NOTAT TIL ARBEJDSMILJØRÅDETS TASK FORCE OM UNGE OG NYANSATTE

NOTAT TIL ARBEJDSMILJØRÅDETS TASK FORCE OM UNGE OG NYANSATTE Unge og nyansattes arbejdsmiljø Januar 2014

INDHOLD Konklusion og diskussion... 3 1. Baggrund... 6 2. Materiale og Metode... 7 2.1 Afgrænsningen af projektet... 7 2.2 Materiale... 7 3. Unge og nyansattes risiko for at komme til skade i arbejdet... 8 3.1 Statistisk analyse af unges risiko i arbejdet... 8 3.1.1.Arbejdsulykker... 8 3.1.2 Psykisk arbejdsmiljø... 10 3.1.3 Fysisk arbejdsmiljø (især muskelskelet påvirkninger)... 13 3.2 Statistisk analyse af nyansattes risiko i arbejdet... 15 3.2.1. Arbejdsulykker... 15 3.2.2. Psykisk arbejdsmiljø... 18 3.2.3. Fysisk arbejdsmiljø... 20 3.3. Unge en differentieret gruppe... 21 3.4 Opsamling og konklusion... 27 4. Unges tilgang til arbejdslivet... 28 4.1 Unge i aldersgruppen 18-24 år... 28 4.2 Unge under 18 år... 31 4.3 Lærlinge... 32 4.4 Opsamling og konklusion... 33 5. Virksomhedernes tilgang til unge... 35 5.1 Sikkerhedskultur på arbejdspladsen, fokus på unge... 35 5.2.Virksomhedernes forståelse af unge (CEFU rapport)... 36 5.3 Opsamling og konklusion... 40 6 Litteraturliste... 41 6.1 Litteratur anvendt i dette notat... 41 2

KONKLUSION OG DISKUSSION Resultater fra tidligere undersøgelser viser en overhyppighed af arbejdsulykker blandt unge og i AH2012 rapporter mænd og kvinder på 18-24 år også en større risiko for at komme ud for en arbejdsulykke end gennemsnittet. Specifikke risikofaktorer og belastninger, som karakteriserer de unges og nyansattes arbejdsmiljø, er nævnt undervejs i delkonklusioner, og her fremhæves blandt andet: De unges højere risiko kan i vid udstrækning forklares ud fra forskelle i jobs (branchetilknytning) og dermed udsættelse for risikofaktorer. I AH2012 rapporterer unge om en udsættelse for fysiske belastninger i arbejdet (f.eks. tunge løft, dårlige arbejdsstillinger, oplevet fysisk anstrengelse), som er højere, end den deres kollegaer over 30 år angiver. Resultaterne fra det psykiske arbejdsmiljø er mindre entydige. På en række punkter oplever de unge og nyansatte et bedre psykisk arbejdsmiljø end deres ældre kollegaer eksempelvis - mindre tidspres, bedre ledelseskvalitet og færre følelsesmæssige krav. Unge, især kvinder, angiver dog oftere problemer med sexuel chikane på arbejdspladsen. For begge køn gælder, at unge angiver at have mindre indflydelse på egen arbejdssituation. Nyansattes arbejdsmiljø ligner på mange måder de unges, men der er dog vigtige forskelle. Samtidig er den eksisterende viden om denne grupper begrænset, og overlappet mellem unge og nyansatte gør det svært at sige, hvad der specifikt gælder for gruppen af nyansatte. Kort anciennitet på arbejdet hænger dog sammen med en øget risiko for at få anmeldt en arbejdsulykke, og nye data viser, at risikoen også er afhængig af den nyansattes situation før ansættelsen. Om den nyansatte kommer fra job i samme branche, et job i en anden branche eller fra en periode som arbejdsløs har således stor betydning. Nyansatte personer, der har været arbejdsløse i en kort periode (under 3 mdr.), og som kommer fra en anden branche end nuværende branche har de højeste incidenser. Personer med lang arbejdsløshed inden nyansættelse har væsentligt lavere incidenser end personer med kort arbejdsløshed. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø for nyansatte viser samme generelle tendens som de unges: En højere forekomst af fysiske krav i arbejdet og et psykisk arbejdsmiljø som på visse punkter er mere positivt end de ældres og på andre områder mere negativt. Forskellene mellem nyansatte og ansatte med længere anciennitet er dog mindre udtalte end de forskelle, der ses mellem unge og deres ældre kollegaer. Forebyggende indsatser for at forbedre specielt de unges arbejdsmiljø vil have størst effekt, hvis gruppen af unge forstås som en meget differentieret gruppe. 3

Beskæftigelsesmæssigt er de unge koncentreret i enkelte brancher primært handel, hotel og restauration, bygge-anlæg og sociale institutioner og her kan udskilles veldefinerede delkategorier af unge med hver deres specifikke risikoprofil. Tilpasses og målrettes forebyggelsesindsatser i delkategorierne: Faglærte, elever/lærlinge, sabbatår ungarbejdere, studerende i arbejde og uddannelse dropouts, vil sandsynligheden for en positiv effekt øges. Ligesom unge arbejdstagere er en heterogen grupper, er deres tilgang til risikohåndtering og sikkerhed ikke entydig. Ofte befinder de unge sig i arbejdssituationer, hvor der er materielle og kulturelle vilkår på arbejdspladsen, der påvirker dem i to forskellige retninger: Enten risikobetonet adfærd eller sikker adfærd og omtanke. Resultatet af disse påvirkninger afhænger i vid udstrækning af i hvilken af ovenstående delkategorier af unge arbejdstagere, den enkelte befinder sig. Virksomhedernes vejledning om og oplæring i et sikkert og sundhedsforsvarligt arbejde vurderes som værende bedre og mere positivt, når det drejer sig om indsatser for nyansatte og medarbejdere i almindelighed, end når indsatserne er rettet specielt mod unge medarbejdere på 18 24 år. Kravet om instruktion af unge i arbejdet varetages tilsyneladende vidt forskelligt og i varierende omfang blandt de virksomhederne, og det bør overvejes at opstille et sæt af guidelines til, hvad en forsvarlig og grundig instruktion af unge bør indeholde. Anbefalinger om en forbyggende indsats og specielle aktiviteter rettet med unge og nyansatte må bygge på en forståelse af, at de unges højere risiko i vid udstrækning kan forklares ud fra forskelle i jobs (branchetilknytning) og dermed udsættelse for risikofaktorer. Kontrolleres der for jobtype, reduceres de unges overhyppighed af ulykker/skader betydeligt, hvilket indebærer, at indsatser rettet mod de unge nødvendigvis må vægte arbejdsmiljømæssige forhold tungt. Den resterende overhyppighed, som bl.a. kan relateres til specielle karakteristika blandt grupper af unge, er imidlertid også af stor betydning, og dette peger på nødvendigheden af en kombineret indsats, som - for at være effektiv - må inddrage både generelle arbejdsmiljøforhold og de unges særlige forudsætninger. I nedenstående figur præsenteres en model, der illustrerer centrale komponenter, som kan indgå i en bred forebyggelsesindsats rettet mod unges arbejdsmiljø (modificeret efter Unge arbetstagares arbetsmiljö i de nordiska länderna") Arbejdets karakteristika: De fysiske og psykosociale eksponeringer i arbejdet fx kemiske og biologiske eksponeringer, faldrisici, tunge løfte, farlige værktøjer og maskiner, EGA, osv. Arbejdets organisering: Arbejdets organisering (fx arbejdstider, overarbejde, arbejdsdeling). Unges forudsætninger: Uddannelse, instruktion, erfaring, de 5 delkategorier: Faglærte, elever/lærlinge, sabbatår ungarbejdere, studerende i arbejde og uddannelse dropouts. Arbejdspladsens karakteristika: Sikkerhedskultur og ledelse (fx generelle sikkerhedsarbejde, normer og kultur). Arbejdsopgaver: Type af arbejdsopgaver indenfor forskellige brancher 4

Figur. Centrale komponenter i en forebyggende indsats Hvor er vores viden ikke tilstrækkelig? På vigtige områder er der i dag huller i vores viden om unge og nyansattes risiko i arbejde. Specielt savnes viden på nedenstående områder. De unges eksponering i arbejdet. Vi ved stadig for lidt om de unges ulykkes- og helbredsrisici bl.a. på grund af underanmeldelse, upræcise arbejdstidsdata og manglende oplysninger om f.eks. jobs hos forskellige arbejdsgivere og omfanget af ubetalt arbejde (f.eks. i film- og underholdningsbranchen). Helbredsudfald. Vi ved i dag mere om ulykkesrisici end om helbredsudfald hos de unge primært fordi, helbredsudfald i forbindelse med eksponering til fx farlige stoffer, kemikalier, tunge løft osv. ofte har en lang latens- og kumulativtid, dvs., sygdomme kan først vise sig 10 til 20 år senere. Unges arbejdsmiljø i store dele af den offentlige sektor f.eks. inden for social- og sundhed. Effekten af specifikke indsatser for at forebygge af unges øgede risiko for arbejdsulykker samt andre skader i arbejdet. Hvilke typer af intervention i arbejdsmiljøet vil bedst og mest effektivt kunne målrettes gruppen af unge og nyansatte. Hvilke redskaber, metoder og virkemidler bør prioriteres. Muligheden for overførsel af generel viden om ulykkesforebyggelse til en ung målgruppe. Et aktuelt review peger på, at strukturelle eller integrerede tiltag er nødvendige for at opnå en effekt, der er relevant i forhold til 2020 handlingsplanen. Forskelle og ligheder mellem unge og nyansattes arbejdsmiljø. 5

1. BAGGRUND Arbejdsmiljørådet har henvendt sig til NFA og anmodet om udarbejdelse af et notat, som kan danne grundlag for arbejdet i Arbejdsmiljørådets Task Force om Unge og Nyansatte (TFUN). Notatet er udarbejdet af NFA i samarbejde med Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning og Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet. Formålet: - at give TFUN et grundlag for at formulere relevante forskningsbaserede budskaber om unge og nyansattes arbejdsmiljø målrettet unge, nyansatte, aktørerne i virksomhederne samt uddannelsesinstitutionerne (erhvervsskolerne). Dette notat belyser den eksisterende viden om unge og nyansattes arbejdsmiljø. Der tages udgangspunkt i den eksisterende, primært danske, forskningsviden på feltet. I det omfang data har været tilgængelige, er der foretaget supplerende analyser. Notatet har fokus på de tre prioriterede områder: arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær. De tre områder vil samlet blive vurderet ud fra statistiske oplysninger og foreliggende viden om relevante forebyggelsestiltag. 6

2. MATERIALE OG METODE 2.1 Afgrænsningen af projektet Projektet dækker primært unge i alderen 18-24. Dog er unge under 18 år medtaget i det omfang, der har eksisteret data. Nyansatte dækker i princippet alle aldersgrupper, selv om der er et relativt stort overlap til unge. Dette er en opsamling af den eksisterende forskningsbaserede viden om unges og nyansattes arbejdsmiljø baseret på den viden, som de førende danske forskningsmiljøer på området har. 2.2 Materiale Der er anvendt tilgængeligt og publiceret dansk materiale (både artikler, rapporter og hjemmesider) om unges og nyansattes risiko for at komme til skade i arbejdet. Se litteraturliste. Dette materiale er suppleret med nye analyser i eksisterende materialer: Vestliv-kohorten - Et forløbsstudie, påbegyndt 2004. Deltagerne i undersøgelsen er alle fra årgangene 1983 og 1989 fra det tidligere Ringkøbing Amt. Der er særlig fokus på betydningen af sociale og psykologiske forhold. De ca. 7.000 deltagere i projektet, der ved første spørgeskema undersøgelse i 2004 var henholdsvis 15 og 20 år gamle, følges med spørgeskemaer hvert 5. år. Arbejdsmiljø og Helbred 2012 (AH2012) - En tværsnitsundersøgelse blandt 18-64 årige personer i erhverv og bosatte i Danmark i 2012. I alt godt 16.300 personer har besvaret et spørgeskema om deres fysiske og psykosociale arbejdsmiljø samt helbred. Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2012 (VAI2012) - En tværsnitsundersøgelse blandt virksomheder i Danmark, opdelt i 36 branchegrupper, i 2012. Ca. 4.900 leder- eller medarbejderrepræsentanter fra ca. 3.600 virksomheder har svaret på spørgeskemaet 'Virksomhedernes arbejdsmiljøindsats 2012'. 7

0 50 100 150 200 0 50 100 150 200 3. UNGE OG NYANSATTES RISIKO FOR AT KOMME TIL SKADE I ARBEJDET Formål: Er unge og nyansatte udsatte for en øget risiko i arbejdet og i så fald hvilke grupper af unge og nyansatte. 3.1 Statistisk analyse af unges risiko i arbejdet 3.1.1. Arbejdsulykker AH2012 bekræfter resultaterne af en række udenlandske dokumentationsrapporter (EU OSHA, 2007) og gennemgange af videnskabelig litteratur (reviews), som viser, at sammenhængen mellem ung alder og en øget risiko for ikke-dødelige arbejdsulykker og skader er en af de mest konsistente sammenhænge, som findes i arbejdsmiljøforskningen" (Breslin og Smith, 2013). Det fremgår blandt andet af AH2012, at mænd og kvinder på 18-24 år rapporterer henholdsvis 1,4 og 1,8 gange større risiko for at komme ud for en arbejdsulykke sammenlignet med gennemsnittet. de 18-24 årige vurderer deres sikkerhedsklima som ringere end andre arbejdstagere. Den højere ulykkesrisiko blandt unge er endvidere dokumenteret i forskningsprojektet "Ulykker og sikkerhedspraksis i bygge- og anlægsbranchen" (Nielsen et al., 2012). Denne undersøgelse er baseret på oplysninger fra skadestuen på Odense Universitetshospital, som siden 1980 systematisk har registreret alle arbejdsulykker. Data herfra viser, at det især er personer under 30 år, der er udsat for ulykker indenfor bygge- og anlægsbranchen. Næsten halvdelen af de registrerede arbejdsulykker i perioden 1980-2010 involverede denne gruppe (se figur 1). Figur 1. De årlige aldersrelaterede incidenser for arbejdsulykker fra 1980-2010 i bygge- og anlægsbranchen (Lander & Lauritsen, 2012) Alder under 20 år Alder mellem 20-29 år Alder mellem 30-39 år 1980 1990 2000 2010 Alder mellem 40-49 år Alder mere end 49 år 1980 1990 2000 20101980 1990 2000 2010 8

Den forhøjede risiko blandt de unge var 2-3 gange højere for alle de forskellige typer af arbejdsopgaver (f.eks. færden på byggepladsen eller brug af håndholdte maskiner) og typer af skader (f.eks. forvridninger eller dybere vævsskader). (Tabel 1 og 2). Tabel 1. Alder og risiko for forskellige skadetyper (Incidens Rate Ratio og sikkerhedsinterval (CI 95 %) (Lander & Lauritsen, 2012) Amputationer eller knoglebrud Led forvridninger Overfladiske sår Dybere vævsskader Ramt af fremmedlegemer Andre skader Alder IRR CI95 % IRR CI95 % IRR CI95 % IRR CI95 % IRR CI95 % IRR CI95 % <20 1,2 0,9-1,4 1,8 1,6-2,1 2,8 2,7-2,9 3,2 3,1-3,6 4,4 4,1-4,7 4,0 3,8-4,3 20-29 1,3 1,1-1,5 3,3 3,0-3,7 2,6 2,5-2,7 3,1 2,9-3,3 4,6 4,4-4,9 3,5 3,3-3,7 30-39 1,1 0,9-1,2 2,4 2,2-2,7 1,7 1,6-1,8 1,8 1,7-1,9 2,9 2,7-3,0 2,3 2,2-2,5 40-49 1,2 1,0-1,4 1,6 1,4-1,8 1,2 1,2-1,3 1,4 1,3-1,5 1,8 1,6-1,9 1,4 1,3-1,5 >50 1 1 1 1 1 1 Tabel 2. Alder og risiko for skader ved forskellige arbejdsaktiviteter (Incidence Rate Ratio og CI 95 %) (Lander & Lauritsen, 2012) Færden på Håndholdte Forskellige andre Andre aktiviteter byggepladsen* maskiner** arbejdsaktiviteter*** Alder IRR CI95 % IRR CI95 % IRR CI95 % IRR CI95 % <20 1,8 1,6-2,0 3,1 2,9-3,4 3.9 3,7-4,1 2,9 2,5-3,4 20-29 2,1 2,0-2,3 3,2 3,0-3,4 3.5 3,4-3,7 2,7 2,4-3,1 30-39 1,6 1,5-1,7 2,0 1,9-2,1 2.1 2,0-2,2 1,8 1,6-2,1 40-49 1,2 1,1-1.3 1,4 1,3-1,5 1.5 1,4-1,5 1,2 1,1-1,4 >50 1 1 1 1 * Snublen, fald, ramt af genstand under færden, håndtering og bæring af emner etc. ** Vinkelsliber, sømpistol etc. *** Forgiftninger, elektrisk påvirkning etc. Et af de andre interessante fund i projektet er, at de økonomiske konjunkturer har stor betydning for ulykkes incidensen for de yngre aldersgrupper, mens de ældre aldersgrupper er mere resistente for de konjunkturmæssige udsving (se figur 2). Den generelle sammenhæng mellem ulykker og konjunkturer er internationalt beskrevet tidligere og forklaret ud fra, at der under højkonjunkturer ansættes flere og mere uerfarne folk og arbejdstempoet, og antallet af arbejdstimer stiger, mens det modsatte er tilfældet under lavkonjunktur, hvor også lysten til at anmelde falder grundet frygt for at miste sit job (Lander & Lauritsen, 2012). Den aldersrelaterede konjunkturfølsomhed er dog ikke tidligere beskrevet, og de bagvedliggende faktorer er ikke belyst i en dansk sammenhæng. Forfatterne vurderer, at det er tænkeligt, at arbejdstempo og længere arbejdstider i højere grad medfører fejl og dermed potentielt flere ulykker hos unge og uerfarne end hos ældre og mere erfarne arbejdere. Ligeledes mener forfatterne, at det kan tænkes, at der er mindre tid til oplæring, instruktion og overvågning i de travle perioder. 9

0 50 Figur 2. De aldersopdelte korrelationer mellem ulykkes incidenser og det årlige time-tidsforbrug i BA-branchen fra 1980-2010 (R 2 =korrelationsfaktor) (Lander & Lauritsen, 2012) 100 150 0 50 Alder mindre end 20 år Alder mellem 20-29 år Alder mellem 30-39 år R2 =0.16, p<0.05 R2 =0.19, p<0.05 R2 =0.23, p<0.05 200 250 300 350 Alder mellem 40-49 år Alder mere end 49 år 100 150 200 250 300 350 200 250 300 350 Total timeforbrug (*1.000.000) i byggesektoren de enkelte år fra 1980-2010 Konklusion (Arbejdsulykker) Resultater fra tidligere undersøgelser og nye analyser af spørgeskema data fra AH2012 viser en overhyppighed af arbejdsulykker blandt unge. Denne overhyppighed forekommer på tværs af stort set alle arbejdssituationer og skadestyper. Et centralt spørgsmål vedrører årsagerne til de unges højere risiko. Undersøgelserne peger på, at forklaringsmodeller skal inddrage såvel organisatoriske som individuelle faktorer, ligesom det bør noteres, at unge synes specielt sårbare overfor effekterne af samfundsmæssige konjunktur svingninger. Suppleres de danske data med oplysninger fra to Canadiske reviews (Breslin et al., 2006; Breslin og Smith, 2013) er konklusionerne, at de unges højere risiko kan i vid udstrækning forklares ud fra forskelle i jobs (branchetilknytning) og dermed udsættelse for risikofaktorer. eksponeringen er anderledes for unge, som på grund af et alders segregeret arbejdsmarked primært er beskæftiget i brancher, som er mere belastende og med højere ulykkesforekomst. kontrolleres der for jobtype, reduceres de unges overhyppighed af ulykker/skader således markant. Den resterende overhyppighed kan forklares ud fra a) aldersrelaterede forskelle i eksponering inden for samme job og b) en øget sårbarhed blandt unge (fysik, kognitiv funktion, adfærd). 3.1.2 Psykisk arbejdsmiljø AH2012 indeholder adskillige spørgsmål om psykisk arbejdsmiljø. I de efterfølgende tabeller sammenlignes besvarelserne fra gruppen af unge mellem 18-24 i AH2012 (i alt 1008 besvarelser), 10

med gruppen over 30 år. Overordnet set viser analyserne et sammensat billede, hvor nogle psykiske arbejdsmiljøfaktorer vurderes mere positivt af de unge, mens andre forhold opleves mere negativt. Besvarelser vedrørende negative handlinger og oplevelser på arbejdspladsen fremgår af tabel 3. I forhold til skænderier/konflikter og mobning er der ingen forskel mellem 18-24 årige og gruppen, som er ældre end 30 år. Der ses heller ingen forskel for vold og trusler, mens der ses en forøget risiko for seksuel chikane, særligt blandt de unge kvinder. Tabel 3: Negative oplevelser på arbejdspladsen Har du inden for de sidste 12 måneder.. haft skænderier eller konflikter med nogen på din arbejdsplads? (mindst månedlig) været udsat for mobning på din arbejdsplads? (%) været udsat for fysisk vold på din arbejdsplads? (%) været udsat for trusler om vold på din arbejdsplads? (%) været udsat for seksuel chikane på din arbejdsplads? (%) Rapporteringsratio 18-24 år: >30 år Mænd Kvinder 1,12:1 1,18:1 1: 1,19 1: 1,13 1,08:1 1: 1,15 1,01:1 1,06:1 1,47:1 2,98:1 Statistisk signifikante forskelle er markeret med fed Tabel 4. viser besvarelser om ledelse og anerkendelse fra kolleger. De unge rapporterer bedre psykisk arbejdsmiljø, når det kommer til ledelse og anerkendelse fra kolleger, både blandt mænd og kvinder. Der ses også en bedre oplevelse af visse aspekter af rolleklarhed i forhold til, at de unge i højere grad oplever at få tilstrækkelig information, vejledning og instruktion. Tabel 4: Ledelse, kollegial anerkendelse og rolleklarhed Mænd Kvinder 18-24 år >30 år Differens 18-24 år >30 år Differens Ledelseskvalitet, gennemsnit 2,47 2,65-0,17 2,48 2,58-0,11 Hvor ofte anerkender du og dine kolleger hinanden i arbejdet? får du den information, du behøver for at udføre dit arbejde? får du den vejledning og instruktion, du behøver for at udføre dit arbejde? ved du helt klart, hvad der er dine arbejdsopgaver? bliver der stillet modsatrettede krav til dig i dit arbejde? 1,80 1,98-0,18 2.01-0,18 2,01 2,19-0,18 2,03 2,14-0,11 1,98 2,39-0,41 1,97 2,23-0,26 1,73 1,67 0,06 1,67 1,64 0,03 2,84 2,76 0,08 2,62 2,64-0,02 Højere score indikerer dårligere psykisk arbejdsmiljø. Statistisk signifikante forskelle er markeret med fed Indflydelse og krav i arbejdet er beskrevet i tabel 5. I forhold til indflydelse ligger de unge dårligere end gruppen over 30 år og oplever i mindre grad at have indflydelse på, hvordan og hvornår de løser deres arbejdsopgaver. Hvad angår kvantitative krav i arbejdet ligger de unge dog bedre end referencegruppen. De oplever oftere, at de har tid nok til deres arbejdsopgaver, og de er i mindre grad udsat for svære tidsfrister, tidspres grundet uventede arbejdsopgaver og nødvendigheden af at arbejde over. De unge kvinder oplever dog oftere at skulle stå til rådighed udenfor normal arbejdstid. 11

Tabel 5: Indflydelse og kvantitative krav Mænd 18-24 år >30 år Kvinder Differens 18-24 år >30 år Differens Hvor ofte har du indflydelse på, hvordan du løser dine arbejdsopgaver? har du indflydelse på, hvornår du løser dine arbejdsopgaver? 1,81 1,61 0.21 1.85 1.65 0.20 2.29 2.00 0.30 2.19 1.97 0.21 oplever du, at du har nok tid til dine 2.40 2.60-0.20 2.32 2.68-0.36 arbejdsopgaver? er det nødvendigt at holde et højt 3.84 3.76 0.08 3.87 3.85 0.02 arbejdstempo? har du tidsfrister, som er svære at 2.90 3.18-0.28 2.70 3.10-0.40 holde? får du uventede arbejdsopgaver, der 3.05 3.22-0.17 2.85 3.14-0.28 sætter dig under tidspres? står du til rådighed uden for normal 3.29 3.29 0.00 3.01 2.86 0.15 arbejdstid? er det nødvendigt at arbejde over? 2.90 3.05-0.16 2.63 2.78-0.15 Højere score indikerer dårligere psykisk arbejdsmiljø. Statistisk signifikante forskelle er markeret med fed De unge rapporterer også i mindre grad at være udsat for følelsesmæssige krav i arbejdet, arbejdslivs- privatlivskonflikt og jobusikkerhed (tabel 6). Tabel 6: Følelsesmæssige krav, arbejds/privatlivskonflikt og jobusikkerhed Mænd Kvinder 18-24 år >30 år Differens 18-24 år >30 år Differens Hvor ofte skal du tage stilling til fx klienters, patienters eller elevers problemer i dit arbejde (ikke dine kollegers problemer)? bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde? 2,70 2,79-0.08 3.09 3.36-0.27 2.30 2.75-0.44 2.83 3.14-0.31 oplever du, at dit arbejde tager så meget af din energi, at det går ud over privatlivet? oplever du, at dit arbejde tager så meget af din tid, at det går ud over privatlivet? 2.54 2.75-0.22 2.61 2.81-0.20 2.34 2.56-0.22 2.36 2.46-0.10 I hvilken grad er du bekymret for at du bliver arbejdsløs? 2.10 2.23-0.13 2.31 2.30 0.00 at du mod din vilje forflyttes til andet arbejde? 1.54 1.84-0.30 1.57 1.95-0.37 Højere score indikerer dårligere psykisk arbejdsmiljø. Statistisk signifikante forskelle er markeret med fed Konklusion (Psykisk arbejdsmiljø) Sammenlignet med personer, der er ældre end 30 år, rapporterer de unge på 18-24 år: en højere forekomst af seksuel chikane på arbejdspladsen (kvinder). mere tilfredshed med ledelseskvalitet og den kollegiale anerkendelse. sjældnere, at de har indflydelse på, hvornår og hvordan de udfører arbejdet. færre kvantitative krav i arbejdet, f.eks. tidspres, og nødvendigheden af at arbejde over. oftere at de får den information, de behøver for at udføre arbejdet og den nødvendige vejledning og instruktion i arbejdet. færre følelsesmæssige krav i arbejdet, specielt i forhold til at blive følelsesmæssigt berørt af arbejdet. 12

sjældnere at deres arbejde tager så meget tid og energi, at det går ud over deres privatliv. at være mindre bekymrede for at miste job eller blive forflyttet til andet arbejde. 3.1.3 Fysisk arbejdsmiljø (især muskelskelet påvirkninger) Det fremgår af AH2012, at de 18-24 årige i deres besvarelser (i alt 1008) rapporterer højere fysiske krav og fysisk anstrengelse i arbejdet end de øvrige deltagere i undersøgelsen. I nedenstående tabeller præsenteres udvalgte data fra AH2012. De 18-24 åriges besvarelser om fysisk arbejdsmiljø er sammenlignet med besvarelserne fra gruppen over 30 år. Fysisk aktivitet under arbejde I tabel 7 ses, at både unge mænd og kvinder mellem 18-24 år rapporterer mindre tid med stillesiddende arbejde. For alle øvrige spørgsmål om fysisk aktivitet under arbejde er forekomsten højere blandt de unge 18 24 årige end i gruppen over 30 år. Parallelt hermed opfatter unge mellem 18-24 år deres arbejde som fysisk hårdere end gruppen af over 30 årige. På en skala fra 0-10 (hvor 0= ikke hårdt og 10 = maksimalt hårdt) scorer de 18-24 årige mænd og kvinder henholdsvis 5,2 og 3,5, mens de over 30 årige mænd og kvinder scorer henholdsvis 4,8 og 3,1. Tabel 7: Fysisk aktivitet under arbejde Rapporteringsratio 18-24 år: > 30 år Hvor stor en del af din arbejdstid.. Mænd Kvinder.sidder du? (%) 0,48:1 0,63:1.går eller står du? (%) 1,07:1 1,06:1.arbejder du med ryggen vredet eller foroverbøjet uden at støtte med hænder og arme? (%) 1,94:1 2,10:1.har du armene løftet i eller over skulderhøjde? (%) 2,23:1 2,62:1.gør du de samme armbevægelser mange gange i minuttet? (%).sidder du på hug eller ligger på knæ, når du arbejder? (%) 2,38:1 2,46:1 2,28:1 1,99:1.skubber eller trækker du? (%) 2,22:1 2,11:1.bærer eller løfter du? (%) 2,12:1 2,31:1 Statistisk signifikante forskelle er markeret med fed Ud over at rapportere mere løfte/bærarbejde i tabel 7 angiver både unge mænd og kvinder mellem 18-24 år hyppigere løft af genstande på over 15 kg end gruppen over 30 (1,39:1 for mænd og 1,42:1 for kvinder). Samtidig ses dog, at de 18-24 årige sjældnere løfter alene. På spørgsmålet om du, ofte løfter alene, selv om der burde være to om det, svarer unge mænd og kvinder i gennemsnit 3,4 og 3,8 (på en skala fra 1-5, hvor 1= aldrig og 5 =altid). Tilsvarende tal fra gruppen over 30 er henholdsvis 3,7 og 4,1. Endeligt rapporterer kvinder mellem 18-24 år i mindre grad anstrengende løft. Den gennemsnitlige besvarelse på spørgsmålet, finder du det typiske løft i dit arbejde anstrengende, er 3,2 for de 18-24 årige kvinder mod 3,5 for de over 30 årige kvinder (Skala 1-5, hvor 1=aldrig og 5 = altid). 13

Muskelskeletbesvær I tabel 8 ses, at både mænd og kvinder mellem 18-24 år rapporterer færre muskelsmerter inden for stort set alle kroppens regioner forhold til gruppen over 30 år. Den eneste undtagelse i forhold til dette mønster er kategorien smerter andre steder, hvor mænd mellem 18-24 år rapporterer flere smerter end de over 30 årige mænd. Tabel 8: Muskelskeletsmerter Rapporteringsratio 18-24 år: > 30 år Har du inden for de sidste 3 måneder haft smerte i.. Mænd Kvinder hofterne? (%) 0,32:1 0,56:1 knæene? (%) 0,90:1 1,08:1 arme og/ eller håndleddene? (%) 0,88:1 0,85:1 nakke og/ eller skuldre? (%) 0,83:1 0,98:1 lænden? (%) 0,78:1 0,95:1 andre steder? (%) 1,18:1 1,05:1 Statistisk signifikante forskelle er markeret med fed Herudover rapporterer færre mænd og kvinder mellem 18-24 år smerter flere gange om ugen set i forhold gruppen over 30 år (henholdsvis 0,63:1 og 0,77:1). Dog ses der ingen forskel i smerternes indflydelse på muligheden for at udføre det daglige arbejde, og der er generelt ingen forskel i den værst oplevede smerte for mænd og kvinder mellem 18-24 år og grupperne fra 30 år og opefter. Eneste undtagelse er værste nakke/ skuldersmerter, hvor mænd mellem 18-24 år rapporterer færre smerter i forhold til mænd over 30 år. Konklusion (Fysisk arbejdsmiljø) Med baggrund i besvarelserne vedrørende fysisk aktivitet og løft under arbejde ses det, at unge mellem 18-24 år generelt set rapporterer højere fysiske arbejdskrav end personer over 30 år. Dette indbefatter bl.a.: mindre tid med siddende arbejde mere arbejde med ryggen vredet eller foroverbøjet flere skub og træk i løbet af arbejdstiden Ydermere rapporterer unge mellem 18-24 år, at de foretager flere løft over 15 kg i løbet af arbejdstiden ligeledes sammenholdt med personer på 30 år og opefter. I forhold til udviklingen og gener af muskel- og skeletbesvær rapporterer unge mellem 18-24 år færre tilfælde af smerter. Denne uoverensstemmelse mellem de højere fysiske arbejdskrav for gruppen af unge mellem 18-24 år og den mindre rapportering af muskelsmerter kan have flere mulige forklaringer. De unge kan have lavere smerteforekomst på grund af en højere tolerance overfor fysiske påvirkninger, men 14

årsagen kan også være, at smerter og besvær fra bevægeapparatet ofte er resultatet af en langvarig eller kumuleret eksponering, som forudsætter flere år med ensartede påvirkninger. 3.2 Statistisk analyse af nyansattes risiko i arbejdet 3.2.1. Arbejdsulykker I en nylig gennemført analyse af årsagerne til udvikling i anmeldte arbejdsulykker 1996-2010 (Binger et al, NFA 2013) er der udført specialanalyser af betydningen af anciennitet, herunder betydningen af at være nyansat. I analyserne indgår både data fra AT s arbejdsskaderegister og data om ansættelser baseret på oplysninger i Danmarks Statiks registre (IDA). Disse data giver en mulighed for at beregne incidensen (antal anmeldte arbejdsulykker per 1.000 personårs ansættelse) i perioden 2001 til 2010, hvor branche kan klassificeres efter Dansk Branchekode 2007 (DB07). Af nedenstående figur fremgår, at incidensen dykker omkring 2003 og 2009 for de forskellige anciennitetsgrupper samtidig med, at det totale antal af anmeldte arbejdsulykker falder. Indtil 2007 har de nyansatte ( Første 3 måneder ) den højeste incidens, hvorefter den falder brat og fra 2009 er på niveau med incidensen blandt personer med over 10 års anciennitet. Der er ifølge IDA mange helt nyansatte i 2007 pga. kommunalreformen, hvor mange ansatte i kommunerne ser ud til at have skiftet job. Der er desuden en vis misklassifikation i starten af perioden: For kategorien Over 10 år er der således en undervurdering af antal personårs ansættelse for alle årene før 2010. Konsekvensen er, at incidenserne for de laveste anciennitetskategorier formentligt undervurderes en smule i de første kalenderår. Figur 2. Årlig incidens af anmeldte arbejdsulykker per 1.000 personårs ansættelse (nederste venstre panel) i perioden 2001-2010 for forskellige anciennitetsgrupper. Med disse forbehold så er det alligevel tydeligt, at incidensen for personer med kort anciennitet er højest, dvs., de har en betydelig større risiko for at få anmeldt en arbejdsulykke. For nyansatte må det forventes at brancheerfaring kan have en betydning. I nedenstående figurer er ansættelsesperioder med anciennitet under to år yderligere opdelt efter, om personen kom fra arbejdsløshed, og om personen havde nylig branchegruppeerfaring. Nylig branchegruppeerfaring 15

er defineret ud fra, om personen ifølge IDA havde haft (mindst) en ansættelse inden for 90 dage før den aktuelle ansættelse, og om ansættelsen var i den samme eller en anden branchegruppe. Den første figur viser incidensen hen over perioden blandt personer, der kom direkte fra en anden ansættelse. I den efterfølgende figur ses incidenserne for personer, der har været kortere eller længere tid uden lønarbejde lige før den aktuelle ansættelse. Personer med hyppige perioder med arbejdsløshed vil typisk bidrage til kurverne i denne figur. I begge figurer ses, at incidensen afhænger af både anciennitet på arbejdspladsen og nylig branchegruppeerfaring, og at incidensen inden for de enkelte kategorier varierer hen over tidsperioden i de fleste tilfælde med dyk omkring 2003 og sidst i perioden. I begge figurer ses de højeste incidenser for personer med nylig erfaring fra en anden branchegruppe, samt at forskellene på incidenserne for de forskellige grupper mindskes markant i 2009-2010. Figur 3. Årlig incidens af anmeldte arbejdsulykker per 1.000 personårs ansættelse i perioden 2001-2010 blandt personer, som kom direkte fra anden ansættelse og har under to års anciennitet i den nuværende ansættelse. Figur 4. Årlig incidens af anmeldte arbejdsulykker per 1.000 personårs ansættelse i perioden 2001-2010. Opgjort for personer med under to års anciennitet, som var arbejdsløse umiddelbart før den aktuelle ansættelse. Kurverne viser forskellige kombinationer af tidligere arbejdsløshedsperiode, anciennitet og nylig branchegruppeerfaring. For personer med en kortere eller længere arbejdsløshedsperiode umiddelbart før den aktuelle ansættelse er incidenserne relativt høje. Inden for denne gruppe har personer, der har været arbejdsløse i mindst 3 måneder, gennem hele perioden den laveste incidens af anmeldte arbejdsulykker. 16

Analyser i seks fokusbranchegrupper viser, at incidensen af anmeldte arbejdsulykker afhænger af både anciennitet på arbejdspladsen og nylig branchegruppeerfaring, og at incidensen varierer hen over perioden for alle kombinationer af branchegruppe, anciennitetsgruppe og nylig branchegruppeerfaring. For Opførelse og nedrivning af byggeri og især Døgninstitutioner og hjemmepleje er incidensen af anmeldte arbejdsulykker højere, hvis personen kommer fra en ansættelse inden for samme branchegruppe. For Opførelse og nedrivning af byggeri gælder det primært for de helt nyansatte (under 3 måneder) og i særlig udpræget grad i perioden 2001-2006, mens det for Døgninstitutioner og hjemmepleje gælder for alle tre anciennitetsgrupper og hele perioden igennem. For Kontor ses modsat, at personer, der kommer fra samme branchegruppe, har en lavere incidens af anmeldte arbejdsulykker for alle tre anciennitetsgrupper i hele perioden. Incidenserne for personer, der har været kortere eller længere tid uden lønarbejde lige før den aktuelle ansættelse, er analyseret for seks fokusbranchegrupper. For alle branchegrupperne ligger incidensen af anmeldte arbejdsulykker lavere hen over hele perioden for personer, der havde været uden lønarbejde i mindst 90 dage før den aktuelle ansættelse. Betydningen af nylig branchegruppeerfaring er lidt anderledes for personer med en kortvarig periode uden lønarbejde umiddelbart før den aktuelle ansættelse sammenlignet med de personer, der kom direkte fra en anden ansættelse. For Opførelse og nedrivning af byggeri og Døgninstitutioner og hjemmepleje betyder det ikke helt så meget, om personens foregående ansættelse var inden for samme eller en anden branchegruppe, mens forskellen er større for Kontor, Transport af gods og Metal og maskiner. For de tre sidstnævnte branchegrupper fandt vi en højere incidens af anmeldte ulykker for personer, hvis foregående ansættelse var inden for en anden branchegruppe, når der havde været en mellemliggende periode uden lønarbejde. Konklusion (Arbejdsulykker) Branchegruppe, køn, alder og anciennitet på arbejdspladsen er væsentlige for incidensen af anmeldte arbejdsulykker, og alle fire faktorer har selvstændig betydning for incidensen. Som noget nyt har analyserne vist, at incidensen af anmeldte arbejdsulykker er særligt høj for nyansatte, og at denne risiko varierer med, om de nyansatte kommer fra et job i samme branchegruppe, en anden branchegruppe eller arbejdsløshed. Blandt personer med kort anciennitet var antallet af anmeldte arbejdsulykker højest blandt de personer, der kom fra en anden branche og noget overraskende - lavest blandt de personer, der kom fra mindst 90 dages arbejdsløshed. Disse statistiske opgørelser stammer fra samkøring af eksisterende datakilder og materialet giver ikke noget forklaring på de fundne resultater. Overrisikoen blandt nyansatte kan dog ikke alene forklares ved, at der blandt nyansatte er mange unge. 17

3.2.2. Psykisk arbejdsmiljø Oplysninger om psykisk arbejdsmiljø og fysiske arbejdskrav/muskelskeletbesvær (afsnit 3.2.3) blandt de nyansatte er baseret på 422 besvarelser i AH2012. I dette afsnit defineres nyansatte som personer, der har angivet, at de har været ansat mindre end 3 måneder på nuværende arbejdsplads. Blandt dem er ca. 1/5 i alderen 18-24 år, og de indgår derfor også i analyserne i afsnit 3.1.2 og 3.1.3 om unge. I tabel 9 ses, at nyansatte i højere grad end referencegruppen oplever at være udsat for seksuel chikane på arbejdspladsen, mens der ikke er nogen klare tendenser for de øvrige områder af negative oplevelser på arbejdspladsen. Tabel 9: Negative oplevelser på arbejdspladsen Rapporteringsratio Anciennitet < 3 mdr.: >10år Har du inden for de sidste 12 måneder.. haft skænderier eller konflikter med nogen på din arbejdsplads? (mindst månedlig) været udsat for mobning på din arbejdsplads? (%) været udsat for fysisk vold på din arbejdsplads? (%) været udsat for trusler om vold på din arbejdsplads? (%) været udsat for seksuel chikane på din arbejdsplads? (%) 1: 1,01 1: 1,16 1: 1,02 1: 1,23 2,08:1 Statistisk signifikante forskelle er markeret med fed De nyansatte rapporterer bedre ledelseskvalitet og højere kollegial anerkendelse. De nyansatte oplever dog også mere rollekonflikt i forhold til ikke klart at vide, hvad deres arbejdsopgaver er (tabel 10). Tabel 10: Ledelse, kollegial anerkendelse og rolleklarhed <3 mdr >10 år Differens Ledelseskvalitet, gennemsnit 2.35 2.58-0,23 Hvor ofte anerkender du og dine kolleger hinanden i arbejdet? 1.78 1.96-0,18 får du den information, du behøver for at udføre dit arbejde? får du den vejledning og instruktion, du behøver for at udføre dit arbejde? ved du helt klart, hvad der er dine arbejdsopgaver? bliver der stillet modsatrettede krav til dig i dit arbejde? 2.05 2.11-0,06 2.10 2.27-0,17 1.82 1.55 0,27 2.63 2.67-0,04 Højere score indikerer dårligere psykisk arbejdsmiljø. Statistisk signifikante forskelle er markeret med fed 18

I tabel 11 sammenlignes oplevet indflydelse og kvantitative krav. Med hensyn til indflydelse ligger de nyansatte dårligere end referencegruppen, både i forhold til indflydelse på hvordan og indflydelse på hvornår de løser deres arbejdsopgaver. De nyansatte rapporterer dog samtidig lavere grad af kvantitative krav i arbejdet. Tabel 11: Indflydelse og kvantitative krav <3 mdr. >10 år Differens Hvor ofte har du indflydelse på, hvordan du løser 1,75 1,59 0,16 dine arbejdsopgaver? har du indflydelse på, hvornår du løser 2,18 1,93 0,25 dine arbejdsopgaver? oplever du, at du har nok tid til dine 2,41 2,64-0,23 arbejdsopgaver? er det nødvendigt at holde et højt 3,79 3,82-0,03 arbejdstempo? har du tidsfrister, som er svære at 2,96 3,15-0,19 holde? får du uventede arbejdsopgaver, der 2,99 3,18-0,19 sætter dig under tidspres? står du til rådighed udenfor normal 2,91 3,11-0,20 arbejdstid? er det nødvendigt at arbejde over? 2,74 2,91-0,17 Højere score indikerer dårligere psykisk arbejdsmiljø. Statistisk signifikante forskelle er markeret med fed Endelig oplever de nyansatte i mindre grad følelsesmæssige krav i arbejdet og arbejdslivsprivatlivskonflikter (tabel 12). De er dog i højere grad end referencegruppen bekymrede for at blive arbejdsløse. Tabel 12: Følelsesmæssige krav, arbejds/privatlivskonflikt og jobusikkerhed Hvor ofte <3 mdr >10 år Differens skal du tage stilling til fx klienters, patienters eller elevers problemer i dit arbejde (ikke dine kollegers problemer)? bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde? 2,98 3,09-0,11 2,77 2,98-0,21 oplever du, at dit arbejde tager så meget af din energi, at det går ud over privatlivet? oplever du, at dit arbejde tager så meget af din tid, at det går ud over privatlivet? 2,62 2,75-0,13 2,37 2,50-0,13 I hvilken grad er du bekymret for, at du bliver arbejdsløs? 2,68 2,10 0,58 at du mod din vilje forflyttes til andet arbejde? 1,86 1,91-0,05 Højere score indikerer dårligere psykisk arbejdsmiljø. Statistisk signifikante forskelle er markeret med fed Konklusion (Psykisk arbejdsmiljø) Sammenlignet med ansatte med mere end 10 års anciennitet oplever de nyansatte (med under 3 måneders ansættelse) i undersøgelsen: oftere at være udsat for seksuel chikane. en bedre ledelseskvalitet og højere kollegial anerkendelse. oftere, at de ikke klart ved, hvad deres arbejdsopgaver er. 19

mindre indflydelse på, hvordan og hvornår de løser deres arbejdsopgaver. færre kvantitative krav i arbejdet. 3.2.3. Fysisk arbejdsmiljø I tabel 13 (422 besvarelser fra AH2012) opgiver nyansatte med under 3 måneders anciennitet en højere forekomst af fysisk aktivitet under arbejde end ansatte med over 10 års anciennitet. Det gælder for alle svarkategorier med undtagelse af sidde- og gå/stå tid. Herudover opfatter nyansatte med under 3 måneders anciennitet deres arbejde som fysisk hårdere end gruppen med en anciennitet over 10 år, 4,1 vs. 3,2 (Skala 0 10, hvor 0= ikke hårdt og 10= maksimalt hårdt). Der rapporteres ingen forskel i mængden af løft over 15 kg, anstrengelse eller brug af hjælpemidler mellem de to grupper. Dog ses det, at nyansatte med under 3 måneders anciennitet rapporterer, at de sjældnere foretager løft alene (dvs. løft, hvor der egentlig burde have været to) i forhold til gruppen med en anciennitet over 10 år. Gennemsnitstal er 3,71 vs. 3,9 på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder aldrig og 5 altid. Tabel 13: Fysisk aktivitet under arbejde Hvor stor en del af din arbejdstid.. Rapporteringsratio Anciennitet < 3 mdr.: >10 år sidder du? (%) 0,92:1 går eller står du? (%) 1,00:1 arbejder du med ryggen vredet eller foroverbøjet uden at støtte med hænder og arme? (%) 1,64:1 har du armene løftet i eller over skulderhøjde? (%) 1,39:1 gør du de samme armbevægelser mange gange i minuttet? (%) sidder du på hug eller ligger på knæ, når du arbejder? (%) 1,50:1 1,74:1 skubber eller trækker du? (%) 1,46:1 bærer eller løfter du? (%) 1,25:1 Statistisk signifikante forskelle er markeret med fed Af tabel 14 fremgår, at der ikke er forskelle i rapportering af smerter inden for de forskellige regioner af kroppen mellem nyansatte med under 3 måneders anciennitet og gruppen med en anciennitet over 10 år. 20

Tabel 14: Muskelskeletsmerter Har du inden for de sidste 3 måneder haft smerte i.. Rapporteringsratio Anciennitet < 3 mdr.: >10 år hofterne? (%) 0,81:1 knæene? (%) 1,02:1 arme og/ eller håndleddene? (%) 0,98:1 nakke og/ eller skuldre? (%) 0,96:1 lænden? (%) 0,90:1 andre steder? (%) 1,01:1 Statistisk signifikante forskelle er markeret med fed Ydermere ses der ingen forskelle mellem nyansatte med under 3 måneders anciennitet og gruppen med en anciennitet over 10 år i forhold til hyppighed af smerte, begrænsninger på grund af smerte eller værst oplevede smerte. Konklusion (Fysisk arbejdsmiljø) Sammenlignet med ansatte med mere end 10 års anciennitet oplever nyansatte (under 3 måneders ansættelse) i undersøgelsen: højere fysiske arbejdskrav. Denne tendens er dog ikke så udtalt som for de unge. ingen forskel hverken i hyppighed af muskel og-skeletbesvær eller i oplevelse af gener og besvær på grund smerte. 3.3. Unge en differentieret gruppe Unge på arbejdsmarkedet De unges beskæftigelse er ulige fordelt over de forskellige brancher, og 16-24 årige er primært ansat inden for handel, hotel og restauration, bygge og anlæg og sociale institutioner (tabel 15). Tabel 15. Unges beskæftigelse i forskellige brancher i Danmark 2011 (Kilde: Danmarks Statistik) Alder Branche Mænd % Kvinder % 16-19 år Handel 30352 45 34213 48 16-19 år Hoteller og restauranter 6886 10 9578 13 16-19 år Bygge og anlæg 6799 10 707 1 16-19 år Socialeinstitutioner 1645 2 5950 8 20-24 år Handel 24824 24 26788 26 20-24 år Bygge og anlæg 13019 12 849 1 20-24 år Socialeinstitutioner 7793 7 24085 24 20-24 år Hoteller og restauranter 7571 7 9782 10 Antallet af anmeldte arbejdsulykker blandt unge i forskellige brancher fremgår af Arbejdstilsynets statistik. Tabel 16 viser de 6 branchegrupper med de højeste antal anmeldte ulykker blandt de 18-21

24 årig og angiver de 18-24 åriges procentvise andel af det samlede antal anmeldelser i branchegruppen. Bemærk, at der er tale om absolutte tal og ikke incidenser, dvs., der er ikke taget højde for antallet af beskæftigede i de forskellige brancher og aldersgrupper. Tallene kan dog give en indikation af potentielle indsatsområder. Tabel 16. Anmeldte arbejdsulykker blandt 18-24 årige i hhv. 2008, 2010 og 2012 Udvalgte branchegrupper (Kilde Arbejdstilsynet) Branchegruppe Antal anmeldte ulykker i aldersgruppen 18-24 år Antal anmeldelser totalt 18-24 åriges andel af anmelder (i procent) 2008 2010 2012 2008 2010 2012 2008 2010 2012 04 Butikker 686 581 570 2,343 2,222 2,175 29 % 26 % 26 % 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 609 413 424 3,023 2,187 2,471 20 % 19 % 17 % 17 Kontor 293 303 354 3,947 4,439 5,049 7 % 7 % 7 % 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 540 521 327 5,099 5,453 3,992 11 % 10 % 8 % 21 Politi, beredskab og fængsler 157 246 286 1,260 1,534 1,630 13 % 16 % 18 % 03 Færdiggørelse af byggeri 424 273 260 2,067 1,659 1,680 21 % 17 % 16 % 22

En anden vigtig faktor, som karakteriserer de unges arbejdsliv, er udbredelsen af deltidsarbejde. Ifølge den nordiske rapport "Unge arbetstagares arbetsmiljö i de nordiska länderna" (2013) har deltidsarbejde udviklet sig over de seneste 30 år til at være et ungdomsfænomen, hvor 72 % af unge (15-24) kvinder og 52 % af unge mænd arbejder 30 eller færre timer om ugen (se figur 5). Figur 5. Deltidsarbejde (30 eller mindre timer om ugen) i Danmark udvikling over de seneste 30 år. (Kilde: stats.oecd.org) Deltidsarbejdende er ofte vanskelige at integrere fuldt på arbejdspladsen og i arbejdsmiljøarbejdet. En anden ulempe ved nogle af disse job er samtidig, at arbejdstiden ofte er placeret på tidspunkter, hvor de unge er eksponeret for flere risici fx travle perioder med flere kunder og øget risiko for fysiske eller verbale overfald (fx fulde og truende kunder). Differentiering og forebyggelse I den nordiske rapport understreges, at arbejdsmiljøinitiativer skal afspejle det faktum, at unge (under 25 år) er en meget forskelligartet (heterogen) gruppe på forskellige stadier i deres liv og med forskellige motivationer for at arbejde: Mange er i en transitionsfase fra skole til arbejde og fra ungdommen til voksenlivet. De arbejder på forskellige tider efter skole, i weekender, og i ferier; eller i mere daglige fultidsstillinger, fordi de har forladt uddannelsessystemet, er i praktik eller er lærlinge, eller har fået en uddannelse osv. I projektet om Sikkert arbejde for unge (SAFU), der bl.a. er publiceret i Nielsen m.fl. (2013) og Nielsen & Dyreborg (2013), er denne heterogenitet blevet nærmere undersøgt, og der er blevet foreslået en operationel opdeling af unge. Resultaterne er baseret på data indhentet i kvalitative enkelt- og gruppeinterviews med 66 unge ansatte mellem 18 og 24 år. 43 mænd og 20 kvinder ansat på i alt 18 forskellige arbejdspladser i detailhandlen, omsorgssektoren og metalindustrien. Gennemsnitsalderen for de interviewede var 19,4 år. Ud fra interviewene fremstår, at de unge ikke er en samlet og entydig gruppe af ansatte, som der uproblematisk kan rettes de samme typer af forebyggelsesaktiviteter og kampagner imod. 23

Forebyggelsestiltag kræver en mere nuanceret forståelse af gruppen unge, og forebyggelse må differentieres i forhold til dette. I 2000 argumenterede Simonsen & Katznelson for, at den måde, unge i Danmark er placeret på arbejdsmarkedet, hænger sammen med den uddannelsesmæssige sortering, der finder sted i ungdomsperioden. Denne sammenhæng mellem unges uddannelsesmæssige placering og deres placering på arbejdsmarkedet finder vi også hos Tannock (2001), der gør opmærksom på, at 'youth workers er en stor og meget varieret gruppe. I de fleste amerikanske og canadiske studier, der omhandler 'youth workers', defineres de unge ansatte således efter deres uddannelsesniveau og status. Her opdeles 'youth workers' for eksempel som 'high-school-student workers', 'high-school graduate workers', 'high-school-dropouts workers', og 'college-student workers'. Da det ikke er muligt at overføre sådanne opdelinger direkte til danske forhold, er der arbejdet videre med at specificere og nuancere unges forskellige placeringer på det danske arbejdsmarked, samt hvad dette betyder for de typer af arbejde og risici de møder på deres arbejdspladser. I artiklen Exploring and expanding the category of young workers according to situated ways of doing risk and safety a case study in retail industry (Nielsen m.fl., 2013) er udviklet en kategorisering af unge arbejdstagere (18-24 år), der henter inspiration fra Tannock (2001) m.fl. Kategoriseringen bygger på tilbundsgående analyser af kvalitativt datamateriale, indhentet i detailbranchen i forbindelse med forskningsprojekt SAFU. Aktuelt foregår analyser af materiale om unge i metalindustri og social- og sundhedsområdet, og dette har ikke givet anledning til at revidere nedenstående fem kategorier. Dog ser det ud til, at ikke alle fagområder har alle fem kategorier, fx er det mere sjældent, at studerende i arbejde ses i metalindustri. Det betyder, at de fem kategorier er holdbare, men at de ikke er repræsenteret i alle brancher. Nedenfor opdeles gruppen af unge arbejdstagere mellem 18 og 24 år i fem delkategorier: 1. Faglærte: Arbejder fuld tid i faglært arbejde. Vil ofte have et længere tidsperspektiv i arbejdet end de unge i de tre sidste kategorier. De vil ofte identificere sig med deres fag/ arbejdsplads/kollegaer. Kan have været på arbejdspladsen i mange år og have mange års erfaring med arbejdet. Kan have ledelsesansvar. Er ofte i proces med at etablere sig med familie og hjem. Denne gruppe vil sjældent betragte sig selv som unge i en arbejdssammenhæng. 2. Elever/lærlinge: Er ansat som elev eller lærling på arbejdspladsen. De er således i gang med en ungdomsuddannelse, hvor de er ved at kvalificere sig til det fag, de arbejder med på arbejdspladsen. De arbejdsopgaver, de udfører, skal ideelt set fungere kvalificerende. Elever/lærlinge arbejder fuld tid, men har korte eller længere perioder på uddannelsesstedet. Elever/lærlinge har valgt faget/arbejdet til og vil derfor ofte have et længere tidsperspektiv i arbejdet end de unge i de tre sidste kategorier, omend de fleste stopper på arbejdspladsen, når elev/lærlingetiden ophører. De vil ofte identificere sig med deres fag/ arbejdsplads/kollegaer. De unge i denne kategori kan have mange års erfaring som ufaglærte i faget. De vil sjældent betragte sig selv som unge i en arbejdssammenhæng, men snarere som elev/lærling. 24

3. Sabbatår ungarbejdere: Er unge, der arbejder fuld tid, mens de tager et sabbatår, inden de skal starte på uddannelse. Ofte er det for at tjene penge til en rejse eller for at have tid til at afklare, hvad de skal uddanne sig til. De kan ofte være ansat på arbejdspladsen i en længere periode (et til to år). De kan have været ansat i deltidsarbejde på arbejdspladsen tidligere, og de kan derfor have flere års erfaring med arbejdet. Disse unge har en relativt kort tidshorisont i arbejdet, selvom de kan have et stort ansvar og varetage selvstændigt arbejde. De vil ofte betragte sig selv som unge. 4. Studerende i arbejde: Er unge, der arbejder deltid, mens de er i gang med en ungdomsuddannelse/mellemlanguddannelse/ lang videregående uddannelse, der ikke har forbindelse til lønarbejdet. Arbejdet er sjældent studierelevant og dermed ikke direkte kvalificerende. Disse unge arbejder ofte uden for normal arbejdstid, i weekender og i helligdage, i fleksible jobs, der kan tilpasses deres uddannelse. Denne gruppe vil ofte have meget rutinearbejde. De vil ofte arbejde på tidspunkter, hvor de er alene eller sammen med andre unge på arbejdspladsen. De vil ofte betragte sig selv som unge. 5. Uddannelses drop-outs: Er unge, der arbejder fuld tid i ufaglærte job. De har typisk ikke haft megen succes i det formelle uddannelsessystem og er droppet ud af en eller flere ungdomsuddannelser. Denne gruppe består i overvejende grad af unge mænd. De unge i denne gruppe kan potentielt arbejde i ufaglærte jobs i mange år frem (eksempelvis i detailhandlen), hvis de formår at beholde deres arbejde. De vil sjældent betragte sig selv som unge i en arbejdssammenhæng. Denne gruppe får typisk mere rutinearbejde og flere hårde fysiske arbejdsopgaver end de øvrige unge ansatte. For en yderligere udfoldelse af kategorierne, se (Nielsen m.fl., 2013). Hensigten med kategorierne er at vise, at unge er en relativt differentieret gruppe, og at det derfor er vigtigt at skelne mellem dem ved igangsættelse af forebyggende tiltag over for unges øgede risici for arbejdsskader. Kategoriseringen viser blandt andet, at der er stor forskel på, hvor megen erfaring de unge har, hvilket kan ses som en nuancering af en dominerende diskurs om, at unge generelt er uerfarne. Kategoriseringen skal ikke læses som en form for typologisering af forskellige slags individuelle unge. Det er derimod en kategorisering, der medtænker de unges øvrige livssituation især i relationen til de unges uddannelsessituation og status på arbejdspladsen. Kategorisering henviser til, at de unge i de forskellige kategorier typisk varetager forskellige former for arbejde (ledelse, hårdt fysisk arbejde, rutine arbejde m.m.), som indebærer forskellige former for risici. De foreslåede kategorier er ikke et spejl af virkeligheden. Grænserne mellem kategorierne kan være flydende og ikke altid let at afgrænse præcist. Unges arbejdsliv vil typisk bestå af mange overgange: Fra uddannelse til lønarbejde, fra uddannelse til en anden uddannelse, overgange fra forskellige typer af lønarbejde, og mellem forskellige typer af stillinger på samme arbejdsplads. Alt sammen betyder, at en ung medarbejder kan flytte fra en kategori til en anden meget hurtigt, hvis han eller hun for eksempel dropper ud af en uddannelse og får et arbejde. Derudover kan det ikke udelukkes, at der findes andre kategorier, der kan nuancere vores viden om unge på arbejdsmarkedet yderligere. 25