DEBATMAGASIN OM: NORDJYLLANDS FREMTID Ny regional udviklingsplan på vej Politikerne spørger nordjyderne til råds: HVORDAN SKAL NORDJYLLAND UDVIKLE SIG I FREMTIDEN? Stort borgertopmøde den 10. september 2011
Vi har brug for din hjælp til Side 12 Side 16 at udvikle Nordjylland! Hvis Nordjylland skal være et godt sted at leve, bo, arbejde, uddanne sig, drive virksomhed og besøge hvordan skal fremtidens Nordjylland så se ud? Det handler om vores alles fremtid og derfor har vi brug for din hjælp og dine bud på, hvor Nordjylland skal bevæge sig hen i fremtiden. Det er anden gang, vi formulerer en udviklingsplan for Nordjylland. Det er regionsrådets ansvar, at planen bliver lavet, men vi ved, at vi ikke kan gøre det alene. Hvis planen skal blive til virkelighed, kræver det, at vi alle står sammen, at vi alle føler ejerskab for planen, og at vi alle gør en aktiv indsats for at føre den ud i livet. Faktisk er den regionale udviklingsplan ikke en plan, men først og fremmest en vision for, hvordan vi gerne vil have, at Nordjylland er om ti år. Derfor vil vi gerne høre, hvad det er, der betyder noget for dig, og hvordan du mener, at Nordjylland skal udvikle sig. Den regionale udviklingsplan skal handle om, hvordan vi gerne vil bo, arbejde, leve og opleve, og hvordan vi gerne vil leve med hinanden. Vi tror på, at når det ikke kun er politikerne i regionen, men også vores samarbejdspartnere i de nordjyske kommuner, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, interesseorganisationer og ikke mindst de nordjyske borgere, der deltager aktivt i at formulere visionerne for Nordjyllands fremtid, så vil vi alle også tage aktivt del i at føre visionerne ud i livet. Vi glæder os til at byde dig velkommen til borgertopmødet om Nordjyllands fremtidige udvikling. Det bliver en dag med mange vigtige og spændende diskussioner, som vil være med til at gøre os politikere klogere. Indhold Side 4 En plan for Nordjylland Side 6 Nordjydernes udgangspunkt Side 8 Befolkning og Bosætning Side 12 Uddannelse og Kompetence Side 16 Natur og Klima Side 20 Erhverv og Beskæftigelse Side 24 Infrastruktur og Mobilitet Side 28 Kultur og Oplevelse Side 24 Side 20 Side 8 Vi ser frem til at høre din mening! Venlig hilsen Regionsrådet i Nordjylland Side 28 Debatmagasin om Nordjyllands fremtid August 2011 Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30 29220 Aalborg SØ Debatmagasinet udgives af Region Nordjylland. Artiklerne i magasinet udtrykker ikke nødvendigvis Region Nordjyllands holdninger. Tekst: Malene Skov Jensen hosjournalisterne.dk Foto: Michael Bo Rasmussen Baghuset Pressefoto Layout: Heidi Jacobsen Design & Grafik Tryk: Vester Kopi Oplag: 1.000 DEBATMAGASIN OM NORDJYLLANDS FREMTID 3
En plan for Nordjyllands fremtid Arbejdet med den nye regionale udviklingsplan for Nordjylland er så småt i gang, og nu er det borgernes tur til at give deres input til planen. Hvordan sikrer vi, at Nordjylland har de rigtige mennesker til de rigtige jobs? Hvordan kan vores fantastiske natur og kultur blive et endnu bedre aktiv for os, der bor her, og for dem der besøger os? Hvad er vores styrker, og hvordan skal vi satse i fremtiden? Hvordan kan vi hæve nordjydernes uddannelsesniveau? Hvordan tiltrækker vi flere tilflyttere og sikrer, at folk ikke flytter herfra? Hvordan kan vi tage hånd om klimaforandringerne? Og hvordan skaber vi en god sammenhæng mellem land og by? Der er rigtig mange spørgsmål, og svarene er ikke altid lige enkle. Men det handler om vores alles fremtid. Den regionale udviklingsplan skal give nogle af svarene på de mange udfordringer. Planen er nemlig en vision for, hvor Nordjylland skal bevæge sig hen i de kommende år, og den kommer med en række principper, som skal hjælpe med at drive udviklingen fremad. Det er anden gang, vi skal lave en regional udviklingsplan i Nordjylland. Første gang var i 2007, da Region Nordjylland blev dannet. Den plan er det nu tid til at revidere, for det er vigtigt vi har fingeren på pulsen. Alle nordjyders plan Den regionale udviklingsplan skal være et redskab til at fremme regionens vækst og udvikling. Planen skal udtrykke regionsrådets vision for den samlede udvikling i Nordjylland. Planen vil ligesom i 2007 blive udarbejdet på baggrund af input fra hele Nordjylland, både myndigheder, organisationer, virksomheder og borgere - det er derfor en fælles nordjysk plan for regionens fremtid. Det er vigtigt, at den regionale udviklingsplan er alle nordjyders plan, for det er med til at sikre, at vi alle arbejder i samme retning, og at der er en tydelig rød tråd i de strategier og udviklingsprojekter, der ellers bliver formuleret og sat i gang i Nordjylland. Seks vigtige temaer Planen skal især have fokus på de områder, hvor region, kommuner, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og interesseorganisationer kan og skal mødes for at Nordjylland kan skabe vækst og udvikling. Derfor vil den regionale udviklingsplan 2012 have særligt fokus på disse seks temaer: - Befolkning og Bosætning - Uddannelse og Kompetence - Natur og Klima - Erhverv og Beskæftigelse - Infrastruktur og Mobilitet - Kultur og Oplevelse Mulighedernes Nordjylland Den nye regionale udviklingsplan 2012 skal bygge videre på planen fra 2007. Den regionale udviklingsplan 2007 har en vision om at skabe mulighedernes Nordjylland og bevæge sig fra udkant til forkant med kreativitet og kompetence. Tidsplan: Den nye regionale udviklingsplan 2012 vil bygge videre på denne vision og skal som den tidligere plan arbejde for, at Nordjylland bliver kendt som et internationalt laboratorium, eksperimentarium og testrum for nye idéer. Det skal være i Nordjylland, at løsninger til fremtidens behov udvikles og afprøves. Nordjylland skal være kendt for sin evne til at skabe bæredygtig vækst, sammenhængskraft i regionen og for at udnytte globaliseringens muligheder til fordel for regionens borgere, erhvervsliv og videninstitutioner Fase 1: Vinter og forår 2011 - indsamling af input Region Nordjylland mødtes med alle 11 nordjyske kommuner samt forskellige interessegrupper som uddannelsesinstitutioner og erhvervsorganisationer. Her diskuterede deltagerne, hvilke emner, det er vigtigst at få bearbejdet i den regionale udviklingsplan 2012, samt hvilke visioner de har for Nordjylland. Fase 2: Forår - september 2011 - bearbejdning og borgerinddragelse Region Nordjylland samler og bearbejder de mange input fra interessentmøderne. Herudfra udvælges de temaer, der bruges i forbindelse med inddragelsen af borgerne i unge-arrangementet Nordjylland på spil den 30.-31. august og på borgertopmødet den 10. september. Fase 3: Efterår 2011 - udarbejdelse af forslag På baggrund af de mange input udarbejder regionen forslag til den regionale udviklingsplan 2012. Forslaget kommer til behandling i regionsrådet i december 2011. Fase 4: Januar - juni 2012 - høring og vedtagelse Januar - marts er forslaget til den regionale udviklingsplan 2012 i høring. I april og maj behandler regionen de indkomne høringssvar. I juni 2012 vedtages den regionale udviklingsplan 2012 af regionsrådet. 4 DEBATMAGASIN OM NORDJYLLANDS FREMTID 5
18 27 36 45 54 63 72 81 909 % 90 Andel borgere, der er enige eller meget enige i, at Nordjylland er et attraktivt sted at bo 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg 6 Nordjydernes udgangspunkt Hvad er Nordjyllands styrker, og hvilke udfordringer bliver de væsentligste i fremtiden? Hvordan ser nordjyderne på deres landsdel? Region Nordjylland er landets mindste region med knap 600.000 indbyggere fordelt på 11 kommuner. Fra Thisted i vest til Læsø i øst er der ca. 150 km og fra Hobro i syd til Skagen i nord ca. 160 km. Nordjylland er et godt sted at bo. Godt tre ud af fire nordjyder er i hvert fald enige i, at Nordjylland er et attraktivt sted at bo. Det viser en ny undersøgelse fra Region Nordjylland. Trods nordjydernes tilfredshed bliver der færre og færre mennesker i Nordjylland bl.a. fordi der flytter flere herfra end hertil. Det er især de unge og højtuddannede, der rejser fra Nordjylland. De højtuddannede flytter, fordi de ikke kan få job. For fem ud af seks har arbejdet haft stor eller afgørende betydning for deres flytning. Derfor er det en stor udfordring for Nordjylland at kunne tilbyde de nye kandidater fra universitetet og fra professionshøjskolen et attraktivt første job i landsdelen. Flere attraktive uddannelser end jobs Der er stor forskel på, hvor enige nordjyderne er i, at der er adgang til attraktive jobs i Nordjylland. Kun hver femte borger på Læsø og i Jammerbugt Kommune er enige i dette, mens det gælder ca. 40 pct. af borgerne i Aalborg og kommunerne syd for Limfjorden. Til gengæld mener størstedelen af nordjyderne, at der er adgang til attraktive uddannelser. Selvom der er uddannelser nok, kan der dog for nogle unge være langt til dem. Der er i dag godt 39.000 unge mellem 15-19 år i Nordjylland, og der er stor forskel på, hvor god adgang de unge har til en ungdomsuddannelse, når de er afhængige af at bruge kollektiv transport til skole. To tredjedele af de unge har adgang til mindst en ungdomsuddannelse, hvis de bruger en halv time med kollektiv transport, mens 5.000 unge ikke har mulighed for at nå en ungdomsuddannelse, selvom de bruger en time på kollektiv transport hver vej. Fra udkant til forkant Selvom Nordjylland er en lille region i indbyggertal, er det muligt at tage konkurrencen op med resten af landet, for Nordjylland har også mange styrker. Der er et dynamisk og udadvendt universitet, et samarbejdsvilligt erhvervsliv, en unik natur og Aalborg, der har en helt central betydning for landsdelens udvikling. Nordjylland har gennem en årrække arbejdet intenst på at komme fra udkant til forkant. Og der er flere eksempler på, at der er en dynamisk udvikling i gang: Nordjyllands fødevaresektor har bevæget sig fra traditionel industri til en alsidig erhvervsklynge. Erhvervslivets og universitetets samarbejde omkring mobiltelefoni er nu afløst af samarbejde og forskning omkring IKT. I Hobro er der gang i en spændende satsning på brint, Frederikshavn skaber nu nye arbejdspladser indenfor maritim udvikling, Thy har fået Danmarks første nationalpark, og Aalborg-Nørresundby er lykkedes med at ændre havnearealerne til et oplevelsesmekka, mens Aars markerer sig med en flot satsning på kultur og uddannelse. Andel borgere, der er enige eller meget enige i, at der i Nordjylland er adgang til attraktive job % 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Brønderslev Brønderslev Frederikshavn Frederikshavn Hjørring Hjørring Jammerbugt Jammerbugt Læsø Læsø Mariagerfjord Mariagerfjord Morsø Morsø Rebild Rebild Thisted Thisted Vesthimmerland Andel borgere, der er enige eller meget enige i, at der i % Nordjylland er adgang til attraktive uddannelser 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Vesthimmerland Aalborg Aalborg Kilde: Bosætningspræferencer og udviklingsperspektiver februar 2011. 7
BEFOLKNING OG BOSÆTNING intro Befolkning og bosætning handler om de mennesker, der bor i regionen, og om regionen som et sted at bo. Menneskene er det vigtigste i Nordjylland. Det er os, der skal bo og leve her, og det er os, der skal sikre udvikling i erhvervslivet og landsdelen. Hvordan sikrer vi, at Nordjylland er et god sted at bo også i fremtiden? Hvordan tiltrækker og fastholder vi de mennesker, der kan være med til at skabe udvikling? Hvordan fastholder vi de unge og veluddannede i regionen? Skal vi gøre noget for at få flere til at flytte til landsbyerne? Hvilke løsninger ser du? Den mindste region I april 2011 var der 579.787 indbyggere i Region Nordjylland. Regionen er dermed den mindste af de fem danske regioner. Samtidig er Nordjylland den eneste af regionerne, der ikke har oplevet nogen særlig vækst i befolkningen over en længere periode. Siden 2000 har stigningen kun været på 0,3 pct. mod et gennemsnit for hele Danmark på ca. 4 pct. En fremskrivning af befolkningstallet frem til 2020 viser samme tendens med en vækst på bare 0,6 pct. sammenlignet med 2,8 pct. i hele landet. Befolkningens udvikling i Region Nordjylland og hele landet, 2000 til 2020 (2000 = indeks 100) 108 107 106 105 104 103 102 101 100 99 98 97 96 95 Hele landet Region Nordjylland 104,1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 100,3 Fremskrivning Ujævn befolkningsvækst Befolkningsvæksten fra 2000-2011 er meget ujævnt fordelt i Nordjylland. Aalborg og Rebild kommuner har en højere befolkningstilvækst end gennemsnittet for hele Danmark. Mariagerfjord og Brønderslev ligger over gennemsnittet for Nordjylland. Folketallet i Jammerbugt og Vesthimmerland kommuner har ligget nogenlunde stabilt, mens Hjørring, Thisted, Frederikshavn, Mors og Læsø kommuner har haft tilbagegang i folketallet. 107,0 100,9 Kilde: Danmarks Statistik Claus, Trine, Mikkel og Signe Esmark. Tilflyttere fra Sjælland til Skørping. Goddag og farvel til Nordjylland Skoven, havet, søerne og naturens spisekammer var noget af det, der trak, da Claus Esmark for fem år siden valgte at forlade Sjælland og flytte til Skørping. Jeg ville gerne have, at mine børn skulle vokse op i den flora og fauna, der er her, og så betød det også noget, at man altså er i et andet gear i Nordjylland, siger Claus Esmark, der trængte til at komme ned i gear efter mange år som køkkenchef i hovedstaden. Den jyske sindighed tiltaler mig meget. Her er folk ikke så overfladiske. Enhver passer sit på Sjælland, mens vi hurtigt fik venner her og oplevede en utrolig åbenhed. Vild med Skørping Claus Esmarks svigerforældre bor også i Skørping, og han har altid været vild med byen. Det er bl.a. naturen, der trækker, når folk flytter til Nordjylland, og ofte manglende jobmuligheder, der får folk til at forlade landsdelen. Når vi havde været på besøg og kørte hjem mod Sjælland, følte jeg altid, at vi kørte den forkerte vej, siger han. Derfor var han meget opsat på at flytte, da det perfekte hus i Skørping kom til salg, og der pludselig både var et godt job til ham og til hans kone. Claus Esmark er ansat som sælger hos vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt, mens hans kone arbejder som betjent ved Hobro Politi. I mit nuværende job har jeg fået mere luft under vingerne og samtidig masser af udfordringer, fordi jeg skal bygge noget nyt op, siger Claus Esmark. Nyder roen og idyllen Familiens venskabskreds fra Sjælland har ikke svært ved at forstå, at de rejste mod nord. Vennerne komme ofte på besøg og nyder roen og idyllen. Med luftbroen mellem Aalborg og hovedstaden er vi jo kun en time væk fra Københavns centrum, siger Claus Esmark, der er sikker på, at han og familien bliver i Skørping. De fem væsentligste grunde til, at folk flytter til Nordjylland: - Familie og venner - Tryghed - Arbejde - Uddannelse - Rekreative områder Kilde: Bosætningspræferencer og udviklingsperspektiver februar 2011. De unge flytter En af de væsentligste grunde til den svage befolkningsudvikling er, at der flytter flere borgere væk fra regionen, end der flytter til. Det er særligt de unge og veluddannede, der forlader Nordjylland. Regionen mister årligt mere end 400 unge, der er ved at færdiggøre deres kandidatuddannelse på universitetet, eller som er færdige og har fået job et andet sted. Flere ældre nordjyder Samtidig bliver der flere ældre i Nordjylland, mens der bliver færre unge og den udvikling er især markant i regionens yderområder. I nogle tilfælde kan udviklingen føre til, at områder bliver helt affolkede. Antallet af borgere i regionen i den erhvervsaktive alder vil falde med ca. 5 pct. frem mod 2020, mens antallet af personer over pensionsalderen vil stige med over 20 pct. Måtte flytte for at få job Da Lotte Christiansen blev færdig som industriel designer i 2010 fra Aalborg Universitet, måtte hun og hendes medstuderende kigge langt efter et job i Nordjylland. Jeg ville ellers rigtig gerne blive. Jeg kom hertil fra Randers, og mit møde med Aalborg var meget positivt. Det er en rigtig god studieby, jeg fik hurtigt masser af venner, og så har jeg også en kæreste i byen, siger Lotte Christiansen. Men der var ikke noget job at få. Det var der til gengæld i Oslo, hvor Lotte Christiansen nu bor. Jeg har fået et super spændende arbejde, men jeg vil da gerne tilbage til Jylland og helst til Aalborg. Men ikke for enhver pris det skal være, fordi der også er et rigtig spændende job at få, siger Lotte Christiansen. Lotte Christiansen, akademiker 8 BEFOLKNING OG BOSÆTNING 9
Ildsjæle udvikler landsbyer Kragevendeplads Udkanten Sidste Revlestrup Forfaldskøbing Yderstrup Riv de døende landsbyer ned! Så klar lyder meldingen fra Jørgen Møller, der forsker i byog landsbyplanlægning på Aalborg Universitet: Mange landbyer har udspillet deres rolle, de er i forfald og fysisk armod. Dem skal vi jævne med jorden, så det åbne og smukke landskab ikke bliver skæmmet, siger Jørgen Møller. Lad os få en exit-strategi Forskeren mener, at politikerne bør formulere en exitstrategi for, hvordan de vil fjerne de døende landsbyer fra det nordjyske landkort: Den nuværende strategi med udvikling af yderområderne duer ikke. Det er lappeløsninger, som ikke løser problemerne. Folk vil jo ikke bo i de døende landsbyer. De unge forlader først den synkende skude, og resten ville ønske, at de kunne komme væk, men de kan ikke sælge deres huse, siger Jørgen Møller og sammenligner sit forslag med det, man tidligere har set under byfornyelsesbølgen i København: De mest forfaldne ejendomme blev revet ned, nye og mere mondæne bygget, og mange andre ejendomme blev grundigt renoveret for offentlige midler. Det samme bør vi gøre med landsbyerne. Vi skal satse på de landsbyer, der har en fremtid og rive resten ned. Overset potentiale i mange landsbyer Langt hen ad vejen, er Claus Lassen, der forsker i mobilitet og byplanlægning, enig med sin kollega fra Aalborg Universitet. Vi behøver ikke ligefrem jævne landsbyerne med jorden, men der er mange landsbyer, som det ikke kan betale sig at kaste penge efter eller gøre en planlægningsindsats for, siger Claus Lassen. Skal alle landsbyer udvikles lige meget? Eller har nogle udspillet deres rolle og bør rives ned, mens andre har et overset potentiale for udvikling? Skal alle landsbyer overleve? Men nogle nordjyske landsbyer har til gengæld et overset potentiale: Vi bør aktivt udvikle de byer, der både har potentiale for turisme, erhvervsliv og bosætning. I dag bliver de ting tænkt alt for adskilt. Der bliver lukket skoler i landsbyer, der ellers har stort potentiale inden for både bosætning, turisme og erhverv, og åbnet turistkontorer i andre landsbyer, som ingen turister gider at besøge, siger Claus Lassen. Hvor store byer bor nordjyderne i? Andelen af nordjyder fordelt på byernes indbyggertal 20% af nordjyderne bor i landdistrikter med 1-199 indbyggere 200 til 999 13% 1-199 (Landdistrikter) 20% 1.000 til 4.999 20% Over 30.000 18% 5.000 til 9.999 11% Kilde: Region Nordjylland baseret på Danmarks Statistik 18% bor i byer med mere end 30.000 indbyggere 10.000 til 29.999 18% Engagerede borgere er vigtigst for en landsbys overlevelse. Skelund er ikke en landsby. Det er en tilstand. Vi kender alle hinanden og vil hinanden det bedste, og derfor bliver folk her. Ordene falder på en solskinsdag i Skelund en landsby lidt uden for Hadsund og bliver sagt af Peter Muhl, som bor i byen og er aktiv i landsbyforeningen. Skelund har omkring 500 indbyggere. Umiddelbart kan den godt ligne mange andre landsbyer. Her er en del til salg skilte langs vejene, byens bageri og enkelte huse står tomme, andelskassen er lukket, og hæveautomaten pillet ned. Men her er også to medborgerhuse, to autoværksteder, to buslinjer gennem byen, en el-forretning, en købmand og en hovedgade pyntet med blomsterkasser. Skelund har altid været kendt som en aktiv og speciel landsby, hvor der ofte både sker noget sjovt og mærkeligt. Det kan godt være, at landsbyer dør, men vi kæmper videre, siger Jan Vestergaard, der bor i Skelund og er med i landsbyforeningen. Mere op ad bakke Landsbyforeningen har altid været byens samlingspunkt, talerør og igangsætter. Det afgørende for en landsbys overlevelse er, at der er nogle ressourcestærke borgere, som vil kæmpe for udviklingen i landsbyen. Og det er netop kendetegnende for Skelund, siger Peter Muhl. Men de seneste 5-6 år er det blevet mere og mere op ad bakke for Skelund. Vi kæmper på skift for skolen, for købmanden og for at få billigere fjernvarme. Alle tre ting er afgørende for den fremtidige bosætning og udvikling af Skelund, siger Peter Muhl. Vores værste fjende er de høje fjernvarmepriser fra vores barmarksværk. Vi har sendt delegationer til Christiansborg, holdt borgermøder med klimaog energiministeren og optimeret anlægget teknisk. Kampen fortsætter, for med de priser er det meget svært at tiltrække nye borgere, siger Jan Vestergaard. Fra ælling til smuk svane For et par år siden tog landsbyforeningen initiativ til, at borgerne formulerede en udviklingsplan for Skelund sammen med nabolandsbyen Veddum. Planen Fra ælling til smuk svane er en vision for de to landsbyer anno 2050. Vi valgte bevidst en lang tidsramme, for så kunne vi tillade os at være meget visionære og få alle vores skæve og sjove ideer med, siger Jan Vestergaard. Planen indeholder både ideer om skibakke, svævebane og put and take sø. Indtil videre har den resulteret i, at de to byer har forskønnet deres hovedgader med træer og blomsterkasser, og lidt uden for Skelund er man ved at plante Danmarks første klimaskov. Jan Vestergaard og Peter Muhl borgere i Skelund. 10 BEFOLKNING OG BOSÆTNING 11
UDDANNELSE OG KOMPETENCE 12 intro Andel af befolkningen mellem 30-64 år der kun har folkeskolen som højeste uddannelse fordelt på kommuner: % 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Hvis vi skal skabe udvikling og vækst i Nordjylland, kræver det, at nordjyderne er dygtige. Men hvordan hæver vi nordjydernes uddannelsesniveau, og hvordan sikrer vi, at nordjyderne uddanner sig gennem hele livet? I dag er det viden og kompetencer, som virksomhederne skal leve af, men hvordan sikrer vi, at arbejdskraften får den uddannelse, som erhvervslivet har brug for, hvis det skal klare sig i konkurrencen og skabe vækst? Store kønsforskelle På landsplan er målet, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal tage en ungdomsuddannelse i 2015. Nordjylland er den region i Danmark, hvor der er den største andel af unge, som tager en ungdomsuddannelse. Hele 86 pct. af en ungdomsårgang i Nordjylland gennemfører nu en ungdomsuddannelse. 48 pct. af en nordjysk ungdomsårgang får en videregående uddannelse, og derfor er Region Nordjylland heller ikke langt fra at nå målet om, at 50 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse i 2015. Men bag tallene gemmer sig store forskelle mellem piger og drenge. Både på ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelserne er pigerne i klart overtal, mens drengene halter bagefter. Forskel på land og by I Nordjylland er der også store forskelle på uddannelsesniveau og uddannelseskultur i regionens yderområder sammenlignet med de større byer. På Mors har 32 pct. af befolkningen mellem 30-64 år kun folkeskolen som deres højeste uddannelse, mens det blot gælder 22 pct. i Aalborg. Selvom der er mange uddannelsessteder i Nordjylland, kan der i yderområderne være langt til en uddannelse. Alle analyser viser, at afstanden til en uddannelse spiller en stor rolle for, om de unger vælger uddannelse til. Men Nordjylland er en stor region, og det betyder, at hver tredje unge nordjyde har mere end en halv time med offentlig transport til nærmeste ungdomsuddannelse. 22 Aalborg 23 25 Rebild Brønderslev 27 Hjørring 27 Mariagerfjord 28 Frederikshavn 28 Thisted 29 29 Jammerbugt Vesthimmerland 32 Morsø 37 Læsø Kilde: Danmarks Statistik Drengene taber kampen om uddannelse Flere og flere nordjyske unge gennemfører en ungdomsuddannelse, men bag tallene gemmer sig store forskelle mellem drenge og piger. Drengene klarer sig dårligst. Tidligere kunne drengene få et godt job og en fin position, selvom de ikke tog en uddannelse eller kun fik en kort uddannelse. Men verden har ændret sig, og drengene er ikke fulgt med udviklingen, siger Sine Lehn-Christiansen, der er kønsforsker ved Roskilde Universitetscenter. Mange af de jobs, som mændene traditionelt besad i industrien, er forsvundet. Alligevel har drengene ikke valgt i højere grad at satse på at få en uddannelse. Teknikmonstre og omsorgsmaskiner En væsentlig årsag til, at drengene bliver så hårdt ramt af udviklingen, er ifølge Sine Lehn-Christiansen, at de unge selv, deres forældre, uddannelsesinstitutionerne og uddannelsesvejlederne tænker meget i, at nogle jobs og brancher passer bedst til kvinder og andre passer bedst til mænd. Men nu er det jo ikke sådan, at piger er omsorgsmaskiner, og drenge er teknikmonstre. Billedet er meget mere nuanceret, siger hun. UDDANNELSE Samtidig har uddannelserne også ændret sig meget. En sygeplejerske-uddannelse handler f.eks. i høj grad om betjening af teknik, administration og behandling og i mindre grad om omsorg og pleje, siger Sine Lehn-Christiansen. Vil bryde mønstret Der er også en stigende tendens til, at det i højere grad er pigerne, der tager en gymnasial ungdomsuddannelse. Tilmed klarer pigerne sig bedre i gymnasiet end drengene. Det mønster vil fem nordjyske gymnasier nu forsøge at bryde. Vi kan se, at drengene har sværere ved at få afleveret deres opgaver til tiden, de er dårligere til at tage notater og har indimellem svært ved at holde fokus i undervisningen. Resultatet er, at de får en studentereksamen, der er dårligere end pigernes, forklarer rektor på Aalborghus Gymnasium, Torben Poulsen om baggrunden for projektet. Men det kan jo være, at det skyldes, at vores undervisning er for meget lagt an på de stille og pligtopfyldende piger. Derfor vil vi kigge vores egen undervisning efter i sømmene og finde frem til nogle undervisningsmetoder, som ikke kobler drengene af, siger han. Målet med projektet er, at give drengene et løft, så de får bedre muligheder for at opnå det samme karaktergennemsnit som pigerne og dermed komme godt videre i uddannelsessystemet. % 35 30 25 20 15 10 5 0 6,8 Er drengene fremtidens tabere? 4,3 15,6 30,2 18,6 KVU MVU LVU 21,4 drenge piger Kilde : Undervisningsministerets profilmodel 2010 Andelen af nordjyske drenge og piger, der har gennemført en kort videregående uddannelse (KVU), en mellemlang videregående uddannelse (MVU) og en lang videregående uddannelse (LVU). UDDANNELSE OG KOMPETENCE 13
Skal der være uddannelser tæt på alle nordjyder? Jeg skal nok holde ud Jo længere de unge har til en uddannelse, jo færre tager en uddannelse. Men de unge får flere muligheder og måske også en bedre kvalitet i uddannelserne, hvis de er samlet i de større byer. Flere uddannelser til yderområderne 14 Hvis vi gerne vil have, at flere unge tager en uddannelse, er det afgørende, at de ikke har for langt til uddannelserne, siger rektor på Thisted Gymnasium og HF, Finn Jorsal. Han dækker selv et skoledistrikt, hvor der er 100 km fra det nordligste til det sydligste punkt. De elever, der har længst til gymnasiet i Thisted, er væk fra hjemmet hver dag i 12 timer, fordi de skal transportere sig halvanden til to timer hver vej. Så skal man virkelig have lyst til at gå i skole! lyder det tørt fra rektoren i Thisted. Han ved godt, at et yderområde som Thy ikke kan have alle uddannelser. Det er en balancegang, for der skal være en vis volumen af elever, så kvaliteten ikke bliver udvandet. Men modsat er det meget vigtigt med et nogenlunde bredt udbud af uddannelser herude, hvis vores område skal kunne udvikle sig i en positiv retning. Finn Jorsal kan se, at når Thy først kan tilbyde uddannelserne, så bliver de også brugt. Det kan vi jo bruge strategisk, så vi tilbyder uddannelser, som vi ved, at arbejdsmarkedet efterspørger. Vi har også nogle erhvervsmæssige satsninger i Thy, hvor det vil være oplagt, at der kommer satellituddannelser herud fra Aalborg Universitet eller University College Nordjylland, som spiller sammen med erhvervslivets satsninger. Finn Jorsal Thisted Gymnasium Lars Mahler Tech College Aalborg For få unge til decentrale uddannelser Faktisk er min grundholdning, at uddannelserne skal være der, hvor de unge er, siger Lars Mahler, der er direktør for en af landets største tekniske skoler, Tech College Aalborg. Problemet er bare, at der bliver færre unge i Nordjylland og særligt i yderområderne. Det er vi nødt til at forholde os til, for det kræver et ordentligt elevgrundlag, hvis vi skal sikre kvaliteten i uddannelserne, siger han og fortsætter: Samtidig giver det en større synergi og videndeling både på og mellem uddannelsesinstitutionerne, hvis de er samlet centralt i de større byer. De unge får flere valgmuligheder, der er en økonomisk gevinst ved det, vi kan holde en høj kvalitet, og det giver en lettere overgang og samspil til de videregående uddannelser, som også ligger i storbyen. Alligevel har Tech College Aalborg valgt at forsøge sig med en decentral struktur, hvor det også er muligt at tage fire grundforløb på skolens afdelinger i Hadsund og Hobro. Der bør efter min mening ligge et grundforløb i alle de byer, hvor der også er et gymnasium. Det er vigtigt især for mange drenge at de har andre valgmuligheder end gymnasiet, siger Lars Mahler. Afdelinger i Hadsund og Hobro har også betydet, at flere er kommet i gang med en ungdomsuddannelse. Jonas Kloster Jacobsen HTX-studerende Det kræver en indsats, hvis man er ung og bor på Mors, og drømmeuddannelsen ligger i Thisted. To timer på scooteren dagligt eller to timer og 40 minutter i bussen. Sådan er det for 16-årige Jonas Kloster Jacobsen, men det er et vilkår, som han tager i stiv arm. Jeg skal nok holde ud, siger han. Jonas bor i Vester Jølby på Mors, og mens de fleste af hans klassekammerater har valgt at tage en ungdomsuddannelse i Nykøbing, var han den eneste, der tog til Thisted. Det er det eneste sted i nærheden, hvor han kan tage sin drømmeuddannelse HTX (højere teknisk eksamen) på Teknisk Gymnasium. Han ved også allerede, at han efter den tekniske gymnasieuddannelse vil på Aalborg Universitet og uddanne sig til software ingeniør. Kan lide at køre scooter Transporttiden betyder ikke noget, for jeg ville bare på HTX. Det er en sjov uddannelse, og jeg kan godt lide undervisningsformen, som er meget projektorienteret, siger han. Jonas står op klokken kvart i seks og er først hjemme igen i Vester Jølby ved 16-tiden. Derefter er det tid til lektier. Normalt kører jeg på scooter hele vejen, men når jeg ikke kan det på grund af vejret, tager jeg bussen. Det tager bare længere tid med bussen. Jonas har netop afsluttet sit første år på uddannelsen så er der to år tilbage men der er ingen træthed at spore hos den unge morsingbo. Jeg kan godt lide at køre på scooter, siger Jonas Kloster Jacobsen. Fra fisk til uddannelse i Hirtshals Hirtshals er en af de byer, hvor det kniber med at få de unge til at tage på det almene gymnasium, handelsgymnasiet eller det tekniske gymnasium i Hjørring. Mens 55 pct. af de 17-19-årige i Hjørring vælger en gymnasial uddannelse, er det kun 46 pct. af de unge i Hirtshals. Hirtshals er jo en by, hvor fiskeriet i mange år har været det toneangivende erhverv, og her kunne man få en sikker erhvervskarriere og tjene gode penge, selvom man ingen uddannelse havde. Men sådan er det ikke mere. I dag er uddannelse adgangskortet til at komme videre, siger Elsebeth Gabel Austin, der er rektor for Hjørring Gymnasium og HF. Mere info til forældre Derfor vil hun i samarbejde med de øvrige gymnasieuddannelser i Hjørring og folkeskolecentret i Hirtshals nu gøre en indsats for at tiltrække flere elever fra Hirtshals. Og det er i høj grad miljøet omkring den unge, der skal bearbejdes: Vi vil i første omgang fokusere på forældrene, for det er dem, der præger børnene i deres uddannelsesvalg. Vi vil invitere forældrene på kursus, når deres børn går i 8. klasse, og endnu ikke har valgt ungdomsuddannelse. Her vil vi præsentere vores uddannelser, og vi vil også invitere dem til at besøge vores uddannelsesinstitutioner, siger Elsebeth Gabel Austin. UDDANNELSE OG KOMPETENCE 15
NATUR OG KLIMA intro Naturen er en af Nordjyllands store aktiver. For os der bor i Nordjylland har naturen og landskaberne en stor værdi og byder på mange muligheder for et aktivt friluftsliv. De fleste turister kommer også til regionen for naturen og særligt strandene. Naturen rummer mange muligheder for Nordjylland, men der er også mange udfordringer i form af klimaforandringer, der ikke kun rammer vores natur, men også vores infrastruktur, boliger og byområder. Naturen er også et arbejdsområde for mange i Nordjylland. 58 pct. af de samlede landinger af fisk i danske havne blev i 2010 landet i de tre store nordjyske fiskerihavne: Hanstholm, Skagen og Hirtshals (Kilde: Fiskeridirektoratet). Der er i Region Nordjylland omkring 27.000 direkte eller afledte beskæftigede i landbrugs- og fødevaresektoren (Kilde: Landbrug og fødevarer). Hvordan udnytter vi bedre de mange potentialer for udvikling, som strandene og naturen rummer? Hvordan tilpasser vi vores samfund til et vildere og vådere vejr? Og hvordan kan vi udnytte de muligheder, som klimaforandringerne medfører? Hvordan forhindrer vi tilbagegangen af naturarealer? Hvad er vigtigst at fokusere på, og hvor ser du løsningsmuligheder? Hvor ligger de største udfordringer i forhold til klima og miljø i Nordjylland? Hvilket miljø ønsker vi? Mindre CO2-udledning Region Nordjylland er Danmarks første klimaregion. Vi har forpligtet os til at reducere CO2-udledningen med mindst 2 pct. om året, og det samme har næsten alle nordjyske kommuner. Nordjylland har gode betingelser for i højere grad at udnytte kilder til vedvarende energi, da vi har store ressourcer inden for vindenergi og biomasse, og vi har mulighed for både at udnytte solenergi, bølgeenergi og jordvarme. Man skal da ud i naturen Vi skal passe på, at vi i vores iver efter at passe på tingene ikke bliver for reservatagtige, mener surferen Rasmus Johnsen. Klima kræver fælles indsats Fremtidens vildere klima rammer mange naturområder i Nordjylland, og særligt områder langs Limfjorden er truet af oversvømmelse. Stigende vandstand og ændrede vindforhold kan også betyde, at kysterne rykker tilbage, mens veje risikerer at blive oversvømmet. Klimaforandringer går på tværs af kommune-, regions- og landegrænser, og derfor er der behov for en fælles og koordineret indsats. Men klimaforandringerne giver ikke kun udfordringer, de skaber også muligheder for erhvervsudvikling og nye løsninger til klimaforebyggelse og klimatilpasning. Naturen skal være fredelig på Læsø Vi betragter naturen som et af vores største aktiver, når det handler om at tiltrække gæster til Læsø, siger Jan Kjærgaard Andersen, kommuneingeniør ved Læsø Kommune. Derfor har kommunen i det daglige stort fokus på at pleje og passe øens fredede områder, så de fremstår med de værdier, der var grunden til, at de blev fredede. Man skal kunne se de åbne og fredede områder, og vi gør en stor indsats for, at naturen herover er tilgængelig med vandreruter og guidede ture, hvor vi formidler naturens historier til vores gæster, siger Jan Kjærgaard Andersen. På Læsø ved man godt, at naturen ikke altid er nok til at tiltrække turister. Men det er vi faktisk ligeglade med. Vi ønsker ikke at tiltrække de 16-30-årige, som gerne vil gå fra den ene café til den anden. Vi vil det stik modsatte, hvor vi kan byde på natur, fred og ro og netop ikke tivoliserer områderne med larmende forlystelser, siger Jan Kjærgaard Andersen. Filosoffen Rasmus Johnsen flyttede for fem år siden fra Odense til Klitmøller i Thy for at være tæt på naturen og et lokalsamfund i balance, men også for at kaste sig over udarbejdelsen af en masterplan for surfing i Thy. Projektet, der hed Building the Cold Hawaii, blev støttet af Thisted Kommune og private sponsorer. I dag har omkring 60 surfere slået sig ned i Klitmøller med deres familier. Fælles for dem er, at de er blevet tiltrukket af den storslåede natur. Klitmøller er en by med relativt mange tilflyttere og en del pga. surfing. Det giver sådan en god spænding og base for horisontudvidelse. Det er som at bo i en storby - uden kø, siger Rasmus Johnsen. Surfing er vigtigst Det er naturen, der får surfere til at slå sig ned her, fordi det giver dem optimale muligheder for at dyrke deres hobby. Så kommer det i anden række at finde et job, som de er glade for. For mig var et indholdsrigt arbejde også vigtigt, og derfor flyttede min kone, vores barn og jeg først herop, da jeg havde stablet projektet Building the Cold Hawaii på benene, siger Rasmus Johnsen. Projektet blev en stor succes og har bl.a. resulteret i, at Thy i 2010 kom på Danmarks- og verdenskortet med det store World Cup stævne i wave-surfing. Og for nyligt blev Cold Hawaii nummer to på Destination Danmarks liste over dansk turismes fyrtårne og udråbt som et lovende vækstprojekt. Naturen er Nordjyllands styrke Naturen er, ifølge Rasmus Johnsen, Nordjyllands helt store styrke. I Nordjylland er der plads til både at dykke, surfe, sejle, løbe, vandre, cykle, paraglide og svæveflyve: I Nordjylland er der en fantastisk natur og plads til at udfolde sig fysisk. Nærheden til vandet og i særdeleshed Vesterhavet er en styrke. Der er ikke noget som en rigtig storm ved Vesterhavet. Så mærker man, hvor lille man er. Man snakker så meget om turistsæsonudvidelse heroppe. Storm-skrig kunne være et nyt produkt, nu hvor klimaforandringer tilsyneladende giver flere storme. Op på Hanstholmskrænten i en rigtig vinter pelikan fra vest, og så skriger vi: ad regningerne, trafikken på Falkoner Allé og køen i Bilka lige ind i vildskaben. Det er dejligt! Vil ikke være et reservat Men surferen fra Klitmøller mener, at der skal et øget fokus på markedsføringen af den fantastiske natur i Nordjylland. Ifølge ham kan man sagtens åbne mere op for brugen af naturen uden derved at tivolisere den høje, høje standard, området har. Vi skal passe på, at vi i vores iver efter at passe på tingene ikke bliver for reservatagtige altså et fredet område som udelukkende er forbeholdt dyr, planter og/eller den oprindelige befolkning, siger Rasmus Johnsen. 16 NATUR OG KLIMA 17
Klimaforandringer gælder alle Hans Ulrik Møller EUC Nord Klimaforandringerne går på tværs af kommunale grænser, og derfor er det vigtigt at samarbejde om en fælles indsats og udvikle fælles løsninger. Det mener det regionale klimanetværk. Klimaforandringerne gælder os alle og går på tværs af kommunale grænser. Derfor er det vigtigt, at vi også tackler problemerne sammen og sætter fælles mål. I Nordjylland har vi sat os for, at vi vil ruste os mod klimaforandringerne i fællesskab, og alle nordjyske kommuner samarbejder i et fælles regionalt klimanetværk, siger Henrik Andersen, der er energileder i Aalborg Kommune og et af medlemmerne i klimanetværket. I netværket udveksler vi først og fremmest erfaringer, og det er også oplagt, at vi samarbejder om, hvordan vi sikrer os mod stigende vandstande i havet, åløb, dale og Limfjorden. Desuden forsøger vi også at udpege de områder, hvor der ligger muligheder for fælles erhvervsudviklingsprojekter, siger Henrik Andersen. Sidegevinster ved klimaforandringer Tilpasningerne til et mere ekstremt klima kan også skabe nye erhvervsmuligheder og arbejdspladser i Nordjylland, mener Bahram Dehghan, der er projektleder for Energibyen Frederikshavn og med i klimanetværket. Nu, hvor de mere traditionelle industrier forsvinder i Nordjylland, vil vi satse på at skabe vækst inden for klimateknologier. Det er vigtigt, at vi finder nye bæredygtige veje, som vi kan leve af, siger Bahram Dehghan. Derfor vil det nordjyske klimanetværk ikke bare udforme fine mapper med pæne visioner. Det vil arbejde for fælles, praktiske og konkrete løsninger, som en fremtidig erhvervsudvikling kan bygge på. En væsentlig sidegevinst ved at gå i front er, at vi får opbygget en knowhow, som der er efterspørgsel på i resten af Danmark og verden, siger Bahram Dehghan. Håndværkervej, Aalborg En god forretning at spare på energien Fokus på klima, miljø og energi skaber store muligheder både for borgere og erhvervsliv i Nordjylland. Hvad har du gjort for at sænke dit energiforbrug? Spørgsmålet bliver stillet af uddannelseschef på EUC Nord, Hans Ulrik Møller. Han spørger ikke kun, fordi han vil stikke til en dårlig samvittighed over at svine miljøet unødvendigt til, men først og fremmest, fordi der er mange penge at hente, hvis man energirenoverer sit hus eller bygger mere energirigtigt. Vi skal alle i gang med at gøre noget ved vores huse, så kan vi både spare på energien og spare rigtigt mange penge, siger Hans Ulrik Møller. Derfor har EUC Nord valgt at lægge sig i front med efteruddannelse af tømrere og murere i energirigtigt byggeri og energioptimeringer. Vi forventer, at der kommer et kæmpe marked, og det gør vi os parate til nu, siger Hans Ulrik Møller. Mursten er ikke nok Kravene til, hvor godt et nybygget hus skal være isoleret, og hvor lidt energi det dermed skal bruge, stiger løbende. Et nybygget hus skal i 2020 kun bruge en fjerdel af den energi som et hus, der blev bygget i 2010, bruger, fortæller Morten Hajn, der er ingeniør og samarbejder med Spar Nord Bank om energirigtig boligrådgivning. Jo flere nye huse, der er billige i drift, jo større bliver presset på de gamle huse, der er dyre i drift. De ældre huse risikerer at blive værdiløse med mindre, man gør en indsats for at sænke husenes energiudgifter og CO2-udslip, siger Morten Hajn. Mange tror, at det er nok at have opsparingen placeret i mursten. Men det er det ikke ifølge Morten Hajn. Husets energiudgifter vil spille en større og større rolle. Derfor er det vigtigt, at man tænker energiforbedringer med ind, hvis huset alligevel skal bygges om. Skal man for eksempel låne 100.000 kr. til et nyt køkken, men vælger at isolere huset i forbindelse med ombygningen, og derfor låner 160.000 kr., så kan besparelserne på varmeregningen i nogle tilfælde finansiere lånet, og samtidig er huset blevet værdisikret, siger Morten Hajn. 18 NATUR OG KLIMA 19
ERHVERV OG BESKÆFTIGELSE 20 intro Hvis Nordjylland skal være et godt sted at bo og arbejde, er det afgørende med et godt og dynamisk erhvervsliv. Hvordan sikrer vi, at det nordjyske erhvervsliv udvikler sig i en positiv retning? Hvad skal vi leve af i fremtiden? Hvordan tiltrækker og fastholder vi højtkvalificeret arbejdskraft? Hvordan sikrer vi, at arbejdsstyrken har de kompetencer, som virksomhederne har brug for? Fra industrisamfund til fremtidens vidensamfund Det nordjyske erhvervsliv består først og fremmest af små og mellemstore virksomheder. Samtidig bevæger Nordjylland - som resten af Europa - sig fra at være et traditionelt produktionssamfund til at være et vidensamfund. Omstillingen betyder, at fokus flyttes fra traditionelle produktionsvirksomheder og over mod virksomheder, der lever af service, informationer og højteknologi. Stigende krav til kompetencer Nordjyderne har et lavt uddannelses- og kompetenceniveau. Andelen af lønmodtagere med en videregående uddannelse er den laveste blandt de danske regioner. Det er problematisk, fordi de nordjyske virksomheders vækst i stigende grad er afhængig af, at vi får tilført veluddannede medarbejdere fra andre regioner eller fra udlandet. Samtidig flytter flere ufaglærte jobs til udlandet, og kravene til kompetencerne hos de ufaglærte og kortuddannede stiger. For få jobs til højtuddannede Det er en særlig udfordring at få flere højtuddannede ud i de nordjyske virksomheder. Alt for mange unge højtuddannede går enten ledige eller flytter væk fra Nordjylland for at finde jobs. Mange små og mellemstore virksomheder har barrierer i forhold til at ansætte den første akademiker, selvom analyser viser, at det skaber både vækst og udvikling at gøre det. Mange iværksættere, men begrænset vækst Der bliver etableret rigtig mange nye virksomheder i Nordjylland, og mange af dem lever fortsat efter de første par leveår. Der er imidlertid ikke mange af dem, der vokser sig rigtig store og ansætter mere end et par enkelte medarbejdere. Andelen af vækstiværksættere er det laveste i landet, hvilket udgør en stor udfordring. Procent 10 8 6 4 2 0 5,2% 1,7% Kilde: Danmarks Statistik 1,2% 1,2% 0,9% Tallene viser investeringernes andel af det regionale bruttonationalprodukt (BNP). Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Nordjylland For få investeringer i udvikling I den regionale udviklingsplan fra 2007 er visionen, at Nordjylland i 2017 skal være kendt som et internationalt laboratorium, eksperimentarium og testrum, hvor nye ideer og løsninger til fremtidens behov udvikles og afprøves. Det kræver, at det nordjyske erhvervsliv bliver endnu bedre til innovation, udvikling, forskning og kompetenceudvikling. I dag investerer de nordjyske virksomheder færre penge i innovation, forskning og udvikling end virksomhederne i de øvrige regioner, selvom fremtidens vækst i høj grad afhænger af, at virksomhederne er i stand til at tænke nyt og innovativt. René Borup Jensen (tv.) er den første akademiker, som Henrik Lauridsen, adm. direktør i Domex Ovenlysvinduer, har ansat. Akademiker er en kæmpe gevinst En af de virksomheder, der har åbnet døren for en akademiker er Domex Ovenlysvinduer i Kongerslev. Ansættelsen af en akademiker har været en kæmpe gevinst for virksomheden. Vi er blevet bedre til at tænke ud af boksen, og det har virkelig skabt værdi for virksomheden, siger adm. direktør Henrik Lauridsen. Han ansatte en industriel designer fra Aalborg Universitet i 2009 lige da krisen satte ind for alvor. Jeg ved godt, at det er atypisk at ansætte en akademiker, mens krisen raser, men min påstand er, at det er uklogt ikke at gøre det. Med ansættelsen af en akademiker har vi kunnet bruge krisen til at tænke nye tanker og udvikle nye processer Fakta: 61 % af de nyuddannede kandidater fra Aalborg Universitet finder deres første job uden for Nordjylland. Virksomheders investeringer i innovation Kilde: Kandidat og aftagerundersøgelsen 2008. Hjerneflugt fra Nordjylland og produkter, siger Henrik Lauridsen, der mener at virksomheden nu har taget et kvantespring rent udviklingsmæssigt. Han har bare ét godt råd til andre små og mellemstore virksomheder: I skal åbne dørene for akademikerne. Det kan have enorm stor værdi både på kort og langt sigt og giver virksomhederne nye muligheder, som de ikke var bevidste om i forvejen. Akademikere skaber vækst, udvikling og fornyelse. Men i Nordjylland rejser de nyuddannede akademikere fra landsdelen, fordi de ikke kan få arbejde her. Øget vækst og stigende beskæftigelse er nogle af gevinsterne, når små og mellemstore virksomheder ansætter en akademiker. Overskuddet og produktiviteten stiger, virksomheden vokser, og det gør chancen for at overleve også. Det dokumenterer flere undersøgelser, og senest viser en beregning fra Region Nordjylland, at en højtuddannet medarbejder i gennemsnit bidrager med ekstra 600.000 kr. årligt til en virksomheds bundlinje. ERHVERV OG BESKÆFTIGELSE 21
Uden arbejdskraft ingen vækst Der bliver mangel på arbejdskraft i Nordjylland i fremtiden. Hvis ikke alle parter i landsdelen bliver bedre til at tiltrække og fastholde folk på det nordjyske arbejdsmarked, kan det true velfærden. Der bliver et stort underskud af arbejdskraft i Nordjylland i den nærmeste fremtid, og hvis vi skal fortsætte med at have det velfærdsniveau i Nordjylland, som vi har i dag, er vi nødt til at gøre noget. Uden arbejdskraft ingen vækst, siger Henrik Christensen, kontorchef i Beskæftigelsesregionen. I mange år har hovedproblemet på arbejdsmarkedet været, at der var for mange folk til for få jobs. Men nu skal vi til at vænne os til, at problemet snart bliver det stik modsatte. Problemet skyldes først og fremmest, at der bliver langt flere ældre mennesker og væsentlig færre i den arbejdsdygtige alder. Arbejdsstyrken i Nordjylland er i dag på 291.000, men den vil falde til 283.000 i 2025. Erhvervsliv har stort ansvar Der er ikke tale om et problem, som vi bare kan løse ved at dreje på et enkelt håndtag. Der skal mange forskellige løsninger i spil sammen, siger han og peger på, at ikke mindst erhvervslivet har et stort ansvar. En fremskrivning af arbejdsstyrken i Nordjylland (1997 = indeks 100) 105 100 95 90 85 80 Det er uhyre vigtigt, at de nordjyske virksomheder sørger for at være så attraktive og spændende, at de både kan fastholde medarbejderne og give folk udefra lyst til at komme hertil for at arbejde, siger han. Vigtig med kompetenceudvikling Samtidig med, at arbejdsstyrken falder, stiger kravene til arbejdskraftens kompetencer. Derfor er det særligt vigtigt at have fokus på, om befolkningen har de kompetencer som virksomhederne efterspørger, siger Henrik Christensen. I den forbindelse er det en udfordring, at hver tredje nordjyde i alderen 16-66 år ikke har en kompetencegivende uddannelse. Hvis de nordjyske virksomheder fremover fortsat skal være konkurrencedygtige og skabe arbejdspladser, er det derfor stærkt nødvendigt, at flere nordjyder får en kompetencegivende uddannelse, siger Henrik Christensen. 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2021 2025 Aalborg Vendsyssel Jammerbugt-Himmerland Thy-Mors Region Nordjylland Heraf yderområder Kilde: Danmarks Statistik/Center for Regional- og Turismeforskning Fra fortidens til fremtidens virksomhed Aalborg-virksomheden Gabriel er gået fra at være en traditionel produktionsvirksomhed til at være en virksomhed, der bygger på viden. Gabriel, der blev grundlagt helt tilbage i 1851, har gennem årene udviklet sig fra en traditionel tekstilfabrik til en moderne videntung virksomhed. I dag er den en af Europas førende specialister inden for møbelstoffer. Opskriften på udviklingen har været et målrettet arbejde med innovation, fortæller direktør Anders Hedegaard Petersen: I dag ligger vores produktion hos forskellige partnere rundt om i verden, og det har gjort os langt friere, når vi udvikler nye ideer. Vi er ikke længere begrænset af et stort maskineri, siger han. I stedet koncentrerer virksomhedens medarbejder kræfterne om at udvikle og forbedre produkter og services til kunderne, og de optimerer samtidig konstant alle arbejdsprocesser. Vi kan i langt højere grad ubesværet fokusere på kunden og slutbrugerens behov, siger Anders Hedegaard Petersen. Hvad er innovation? Gabriels innovation bygger først og fremmest på medarbejdernes aktive deltagelse: De nye ideer og ideer til forbedringer ligger jo som regel hos dem, der arbejder med tingene i det daglige. Anders Hedegaard Petersen direktør Derfor er det vigtigt, at hele organisationen trækker i samme retning, siger Anders Hedegaard Petersen. Men det har krævet en større innovationsrejse for alle medarbejdere i Gabriel. Alle medarbejdere har været igennem et uddannelsesforløb, der bl.a. gik ud på at indsnævre, hvad innovation betyder? I Gabriel er vi nået frem til, at innovation er ideer, der bliver til noget. Og det handler ikke kun om ideer til nye produkter og services, men i høj grad om ideer til, hvordan vi kan arbejde smartere, forklarer Anders Hedegaard Petersen. Flere veje frem til vækst De nordjyske virksomhederne skal arbejde mere med innovation og få viden ind i produkterne. Jesper Lindgaard Christensen, der er ekspert i regional udvikling ved Aalborg Universitet, peger på flere mulige udviklingsveje for Nordjylland: Vi kan vælge at satse på at udvikle de eksisterende erhverv, eller satse på helt nye områder. Det er fristende at sige, at vi da bare skal gøre begge dele, men begge har både fordele og ulemper. Jesper Lindgaard forklarer, at det kan virke oplagt at satse på de højteknologiske erhverv, fordi de vokser hurtigst. Vi kan fx satse benhårdt på et bestemt erhverv, for det lykkedes jo meget godt med mobiltelefonien. Problemet er bare at udpege, hvilket erhverv det skal være. Vi ved ikke, hvor den fremtidige vækst ligger, og hvis vi vidste det, er der en stor chance for, at alle andre også ved det og vil satse på det samme, siger han. Samtidig anfører Jesper Lindgaard Christensen, at det nu engang stadig er sådan i Nordjylland, at to tredjedele af eksporten stammer fra de traditionelle erhverv. Derfor vil vi kunne opnå store gevinster ved at tilføre de eksisterende virksomheder og brancher mere viden. Det kan vi bl.a. gøre ved at tage udgangspunkt i de styrker, som vi i forvejen har i Nordjylland, og så udvikle de brancher og teknologier, der ligger tæt op af disse, siger han. Eksport et must En af de virksomheder, der både forener et traditionelt erhverv, ny højteknologi og samtidig eksporterer 60 pct. af sin produktion, er Lykketronic ved Løgstør. Virksomheden fremstiller avancerede styringssystemer til landbrugsredskaber. Med globaliseringen er eksport et must for virksomheder, siger salgschef Henrik Lund Jensen, der har gjort et stort arbejde med at opdyrke nye markeder. Han opfordrer andre nordjyske virksomheder til at gøre det samme: Tag til messer i udlandet, stik fingeren i jorden og find ud af, hvordan netop jeres produkt kan udvikles, så det også er attraktivt uden for Danmarks grænser. 22 ERHVERV OG BESKÆFTIGELSE 23
INFRASTRUKTUR OG MOBILITET 24 intro I Nordjylland er der længere mellem husene end andre steder i Danmark. Derfor er det særligt vigtigt for nordjyderne, at det er let at komme omkring i regionen. Det skal være nemt at komme på arbejde eller til uddannelse, og det skal være let for virksomhederne at få varer ind og ud af regionen. Infrastrukturen er på den måde afgørende for Nordjyllands udvikling fremover. Hvilke behov synes du der er for infrastruktur? Hvilke transportformer skal vi satse på? Hvordan kan infrastrukturen skabe gode rammer for erhvervslivet? Hvor stor en rolle skal miljø og bæredygtighed spille i udviklingen af infrastrukturen? Skal vi satse på internet og digitale mødeformer? Hvordan prioriterer vi bedst muligt ressourcerne til den kollektive trafik? Hvilke udfordringer og løsninger ser du? Der kan være langt Nordjylland har grundlæggende en god vejinfrastruktur og vigtige havne. Dertil har vi en velfungerende lufthavn, som især betyder meget for det nordjyske erhvervsliv. En evt. etablering af en fast forbindelse over Kattegat vil desuden bringe nye perspektiver for jernbanen. Men Nordjylland er også en region, der ligger i udkanten af både Danmark og Europa. Vi har store geografiske afstande, der kan gøre tilgængeligheden ekstra svær for dem, som bor langt fra motorvejen. Samtidig har vi store tyndtbefolkede områder, hvor det er svært at finde alternative transportformer til bilen. Kollektiv trafik I 2009 blev Nordjyllands Trafikselskab sammen med sine ejere Region Nordjylland og de nordjyske kommuner enige om at udbygge ekspresbusnettet (X-bus) for at tiltrække flere pendlere og uddannelsessøgende. Der blev også nedlagt busruter, som kun få benyttede og i stedet etableret flextursordninger, hvor passagerer i tyndtbefolkede områder har mulighed for at bestille en rejse fra dør til dør. Tiltagene har vendt en negativ udvikling. Men der er stadig plads til forbedringer. Udviklingen i Nordjyllands Trafikselskabs passagertal Faktaboks Region Nordjylland og de nordjyske kommuner er enige om infrastrukturprioriteringerne, og arbejder sammen om: vejsnettet. Desuden vil forbedring af vejforbindelsen Thisted-Aalborg (rute 11) og af Aggersundbroen være vigtige for sammenbinding af regionen. 30,0 27,5 Kilde: Mobilitet i Nordjylland 29. april 2011 25,0 mio. 30,0 27,5 25,0 28,976 28,699 28,069 28,479 2007 2008 2009 2010 Kilde: NT årsrapport 2010 Vi vil ikke kobles af Vejene til, fra og rundt i Nordjylland er vigtige for udviklingen. Men skal vi i fremtiden satse på bedre veje, flere fly eller mere kollektiv trafik? Vi har fine motorveje og et godt vejnet i øvrigt, men det nytter ikke, hvis vi ikke kan komme over Limfjorden. Limfjordsforbindelsen er afgørende for, at erhvervslivet i Vendsyssel kan få varer til og fra virksomhederne og for, at medarbejderne kan komme på arbejde. Når det kommer til infrastruktur, står en 3. Limfjordsforbindelse derfor øverst på ønskelisten hos erhvervslivet i Vendsyssel, siger formand for Dansk Industri i Vendsyssel, Richard Fynbo og fortsætter: Hvilken 3. Limfjordsforbindelse, der kommer, er ikke afgørende det vigtigste er, at der kommer en ekstra forbindelse i en fart, og at vi står sammen om en løsning. Ellers risikerer vi at blive koblet af resten af Danmark, Europa og verden, siger han. Dystre udsigter Udsigterne for erhvervslivets adgang til arbejdskraft tegner dystert for fremtiden. Vi mangler ikke arbejdskraft nu, men i løbet af ganske få år, vil den demografiske udvikling give kamp om kvalificerede medarbejdere. Og hvis vi skal kunne tiltrække medarbejdere syd for fjorden, er det jo alt afgørende, at de kan komme frem. Her må dårlig infrastruktur ikke være årsag til, at vi ikke kan få medarbejdere, siger Richard Fynbo. Glad for luftbro Men Richard Fynbo kan også få øje på lyspunkter. Aktiviteterne i Aalborg Lufthavn betyder meget for erhvervslivet. De billigere billetter og mange fly til København har betydet, at Aalborg i mange henseender nu er flyttet fra periferien til at være meget tæt på vores hovedstad. Derfor må vi endelig få flere fly og flere afgange både til København og resten af verden, siger han. Motorveje skaber sammenhæng Trafikforsker Niels Melchior fra Aalborg Universitet mener også, at vejene i Nordjylland helt overordnet fungerer godt og gør det muligt for folk at bevæge sig hurtigt og bekvemt. Motorvejene har betydet, at arbejdskraften kan bevæge sig hurtigere på kryds og tværs, og virksomhedernes varer kan komme hurtigt ud af regionen. For byer som Frederikshavn og Hjørring har det betydet øget udvikling, og det har også medvirket til, at byerne ikke blev affolkede, da krisen ramte, siger Niels Melchior. Flere folk med bus Nordjyllands Trafikselskab satser målrettet på at få flere folk over i busserne. De hurtige X-busser er blevet styrket, og yderområderne serviceres af flexturs-ordninger. De prioriteringer er sådan set rigtige, for folk vil gerne have flere hurtige ruter, mens det også er fornuftigt at nedlægge buslinjer i de tyndtbefolkede områder. Ressourcerne er knappe, og vi kan ikke have tomme busser kørende rundt. Men spørgsmålet er, om indsatsen er god nok. Er det godt nok, at der er en bus i timen fra Thisted til Aalborg? Er det nok til at flytte folk fra bilen til bussen i nutidens samfund? spørger Niels Melchior. INFRASTRUKTUR OG MOBILITET 25
Pendlingsoplande Kortet viser pendlingsoplande for de nordjyske byer. Arbejdspladserne, som nordjyderne pendler til ligger i områderne markeret med rødt, mens arbejdsstyrken pendler fra de omkringliggende farvede områder. De hvide områder er ikke fordelt, da der er mindre end 10 procents pendling til et af centrene. Hirtshals Hjørring Frederikshavn Hoteller Feriecentre Camping Feriehuse Flere timers transport frem og tilbage til ungdomsuddannelsen er et vilkår for mange unge i Nordjyllands yderområder. Men det behøver ikke bare at være bøvlet. Thisted Aalborg Løgstør Morsø Hadsund Didde Ketley Pedersen gymnasieelev Hobro Kilde: Beregninger fra Region Nordjylland baseret på data fra Danmarks Statistik Fremtidens medarbejder behøver ikke møde op på jobbet I fremtiden vil vi arbejde fri af tid og sted. Det kan Nordjylland udnytte ved at etablere fælles fjernarbejderhuse, mener direktør for Master Vision Ole Ørum. På fremtidens arbejdsmarked behøver vi ikke møde op på arbejdspladsen fra 8-16. Vi kan arbejde, når vi vil, og hvor vi vil. Det skaber mulighed for at tilføre yderområderne udvikling og ny energi i form af flere tilflyttere og arbejdspladser, mener Ole Ørum. Han forsøger sammen med Frederikshavn Kommune at undersøge potentialet i at etablere et fælles fjernarbejderhus. Her kan den enkelte udføre sit arbejde og være kollega med personer, der arbejder for alle mulige andre virksomheder. Længsel efter balance Selvom et område ligger langt væk fra de store, økonomiske centre i et land, ser man verden over en vækst i yderområderne, efterhånden som produktionsformerne ændrer sig og ikke længere kræver produktionslokaler og en god trafikal infrastruktur, siger Ole Ørum. It-værktøjer giver os helt nye muligheder for at arbejde og mødes i cyberspace, og fremover vil fokus på miljø og forurening betyde, at det bliver politisk ukorrekt og alt for dyrt at pendle langt til arbejde. Det gør landdistrikterne og deres muligheder for det gode liv meget attraktive. Mange mennesker længes efter et liv i balance, og det kan de få her, samtidig med de kan bevare deres karriere, siger Ole Ørum. Jeg sover bedst i bussen 18-årige Didde Ketley Pedersen har altid vidst, at hun ville på gymnasiet, og derfor har hun aldrig overvejet, om det alligevel var for bøvlet med den lange transportvej. Det måtte jeg bare tage, som det kom, siger hun. Didde Ketley Pedersen bor i Hurup og går i 2. g på Thisted Gymnasium. Dagligt bruger hun op til tre timer på transport frem og tilbage til gymnasiet. Jeg kunne faktisk gøre det lidt hurtigere, hvis jeg valgte at tage toget. Men jeg synes, at bussen er rarest, for der sover jeg bedst. I toget er der for meget larm, og lyset er tændt, siger Didde, der bruger busturen hjem til at læse lektier. Familien flyttede Hun kommer egentlig fra Vestervig, hvor hun også gik i folkeskole. Men hendes forældre valgte at flytte til Hurup og dermed tættere på Thisted, for at gøre det nemmere for Didde og hendes søster at komme frem til gymnasiet. Mine klassekammerater fra folkeskolen har det jo værre end mig, for de bor endnu længere fra Thisted. Et par stykker gad heller ikke alt bøvlet, så de kom ikke videre på en ungdomsuddannelse, men har fået et arbejde i stedet, fortæller hun. Er transport spild af tid? Gælder det bare om at komme hurtigst fra A til B, eller kan transport også være en oplevelse, som er med til at skabe kultur og identitet? I København er kommunen ved at inddrage mange af byens parkeringspladser for at gøre cykelstierne bredere og skabe endnu mere plads til cyklisterne. Men det handler ikke bare om at få flere til at cykle - kommunen skaber også både kultur og identitet. København bliver kendt som Europas cykelby, og folk får mulighed for at opleve byen på en ny måde, siger Ole B. Jensen, professor og mobilitetsekspert ved Aalborg Universitet. Han mener, at en af Nordjyllands udfordringer er at forstå, at transport ikke bare handler om at flytte folk fra A til B, men at det også handler om, hvordan de flyttes. Det skal vi bruge aktivt til at overveje, hvad det er for en region, vi gerne vil have, og hvordan vi gerne vil have det med hinanden, siger han. Transport er en rejse Ole B. Jensen mener, at den måde vi bevæger os rundt på, spiller en rolle for, hvordan vi opfatter os selv og regionen. Får vi mulighed for at cykle rundt i Nationalpark Thy, kan vi mærke naturen. Kan vi være online og arbejde, når vi kører i X-bus, så føler vi ikke, at vi bor i en region, hvor vi er koblet af. Og kunne vi køre med nærbanen til lufthavnen, så er Aalborg pludselig en forstad til hele verden, siger han og fortsætter: Transport er ikke bare spild af tid. Det er en rejse, hvor vi har mulighed for at opleve noget nyt, og det er med til at skabe vores kultur og identitet. 26 INFRASTRUKTUR OG MOBILITET 27
KULTUR OG OPLEVELSE intro Kultur og oplevelse spænder lige fra den tyske turist i et sommerhus ved Skagen, over nordjysk produktion af computerspil i Aalborg - til billedkunstneren i Læsø, der forsøger at leve af sin kunst. Kultur og oplevelse kan både fungere som et erhverv, der bidrager til en sund nordjysk samfundsøkonomi og samtidig være det flødeskum på lagkagen, der gør det attraktivt at bo i eller at flytte til Nordjylland. Hvordan, mener du, at vi kan skabe de bedste kulturtilbud i fremtiden? Skal nordjyllands turisme ligne alle andre danske turistområder eller have sin egen profil? Hvordan sikrer vi, at de kunstneriske talenter har lyst til at blive og komme til Nordjylland? Vanskelige vilkår for kunstnere En stor del af kunstnerne i Nordjylland oplever, at det ikke er nemt at leve af deres kunst. Der er mangel på jobs inden for kunst og kultur, og der er mangel på risikovillig kapital til udviklingsprojekter. Derfor er det en stor udfordring for Nordjylland at udvikle rammevilkårene for kunst- og kulturlivet. Regionens kulturanalyse viser, at de unge, der har taget en kreativ uddannelse i Nordjylland særligt inden for musikområdet - flytter herfra. Nordjylland risikerer en negativ spiral, hvor talenterne forlader regionen for at søge inspiration, faglige miljøer og jobmuligheder andre steder. Et nedslidt turismeprodukt På trods af unik natur og kultur lever et besøg i Nordjylland ikke altid op til forventningerne, og når man tager i betragtning, at Danmark er et af de dyreste steder i EU at holde ferie, er der en risiko for, at turister vælger et andet sted end Nordjylland at feriere. De nordjyske sommerhuse og attraktioner lever ikke altid op til turisternes krav om kvalitet. Samtidig er kun en lille del af medarbejderne i branchen højtuddannede og specialiserede inden for professionel udvikling af turisme. Udvikling i antallet af overnatninger i Nordjylland 2007-2010 Sats på kvalitet Henrik Godsk kunstner 3.000.000 2.500.000 2.000.000 1.500.000 1.000.000 500.000 0 2007 Kilde: Danmarks Statistik 2008 2009 2010 Digitale oplevelser på vej frem Det er en nordjysk udfordring at sikre løbende udvikling inden for turismeområdet. Det kan ske gennem uddannelse af medarbejderne samt gennem et bedre samarbejde med Aalborg Universitet. Der er god basis for, at turismeerhvervet og kulturinstitutionerne kan udvikle produkter og afprøve nye ideer i samarbejde med de stærke forskningsmiljøer inden for turisme og digitalt baserede oplevelser på universitetet. Der er allerede en spirende klynge inden for digitale oplevelsesprodukter i Nordjylland, men potentialet kan udnyttes bedre. Nedgang for de fleste nordjyske top attraktioner Udvikling i besøgstal 2009 2010 Fårup Sommerland 586.000 607.051 + 4% Aalborg ZOO 398.000 326.245-18% Jesperhus Resort 240.121 212.598-11% Nordsømuseet 209.154 186.748-11% Skagens Museum 121.431 102.853-15% Kunsten 78.045 66.024-15% Kilde: Danmarks Statistik Feriehuse Camping Feriecentre Hoteller Nogle gange kan de nordjyske kunsttilbud blive for provinsielle og amatøragtige. I stedet bør der fokuseres på den professionelle kunst. Mange af udstillingerne i de nordjyske kommuner er baseret på, at alle skal kunne være med, og at udstillingerne helst skal være udelukkende med lokale kunstnere. Jeg forstår ikke, hvorfor. Sådan siger den nordjyske kunstner Henrik Godsk, der mener, at kommunerne i langt højere grad skal fokusere på de kunstnere, der arbejder seriøst og professionelt med kunst og ikke bare på et hobbyplan. Samtidig skal kommunerne passe på, at der ikke bliver tænkt alt for lokalt, for så bliver det ofte provinsielt og indadvendt. Vi har helt klart nogle kunstneriske kvaliteter i Nordjylland, men hvis vi vil udvikle os, så skal vi samarbejde med andre i Danmark, Norden og resten af verden vi skal invitere dem ind, og vi skal ud til dem, siger den 36-årige fuldtidskunstner, der bor i Dronninglund. Støt op om de unge Det er vigtigt, at samtidskunsten kommer ud i hele Nordjylland, men den behøver ikke nødvendigvis at være nordjysk. De kunstfaglige kompetencer er vigtigere end, hvor man kommer fra, siger Henrik Godsk. I en årrække har der ikke været mange unge kunstnere, der som Henrik Godsk, har valgt at blive i Nordjylland. Men der er ved at ske noget nu. Flere unge vælger at blive i Nordjylland og først og fremmest i Aalborg, hvor de bl.a. har et fællesskab omkring Platform4, CAT platform for samtidskunst i Nordjylland og den unge del af Kunstnerværkstedet. Derfor er det for alvor vigtigt, at politikerne tager den unge scene seriøst og støtter op omkring den, så det er attraktivt for talenterne at blive, siger Henrik Godsk. Efter hans mening er det meget vigtigt, at politikerne bliver bevidste om, at kunst ikke bare handler om smag. Der er faktisk nogle mennesker, der har en kunstfaglig viden, og som har noget intelligent at sige om kunst. Det er vigtigt, at politikerne inviterer dem med ind i kunstfondene, for det vil sikre, at nordjyderne får et kunsttilbud af høj kvalitet, siger Henrik Godsk. 28 KULTUR OG OPLEVELSE 29
Jeg tror på nærhed og hjertevarme Jeg tror ikke på, at jo større attraktioner vi har i Nordjylland desto bedre. I stedet mener jeg, at vi skal satse på at være autentiske og intime jeg tror på nærhed, siger Lise Emborg, der er direktør for Svinkløv Badehotel. Ifølge hende er og bliver Nordjylland sommer og sol, og der vil kun være ganske få steder, som kan trække gæster til om vinteren også. Hvis Fårup Sommerland fx fik et stort hotel, har jeg svært ved at se, at der vil være gæster nok hele året til, at det kan hænge økonomisk sammen, siger Lise Emborg. Den største udfordring for turistbranchen i Nordjylland er, at den skal undgå at puste sig op til mere end den egentlig er. Den skal sørge for at kvalitet og pris hænger sammen, og så er det vigtigt ikke at glemme, at et stort engagement er den væsentligste drivkraft, siger badehotelsdirektøren fra Svinkløv. Søren Kragelund direktør Fårup Sommerland Jeg tror ikke på, at småt er smukt Store enheder, høj kvalitet og konstant udvikling er vejen frem for turismen i Nordjylland, mener Søren Kragelund, direktør for Fårup Sommerland. Jeg er bange for, at vores badebyer bliver mere og mere kedelige, at vores produkter bliver mere og mere nedslidte, og sæsonen bliver kortere og kortere. Når turisterne bliver mødt af dårlig kvalitet og nedslidte attraktioner og hoteller, så tager de på charterferie i stedet, lyder det dystre budskab fra Søren Kragelund, direktør for Fårup Sommerland. Han mener, at der er brug for en langt mere fokuseret indsats, for der behøver ikke nødvendigvis at være turisme over alt i Nordjylland. Vi skal turde sige højt, at der faktisk er egne, som ikke har noget at byde på turistmæssigt. Og så bør vi satse på at udvikle badebyerne, så de har en vis kvalitet og er tiltrækkende. Vi skal koncentrere vores indsats meget mere på nogle enkelte områder og attraktioner, og vi skal bygge større enheder, som er økonomisk bæredygtige. Jeg tror ikke på, at småt er smukt det er kun Svinkløv Badehotel, der kan overleve på det, siger Søren Kragelund. Hjertevarme kan ikke læres En anden udfordring for turistbranchen i Nordjylland er, at medarbejderne i branchen er lavtuddannede. Derfor har Visit Nordjylland særligt fokus på at tilbyde branchen kompetenceudvikling bl.a. i værtskab, markedsføring og it. Jeg mener ikke, at det gode værtskab kan læres. Enten har man det i sig eller også har man ikke. Hvis man skal til at lære det, så bliver det hurtigt meget påtaget og kommer ikke fra hjertet, siger Lise Emborg Men hun mener dog, at kompetenceudvikling kan være med til at forbedre værtskabet. Hun har også selv haft en medarbejder af sted på kursus det handlede dog om at lave hjemmesider. Men Svinkløv Badehotel er nok en anden type end de andre i Nordjylland, hvor man taler meget om at udvikle produktet og tilføre medarbejderne kompetencer. På Svinkløv Badehotel skal gæsterne helst ikke opleve, at vi gør noget for at ændre nogle ting, og vores store vedligeholdelsesarbejde ligger i det skjulte. Vores overlevelse bygger på, at vi bliver ved med at være engagerede, siger hun. Lise Emborg direktør Svinkløv Badehotel Nærhed, engagement og hjertevarme bør være nøgleord for den nordjyske turistbranche, siger Lise Emborg, der er direktør for Svinkløv Badehotel. Mangler anerkendelse Den store værdi, som turismen bidrager med i Nordjylland, er ikke ordentlig anerkendt, mener direktøren fra Fårup Sommerland. Turistbranchen er ikke bare et par unge, ufaglærte issælgere: Turismen spiller en afgørende rolle for erhvervslivet og for kommunernes økonomi men landsdelens afhængighed af branchen bliver ikke anerkendt. Derfor sker der ikke en ordentlig og fokuseret indsats for at hæve kvaliteten, så vores produkter svarer til behovet hos nutidens forbruger, siger Søren Kragelund. En flot natur er ikke nok, hvis man vil tiltrække turister: Men mange politikere mener, at turisterne kommer på grund af den nordjyske natur. Jeg mener nu, at de også i høj grad kommer for at få oplevelser. Bare se på en by som Billund, der har en enorm fremgang inden for turisme. Det er altså ikke fordi de har en fantastisk natur, men fordi de har nogle menneskeskabte oplevelser, som er helt i top, siger Kragelund. 30 KULTUR OG OPLEVELSE 31
På borgertopmødet den 10. september 2011 har 200 borgere fra Region Nordjylland mulighed for at komme med input til den nye regionale udviklingsplan. Deltagerne er fundet på baggrund af et tilfældighedsprincip, og kan dermed siges at være et godt udtryk for regionens samlede befolkning. Et borgertopmøde er en åben, demokratisk dialog, hvor borgerne har hovedrollen, og giver deres mening til kende via debatter i mindre grupper og elektroniske afstemninger. Formålet er at indsamle borgernes vurderinger og anbefalinger til politikerne i regionen. Nyttig viden og inspiration til det videre arbejde med den regionale udviklingsplan. Politikernes opgave er først og fremmest at lytte. Borgertopmødet er arrangeret af Region Nordjylland i samarbejde med Teknologirådet. Regionerne i Danmark har til opgave at være dynamoer for den regionale udvikling. Region Nordjylland skal derfor medvirke til, at der skabes de rigtige rammer for borgere og erhvervsliv i landsdelen, så der bliver grobund for økonomisk vækst og udvikling på et bæredygtigt grundlag. Til at løse den regionale udviklingsopgave har Region Nordjylland i 2011 afsat ca. 327 mio. kr. Midlerne skal bl.a. bruges til kollektiv trafik, erhvervsudvikling og til at udvikle kultur- og uddannelsestilbud. Region Nordjylland skal i samarbejde med kommunerne, erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne og andre relevante aktører sikre vækst og udvikling inden for beskæftigelse, infrastruktur, erhvervsliv, informations- og kommunikationsteknologi, natur, miljø, kultur, uddannelse og turisme. Derfor udarbejder og gennemfører Region Nordjylland en regional udviklingsplan, der skal binde de mange områder sammen til en samlet vision for Nordjyllands fremtid. Du kan læse mere om den regionale udviklingsplan og borgertopmødet på: www.rup.rn.dk