Prissætning af orphan drugs i Danmark

Kandidatspeciale Prissætning af orphan drugs i Danmark Pricing of orphan drugs in Denmark Cand. Oecon. Syddansk Universitet, Odense Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Forår 2012 Vejledere: Christian Kronborg og Jørgen Trankjær Lauridsen Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, COHERE

Vejlederudtalelse vedr. speciale: : Prisfastsætning af orphan drugs i Danmark. s speciale er udarbejdet og bedømt i efteråret 2011 og foråret 2012. Emnet for afhandlingen er en teoretisk og empirisk analyse af om orphan drugs er prissat højere end almindelige lægemidler i Danmark samt at bestemme, hvilken effekt konkurrencen fra substitutter har på prissætningen. Afhandlingens emne og konklusioner er meget relevante bidrag til såvel den fortsatte forskning i emnerne som den dagsaktuelle debat om samme. Afhandlingen offentliggøres hermed i den form hvori den blev indleveret til bedømmelse. Center for Sundhedsøkonomisk Forskning har intet ansvar for eventuelle fejl eller misforståelser i afhandlingen eller for synspunkter der udtrykkes i samme. Odense, maj 2012 Christian Kronborg Jørgen Lauridsen Vejledere Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi

Abstract It is estimated that 20.000 30.000 Danes are suffering from a rare disease. A rare disease affects less than five in 10.000 people and therefore pharmaceutical companies have only little financial interest in developing pharmaceuticals for rare diseases. These pharmaceuticals are called orphan drugs. To encourage the pharmaceutical industry to develop orphan drugs the European Commission proposed a regulation of orphan drugs, which was set in force in the year of 2000. Thereby they recognized the need for economic incentives to encourage pharmaceutical companies to develop orphan drugs. The most important economic incentive of the regulation was the 10 years of market exclusivity the orphan drugs were provided with. Pharmaceutical companies need economic incentives to develop orphan drugs because the costs of bringing orphan drugs to the market will not be covered by the small expected sales under normal market conditions. The regulation makes the producer a monopolist on the market for 10 years and protects against generic competition. Both from a theoretical and an empirical point of view the aim of the study is to show that orphan drugs are priced higher than normal pharmaceuticals, because the demand for orphan drugs is less elastic than the demand for normal pharmaceuticals, and because orphan drugs can be seen as pharmaceuticals of a higher quality than normal pharmaceuticals. Furthermore the thesis will determine how pricing of orphan drugs is affected by the competition from pharmaceutical substitutes. In addition the thesis also questions the effect of the EU s regulation of orphan drugs on the pricing of pharmaceuticals for rare diseases. Pharmaceuticals for rare diseases marketed before the regulation were not provided with the 10 years of market exclusivity, which orphan drugs are, and therefore these pharmaceuticals are assumed to have had a much shorter period of market exclusivity, and for that reason they might have had to charge relatively higher prices as they marketed their pharmaceuticals. Therefore it could be the case that orphan drugs are priced lower than pharmaceuticals for rare diseases marketed before the regulation. Theoretically it can be shown in a standard monopoly model that orphan drugs can be priced higher than normal pharmaceuticals because the demand of orphan drugs is less elastic than the demand for normal pharmaceuticals due to the Danish reimbursement system. In addition in a model for vertical product differentiation it can be shown that orphan drugs are priced higher than analogue substitutes sharing the same ATC code at the 3 rd or 4 th level in the ATC classification system because orphan drugs can be seen as pharmaceuticals of a higher quality, since they are classified as orphan drugs. An econometric panel data model was set up for a dataset consisting primarily of prices on pharmaceuticals in Denmark from the years 2000 2011. The first econometric method used was a random effects estimation chosen so as to take into account unobserved effects in the model. The result showed that orphan drugs had a positive effect on pricing of pharmaceuticals in Denmark and the same effect was true for other pharmaceuticals for rare diseases marketed before the regulation was set in force. The effect of the last mentioned kind of pharmaceuticals was less than the effect of orphan drugs. Therefore it can be said that both orphan drugs and other pharmaceuticals for rare diseases are priced higher than normal pharmaceuticals in Denmark, but it cannot be said that other pharmaceuticals for rare diseases are priced higher than orphan drugs. Furthermore a random effects estimation obtained only on the prices of orphan drugs showed that prices on orphan drugs were negatively affected by the number of competing

substitutes on the 3 rd and 4 th level in the ATC system, and therefore an increase in the number of substitutes on these markets would result in a decrease in the price of orphan drugs, in line with theory. In addition to the random effects estimations two pooled probit models for respectively orphan drugs and other pharmaceuticals for rare diseases were carried out. From the results it was possible to estimate if the price of pharmaceuticals in Denmark had a positive effect on whether a pharmaceutical is classified as an orphan drug or whether it belongs to the group of other pharmaceuticals for rare diseases. The two probit models both showed that the price variable had a positive effect on the dependent variable, which means that the higher the price of a pharmaceutical product, the greater is the possibility that the pharmaceutical is either classified as an orphan drug or belongs to the group of other pharmaceuticals for rare diseases. The estimates indicated that the pooled probit model for other pharmaceuticals for rare diseases seemed more convincing than the model for orphan drugs. This could indicate that other pharmaceuticals for rare diseases marketed before the regulation of orphan drugs was set in force are priced higher than orphan drugs, but this cannot be significantly proven and therefore one should not rely on this result. Then a descriptive analysis of the prices on pharmaceuticals in Denmark from the years 2000 2011 was performed. The dataset was divided into three groups; orphan drugs, other pharmaceuticals for rare diseases and normal pharmaceuticals, for which the development in means and quartiles of prices was presented. These statistics were analyzed to interpret which groups of pharmaceuticals had experienced an increase in the price over the years. From the results it could be seen that the share with the most expensive orphan drugs (between 3 rd and 4 th quartile) had increased in prices. Also the share for both other pharmaceuticals for rare diseases and normal pharmaceuticals priced between the 2 nd and the 3 rd quartile had increased in prices. Furthermore an comparison of the means of prices on orphan drugs, other pharmaceuticals for rare diseases and normal pharmaceuticals showed that the mean of prices of orphan drugs was higher than the mean of prices of normal pharmaceuticals and that the mean of prices of other pharmaceuticals for rare diseases was higher than the mean of prices of orphan drugs. On the other hand the median of prices on the three groups of pharmaceuticals showed that other pharmaceuticals for rare diseases were priced higher than normal pharmaceuticals but that orphan drugs were priced higher than both of these. From theoretical models it was expected that orphan drugs were priced higher than normal pharmaceuticals both because the demand for orphan drugs is less elastic than the demand for normal pharmaceuticals, and because pharmaceuticals classified as orphan drugs can be seen as pharmaceuticals of higher quality than normal pharmaceuticals. The empirical analysis confirmed that orphan drugs are priced higher than normal pharmaceuticals by showing that the price of pharmaceuticals depends positively on whether a pharmaceutical is classified as an orphan drug or another pharmaceutical for rare diseases. Furthermore the price of orphan drugs was lower when number of competing substitutes on 3 rd or 4 th level in the ATC system increased. The econometric model could not show that other pharmaceuticals for rare diseases marketed before the regulation of orphan drugs was set in force were priced higher than orphan drugs. But an investigation of the means of the prices showed that the mean of the prices on orphan drugs was lower than the mean of the prices on other pharmaceuticals for rare diseases. However the median of the prices of each of the two groups of pharmaceuticals showed the complete opposite.

Forord Med dette speciale afslutter jeg min kandidat i økonomi fra Syddansk Universitet i Odense. Gennem studiet har jeg haft stor interesse i sundheds og lægemiddelområdet, og derfor var det også indenfor dette felt, jeg valgte at skrive mit speciale. Inspirationen til lige netop problemstillingerne omkring orphan drugs er kommet i forbindelse med mit praktikophold i medicinalvirksomheden Baxter Healthcare, som blandt andet er specialiseret i at fremstille lægemidler til blødersygdomme. Blødersygdomme hører under kategorien sjældne sygdomme, men Baxters produkter til disse er ikke klassificeret som lægemidler til sjældne sygdomme( orphan drugs ) i EU, fordi de er blevet markedsført længe inden EU udarbejdede et direktiv til håndtering af orphan drugs. Jeg har fundet de økonomiske problemstillinger i at bringe orphan drugs på markedet særligt interessant, fordi det både skal sikrer, at der bliver udviklet lægemidler til patienter der lider af sjældne sygdomme, og at de prissættes på et rimeligt niveau. Mit speciale belyser netop prissætningen af orphan drugs, og har til formål at vise, hvilke mekanismer der bestemmer prissætningen samt at vise empirisk, om der er forskel i prisen på orphan drugs og almindelige lægemidler. Undervejs i specialet er jeg blevet vejledt af Christian Kronborg og Jørgen Trankjær Lauridsen. Christian har på baggrund af hans store viden om lægemiddelmarkedet hovedsagligt vejledt mig i den teoretiske del af specialet, og Jørgen har hjulpet mig med opstillingen af den empiriske del og diskussionen af resultaterne. Derudover har det daværende Lægemiddelstyrelsen udvist stor hjælpsomhed ved at sende mig det nødvendige data og tage sig tid til at besvare mine spørgsmål angående dette. Derudover skal Jørgen Clausen, cheføkonom i LIF have en stor tak, fordi han har været så venlig at dele sin viden om orphan drugs med mig. Udover den hjælp jeg har modtaget fra ovenstående, har jeg udarbejdet specialet selvstændigt ud fra den viden jeg har tilegnet mig gennem mit studie på Syddansk Universitet i Odense. Specialet fylder i alt 227.861 tegn inklusiv mellemrum, hvilket svarer til 95 normalsider. Inkluderet er 10 tabeller og 15 figurer. Odense, d. 12. marts 2012

Indhold 1 Indledning... 1 1.1 Problemformulering... 1 1.2 Outline... 2 2 Baggrund... 3 2.1 Orphan drugs... 3 2.2 Lægemiddelmarkedet i Danmark... 4 2.2.1 Udbudssiden... 4 2.2.2 Efterspørgselssiden... 6 2.2.3 Distribution af lægemidler i Danmark... 6 2.3 ATC systemet (Anatomical Therapeutic Chemical classification system)... 7 2.4 Det danske tilskudssytem... 8 2.4.2 Medicintilskudsnævnet... 9 2.5 Prissætning af lægemidler i Danmark... 9 2.6 Generisk substitution... 11 2.7 Analog konkurrence... 11 2.8 Konkurrence fra parallelimport... 12 2.9 Forskning og udvikling (R&D)... 12 2.10 Patentregler... 13 2.11 Regulering af orphan drugs... 14 2.11.1 EU s særlige regulering af orphan drugs (2000)... 15 2.11.2 USA s Orphan Drug Act (1983)... 16 3 Teori... 19 3.1 Prissætning ved monopol... 19 3.2 Prissætning ved oligopol med differentierede lægemidler... 24 3.2.1 Horisontal differentiering af lægemidler... 25 3.2.2 Vertikal differentiering af lægemidler... 29 3.2.3 Bertrand eller Cournot konkurrence ved prissætning af lægemidler... 33 3.3 Konkurrence fra parallelimport... 33 3.4 Incitament til forskning og udvikling... 34 3.4.1 Patenter... 35 4 Data... 40 4.1 Deskriptiv statistik... 42

5 Metode... 46 5.1 Metodiske overvejelser... 46 5.2 Beskrivelse af variable... 50 5.2.1 Uobserverede effekter... 52 5.3 Den økonometriske tilgang... 53 5.3.1 Random Effects estimering med paneldata... 53 5.3.2 Pooled Probit model med paneldata... 56 6 Resultater... 59 6.1 Effekter på prissætningen af lægemidler... 60 6.1.1 RE estimering af priserne på alle lægemidler i Danmark... 60 6.1.2 RE estimering af priserne på orphan drugs i Danmark... 62 6.2 Effekten på klassificeringen af orphan drugs og andre lægemidler til sjældne sygdomme... 64 6.2.1 Pooled Probit estimering af orphan drugs i Danmark... 64 6.2.2 Pooled Probit estimering af andre lægemidler til sjældne sygdomme i Danmark... 65 6.3 Udviklingen i priserne på orphan drugs... 66 6.4 Udviklingen i priserne på andre lægemidler til sjældne sygdomme... 68 6.5 Udviklingen i priserne på almindelige lægemidler... 70 7 Diskussion... 73 8 Konklusion... 79 9 Forslag til fremtidig forskning... 81 10 Referencer... 82 11 Bilag... A 11.1 Bilag 1... A 11.2 Bilag 2... C

1 Indledning Det skønnes, at der findes 20.000 30.000 danskere, der har en sygdom eller lidelse, der defineres som sjælden. Nogle sygdomme er så sjældne, at der kun er én ud af 10.000 mennesker, der lider af dem, og derfor er der meget få patienter, som skal bruge den medicin, der behandler den givne sygdom. Den lægemiddelvirksomhed, der producerer medicinen, har herved et meget lille salg til at dække sine omkostninger. Hvis omkostningerne ikke kan dækkes ved det forventede salg, er der ikke nogen virksomheder, der vil producere lægemidlet, og i så fald vil de patienter, der lider af den pågældende sygdom ikke få medicinsk behandling. 1 For at sikre at der bliver udviklet lægemidler til patienter med sjældne sygdomme, som ofte er livstruende og kroniske, er det nødvendigt at give lægemiddelvirksomheder et økonomisk incitament til at udvikle dem, hvilket har medført, at EU siden år 2000 har iværksat nogle initiativer med det formål at sikre, at producenter af lægemidler til sjældne sygdomme får dækket deres udviklingsomkostninger på trods af et relativt lille salg. EU har indført en særlig regulering af lægemidler til sjældne sygdomme, der blandt andet stiller mildere krav til de kliniske studier, så lægemidlerne hurtigere kan blive godkendt til markedsføring, og som sikrer lægemidlerne markedseksklusivitet i et antal år. 2 Disse lægemidler kaldes orphan drugs. I dag er der over 70 lægemidler, der er klassificeret som orphan drugs i EU. 3 Da orphan drugs tildeles markedseksklusivitet, beskyttes de mod konkurrenter i en periode, hvilket medfører, at der nærmest ingen grænser er for, hvor højt producenterne kan sætte prisen i denne periode. Herved bliver orphan drugs meget dyre, men producenterne er også nødt til at tage en høj pris, hvis de skal få tjent omkostningerne ind igen. Reguleringen har derfor både fordele og ulemper. Fordelen er, at incitamentet til udvikling af orphan drugs øges, så patienter med sjældne sygdomme kan behandles, men ulempen er, at priserne på orphan drugs kan blive meget høje, fordi markedseksklusiviteten gør, at de kan sætte prisen meget højt. Muligvis højere end nødvendigt for at dække omkostningerne til forskning og udvikling. Det er herved interessant at klarlægge, hvad der bestemmer, hvordan orphan drugs prissættes. Da salget af orphan drugs er noget mindre end salget af almindelige lægemidler, og da omkostningerne til forskning og udvikling af orphan drugs må formodes ikke er mindre, kan producenterne være nødt til at tage en højere pris for orphan drugs, end der gøres for almindelige lægemidler. Derudover betyder orphan drugs markedseksklusivitet, at der i en periode ikke er et naturligt konkurrencepres, der sætter en grænse for, hvor højt orphan drugs prissættes. På den baggrund vil det i denne opgave blive undersøgt, hvilke mekanismer der sætter denne grænse. 1.1 Problemformulering Formålet med opgaven er at undersøge, om orphan drugs er prissat højere end almindelige lægemidler i Danmark samt at bestemme, hvilken effekt konkurrencen fra substitutter har på prissætningen. 1 (Lægemiddelindustriforeningen, Sjældne sygdomme i EU, 2011) 2 (Europa Kommissionen, Orphan Regulation (Regulation (EC) No 847/2000), 2000) 3 (Lægemiddelindustriforeningen, Sjældne sygdomme i EU, 2011) Side 1

Der findes meget lidt information og litteratur om de økonomiske problemstillinger for orphan drugs, og det der findes, søger primært at beskrive reguleringen af orphan drugs i forhold til incitamentet til forskning og udvikling uden at evaluere dennes betydning for prissætningen. Derfor findes der på nuværende tidspunkt ikke nogen undersøgelse af, hvordan orphan drugs er prissat i forhold til almindelige lægemidler, eller om reguleringen af orphan drugs har haft en effekt på prissætningen. Denne opgave belyser herved en ny side af problemstillingen. 1.2 Outline Opgaven er inddelt i 4 overordnede dele, som igen er opdelt i afsnit. Herunder gives en kort skitsering af, hvad hver del omhandler. I den første del af opgaven, som omfatter kapitel 2, gives en grundig beskrivelse af det danske lægemiddelmarked i relation til orphan drugs. Herunder gives en definition af begrebet orphan drugs samt en redegørelse af EU s regulering af disse. Undervejs beskrives desuden de forskellige aktører på det danske lægemiddelmarked og deres samspil. I kapitel 3 som udgør anden del, fokuseres der ud fra teoretiske modeller på at opstille hypoteser for prissætningen af orphan drugs. Først gennemgås en standard monopolmodel for at vise prissætningen herunder, og dernæst anvendes modeller for oligopol med produktdifferentiering til at analysere prissætningen af orphan drugs i forhold til almindelige lægemidler. Derudover analyseres effekten af orphan drugs markedseksklusivitet i forhold til almindelig patentudstedelse til lægemidler. I den empiriske del af opgaven, som omfatter kapitel 4, 5 og 6 beskrives og behandles datagrundlaget til at undersøge de opstillede hypoteser fra teoridelen. Herunder gennemgås metodiske overvejelser, økonometrisk modellering og hvordan data bearbejdes til at afdække hypotesernes påstande. Efterfølgende præsenteres resultaterne fra både kvantitative og deskriptive analyser, som herefter diskuteres i forhold til forventningerne til de forskellige variable. Kapitel 7 og 8 udgør den sidste del af opgaven, og her diskuteres resultaterne fra de empiriske analyser i forhold til de forventninger, der udspringer fra den teoretiske del. Desuden vurderes det, hvordan forskellige styrker og svagheder i data kan påvirke resultaterne og dermed hypotesernes påstande. Derudover vil det også blive diskuteret, hvilke policy implikationer resultaterne kan ligge op til, og til sidst vil det blive konkluderet, hvordan de teoretiske analyser sammen med de empiriske svarer på problemstillingen. Endelig gives i kapitel 9 forslag til mulig fremtidig forskning, som resultaterne fra både den teoretiske og den empiriske del af opgaven ligger op til. Side 2

2 Baggrund Lægemidler til sjældne sygdomme har nogle store udfordringer i forhold til at nå til markedet og i at skabe overskud til producenten. Det er derfor nødvendigt at give et økonomisk incitament til at producere disse, hvis man skal sikre, at der udvikles og markedsføres lægemidler til patienter, der lider af sjældne sygdomme. EU har siden år 2000 haft fokus på at skabe bedre muligheder for virksomheder til at udvikle lægemidler til sjældne sygdomme, og derfor har de lavet en særlig regulering for orphan drugs, som alle lande i EU er underlagt. 4 Formålet med opgaven er at bestemme, hvordan orphan drugs er prissat i forhold til almindelige sygdomme, og dermed kræves en dyb indsigt i, hvordan det danske lægemiddelmarked fungerer, hvilke karakteristika der er for orphan drugs, og hvilke problemstillinger de møder i forhold til det danske lægemiddelmarked. I det følgende gives en definition af orphan drugs og en beskrivelse af lægemiddelmarkedet i Danmark samt den regulering, orphan drugs er underlagt. 2.1 Orphan drugs Først kræver begrebet orphan drugs en nærmere introduktion. Orphan drugs er en betegnelse for lægemidler til sjældne sygdomme. Sjældne sygdomme er sygdomme, som ofte er livstruende eller kronisk invaliderende, og som rammer så få mennesker, at det er nødvendigt med en særlig indsats for at nedbringe antallet af nye sygdomstilfælde, forhindre død, og for at sikre patienternes livskvalitet samt sociale og økonomiske muligheder. EU definerer en sjælden sygdom som en, der rammer færre end fem ud af 10.000 mennesker, og man skønner, at ca. 6 8 % af befolkningen i EU landene er berørt af omkring 5.000 8.000 forskellige sjældne sygdomme. Det svarer til mellem ca. 27 og 36 mio. mennesker. Sjældne sygdomme har høj prioritet for EU s sundheds og researchprogrammer, som arbejder på at fremme udviklingen af orphan drugs til behandling af patienter med sjældne sygdomme. 5 Der findes en liste over sjældne sygdomme på Socialstyrelsens hjemmeside for sjældne handicap. 6 Lægemidler til sjældne sygdomme kaldes "orphan drugs, fordi lægemiddelindustrien kun har en begrænset økonomisk interesse i at fremstille disse lægemidler. Og grunden til at interessen er begrænset er, at der er så få patienter, der lider af sjældne sygdomme, og dermed meget få kunder til at købe lægemidlerne hertil. 7 På grund af det begrænsede kundesegment vil lægemiddelvirksomhedernes omkostninger til at fremstille lægemidler til sjældne sygdomme ikke blive dækket af indtægterne fra det forventede salg af lægemidlerne. Dette nødvendiggør økonomiske og reguleringsmæssige incitamenter for at fremme lægemiddelvirksomhedernes udvikling af orphan drugs. 4 (Europa Kommissionen, The Orphan Drug Strategy, 2011) 5 (Europa Kommissionen, Sjældne sygdomme, 2011) 6 (Socialstyrelsens Sjældne Handicap, 2011) 7 (Europa Kommissionen, Lægemidler til sjældne sygdomme, 2011) Side 3

Den Europæiske Kommission har udviklet et særligt direktiv for regulering af orphan drugs 8, som trådte i kraft i år 2000. I denne fremgår kriterier for betegnelsen orphan drugs i EU samt incitamenter til at fremme forskning, udvikling og markedsføring af disse. 9 I år 2000 blev komiteen Commitee for Orphan Medicinal Products (COMP) etableret i European Medicines Agency (EMA). COMP er ansvarlig for at studere ansøgninger fra virksomheder der søger om at få godkendt produkter som orphan drugs. De er desuden ansvarlige for at rådgive og assistere Kommissionen i diskussioner vedrørende orphan drugs. 10 2.2 Lægemiddelmarkedet i Danmark For at forstå hvilke problemstillinger der eksisterer for orphan drugs, bliver man nødt til at vide, hvordan lægemiddelmarkedet fungerer. I de følgende afsnit bliver lægemiddelmarkedets forskellige aktører derfor beskrevet, og hvordan de arbejder sammen. Derudover kigges der også på den danske regulering af lægemidler og efterfølgende den særlige regulering af orphan drugs, som Danmark er underlagt af EU. 2.2.1 Udbudssiden Der findes tre typer af udbydere på lægemiddelmarkedet: original producenter, generika producenter og parallelimportører. I dette afsnit beskrives kort, hvilken rolle disse tre typer af lægemiddelvirksomheder har på lægemiddelmarkedet. 2.2.1.1 Originalproducenterne Originalproducenter udvikler nye originale lægemidler, også kaldet brand lægemidler, og har store udgifter til forskning og udvikling (R&D). Derfor beskyttes deres lægemidler oftest af patent, så konkurrenter ikke kopierer deres lægemidler. På grund af deres periode med markedseksklusivitet og høje R&D omkostninger, er de originale lægemidler generelt prissat højere end generiske lægemidler. Lægemiddelindustriforeningen (LIF) er brancheforeningen for lægemiddelvirksomheder i Danmark, og varetager originalproducenters interesser i forhold til bl.a. R&D og markedsføring af lægemidler. 11 Selvom originalproducenter hovedsagligt producerer originale lægemidler, hænder det også, at de producerer generiske lægemidler. Det sker fx hvis originalproducenten vil komme den generiske konkurrence i forkøbet, ved selv at sørge for at producere og markedsføre generika, når patentet på det originale lægemiddel er udløbet. Virksomheden kan enten selv fremstille det generiske lægemiddel, eller den kan gå sammen med en anden virksomhed om at producere og markedsføre et generisk lægemiddel, og derved få en andel af indtjeningen. 12 Orphan drugs er originale lægemidler, og er dermed forbundet med ekstra store omkostninger til R&D. I forvejen har producenter af originale lægemidler meget store omkostninger til R&D, og til orphan drugs kan de være endnu større, fordi der ikke er forsket ret meget i lægemidler til sjældne sygdomme tidligere. 13 Det kræver derfor en ekstra indsat, hvilket øger omkostningerne. Derudover er det ekstra vanskeligt at teste orphan drugs klinisk på grund af de meget få patienter. 8 (Europa Kommissionen, Orphan Regulation (Regulation (EC) No 847/2000), 2000) 9 (Europa Kommissionen, The Orphan Drug Strategy, 2011) 10 (Europa Kommissionen, The Orphan Drug Strategy, 2011) 11 (S. O. Schweitzer, 2007), (Lægemiddelindustriforeningen, Lægemiddelindustriforeningen, 2011) 12 (S. O. Schweitzer, 2007) 13 (Europa Kommissionen, The Orphan Drug Strategy, 2011) Side 4

2.2.1.2 Generikaproducenterne Generika er en betegnelse for kopi medicin. Virksomheder der producerer generiske lægemidler, kopierer originale lægemidler ved at have den samme terapeutiske virkning og dermed samme aktive indholdsstoffer som originalen. Et generisk lægemiddel har samme ATC kode på 5. niveau som det originale lægemiddel, og de er derfor substituerbare. På denne måde opstår der en konkurrencesituation på det enkelte delmarked. Generiske lægemidler kan dog indeholde forskellige ikke aktive indholdsstoffer, som ikke har nogen terapeutisk effekt, men som alligevel differentierer lægemidlerne fra hinanden. Nogle patienter kan måske ikke tåle bestemte ikke aktive indholdsstoffer, og i disse tilfælde skriver lægen et ej S på recepten til lægemidlet. Det betyder, at patienten ikke må substituere væk fra det lægemiddel, recepten gælder til. Men selvom lægemidler med samme ATC kode på 5. niveau er rimelig substituerbare, er de ikke alle sammen fuldstændigt substituerbare. Inden for hver ATC gruppe på 5. niveau er lægemidlerne nemlig opdelt i substitutionsgrupper. Det er kun de lægemidler, der er i samme substitutionsgruppe, der kan substitueres direkte. Substitutionsgrupperne er lavet ud fra lægemidlernes pakningsstørrelse og styrke. 14 Det er billigere at fremstille generiske produkter, da selve formlen for produktet er opfundet ved originalproduktet. Derved skal virksomheden, der fremstiller generika ikke dække samme R&D omkostning som originalproducenten. 15 Et generisk produkt kan komme på markedet lige så snart, originalproduktets patent udløber, og er generelt noget billigere end det originale, hvorved det overtager en del af markedet. Generiske producenter har også en brancheorganisation, som hedder Industriforeningen for Generiske Lægemidler (IGL). Den varetager de generiske producenters interesser, og arbejder på at fremme salget af generiske lægemidler på det danske marked. 16 Faren for konkurrence fra generika luer, når patent på et orphan drug udløber, da de herved ikke længere er beskyttet mod kopiering. 2.2.1.3 Parallelimportørerne Det er ikke kun generiske produkter, der er en trussel for originalproducenterne. Parallelimportører i Danmark opkøber originalmedicin i et andet land, hvor det sælges til en lav pris, og sælger det videre i Danmark til en højere pris, men stadig billigere end det originale lægemiddel. Betingelsen for at der kan ske parallelhandel er, at der stadig er patent på originalproduktet, så der ikke er kommet generika på markedet. Prisen i Danmark vil derfor falde, fordi prisen på det importerede produkt er lidt lavere end prisen på originalproduktet, hvilket øger velfærden i Danmark. Parallelimportørerne snupper derved markedsandele, hvilket er dårligt for originalproducenten. Prisen i det land, der eksporteres fra, vil stige og velfærden herved reduceres. 17 14 (S. O. Schweitzer, 2007) 15 (P. Kanavos, 2008) 16 (Industriforeningen for Generiske Lægemidler, 2011) 17 (S. Szymanski, 2005) Side 5

Parallelimportørforeningen af Lægemidler (PFL) er brancheforeningen for parallelimportører af lægemidler i Danmark. Dens opgave er at skabe gode rammebetingelser for parallelimport af medicin. 18 Særligt i forhold til orphan drugs er parallelimport en stor trussel. EU s regulativ af orphan drugs beskytter ikke orphan drugs mod konkurrence fra parallelimport. Derfor er det muligt for parallelimportører at importere orphan drugs fra et land, hvor det sælges billigere, og sælge dem videre i Danmark, selvom originalproducenten stadig har patent. På denne måde kan prisen på det orphan drug, der ikke er importeret, presses ned i et forsøg på ikke at miste hele markedet. Parallelimport kan, når det gælder orphan drugs, fortsætte selvom patentet er udløbet, så længe der ikke er kommet generika på markedet. Dog kræver det, at prisen på det pågældende orphan drug er billigere i udlandet. 2.2.2 Efterspørgselssiden Det er patienterne, der efterspørger lægemidler. Det særlige ved patienterne er dog, at de umiddelbart ikke selv kan bestemme deres behov, og dermed hvad og hvor meget medicin de efterspørger. Magten til at bestemme dette har lægen, og det er lægen, der ud fra en diagnose bestemmer patientens behov. Lægen udskriver herefter en recept på det lægemiddel, patienten skal bruge, og patienten kan ikke købe andet eller mere, end det der står på recepten. En undtagelse fra dette er, når der er tale om håndkøbsmedicin. Håndkøbsmedicin kan købes efter patientens eget stillede behov, dog kan der være restriktioner på, hvor meget håndkøbsmedicin der må købes ad gangen. Der er asymmetrisk information mellem læge og patient, fordi lægen har ekspertviden i at stille diagnosen og behandle sygdomme. Patienten er til gengæld dårligere informeret om dette. Forholdet mellem patient og læge er herved karakteriseret som et principal agent forhold, hvor patienten må stole på lægens vurdering, fordi han eller hun er underlagt lægens beslutning. 19 I forhold til orphan drugs må det formodes, at de alle kun fås på recept, og lægen skal derfor bestemme at patienten har behov for et orphan drug, før han eller hun kan købe det. Mange orphan drugs kan dog kun fås i sygehussektoren. 2.2.3 Distribution af lægemidler i Danmark I Danmark findes der flere grossister, der køber lægemidler af lægemiddelvirksomhederne og sælger dem videre til apotekerne. De tre grossister, Tjellesen Max Jenne, Nomeco og Megros, distribuerer primært til de almindelige apoteker, mens AMGROS distribuerer direkte til hospitalerne. Alle grossister forhandler selv priser mellem lægemiddelvirksomhederne og dem selv. 20 Amgros står for 99 % af indkøbene af lægemidler til offentlige sygehuse i Danmark og er en statsejet virksomhed, der forhandler alle fornødne lægemidler til sygehussektoren til den lavest mulige pris. 21 Fordi Amgros køber så stort ind for at forsyne de offentlige sygehuse, opnår de store rabatter på lægemidler, som forbrugere der køber lægemidler på almindelige apoteker ikke får. Derfor er der stor forskel på priserne i apotekssektoren og på priserne i sygehussektoren. 18 (Parallelimportørforeningen af Lægemidler, 2011) 19 (S. O. Schweitzer, 2007) (S. Folland, 2007) 20 (Konkurrencestyrelsen, Redegørelse om lægemiddelområdet, 1998) 21 (Amgros, Om Amgros, 2011) Side 6

I Danmark er der en del regulering i apotekssektoren. Grunden til dette er blandt andet at skabe lige gode adgangsmuligheder for alle, at sikre den bedst mulige behandling og at gøre det økonomisk muligt at placere apoteker i tyndt befolkede områder, så mennesker der bor på landet også har forholdsvis let adgang til apoteker. Apotekerne er reguleret af staten på den måde, at indehaveren skal være farmaceut og må kun eje 4 apoteker i alt. Der er en fastsat avance, som apotekerne må tage for at sælge hvert lægemiddel. Prisen på lægemidlet inklusiv denne avance kaldes apotekerudsalgspris (AUP), og prisen uden avancen kaldes apoteker indkøbspris (AIP). Derudover er der regler for, hvornår de må have åbent, og de er forpligtiget til at tilbyde patienter generisk substitution, medmindre der står andet på recepten. Der gives desuden økonomisk incitament til at drive apoteker i tyndt befolkede områder for at sikre, at folk på landet også har adgang til lægemidler. Incitamentet kaldes udligningsordningen og giver tilskud til apoteker med lav indtjening, mens apoteker med høj indtjening skal betale afgifter. 22 2.3 ATC systemet (Anatomical Therapeutic Chemical classification system) I de følgende afsnit redegøres der kort for reguleringen af lægemiddelmarkedet i Danmark. Først introduceres det såkaldte ATC system til klassificering af lægemidler, og efterfølgende beskrives det danske tilskudssytem. ATC klassificeringssystemet administreres af World Health Organization (WHO), og det inddeler lægemidlerne i ATC grupper på 5 niveauer. Til disse grupper og niveauer hører specifikke ATC koder. Der er i alt 14 grupper på første niveau, som hver er betegnet med et bogstav. Hver gruppe på første niveau er på andet niveau inddelt i yderligere grupper, som betegnes med et nummer. Fx betegnes første undergruppe i gruppe A A01. A henviser til første niveau, og 01 henviser til andet niveau i ATC kode systemet. Herefter inddeles hver enkelt gruppe i flere og flere grupper indtil femte niveau nås. På femte niveau er der fx en ATC gruppe, der betegnes som A01AA01, og til denne gruppe hører flere forskellige lægemidler. Alle lægemidlerne i denne gruppe siges derfor, at være substituerbare på femte niveau, og de har på den måde samme kemiske substans og er kopier af hinanden. 23 På femte niveau kan lægemidlerne herved forholdsvis uproblematisk substituere hinanden. 24 ATC systemet er summeret i nedenstående tabel. Tabel 1: ATC systemet Niveau Hovedgrupper og undergrupper 1. Niveau Anatomiske hovedgrupper 2. Niveau Terapeutiske/farmakologiske undergrupper 3. Niveau Kemiske/terapeutiske/farmakologiske undergrupper 4. Niveau Kemiske/terapeutiske/farmakologiske undergrupper 5. Niveau Kemisk substans Kilde: www.laegemiddelstyrelsen.dk Alle lægemidler der har samme ATC kode på 5. niveau, skal have samme aktive indholdsstoffer, men de behøver ikke at have samme ikke aktive stoffer, og derfor kan generiske lægemidler, som umiddelbart er 22 (Konkurrencestyrelsen, Regulering af Apotekssektoren, 2010) 23 (Lægemiddelstyrelsen, ATC systemet og mængde opgjort i DDD, 2011) 24 (Konkurrencestyrelsen, Redegørelse om lægemiddelområdet, 1998) Side 7

direkte kopier af hinanden, siges at være differentierede. En patient kan være allergisk overfor bestemte ikke aktive indholdsstoffer, og kan derfor ikke bruge alle lægemidler, der er i samme ATC gruppe på 5. niveau. Det lægemiddel i en ATC gruppe på 5. niveau, der er blevet markedsført tidligst, er originalproduktet. Det har haft markedseksklusivitet i de første år efter sin markedsførelse i kraft af sin patent, og derfor er originalproduktet som regel prissat dyrere end de generiske lægemidler, der kommer på markedet efter patentets udløb. 25 I en rapport fra 1998 anbefaler Konkurrencestyrelsen at bruge ATC systemets 3. niveau, som er den første terapeutiske undergruppe, til en analyse af markedsforhold. På dette niveau får man en beskrivelse af de sygdomme eller terapeutiske undergrupper, de enkelte lægemidler anvendes imod. I de fleste lægemiddelsager der behandles i EU regi, kan Kommissionen og sagernes parter enes om, at ATC systemets 3. niveau er et godt grundlag for analyse af konkurrencen på markedet. På dette niveau tjener lægemidlerne normalt samme behandlingsformål, kan substituere hinanden, og kan kun i begrænset omfang erstatte (eller erstattes af) lægemidler fra andre ATC grupper. Konkurrencestyrelsen skriver også, at hvis specifikke forhold taler herfor, kan det være relevant at foretage markedsanalyser på 4. og 5. ATCgruppe niveau. 26 2.4 Det danske tilskudssytem I dette afsnit følger en gennemgang af det danske tilskudssystem med fokus på de enkelte tilskudsgrænser, der er afgørende for patienternes udgifter til medicin. Derudover beskrives kort medicintilskudsnævnets rolle i forhold til tilskud til medicin. I Danmark ydes der tilskud til receptpligtig medicin. Tilskuddets størrelse afhænger af patientens årlige udgifter til tilskudsberettiget medicin, og det er derfor progressivt, dvs. jo større udgifter og derved tilskud man får, desto mindre er ens egenbetaling. Derudover afhænger tilskuddets størrelse også af, om man er over eller under 18 år. Tilskudsgrænserne ændres årligt, men i 2011 så de således ud: Tabel 2: Tilskudsgrænser for det generelle tilskud Årlig udgift pr. person til tilskudsberettigede lægemidler, før tilskud er trukket fra. 27 Tilskud til personer over 18 år Tilskud til personer under 18 år 0 865 kr. 0 % 60 % 865 1.410 kr. 50 % 60 % 1.410 3.045 kr. 75 % 75 % Over 3.045 kr. 85 % 85 % Kilde: www.laegemiddelstyrelsen.dk Tilskuddet beregnes ved referenceprissætning, det vil sige på baggrund af prisen på den billigste synonymmedicin i en substitutionsgruppe. Synonymmedicin er en kopi af den originale medicin, og har samme aktive indholdsstof, i samme mængde, og bruges på samme måde. Det daværende Lægemiddelstyrelsen har vurderet, at det er uden sundhedsmæssig betydning, hvilket synonym medicin 25 (WHO C. C., 2011) 26 (Konkurrencestyrelsen, Redegørelse om lægemiddelområdet, 1998) 27 Ikke lægemidler til fertilitetsbehandling. Der gælder særlige regler for medicin ordineret til fertilitetsbehandling: Ved en årlig udgift på over 15.000 kr. ydes der 100 % tilskud, men på udgifter derunder gives der ikke tilskud. Side 8

man behandles med. Hvis man vælger at købe en dyrere medicin end det billigste synonym medicin, skal man selv betale differencen mellem medicinens pris og tilskudsprisen. Hvis det billigste synonym fx koster 100 kr., og man får 60 % i tilskud, er egenbetalingen på 40 kr. Men hvis man i stedet vælger en dyrere medicin, der fx koster 110 kr., bliver egenbetalingen 50 kr. i stedet, fordi man kun får tilskud ud fra det billigste synonym. Man skal derfor selv betale hele forskellen til prisen på den billigste medicin. 28 2.4.1.1 Kronikertilskud Som kronisk syg har man som oftest meget store udgifter til medicin, og derfor kan ens læge søge om kronikertilskud til én. Hvis dette bliver bevilget, gives 100 % i tilskud til tilskudsberettiget medicin, når den samlede udgift for en patients medicin overstiger 16.436 kr. for voksne eller 20.260 kr. for personer under 18 år(der ydes ikke kronikertilskud til lægemidler til fertilitetsbehandling). Dermed har en patient med kronikertilskud en egenbetaling på maksimalt 3.555 kr. til medicin om året. 29 I forhold til orphan drugs er kronikertilskud særlig relevant, da patienter, der behandles med disse lægemidlers sygdomme ofte er kroniske, hvilket betyder, at prisen på disse lægemidler må forventes ofte at overstige 20.260 kr. årligt 2.4.2 Medicintilskudsnævnet Medicintilskudsnævnet rådgiver det daværende Lægemiddelstyrelsen lægefagligt i spørgsmål om medicintilskud. Det er dem, der indstiller om lægemidlers tilskudsstatus til Lægemiddelstyrelsen, og afgør, om der skal ydes tilskud til et bestemt lægemiddel eller ej. Medicintilskudsnævnet revurderer også regelmæssigt lægemidlers tilskudsstatus for at sikre, at lægemidler med generelt tilskud opfylder de kriterier, der gælder for generelt tilskud, samt at lægemidler uden generelt tilskud ikke opfylder betingelserne. De indstiller så til Lægemiddelstyrelsen om lægemidlernes tilskudsstatus. 30 Grundlæggende foretages der en vurdering af, om et lægemiddels pris står i rimeligt forhold til dets behandlingsmæssige værdi. 31 Lægemiddelstyrelsen bestemmer, om tilskuddet skal være generelt klausuleret tilskud og dermed være betinget af, at lægemidlet ordineres med henblik på behandling af bestemte sygdomme. Lægemiddelstyrelsen afgør også, om lægemidler uden generelt tilskud kan opnå enkelttilskud. 32 2.5 Prissætning af lægemidler i Danmark I Danmark sættes priserne på lægemidler hver 14. dag, og prissætningen kan grundlæggende forklares ud fra 2 modeller for virksomhedernes omkostningsstruktur 33 : 28 (Lægemiddelstyrelsen, Medicintilskudsgrænser, 2011) 29 (Lægemiddelstyrelsen, Kronikertilskud, 2011) 30 (Lægemiddelstyrelsen, Medicintilskudsnævnet, 2011) 31 (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2009) 32 (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2009) 33 (S. O. Schweitzer, 2007) Side 9

Omkostningsdreven prissætningsmodel: Prisen sættes så et ønsket profitmål opnås, og på den måde finansierer det enkelte lægemiddel sine egne omkostninger, som forbrugeren betaler for. Kvalitetsdreven prissætningsmodel: Prisen sættes i forhold til lægemidlets kvalitet, og omkostningerne betragtes som sunk costs og har ikke betydning for prissætningen. Herved betaler lægemiddelsvirksomheden sunk costs, og profitten fra det solgte lægemiddel bestemmer fremtidig forskning og udvikling af nye lægemidler. Alle lægemidler skal være offentligt tilgængelige, og lægemiddelvirksomhederne skal anmelde apotekerindkøbspris (AIP) senest 14 dage inden den dag, prisen er gældende fra. Prisen er fast og kan ikke ændres i 14 dage efter den dag, prisen er gældende fra. 34 Det må antages, at lægemiddelvirksomhederne er fuldt rationelle og bruger den information, de har til rådighed såsom tidligere priser, efterspørgsel og forbrug, inden de fastsætter priserne på lægemidlerne. På den måde kan lægemiddelvirksomhedernes adfærd betragtes som et gentaget spil, der kører hver 14. dag. Andre virksomheders priser kendes først 14 dage efter en lægemiddelvirksomhed selv har sat sin pris. Herved kan spiltrækkene siges at være simultane. Lægemiddelmarkedet skal ses som flere markeder for hvert lægemiddel. Ved lægemiddelmarkeder, hvor der er flere generiske produkter, er der pres på, at pris bliver sat til at være lig med marginalomkostningerne over tid, idet teorien siger, at virksomheden med den laveste pris på lægemidlet får hele markedet. Hvis denne virksomhed ikke kan levere til hele markedet, kan den virksomhed med den næstlaveste pris få noget af markedet. Lægemiddelvirksomheder kan grundlæggende følge to strategier, når de lancerer et lægemiddel 35 : Penetration strategy: Denne strategi kaldes også for markeds indtrængen, hvor prisen sættes lavt ved lanceringen af lægemidlet for at vinde markedsandele. Herefter vil prisen stige over tid, når lægemiddelmærket har vundet loyalitet. Skimming strategy: Ved denne strategi sættes der en høj pris ved lægemidlets lancering, og derefter vil prisen være faldende over tid. På den måde henvender man sig til de forbrugere, som har en høj betalingsvillighed. Strategien er nyttig, hvis man gerne vil have en forholdsvis høj omsætning ved kun få solgte produkter i en periode, inden produktionen og salget øges. Generelt er det generiske lægemidler med begrænset terapeutisk gevinst, der følger penetration strategy, så de kan vinde markedsandele fra det originale lægemiddel. Skimming strategy bruges til gengæld primært af innovative lægemiddelvirksomheder, der har patent og monopolstatus på markedet. 36 Generiske lægemidler kommer på markedet, når det originale lægemiddels patent er udløbet. De prissættes lavere end det originale lægemiddel, og vinder herved markedsandele, hvis det originale lægemiddel ikke følger med ned i pris. I det næste afsnit vil det blive belyst, hvad generisk substitution betyder for lægemiddelmarkedet. 34 (Konkurrence og Forbrugerstyrelsen, 2011) 35 (S. O. Schweitzer, 2007) 36 (S. O. Schweitzer, 2007) Side 10

2.6 Generisk substitution I afsnittet om distribution af lægemidler, nævnes kort reguleringen af apoteker i Danmark. Reguleringen indebærer blandt andet kravet om, at apoteker skal tilbyde patienter generisk substitution af lægemidler. Generisk substitution har ikke betydning for orphan drugs, så længe de er indehavere af markedseksklusivitet. Men så snart den ophører, kan generisk medicin komme ind på samme marked som det eksisterende orphan drug lægemiddel, som på den måde vil blive presset af generisk substitution. Brugen af generiske lægemidler tilskyndes, fordi disse for det meste er billigere end de originale lægemidler, og derved kan udgifterne til lægemidler reduceres. I Danmark skal apotekerne derfor tilbyde det billigste produkt, der som regel er generika, medmindre der står skrevet andet i recepten fra lægen. Man må gerne teste og producere generiske produkter, før patentet på originalproduktet udløber, men man må ikke sælge generika, mens originallægemidlet stadig har patent. Alle lægemidler i ATC grupperne på 5. niveau er inddelt i substitutionsgrupper, og lægemidler i samme substitutionsgruppe kan substitueres direkte. Disse lægemidler kaldes også synonymer og har samme aktive indholdsstof, samme styrke og bruges på samme måde (fx tabletter). 37 Når generiske lægemidler kommer på markedet, kan det medføre forskellige priseffekter. Prisen på originale lægemidler afhænger af, om de er i stand til at segmentere markedet. Hvis markedet ikke kan segmenteres, vil prisen på både generika og originalprodukt falde, men hvis det kan segmenteres, er det kun prisen på generika, der falder. Det kræver dog, at der stadig er stort nok markedssegment for originalproduktet til at holde prisen oppe. Der er også mulighed for det generiske paradoks, hvor prisen på originalproduktet stiger, når der kommer generika på markedet. Dette kan ske når produkterne ikke længere er helt homogene, men derimod differentierede. 38 Originalproducerende virksomheder er research orienterede, og derfor vil de gerne forhindre generiske produkter på markedet, da de er konkurrenter, der sætter en lavere pris på produktet. De originalproducerende virksomheder kan forhindre generiske produkters indtræden på markedet gennem licenser eller ved at samarbejde med eller købe virksomheder, der producerer generiske produkter. På den måde får de selv andel i den indtjening, som et generisk lægemiddel opnår, når det kommer ind på markedet med deres originale lægemiddel. 39 Generisk konkurrence er som tidligere nævnt ikke nogen trussel for orphan drugs, mens de har markedseksklusivitet. I stedet møder orphan drugs konkurrence fra analoge lægemidler og parallelimport, hvilket patent ikke beskytter imod. 2.7 Analog konkurrence Det er relevant at nævne analoge lægemidler som konkurrenter til orphan drugs, da analoge lægemidler adskiller sig fra generiske lægemidler ved at have andre aktive indholdsstoffer og derfor en anden ATC kode på 5. niveau, men kan bruges til at behandle samme sygdom. EU s regulering af orphan drugs beskytter således ikke imod konkurrence fra disse. Et analogt lægemiddel har muligvis ikke hovedindikation til at behandle den sjældne sygdom, men i stedet en sideindikation. Da de ikke har samme ATC kode på 5. 37 (Lægemiddelstyrelsen, Substitution, 2011) 38 (P. Kanavos, 2008) 39 (S. O. Schweitzer, 2007) Side 11

niveau som det originale lægemiddel, og da der på nuværende tidspunkt ikke findes noget system til at håndtere analoge lægemidler i Danmark, er det meget vanskeligt at identificere dem. Derfor er det heller ikke til at sige, hvor udbredt analog konkurrence er for orphan drugs, men det er bestemt en potentiel trussel. 40 En anden konkurrencetrussel der til gengæld er noget lettere at identificere, er parallelimport af lægemidler, hvilket næste afsnit vil omhandle. 2.8 Konkurrence fra parallelimport Orphan drugs møder ikke konkurrence fra generika, mens de har markedseksklusivitet, men i stedet er konkurrence fra parallelimport en potentiel trussel ligesom det er for alle andre originale lægemidler med patentbeskyttelse. Betydningen af parallelimport for de originale lægemidler og dermed orphan drugs vil derfor blive belyst i dette afsnit. Da et parallelimporteret lægemiddel er billigere end det originale lægemiddel, giver det et pres på prisen for det originale lægemiddel som fx er et orphan drug. Hvis ikke det originale lægemiddel går med ned i pris og matcher det parallelimporteredes pris, mister det originale lægemiddel store markedsandele. Selv brand loyale forbrugere, vil vælge det billigere parallelimporterede lægemiddel, da begge lægemidler er af samme brand. De to lægemidler er fuldstændigt identiske lige bortset fra navnet på producenten. 41 Parallelimport har ikke nogen positiv effekt på incitamentet til investering i kvalitet og dermed R&D. Effekten på incitamentet vil afhænge af, hvor vigtigt investeringsargumentet er. Investeringsargumentet er at have eneret på at producere og sælge et lægemiddel, hvilket stimulerer til R&D. Parallelimport reducerer dette incitament, men fjerner det ikke nødvendigvis helt. 42 2.9 Forskning og udvikling (R&D) I forbindelse med orphan drugs er det allerede blevet nævnt, at der er behov for økonomisk incitament til at sikre forskning og udvikling af denne type lægemidler. Derfor vil de problemstillinger, der er forbundet med forskning og udvikling, blive belyst i dette afsnit. På lægemiddelmarkedet udvikles der hele tiden nye lægemidler, og som tidligere nævnt er det originalproducenterne, der udvikler og markedsfører nye og originale lægemidler. Til fremstillingen af originale lægemidler er der ekstra høje omkostninger til forskning og udvikling (R&D), som ikke er nødvendige til fremstillingen af generiske lægemidler, fordi opskriften på disse produkter allerede er lavet. Man kan derfor sige, at originalproducenterne har høje faste omkostninger (R&D) men efterfølgende lave produktionsomkostninger, når opskriften på fremstillingen af lægemidlerne er udviklet, og de blot skal i gang med selve produktionen. Generiske producenter slipper dermed for de høje faste omkostninger. 43 Netop R&D omkostninger udgør et interessant område af lægemiddelmarkedet, som i høj grad er relevant i forhold til orphan drugs. 40 (IRF, 2011) 41 (S. Szymanski, 2005) 42 (S. Szymanski, 2005) 43 (S. O. Schweitzer, 2007) Side 12

Samfundet har stor interesse i, at der fortsat forskes i og udvikles nye lægemidler. Men denne R&D er meget dyr for virksomhederne, og derfor skal der gives et økonomisk incitament til R&D, så det stadig er profitabelt for dem. Økonomisk incitament kan gives i form a patent, som giver virksomheden markedseksklusivitet i en fastsat periode og dermed frihed til at sætte prisen uden pres fra konkurrenter. Dette resulterer som regel i en relativt høj pris, fordi den skal dække omkostningerne til R&D. Særligt i forhold til orphan drugs, som er ekstra dyre at udvikle på grund af, at der er meget få kunder at tjene pengene ind på, er der behov for økonomisk incitament. Hvis en virksomhed opnår patent på et produkt, bliver virksomheden monopolist på markedet, indtil patentet ophører. Dette er en løsning på problemet med at dække omkostningerne til R&D. Ofte tager det dog så lang tid at udvikle et nyt lægemiddel, at der er risiko for, at patent allerede er udløbet, når lægemidlet langt om længe markedsføres, fordi man søger om patent på et lægemiddel, allerede inden de kliniske studier påbegyndes. 44 Der er kommet krav om længere kliniske undersøgelser af nye lægemidler for at øge sikkerheden for patienter, og derfor er processen ved R&D blevet længere og dyrere. Men selvom der stilles højere krav til de kliniske undersøgelser af nye lægemidler, har myndighederne stadig en vigtig rolle ift. at give incitament til R&D. En løsning kunne være at forlænge patenters levetid, så forholdet mellem patent og de længere kliniske undersøgelser forbliver det samme, som det hidtil har været. Som det vil blive gennemgået senere i opgaven, har EU allerede sikret en hvis patentlængde til orphan drugs, som har endnu vanskeligere ved at få dækket omkostningerne af det lille salg. Samtidig fremgår det også af EU's særlige regulering af orphan drugs, at der faktisk stilles mindre krav til kliniske undersøgelser af orphan drugs end til almindelige lægemidler. 45 At patentlængden reguleres i forhold til stigende krav til kliniske undersøgelser må være en forudsætning for at sikre innovationen på lægemiddelmarkedet, og må være af stor samfundsmæssig interesse, da mange menneskers liv og livskvalitet afhænger af adgangen til lægemidler. 2.10 Patentregler Lægemidler har mulighed for at opnå en længere periode med markedseksklusivitet, hvis de klassificeres som orphan drugs. Hvis de ikke klassificeres som orphan drugs, er de til gengæld kun dækket af den almindelige patentlovgivning i Danmark. For at skitsere betydningen af de to lovgivninger, vil her først den almindelige patentlovgivning i Danmark og dens betydning for markedsføringen af lægemidler blive beskrevet, og senere i opgaven vil der blive kigget nærmere på den særlige regulering af orphan drugs. Patentreglerne for lægemidler i Danmark følger patentloven, som gælder for alle opfindelser i Danmark. 46 Et patent kan opretholdes indtil 20 år efter den dag, patentsansøgningen er blevet indleveret. Men eftersom de kliniske undersøgelser ved R&D af lægemidler er meget langvarige, er den effektive patentlængde langt kortere end de 20 år, da det tager typisk ca. 10 12 år at udvikle et lægemiddel. 47 44 (S. O. Schweitzer, 2007) 45 (Europa Kommissionen, Orphan Regulation (Regulation (EC) No 847/2000), 2000) 46 (Erhvervs og Vækstministeriet, 2011) 47 (Konkurrencestyrelsen, Redegørelse om lægemiddelområdet, 1998) Side 13