TRAFIKANALYSE ÅRSLEV-SDR. NÆRÅ

TRAFIKANALYSE ÅRSLEV-SDR. NÆRÅ

Trafikanalyse Årslev-Sdr. Nærå Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Sammenfatning... 4 Helhedsplan for Årslev-Sdr. Nærå... 5 Eksisterende forhold... 7 Beskrivelse af byen og dens servicefunktioner... 7 Vejklassificering... 9 Trafikmængder... 11 Hastighed... 13 Hastighedszoner... 14 Trafiksikkerhed... 15 Stier... 17 Borgerhenvendelser og skoleønsker... 18 Skoleveje... 19 Ny trafikstruktur... 20 Ny trafikstruktur... 20 Vejklassificering... 21 Hastighedszoner... 22 2 1 vej... 23 Shared space... 23 Stistruktur... 24 Projektliste... 26

Trafikanalyse Årslev-Sdr. Nærå Side 3 INDLEDNING Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker, at byområdet Årslev-Sdr. Nærå skal udvikle sig til en dynamisk forstad til Odense i de kommende år. Derfor har kommunen udarbejdet en helhedsplan for området, som angiver potentialer og udfordringer for udvikling af byområdet. Som supplement til helhedsplanen har kommunen valgt, at der skal udarbejdes en trafikanalyse, der kan være med til at sætte fokus på de trafikale forhold og komme med input til nye trafikale tiltag. Trafikanalysen indeholder en beskrivelse af de eksisterende forhold på vejområdet. Derudover indeholder analysen forslag til en overordnet trafikstruktur for området, der tager hensyn til nogle af de udviklingspotentialer, som er angivet i helhedsplanen samt forslag til nye tiltag, der kan være med til at forbedre trafiksikkerheden og trygheden samt trafikafviklingen generelt for både biltrafikken og de lette trafikanter. Trafikanalysen oplister en række ideer til løsningsforslag for trafikale tiltag med tilhørende anlægsoverslag. Det er tanken, at disse forslag i en efterfølgende proces kan tænkes med ind i den videre planlægning for udviklingen af Årslev-Sdr. Nærå.

Trafikanalyse Årslev-Sdr. Nærå Side 4 SAMMENFATNING Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker, at Årslev-Sdr. Nærå skal være en velfungerende by med gode servicefunktioner, god skole og halfaciliteter samt en by, hvor vej- og stinettet fungerer og skaber en sammenhæng internt i byen til de funktioner, som borgerne benytter, men også ud af byen til de omkringliggende byer og områder. Andelen af den gennemkørende trafik og hastigheden skal reguleres og forholdene for de lette trafikanter skal forbedres. Trafikanalysen indeholder en beskrivelse af de eksisterende forhold indenfor vejklassificering, trafikmængder, hastighed, trafiksikkerhed og beskrivelse af stinettet. Beskrivelsen af de eksisterende forhold viser, at der i Årslev-Sdr. Nærå i dag er et sammenhængende og velfungerende vejnet, hvor der generelt ikke er store trafikale problemer og generelt afvikles trafikken til og fra skolerne på tilfredsstillende vis. Der er etableret områder med hastighedszoner og tilhørende hastighedsdæmpende foranstaltninger for at sætte hastigheden ned. Stinettet er ligeledes udbygget. Der løber en del stier i eget tracé mellem de forskellige boligområder. Dog mangler der nogle steder forbindelser, der kan være med til at skabe et sammenhængende stinet bl.a. med bedre stiforbindelser til skole og bymidte. Antallet af registrerede uheld er rimeligt stabilt i den periode, der er udtrukket data for. Det er primært materielskadeuheld, der er registreret og uheldene ligger spredt rundt i byen. Der skal fortsat holdes øje med uheldsudviklingen i byen for at sikre, at den gode tendens fortsætter. I gennemgangen af de eksisterende forhold er der dog forhold, som det anbefales at arbejde videre med i udvikling af Årslev-Sdr. Nærå. Ved udbygning af området mod syd kan der etableres ny fordelingsvej. Fra den nye fordelingsvej vil der skabes vej- og stiforbindelse til det eksisterende vejnet. Evt. ny vejtilslutning til Svendborgvej Etablering af 2-1 vej på Gl. Byvej Ændring af grænser for områder med hastighedszoner Etablering af ny bymidte Udbygning af stinettet Udviklingen af Årslev-Sdr. Nærå foreslås at ske i tæt dialog med skolerne i byen, med borgergruppen, handelslivet og erhvervslivet i byen.

Trafikanalyse Årslev-Sdr. Nærå Side 5 HELHEDSPLAN FOR ÅRSLEV-SDR. NÆRÅ I helhedsplanen for Årslev-Sdr. Nærå er ønsker og visioner for udvikling af byområdet beskrevet. Planen beskriver Årslev-Sdr. Nærås potentialer i forhold til nutidens tendenser og ridser problemstillinger op og peger på, hvilken retning Årslev-Sdr. Nærå kan gå mod i fremtiden. Helhedsplanen arbejder med følgende mål indenfor det trafikale område: Byen skal være et sted, der virker lokalt for de, der søger det lokale, men samtidig også virker regionalt for de, der søger det regionale Der kan skabes flere forbindelser internt i byen, til stationen og ud i landskabet både for biltrafikken og for de lette trafikanter. Forbindelserne kan give særlig plads til de lette trafikanter og gøre det attraktivt at cykle / gå ved at skabe sikre og smukke veje, som også virker som smutveje i byen Ønske om en grøn plan, der skal have et veludbygget stinet, så man kan bevæge sig frit i grønne omgivelser fra boligområde til boligområde Årslev-Sdr. Nærå har i den seneste årrække trukket mange nye borgere til Faaborg-Midtfyn Kommune. Blandt andet har den tætte placering til Odense medført, at der de sidste 10 år er sket en befolkningstilvækst på 20 % i byen. Med det fremtidige universitetshospital i Odense og den rekreative udvikling af grusgravområdet Tarup-Davinde forventer kommunen, at endnu flere vil bosætte sig i byen. Udviklingen af området omkring Polymeren er også med til at trække folk til byen. En sådan fremtidige søgning mod byen kræver dermed, at byen udvikler sig. Udviklingen kan ske indenfor nye boligområder, servicefunktioner, fritidsaktiviteter samt hurtige og nemme adgangsforbindelser til og fra byen og dens omgivelser. Adgangsforbindelser både for de, der kører i bil, men også for de, der vælger at benytte cyklen som transportmiddel. Helhedsplanen introducerer forslag til nye vej- og stiforbindelser i Årslev-Sdr. Nærå, som vist på figur 1. Figur 1 Plan for fremtidig byudvikling mod syd samt vejforløb igennem områderne

Trafikanalyse Årslev-Sdr. Nærå Side 6 Udviklingsområderne er placeret i den sydlige del af Årslev-Sdr. Nærå og forbindes af en ny gennemgående øst-vest forbindelse med enkelte forbindelser til centrale punkter i byen. Det fremtidige vej- og stinet i forbindelse med udbygningen af udviklingsområderne ses på figur 2. Alle de nye områder tilkobles det eksisterende vej- og stinet. Udbygningen af stinettet skaber sammenhæng i byområdet og der skal disponeres forbindelse til de kommende stier til Odenses sydlige bydel med supersygehuset, universitetet og letbanen. Endvidere vil der blive forbindelse til det kommende stinet i det rekreative naturområde, der udvikles nordøst for byen. Figur 2 Udkast til nyt vej- og stinet ved udviklingsområderne jf. helhedsplanen Ved etablering af de nye udviklingsområder vil der blive genereret en øget trafikmængde på vejene omkring og i Årslev-Sdr. Nærå. I forbindelse med regional trafik til og fra områderne vil det primært være vejene Svendborgvej og Ibjergvej, som vil blive belastet. Til den daglige handel i byen, samt transport til og fra fritidsinteresser vil stigningen i trafik primært kunne registreres på de større centrale veje, såsom Stationsvej, Overvejen og Møllehøjvej. Indtil fordelingsvejen syd for byområdet er fuldt etableret, vil der være øget trafik på de sekundære veje, bl.a. Kirkevej og Espegyden i Sdr. Nærå. Den uhensigtsmæssige trafikbelastning på den nordlige del af Hestehavevej og ved indmundingen i Kirkevej er reduceret efter Hestehavevej er lukket for biltrafik umiddelbart nord for Møllehøjvejs tilslutning til Hestehavevej.

Trafikanalyse Årslev-Sdr. Nærå Side 7 EKSISTERENDE FORHOLD I forbindelse med udarbejdelsen af trafikanalysen for Årslev-Sdr. Nærå er der foretaget en overordnet kortlægning og analyse af de eksisterende forhold. Kortlægningen og analysen indeholder en beskrivelse af: Byen og dens servicefunktioner Vejklassificering Trafikmængder Hastighed Trafiksikkerhed Stinet Utryghed I beskrivelserne gives der en status samt vurdering af de eksisterende forhold. Der er foretaget besigtigelse forud for analysen af vejnettet i byen. Beskrivelse af byen og dens servicefunktioner Årslev-Sdr. Nærå er beliggende i den nordøstlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune ca. 15 km sydøst for Odense, se figur 3. Figur 3 Afgrænsning af trafikanalyse for Årslev-Sdr. Nærå Byen har ca. 3.500 indbyggere og vurderes at være en by med gode vækstmuligheder grundet den tætte afstand til Odense og Svendborg Motorvejen. Byen betragtes derfor som en attraktiv satellitby. I Årslev-Sdr. Nærå er der gode kollektive transportmuligheder, blandt andet i form af tog, hvor transport til Odense Midtby tager ca. 15 minutter. Årslev-Sdr. Nærå er geografisk afgrænset af de større veje Ibjergvej mod nord samt

Trafikanalyse Årslev-Sdr. Nærå Side 8 Svendborgvej mod vest. Byen ligger ligeledes tæt på motorvejen, så man hurtigt og nemt kan komme til både Svendborg og Odense. Mod syd og øst grænser byen op mod større natur- og markarealer. Årslev og Sdr. Nærå ligger ca. 10 km fra Syddansk Universitet, det nye supersygehus og den kommende letbane. Dette gør, at byen er attraktiv for en stor gruppe af borgere, der har deres daglige færden i den sydlige del af Odense. I Årslev-Sdr. Nærå ligger der i dag to skoler, henholdsvis Broskolen og Sdr. Nærå Friskole/Midtfyns Efterskole. Den kommunale skole, Broskolen, er beliggende centralt i Årslev og har mulighed for skolegang fra 0.- 9. klasse. Skolen har ca. 750 elever. Sdr. Nærå Friskole/Midtfyn Efterskole har mulighed for skolegang fra 0.-10. klasser og har ca. 250 elever. Der er Børnehus med vuggestue og børnehave tæt ved Broskolen og der er privat børnehave i forbindelse med Sdr. Nærå Friskole. Ved Broskolen ligger Årslevhallen samt tilhørende boldbaner. Syd for skolen ligger også den tidligere Polymerfabrik, der i dag fungerer som kultursted med flere forskellige funktioner og tilbud. I Sdr. Nærå har den lokale fodboldklub klubhus og boldbaner. Endvidere har Fritids- og aktivitetshuset Husmandsstedet en rideklub. Figur 4 Servicefunktioner og aktivitetsmuligheder i Årslev-Sdr. Nærå (Kilde: Årslev-Sdr. Nærå helheds- og bebyggelsesplan) Indkøbsmulighederne er fordelt på 2 områder i byen, dels omkring krydset Overvejen / Lundegårdsvej og dels i det gamle Sdr. Nærå i den østlige del af byen, hvor også biblioteket ligger, se figur 4. Genbrugspladsen ligger i Årslev i den vestlige del af byen. Der er tre kirker, én i Årslev og to i Sdr. Nærå, idet der her er såvel en sognekirke samt en valgmenighedskirke.

Trafikanalyse Årslev-Sdr. Nærå Side 9 På grund af byens længde og spredningen af de mange servicefunktioner foregår hovedparten af den interne bevægelse i bil, hvilket også afspejler sig i det eksisterende vejforløb. Således er der fra stort set alle hjørner gode adgangsmuligheder til de interne servicefunktioner men også adgang til det overordnede vejnet. Vejklassificering Vejklassificering opbygges omkring de eksisterende trafikstrømme, der fordeler sig på tværs af de 2 bysamfund. Figur 5 nedenfor viser en principskitse af trafikstrømmene i og omkring Årslev-Sdr. Nærå. Figur 5 Eksisterende trafikstrømme i Årslev-Sdr. Nærå. Pilenes størrelse angiver mængden af trafik. De regionale trafikstrømme er Svendborgmotorvejen og Svendborgvej til og fra Odense. Adgangsvejen hertil er Ibjergvej. Internt i Årslev-Sdr. Nærå er det Overvejen, Stationsvej og Gammel Byvej, der skaber forbindelse til det regionale vejnet. Jævnfør Faaborg-Midtfyn Kommunes hastighedsplan er vejnettet i Årslev-Sdr. Nærå opdelt i tre vejklasser. Vejklasserne er oplistet nedenfor med den tilhørende forklaring fra hastighedsplanen: Trafikveje - Trafikvejenes primære funktion er at sikre en god fremkommelighed for biltrafikken, hvilket betyder, at trafikken bør afvikles med god fremkommelig. Hastighedsgrænsen på trafikvejene er 50-70 km/t.

Trafikanalyse Årslev-Sdr. Nærå Side 10 Primære lokalveje - På lokalvejene afvikles trafikken i højere grad på de lette trafikanters præmisser, hvilket ofte betyder, at hastigheden bør være forholdsvis lav. På de primære lokalveje er hastighedsgrænsen 50-60 km/t eller lokalt 70 km/t. Lokalt kan hastighedsgrænsen også være 30-40 km/t. Primære lokalveje med lav hastighed (30-40 km/t) benyttes på veje foran skoler, institutioner, butikker el. lign. Primære lokalveje med lav hastighed bør have en udformning, der understøtter den lave hastighedsgrænse evt. gennem hastighedsdæmpende foranstaltninger. Sekundære lokalveje - På lokalvejene afvikles trafikken i højere grad på de lette trafikanters præmisser, hvilket ofte betyder, at hastigheden bør være forholdsvis lav. På de sekundære lokalveje er hastighedsgrænsen 50 km/t. Lokalt kan hastighedsgrænsen være 30-40 km/t. Dette vil typisk være i boligområder. Lavere hastigheder kan benyttes, hvor vejene er udformet som lege- og opholdsområder, gågader eller på torve og pladser. For de enkelte vejklasser findes der typiske vejkarakteristika, som de enkelte veje bør opfylde. Trafikveje - Vejene bør have en køresporsbredde på 3,25-3,75 meter. - Vejen bør være facadeløs og antallet af overkørsler bør begrænses. - Cyklister bør adskilles fra kørebanen. Dette kan være med rabat, kantsten eller stribe afhængig af antallet af biler og cyklister. Krydsning af vejen for cyklister bør ske i rundkørsler eller i signalregulerede kryds. - Fodgængere bør altid adskilles fra kørebanen med mindst en kantsten. - I kryds mellem trafikveje bør der være sekundærheller eller evt. venstresvingsbaner på den gennemgående vej. I vigepligtsregulerede kryds med lokalveje bør krydset markeres med fysiske foranstaltninger som f.eks. overkørsel eller sekundærhelle. - I signalanlæg bør venstresvingende sikres en konfliktfri afvikling med enten separatregulering eller grøn pil. - Busstoppesteder bør anlægges i buslommer. - Der er standsningsforbud på strækningen. Primære lokalveje - Hastighedsgrænse på 50 km/t og lokalt hastighedsgrænse på 30-40 km/t, typisk i boligområder. - Køresporsbredde bør være 2,75-3,25 meter inkl. kantbaner. - Kørebanen bør afgrænses af kantsten og fortov. Sekundære lokalvej - Hastighedsgrænse på 40-50 km/t, lokalt 30 km/t. Hvor vejene udformes som lege- og opholdsråder anvendes 10-20 km/t. - I velafgrænsede boligområder kan der indføres lokale hastighedszoner. - Vejene bør have en bredde på 4-5,5 meter.

Trafikanalyse Årslev-Sdr. Nærå Side 11 Opdelingen af vejnettet i byen på de tre overordnede kategorier fremgår af figur 6. Figur 6 Vejklassificering i Årslev-Sdr. Nærå Trafikvejene er beliggende i byens randområder og skaber med sin høje fremkommelighed adgang til motorvejsnettet og regionale mål i øvrigt. Dette skyldes primært den høje hastighed. De primære lokalveje binder byen sammen og fordeler trafikken til de omkringliggende boligområder, mens de sekundære lokalveje skaber adgang til de enkelte boliger og ejendomme. Det ses desuden af kortet, at der mellem flere af boligområderne er et stinet, der forbinder områderne for bløde trafikanter. Generelt set er der et sammenhængende og velfungerende vejnet i byen, hvor vejene med mest trafik er klassificeret som trafikveje og vejene med mindst trafik er klassificeret som sekundære lokalveje. Enkelte veje, der fungerer som boligveje, er klassificeret som primære lokalveje og der bør tages stilling til, om disse kan om klassificeres til sekundære lokalveje. I kapitlet om ny trafikstruktur fremgår det, hvilke veje der foreslås omklassificeret. Trafikmængder Der er på udvalgte veje gennemført trafiktællinger i 2015 og 2016. Tællingerne er foretaget over en uge og opgjort som årsdøgntrafik (ved årsdøgntrafikken (ÅDT) forstås trafikken pr. døgn opgjort som gennemsnit over hele året). Vejklasserne afspejles i de talte trafikmængder i området.

Trafikanalyse Årslev-Sdr. Nærå Side 12 Figur 7 Trafikmængder (ÅDT) i Årslev-Sdr. Nærå På trafikvejene er de største trafikmængder talt på Ibjergvej, Kirstinebjergvej og Svendborgvej. Ibjergvej og Kirstinebjergvej er adgangsveje til Svendborgvej og motorvejen, hvorfor det er naturligt, at trafikmængderne her er størst. Ibjergvej betjener ud over trafikken fra Årslev-Sdr. Nærå også området omkring Ferritslev og fungerer som fødevej til motorvejsnettet. På de primære lokalveje er de største trafikmængder talt på den vestlige del af Overvejen, på Stationsvej og på Torpegårdsvej og Kirkevej. De to sidstnævnte veje betjener også trafik fra Tarup og Hudeved. Kirkevej betjener en del af det nye boligområde i Sdr. Nærå, hvorfra der også kommer trafik, der skal videre mod det regionale vejnet. Det vurderes, at de største trafikmængder ligger i morgen- og eftermiddagstimerne som følge af pendlertrafikken til og fra byen. Trafikmængderne vurderes at være passende i forhold til vejens funktion. Lastbilmængderne er vist på figur 8.

Trafikanalyse Årslev-Sdr. Nærå Side 13 Figur 8 Lastbiltrafikmængder (LBÅDT) i Årslev-Sdr. Nærå De største mængder af lastbiltrafik er talt på Ibjergvej og Kirstinebjergvej, hvor der bl.a. er trafik til motorvejen fra grusgravsområderne øst for byen. Her er lastbilandelen på 10 % af den samlede trafik, hvilket er typisk for denne type veje. På de øvrige veje i byområderne er lastbilandelen på mellem 4% og 9%, hvilket også er typisk for veje, hvor trafikken er relateret til kørsel mellem bolig og arbejde. Hastighed I figur 9 er gennemsnitshastighederne og 85 %-fraktilen opgjort på de enkelte tællelokaliteter. 85 %-fraktilen er den hastighed, som 85 % af de registrerede køretøjer kører under.

Trafikanalyse Årslev-Sdr. Nærå Side 14 Figur 9 Hastighedsmålinger i Årslev-Sdr. Nærå (85 % - fraktilen er vist med rød skrift) Som det ses, ligger 85 %-fraktilen generelt under den gældende hastighedsbegrænsning, hvorfor der ikke vurderes at være et særskilt hastighedsproblem. På Torpegårdsvej og Lensvej er 85 %-fraktilen netop mere end 10 % af hastighedsbegrænsningen, hvorfor det her kan overvejes at etablere tiltag, som kan sænke hastighederne her. Hastighedszoner I Årslev-Sdr. Nærå er der etableret mange hastighedszoner på de primære og sekundære lokalveje, som det fremgår af figur 10.

Trafikanalyse Årslev-Sdr. Nærå Side 15 Figur 10 Hastighedszoner i Årslev-Sdr. Nærå Der er etableret både 30 og 40 km/t hastighedszoner samt opsat tavler med en anbefalet hastighed på enten 30 eller 40 km/t. I tilknytning til hastighedszonerne er der etableret hastighedsdæmpende foranstaltninger i form af bump, hævede flader i kryds og sidevejsheller. For trafikanterne kan det virke ulogisk, at de på den ene lokalvej må køre 30 og på den anden lokalvej 40 km/t. Det anbefales derfor, at der sker en oprydning i antallet af zoner samt foretages et valg af, om det skal være 30 eller 40 km/t zoner. I forhold til anbefalingerne fra Faaborg-Midtfyn Kommunes hastighedsplan bør de primære lokalveje med lav hastighed (30 40 km/t) benyttes på veje foran skoler, institutioner, butikker eller lignende. I forslag til ny trafikstruktur sidst i trafikanalysen er der angivet forslag til hastighedszoner. Trafiksikkerhed Der er i perioden 1. januar 2011 til 31. december 2015 registreret 317 uheld i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvoraf 16 af disse er registreret i Årslev-Sdr. Nærå. De 16 uheld fordeler sig på 2 personskadeuheld (begge i 2011) og 14 materielskadeuheld. De 2 personskadeuheld har resulteret i én alvorligt tilskadekommen og én lettere tilskadekommen. Af figur 11 ses uheldsudviklingen for den ovennævnte periode. Antallet af uheld har været rimeligt stabilt i perioden dog undtaget i 2014, hvor der er registreret dobbelt så mange uheld som i de øvrige år.

Trafikanalyse Årslev-Sdr. Nærå Side 16 7 6 5 4 3 2 1 0 2011 2012 2013 2014 2015 Personskade Materielskade Figur 11 Uheldsudvikling i årene 2011-2015 Det ses af figur 12, at uheldene primært sker i den centrale del af byen ved indkøbsmulighederne samt i byens kant på de større indfaldsveje til byen. I analyseperioden er der registreret en mindre koncentration af uheld omkring krydset Overvejen/ Lundegårdsvej. Her har der tidligere været opsat chikaner, men fordi der blev registreret uheld i forbindelse med disse, blev de taget ned. Figur 12 Uheld i perioden 2011-2015 Det er værd at betragte, at uheldene fra 2012-2015 udelukkende er af uheldstypen materielskadeuheld. Dette passer godt overens med Færdselssikkerhedskommissionens målsætning om, at alvorlighedsgraden

Trafikanalyse Årslev-Sdr. Nærå Side 17 af de uheld, der sker, skal mindskes. Denne målsætning kommer ud fra betragtningen om, at uheldene ikke kan undgås, hvorfor alvorlighedsgraden af uheldene skal minimeres så meget som muligt ud fra forbedring af vejteknik, kampagner, lovgivning og forbedring af køretøjerne. Det er derfor yderst positivt, at der i uheldsbilledet de sidste fire år ikke er registreret personskader. Stier I Årslev-Sdr. Nærå er der ikke et sammenhængende stinet. De cykelstier, der er i området, er primært mindre stier som forbinder boligområderne på tværs af vejene eller betjener skoler og idrætsfaciliteter. Mellem Svendborgvej og Banevej er der en stiforbindelse med rekreativ karakter, som også kan benyttes som adgang til stinettet på Svendborgvej og videre mod Ringe. Der er etableret ny, belyst fællessti langs Vindinge Å fra Kirkevej til Møllegårdsvænget. Stien fungerer som skolesti og udgør 1. etape af den planlagte sti, der skal forløbe frem til Bøgehøjvej. Langs stien er der også etableret ridesti. Figur 13 Stinet i Årslev-Sdr. Nærå I forslaget til ny trafikstruktur er der angivet forslag til nye stier som et naturligt supplement til det eksisterende stinet, så der skabes sammenhæng til de forskellige funktioner i byen. I helhedsplanener der desuden angivet forslag til nye stier, der skaber sammenhæng til eksisterende stier og nye og eksisterende veje. Samlet set udgør disse forslag et sammenhængende stinet, der er med til at signalere, at flere skal kunne komme rundt på cykel. Planerne om etablering af supercykelstien mod Odense bidrager også til, at flere kan benytte cyklen som transportmiddel til og fra arbejde.

Trafikanalyse Årslev-Sdr. Nærå Side 18 BORGERHENVENDELSER OG SKOLEØNSKER Faaborg-Midtfyn Kommune har løbende modtaget henvendelser om bl.a. høj hastighed på Stationsvej samt høj andel af tung trafik. På Stationsvej er der etableret hævede flader i krydset Stationsvej / Tværvej og ved krydset Stationsvej / Kirkevej. Endvidere er der etableret sidevejsheller og bump som hastighedsdæmpende foranstaltninger. Tiltagene er etableret i 2015, hvorfor effekten af disse løbende bør vurderes. Der er skiltet med 40 km/t zone på Stationsvej. 40 km/t zone på Stationsvej Sidevejshelle på Stationsvej Der er endvidere modtaget henvendelser om, at der er høj hastighed på Overvejen fra Broskolen og frem til Kløvervej. Der er skiltet med anbefalet hastighed 30 km/t. Hastighedsmålingen viser, at hastigheden på den østlige del af Overvejen er for høj. Derfor er tidligere hastighedsdæmpende foranstaltninger på Overvejen fjernet pga. trafikuheld og der er i stedet for etableret kantafmærkning og hævede flader i krydset Overvejen / Tværvej og Overvejen / Kløvervej. Det anbefales, at hastigheden på Overvejen holdes under observation. 30 km/t anbefalet hastighed på Overvejen Krydset Overvejen / Tværvej På Gl. Byvej er der indtryk af mange biler samt mange lastbiler. Gl. Byvej er en smal vej i den sydlige del af byen. Faaborg-Midtfyn Kommune har fremsat forslag om, at vejen kan etableres som 2 1 vej, hvis udbygningsplanerne fra helhedsplanen om etablering af ny vej syd for Gl. Byvej realiseres. Trafikken, og især den tunge trafik fra vejene syd for Årslev-Sdr. Nærå, forventes hermed at blive flyttet til den nye fordelingsvej.

Trafikanalyse Årslev-Sdr. Nærå Side 19 Gl. Byvej Skoleveje I forbindelse med udarbejdelse af trafikanalysen er de to skoler i Årslev Sdr. Nærå blevet bedt om at komme med deres kommentarer til trafiksikkerheden og trygheden på skolevejene i byen. Generelt afvikles trafikken til og fra skolerne på tilfredsstillende vis. Skolerne har dog givet udtryk for følgende problemstillinger: P-pladsen ved Overvejen 54 er hver morgen belastet af både bil- og cykeltrafik. Mange bliver kørt i skole, hvilket giver udfordringer på p-pladsen med kø, kreative stop og parkeringer. Samtidig er der mange, der cykler til skole, som også skal via p-pladsen for at komme til cykelstativerne. Overvejen forbi Rema og Brugsen er en smal vej i forhold til den trafik, der færdes på vejen. Der er ønske om bedre forhold for cyklisterne på strækningen. Lensvej er en smal vej, der også ønskes forbedret for cyklisterne. Det er vigtigt, at der er sammenhæng mellem Friskolen / Efterskolen og de planlagte cykelog gangstier. Der mangler cykelsti på Torpegårdsvej fra Møllehøjvænget og op til skolen. Der er ønske om, at der bliver sat øget fokus på trafiksikkerheden på Torpegårdsvej. P-pladsen ved Broskolen er ensrettet og der er etableret afsætningsbane nærmest skolen. Cyklisterne har fået egen adgang til pladsen, så de ikke skal blande sig med biltrafikken, hvilket har forbedret forholdene for cyklisterne. Løsningsforslag til problematikkerne for p-pladsen vil blive udarbejdet i anden sammenhæng i tæt samarbejde med skolen.

Trafikanalyse Årslev-Sdr. Nærå Side 20 NY TRAFIKSTRUKTUR Generelt set vurderes det, at det eksisterende vejnet kan håndtere den mængde trafik, der er i og omkring Årslev-Sdr. Nærå i dag. Antallet af registrerede uheld er begrænset og den trafiksikkerhedsmæssige indsats, der allerede er sket i byen i form af hastighedszoner og hastighedsdæmpende tiltag vurderes at have en positiv effekt. I gennemgangen af de eksisterende forhold er der dog forhold, som det anbefales at kigge nærmere på i den videre udvikling af Årslev-Sdr. Nærå. Ny trafikstruktur Planerne om udviklingen af Årslev-Sdr. Nærå omfatter en udbygning af byen mod syd. Udviklingen medfører, at der skal etableres nye vejforbindelser og der er allerede planer om, at der kan etableres en ny fordelingsvej til betjening af dette nye område. Forslag til ny trafikstruktur fremgår af figur 14. Figur 14 Ny trafikstruktur i Årslev-Sdr. Nærå Den nye fordelingsvej tilsluttes Svendborgvej, hvor Gl. Byvej er tilsluttet i dag og der skabes forbindelse til Ibjergvej mod nord via Torpegårdsvej. Det er planen, at fordelingsvejen skal betjene trafik fra de nye boligområder samt trafik fra Stationsvej, Gl. Byvej og området omkring Møllehøjvej. Herved aflastes Overvejen og trafikken på Kirkevej vil evt. også benytte denne fordelingsvej, hvorfor denne vej og Espegyden og Tværvej også aflastes. Den etablerede Møllehøjvej med udmunding i Kirkevej/Torpegårdsvej og med tilslutning til Hestehavevej er første del af den nye vej.

Trafikanalyse Årslev-Sdr. Nærå Side 21 Hestehavevejs indmunding i Kirkevej/Torpegårdsvej Fordelingsvejen kan anlægges som primær lokalvej dog med god fremkommelighed for biltrafikken. Vejen munder fra Møllehøjvej ud i Torpegårdsvej i et T kryds, hvor trafikanter herfra skal fortsætte mod højre og videre mod nord af ny vej til Ibjergvej. Udmundingen i Torpegårdsvej sker umiddelbart vest for Sdr. Nærå Friskole, hvorved trafikken ledes hen foran skolen til den nye vej, der skal lede trafikken mod nord til Ibjergvej. Anlægges den nye fordelingsvej til betjening af boligområderne, som angivet i helhedsplanen, vurderes denne ikke i sig selv at give anledning til mere trafik, ud over den trafik, de nye boligområder genererer. Den regionale trafik vurderes ikke at få trafikale eller tidsmæssige gevinster ved at benytte denne som alternativ rute mellem Ibjergvej og Svendborgvej. Trafik fra Tarup/Hudevad området, som skal mod syd, kan måske have fordel af at benytte den nye fordelingsvej, men i så fald vil der være tale om meget beskeden trafik. Det vurderes, at den samlede trafik til byområderne vil blive omfordelt således, at trafikken på Lundegårdsvej vil blive mindre til fordel for, at mere trafik afvikles via den nye adgang fra Svendborgvej. Med en fuld udnyttelse af de planlagte udviklingsmuligheder og den øgede aktivitet, som dette giver anledning til, vurderes omfordelingen dog ikke at få indflydelse på det samlede kundepotentiale for blandt andet handelsfunktionerne ved Lundegårdsvej. For at højne trafiksikkerheden i forbindelse med byudviklingen, og de nye muligheder for trafikbetjening af byområdet, kan det overvejes at lukke overkørslerne til Svendborgvej ved Gl. Byvej og Bystævnet. Vejklassificering Enkelte veje, der i dag fungerer som boligveje, er klassificeret som primære lokalveje. Nedenfor fremgår et forslag til, hvilke veje der kan omklassificeres til sekundære lokalveje.

Trafikanalyse Årslev-Sdr. Nærå Side 22 Figur 15 Forslag til omklassificering Fordelen ved at omklassificere vejene er, at vejene kan indrettes, så trafikken i højere grad afvikles på de lette trafikanters præmisser, hvilket er typisk for boligvejene. Omklassificeringen kræver umiddelbart ingen fysiske ændringer af vejens udformning men er et rent administrativt værktøj. Hastighedszoner På de primære lokalveje kan der etableres 40 km/t hastighedszoner (blå streg på figur 14). På de sekundære lokalveje og boligvejene kan der etableres 30 km/t hastighedszoner. Lokalt forbi skolen kan det overvejes også at etablere 30 km/t hastighedszone. Denne zone kan med fordel forlænges frem til krydset ved Tværvej, da flere elever cykler her for at komme til og fra skole. Strækningen mellem Tværvej og Bøgeparken kan i så fald suppleres med hastighedsdæmpende tiltag som f.eks. et bump. Hastighedsdæmpning foran Broskolen

Trafikanalyse Årslev-Sdr. Nærå Side 23 På de lokaliteter, hvor hastighedszonerne er skiltet med tavlen E39 Anbefalet hastighed anbefales det, at disse nedtages og erstattes af tavlen E53 Område med fartdæmpning. E39 - Anbefalet hastighed og E53 - Område med fartdæmpning 2 1 vej Gl. Byvej kan etableres som 2-1 vej i en 40 km/t hastighedszone med hastighedsdæmpende foranstaltninger for at opnå tilfredsstillende hastighedsreduktion. Dette kan f.eks. være bump, vejindsnævringer eller rumleriller. Fordelene ved en 2-1 vej er bl.a., at cyklisternes forhold kan forbedres indenfor den eksisterende vejbredde. Spidstimetrafikken bør dog ikke overstige 300 køretøjer / time. Løsningen bidrager også til øget sikkerhed for bilisterne, da de er placeret midt på vejen og således har bedre oversigt for bilister fra sideveje. Ulempen ved at etablere 2 1 vej på Gl. Byvej kan være, at der ikke på hele strækningen kan opnås den fornødne mødesigt. Foto af 2-1 vej (Kilde: 2 minus 1 veje, Erfaringsopsamling, Rapport nr. 543, Vejdirektoratet) Shared space Det foreslås, at der sættes fokus på udviklingen af området langs Overvejen fra krydset ved Lundegårdsvej og frem forbi skolen samt på Bøgehøjvej. I dette område er der planer om en ny type bymidte, hvor området indgår som en del af et større grønt område. I forbindelse med denne udvikling kan funktionen og indretningen af Overvejen og Bøgehøjvej inddrages som elementer til at skabe sammenhæng i området og sikre trygge forhold for de cyklende og gående. Muligheder for etablering af shared space kan overvejes. Indførelse af shared space indebærer, at brugerne deler det offentlige rum med hinanden uden at der er nogen gruppe, der er dominerende. Den fysiske udformning af shared space er uden den traditionelle opdeling i gang- og kørearealer og har et minimum af skiltning og afmærkning. Shared space skiltes normalt som gågade med kørsel tilladt. Alternativt kan det overvejes at etablere fartdæmpede veje (sivegade) med særlig fokus på af forbedre forholdene for de gående og cyklende.

Trafikanalyse Årslev-Sdr. Nærå Side 24 Eksempel på Shared space (Kilde:Vejledning om anvendelse af shared space, december 2013) Eksempel på Shared space Stistruktur Internt i byen anbefales det, at trafikken primært foregår på de gående og cyklendes præmisser, hvorfor mulighederne for udbygningen af et sammenhængende stinet bør vurderes. Forslag til udbygning af stinettet med adgang til lokal- og boligveje samt skoler fremgår af figur 16.

Trafikanalyse Årslev-Sdr. Nærå Side 25 Figur 16 Forslag til udbygning af stinettet i Årslev-Sdr. Nærå Overordnet set kan der etableres et sammenhængende stinet med stiadgang fra boligområderne til skoler og fritidsaktiviteter, så børn selv kan transportere sig til og fra skole/fritid. Ligeledes kan der sikres god adgang til indkøbsmulighederne i byen. For de, der cykler til og fra arbejde, kan der via Overvejen, Gl. Byvej, sti ved Bystævnet og eventuelt den nye fordelingsvej, skabes forbindelser mod stierne langs Svendborgvej.

Trafikanalyse Årslev-Sdr. Nærå Side 26 PROJEKTLISTE I trafikanalysen er der oplistet en række forslag til trafikale tiltag til forbedring af trafikafviklingen og trafiksikkerheden i Årslev-Sdr. Nærå. Nedenfor er angivet en oversigt over de forskellige tiltag. Vejnavn Tiltag Anlægsoverslag, ex. projektering, afvanding og evt. arealerhvervelse Gl. Byvej Etablering af 2-1 vej, 40 km/t hastighedszone og hastighedsdæmpende foranstaltninger i form af f.eks. bump. Rumleriller og vejindsnævringer 150.000 250.000 kr. Overvejen, Tværvej, Faunavænget, Kløvervej, Kirkevej Ny vej mod syd Overvejen mellem Lundegårdsvej og Bøgehøjvej samt Bøgehøjvej Svendborgvej Nye stiforbindelser Overvejen Nedtagning af E39/E40 tavler (ca. 7 stk.) og erstatte disse med E53/E54 tavler Etablering af ny vej mod syd incl. forbindelse til bl.a. Bøgehøjvej og Ibjergvej (udformning kræver yderligere undersøgelser) Nyt torv / Shared Space eller trafiksanering / sivegade (udformning kræver yderligere undersøgelser af muligheder) Vejlukning evt. ved Bystævnet og Gl. Byvej. Ved etablering af ny vej kan den eksisterende overkørsel til Gl. Byvej benyttes som del af vejtilslutningen Etablere cykelfaciliteter til Broskolen fra den nye vej, fra Ibjergvej og mellem eksisterende stier, ca. 3 km Etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger i 30 km/t hastighedszone (bump) 20.000 kr. 10 15 mio. kr. 2 3 mio. kr. 2 mio. kr. 5 6 mio. kr. 50.000