Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag
Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden blive svækket, blandt pga. regeringens planer om skattelettelser. Denne forudsigelse er interessant i forhold til, hvorledes de danske familier skal agere og hvad de kan forvente af fremtiden. Ydermere er det interessant at kigge på, hvilken videnskabsteoretisk virkelighedsopfattelse der ligger bag det økonomiske råd i forhold til, hvad der i virkeligheden er udslagsgivende for, hvorledes den danske økonomi kommer til at udvikle sig. For er dele af økonomien i virkeligheden blot en italesættelse eller er det kun reelle facts, som kan bruges til forudsigelser af økonomien? - Hvad forudsiger det økonomiske råd i deres rapport fra 2007? - Hvilket teoretisk grundlag ligger bag det økonomiske råds forudsigelse? - Hvilke forudsætninger ligger til grund for forudsigelsen? - Hvilken videnskabsteoretisk opfattelse ligger til grund for forudsigelsen? - Hvordan ville den socialkonstruktivistiske videnskabsteori se på det økonomiske råds forudsigelse? - Hvorledes kan børskrakket på Wall Street i 1929 forklares henholdsvis positivistisk og socialkonstruktivistisk? Empiri - Nyeste rapport fra det økonomiske råd. - Selvgenereret tabeller fra Danmarks statistik. - Tale af præsident Coolidge d. 4. december 1928. - Interview med spekulanten Arthur Robertson. Teori og metode Teorien bag forudsigelsen er at finde i Kåre Clemmesen og Per Henriksens Økonomi teori, praksis og perspektiv. Heri beskrives økonomiske politikker indenfor makropolitik og strukturpolitik. Disse politikker er med til at styre konjunktur svingninger, flaskehalse og andre økonomiske problematikker. F.eks. bruges ekspansiv finanspolitik oftest under lavkonjunktur for at få økonomien i gang. En sådan form for politik udføres f.eks. i form af en skattelettelse der vil føre til mere forbrug, altså en forøget efterspørgsel. 2 Samfundsfag og historie
Metoden, fra det samfundsfaglige fakultet, hvorpå jeg behandler problemstillingerne er både en kvalitativ og kvantitativ metode. Den kvalitative og kvantitative metode supplerer hinanden godt, da der ved begge metoder kan være ulemper. F.eks. er der inden for den kvantitative metode risiko for, at de adspurgte til det givne statistiske materiale har talt usandt, eller at stikprøven til statistikmaterialet er for lille. Ved den kvalitative metode må der ligeledes tages højde for en vis usikkerhed, da den kvalitative metode oftest er baseret på noget normativt. Dette betyder, at der i materialet kan være tendenser mens analytikeren ligeledes kan være præget af en tendens. Metoden fra det humanistiske fakultet er brug af den hermeneutiske cirkel samt kildekritik. Den hermeneutiske cirkel er en metode hvorpå man aldrig kan opnå den fulde forståelse af helheden uden at grave ned i delheder, mens man på samme måde ikke kan opnå forståelse for delhederne uden at have forståelse for helheden. Derfor er den hermeneutiske metode en vekselvirkning mellem overblik og dybde. Der er til den hermeneutiske cirkel nød til at være koblet en kildekritisk metode, da det er via kildekritikken forståelsen for delheden, og dermed også helheden, kommer. Konklusion Det økonomiske råd forudsiger, at den danske økonomi i fremtiden vil Forudsigelsen forudsiger som sagt, at der i fremtiden vil være lønstigninger og brug af ekspansiv finanspolitik. Den ekspansive finanspolitik er en af de mange økonomiske politikker en regering kan gøre brug af. Den ekspansive finanspolitik bruges oftest ved en lavkonjunktur, da den typisk sætter gang i økonomien. Den ekspansive finanspolitik udføres ved f.eks. skattelettelser, hvor forbrugerne får flere penge mellem hænderne, hvilke de forbruger for. Dette fører til en større efterspørgsel, som fører til en større produktion. Denne produktion kan så videre føre til en lavere arbejdsløshed, da firmaerne får brug for personale pga. den steget efterspørgsel. Pengene ryger da tilbage i statskassen i form af flere skatteindtægter. Men bruges en ekspansiv finanspolitik under en højkonjunktur, da kan dette medføre inflation og overophedning. Inflationen starter med lønstigninger, hvilket påvirker omkostningerne ved produktion af varer, som igen fører til lønstigninger, da der reelt set ingen eller næsten ingen lønstigning er. Inflationen kan så videre føre til ubalance på betalingsbalancen. Forudsætningerne for forudsigelsen er den enorme vækst dansk økonomi har oplevet de senere år. Flere og flere er kommet i arbejde, og arbejdsløsheden er nu rekord lav. Denne lave arbejdsløshed har 3 Samfundsfag og historie
medført mangel på arbejdskraft, hvilket er nogle af forudsætningerne for regeringens udspil med ekspansiv finanspolitik. Den videnskabsteoretiske opfattelse der ligger bag det økonomiske råds forudsigelse er positivistisk opfattelse. Denne videnskabsteori tager sit udgangspunkt i, at alt kan måle og vejes. Den socialkonstruktivistiske videnskabsteori er modsætningen til den positivistiske. Den socialkonstruktivistiske videnskabsteori ville i forbindelse med økonomien og det økonomiske råds forudsigelse mene, at økonomien blot er en italesættelse. Det er altså italesættelsen af økonomien der er udslagsgivende for, hvorledes økonomien vil udvikle sig. Ved børskrakket på Wall Street 1929 faldt aktierne markant i løbet af få timer, og mange vågnede op til tab på flere millioner kr. Dette krak kom som følge af en nedadgående økonomisk udvikling samt en urealistisk optimisme blandt spekulanter. Denne optimisme ses yderligere i præsident Coolidges tale 1928. Vi kan altså se, at en optimisme hos befolkningen kan være med til at påvirke økonomiens gang. Dertil vil socialkonstruktivisten påstå, at dette skyldes præsidenten og andres italesættelse af økonomien, hvorved positivisten ville forklare krakket med den forudgående økonomiske situation. Det kan ikke benægtes at virkeligheden må være en blanding af den positivistiske og socialkonstruktivistiske opfattelse af økonomi, da man på børskrakket både ser et psykologisk element og økonomiske kausalsammenhænge. Derfor må man i fremtiden ved økonomiske fremskrivninger tage højde for den psykologiske variabel. Forslag til videre undersøgelse Man kan i forbindelse med en videre undersøgelse kigge nærmere på den psykologiske faktor i økonomi. Denne undersøgelse ville omfatte dybdegående studier af både den psykologiske men også andre variabler i historiske eksempler mht. økonomisk fremgang og tilbagegang. Det ville altså være en undersøgelse af forskellige økonomiske virkemidlers påvirkning ikke blot enkeltvis, men i tæt knyttet sammenhænge samt en undersøgelse af psykologiens påvirkning. Litteraturliste Bøger - Rapport fra det økonomiske råd 4 Samfundsfag og historie
- Bender Johan & Gade, Hans-Kurt Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig 1919-1945 belyst ved kilder - Clemmesen, Kåre og Henriksen, Per Økonomi teori, praksis og perspektiv 2. udgave 1. oplag 2002 Forlaget Columbus - Galbraith, John Kenneth Det store krak 1929 I Danmark 1970 Forlaget Gyldendals uglebøger - Nielsen, Kim Mølgaard og Thorsen, Niels USA i 1930 erne 3. oplag i Danmark 1982 Forlaget Gyldendal Hjemmesider www.statistikbanken.dk www.sdbs.dk (faktalink) www.dors.dk Perspektivering - AT forløb om videnskabsteori 5 Samfundsfag og historie