Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper som grundlag for institutionens pædagogik.... 4 Pædagogiske principper for Dagtilbud Seminariekvarteret.... 5 2
Forord. Pædagogisk profil og principper for dagtilbud Seminariekvarteret er blevet til i et tæt samarbejde med alle ledere og pædagoger i Dagtilbuddet. Hensigten har været at skabe, et fælles ståsted for vores pædagogiske praksis og de værdisæt der ligger bag denne. Vi har fundet det vigtigt at præsentere det lovgrundlag som er udgangspunktet for det pædagogiske arbejde i Denmark og i Aalborg kommune. Dette for at synliggøre at den pædagogiske profil og de pædagogiske principper I her bliver præsenteret for, er udarbejdet for at efterleve det lovmæssige krav, som vi er forpligtiget til at arbejde efter. Dette materiale repræsenterer grundlaget for vores pædagogiske arbejde, samt vores individuelle læreplaner. Disse skal til hver en tid sikre trivsel, udvikling og læring for hvert enkelt barn der går i vores daginstitution. Lovgrundlag Dagtilbudsloven Ifølge dagtilbudsloven kapitel 2, 8, er daginstitutionen forpligtede til at fremme børnenes udvikling og læring. Det pædagogiske personale skal understøtte, lede og udfordre børnene, således at det enkelte barn, opnår en alsidig udvikling. Læring sker igennem spontane oplevelser og leg, og ved at den voksne både skaber og understøtter oplevelser og situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, forandring og erfaringer. Loven angiver desuden at der skal udarbejdes pædagogiske læreplaner, der fastlægger mål og angiver hvilke kompetencer hos børnene, der knytter sig til de enkelte mål, samt hvordan læringsmiljøet bidrager hertil. Det betyder at pædagogerne skal sikre, at der i daginstitutionen bliver rettet fokus på børnenes potentialer og kompetencer, således at det enkelte barn rustes til at begå sig i livet. I tilrettelæggelse af læringsmiljøerne skal der tages hensyn til børns forskellige forudsætninger. Børn- og ungepolitikker Den pædagogiske profil i Dagtilbud Seminariekvarteret bygger desuden på Aalborg kommunes børn - og ungepolitik, hvor det fælles værdigrundlag, beror på: Tryghed og trivsel. Ligeværd og selvværd. Medinddragelse og medansvar. Målet er at disse værdier skal afspejle vores måde at kommunikere på, måden vi træffer beslutninger på, i vores forældresamarbejde og i vores handlinger i hverdagen. 3
Tryghed og trivsel. Omhandler barnets ret til omsorg og beskyttelse. Barnet skal have mulighed for optimal udvikling og skal udfordres og støttes. De skal gives mulighed for at medvirke til egen læring, og at bruge egne ressourcer og potentialer på bedst mulig vis. Ligeværd og selvværd. Omhandler at børn bliver mødt åbent, respektfuld og fordomsfrit. Børnene skal anerkendes og værdsættes for det de er. Derfor skal vi møde barnet med en respekt for deres individuelle liv, og til stadighed være nysgerrige og undersøgende overfor barnets oplevelse af verden. Medinddragelse og medansvar. Omhandler at børnene inddrages og får indflydelse på deres ejet liv. De skal støttes i at deltage aktivt, at øve indflydelse og at tage ansvar for det fællesskab de er en del af. Udviklingsplan. Aalborg kommune har udarbejdet en udviklingsplan, hvoraf det fremgår at institutionerne er forpligtiget til at arbejde med inklusion, læring og forældreinddragelse. Denne plan skal ses som en udmøntning af børn - og unge politikken. Derfor har institutionerne særlig fokus på netop disse tre områder. Pædagogiske principper som grundlag for institutionens pædagogik. Det gensidige samarbejde mellem institutionerne i Dagtilbud Seminariekvarteret, bygger desuden på en række pædagogiske principper. Principperne er rammen for det fælles pædagogiske fundament, som den pædagogiske læreplan bygger på. Den pædagogiske læreplan er det grundlag, som de enkelte personalegrupper har for deres samarbejde og den konkrete pædagogiske planlægning, og de handlinger og tiltag, der sker i den enkelte institution. I dagtilbud seminariekvarteret mødes børn med forventninger, normer og krav sådan gør vi her. Personalet vejleder, støtter og anviser, der sker således en kulturoverføring. I institutionen lærer børn således, hvad der anses for at være rigtig og forkert. Fx at man ikke slår hinanden, at konflikter løses ved at tale sammen. Personalet har derfor en definitionsmagt indenfor nogle rammer, til at vejlede og fortælle børnene, hvordan de skal opføre sig. Barnet er så at sige afhængig af den voksne og de identificere sig med os. De vil forsøge at aflæse, hvad vi er ude på. Vores respons til barnet, er derfor afgørende for dets læring og udvikling. Vi er bevidste om dette ansvar og har udarbejdet pædagogiske principper, som vi anvender i forvaltningen af denne definitionsmagt i dagtilbuddet. 4
Derfor er de pædagogiske principper vores pædagogiske ståsted og fundamentet for den daglige praksis. De udgør også vores etiske grundlag, som ikke kun er et ideal, men noget vi dagligt vil evaluere os selv på; Og som vi vil lade brugerne og omverdenen i øvrigt, evaluere vores ydelse på. Pædagogiske principper for Dagtilbud Seminariekvarteret. Børn mødes med anerkendelse og respekt. Vi vil sikre at barnet udvikler et høj grad af selvværd, og selvtillid. Dette er forudsætningen for at barnet får skabt en positiv identitetsfølelse, som på længere sigt er med til at udvikle barnets identitetsdannelse, som er en forudsætning for at begå sig i det samfund de er født ind i. Ved at møde barnet med anerkendelse og respekt, søger vi at møde det enkelte barn ud fra deres særlige forudsætninger og særegenhed. Barnet har brug for omsorg, tryghed og gode relationer, derfor skal barnet møde anerkendelse, blive set, hørt og forstået, i et gensidigt samspil med voksne og andre børn. Som voksne er vi bevidste om at vi er rollemodeller for børnene og vores adfærd vil være den der sætter standarden for børnenes læring og udvikling i hverdagen. Børn har ret til at indgå i relationer og fællesskab. Børn kan kun lære, at samarbejde, at give og tage, at udvikle respekt for andre, at kende egne og andres grænser i et fællesskab med andre børn og voksne. Desuden er fællesskabet forudsætningen for at udvikle et nuanceret blik for forskellighed. Alle mennesker har brug for at høre til og at opleve at de er en del af en relation. De voksne i daginstitutionen har derfor et stort ansvar for sikre at alle børn er inkluderet i fællesskabet. Børn stræber efter følelsen af, både at være individ og samtidig høre til et fællesskab, hvor det både kan forstå og blive forstået af andre. Vi vil være særlige opmærksomme på om barnet er inkluderet, da det danner fundamentet for at barnet udvikler tillid og tilhørsforhold til fællesskabet. Vi vil arbejde efter at alle børn deltager ud fra egne præmisser og at det mødes med at det er betydningsfuldt og kan bidrage til fællesskabet. Vi arbejder for at udvikle børns robusthed. At udvikle robusthed er en forudsætning for at klare livets udfordringer. Vi kan ikke beskytte barnet mod hårde betingelser eller svære perioder i livet, men vi kan give barnet gode redskaber til at takle disse. Det er altafgørende at børn får gode oplevelser med at lære nyt. En præmis for dette er at barnet møder understøttende og ikke vurderende voksne. Samtidig er det vigtig at barnet møder voksne der laver anerkendende realitetskorrigering, adfærdsregulering og grænsesætning. Herigennem lære barnet at rumme følelser som skyld og skam, en følelser der opstår, når de gør noget som er uhensigtsmæssigt f.eks. at slå et andet barn. Det er den voksnes opgave at de på tros af det, stadig føler sig anerkendt og inkluderet i fællesskabet og dermed ikke bliver gjort forkerte. 5
Vi skaber udviklings- og lærings miljøer, der styrker børns selvværd og selvforståelse. Når børn får en oplevelse af at de har tilegnet sig nye kompetencer til at mester nye udfordringer, så styrkes deres selvværd. Børn lære og udvikler sig gennem deres aktive deltagelse i hverdagens rutiner, i forskellige former for leg og andre aktiviteter som igangsættes af voksne. Vi vil have fokus på at skabe et lærende miljø som både støtter, udfordre og guider det enkelte barn. Børnene skal møde nærværende og forstående voksne der ser og høre barnet, sådan at læringsmiljøet bliver så givende som muligt. Det enkelte barns evner, talenter og færdigheder skal udfordres i deres nærmeste udviklingszone. Derfor har vi fokus på, at de voksne skal skabe et medspillende modspil, forstået på den måde at de støtter barnet og samtidig skaber passende udfordringer for barnet. Den voksne skal kunne gå foran, ved siden af og bagved barnet, alt afhængig af hvad den enkelte har brug for. Vi er engagerede og fagligt funderet. Vores daglige arbejde i institutionen er kendetegnet ved at vi til hver en tid tilstræber at være engageret i vores arbejde med børnene. Dette er vores forudsætning for at kunne skabe læringsrum og opbygge relationer med børnene, der gør dem i stand til at udvikle sig og trives på best mulig vis. Vi vil til hver en tid søge at dygtiggøre os, sådan at vores faglige niveau kan matche lige præcis den børnegruppe som går i vores institution. Vi vil være opmærksomme på at reflektere og analysere på egen praksis, både ved interne møder i institutionen og ved at deltager i efter og videreuddannelses, der kan hjælpe os til at optimere vores indsats. Vi er involverende og nærværende voksne. Nærværende voksne er kendetegnet ved, at de ser det enkelte barn og har særlig fokus og opmærksom på lige netop dette barns udviklingspotentiale og trivsel. Derfor vil vi tilstræbe at se tingene ud fra barnets synspunkt og interesser, i de ting som vi er sammen om. Vi vil sikre at børnene bliver hørt og set ved at være opmærksomme og anerkendende voksne, der søger at respondere på børnene og at opmuntre børnene, igennem bekræftende anvisninger. Vi vil have opmærksomhed på børnenes udtryk og udspil, både det enkelte barn, børnegruppen og det indbyrdes samvær. Empati og indlevelse i barnets følelser og univers, og adfærd, er afgørende for at barnet for en følelse af tillid, lyst til udfoldelse og selvværd. Derfor vil vi til hver en tid være psykisk nærværende og udvise oprigtig interesse i at møde barnet, sådan at barnets udtryk udfoldes og udvides. Forældre ses som en ressource, der er fundamentet i børns liv. Forældresamarbejdet i vores institution vægtes højt, da vi anser forældrene kendskab til deres barn som særligt og unikt. Vi respekter at vi ikke behøver at have samme syn eller oplevelse omkring barnet, da vi ser barnet i forskellige kontekster. Derfor vil vi i samarbejde med forældrene være åbne og nysgerrige i forhold til deres forståelse af og udsagn om barnet. Vi vil formidle vores 6
oplevelse af hvad barnet er optaget af og i gang med at lære i institutionen. Vores hensigt er til hver en tid at indgå i et åbent, gensidigt og forpligtende fællesskab med forældrene om barnets trivsel, læring og udvikling. Vi ønsker at indgå i en dialog med forældrene sådan at vi sammen kan finde frem til hvordan barnet bedste støttes og stimuleres og hvordan vi kan samarbejde om dette. 7