Motorvejene omkring Herning Åbning af Snejbjerg-Vardevej 15. september 2008
Området ved Mørup set fra Studsgårdvej i 2003 FØR EFTER Motortrafikvejen mod øst set samme sted i 2008 2 Motorvejene omkring Herning Tekst: Jane B. Larsen, Morten Bendsen, Birger Munch, Thomas Antonsen, Tony K. Andersen, Jochim Kempe Foto: Barker & Barker, Frode Mogensen, Jochim Kempe, Herning Museum, Lokalhistorisk Arkiv, Mediehuset Herning Folkeblad Oplag: ca. 60.000 Distribution: Tillæg til Herning Folkeblad 10. september 2008 Produktion og tryk: Mediehuset Herning Folkeblad Udgiver: Vejdirektoratet i samarbejde med Mediehuset Herning Folkeblad Vejdirektoratet vil gerne takke alle medvirkende for deres bidrag
De sidste 5,5 km motortrafikvej er nu færdig Den 15. september 2008 åbner Vejdirektoratet 5,5 km motortrafikvej fra Snejbjerg til Vardevej syd for Herning. Det markerer afslutningen på motorvejsbyggeriet omkring Herning. De nye højklassede veje har været lang tid undervejs, og beslutningerne om at anlægge vejene er blevet taget i flere omgange. I 1993 vedtog Folketinget anlægsloven for den 18 km lange motorvej mellem Herning og Bording sammen med den 17 km lange motorvej mellem Låsby og Århus på rute 15 - det som siden er blevet til Herningmotorvejen. Disse to motorvejstrækninger åbnede i henholdsvis 2002 og 2003. I 1999 blev anlægsloven for yderligere 45 km nye veje omkring Herning på rute 18 og rute 15 vedtaget. På daværende tidspunkt var der tale om motortrafikveje, men i 2002 besluttede Folketinget, at strækningen fra Sundsvej til Brande fra start skulle anlægges som motorvej, og at der med tiden skulle etableres motorvej til Vejle. I 2006 blev det besluttet, at strækningen syd om Herning fra Vardevej til Herning Ø også skulle skiltes som motorvej. I 2006 åbnede motortrafikvejen mellem Sinding og Sundsvej, motorvejen fra Sundsvej til Høgild og motorvejen fra Vardevej til Herning Ø syd om Herning. Sidste år blev motorvejen ført videre fra Høgild til Brande, og nu er turen så kommet til de sidste 5,5 km fra Snejbjerg til Vardevej syd om Herning. Herning står i dag med en helt ny og moderne vejinfrastruktur omkring byen. De nye motorveje er klare til at forbinde Herning med resten af motorvejsnettet i Danmark og med Europa - såvel via Århus som via Vejle. Anlægsarbejdet mellem Vardevej og Snejbjerg begyndte i 2006 med byggeriet af broerne på strækningen. I sommeren 2007 begyndte jordarbejderne, og siden foråret har udlægningen af asfalt været i fuld gang. De sidste arbejder med at færdiggøre vejen er nu afsluttet, så motortrafikvejen står klar til at blive taget i brug i september 2008. Den nye vej har som alle store vejbyggerier budt på udfordringer, men det er - ikke mindst takket være et forbilledligt samarbejde med de involverede myndigheder og med entreprenørerne - lykkedes at få vejene færdige til tiden, og med et resultat, der lever op til intentionerne om at skabe en moderne, smuk og sikker motortrafikvej i harmoni med omgivelserne. Per Jacobsen Vejdirektør 3
Vejprojektet Den 5,5 km lange strækning tager sin begyndelse ved Albækvej umiddelbart vest for Snejbjerg. Her drejer vejen mod syd væk fra Albækvej og er på det første stykke en almindelig hovedlandevej. Efter ca. 5-600 m er der anlagt en ny rundkørsel, hvor den forlagte Krogstrupvej tilsluttes, og hvorfra man kan komme til Snejbjerg. Rundkørslen er udformet på en særlig måde, der gør det muligt for særtransporter at køre lige igennem rundkørslen. Efter rundkørslen er vejen anlagt som motortrafikvej, og den er derfor også forsynet med nødspor. Motortrafikvejen løber mod sydøst forholdsvis tæt på Snejbjerg og videre i en stor bue syd om Herning. Tanderupvej er afbrudt som vej, men føres over motortrafikvejen som en sti. Landskabet sydvest for Herning er domineret af store vidder og er lettere kuperet. Vejen er placeret på randen af en bakkeø. Omkring denne bakkeø strømmede istidens smeltevand ud over det isfrie område og fyldte dalene i istidslandskabet op med sand og grus materialer, der er ideelle til vejbygning. Motortrafikvejen er lagt tæt på det nuværende terræn. Det er derfor kun gan- 4
ske få steder, at det har været nødvendigt at grave mere end et par meter jord af eller fylde mere end et par meter jord på. Cirka midt på strækningen krydser Dr. Boulevards forlængelse motortrafikvejen i et tilslutningsanlæg. Dr. Boulevards forlængelse er finansieret af Herning Kommune og udført i forbindelse med motortrafikvejsprojektet. Vejen skaber mod nord forbindelse til det sydvestlige Herning og mod syd forbindelse til Studsgård. Der er etableret en samkørselsplads for pendlere ved tilslutningsanlægget. Efter at have passeret Dr. Boulevard føres vejen videre mod øst og passerer Skjernbanen. Banen er ført over motortrafikvejen på en bro og lagt på en ny 1200 m lang dæmning. Lervadskær Bæk er ført under motortrafikvejen i en faunapassage. Ved Vardevej kobles vejen sammen med motorvejen videre mod Herning Øst. Her er der også etableret et tilslutnings-anlæg med forbindelse til Rute 12 mod Varde og til blandt andet messeområdet i Herning. Vejen skiltes for en hastighed på 90 km.
Stibro ved Tanderupvej
Vejudbygninger af kolosal betydning Udbygningerne af vejnettet i det midtjyske har kæmpe betydning for området, mener Lars Krarup og Carsten Kissmeyer. Foto: Eigil Thomsen Borgmestrene i Herning og Ikast-Brande kommuner mener, at det midtjyske område ville have haft det svært i dag, hvis ikke infrastrukturen var blevet forbedret, som det er tilfældet Af Jesper Nygaard jnj@herningfolkeblad.dk Erhvervslivet blomstrer, og Ikast- Brande og Herning-området har i det hele taget oplevet en positiv udvikling de seneste år. Det er et udtryk for, at vi her i det midtjyske har en masse driftige folk. Men succesen skal også tilskrives de enorme investeringer i nye veje, der nu gennem nogle år er blevet området til del. Det mener borgmestrene i Ikast- Brande og Herning kommuner. - Set i et Herning-Ikast-Brande-perspektiv har vi i forvejen et særdeles integreret arbejdsmarked. Det er bestemt ikke blevet mindre integreret med udbygningen af infrastrukturen, siger Ikast-Brande-borgmester Carsten Kissmeyer (V). Herning-borgmester Lars Krarup (V) hæfter sig ved, at det er blevet betydeligt nemmere at komme til Herning. Noget, byens virksomheder kan nyde godt af i jagten på nye medarbejdere. Men det rækker også den anden vej. - Vi har en stor andel af produktionsvirksomhederne i Danmark, og for dem har det stor værdi, at de med den udbyggede infrastruktur bliver knyttet på et vejnet, der rækker hele vejen ned gennem Europa, understreger Lars Krarup. Otte kilometer på Finansloven For borgmestrene er det svært at vurdere, hvordan området havde udviklet sig uden nye omfarts- og motorveje. Men de er overbeviste om, området ville have haft det svært i dag. - Jeg tror, det har betydet mere, end folk gør sig nogen tanker om. Globaliseringen og det tempo, virksomhederne udvikler sig i, bare set i forhold til for 10 år siden, er enorm. Hvis vi ikke havde kæmpet for de her veje og fået dem, havde vi stået i en svær situation i dag, er jeg sikker på. De statslige investeringer og motorveje har stor betydning for vores egns udvikling, siger Lars Krarup, der blandt andet hæfter sig ved, at Herning Kommune for tre-fire år siden solgte omkring 100.000 kvadratmeter erhvervsjord om året. Nu ligger tallet omkring 300.000 kvadratmeter. Lars Krarup mener, at det vejstykke med størst betydning for Herning-området er motorvejen mellem Herning og Vejle. - Men vi skal have de sidste otte kilometer mellem Herning og Vejle på Finansloven. Det er et vigtigt stykke, og i øvrigt det med dårligst asfalt. For Ikast er det særligt strækningen mod Århus, der har betydning, mener Carsten Kissmeyer. - Vi henter en stor del af vores videnarbejdskraft i Århus, og det ville have været svært for det midtjyske område at tiltrække den nødvendige videnarbejdskraft uden motorvejen, siger han. Holstebro står næst Kunne Kissmeyer og Krarup selv bestemme over vejinvesteringerne, ville en motorvejsforbindelse til Holstebro være næste skridt. - Men en udbygning af Hovedvej 13 har i meget høj grad også vores interesse. Vi ser meget gerne, at den bliver opkvalificeret til motorvej. Der sker alt for mange uheld og ulykker på vejen i dag, siger Carsten Kissmeyer. Lars Krarup kigger mod vest: - Jeg synes også, strækningen fra Herning til Ringkøbing er et stykke, man bør kigge på. Det er nok ikke nødvendigt med motorvej, men en vej, der har to spor i den ene side og et i den anden, kunne være en løsning. Det kunne jeg godt ønske for vores venner i vest. 7
Plantning i regnvandsbassin med Skjernbanen i baggrunden
Det går som en leg To pendlere fra Herning er rigtig godt tilfredse med, at de kan køre til og fra arbejde i Brande på motorvejen 30-årige Helle Stougaard og 32-årige Morten Husted Olesen pendler hver dag mellem Herning og Brande. De arbejder begge hos Bestseller og mener, at det er nemmere at komme til og fra arbejde, efter motorvejen blev indviet. Foto: Henrik Ole Jensen Af Palle Heering Nielsen phn@herningfolkeblad.dk For nogle ville det måske være en ubetydelig ting, men for Morten Husted Olesen og Helle Stougaard er motorvejen mellem Herning og Brande som sendt fra himlen. De bor i Herning og arbejder begge på Bestseller i Brande, og de kan mærke stor forskel på køreturen før og efter motorvejen blev bygget. Tidligere måtte de ad hovedvejen mellem de to byer. - Det var meget trægt, og der var meget trafik. Det kunne nemt tage 25 til 30 minutter at komme på arbejde. Nu er køretiden halveret, siger Helle Stougaard. Sådan oplever Morten Husted Olesen det også: - Jeg har altid kørt den vej sammen med en lang række af andre bilister. Det tog en god halv time for mig at komme på arbejde. Nu kører de begge på motorvejen ved Dr. Boulevard i Herning og drejer af mod syd ved første frakørsel. Derfra er det lige ud, til de når Brande. - Der er ikke meget trafik, så det er simpelt og lige til. Jeg mærker ikke længere, at jeg har 30 kilometer på arbejde, siger Helle Stougaard. - Det flyder bedre, når man ikke skal køre efter andre, og det er mere bekvemt, siger Morten Husted Olesen. For Helle Stougaard betyder motorvejen, at hun har lidt længere tid derhjemme om morgenen, og når arbejdsdagen er slut, kan hun nå at komme ud at handle, fordi hun sparer tid på køreturen hjem. Tidsfaktoren er også vigtig for Morten Husted Olesen. - Når man har en stresset hverdag, er det rart at spare 10 minutter hver vej, og rent psykologisk føler jeg, at det går stærkt, siger han. Morten Husted Olesen underviser blandt andet butikschefer, og benytter også sin bil, når han skal til og fra kurser. Det bringer ham rundt på det øvrige motorvejsnet omkring Herning, og motorvejene gør en forskel. - Det gør det meget nemmere i stedet for at skulle køre ad små veje. Det er supergodt, og vi er nok lidt forkælede med motorveje omkring Herning, siger han. Tidligere kørte de to pendlere i en lang række af andre biler, når de skulle på arbejde af hovedvejen mellem Herning og Brande, men nu er der god plads på motorvejen. Foto: Henrik Ole Jensen 9
Trafikkens fordeling på vejnettet Trafiktal fra 2008 efter åbningen af Snejbjerg - Vardevej 10
NCC ROADS ØNSKER HERNING TILLYKKE www.ncc.dk Sidste etape af det store motorvejsanlæg omkring Herning er nu afsluttet den 5 km lange motortrafikvej fra Snejbjerg til Vardevej, som leder rute 15-trafikken syd om byen. NCC Roads har udlagt asfalt på strækningen i alt 40.000 tons bærelag og slidlag og har leveret og opsat 103 færdselstavler, 34 pilvejvisere, 4 frakørselsog tabelvejvisere, 4 bassintavler, 14 orienteringstavler samt diverse specialtavler. NCC Roads A/S, Kærvej 1, 7400 Herning
Det er svært at ændre på folks trafikvaner Laust Lynggaard har været ansat ved Herning Politi i 29 år, og han har fulgt udviklingen i trafikken på tæt hold, siden det første stykke motorvej åbnede for 6 år siden. Han er ikke i tvivl. De nye veje har gavnet Herning, men det tager lidt tid, inden folk for alvor vænner sig til vejene. Der er sket meget i og omkring Herning siden 2002, hvor det første motorvejsstykke ved Herning åbnede. Laust Lynggaard, politiassistent ved Herning Politi, mener, at der har været behov for vejene. Et meget synligt bevis på dette er, at trafikanterne ikke længere holder i kø, når de kommer til byen fra øst eller syd om morgenen. - Før kunne køen strække sig helt til den anden side af Hammerum. Nu glæder vi os bare til, at den sidste stump motorvej til Snejbjerg åbner, så morgenkøen fra vest også bliver mindre, fortæller Laust. Der er også kommet mindre gennemgående trafik i selve Herning by, og Laust mener, at det bliver endnu bedre, når folk vænner sig til at bruge de nye veje noget mere. - Det er ikke nemt at ændre på folks trafikvaner. Det tager tid før folk finder ud af at køre ad motorvejen rundt om byen i stedet for at bruge Dr. Boulevard igennem byen. Trafikanterne kommer godt nok til at køre en anelse længere, hvis de kører ad motorvejen, men tidsmæssigt opvejes det nemt af, at de undgår kø og røde lys, siger Laust. Lettere at komme til Messecenteret Der er gjort flere ting for at lette trafikanternes vej til Messecenter Herning, når de store arrangementer afvikles med mange besøgende, og Laust har erfaret, at det virker. - Når der f.eks. er stumpemarked i Messecenteret to gange om året, vælter det ind med folk, der køber alt fra synåle til dampmaskiner. Der kommer vel omkring 25.000-30.000. Det har været en stor lettelse, at der er lavet en direkte shunt til Messecenteret, og at vi kan regulere hastigheden på motortrafikvejen dertil. Vi holder øje med vejen via webkameraer, og når der opstår tæt trafik, kan vi sætte hastighedsbegrænsningen ned til enten 70 eller 50 km/t. Så glider trafikken bedre. Stadig kø nogle steder Der er dog stadig nogle steder, hvor det ikke fungerer helt så godt som ved Messecenteret, må Laust indrømme. - Ved rundkørslen ved Sundsvej ved Lund er der en del kø om morgenen. Der er mange, der skal ind mod Herning, og der er kun ét spor ud af rundkørslen i den retning. Rundkørslen er med 2 spor, men det tager lidt tid for folk at finde ud af, hvordan de skal bruge de to spor, så trafikken glider bedre. Det begynder dog at hjælpe lidt nu. Et andet sted, hvor der er pres på om morgenen, er, når trafikanterne kører af rundkørslen og hen ad Dr. Boulevard. - Det hele handler også om, at der generelt er kommet mere trafik herovre. Det er de vant til i København, men det er vi ikke her. Det skal folk lige acceptere, mener Laust. Hastighed, uheld og spøgelsesbilister Skiltningen er rigtig god på de nye veje, og det er vigtigt for flowet i trafikken, at trafikanterne ved, hvor de skal hen. Det er dog ikke alt, man kan skilte sig ud af, erkender Laust. - Hastighedsbegrænsningen på 130 km/t overholder trafikanterne pænt. Det kni- Korrekt placering i en to-sporet rundkørsel 12
ber mere med de 110 km/t. Mange fortsætter med den høje hastighed helt ind til byen, siger han. Der har været færre uheld, efter de nye veje er kommet. Især fordi der ikke er så meget kødannelse mere. Dog har der været nogle uheld ved afkørslerne fra de nye veje, fordi folk kører for hurtigt på afkørselsrampen. Spøgelsesbilister har der også været et par stykker af, og Laust har selv oplevet én af dem. - Min kone og jeg var på vej mod Vejle, da der pludselig kom en bilist i mod os. Det gik bare så hurtigt, at jeg ikke en gang nåede at få taget bilens nummer. Han fik dog hurtigt ringet til sine kollegaer, og den vildfarne bilist blev stoppet. Samarbejde om vejen Laust har spillet en aktiv rolle før vejene stod færdige i landskabet, og har deltaget i en del møder med Vejdirektoratet om afmærkning, skiltning og meget mere. - Det har været en god oplevelse at samarbejde med Vejdirektoratet. De er professionelle, så jeg har ikke haft meget at indvende. Dog har Laust i løbet af årerne fået ændret et par ting i Vejdirektoratets projekt. - Vi har rigtig mange særtransporter herude, og jeg udsteder 5000 tilladelser til særtransport hvert år. Det stiller jo ekstra krav til vejene. Ved Arnborg-afkørslen kunne jeg se, at særtransporterne ville få problemer, så Vejdirektoratet måtte ændre deres planer. Han har også været med til at lave en prøvekørsel i en rundkørsel, inden vejen åbnede, for at være sikker på, at transporterne nu også kunne komme igennem. Det kunne de heldigvis. - Ved Snejbjerg har Vejdirektoratet lavet en ny slags rundkørsel, hvor særtransporterne kan køre midt igennem, uden at der først skal fjernes en bom. Det er ret snedigt lavet. Det glæder jeg mig meget til at se i praksis, siger Laust. Er med nogle år endnu Nu ser Laust frem til, at det sidste stykke motorvej til Vejle åbner, selvom det nok vil skabe mere trafik på vejene ved Herning. Også motorvejsstykket ved Funder ser han frem til. - Men det sidste stykke ved Silkeborg, når jeg nok ikke at være med til. Der er jeg vist gået på pension, smiler han. Politiassistent Laust Lynggaard ved den nye rundkørsel i Snejbjerg Foto: Flemming Hansen
De nye motor- /motortrafikveje omkring Herning Motortrafikvej Motorvej
På de nye motorveje/motortrafikveje er der i alt gravet, flyttet og indbygget 6 mio. m 3 jord det svarer til, at Råbjerg Mile var blevet flyttet to gange! Herudover er der: - indbygget 1 mio. m 3 bundsand og 300.000 m 3 stabilt grus - Udlagt ½ mio. ton asfalt - Sat 6.200 brønde - Opsat 80 km autoværn, 72 km vildthegn og 3 km paddehegn - Lavet 54 regnvandsbassiner - Bygget 56 broer (bygværker) (Alle tal er excl. Herning - Bording Motorvejen) De nye motorveje/motortrafikveje (i alt 45 km.) har kostet 1,7 mia kr.
Tilslutningsanlægget ved Vardevej Rambøll udfører planlægning og projektering. Vi forankrer projekter lokalt og sætter global viden på arbejde med at skabe helhedsløsninger. Læs mere på www.ramboll.dk eller kontakt dit lokale Rambøll kontor. Rambøll i Herning, Poulsgade 8, 7400 Herning, tlf: 9627 3900 Rambøll i Århus, Veje og Trafik, Olof Palmes Allé 22, 8200 Århus N, tlf: 8944 7700 Rambøll Danmark indgår i Rambøll Gruppen, der er en førende videnvirksomhed med aktiviteter inden for engineering, management og it.
Værdien af motorvej kan ikke overvurderes Messecentret kom på de grønne tavler, da Vejdirektoratet i efteråret 2006 indviede de første motorveje omkring Herning. (Foto: Henrik Ole Jensen) MCH Messecenter Herning bruger allerede motorvejen i markedsførings- og forhandlingsøjemed - Motorvejen betyder nærmest alt. Den sikrer os, at infrastruktur ikke er en hindring for nogen form for udvikling af MCH Messecenter Herning som forretning. Det er enormt vigtigt for os, vurderer Georg Sørensen (Foto: MCH) Af Knud Lind knu@herningfolkeblad.dk Knap to år efter de første 25 kilometer motorvej omkring Herning åbnede er det en yderst tilfreds administrerende direktør for MCH Messecenter Herning A/S, som gør status. Status over, at Messecenter Herning, med næsten en million gæster i 2007 til selskabets tre matrikler i messecentret, kongrescentet og SAS arena, i dag har motorvej til døren - ganske som konkurrenterne ude i Europa har. - Værdien af, at vi kan placere det lille grønne motorvejs-piktogram i vores markedsføringsmateriale - det kan simpelthen ikke overvurderes. Og det gør vi heller ikke. Tværtimod, fastslår Georg Sørensen. Tale med en stemme Georg Sørensen var fra 1995-99 formand for den såkaldte infrastruktur-gruppe, der lobbyede intenst for Herning-motorvejen på Christiansborg. En række lokale erhvervs-sværvægtere og kommunale embedsmænd enedes om én linjeføring og én strategi. Den enighed afgjorde reelt sagen, mener Georg Sørensen. - Området herovre havde spændt ben for sig selv i infrastruktur-sammenhæng længe, fordi man ikke kunne melde enigt ud om, præcist hvor man ønskede motorvejen bygget. Men det rykkede sig, da vi pludselig kom til at tale med én stemme fra alle kommunerne, som motorvejen skulle igennem. Fire år senere var det politiske forlig på plads, konstaterer Georg Sørensen, men påpeger samtidig at der gik en enorm mængde officielle og uofficielle møder forud for succesen. Fakta og følelse Georg Sørensen anfører at betydningen af motorvejen er af både faktuel og følelses-mæssig karakter. Og det gælder både med hensyn til erhvervsliv og private borgere. - Vi har tidligere mistet arrangementer i MCH Messecenter Herning på grund af, at samarbejdspartnere har sagt, at de ikke længere kunne forsvare, at deres kunder skulle holde i kø, når de skulle på messe. Den udfordring slås vi ikke med længere. Men motorvejen har ikke kun erhvervsmæssig betydning. Den påvirker også borgernes stolthed ved den by de kommer fra. For når der er motorvej til ens by, så ved man, at man ikke bare er ligegyldig, mener Georg Sørensen. Han kan fremdrage flere konkrete eksempler på, at motorvejen har gjort en forskel for MCH Messecenter Herning. Udover motorvejs-piktogrammerne i markesførings-øjemed, så er den optimale infrastruktur aktuel i forhandlingssituationer. - Jeg har for nylig forhandlet med en delegation fra både det danske og det internationale håndboldforbund omkring at inddrage Herning i VM for herrer i 2011. Der blev straks spurgt ind til infrastruktur. Så er det altså rart at kunne fremlægge en plan for udvidelser af vejnettet, som ikke er vores plan men hele landets plan, påpeger Georg Sørensen. 17
Motorvej blev til badestrand Udgravningen af Fuglsang Sø er for mange lokale blevet den mest positive sidegevinst ved de nye motorveje Af Allan Boye Thulstrup all@herningfolkeblad.dk En motorvej kræver jord. Den jord skal findes et eller andet sted, og i Herning endte det bl.a. med at blive på en mark i Tjørring. Nu da gravearbejdet er overstået, og motorvejene færdige, er marken blevet til en af de mest brugte rekreative pletter i Herning: Den 28 hektar store Fuglsang Sø. En tilfældig dag i højsommeren er der således tæt af mennesker ved de to badestrande, der blandt andet er blevet plads til rundt om søen. - Det er et fantastisk sted. Det er første gang, vi er her, men der er en god småbørnsdybde, og man skal langt ud, før der sker noget. Og så er der både natur og arkitektur at kigge på, siger Shannie Hagelskjær fra Ikast. Arkitekturen befinder sig på den modsatte side af søen, hvor et boligkvarter med hvide arkitekttegnede lejligheder og punkthuse har rejst sig. Naturen kan nydes på en løbe- eller cykeltur på stien rundt om søen, eller fra en af de mange bænke, der står langs søbredden. Men det er de rene sandstrande og det klare vand, der pibler op fra undergrunden, der for alvor kan trække folk til, når solen skinner. - Det er første gang, vi er her. Et dejligt sted, og så er der ikke så langt at køre, fortæller Kasper Degn fra Aulum, der sidder i vandkanten og leger med datteren Kamilla. Selv om Fuglsang Sø blot har været åben for offentligheden siden 2005, er den for mange blevet en fast del af sommerferien. - Vi har været her et par gange sidste år også. Det er en god strand, og så er det tættere på end at køre til Vesterhavet, vurderer Lene og Tommy Gravgaard fra Sunds. Fotos af Tony Brøchner
En glad nabo Bitten Damgaard har boet i huset på Lundvej i 58 år. Hun indrømmer, at hun nok ikke havde været så positiv over for motorvejen, hvis huset var blevet jævnet med jorden. Foto: Tom Laursen Hun måtte afgive jord til byggeriet og leve med generne undervejs. Alligevel er Bitten Damgaard glad for den motorvej, der bogstaveligt talt løber gennem hendes baghave. - Hvis man er tilhænger af, at der bygges en motorvej, kan man ikke sige, at den ikke må ligge der, hvor man selv bor og færdes. Og Herning har brug for den motorvej. Sådan lyder det kontant fra Bitten Damgaard, formand for bestyrelsen i restaurantkæden A Hereford Beefstouw og enke efter Aage Damgaard, som grundlagde den succesfulde skjortefabrik Angli i Herning i 1939. Produktionen af Angli-skjorter foregår ikke længere i Herning, men A Hereford Beefstouw, som ægteparret Bitten og Aage Damgaard åbnede i 1971, har stadig hovedkontor og centrallager i Lund, hvor Bitten Damgaard også bor. - Hvad angår trafiktætheden, er motorvejen måske lidt af en luksus. Men jeg er sikker på, det ændrer sig, når motorvejen til Vejle åbner. Motorvejen betyder meget for erhvervslivet i området, fordi den gør det nemmere for både varer og mennesker at komme frem. Og byen som helhed tager bestemt heller ikke skade. Den kan fx have været medvirkende årsag til, at det nye, store regionshospital kommer til at ligge her, mener Bitten Damgaard. Glemte motorvejen Hun er glad for motorvejen af flere grunde. Personligt har hun glæde af den, når hun skal til sit sommerhus i Søndervig og til møder på Kunstmuseet i Herning eller andre steder. Tre af hendes fem børn bor i Herning-området. - Men i begyndelsen glemte jeg faktisk, at vi havde fået en motorvej. Flere gange, når jeg skulle til Kunstmuseet i Herning, kørte jeg ad den gamle vej gennem Lund. Men nu har jeg vænnet mig til at dreje til venstre og ud til motorvejstilkørslen i stedet. Trafiksikker rundkørsel En anden og meget vigtig årsag til, at Bitten Damgaard har budt motorvejen velkommen, er, at den gør trafikken ind til Herning mere sikker at færdes i. Beboerne i Lund levede i mange år med en meget kraftig trafik på den tidligere Sundsvej, og der var mange uheld i krydset mellem Lundvej og Sundsvej. - Som formand for beboerforeningen i Lund var jeg med til at søge om at få et lyskryds eller en anden form for regulering. Vi følte ofte, at det var med livet som indsats, når vejen skulle krydses. I en periode kørte jeg mine børnebørn i skole i Herning, men gjorde det altid en halv time tidligere end nødvendigt for at undgå myldretidstrafikken. I dag synes borgerne i Lund bare, det er lidt morsomt, at bilisterne fra Sunds nu skal holde tilbage for dem i den rundkørsel, som forbinder motorvejen med Lundvej. Måtte afgive fire tdr. land For fire år siden blev Bitten Damgaard, som flere andre lodsejere i området, indkaldt til ekspropriation. Én af hendes medarbejdere tog sig af det praktiske i den forbindelse, men hun fulgte selv forløbet tæt. Resultatet blev, at fire af de godt 60 tdr. land på ejendommen i Lund blev eksproprieret. - De fleste lodsejere synes vel, at vi bliver tilbudt for lidt i erstatning i begyndelsen. Men vi førte de sædvanlige forhandlinger og klager ikke over resultatet. Ikke de store gener Bitten Damgaard indrømmer, at hendes positive indstilling til motorvejen afspejler den forholdsvis problemløse ekspropriation og de få gener før, under og efter byggeriet af vejen. - Det er klart, at hvis mit hus, hvor jeg har boet i 58 år, var blevet totaleksproprieret og jævnet med jorden, havde min holdning nok været anderledes. Man kan sige, at det på den måde er billigt for mig at være positiv. Motorvejen kan anes gennem træerne bagerst i haven, men Bitten Damgaard er ikke meget generet af støj. - Det er ikke meget støj, jeg kan høre. I hvert tilfælde ikke, når jeg er indenfor. Nu sætter bilerne jo også farten ned, fordi motorvejen mod nord afløses af en motortrafikvej. Men på terrassen om sommeren kan jeg da godt høre lastbilerne. Og jeg kan se lysene på bilerne om vinteren, når der ikke er blade på træer og buske. Men jeg synes ikke, der er tale om store gener. Mere trafik på Lundvej Hvis Bitten Damgaard skal pege på nogle ulemper ved motorvejen, er det omkring trafikken på Lundvej og ved rundkørslen ind mod Herning. - Trafikken på Lundvej er bestemt ikke blevet mindre, nu hvor den er adgangsvej til motorvejen. Og rundkørslen er hårdt belastet om morgenen. En dag, jeg skulle til møde i Birk, var køen til rundkørslen så lang, at den næsten gik helt hen til huset. Så var det nemmere at vende om og tage den gamle vej, konstaterer Bitten Damgaard. Men problemerne med bilkøer opstår kun i myldretiden om morgenen. Ellers kan Bitten Damgaard uden forbehold beskrive sig som - en glad nabo. 19
Lang vej til motorvej Snejbjerg for 100 år siden. En landevej med sparsom trafik i form af hest, cykel og hestekøretøj ses foran mejeriet på hovedgaden gennem Snejbjerg. Med det nye vejanlæg står Snejbjerg til en trafikreduktion og muligheden for at omdanne hovedgaden i lighed med, hvad der er sket i Hammerum. Foto: Lokalhistorisk Arkiv Der skulle gå 50 år fra de første tanker om omfartsveje ved Ikast, Hammerum, Herning og Snejbjerg til den endelig realisering af visionerne. Til gengæld blev de til motorveje, og vi fik Dronningens Boulevard ind imellem. 20 Af Kurt H. Jørgensen Journalist og lokalhistoriker Lige meget hvor man slår ned i de gamle aviser, så udgør vejbygning og trafikforbindelser et interessant og grundigt behandlet emne. De senere år har debatten gået på at skaffe motorvejsforbindelser til det midt- og vestjyske område, og den diskussion er som bekendt ikke slut endnu, idet Holstebro-området også gerne vil kobles på motorvejsnettet. Tilbage i historien kan man læse harmdirrende debatter om amtets ringe evne til at udbygge vejnettet mellem området større byer, og man kan såmænd også læse om amtets løftede pegefingre i forhold til de sparsommelige sognekommuner, der ikke kan sørge for rimelige lokalveje. Objektivt set har Midt- og Vestjylland ikke stået forrest, når vejene er udbygget, og med nutidens briller og nutidens befolkningsmæssige og erhvervsmæssige udbygning in mente kan det virke urimeligt. Men tilsvarende må man erkende, at indtil midten af 1800-tallet var der heller ikke meget at få øje på i det midtjyske. Store arealer lå uopdyrket hen, befolkningstallet var beskedent, og behovet for infrastruktur var følgelig ringe. Når den overordnede trafikplanlægning i dag lægger en motorvejsforbindelse mellem Århus og Herning, lægger man den stort set langs den eksisterende hovedvejsforbindelse. Denne linjeføring var derimod ikke så selvfølgelig, da landevejen skulle etableres som resultat af lovgivningen i 1841. Da var tiden langt om længe inde til at erstatte de gamle grusveje og hjulspor med en ordentlig landevej efter den tids standard på hele strækningen mellem Århus og Ringkøbing. Ingeniørkorpset blev sat på opgaven, og det gik fint indtil Ikast, hvortil man nåede i 1847, men her opstod der en diskussion om linjeføringen. Det naturlige ville være at følge den gamle forbindelsesvej Horsens-Holstebro, som ville føre over Gjellerup og Lund, og derfra svinge ind forbi Herningsholm og vestpå til landsbyen Herning, der dengang vel at mærke lå der, hvor Hedeagerkirken i dag er placeret. Planerne måtte ændres Men der var sket noget omkring en grusvej og en bebyggelse, der skulle blive kendt under navnet Herninggade. En ny herredsfoged i Hammerum Herred var komme til, og i modsætning til forgængeren, der boede i Ikast, bosatte den nye sig i Herninggade. Han holdt imidlertid tingsted i Lund, der var den tids handelsmæssige centrum med kirke og kro, marked og landevejskryds. Dog kunne han ikke komme overens med lokalbefolkningen om vilkårene for at erhverve en grund til sit store ønske om et nyt tinghus. Og til sidst tabte han tålmodigheden og bad staten om lov til at bygge et tinghus ved Herninggade. Det blev den første offentlige bygning i Herning, og det fortæller lidt om Hernings beskedne størrelse, at der ikke var håndværkere i Herning til at opføre huset i 1827. Dette byggeri blev imidlertid startskuddet på en stor udvikling. I de følgende år fulgte et apotek og en kro, derefter fulgte flere håndværkere og handlende, og det gik så stærkt, at befolkningen omkring Herninggade stod med ret stærke kort på hånden, da linjeføringen af førnævnte landevej skulle fastlægges. Vejføring tiltrak udvikling Som bekendt endte landevejen med at blive ført til Herning, og det fik lige så stor betydning for lokaliseringen af virksomheder dengang, som placeringen af motorveje i dag har betydning for placeringen af især virksomheder, der arbejder med transport, logistik, spedition mm. Området omkring Herninggade oplevede herefter en blomstrende udvikling og begyndte stille og roligt at stjæle opmærksomheden fra ikke blot den gamle landsby Herning men også fra Gjellerup og Lund.
Det er sådan her, at man kom igennem store dele af det midt- og vestjyske område. Et hjulspor førte gennem hedelandskabet, og blev et hjulspor kørt for meget op, måtte man lægge et nyt ved siden af. I de fugtige perioder, ved tøbrud om foråret eller i et regnfuldt efterår, kunne det ligefrem være farligt at passere heden, hvor der var risiko for at vælte med køretøjerne. Foto: Lokalhistorisk Arkiv I 1877 blev der sat yderligere trumf på, da jernbanen blev bygget fra Silkeborg til Herning og definitivt gjorde Herning til centrum for den nye befolkningsmæssige og erhvervsmæssige udvikling. At landevejen kom til Herning og ikke Gjellerup, betød også noget for linjeføringen længere mod vest, og ligesom Herning kan takke linjeføringen for sin status, har Videbæk grund til at takke folkene fra Herning for, at linjen blev trukket lidt sydpå. Også Videbæk oplevede herefter en gunstig udvikling. største i landet, og det betød behov for transport af færdigvarer til hele landet. I 1947 var Herning hjemsted for den første tekstilmesse, og den trak besøgende til fra hele landet. Messen foregik på skoler og hoteller, idet det først var fra 1954, at Herning-Hallen blev indviet. Den første hal blev bygget i bymidten, og den blev snart efter suppleret med Landevejsbyggeriet satte gang i mere, og ikke mange år senere blev der bygget ny landevej til Holstebro og forbindelse til Vejle. Selvom rejsetiden var lang, og det målt med nutidens transportformer virker langsommeligt, da H.C. Andersen i 1859 gjorde sin store Jyllandsrejse, må man dog sige, at hans færd fra Silkeborg, over Herning og videre til Holstebro i det mindste foregik på nogle af Jyllands nyeste veje på det tidspunkt. Kvaliteten af det vejarbejde, ingeniørtropperne udførte, har været i orden, og har dermed dannet baggrund for de senere forbedringer i 1900-tallet med forstærkninger, brolægning med chaussèsten, asfaltering, og hvad udviklingen ellers har budt på. Selve længdeprofilet var der ikke noget i vejen med, så den kunne man roligt arbejde videre med. Vi ønsker Herning Kommune og Vejdirektoratet tillykke med det nye vejanlæg Nye udfordringer Trafikmængden voksede imidlertid med bilismen. Og i Herning-Ikast var der med tekstilindustrien som omdrejningspunkt sat en industriel udvikling i gang, som skulle føre endnu mere trafik med sig. Tekstilindustrien voksede sig til den
Sådan tog egnens overordnede vejnet sig ud for 100 år siden i Ringkøbing Amt. Hovedvejen gennem Snejbjerg med tydelige hjulspor kom endda på postkort dengang. Foto: Lokalhistorisk Arkiv Et af områdets store vejarbejder foregik i 1930 erne, hvor landevejen mellem Sunds og Karup blev anlagt som beskæftigelsesarbejde. Foto: Lokalhistorisk Arkiv yderligere en hal til sport, underholdning, møder og udstillinger. Blandt de helt store trækplastre var Ferie for alle, der var en begivenhed, der satte Herning på Danmarkskortet. Flere år senere blev ideen genoplivet og er den dag i dag en af de helt store publikumsbegivenheder i MCH Messecenter Herning. For midtjyder er det en kendt sag, at Herning-Hallens succes i Østergade til sidst sprængte rammerne, og messecentret ved Vardevej skød op fra 1963 og kontinuerligt i årene derefter. Det betød endnu mere trafik igennem Herning, hvor hovedgaden gennem byen allerede fra 1950 erne var ved at sande til. Herning var i vid udstrækning bygget op omkring hovedgaden, og såvel den gennemgående trafik som den lokale trafik skulle benytte hovedgaden. Aflastningsgade eller omfartsvej? I slutningen af 1950 erne var Hernings bystyre klar over, at der måtte nye tiltag til, og også i amtsvejvæsenet i Ringkøbing havde man gjort sig nogle tanker. Området var derfor rede, da Vejdirektoratet i 1960 bad landets købstæder om dispositionsskitser til nye veje. Omkring Herning gik tankerne både i retning af en egentlig aflastning af midtbyen i form af en aflastningsgade samt tanker om omfartsveje uden om såvel Ikast, Hammerum, Herning og Snejbjerg. Et halvt århundrede senere kan man næsten sige, at vi fik begge dele. Det startede med Dronningens Boulevard, der i hele projekteringsfasen faktisk gik under benævnelsen aflastningsgaden, og med åbningen at motorvej og motortrafikvejen syd om Herning og Snejbjerg realiseres stort set skitserne fra 1960 erne om omfartsvejene. Dronningens Boulevard, hvis etablering er et kapitel for sig, blev det første af disse store projekter, fordi trafikundersøgelserne viste, at Herning ikke alene ved omfartveje ville kunne løse sine trafikproblemer. Håndteringen af trafikken i midtbyen var det største problem, og med indvielsen af Dronningens Boulevard i 1979 åbnede det samtidig for mulighed for at omdanne hele Hernings midtby, og de første gågadeforsøg blev iværksat hurtigt derefter. Fremsynet linjeføring Der skulle gå yderligere nogle år, inden Herning-området kom ind i motorvejsplanlægningen, men Dronningens Boulevard blev placeret med fremtiden for øje. Mod øst blev den afsluttet, så man kunne forestille sig en sammenkobling med de omfartsveje syd om bl.a. Hammerum, der havde været talt om. Det viste sig at være en klog disposition, for her endte man med at kunne tilkoble Herningmotorvejen, da den blev indviet i 2002. Og i den vestlige ende af Dronningens Boulevard blev der reserveret en linjeføring tværs igennem erhvervsområdet i den bydel til en mulig fortsættelse. Det er den linjeføring, der i dag er ført igennem til motortrafikvejen syd om Herning og Snejbjerg og som dermed binder trafikken omkring Herning sammen. Byen, hvor trådene knyttes var i mange år Hernings slogan med henvisning til tekstilindustrien. Med de senere års vejbyggerier omkring Herning kan man vel næsten sige, at Herning nu i stedet trækker i de trafikale tråde. 22
MCH vejen til oplevelser elser 18 15 15 12 18
Overgangen fra motortrafikvej til motorvej ved Vardevej
De jyske tværveje I slutningen af 1980 erne råbte midt- og vestjyderne vagt i gevær. Der var kommet en politisk aftale om en fast forbindelse over Storebælt i 1986, som også omfattede motor- og motortrafikveje flere andre steder i landet. Bare ikke i Midt- og Vestjylland. Aftalen om en fast forbindelse over Storebælt blev truffet i 1986 og gav en del røre i det midt- og vestjyske. Samtidig blev det nemlig vedtaget at udvide det lille motorvejs h til et stort H med motorvej fra Århus til Aalborg og at forlænge de højklassede veje fra Ålborg til Frederikshavn og til Hirtshals og fra Kolding til Esbjerg. Det store H er betegnelsen for det motorvejsnet, der går fra den tyske grænse til Aalborg, fra Kolding til København og fra Helsingør til Rødbyhavn. Store dele af det store H åbnede netop i slutningen af 80 erne. Det som midt- og vestjyderne var utilfredse med var, at det nye vejnet skabte gode muligheder for udvikling i både Østjylland, Nordjylland, Sønderjylland, på Fyn og på Sjælland, men ikke i Midt- og Vestjylland. De følte sig koblet af og efterladte i det eneste motorvejsløse område i Danmark. I 1987 kom der godt nok en trafikpolitisk redegørelse og handlingsplan, hvor trafikministeren nævnte udbygning af de jyske diagonalveje, men det blev omtalt som noget, der kunne blive behov for på sigt. Amter og kommuner presser på Flere midt- og vestjyske amter udsendte debatoplæg for at råbe politikerne op. Midt- og vestjyderne ville have et bedre vejnet, så de hurtigere kunne komme til det Store H. I debatoplæggene pointerede amterne, at der var så mange kvaliteter i de midtog vestjyske områder, at der fortsat ville være en udvikling, der var værd at understøtte med et bedre vejnet. Et af argumenterne var, at erhvervsaktiviteten i denne del af landet var højere end i resten af landet. Industrien trivedes, og der var en stor eksport af industrivarer. Et andet argument var, at gennemsnitshastigheden på vejene fra Herning til henholdsvis Århus og Vejle var lavere end på de veje i Nordjylland og fra Kolding til Esbjerg, som man planlagde at opgradere, og at der også skete flere uheld pr. km vej. Undersøgelse viser et behov Politikerne lyttede til midt- og vestjyderne. Daværende trafikminister Frode Nør Christensen holdt i slutningen af 1987 et møde med amter, kommuner og en række erhvervsfolk, hvor han lovede at undersøge vejforholdene meget hurtigt. I starten af 1988 gik Vejdirektoratet i gang med en planlægningsundersøgelse af rute 15, 18 og 26, bestilt af trafikministeren. Året efter var Vejdirektoratet færdig med en undersøgelse og udgav rapporten: De jyske tværveje, en undersøgelse af behov og muligheder for højklassede veje i Midt- og Vestjylland. 1500 virksomheder og 40.000 trafikanter var spurgt i undersøgelsen. Undersøgelsen viste, at det ikke var helt hen i vejret at tale om vækst-jylland. Et begreb, der dukkede op i pressen og i den politiske debat i denne periode. Både Viborg og Ringkøbing Amt havde en usædvanlig stor vækst i arbejdspladser inden for industrien i årene 1972-1986, mens landet som helhed gik tilbage. Ringkøbing Amt var i 1989 Danmarks mest industrialiserede amt med 13 % beskæftigede inden for industrien. Vejdirektoratet konkluderede i rapporten, at trafikken i området ville stige mere end i resten af landet i de følgende år. Det blev også påpeget, at en udbygning af vejnettet, der lagde vejen uden om de større byer, ville have mange gevinster. Bl.a. færre støjgener for beboerne i byerne og mere tryghed i den lokale færdsel, da beboerne ikke mere skulle krydse en meget befærdet hovedgade. Den overordnede konklusion var, at der var behov for en udbygning af vejnettet, og i rapporten finder man forslag til linjeføringer af både rute 15, 18 og 26. På baggrund af planlægningsarbejdet vedtog Folketinget i 1990 en projekteringslov for udbygning af de tre ruter til højklassede vejforbindelser, dvs. motorveje eller motortrafikveje Anlægslov for vejene Vejdirektoratet gennemførte i 1992 de første VVM-undersøgelser (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for anlæg af en motorvej mellem Herning og Århus (rute 15) og en omfartsvej ved Rødkærsbro (rute 26). I 1993 kom der et regeringsskifte, og det endte med, at Folketinget vedtog en anlægslov for udbygning af rute 15 til motorvej, men kun på strækningerne Herning-Bording og Låsby-Århus, og for anlæg af en omfartsvej ved Rødkærsbro I 1999 fulgte rute 18 med, da Folketinget vedtog en anlægslov for udbygning af rute 18 fra Herning Nord til Brande. Det blev besluttet, at rute 18 skulle anlægges som 2-sporet motortrafikvej. Samtidig vedtog man en anlægslov for rute 15-strækningen Herning Ø til Snejbjerg, der også skulle anlægges som 2- sporet motortrafikvej. I 2002 ændrede Folketinget dog anlægsloven til, at rute 18 mellem Sundsvej og Brande skulle anlægges som 4-sporet motorvej. I 2006 besluttede Folketinget, at den 4-sporede strækning af rute 15 fra Herning Øst til Vardevej også skiltes som motorvej. Når den sidste etape fra Herning Ø til Snejbjerg åbner den 15. september, har midt- og vestjyderne fået store dele af det vejnet, de efterspurgte tilbage i 80 erne. Dog mangler stadig dele af rute 26 og rute 18 samt rute 15-strækningen ved Silkeborg. Efter mere end 20 års diskussion om, hvor motorvejen skal ligge på denne strækning, er der nu indgået en politisk aftale om, at motorvejen skal følge den såkaldte Kombilinje, og at regeringen fremsætter et forslag til anlægslov for denne strækning inden udgangen af 2008. 25
Dronningens Boulevard Efter åbningen i 1979 Allerede i starten af 60 erne bliver idéen født om en vej, der kunne aflaste Herning Hovedgade. Cirka 10 år efter går arbejdet med at anlægge Herning Aflastningsgade i gang, og i 1979 bliver vejen indviet. Den får navnet Dronningens Boulevard. Af: Jørgen Marstrand, direktør for Teknik og Miljø, Herning Kommune Herning by er inden for de sidste 50 år to gange sluppet for at havne i et trafikalt kaos med ventende biler og ufremkommelige veje. Begge gange har et nært samarbejde med Vejdirektoratet været med til at afværge dette. Første gang, byen slap ud af en trafikal spændetrøje, var da Dronningens Boulevard blev anlagt. Dengang hed den Herning Aflastningsgade. Anden gang er nu i forbindelse med anlægget af motorveje og motortrafikveje omkring byen, hvor vi den 15. september 2008 indvier den sidste strækning syd om Snejbjerg. Med disse sidste vejanlæg har det været muligt at dirigere hele den gennemkørende trafik uden om bymidten, ligesom der er skaffet en effektiv vejadgang for hovedparten af trafikken til MCH Herning Messecenter. Herning Aflastningsgade Op igennem 1950 erne skete der en voldsom stigning i trafikken gennem Herning Hovedgade, som den gang var en del af hovedlandevejsstrækningen mellem Silkeborg og Ringkøbing. Omkring 1960 satte kommunen gang i nogle omfattende trafiktællinger i samarbejde med trafikplanlægningsfirmaet Anders Nyvig. Formålet var, at klarlægge trafikmønstret. Man foretog igennem et par år regelmæssige nummerskrivningsanalyser ved alle otte indfaldsveje til byen. Trafiktællingerne viste, at trafikken gennem hovedgaden voksede med cirka 10 % om året. Kun 30 % af den trafik, som kørte ind i Herning By, var gennemkørende, resten af trafikken havde ærinde i byen. Af trafikken i hovedgaden var det endda kun ca. 15 %, som var gennemkørende. Undersøgelserne viste dermed, at det ikke var en løsning at anlægge omfartsveje uden om byen, som det nu senere er sket med motorvejene, men at der skulle findes en direkte aflastning for hovedgaden. Heldigvis var der en oplagt mulighed for en sådan trafikløsning, nemlig Herning Aflastningsgade. En vej tæt ved jernbanen Cirka 300 m syd for hovedgaden var det muligt at anlægge en vej langs med jernbanen. I vest kunne den forbindes med Ringkøbingvej cirka ud for Herning campingplads og i øst med Silkeborgvej ud for Herning Centret i den tidligere Haraldsgade. Ved at placere vejen langs med jernbanen kunne man anvende dels aflagte jernbanearealer og dels den nederste del af nogle meget lange private haver langs med Dalgasgade. Det betød, at antallet af private ejendomme, som skulle erhverves og rives ned, blev acceptabelt. Med denne placering var det også muligt at fjerne de eksisterende overkørsler over jernbanen, som alle foregik i jernbanens niveau, og erstatte dem med niveaufri skæringer. Det skete med et broanlæg ved Fredensgade og ved Godsbanevej og med en del gangbroer og fodgængertunneler. Det var imidlertid nødvendigt at omlægge hovedparten af jernbanesporene i Herning by samt at nedrive både den eksisterende station og posthuset. Det var derfor naturligt, at DSB (dengang Statsbanerne) og Postdanmark (dengang Post- og Telegrafvæsenet) blev inddraget i projektet - endda således at DSB også fungerede som anlægsmyndighed. Vejfonden kommer til Herning Efter krigen havde man oprettet en Vejfond for at fremme vejudbygningen. Fra denne fond kunne kommunerne få betalt op til 85 % af udgiften til kommunale vejanlæg. Nogle år efter, i 1957, blev det i Vejloven fastlagt, at alle kommuner skulle udarbejde en overordnet trafikplan. Det var dog først i starten af 28
Prinsesse Benedikte kastede glans over indvielsen i 1979 60 erne, at planerne blev efterspurgt, og det var netop på det tidspunkt, hvor Herning Kommune var klar med sine tanker om aflastningsgaden. Nogenlunde samtidig havde der været en omfattende debat om, hvorvidt en kommende jysk motorvej skulle anlægges midt i Jylland for at tage hensyn til egnsudviklingen eller i den østlige side af Jylland. Som bekendt endte motorvejen i Østjylland, men samtidig blev det tilkendegivet, at hvis der f.eks. i Herning og Holstebro var behov for større vejanlæg, ville staten via Vejfonden se velvilligt på at yde tilskud til disse arbejder. På denne baggrund var det oplagt for Herning Kommune at indmelde aflastningsgaden som en del af kommunens vejplanlægning, og det lykkedes herefter også at få godkendt projektet med berettigelse til 85 % vejfondstilskud. Sagen blev på behørig vis forelagt for Vejnævnet i foråret 1968, og den endelige beslutning om at gennemføre arbejdet med vejfondstilskud blev truffet af Ministeren for offentlige Arbejder den 26. juni 1968. Samme dag afsendte ministeriet den første egentlige anlægsbevilling og meddelte samtidig kommunen, at overenskomstforslaget for aflastningsgaden var godkendt. Vejfonden ophører Vejfonden var imidlertid gennem årene blevet en dyr foranstaltning for staten. Ikke alene Herning Aflastningsgade, men også indførelsen af Lyngbyvejen i København medførte, at Trafikminister Ove Guldberg intensiverede arbejdet med at få Vejfonden afskaffet. Det skete i 1971 med vedtagelsen af en ny vejlov. Herefter blev der optaget forhandlinger med Herning om, hvordan Vejfondsarrangementet i Herning kunne afsluttes. På dette tidspunkt, hvor den afgørende forhandling med kommunen skulle finde sted, manglede der fortsat vejfondsarbejder for 34.090.000 kr. På det afgørende møde om sagen blev kommunen tilbudt 70 % tilskud af dette beløb. Det imponerede de tilstedeværende, at borgmester Jens Mathiasen accepterede dette tilbud på mødet uden at trække sagen i langdrag med at kæmpe for at opnå de oprindelige 85 % og uden først at skulle konsultere Økonomiudvalg og Byråd. Det er sandsynligt, at Jens Mathiasens realitetssans har sagt ham, at det var det bedste resultat, han kunne opnå. Aflastningsgaden anlægges Selve anlægsarbejdet var planlagt til at vare 8 år og gik for alvor i gang i 1971. På trods af et statsligt anlægsstop i 1973 og 1974 blev vejen indviet den 30. november 1979. Tidsplanen blev altså overholdt. Når det tog så forholdsvis lang tid at anlægge vejen, var det ikke alene på grund af anlægsarbejdets meget store omfang, men også fordi der på den helt centrale del af vejanlægget - mellem Bryggergade og Sjællandsgade - skulle opføres en helt ny banegårdsbygning med stationslokaler, posthus, parkeringskælder og rutebilstation. Først derefter kunne den gamle stationsbygning og posthuset rives ned, og aflastningsgaden kunne anlægges på strækningen. Det var et udtalt ønske fra daværende borgmester N. O. Hansen, som siden sin tiltrædelse i 1975 havde haft det øverste politiske ansvar for anlægsarbejdet, at indvielsen skulle foretages af Hendes majestæt Dronning Margrethe, og at gaden skulle have navnet Dronningens Boulevard. Det sidste lykkedes det N. O. Hansen at få gennemført, men ved indvielsen den 30. november 1979 var det dronningens søster, Prinsesse Benedickte, som kastede glans over indvielsesarrangementet. Betydningen af Dronningens Boulevard Med åbningen af Dronningens Boulevard havde Herning by fået et moderne vejanlæg, som gav byen en stor trafikmæssig frihed. Vejen gjorde det bl.a. muligt at fjerne trafikken helt fra hovedgaden og ændre denne til gågade på strækningen fra Kampmannsgade i øst til Fredensgade/Møllegade i vest. Samtidig var der i forbindelse med projektet skabt gode relationer til Vejdirektoratet, som skulle vise sig at få stor betydning ved det efterfølgende arbejde med at anlægge motorveje omkring Herning. I den østlige ende af Dronningens Boulevard blev projektet i sidste øjeblik ændret, så vejen endte i et såkaldt T-kryds. I T-krydset kunne man vælge at køre mod syd ad Godsbanevej på en bro over jernbanen eller mod nord via en vejtilslutning til Silkeborgvej nær ved Kaj Munks Vej. Med denne udformning af Dronningens Boulevard var den forberedt til at kunne forlænges med den kommende omfartsvej syd om Hammerum og Ikast - den nu anlagte motorvej. Der var dog ingen, der på indvielsestidspunktet havde forventet, at der skulle gå over 20 år før forlængelsen blev en realitet. 29