Klassificering af overgreb ved Ask Elklit Seksuelle overgreb forebyggelse og behandling Videnscenter for Psykotraumatologi 11. Januar 2013
Hvad ved vi? 2
Klassificering hvad er problemet? I forskellige reviews optræder meget forskellige tal for forekomsten af overgreb Bruger man de officielle tal fra sygehuse, sagsbehandlere og politi/domstole er forekomsten relativt lav (Christoffersen, 2008) Spørger man forældre, om de slår deres børn, er tallet noget højere (80% i 70 erne; 20% i dag) Spørger man unge eller unge voksne, er tallene generelt højere 3
Betydning af definition Generelle spørgsmål giver lavere tal; specifikke spørgsmål om adfærd (fx er du blevet slået med en genstand, fx en bøjle, et bælte) giver højere tal Specifikke spørgsmål kræver imidlertid også en vurdering (fx er du blevet rørt på en seksuel måde, som du ikke ønskede, før du var 15, af en person, der var fem år ældre end dig?). Det er en seksuel krænkelse, men samtidig en meget almindelig hændelse for 14-årige, som har oplevet, at en ældre fyr har været for tæt på, mens de dansede sexual molestion I en dansk undersøgelse halveres antallet af krænkelser, når man tager højde for, om det var uønsket (Helweg-Larsen & Larsen, 200x) 4
Konsensus om klassifikation Politikere, ministerier, sagsbehandlere, politifolk, pædagoger og offentligheden har brug for, at der er enighed om, hvad der udgør en krænkelse Kan vi opnå konsensus, kan vi bedre vurdere omfanget af overgreb, træffe beslutninger i konkrete sager, planlægge indsatser og måle om tiltag har haft en effekt Der indgår en normativt element i klassificering: hvornår kan et barn tage ansvar for sin egen hygiejne, madlavning, sygdom, pasning af mindre søskende eller tøjvask? Der er store kulturelle og tidshistoriske forskelle. 5
Baggrund Konsistente fund at overgreb mod børn resulterer i tilpasningsproblemer (følelses- og adfærdsmæssigt; Cicchetti & Valentino, 2006) Forskellige typer af overgreb er forbundet med bestemte typer af problemer (Yates et al., 2003) Overlap mellem flere slags overgreb er hyppigere end nogen enkelt type af overgreb (Claussen & Crittenden, 1991) Fysiske og emotionelle overgreb har højest overlap (Corso et al., 2008) 6
Status 2005 Særnummer af Child Abuse & Neglect i 2005 om definitioner, klassificering og state of the art Forsøg på at identificere unikke problemer af hver type er kompliceret og diskutabelt Forskellige designs er forsøgt: A) brug rene typer og smid overlappet ud kritik: de dækker ikke det typiske barn (Shipman et al., 2005) B) Slå det hele sammen og ignorer subtyper (Smith & Walden, 1999) C) Rapportér subtype effekt uden at tage højde for overlap (Bruce et al., 2009) D) Kontrollér for samtidige effekter statistisk (Berzenski & Yates, 2010) eller metodisk (undersøg grupper med multiple overgreb med og uden fysisk overgreb; Teisl & Cicchetti, 2008) 7
Analyse af overgreb Udfordring: Hvis man kunne undersøge det direkte, ville vi få en meget mere valid viden, som også kunne bruges klinisk Opgaven bliver derfor at kortlægge specifikke mønstre af overgreb Der var været to veje: A) Kumulative risikomodeller (stigende antal overgreb = stigende risiko for senfølger; Chapman et al., 2004). Her antages det, at enhver kombination har samme effekt Aa) Hierarkimodel: en type udnævnes til at være primær (Lau et al., 2005) 8
Analyse af overgreb b Ab) Aktive former (fysisk mishandling er værre end passive former fx omsorgssvigt; Lau et al., 2005) kritik: tager ikke højde for virkningen af interaktion Ac) Søgt overvundet ved stepwise regressions designs, der antager, at variable opererer ensartet for alle personer i en stor homogen population (Laursen & Hoff, 2006) - disse variabel-centrerede antagelser forkastes af personcentrerede modeller, der søger at kortlægge den variation, der findes mht. hvordan variable er sammenhængende blandt grupper af personer - variable beskriver individer og forklarer ikke udvikling (det gør teorier om mulige medierende faktorer) 9
Analyse af overgreb c B) Interaktive modeller Er opmærksomme på forekomsten af bestemte mønstre Forstår problemer, som følger af særlige relationer mellem bidragende faktorer snarere end faktorerne i sig selv Åbner for at der kan være andre effekter på fx udvikling mellem fysiske og seksuelle overgreb end mellem fysiske og emotionelle overgreb Eksempler: Klyngeanalyse (Trickett et al., 2001) Latent klasseanalyse (Shevlin & Elklit, 2008) finder grupper af individer med ensartede oplevelser 10
Latent klasseanalyse (LCA) problemer til dato Kun en håndfuld studier har brugt LCA til at identificere meningsfulde overgrebsmønstre Problemer: Små samples Ikke koblet til udviklingsmæssige problemer Har sammenlignet ingen overgreb med multiple overgreb (Romano et al., 2006) Få overgreb, multiple overgreb og én uden CSA (Hazen et al., 2006) Ingen repræsentative undersøgelser (bortset fra Shevlin & Elklit, 2008) 11
Hvordan ved vi det? 12
Latent klasseanalyse Baggrunden for latent klasseanalyse er en viden om at et antal personer har været udsat for bestemte hændelser Parallelt til faktoranalyse identificeres et antal latente klasser blandt respondenterne, som har været udsat for de samme hændelser, dvs. man har ingen forudgående antagelser om bestemte sammenhænge (hierarki, aktive former osv.), men vælger mellem forskellige modeller, som mest økonomisk forklarer den variation, der er i datamaterialet Det er en person-centreret analysestrategi, som identificerer kvalitative forskelle mellem mange forskellige overgrebsoplevelser 13
SFI s undersøgelse 2900 repræsentativt udvalgte 24-årige blev interviewet om overgreb i barndommen (Christoffersen, 2010) 1/3 af dem var tidligere børnesager; de var medtaget for at opnå mere viden om forskellige slags overgreb Særligt følsomme overgrebsområder blev dækket via en computer assisted metode (CAPI), hvor respondenten svarer på en bærbar uden at intervieweren kan se svarene Svarprocenten var 67 Interviewet omfattede mange forskellige tilpasningsproblemer 14
Hvad viste den latente klasseanalyse? At 86,2% ikke havde oplevet nogle former for overgreb At 2% havde været udsat for seksuelle overgreb som børn At 2,1% havde været udsat for flere slags overgreb: fysisk mishandling, omsorgssvigt og følelsesmæssige overgreb At 9,7% havde været udsat for følelsesmæssige overgreb Armour, C., Elklit, A. & Christoffersen, M.: Co-occurring Childhood Maltreatment in Denmark: A Latent Class Analysis. Journal of Loss and Trauma., in press. 15
Hvad kan vi bruge det til? Socialpolitik: Der er et vist antal børn, som udsættes for overgreb, og vi bør finde dem før de bliver 24 år Hvis der fødes 60.000 børn på et år, drejer det sig om: -1200 seksuelt krænkede -1200 fysisk mishandlede -5400 følelsesmæssigt mishandlede Alt for mange bliver ikke fundet, selv om vi ved, at mange prøver at få hjælp på et eller flere tidspunkter 17
Vi ved at overgreb har konsekvenser For skoleproblemer For mobning For depression og angst For PTSD For misbrug For kriminalitet For spiseforstyrrelser med mere 18
Hvad er næste skridt? Diskutere validiteten og begrænsningerne ved definitionerne, resultaterne og metoden (videnskabelige perspektiv) Undersøge medierende faktorer mellem overgreb og outcome/tilpasningsproblemer (forskning) Skærpe den socialpolitiske målsætning mhp. at finde disse børn så tidligt som muligt = udvikle opsporings- og diagnostiske metoder Skabe folkelig forståelse for de negative konsekvenser af de følelsesmæssige overgreb ( og relationen til mobning) Vurdere effekten af forskellige former for indsats og behandling 19
TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN 11. Januar, 2013 20