AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag Formidl 1
CRF FORSKNING CRF stort forskningsprojekt: behandlere, indsatte, fængselsbetjente Se hjemmeside Spørgeskemaundersøgelse ved behandlingsprogrammer i de 12 danske fængsler Målet at få et overblik over et broget billede Dagbehandlingen kom hurtigt og uden egentlige retningslinjer Behandlingen i fængslet fanget mellem to ideologier
STOFBRUGSBEHANDLING I FÆNGSELSREGI Stigende de sidste 15-20 år Mange indsatte erfaringer med illegale stoffer Sammenhæng mellem stofbrug og kriminalitet Indsatte stofmisbrugere har mange problemer: sundhedsmæssige, psykiske, sociale Større risiko for overdosis ved løsladelse I tråd med anbefalinger fra europæiske organisationer (EMCDDA; WHO) Indsatte let tilgængelige og (undertiden) selvvalgt stoffrie
STOFBRUGSBEHANDLING I DANMARK Før 1990 erne ingen behandling: fortyndingsprincip Frygt for HIV smitte, startede behandling i fængsler rundt om i Europa Starten af 1990 erne: Kontraktafdelinger/Stoffri afdelinger Første forsøg med Stofmisbrugsbehandling i 1997: Behandlingsafdelinger 2003 behandling udbredes i fængsler 2007 behandlingsgaranti, start af Dagbehandling Mere: Motivationsprogrammer (arresthuse), Efterbehandling, 78
DAGBEHANDLING En slags ambulant behandling tilbage på egen afdeling Drives af institutioner udefra: selvejende behandlingsinstitutioner eller kommune Resultat af Kampen mod narko (stikprøver) og den skærpede kontrolpolitik koblet med Behandlingsgaranti (1/1-07) 12 fængsler, alle (skal) tilbyde både hashbehandling og psykosocial behandling til personer i substitutionsbehandling. I alt 24 programmer
6
20 DECEMBER, 2008 TIMEFORBRUG
PROGRAMDATA FOR DE 24 BEHANDLINGSPROGRAMMER Ingen har fast definition af gennemførelse af behandling. Dette vurderes individuelt (antal samtaler, restafsoning, visitation til andre afdelinger, mm.) 22 af programmerne har ikke en fast behandlingslængde, Dette vurderes individuelt 22 af programmerne har løbende indtag programmerne løber kontinuerligt Kun få har oplevet venteliste som et problem: ca. 25% har Kolind oplevet Formidlingsdag 2009 det ofte
RESTERENDE AFSONINGSLÆNGDE De fleste der indskrives i programmerne har en resterende afsoningslængde på under 8 mdr. 22 programmer angiver at de indskriver indsatte med resterende afsoningslængde på under 3 mdr. (jf. behandlingsgaranti), enten på lige fod med andre indsatte eller hvis der er plads.
20 DECEMBER, 2008 MOTIVATION FOR AT SØGE BEHANDLING BEHANDLERES VURDERING (3 AF 6) Hashbehandling 10 programmer Få udgang / ingen pos urinprøve Psykosocial 8 programmer Personlige / psykiske problemer 8 programmer Stoffrihed 7 programmer Personlige / psykiske problemer 8 programmer Lette afsoningen 4 programmer Stoffrihed
20 DECEMBER, 2008 MÅLGRUPPE Hashbehandling Hash og brug af andre stoffer 11 programmer Udelukkende hash 1 program Psykosocial behandling Opioidafhænge der modtager substitutionsmedicin /opioidafhænge der ikke modtager substitutionsmedicin /ex-misbrugere 8 programmer Udelukkende opioidafhænge der modtager substitutionsmedicin 3 programmer
UDSKRIVNINGSGRUNDE Programmerne har skulle prioritere de 4 mest brugte udskrivningsgrunde ud af 15 mulige (der er tale om vurderinger) Løsladt Overflyttet til andet fængsel Løsladt til ambulant behandling Fuldført behandlingsprogrammet Ingen har valgt begrundelsen: Bortvisning (vold, stoffer, andet)
BEHANDLINGSTYPE Individuelle samtaler udgør den primære del af behandlingen i næsten alle programmer Gruppebehandling tilbydes i 7 hashbehandlingsprogrammer og 5 programmer for psykosocial behandling. Men kun i 4 af disse programmer er det obligatorisk (obligatorisk for nogle) Positive urinprøver har ingen konsekvens for hashbehandlingen - Fx10 programmer besøger indsat, hvis idømt strafcelle
INDIVIDUELLE SAMTALER 15
20 DECEMBER, 2008 SUPPLERENDE BEHANDLING Hashbehandling 7 programmer Akupunktur 4 programmer Sport 2 programmer Foredrag 8 programmer NA/AA udenfor fængslet Substitutionsbehandling 5 programmer Akupunktur 2 programmer Sport 2 programmer Foredrag 6 programmer NA/AA udenfor fængslet
ABSTINENSBEHANDLING Hashbehandling I 11 af hashprogrammerne behandler sundhedspersonalet abstinenser af hashmisbrug Abstinenssymptomer defineres som angst (100%), søvnløshed (100%), tankemylder (58%) og svedeture (58%) Abstinenssymptomerne behandles med receptpligtig medicin som fx Truxal og Seroquel 17
KONKLUSION Organisationsstudie Indholdsbestemme det nye behandlingstiltag i danske fængsler dagbehandling Behandling eksisterer i spændingsfeltet: Kontrolpolitik Behandlingsgaranti Institutionelle rammer 1.Oversigt over dagbehandling 2.Hashbehandling en logisk konsekvens 3.Hashbehandling populært ønsker at få udgang 4.De svageste stofbrugere rammes hårdest 5.Abstinenssymptomer af hashbrug behandles i stigende grad 18