Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012
Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder kommunernes sig for alvor ind i sundhedsvæsenet på godt og ondt Det betyder blandt andet Mere ensartet indhold i de leverede ydelser Mere fokus på dokumentation og evidens Mere tværkommunalt samarbejde Mere klarhed om kommunernes anvendelse af telemedicin/telecare
Brændende platform Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Nye supersygehuse med større afstand for patienterne, stadig kortere indlæggelser, endagskirurgi og mere og bedre ambulant behandling Vi skal indrette vores sundhedsvæsen, så vi får mest sundhed for pengene
Kommunernes sundhedsopgaver Palliation Patientrettet forebyggelse rehabilitering Tidlig indsats kronisk sygdom Borgerrettet forebyggelse 15-11-2012 I N D L Æ G G E L S E Opfølgning efter udskrivelse Hvordan understøtter telemedicin/telecare opgaverne? Genoptræning og rehabilitering
Den ældre medicinske patient Andelen af ældre og dermed andelen af borgere med kronisk sygdom stiger Ældre borgere har højere sygelighed og større behov for pleje og behandling Nye supersygehuse øger specialiseringen, og borgerne får ofte store afstand Indlæggelsestiden bliver stadig kortere pga. ny teknologi og bedre behandlingsmuligheder, og fordi det er bedst for de ældre Der foregår i stigende omfang en ikke-planlagt opgaveglidning fra sygehus til hjemmesygepleje
Mål for kommunernes indsats - i forhold til den ældre medicinske patient Kommunerne skal kunne håndtere akut og ofte omfattende pleje ved hurtig udskrivning Kommunerne skal i højere grad kunne forebygge indlæggelser
Udviklingstendenser - den ældre medicinske patient 1. Styrke de specialiserede sygeplejeydelser i kommunerne med døgnberedskab; eventuelt i form af akut- og aflastningspladser 2. Shared care modeller, hvor kommunerne i samarbejde med praktiserende læge og/eller sygehus deler ansvaret for behandling af patienten 3. Hverdagsrehabilitering, hvor den ældre borger inddrages i de daglige gøremål og holdes fysisk aktiv derigennem telemedicin/telecare kan fastholde et funktionsniveau
Borgere med kronisk sygdom - Udfordringer 1,3 millioner danskere lider af én af de fem mest udbredte kroniske sygdomme (diabetes, hjerte-karsygdom, kroniske lungesygdomme, psykiske sygdomme og knogleskørhed/leddegigt) Kronisk sygdom er mest udbredt blandt ældre 71 pct. af de ældre over 67 år har en kronisk sygdom Sygehusenes udgifter til indlæggelse og ambulante besøg af borgere med kronisk sygdom er steget med over 15 pct. siden 2007 Kommunerne har betydelig merudgift til kronisk sygdom i form af medfinansiering af sygehusydelser, overførselsindkomster, kommunale sundheds- og omsorgsydelser m.v.
Velfærdsteknologi og telemedicinske løsninger Mange interessante løsninger i forhold til borgere med kronisk sygdom, eks.: Hjemmemonitorering af KOL patienter for at forebygge genindlæggelser Blodsukkermåling i eget hjem for borgere med type 2 diabetes Understøtter borgernes egenomsorg, og at flere opgaver flyttes ud til borgerne selv Udbredelse forudsætter viden om løsningernes omkostningseffektivitet og afklaring af principper for samarbejde mellem kommuner, sygehuse og praktiserende læger
Udfordringer og nye veje i samarbejdet med almen praksis Kommunerne har behov for et styrket samarbejde med almen praksis Mhp opsporing af borgere i særlig risiko for udvikling af sygdom Mhp varetagelse af kontrol i primærsektoren, så borgeren undgår at skulle på sygehuset Samlokalisering i nye sundheds- og akuthuse skaber bedre sammenhæng for borgere med behov for både den regionale specialiserede indsats og det kommunale rehabiliteringstilbud et muligt ophæng for telemedicin
Flere får genoptræning Antal genoptræningsplaner (unikke patienter), 2006-2011 Udgifter til kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning, i årene 2007 til 2010, i 1000 Kilde: Landspatientregistret kørsel d. 25. januar 2012 Note: Før 2007, hvor al genoptræning efter sygehusloven var en amtslig opgave, skelnede man ikke mellem specialiseret og almindelig genoptræning Kilde: Danmarks Statistik og kommunernes udgifter stiger 15-11-2012
Borgere med psykiske lidelser - Nye krav til kommunerne Stadig flere borgere får en psykiatrisk diagnose Stadig flere har lettere psykiske lidelser (stress, nervøsitet, angst mv.) Antal patienter i behandling (indlagte og ambulante) med psykiatriske diagnoser, 2000-2010 Omlægning til ambulant behandling og stadig kortere indlæggelsestider i behandlingspsykiatrien Kilde: DSI samt egne beregninger Udvikling i den gennemsnitlige indlæggelsestid, 2000-2010 Omlægningerne kan være fagligt fornuftige men stiller nye krav til kommunerne 15-11-2012 Kilde: DSI samt egne beregninger
Kompetencer i kommunerne Medarbejdernes kompetencer udfordres af flere og mere komplekse sundhedsopgaver i kommunerne, bla.: Klinisk fagligt (eks. palliation, hjemmedialyse og psykiatri) I relation til sundhedspædagogik og rehabilitering Håndtering af forløb med og brug af telemedicin Ift dokumentation, brug af kliniske retningslinjer, koordinering af forløb med det øvrige sundhedsvæsen Kommunerne skal vurdere sammensætningen af medarbejdere på sundhedsområdet ift ændrede opgaver De sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser skal matche kommunernes opgaver
Finansiering Opgaverne løses på laveste effektive omkostningsniveau (LEON); der er god samfundsøkonomi i udflytning af opgaver til det nære sundhedsvæsen Incitamenterne skal understøtte forebyggelse af indlæggelser - og samarbejde mellem sektorer Gevinster af reduktion af indlæggelser skal tilbageføres til kommunerne Pengene følger opgaven der indføres en planlagt opgaveglidning Telemedicin/telecare kan understøtte LEONprincippet, men uklarhed om finansiering af investering og drift