vende udviklingen i de udsatte byog boligområder. De bedste resultater nås, når kommunalbestyrelsen stiller sig i spidsen med en klar strategi, som skaber et tydeligt handlingsgrundlag for de involverede parter. Udfordringerne i de udsatte byog boligområder er komplekse og går på tværs af de traditionelle kommunale politik- og fagområder. Det er derfor vigtigt, at boligstrategien er helhedsorienteret, og at alle relevante fagområder tænkes ind. Særligt er det vigtigt, at den boligsociale indsats tænkes sammen med byog boligområdernes fysiske indretning og den overordnede byplanlægning. 4

Kort om Regeringen boligpolitik De sidste mange års boligpolitik er fastlagt gennem boligaftaler, der er indgået mellem regeringen og øvrige politiske partier i Folketinget i årene 2006-2013. Centralt i disse boligaftaler har været at styrke indsatsen i udsatte boligområder og anvendelsen af Landsbyggefondens midler - og senest en aftale om ændring af kriterierne for de særligt udsatte boligområder (se side 11). S-SF-R regeringens målsætning for de udsatte boligområder er, at antallet af særligt udsatte boligområder skal reduceres med ¼ inden 2016 og skal være halveret inden udgangen af 2021. I 2013 kom regeringen med udspillet Udsatte boligområder de næste skridt. I udspillet lægger regeringen blandt andet op til, at kommunerne skal sætte sig for bordenden i forhold til at løse udfordringerne i de udsatte boligområder. Ministeren for By, Bolig og Landdistrikter har i den sammenhæng indgået en partnerskabsaftale med borgmestrene for Danmarks fire største byer med det fælles mål at iværksætte en stærk og koordineret national og kommunal indsats, som skal vende udviklingen og bidrage til at reducere antallet af særligt udsatte boligområder. Kommunerne bidrager med viden om konkrete udfordringer i arbejdet med de udsatte boligområder, og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter vil arbejde for at sikre gode rammebetingelser for den lokale udvikling. Kommunerne har forpligtet sig til at gå forrest i en højt prioriteret, målrettet, helhedsorienteret og velkoordineret indsats i de udsatte boligområder. Derudover er ministeriet i gang med at indgå strategiske samarbejder med andre kommuner med boligområder, der er optaget på listen over særligt udsatte boligområder. 17 kommuner har allerede en forpligtende initiativaftale med ministeriet, som blev indgået af VK-regeringen. Derudover har regeringen udarbejdet en værktøjskasse, som beskriver en række redskaber til at forbedre indsatsen i de udsatte boligområder. Læs mere om regeringens politik og se værktøjskassen på www.mbbl.dk 5

Anbefaling 2 Styrk den kommunale kernedrift i de udsatte byog boligområder Borgerne i de udsatte byog boligområder bør have nem adgang til relevante kommunale tilbud og aktiviteter, som har så høj kvalitet, at de bidrager til at løfte områdets beboere og tiltrækker nye borgere til området. Det er meget forskelligt, hvor mange midler der bruges på boligsocialt arbejde i kommunerne. Alle kommuner bruger en vis del af deres driftsressourcer i de udsatte boligområder på de lokale institutioner, skoler, klubber, sundhedspleje, SSP, beskæftigelsestilbud, hjemmepleje etc., og flere kommuner har målrettede projekter i de udsatte boligområder som fx Hot Spot. Hertil kommer de områdebaserede helhedsplaner med boligsocialt og/eller fysisk indhold, som hovedsageligt er finansieret af Landsbyggefonden. Der er således mange ressourcer til stede i de udsatte byog boligområder, men det er ikke alle steder, at ressourcerne bruges koordineret og fokuseret. Og skal det lykkes for alvor at vende udviklingen i de udsatte byog boligområder, er der brug for at styrke de generelle velfærdsindsatser i områderne. Hvis der skal skabes en balanceret beboersammensætning i de udsatte byog boligområder skal det ske gennem attraktive skoler, dagtilbud og fritidstilbud i boligområderne, en målrettet og helhedsorienteret beskæftigelses-, sundheds- og socialindsats, en velfungerende infrastruktur, gode kultur- og idrætsfaciliteter, samt en effektiv forebyggelse og bekæmpelse af kriminaliteten og den utryghedsskabende adfærd, så boligområderne bliver trygge at bo og færdes i. Det er dog vigtigt, at den decentrale kernedrift kobles til den viden, som kommunerne har opbygget centralt omkring det boligsociale arbejde, og at den tænkes ind i kommunens strategi på området. De områdebaserede helhedsplaner kan være et vigtigt supplement til den kommunale kernedrift. Helhedsplanerne skal hverken erstatte eller eksistere parallelt med kommunens kerneydelser, men være med til at understøtte og udvikle den kommunale kernedrift. Helhedsplanerne bygger på de ressourcer, der er til stede i områderne og har fokus på at styrke lokalsamfundet. Helhedsplanerne møder borgerne, hvor de bor uden den kommunale myndighedskasket og kan derfor nå ud til nogle af de befolkningsgrupper i de udsatte byog boligområder, som kommunerne traditionelt har vanskeligt ved at nå. Helhedsplanerne kan således medvirke til at udvikle nye helhedsorienterede metoder tæt på og sammen med borgerne og bygge bro til kommunale tilbud. 6

Kort om Helhedsplaner med boligsocialt indhold Helhedsplanerne med boligsocialt indhold tidligere kaldet de boligsociale helhedsplaner - er et resultat af en ændring af almenboligloven i 2006. En helhedsplan med boligsocialt indhold er en udviklingsplan for boligafdelinger i udsatte boligområder, som sammentænker en række forebyggende indsatser i én helhedsorienteret plan. Indsatserne skal falde inden for de 7 følgende temaer: Børn, Unge og Familie, Uddannelse, Beskæftigelse og Erhverv Beboernetværk, Inddragelse og Demokrati Sundhed Udsatte grupper Kultur og Fritid Image og Kommunikation godkende helhedsplanen. Får helhedsplanen tilsagn fra Landsbyggefonden, skal kommune og boligorganisation udarbejde en samarbejdsaftale, som beskriver mål, organisering og økonomi omkring helhedsplanen. Helhedsplanerne med boligsocialt indhold er organisatorisk forankret i de lokale boligafdelinger, men fungerer som en separat enhed med egne medarbejdere, der er placeret i boligområderne. Læs mere om helhedsplanerne i Landsbyggefondens regulativ på www.lbf.dk/lbf/driftsstoette. Helhedsplanerne er et samarbejde mellem Landsbyggefonden, den lokale boligorganisation og den kommune, boligområdet er placeret i. Helhedsplanerne er typisk finansieret for fire år ad gangen, og Landsbyggefonden bidrager med maksimalt 75 pct. af midlerne. De øvrige 25 pct. skal finansieres af kommune og boligorganisationer. Det er boligorganisationerne, der kan ansøge om midlerne i Landsbyggefonden, men kommunalbestyrelsen skal 7

Anbefaling 3 Styrk samarbejdet med de almene boligorganisationer og helhedsplanerne Udfordringerne i de udsatte byog boligområder er et fælles anliggende for kommuner og boligorganisationer. Et tæt samarbejde og fælles mål og strategi er en forudsætning for at skabe resultater. Kommuner og boligorganisationer har en oplagt fælles interesse i at sikre en positiv udvikling i de udsatte boligområder. Mange kommuner har en lang tradition for tæt samarbejde med boligorganisationerne, fx omkring boliganvisning, udlejningsaftaler, fremtidssikring af boligerne etc. Med styringsdialogen, som blev indført med styringsreformen for den almene sektor i 2010, blev der skabt en ny platform for dialog mellem kommuner og boligorganisationer. Som en del af styringsdialogen skal kommuner og boligorganisationer sammen fastsætte målsætninger og langsigtede løsninger på udfordringerne i boligområderne. Dette bør også gælde for den boligsociale indsats, som bør være et fast dagsordenspunkt i styringsdialogen. Styringsdialogen er ligeledes et godt sted at få drøftet snitfladerne mellem kommunen og boligorganisationerne i det boligsociale arbejde og til at få lavet aftaler om, hvem der løser hvilke opgaver. boligsocialt indhold til Landsbyggefonden og har derfor mulighed for at stille krav til indholdet af helhedsplanen ikke mindst at den spiller sammen med den kommunale strategi på området, eventuelle udlejningsaftaler, partnerskabsaftaler og øvrige indsatser, som relaterer sig til området. Og der hvor man allerede har en helhedsplan med boligsocialt indhold bør kommunen spille en aktiv rolle i styringen og organiseringen af helhedsplanen for at sikre, at det arbejde der foregår i de udsatte boligområder uanset om det er kommunen eller helhedsplanen der udfører det sker koordineret og trækker i samme retning. KL og BL har et samarbejdsorgan kaldet Boligsocialnet. Boligsocialnet er et godt sted at søge viden om og sparring til at udvikle samarbejdet mellem kommunen og helhedsplanerne. Helhedsplanerne med boligsocialt indhold er endnu en samarbejdsplatform mellem kommunen og boligorganisationerne, som kommunen bør engagere sig aktivt i. Kommunalbestyrelsen skal skrive under på ansøgningen om en helhedsplan med 8

Kort om Den almene boligsektor Almene boliger opføres og drives af almene boligorganisationer. Der er i alt ca. 750 almene boligorganisationer med i alt ca. 7.700 afdelinger, som drives på et nonprofit-grundlag. Der er i alt ca. 550.000 almene boliger, hvilket svarer til ca. 20 pct. af den samlede boligmasse. I kommunerne taler man oftest om de almene boliger som støttet byggeri. Denne term henviser til, at kommunerne er med til at finansiere byggeriet af almene boliger. Over årene har det almene byggeri været finansieret på flere forskellige måder og med forskellig fordeling mellem stat, kommune og beboere. Fordelingen af finansieringen af nybyggeri, som har fået tilsagn efter 1. juli 2012 ser således ud: 10 pct. af anskaffelsessummen finansieres med kommunal grundkapital, 2 pct. finansieres ved beboerindskud, og 88 pct. finansieres ved optagelse af realkreditlån, hvortil staten løbende yder ydelsesstøtte. Optagne lån kan maksimalt afdrages over 40 år. Det almene boligbyggeri reguleres efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger mv. I 5 b i bekendtgørelse af Lov om Almene Boliger er formålet med de almene boligorganisationer beskrevet: Almene boligorganisationer har som formål at stille passende boliger til rådighed for alle med behov herfor til en rimelig husleje samt at give beboerne indflydelse på egne boforhold. BL - Danmarks Almene Boliger er boligorganisationernes interesse- og brancheorganisation, som repræsenterer ca. 550 almene boligorganisationer. Boligsocialnet Boligsocialnet er et samarbejde mellem KL og BL - Danmarks Almene Boliger med det overordnede formål at skabe et landsdækkende fagligt netværk for de ansatte i boligorganisationer og kommuner, som varetager det boligsociale område. Boligsocialnet arbejder for at højne kvaliteten i det boligsociale arbejde ved at sikre koordinering og erfaringsudveksling mellem medarbejderne. Læs mere om boligsocialnet og boligsociale indsatser på www.boligsocialnet.dk. 9

Anbefaling 4 Styrk den tværfaglige organisering og koordinering Den boligsociale indsats bør forankres bredt i den kommunale forvaltning både på ledelses- og medarbejderniveau. Alle relevante faggrupper bør forpligtes til at løfte deres del af opgaven og medvirke til at sikre en helhedsorienteret og koordineret indsats. Udfordringerne i de udsatte byog boligområder er komplekse og går på tværs af traditionelle politikområder og fagforvaltninger. Derfor er det vigtigt med helhedsorienterede løsninger. Men det kræver, at opgaven gives selvstændigt fokus, og at der etableres en samarbejdsstruktur og -kultur på tværs i kommunen. Det er meget forskelligt, hvordan kommunerne internt har organiseret det boligsociale arbejde, både politisk og på medarbejderniveau (se en række eksempler i KL s anbefalinger til en bred boligsocial indsats i udsatte byog boligområder). KL anbefaler, at kommunerne i organiseringen af det boligsociale arbejde lægger vægt på følgende: At der etableres en selvstændig tværfaglig organisering omkring det boligsociale arbejde, hvor social-, sundheds-, uddannelses-, beskæftigelses-, det tekniske og børne-familieområdet er repræsenteret. At ansvaret for koordinering og opfølgning på det boligsociale arbejde er entydigt placeret i kommunen. At der i kommunen er et stærkt og handlingsorienteret lokalt samarbejde mellem de centrale aktører i de udsatte boligområder. At den tværfaglige organisering af den boligsociale indsats tænkes sammen med organiseringen af styringsdialogen. Kompleksiteten i de boligsociale udfordringer og den tværfaglige organisering af indsatsen stiller store krav til vidensdeling og koordinering internt i kommunen. Men det er ligeså vigtigt, at der sker en koordinering i forhold til alle de eksterne aktører i de udsatte boligområder - ikke mindst boligorganisationerne. Den tværfaglige organisering internt i kommunen skal derfor kobles til boligorganisationernes organisering, så der sikres en løbende dialog med boligorganisationerne både på politisk-, embedsmands- og udførende niveau. At ansvaret for det boligsociale arbejde er entydig placeret på politisk og ledelsesniveau. 10

Kort om Kriterier for særligt udsatte boligområder VK-regeringen opstillede i oktober 2010 tre kriterier for, at et boligområde kunne betegnes som en ghetto. Hvis et boligområde med 1.000 eller flere beboere opfyldte to af de tre nedenstående kriterier kom det på regeringens ghettoliste: Andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent. Andel af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse overstiger 40 procent. Antal dømte for overtrædelse af straffelove, våbenlov eller lov om euforiserende stoffer på 18 år og derover overstiger 2,70 procent. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der er uden erhvervsuddannelse (inkl. videregående uddannelse) overstiger 60 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige på 15 år og derover i området er mindre end 60 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen. Den første liste baseret på de nye kriterier kom 1. februar 2014. På listen er der 33 boligområder fordelt på 19 kommuner. S-SF-R regeringen har i 2013 tilføjet yderligere to kriterier til listen, så et boligområde fremover skal opfylde tre ud af fem kriterier for at komme på listen. Den nuværende regering har samtidig afskaffet ghettobegrebet og benævner i stedet boligområderne på listen som særligt udsatte boligområder. De to nye kriterier er følgende: 11

Anbefaling 5 Styrk dokumentationen Kommunalpolitikerne bør kende de udfordringer de står over for i de udsatte byog boligområder. Kommunen skal sikre relevant ledelsesinformation på det boligsociale område. En vigtig vej til at styrke det boligsociale arbejde er at skabe en bedre dokumentation af de boligsociale udfordringer og udviklingen i de udsatte byog boligområder. Alle boligsociale indsatser bør bygge på solid dokumentation og en grundig analyse af behovene i de pågældende områder. Det er meget forskelligt, hvor langt kommunerne er med at udvikle ledelsesinformationen på det boligsociale område. I de største kommuner har man udviklet egne monitoreringssystemer baseret på data fra egne systemer, mens man i andre kommuner læner sig op af de boligsociale nøgletal, som købes i Danmarks Statistik. nøgletal fra Danmarks Statistik kan også være et udmærket udgangspunkt for relevant ledelsesinformation, som kan give politikerne et fælles grundlag at vurdere udfordringerne i de udsatte byog boligområder på og træffe beslutninger om den indsats, der skal til for at løse udfordringerne. Det er også oplagt at bruge den kommunale dokumentation på det boligsociale område i styringsdialogen som fundament for at skabe en fælles forståelse af udfordringerne og fastlægge fælles mål på tværs af kommune og boligorganisationer. Ulempen ved de boligsociale nøgletal er, at de altid er forældede, og at der er en række væsentlige faktorer, som nøgletallene ikke fortæller noget om. Udvikler man sit eget monitoreringssystem giver det mulighed for selv at udvælge de parametre, som man vil vurdere udviklingen på baggrund af, og man vil altid have adgang til opdaterede data. Men det er et ressourcekrævende arbejde at udvikle et eget monitoreringssystem både i udviklings- og driftsfasen - og ressourcetrækket skal selvfølgelig stå mål med udfordringernes omfang. De boligsociale 12

Kort om Landsbyggefonden I 1967 blev Landsbyggefonden skiftet af almene boligorganisationer. Landsbyggefonden er en selvejende institution, og den er en af de væsentligste ikke-statslige aktører i forhold til arbejdet med udsatte boligområder. Det overordnede formål med Landsbyggefonden er at fremme selvfinansieringen i det almene byggeri samt administrationsarbejde for den almene boligsektor. Landsbyggefonden får sine midler igennem indbetalinger fra de almene boligorganisationer og kapitaltilskud fra beliggenhedskommunerne. Efter almenboligloven kan Landsbyggefonden yde tilskud til boligsocial indsats i udsatte almene boligafdelinger, samt til fysiske arbejder i almene boliger til eksempelvis vedligeholdelse, ombygning, miljøforbedringer og infrastrukturændringer mv. I perioden 2006 til 2010 gav Landsbyggefonden tilsagn om støtte til 162 helhedsplaner med boligsocialt indhold fordelt på 58 kommuner. Der blev uddelt i alt 2,2 milliarder kr. til boligsociale indsatser, hvoraf 1 mia. kr. blev brugt til huslejenedsættelser. I perioden 2011-2014 kan Landsbyggefonden give tilsagn om støtte til boligsociale indsatser indenfor en årlig ramme på 440 mio. kr. Op til 220 mio. kr. heraf kan anvendes til nedsættelse af huslejen. Pr. 1. januar 2014 har Landsbyggefonden givet tilsagn til 47 helhedsplaner med boligsocialt indhold samt prækvalificeret tilsagn til 28 helhedsplaner fordelt på samlet set 38 kommuner. Kun 3 af disse helhedsplaner er i områder, som ikke også fik bevilling fra 2006-10 puljen. Der er i perioden 2011-2016 afsat en investeringsramme i Landsbyggefonden på i alt 32 mia. kr. til renoveringer af almene bebyggelser og udearealer. Derudover kan Landsbyggefonden i perioden 2011-2016 yde tilskud til infrastrukturændringer, der gennemføres i særligt udsatte boligområder indenfor en samlet ramme på 900 mio. kr. Endelig kan der i årene 2011-2014 ydes støtte fra Landsbyggefonden indenfor en ramme på 500 mio. kr. til nedrivning af almene boliger. Læs mere om Landsbyggefonden på www.lbf.dk. 13

Kort om Udlejningsredskaber i almene boligområder Fra politisk side er der igennem de seneste 10 år indført en række udlejningsredskaber i den almene sektor. Formålet med disse udlejningsredskaber er at påvirke beboersammensætningen i de almene boligområder. Det mest benyttede udlejningsredskab er den kommunale anvisningsret, som blev indført ved lov allerede i 1984. Ved kommunal anvisning har kommunen ret til at anvise til en del af de ledige boliger for at løse de boligsociale opgaver. Man kan aftale helt op til 100 pct. kommunal anvisning til et udsat boligområde. Anvisningen til boligerne sker efter en vurdering af den boligsøgendes behov og beboersammensætningen i afdelingen. Herudover kan kommuner og boligorganisationer indgå aftale om at benytte følgende udlejningsredskaber: Fleksibel udlejning: Giver mulighed for at give bestemte grupper fortrinsret på ventelisten. Kombineret udlejning: Reglerne om kombineret udlejning kan anvendes i boligområder med mange beboere uden for arbejdsmarkedet. Ved kombineret udlejning kan beboere, der har været uden for arbejdsmarkedet i længere tid afvises fra en ledig bolig, selvom vedkommende står øverst på ventelisten. Ved kombineret udlejning kan man lade en ledig bolig stå tom i op til 1 år, hvis man gør en ekstraordinær indsats for at udleje boligen. Annoncering: Giver mulighed for at tiltrække lejere uden om den almindelige venteliste. Flyttehjælp: For at stimulere fraflytning i et udsat boligområde, kan kommunen yde tilskud til flytteomkostninger for beboere, der ønsker at flytte. Fælles udlejningsaftale for alle: Hvis en kommune har indgået en samlet aftale om udvidet kommunal anvisning, kombineret udlejning eller annoncering, der omfatter et flertal af de almene boliger, kan kommunen beslutte, at alle almene boliger i kommunen skal være omfattet af aftalen. Har kommunen en aftale med mindre end halvdelen, kan ministeren for by, bolig og landdistrikter godkende, at aftalen kommer til at omfatte alle de almene boliger. Læs mere på www.mbbl.dk. 14

Du kan læse mere om det boligsociale arbejde og KL s anbefalinger til en bred boligsocial indsats i byog boligområder på www.kl.dk Udgivet af KL Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S 16