LOKALPLAN 1-1-104 Forslag MUSIKKENS HUS AALBORG MIDTBY AALBORG KOMMUNE TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN OKTOBER 2009
Lokalplanens høringsperiode på minimum 8 uger offentliggøres i pressen og på www.aalborgkommune.dk/lokalplaner Indsigelser, bemærkninger og nærmere oplysninger: Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5, Postboks 219 9400 Nørresundby Lokalplanlægger: Rie Malling, tlf. 9931 2237 Forsidebilledet viser illustration af Musikkens Hus
Indholdsfortegnelse Vejledning Hvad er en lokalplan?...4 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål...5 Lokalplanområdet...6 Lokalplanområdets omgivelser...7 Lokalplanens vision og kvalitetsprogram...7 Lokalplanens indhold...11 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...16 Miljøvurdering af planer og programmer...19 Miljørapport...19 Tilladelser eller dispensa tio ner i medfør af anden lovgivning...21 Servitutter...21 Planbestemmelser Indledning...23 1. Formål...24 2. Område og zonestatus...24 3. Arealanvendelse...24 4. Udstykning...25 5. Bebyggelsens placering og omfang...26 6. Bebyggelsens udseende...27 7. Ubebyggede arealer...29 8. Veje, stier og parkering...31 9. Tekniske anlæg...32 10. Miljø...32 11. Grundejerforening...32 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug...32 13. Lokalplan og byplanvedtægt...33 14. Servitutter...33 15. Retsvirkninger...33 Bilag Anvendelseskategorier, Bilag A *...35 Støj fra erhverv, Bilag B *...39 Støj fra trafik, Bilag C *...41 Parkeringsnormer, Bilag F *...43 * Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag. Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse... Bilag 2 Byrum, ophold og kantzoner... Bilag 3 Facadeaktivitet, udsigtslinjer og vigtige kig... Bilag 4 Trafik... Bilag 5 Aalborg Kommune F H I V R L L L L L L M M T S P I 1 2 4 5 6 7 8 9 1 1 1 1 1 1 V B E S S P M
Vejledning Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvor dan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Byrum, ophold og kantzoner. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Facadeaktivitet, udsigtslinjer og vigtige kig. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Trafik. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne og er bindende. Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover følgende bilag: Anvendelseskategorier, Støj fra erhverv, Støj fra trafik og Parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokalplanbestemmelserne. Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlig hedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter pro ce duren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. 4 Aalborg Kommune
Redegørelse Forslag Limfjorden Utzon Center Nytorv Fjordgade Friis Rendsburggade Hørfrøgade Stuhrsvej Nyhavnsgade Kvægtorvet Medborgerhuset Værftsvej Nyhavnsgade 100 m Nørregade Søndergade Løkkegade Østerbro Kjellerups Torv Kjellerupsgade Nordkraft Teglgårds Plads Karolinelundsvej Østerbro 1:4.000 Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4.000. Luftfoto optaget 2007. Lokalplanens baggrund og formål Området ved Musikkens Hus er under omdannelse. Det er en del af en større omdannelse af hele Aalborg Havnefront, hvor der lægges vægt på at byomdanne med fokus på Aalborg som viden- og oplevelsesby, herunder etablering af attraktive og publikumsvenlige funktioner og byrum. Denne lokalplan er en rammelokalplan, der åbner mulighed for opførelse af Musikkens Hus, etablering af de overordnede infrastrukturanlæg som nye veje, parkeringskælder, offentlig byrum mv., og indretning af det eksisterende Kvægtorv til nye anvendelser. For nybyggeri i øvrigt er der fastlagt en række rammebestemmelser, som ikke giver mulighed for Oktober 2009 5
Forslag Redegørelse opførelse af byggeri. Disse rammebestemmelser skal danne grundlag for et efterfølgende udbud af nybyggeriet, herunder et højhus. Når udformningen og anvendelsen af dette nybyggeri kendes, vil denne lokalplan blive suppleret med et eller flere tillæg, der fastlægger byggeretsgivende bestemmelser. Lokalplanområdet Lokalplanområdet afgrænses mod vest af Rendsburggade, mod syd af Nyhavnsgade, mod øst af Stuhrsvej og mod nord af Limfjorden. Området er en del af en tidligere erhvervshavn, hvor både Nordkraft og Kvægtorvet har fungeret. Dele af Nordkrafts bygninger og den nyeste del af Kvægtorvet er allerede nedrevet. De resterende dele af Nordkrafts bygninger omdannes til kultur- og idrætsfunktioner, og den ældste del af Kvægtorvet bevares og omdannes til nye funktioner. Herudover er der inden for området mod Rendsburggade en kontorbygning i 3 etager, som bevares og indgår som en del af området med kontorfunktioner. Lokalplanområdet med Stuhrsvej og Karolinelundsvej til venstre. Nyhavnsgade løber parallelt med fjorden, langs vejen ses Nordkraft og konturen af Kvægtorvet. Bag Nordkraft ses Karolinelund og Øgadekvarteret. Foto fra 2009. 6 Oktober 2009
Redegørelse Grønne lunger Forslag Lokalplanområdets omgivelser Øst for lokalplanområdet ligger Østre Havn, en tidligere industrihavn. Virksomhederne i området er i gang med at lukke ned, og der er sat en planlægning i gang for en omdannelse til nye funktioner. En privat developer har overtaget området. Syd for området ligger den østlige del af Aalborg Midtby med strøggade, butikker og kulturelle funktioner som medborgerhus med bibliotek, og Nordkraft med kultur- og idrætsfaciliteter. Vest for området er der hotel- og kontorvirksomhed, kollegieboliger samt Utzon Center med formidling af kunst og arkitektur. Lokalplanens vision og kvalitetsprogram Den overordnede vision for området ved Musikkens Hus er indarbejdet i lokalplanen med fokus på en række temaer: Oplevelses- og videnby, bæredygtighed, herunder bl.a. også arkitektur og kulturarv, byliv og byrum, transport, natur og landskab og energi. Det er intentionen, at det kan fungere som et kvalitetsprogram, der indeholder de overordnede retningslinjer for, hvordan området skal omdannes. Retningslinjerne er indarbejdet som en del af lokalplanens bestemmelser. artsrige biotop, vi har. Ud over de store træer, som i kraft af deres størrelse Nørgaard på Strøget, Amagertorv 13, har etableret når højst op og dermed har bragt sig i første række til det sollys, som en facadebeplantning af vedbend i to store metalkummer, som hænger på muren. Selvom det i læng- godt mikroklima og smukke facader. forudsætningen for planternes liv, giver skoven i sin naturlige form plads til et stort antal andre arter. Nogle er tilknyttet væltede træer og de særlige den giver det bedste resultat at få facadeplanterne direkte i jorden, kan dette sine steder være den i en grenkløft højt over jorden, mens andre klarer sig med det mindre lys, eneste mulige løsning. Sådanne små systemer risikerer dog med tiden at miste balancen. med tidlig blomstring inden træernes blade lukker af for lyset for sommerhalvåret. Slyng- og klatreplanterne har i skoven lært sig at klatre op i træerne og derved fået mere del i det livgivende lys. Jo bedre vi inde mellem husene kan genskabe vilkår, som minder om disse oprindelige vilkår, jo bedre vil vores facadeplanter trives i byen. Hvis man derfor til en begyndelse ser på slyng- og klatreplanternes vilkår i løvskoven, så er de vant til en næringsrig, rigt muldet og ofte veldrænet jordbund. Ligeledes er de vant til, at der er træer og andet, som de kan klatre op ad eller slynge sig om. Hvor der i skoven typisk ikke er meget lys nede ved jorden, kan slyng- og klatreplanterne være fuldt eksponerede for sollyset oppe i toppen. Det viser sig således også, at facadeplanter lysmæssigt klarer sig under meget forskelligartede forhold. For eksempel tåler vedbend stærk skygge og kan vokse selv på steder, hvor der er meget lidt lys - men den vokser også gerne på en sydfacade. Plantehullet Hvis man starter fra bunden, så er det uomgængelig vigtigt at begynde med at lave et godt plantehul. I skoven er der en meget præcis lagdeling i jorden, 10 Begrønning af facade i byen kan være med til at skabe Byliv ved Aalborg Havnefront, Jomfru Ane Parken. Oplevelses- og videnby Det er visionen at udvikle og omdanne området med fokus på at bidrage til Aalborgs udvikling som videnog oplevelsesby. Videnbyen skal kunne tiltrække talenter: innovative virksomheder, uddannelsesmiljøer og kulturmiljøer. Det er derfor vigtigt at skabe spændende, levende og bæredygtige bymiljøer med attraktive bosætnings-og lokaliseringsmuligheder, samtidig med, at der skal være fokus på at kunne tilbyde kultur og oplevelser. Lokalplanområdet er meget centralt i udviklingen af Aalborg som viden- og oplevelsesby. Der er derfor i Byliv ved Aalborg Havnefront, Toldbod Plads. Oktober 2009 7
Forslag Redegørelse lokalplanen sikret en bred vifte af forskellige funktioner, der kan skabe synergi og sikre en mangfoldighed i oplevelserne. Der er ligeledes fokus på byrummet, byggeriet og bystrukturen som det innovative rum, hvor aktiviteter og netværk kan udfoldes og skabe et levende byliv. Bæredygtighed Det er Aalborg Kommunes mål at arbejde for en bæredygtig byudvikling. Bæredygtighed indtænkes derfor som en forudsætning for omdannelsen af området ved Musikkens Hus. I denne lokalplan er bæredygtigheden konkretiseret ud fra nogle forskellige temaer: byrum og byliv, arkitektur og kulturarv, transport, natur og landskab samt energi og el, og er indarbejdet både som overordnet ramme og detaljerede bestemmelser i lokalplanen. Den del af lokalplanen, der kun er en ramme, delområde D, vil i kommende lokalplaner blive mere detaljeret bearbejdet omkring bæredygtighed. Byrum og byliv Det er målet at skabe et område med forskellige typer af byrum, lige fra det helt offentlige til det private. Områdets byrum skal danne ramme for besøgende hele året, ugen og døgnet og skal derfor tilrettelægges, så der sikres et højt kvalitetsniveau. De skal kunne tåle store sæsonvariationer, stille perioder, og være mere robuste over for forskellige funktioner i de omkringliggende bygninger, men også kunne rumme forskellige store begivenheder og events. Rummet tilbyder mødesteder, opholdsteder, sanselig rekreation, pausesteder, udearbejdssteder, legesteder, så dagligliv for såvel områdets brugere, turister og byens borgere kan udfolde sig i samspil med områdets mangfoldige anvendelser. I lokalplanen er der defineret, hvor der er offentlige og hvor der er private byrum. Der er på baggrund af analyser for vind og sol indarbejdet bestemmelser, der udpeger potentielt gode opholdsmuligheder og reserverer kantzoner ved bebyggelse til ophold. Kedelhallen i Nordkraft. Det store volumen og de rå vægge bevares, og nye vægge i glas sættes op. Eksempel på et højhus ved havnefronten. Nytænkende, moderne arkitektur. Turning Torso, Malmø. Arkitekt Santiago Calatrava. 8 Oktober 2009
Redegørelse Forslag Det er ofte i mødet mellem bygning og byrum - langs byrummets kanter at bylivet udfolder sig. Derfor er der særlig opmærksomhed på udformningen af det areal, som ligger i umiddelbar tilknytning til bygningernes facader, som typisk forholder sig til aktiviteterne i stueetagen. Her kan fx være en forskydning i facaden, der muliggør ophold, et sted at sidde i solen eller i skyggen, en trappe, et trin, plads til blomster, varer, eller en grøn forhave med plads. Der er udpeget områder langs facader som åbne og aktive facader, ligesom anvendelsesbestemmelserne i stueetagen fastlægges til overvejende at være publikumsorienterede funktioner, der kan bidrage med byliv til byrummene. Der er udpeget steder, hvor bygningerne skal særligt markeres. Det er især bygningernes underste etager, som formidler samspillet mellem byrum og bygning og medvirker til at skabe gode rammer for bylivet langs byrummets kanter. Bygningernes underste etager - basen - fortæller om indholdet og husets betydning for byrummet, og derfor ses det ofte i klassiske byhuse, at basen er artikuleret særligt i forhold til resten af huset - fx med meget rustikke eller forfinede forarbejdninger. Arkitektur og kulturarv I kommuneplanen er området udpeget til arkitektonisk eksperimentarium, ligesom det er udpeget til et område, hvor der evt. kan placeres et højhus. Dette giver nogle muligheder for at skabe en stærk og ny identitet, bl.a. ved at arbejde med en nytænkende og eksperimenterende arkitektur, både hvad angår bygninger og byrum. Arkitekturen skal tage udgangspunkt i det særlige sted mellem den eksisterende by, fjorden og de tidligere industriarealer. Det bæredygtige aspekt kan indtænkes ved at genbruge eksisterende bygninger, elementer eller landskaber, orientere bebyggelsen i forhold til sol, integrering af solceller, synlig opsamling af regnvand samt anvendelse af genbrugsmaterialer. CCIB, Barcelona, 2004. Arkitekt: Josep Lluis Mateo/MAP. CCIB, Barcelona, 2004. Arkitekt: Josep Lluis Mateo/MAP. Oktober 2009 9
Forslag Redegørelse Kvægtorvet er i lokalplanen udpeget som bevaringsværdigt og skal genanvendes til nye funktioner. Det tidligere kulhul ved Nordkraft udnyttes til parkeringskælder, og der bliver mulighed for at genåbne den tidligere Østerå som en del af landskabet. Herudover fastlægges vigtige kig og udsigtslinjer, og vigtige facadehjørner, der skal markeres. Det er med til at binde området sammen med byen og fjorden. Musikkens Hus opføres som en bygning i moderne og eksperimenterende arkitektur, der samtidig har referencer til fx Nordkraft, og der vil i de senere detaljerede lokalplaner for område D blive udarbejdet mere detaljerede bygningsregulerende bestemmelser med mulighed for eksperimenterende arkitektur. Det at placere et højhus i området vil også kunne tilføre en markant profil. Transport Det er målet at samle og minimere parkeringen samt fremme brugen af cyklen som transportmiddel. Herudover er det vigtigt at skabe sikre vejnet for både cykler og fodgængere og samtidig styrke sammenhængen til området med den kollektive trafik. Det sikres bl.a. ved anlæg af nye busstoppesteder på Østerbro, samt anlæg af et nyt gangstrøg for gående og cyklister til området ved Musikkens Hus. Lokalplanområdet er indrettet, så færdsel sker på fodgængeres og cyklisters præmisser. Inden for området er fastlagt et veludbygget gang- og cykelstinet, der sikrer en forbindelse inden for området som helhed og til den omkringliggende by. Kravet til antallet af parkeringspladser er tilpasset et dobbeltudnyttelsesprincip og placeres under jorden. Hovedadgangen sker fra Stuhrsvej. Herudover er der kun mulighed for servicekørsel og afsætning inden for området. Natur og landskab Hensynet til naturen og landskabet skal indgå som et naturligt element. En genåbning af Østerå kan komme til at indgå som den grønne kile, der strækker sig fra Limfjorden, over Musikkens Hus og Sulzerareal Winterthur Stadt, Schweiz, 2004. Arkitekt: Vetsch Nipkow Partner. Foto: Ralph Feiner. Grøn væg, Madrid. Arkitekt: Herzog & de Meuron. Vertical garden af Patrick Blanc. Foto: Antonio Lobo. London Docklands. 10 Oktober 2009
Redegørelse Forslag Nordkraftområdet, gennem Karolinelund og helt ud til Østerådalen, og vil være et vigtigt landskabeligt element. Det kan bl.a. sikre spredningen af flora og fauna og nogle rekreative interesser. Lokalplanområdet har en meget urban placering, hvorfor det vil være naturligt, at meget areal er belagt, men det er muligt at skabe det grønne og landskabelige ved en mere urban tilgang ved fx at danne grønne parkstrøg og at tænke facader, tage og andre elementer som grønne og beplantede. Der udlægges et areal i den østlige del af lokalplanområdet og i den vestlige del, der skal sikre et grønt parkområde. Heruover skal alle lægivende hegn udføres som grønne/beplantede, ligesom det vil være muligt at begrønne tage, tagterasser og facader. Energi og el Det er et mål i EU at gøre en indsats for at nedbringe CO2-udslippet ved bl.a. at reducere bygningers energiforbrug. Det er derfor vigtigt at tænke i en energioptimering ved en omdannelses- og byggeproces. Reduceringen kan tænkes ved at opføre bebyggelse som lavenergi, bygningernes placering i forhold til sol og vind, minimering af behovet for belysning både i bygninger og byrum, og ved at udnytte det naturlige lys samt brug af fx LED-belysning. I lokalplanens område D skal det tilstræbes, at ny bebyggelse opføres som lavenergibyggeri, svarende til energiklasse 1. Energirammen skal søges opnået gennem forbedret klimaskærm og gennem tiltag som fx integrerede solceller. Offentlige og udadvendte funktioner placeres, hvor de bedste betingelser i forhold til at skabe gode læ- og opholdsmuligheder er til stede. Lokalplanens indhold Lokalplanen indgår som en primær del af hele omdannelsen af Aalborg Havnefront, der strækker sig fra Limfjordsbroen til Stuhrsvej. Omdannelsen er i fuld gang og vil ved udbygning af lokalplanens område være færdigt. Nordkraft, det tidligere el-og varmekraftværk, er under ombygning til et kultur- og idrætscenter og færdiggøres ultimo 2010. Der planlægges for en forbindelse mellem Nørregadekvarteret (gågaden) og havnen ved at åbne bibliotekshaven med en stiforbindelse fra Sankt Hans Gade til Musikkens Hus-området. Friis, det nye butikscenter, der også indeholder hotel og kontorer, er under opførelse og åbner marts 2010. Her etableres i alt 850 parkeringspladser. Nyhavnsgade/Strandvejen er ombygget og indsnævret fra 4 til 2 spor for at mindske barrieren mellem by og havn. Trafikken og hastigheden er samtidig neddroslet. Der er udarbejdet en masterplan for området ved Musikkens Hus, tegnet af Coop Himmlb(l)au. Masterplanen er grundlaget for lokalplanens indhold og rummer den overordnede ramme og struktur for byggeri, byrum og trafik/parkering i området. Der placeres et Musikkens Hus i den østlige del af området. I den vestlige del kan der etableres bebyggelse i 3-7 etager med en blandet anvendelse samt et højhus, der skal anvendes til hotel og/eller boliger. Det eksisterende Kvægtorv er bevaringsværdigt og skal renoveres. Masterplanen indeholder forskellige offentlige byrum. Den overordnede idé med landskabsdelen i masterplanen tager afsæt i idéen om Aalborg, der ligger i et ådelta. Arealerne for Musikkens Hus indskriver sig med en evt. frilægning af Østerå i den grønne og blå forbindelse, der strækker sig fra det åbne land gennem Østerådalen over Godsbanearealet, Karolinelund og Nordkraft ud til Limfjorden. Den åbnede Oktober 2009 11
g sla Fo r Redegørelse Østerå foreslås på denne strækning placeret øst for Musikkens Hus langs Stuhrsvej som en del af hele ankomstarealet. Promenaden langs Limfjorden er gennemgående, også ved Musikkens Hus, og forbinder hermed områderne på den centrale havnefront. Det er idéen, at vandets formsprog fra ådeltaet tegnes som relieffer i belægningen på hele pladsen i nord sydgående retning. Inspireret af musikkens lydbølger danner lysende linjer et net, som leder besøgende til Musikkens Hus. Belægningen foreslås udført i granit eller beton i store fliser. Beplantningen udgøres af det nye parkstrøg øst for Musikkens Hus, i en bund af steel og med forskellige former for pil, ligesom det er idéen, at de nye gårdhaver i den vestlige bebyggelse skabes som grønne, intime rum. Hovedadgangen til området er fra Stuhrsvej, hvor der bliver adgang til parkeringskælder under Musikkens Hus med plads til at etablere ca. 350 parkeringspladser. Herudover er der adgang for service samt af- og påsætning til Musikkens Hus og hotellet. Fra Rendsburggade bliver der en serviceadgang for Kvægtorvet og den vestlige bebyggelse. Havnepromenaden reserveres som stiforløb, ligesom der fastlægges nogle primære passager og stier inden for området, både til cykler og gående. Der sikres arealer til cykelparkering inden for hele lokalplanens område. Det er Fonden Musikkens Hus, der er bygherre for Musikkens Hus, og det østrigske arkitektfirma Coop Himmelb(l)au er arkitekter på byggeriet. Musikkens Hus kommer til at indeholde en koncertsal, øveloka- Utzon Center Musikkens Hus hotel Kvægtorvet Nordkraft Friis Friis Medborgerhuset Helhedsplan Aalborg Havnefront, udarbejdet af Aalborg Kommune, Cowi og C.F. Møller. Masterplan Musikkens Hus-området er udarbejdet af Coop Himmelb(l)au. 12 Oktober 2009
4.3 byrumsanalyse - snit 4.3 byrumsanalyse - snit Limfjorden gad g urg dsb Ren e gad nød Jord Hørfrøgade gade ade psg sla Ra Soya Nyto Stuhrsvej Ren dsb urg gad e Fjo rdg ade Gam me l Hav e n Redegørelse Nyh avn 4.3 byrumsanalyse - snit rv sga de Limfjorden gade Kjellerupsgade Løkke Sankt Hans Gade e sga de Limfjorden sgad e Østerbro n Brett eville e gad nød Jord Hørfrøgade Fo r avn Kanalstie gade dsb Ren Øst erg Nyh Soya gade gad n rv Stuhrsvej Ren dsb urg gad e Søndergade Nyto Værftsvej Nyhavnsgade urg rav ens l Hav ade Gam me Fjo rdg de Karolinelundsvej Nørrega ade psg Ra Værftsvej nød Jord Hørfrøgade Kanalstie n Brett eville Ren dsb urg gad e e gad Østerbro Stuhrsvej Søndergade gade Kjellerupsgade Løkke Sankt Hans Gade n e urg dsb rav ens Øst erg Ren gade gad l Hav ade Gam me Fjo rdg Karolinelundsvej de sgad e gade Nyhavnsgade Nørrega ade rv Soya 4.3 byrumsanalyse - snit Nyto Nyh avn psg Ra sga de Værftsvej Kjellerupsgade Løkke Sankt Hans Gade gade Nyhavnsgade rav ens gade de Karolinelundsvej Nørrega Kanalstie Søndergade n Brett eville Øst erg sgad e Østerbro Limfjorden dsb Ren e gad nød Fjo rdg ade Gam me urg gad l Hav e n Set mod vest Jord Hørfrøgade gade Soya Ren dsb urg gad e rv Stuhrsvej Nyto Nyh avn ade psg Ra sga de Værftsvej Nordkraft Nyhavnsgade Nordkraft Nyhavnsgade gade Nyhavnsgade Kjellerupsgade Løkke Sankt Hans Gade Kanalstie n sgad e Østerbro Brett eville gade rav ens erg Øst Søndergade de Karolinelundsvej Nørrega Limfjorden Musikkens hus Musikkens Hus Limfjorden Nordkraft Nyhavnsgade Musikkens hus Limfjorden Nordkraft Nyhavnsgade Musikkens hus Limfjorden Set mod nord Utzon Centret Utzon Centret Kollegium Nordkraft DreamHouse Nyhavnsgade Kollegium Utzon Center Kollegium Musikkens Hus Musikkens hus DreamHouse Musikkens Hus "DreamHouse" Utzon Centret Kollegium DreamHouse Utzon Centret Kollegium DreamHouse Limfjorden Musikkens Hus Musikkens Hus Set mod vest Musikkens Hus Kvægtorvet Kvægtorvet Kvægtorvet Kvægtorvet Limfjorden Limfjorden Musikkens Hus Kvægtorvet Musikkens Hus Kvægtorvet Kvægtorvet Set mod øst Limfjorden Musikkens Hus Kvægtorvet Limfjorden Musikkens Hus Kvægtorvet Limfjorden Musikkens Hus Kvægtorvet Byrumsanalyse - snit Oktober 2009 13
g sla Fo r Redegørelse 3D-illustrationer 14 Oktober 2009
Redegørelse Forslag ler, foyer, undervisnings- og administrationslokaler og vil udgøre i alt ca. 22.000 m 2. Koncertsalen bliver med plads til 1250 personer. Kvægtorvet skal bevares, og der er i lokalplanen krav om, at det skal opføres som oprindeligt. Der bliver mulighed for at indrette det til forskellige funktioner som mindre butikker, restauranter, kulturelle formål, fritidsformål mv. Aalborg Kommune er grundejere og sælgere af området i den vestlige del. Der kan opføres ca. 37.000 m2 i alt, hvoraf ca. 11.000 m 2 vil være højhuset. Højhuset fastlåses til at skulle indeholde hotel og/ eller boliger, hvorimod resten af bebyggelsen kan blive en blanding af mindre butikker, kulturelle formål, undervisning, kontorer delvis boliger samt publikumsvenlige funktioner i stueetagen. Der vil på baggrund af denne lokalplan blive afholdt et offentligt udbud af arealerne, der er kommunalt ejet. Udbuddet udarbejdes som et pris- og kvalitetsudbud, hvor der stilles kvalitetskrav på arkitektonisk kvalitet, herunder krav til bæredygtighed, programmering af bebyggelsens funktioner samt krav til kvaliteten af de tilhørende byrum. Der vil ikke være mulighed for at etablere parkering i den vestlige del af området. Illustration af, hvordan området ved Musikkens Hus kan komme til at se ud. Af arkitektfirmaet Coop Himmelb(l)au. Oktober 2009 15
Forslag Redegørelse Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Forholdet til kysten Lokalplanområder ligger inden for den kystnære del af Aaborgs byzoneområde. Det har tidligere været industriområde med store industrianlæg i op til 40-50 meters højde. Lokalplanen giver mulighed for, at der kan opføres ny bebyggelse i 15-35 meter. Et enkelt sted kan et højhus etableres i op til 83 meter. Det er intentionen med bygningsanlæggene, at de skal tegne en markant profil for hele Aalborg Havnefront med en moderne arkitektur, der både tilpasser sig skalaen i industribygningerne mod øst og den eksisterende midtbys skala mod syd og vest. Det vil derfor komme til at påvirke kysten visuelt i væsentlig grad. Der henvises til visualiseringerne side 13, 14 og 15 samt tekst vedr. visuelle påvirkninger side 20. Fortidsminder Forud for påbegyndelse af bygge- eller anlægsarbejder, der medfører udgravning i lokalplanområdet, kan bygherren eller den, for hvis regning et jordarbejde skal udføres, i henhold til Museumslovens 25 aode Aalborg Historiske Museum om at tage stilling til, hvorvidt arbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder. Museet skal herpå inden for en frist på 4 uger komme med en udtalelse om dette. Udgiften til arkivalsk kontrol og en eventuel mindre arkæologisk forundersøgelse afholdes af museet, mens udgiften til en eventuel større forundersøgelse afholdes af bygherren eller den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres, jf. Museumslovens 26, stk. 1-2. Detailhandel Området er i forslaget til kommuneplanen placeret inden for afgrænsningen af Aalborg City. Der kan inden for Aalborg Citys afgrænsning etableres dagligvarebutikker på 3500 m 2 og udvalgsvarer på 2000 m 2 Denne lokalplan fastsætter dog den maksimale butiksstørrelse på 600 m 2 med en samlet ramme på 6000 m 2 inden for lokalplanens område. Bevaringsværdig bygning Der er i lokalplanområdet en bygning, Kvægtorvet, som er udpeget som bevaringsværdig. (VVM) Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet, Musikkens Hus delområde A I henhold til VVM-bekendtgørelsen (nr. 1335 af 6. dec. 2006) og Bilag 2, pkt. 11a, om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM), skal der foretages en vurdering af, om projektet til Musikkens Hus (delområde A) har en væsentlig indvirkning på miljøet og således om projektet er VVM-pligtigt. På baggrund af en gennemført screening af projektet for Musikkens Hus vurderes det, at der ikke er VVM-pligt. VVM-screeningen foreligger som et seperat dokument. Kommuneplanen Lokalplanen ligger inden for kommuneplanens rammeområde 1.1.D2, Aalborg Midtby, og er i overensstemmelse hermed. Kommunenplanen har pt. status som forslag, men forventes vedtaget den 23. november 2009, som et særskilt dokument. Lokalplanens endelige vedtagelse vedr. detailhandel vil være under forudsætning af kommuneplanens endelige vedtagelse. Lokalplan 10-074 Området er omfattet af lokalplan 10-074, Musikkens Hus i Nordjylland, Aalborg Havnefront. Ved lokal- 16 Oktober 2009
Redegørelse Forslag planens endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse ophæves lokalplan 10-074 i sin helhed. Lokalplan 10-063 Området er omfattet af lokalplan 10-063, Foderstofindustri m.m., Østre Havn. Det drejer sig om det nord-sydgående vejareal Stuhrsvej. Ved lokalplanens endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse ophæves lokalplan 10-063 for det område, der er omfattet af nærværende lokalplan. Kollektiv trafik Det er intentionen at etablere nye stoppesteder på Østerbro til betjening af området ved Musikkens Hus. Der vil blive gåafstand på ca. 150 meter. Herudover er der på Nytorv/Østerågade adskillige bybuslinjer. Gåafstanden er fra 350-500 meter. Teknisk forsyning mv. Opvarmning Bebyggelsen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning. Kloakering Lokalplanområdet er omfattet af kommunens spildevandsplan. Områdets spildevandskloakeres og kloakeres som et fællesprivat spildevandsanlæg. Det indebærer, at seperat spildevand afledes til offentlig ledning i Nyhavnsgade, mens seperat overfladevand afledes til private udløb i Limfjorden alternativt i Østeråkanalen. Spildevandet ledes videre til Renseanlæg Vest. Bygas Der er mulighed for at etablere forsyning med bygas til forskellige formål, såsom restaurationskøkkener, udendørs strålevarme, fakler og lignende. Renovation - etageejendomme Ved etageejendomme bør der som udgangspunkt reserveres areal til etablering af affaldsøer på grunden. Opsamlingen kan ske i kuber/containere, eller, hvor det er praktisk muligt og økonomisk forsvarligt, i underjordiske containere. Underjordiske løsninger er mindre synlige og støjgenerne er mindre. Ved større boligkomplekser kan der med fordel etableres plads til central opsamling af eksempelvis storskrald, metal, elektronikaffald og farligt affald. De to sidstnævnte affaldstyper skal kunne opbevares aflåst. Dvs. egentlige genbrugspladser/miljøpladser. Fordelen ved denne løsning er, at der opnås bedre udnyttelse af udstyr, nemmere opsyn og mere fleksibilitet for beboerne. Ved meget store og sammenhængende områder med mange boliger bør det overvejes, om der med fordel kan etableres underjordiske affaldssustemer for en eller flere af de affaldsfraktioner, der forekommer i husholdningen. Ved etablering af skakte skal der tages højde for pligten til at kildesortere. Dvs. mulighed for at etablere skakte, der kan håndtere flere affaldstyper. Desuden skal der tafges hensyn til renovationsarbejdernes arbedjdsmiljø. Yderligere oplysninger findes på www.skidt.dk eller på tlf. 9931 4955. Renovation - erhverv og detailhandel Ved erhvervsejendomme bør der udlægges arealer til opsamling af affald, så det sikres, at der er plads til en rationel affaldssortering og opbevaring. Ved detailhandelsbutikker bør der, afhængig af butikstypen, tages højde for og afsættes plads til, at kunderne kan aflevere tom emballage som eksempelvis flasker, malingsrester og lignende. Opsamlingen kan ske i kuber/containere, eller, hvor det er praktisk muligt og økonomisk forsvarligt, i underjordiske containere. Ved underjordiske løsninger opnås mindre synlige affaldsløsninger, ligesom støjgenerne mindskes. Hvor der er behov for, at opsamlingen af affald skal ske i storcontainere, skal der tages hensyn til, at containeren skal kunne tømmes af en lastbil, som skal kunen komme helt hen til containeren. Oktober 2009 17
Forslag Redegørelse Yderligere oplysninger findes på www.skidt.dk eller på tlf. 9931 4955. Forhold til eksisterende virksomheder Virksomheden Tulip Food Company er beliggende i lokalplanens nærområde, ca. 250 meter mod sydøst. Tulip er omfattet af risikobekendtgørelsen (i medfør af miljøbeskyttelsesloven m.fl.) og "Cirkulære om planlægning af arealanvendelse inden for en afstand af 500 meter fra risikovirksomhed" (i medfør af planloven). Dette indebærer, at virksomheden skal udarbejde et sikkerhedsdokument for håndtering af eventuelle uheld. Desuden skal playndigheden ved planlægning inden for 500 m fra virksomheden inddrage hensynet til risikoen for større uheld samt foretage høring af risikomyndighederne (beredskab, politi, arbejdstilsyn og miljømyndighed) ved planers tilvejebringelse i virksomhedens omgivelser. Tulips sikkerhedsdokument er under udarbejdelse, der foreligger pt. således ikke en konsekvenszone i forbindelse med uheld. Sikkerhedsdokumentet forventes at foreligge i indeværende år. Aalborg Kommune vil i forbindelse med revision af miljøgodkendelse og godkendelse af sikkerhedsdokument arbejde for, at de sikkerhedsmæssige konsekvenser reduceres til et niveau, således der ikke vil være væsentlige øgede konsekvenser som følge af realisering af nærværende lokalplan. Tulip arbejder for på sigt ikke at være omfattet af risikobekendtgørelsen. Lokalplanområdet grænser op til det tidligere kornog foderstofområde Østre Havn-området. Produktionen er imidlertid ophørt. På området nærmest beliggende lokalplanområdet ophørte produktionen i maj 2006. Kontinuiteten i de foreliggende miljøgodkendelser for foderstofvirksomhederne er brudt på en sådan måde, at hel eller delvis genoptagelse af driften som foderstofvirksomhed ikke kan ske uden fornyet ansøgning herom i henhold til miljøbeskyttelseslovens 33. En godkendelse vil i givet fald skulle meddeles på samme vilkår som for en ny virksomhed under iagttagelse af lokaliseringsbestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven. Der forventes således ikke at ville kunne forekomme gener fra Østre Havn-området relateret til den hidtidige anvendelse. Jordforurening Lokalplanområdet er kortlagt på vidensniveau 2 i henhold til Jordforureningsloven (Lov nr. 370 af 2. juni 1999 med senere ændringer). Hvis arealanvendelsen af et kortlagt areal ønskes ændret til bl.a. bolig, offentlig legeplads, institution, rekreativt område eller alment tilgængeligt område, skal ejer eller bruger af arealet søge kommunen om tilladelse efter Jordforureningslovens 8, før man ændrer anvendelse af det kortlagte areal. Hvis et kortlagt areal anvendes til bolig, rekreativt område, alment tilgængeligt område eller offentlig legeplads, skal ejer eller bruger søge byrådet om tilladelse efter Jordforureningslovens 8 før påbegyndelse af et bygge- eller anlægsarbejde på arealet. I forbindelse med bygge-og anlægsarbejder på en ubebygget del af et areal, der bruges til bolig eller offentlig legeplads, skal det på det berørte areal sikres, at det øverste 50 cm jordlag ikke er forurenet eller at der er etableret en varig fast belægning (jf. jordforurenigslovens 72b) Der er 1.januar 2008 indført nye regler om områdeklassificering. Områdeklassificering betyder, at jorden defineres som værende lettere forurenet. Flytning af jord fra et kortlagt areal, områdeklassificeret areal eller offentligt vejareal skal forinden aeldes til Renovationsvæsenet. 18 Oktober 2009
Redegørelse Forslag Miljøvurdering af planer og programmer Lov om miljøvurdering af planer og programmer opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering med det formål at fremme bæredygtig udvikling. Hvis en plan medfører en væsentlig indvirkning på miljøet, skal der efter lovens bestemmelser gennemføres en miljøvurdering. Lokalplanen omfatter et projekt i lovens bilag 4, pkt. 10b: Anlægsarbejder i byzone, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser. Det vurderes, at planen ikke er omfattet af lovens undtagelsesbestemmelse, 3, stk. 2, vedrørende mindre områder på lokalt plan. Der skal således gennemføres en miljøvurdering. Planen er derfor scoopet i forhold til kriterierne nævnt i lovens bilag 2. Det vurderes, at de væsentligste forhold, der bliver påvirket er: landskab (visuelle påvirkninger), menneskers sundhed og materielle goder (trafikale forhold, trafikstøj) samt arkæologisk arv, arkitektonisk arv og kulturarv. I det følgende er de øvrige kriterier i lovens bilag 2 dog også kort beskrevet og vurderet. I forhold til Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi er der, hvad angår de mål, der er relevante i forbindelse med lokalplanlægningen, fokus på: - beskyttelse af flora og fauna, - styrkelse af økologiske forbindelser, - sikring af drikkevand, - lokal håndtering af overfladevand, - reducering af CO2-udledningen, - fremme cyklisme, - reducering af støjgener fra trafikken samt luftkvalitet. Planen er vurderet i forhold til relevante mål fra bæredygtighedsstrategien. Miljørapport Resumé Planen åbner mulighed for en genåbning af Østerå og giver mulighed for at begrønne facader og tage. Der udlægges grønt område, bl.a. i tilknytning til åen. Samlet vurderes planen at have en positiv påvirkning i forhold til naturinteresser. Visuelt lægges der vægt på, at nye bygninger kommer til at indgå i en helhed, og at der skabes sammenhæng med eksisterende byområder. Samtidig skal nybyggeri være med til at tegne en markant profil på havnefronten. Dele af det nye byggeri (højhus) vil blive vurderet særskilt i en senere lokalplan herfor. Havnen er med en historie som industriområde et sted, der i en bebyggelsesmæssig sammenhæng har haft nogle særlige strukturer og bygningsformer sammenlignet med den klassiske by. Det arbejdes der videre med i omdannelsen af området i en nutidig kontekst. I relation til drikkevandsinteresser har planen ingen påvirkning. Området er jordforurenet og der skal i forbindelse med anlægsfasen foretages vurdering af, om der skal iværksættes afværgeforanstaltninger i forbindelse med afledning af vand fra grundvandssænkning. Der arbejdes i planen med tiltag, der reducerer CO2-udledningen, såsom krav om lavenergibyggeri, mulighed for udnyttelse af solenergi samt gode forhold for cyklister og gående. I relation til sundhed vurderes planen at påvirke positivt via bedre forhold for cyklister og rammer for kulturelle aktiviteter. Biologisk vmangfoldighed, flora og fauna Planen åbner mulighed for en genåbning af Østerå som en del af en grøn kile fra Limfjorden til Østerådalen. Der er udarbejdet et detailprojekt for en åbning af Østerå, som ligger uden for nærværende Oktober 2009 19
Forslag Redegørelse plans rammer. Planen indeholder mulighed for at begrønne tage og facader, ligesom læhegn skal udføres som grønne/beplantede. Der udlægges 2 grønne områder i planområdet. Det ene i tilknytning til åløbet. Samlet vurderes det, at den biologiske mangfoldighed og flora og fauna påvirkes positivt med planen, og at planen er i overensstemmelse med Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi om at beskytte og udvikle gode livsbetingelser for dyr og planter samt at grønne områder indgår som økologisk forbindelse. Visuelle påvirkninger, kulturarv og arkitektur Inden for lokalplanområdet er der lagt vægt på, at bygningerne kommer til at indgå i en helhed og er med til at skabe sammenhæng mellem den mindre bymæssige skala mod vest og den større industriskala mod øst. Området er udpeget som arkitektonisk eksperimentarium, og det er visionen, at byggerierne er med til at tegne en markant profil på havnefronten som spektakulære byggerier i et moderne formsprog. Havnen er med en historie som industriområde et sted, der i en bebyggelsesmæssig sammenhæng har haft nogle særlige strukturer og bygningsformer sammenlignet med den klassiske by. Skalaen har været både stor og mangfoldig, hvorimod den klassiske by er mere homogen og i mindre skala. Byggerierne inden for området vil sammen med Nordkraftbygningerne og bebyggelsen på Østre Havn kunne danne en sammenhæng mellem de forskellige eksisterende og nye bygningsstrukturer. De visuelle påvirkninger for det foreslåede højhus vil blive vurderet særskilt i en mere detaljeret lokalplan efter reglerne i bygherrevejledningen, som fremgår af kommuneplanens Bilag N. Grundvand, overfladevand og jordbund Planen vurderes ikke at få nogen betydning i forhold til grundvandsinteresser, da området er beliggende i et område uden drikkevandsinteresser. Området er kortlagt i henhold til jordforureningsloven. I forhold til en evt. grundvandssænkning i anlægsfasen forudsætter dette en yderligere kortlægning af, hvilke forureningskomponenter der vil kunne forekomme i det vand, der skal pumpes væk. Inden udledning til kloak eller fjord kan der blive tale om, at der skal etableres renseforanstaltninger. Området spildevandskloakeres og overfladevand håndteres separat via direkte udledning til fjorden. For planområdet omfattende Musikkens hus vil der kun blive tale om begrænset biltrafik, parkering sker under jorden, og der er kun mulighed for afsætning og servicekørsel inden for området. Påvirkningen fra biltrafik i forhold til overfladevand vil derfor være begrænset. Der kan for det område af planen, der kun er rammeplanlagt, blive tale om, at der i forbindelse med senere mere detaljerede lokalplaner stilles krav om rensning af overfladevand inden udledning. Samlet vurderes det, at under forudsætning af, at der iværksættes de nødvendige renseforanstaltninger under anlægsfasen samt at forurenet jord håndteres korrekt, er der ikke nogen væsentlig negativ påvirkning i forhold til grundvand, overfladevand og jordbund. Planen er i overensstemmelse med bæredygtighedsstrategiens mål om lokal håndtering af overfladevand. Klimatiske faktorer Musikkens Hus er tilpasset en evt. vandstandsstigning som følge af klimaforandringer ved fastsættelse af en laveste sokkelkote til min 1.36 DV. Lokalplanens formål er at sikre et bæredygtigt byområde. Reducering af CO2-udledningen indtænkes i planen i form af krav om, at nybyggeri skal opføres som lavenergibyggeri, ved at bygningsflader kan udformes med mulighed for at udnytte solenergi, ved bygningers orientering mv. Der sikres arealer til cykelparkering og der skal sikres gode sti- og cykelforbindelser. Lokalplanen vurderes at understøtte bæredygtighedsstrategiens mål om reducering af CO2-udledningen og om at fremme cyklens andel af transportarbejdet. 20 Oktober 2009
Redegørelse Forslag Befolkningens levevilkår og materielle goder Lokalplanen vurderes generelt at forbedre levevilkår for befolkningen, bl.a. ved at skabe rammer for attraktive boliger og ved at fremme kulturelle udfoldelsesmuligheder. Menneskers sundhed Lokalplanen kan medvirke til at øge trafikstøjen i lokalområdet. I forbindelse med ændret anvendelse, ombygning og nybyggeri skal bebyggelse og opholdsarealer udformes således, at Miljøministeriets til enhver tid gældende grænseværdier for trafikstøj kan overholdes, pt. vejledning nr. 4/2007. Krydset ved Stuhrsvej/Nyhavnsgade udformes ud fra den forudsætning, at Slotspladsen fortsat er neddroslet til ca. 10.000 køretøjer i døgnet, hvilket er forudsætningen for sammenbindingen mellem Aalborg Centrum og Limfjorden. Størstedelen af trafikken føres således ud på de overordnede trafikveje via Nyhavnsgade mod øst og via Karolinelundsvej. Trafikstøjen ved den del af bebyggelsen, der ligger nærmest Nyhavnsgde, er i dag på 60 db og foventes at falde til 55 db med målet om reduktion i trafikmængde og hastighed. Lokalplanområdet vurderes derfor ikke at være belastet af trafikstøj. Se Bilag C, Trafikstøj. I forhold til bæredygtighedsstrategiens mål om, at antallet af stærkt trafikstøjbelastede boliger skal reduceres, så indgår udnyttelsen af planområdet med de påtænkte aktiviteter i den samlede plan for trafikafviklingen i området, og antallet af trafikstøjbelastede boliger vurderes ikke at blive øget. I relation til de tidligere foderstofvirksomheder på Østre Havn vurderes der ikke at ville forekomme gener. Ifald produktionen genoptages, vil aktiviteten skulle miljøgodkendes påny, og en sådan miljøgodkendelse vil skulle tage hensyn til den aktuelle planlægning i området. Lokalplanen vurderes at påvirke menneskers sundhed positivt via sikring af gode vilkår for cyklister og gående samt ved at fremme kulturelle udfoldelsesmuligheder. Overvågning - I forbindelse med grundvandssænkning i overvågningsfasen skal udledning af overfladevand vurderes nærmere og evt. overvåges. - Trafikafviklingen og støjsituationen overvåges løbende via trafiktællinger i området. Tilladelser eller dispensationer i medfør af anden lovgivning Trafikregulering Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens 100). Kystdirektoratet Kystdirektoratet skal give tilladelse til foranstaltninger på søterritoriet og træffe afgørelse om, hvorvidt foranstaltningerne kræver gennemførelse af vurdering af virkning på miljøet VVM jf. Trafikministeriets bekendtgørlse nr. 1051 af 16.december 199 om henlæggelse af opgaver til kystdirektoratet. Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandled ninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsy nings selskaber, der dækker det pågældende område. Oktober 2009 21
Forslag Redegørelse 22 Oktober 2009
Planbestemmelser Forslag Limfjorden Slotspladsen Utzon Center Fjordgade Nytorv 1:4.000 Friis Daarksgade 100 m Havn Gammel Rendsburggade Medborgerhuset lund Søndergade Rendsburggade Nørregade Nyhavnsgade Løkkegade Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:4.000 Østerbro Søndergade Kvægtorvet Kjellerups Torv Kjellerupsgade Nordkraft Langesgade Brettevillesgade Teglgårds Plads Karoline- Kanalstien Stuhrsvej Karolinelundsvej Værftsvej Hørfrøgade Nyhavnsgade Østerbro Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. Oktober 2009 23
Forslag Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre 1.1 at området kan omdannes til et oplevelsesrigt og bæredygtigt byområde med bymæsssige og rekreative formål i tilknytning til byen og fjorden, til blandede bymæssige formål i form af kulturelle formål, butikker, restauranter, hotel, boliger, undervisning og kontorer, 1.2 at ny bebyggelse får en høj kvalitet og kan gives et markant og nutidigt udtryk - inden for rammerne af lokalplanens bestemmelser, 1.3 attraktive og multianvendelige byrum med gode opholdsmuligheder, 1.4 at området primært vejbetjenes fra Stuhrsvej, 1.5 at der etableres gode sti- og cykelforbindelser, 1.6 at der reserveres areal til en havnepromenade, 1.7 at der reserveres areal til et underjordisk parkeringsanlæg med ca. 350 pladser i delområde A, 1.8 at der sikres areal til et å-løb. 2. Område og zonestatus 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: Aalborg Bygrunde 1373a, 1373b, 1373c, 1373e, 1373f, 1373h, del af 1380, 1399, 1413a, del af 1413b, del af 1413c; del af offentlige vejarealer "fy" Rendsburggade, "ch" og "ge" Nyhavnsgade; del af Limfjorden, samt alle parceller, der efter den 3.6.2009 udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.2 Opdeling i delområder Lokalplanen inddeles i delområderne A, B, C og D. 2.3 Zoneforhold Området er i byzone. 3. Arealanvendelse 3.1. Delområde A, B og D De på Bilag 4 markerede aktive facader skal udformes, så mindst 50 % af stueetagen anvendes til publikumsorienterede serviceerhverv såsom butikker, restauranter, cafeer og lignende, samt til udadvendte fritidsprægede og kulturelle funktioner. Disse stueetager må ikke anvendes til liberale erhverv såsom pengeinstitutter, advokat- og ejendomsmæglervirksomhed, forsikringskontorer, klinikker og lignende. Uanset denne bestemmelse kan Teknikog Miljøforvaltningen i særlige tilfælde, hvor den pågældende virksomhed udøves efter principper, som i særlig grad er publikumsorienterede, tillade indretning af de nævnte virksomheder. De på Bilag 4 markerede åbne facader skal udformes, så mindst 50 % af stueetagen anvendes til udadvendte fritidsprægede og kulturelle funktioner, til udadvendte virksomheds- og institutionsfunktioner såsom foyer, reception, udstillingslokaler, showroom, kantine og lignende, som efter Teknik- og Miljøforvaltningens skøn medvirker til at skabe byliv i området gennem udadvendte funktioner. Desuden må stueetagen anvendes til publikumsorienterede serviceerhverv såsom butikker, restauranter og cafeer, samt til liberale erhverv såsom pengeinstitutter, advokat- og ejendomsmæglervirksomhed, forsikringskontorer, klinikker og lignende. Bestemmelserne gælder for det enkelte byrum/den enkelte gadestrækning under ét. 24 Oktober 2009
Planbestemmelser Forslag Hensigten med bestemmelserne er at sikre intentionerne om et levende bykvarter præget af en høj grad af udadvendte aktiviteter. Bestemmelserne følges op med krav til stueetagens udformning i pkt. 6.4. 3.2 Anvendelse, delområde A Restaurant o.l. Kulturelle formål Undervisning Rekreative formål Tekniske anlæg (parkeringsanlæg) 3.3 Anvendelse, delområde B Restaurant o.l. Kulturelle formål. Butikker* Butikslignende formål Rekreative formål Fritidsanlæg (sport i form af fittnes) * Butikker maks. 600 m 2 og brutto maks. 6000 m 2 inden for hele lokalplanens område. 3.4 Anvendelse, delområde C Kontorer Kulturelle formål Undervisning 3.5 Anvendelse, delområde D Generelt for alle byggefelter gælder, at boliger ikke må placeres i stueetagen. Byggefelt 1 Boliger (etageboliger) Hotel/restaurant/cafe Byggefelt 3 Boliger (etageboliger)* Butikker (kun udvalgsvarebutikker)** Restaurant o.l. Kontorer Service Kulturelle formål Fritidsanlæg Undervisning Institutioner (kollegie, ungdomsbolig, ældrebolig)* Rekreative formål * Boliger maks. 20 % af det samlede etageareal. ** Butikker maks. 600 m 2 og maks. 6000 m 2 inden for hele lokalplanens område. Byggefelt 2 og 4 Boliger (etageboliger) Butikker (kun udvalgsvarebutikker)** Hotel/restaurant/cafe Klinikker (ikke dyreklinik) Kontorer Service Kulturelle formål Fritidsanlæg Undervisning Institutioner (kollegie, ungdomsbolig, ældrebolig) Rekreative formål ** Butikker maks. 600 m 2 og maks. 6000 m 2 inden for hele lokalplanens område. 3.6 Tekniske anlæg Inden for lokalplanens område kan der opføres transformerstationer og andre bygninger til områdets lokale forsyning. Anlæggene skal så vidt muligt integreres og indpasses i byggefelterne. 4. Udstykning 4.1 Udstykning af sokkelgrunde Der kan inden for lokalplanens delområde A og D udstykkes sokkelgrunde. Oktober 2009 25