STYR PÅ KONTAKT- DATA MED GLN OG GLNDAS

Denmark TEMA STYR PÅ KONTAKT- DATA MED GLN OG GLNDAS LILLE NUMMER STYRER STORT SYSTEM side 3-5 NY GS1 SERVICE: GLNDAS HOLDER DIG OPDATERET side 6-8 OPDATERING OM GS1 DATABAR side 10 Nr. 1. Marts 2009

PÅ STREGEN MARTS 09 2 Erland Nielsen LEDER 6.783 FEJLMEDICINERINGER PÅ DANSKE SYGEHUSE I 2008 Som det måske huskes, så var hovedtemaet for lederen i sidste nummer af På Stregen de meget alvorlige problemer for patientsikkerheden, som den illegale kopimedicin kan forårsage. Men at det ikke kun er forfalsket medicin, der er udfordrer sikkerheden for patienterne, dokumenteres meget tydeligt i den rapport fra Dansk Patientsikkerhedsdatabase, som Sundhedsstyrelsen udsendte i januar 2009. Ifølge rapporten blev der rapporteret om 6.783 såkaldte utilsigtede hændelser i forbindelse med medicinering på de danske sygehuse i 2008, svarende til 34% af alle rapporterede hændelser. Efterfølgende har især dagspressen, radio og TV bragt mange eksempler på årsagerne til det høje antal fejlmedicineringer, og desuden mange forslag til, hvad der kan gøres for at nedbringe antallet af fejlmedicineringer. Nogen rød tråd er det dog svært at finde i de mange forslag og specielt forekommer det mærkværdigt, at sundhedssektoren ikke til fulde vil gøre brug af de erfaringer, som dagligvarebranchen har gjort sig gennem mange år med hensyn til identifikation af, information om, samt styring af de mange tusinde produkter, som branchen håndterer til dagligt. En tidligere topchef fra den amerikanske dagligvare-kæde WAL*MART, som var tiltrådt en stilling i det amerikanske sundhedsvæsen, udtalte for et års tids siden noget i retning af: I WAL*MART havde vi langt mere viden om en pakke havregryn og dens historie, end vi i sundhedssektoren har om den medicin, vi anvender og de patienter, vi behandler. Vi mangler ganske enkelt en entydig identifikation, samt teknologier og systemer, der gør det muligt for os at styre og følge såvel produkter som patienter i stil med, hvad der findes i dagligvarehandlen. Meget er sket siden da, og meget sker fortsat, så mon ikke også det danske sygehusvæsen på et tidspunkt vil beslutte, at der skal investeres i it-baserede systemer, som kan være med til at nedsætte frekvensen af fejlmedicinering betydeligt. GS1 Denmark vil gøre, hvad vi kan for at overbevise beslutningstagerne i det danske sundhedsmiljø om det fornuftige i sådanne investeringer. Det vil vi gøre bl.a. med udgangspunkt i de konkrete og meget positive erfaringer, som vore søsterorganisationer har fra tilsvarende projekter i andre lande. Og det er ikke kun patientsikkerheden, der kan øges betragteligt ved at indføre forholdsvis simpel og gennemprøvet teknologi til at spore og registrere anvendelse af medicin og andre sundhedsprodukter. Af en nylig undersøgelse foretaget blandt 300.000 sygeplejersker i UK fremgår, at over en tredjedel af dem bruger op til to timer dvs. en fjerdedel af en vagt til at lede efter medicin og andre produkter, de har brug for i deres arbejde. Nu er tal taknemmelige, men der skal ikke megen hovedregning til at indse, at der ligger et enormt potentiale for tidsbesparelser i en bedre håndtering af forsyningskæden på de enkelte hospitaler. Sådanne tidsbesparelser kan nemt gøres op i penge, men måske ligeså vigtigt bruges til at konvertere uproduktiv tid til tid til sygepleje. Denmark Redaktion og produktion Ansvarshavende redaktør: Adm. direktør Erland Nielsen. GS1 Denmark, Hammershusgade 17, 2100 København Ø. www.gs1.dk. Tlf.: 39 27 85 27. Fax: 39 27 85 10. Artikelredaktør: Signe Poulsen, spo@gs1.dk. På Stregen udsendes til medlemmer af GS1 Denmark og udkommer 3 gange årligt. Bladets artikler må citeres med tydelig kildeangivelse. For annoncering i På Stregen, kontakt Signe Poulsen, spo@gs1.dk. Design & Layout: Uldahl, Tlf.: 29 93 05 55 / Tryk: Litotryk A/S / Forsidefoto: Nicola Fasano Kontakt GS1 Danmark ServiceCenter ServiceCenteret træffes på tlf. 39 27 85 27 eller info@gs1.dk GS1 Denmark bestyrelse Direktør for Apotekerdivisionen Peter Lørup, Nomeco A/S (formand) Direktør advokat, Eric Bruhn, DLF (næstformand) Adm. direktør, Carsten Hänel, KIMS A/S IT-Direktør, Lars Ruben Hansen, Rema 1000 Danmark A/S IT-Direktør, Alan Jensen, Dansk Supermarked A/S IT-Direktør, Lars Kyed SuperGros A/S Direktør, Katia K. Østergaard, Dansk Erhverv Direktør, Thorkil Andersen, Frode Laursen A/S Logistikdirektør, Michael Lindhart Løve, Coop Danmark A/S Økonomidirektør Christian Elleby, Metro Cash & Carry Danmark, Aps DLF DI DSK DE FDG DE FDB

3 MARTS 09 PÅ STREGEN LILLE NUMMER STYRER STORT SYSTEM GLN lokationsnumre har en vigtig rolle i Dansk Retursystems pantafregning og indsamling af emballage. Af Journalist Karin Elrød Fotograf: Nicola Fasano SÅDAN! En stor, gennemsigtig sæk anbringes i tællemaskinens kar. Med et sakseklip bryder operatøren den hvide strip i toppen og fjerner dermed også adresselabelen. Her står informationerne om, hvor sækken kommer fra, både på skrift og med et nummer, der også er gengivet i en GS1 128 stregkode. Nummeret er et GLN lokationsnummer udstedt af GS1 Denmark. Det er unikt og identificerer entydigt og effektivt den adresse, hvor Dansk Retursystem A/S har afhentet sækken med tom engangsemballage. Markeds- og kommunikationschef hos Dansk Retursystem, Inge Fisker Den bryggeriejede virksomhed, som blev stiftet i 2000, håndterer over 11.000 aktive GLN lokationsnumre. De enkelte numre modsvarer hver især en butik, restaurant, cafe, institution eller virksomhed, fortæller markeds- og kommunikationschef Inge Fisker. På Stregens udsendte møder hende omgivet af sække og kasser i tælleterminalen på hovedkvarteret i Hedehusene. Fem dage om ugen, hele året rundt, har vi cirka 60 lastbiler på landevejen for at hente emballage, der skal indsamles, tælles og gøres klar til genanvendelse. Det foregår enten her eller på vores anden terminal i Løsning. Det drejer sig om tusindvis af sække med plastflasker og metaldåser. Dem henter vi enten i deres oprindelige form eller mast sammen i en af de 1.400 komprimatorer, der er tilkoblet returautomaterne i de store dagligvarebutikker. I store trækasser indsamler vi desuden tonsvis af glasflasker, som bliver farvesorteret og knust. MOBILE DATALØSNINGER Lager Produktion Transport Service Salg GENKENDER 8.000 EMBALLAGER Vores operatør fra før scanner stregkoden på labelen. Nu har it-systemet helt styr på, at netop denne sæk er hentet hos en bestemt jysk købmand. Hans returautomat har modtaget engangsemballagen, kassemedarbejderen har udbetalt panten til kunden, og i baglokalet har personalet sorteret dåser af metal og flasker i plast eller glas. Nu skal arbejdet gøres op i kroner og øre. Med en rask bevægelse tømmes sækkens indhold ud, og op ad transportbåndet PCSYS leverer alt fra en enkelt scanner til store, komplekse IT-løsninger København Århus 43 43 29 29 shop.pcsys.dk www.pcsys.dk

PÅ STREGEN MARTS 09 4 Efter at pantværdien er ophørt, sorteres engangsemballagen yderligere, før den komprimeres og sendes til bearbejdning og genanvendelse. strømmer øl- og sodavandsdåser. På linjen ved siden af ledes plastflasker frem mod scannerens røde stråle. Der er mange forskellige mærker og størrelser, farver og former. Både tællemaskiner og returautomater ude i butikkerne genkender emballage fra omkring 500 producenter og importører af læskedrikke. De har tilsammen tilmeldt ca. 8.000 unikke GS1-varenumre. Hver 14. dag bliver returautomaternes informationer opdateret via GSM-nettet. De 10 største udbydere tegner sig for 95 pct. af de indsamlede emballagemængder. Men det er netop styrken ved Dansk Retursystem A/S, at selv små virksomheder som fx de mange nye mikrobryggerier også kan få håndteret deres individuelle engangsemballage effektivt, økonomisk og miljørigtigt. CLEARING AF PANTEN Tællemaskinen registrerer værdien af pantmærket på emballagen. Der er tre kategorier: A, B og C, som udløser henholdsvis 1,00, 1,50 eller 3,00 kroner i afsenderens favør. Resultatet danner grundlag for købmandens pantgodtgørelse. Ud over at afregne panten på engangsemballagen, clearer Dansk Retursystem A/S også håndteringsgodtgørelsen på de tomme plast- og glasflasker, som bryggerier selv afhenter, renser og genpåfylder. Afregningen sker ud fra bryggeriernes rapportering om forskellen mellem solgte produkter og afhentet returemballage på den enkelte adresse. For emballagen vandrer i dagligvarehandlen, og nogle butikker indløser meget mere pantemballage, end de sælger. Dansk Retursystem A/S blev stiftet i 2000 af bryggerierne og dagligvarehandlen. Virksomheden driver det danske pantog retursystem inden for Miljøministeriets rammer. Den indsamler tomme dåser og flasker af engangsemballage, clearer pant og sender emballage til genanvendelse.

5 MARTS 09 PÅ STREGEN I samarbejdet med supermarkedskæderne og andre store virksomheder sker fremsendelsen af pantnotaen via EDI. Også i den sammenhæng garanterer GLN lokationsnummeret, at det rette beløb kommer frem til rette modtager. Lige i begyndelsen holdt Dansk Retursystem A/S styr på emballagemodtagerne og pantafregningerne med interne numre. Men hurtigt gik man over til det globale GS1-system. GLN lokationsnumrene er effektive og fungerer uden problemer, konstaterer Inge Fisker: Hvert nyt afhentningssted identificeres med et GLN. Da plastflasker kom med i pantordningen i 2008, var der omkring 4.500 kildevandsdrikkende kontorer, som sluttede sig til ordningen, der er gratis for modtagerne. Der kommer løbende nye butikker, restauranter og institutioner til, mens andre flytter eller lukker. Ophører lokationen, skal GLN-nummeret stilles i bero fem år frem, så vi undgår fejl ved, at et nummer pludselig dækker over flere lokationer. Vi sletter dog ikke inaktive numre i systemet, for vi har brug for at kunne gå tilbage i dokumentationen bag tidligere transaktioner. GLOBAL LOCATION NUMBER Et GLN lokationsnummer er en international, unik, entydig identifikation af en fysisk, funktionel eller juridisk enhed. Fx en afsender, modtager, køber, sælger, leverandør, producent, afdeling, butik Nummeret har 13 cifre og kan indkodes i en GS1-128 stregkode. Danske forbrugere afleverede i 2007 ca. 345 mio. tomme emballager fra pantbelagte drikkevarer. Derudover indsamlede Dansk Retursystem cirka 20 mio. dåser og flasker uden pant. Det svarer alt i alt til over 23.000 tons, oplyser Inge Fisker.

PÅ STREGEN MARTS 09 6 NY GS1-SERVICE: GLNDAS HOLDER DIG OPDATERET GLNDAS sikrer, at man ved præcis hvor varen skal afleveres, og hvem fakturaen skal sendes til. Af Signe Poulsen I mange virksomheder er det et problem at holde informationerne i ens it-systemer (fx kundekartoteker og faktureringssystemer) opdateret: Der kommer en ny kontaktpersonen hos kunden, eller en afdeling eller leveringssted flytter adresse. Det er informationer, der ofte er knyttet til et Global Location Number (GLN), og det er altafgørende for samhandelen, at sådanne ændringer kommunikeres ud til alle samhandelspartnere. Konsekvenserne af fejl i GLN-data er langt fra trivielle. Fejl kan fx medføre, at varer leveres et forkert sted, og at en faktura havner hos en forkert modtager. Kort sagt: Bøvl og grus i kæden mellem leverandører og kunder. GLNDAS BETYDER KORREKTE GLN-DATA I DINE SYSTEMER GLNDAS er et alternativ til at udveksle GLN-data via fax og e-mail, som i dag er den typiske måde at gøre det på på trods af at metoden har store potentielle fejlkilder: For eksempel skal hver datamodtager selv gennemgå de ofte store datamængder for at finde de relevante ændringer, og derefter manuelt indtaste dem i sine egne it-systemer. Ændringer kan derfor ved et uheld overses eller bliver fundet, men derefter fejlindtastet. I modsætning til dette, er GLNDAS en lettilgængelig service, der garanterer sikker, målrettet og kortfattet elektronisk udveksling og opdatering af GLN-data. GLNDAS-FORDELE FOR LEVERANDØRER TIL DETAILHANDELEN relevante for netop jeres virksomhed: Leverer I fx kun til blomsterafdelinger i butikker på Sjælland, så kan GLNopdateringer for andre afdelinger og butikker i resten af landet fravælges. korrekte GLN-data direkte fra jeres samhandelspartner, uden manuelle indtastninger undervejs. når I ønsker det: GLNDAS sender en e-mail, når relevante oplysninger er tilgængelige. samme format og med samme informationsomfang fra alle dine samhandelspartnere der er med i GLNDAS. uden fejl, fordi GLN-data kan importeres ind i jeres egne it-systemer. betaling til tiden, fordi I altid sender fakturaen til den rigtige adresse. Også detailhandelen vil få det lettere med GLNDAS, for så skal GLN-data kun uploades, ændres og distribueres ét sted, dvs. i GLNDAS. Og butikkerne er sikre på, at Ugens tilbud når frem til tiden, fordi leverandørerne er opdaterede og ved præcis, hvor en vare skal leveres. TEKNISK INFO OM GLNDAS en simpel brugergrænseflade. uafhængig af dataafsenders og -modtagers it-systemer. en kommasepareret fil, som kan læses med Microsoft Office Excel, eller kan importeres ind i modtagerens egne it-systemer. LE@N kan til-/fravælges.

7 MARTS 09 PÅ STREGEN GLN-nummeret fungerer både som nøgle til kontaktinfo-databaser og som identifikator i elektroniske meddelelser. TEAMET BAG GLNDAS GS1s formål er at udvikle standardløsninger, der smører forsyningskæder, dvs. letter samarbejdet mellem alle samhandelsparter. Det opnår man kun ved at involvere de kommende brugere af et system i udviklingen af det. Og derfor oprettede GS1 Denmark GLNDAS Arbejdsgruppen med repræsentanter fra transport-, leverandør- og detailsiden. Alle, der kommunikerer med deres kunder pr. EDB, bør sætte sig ind i, hvad GLNDAS tilbyder. Det samme gælder alle dem, der gerne vil sikre, at deres kundebase altid er ajourført. Og det gælder vel stort set alle virksomheder. Kim Faurbjerg, direktør i FAUSOL A/S Som noget ret unikt er der i Danmark tradition for, at man kan sidde omkring samme bord uanset hvilken rolle man har i Supply Chain, kommenterer Jens Palsgaard, Projektleder for IT&S Forretningsudvikling/Logistik i Dansk Supermarked og medlem af GLNDAS Arbejdsgruppen. Ved dette bord er GS1 Denmark den neutrale part, som kan samle og koordinere ønsker fra både detailhandelen og leverandørerne. Hvis man ønsker elektronisk kommunikation, bliver man jo nødt til at blive enige om én bestemt måde at gøre tingene på, pointerer Kim Faurbjerg, Direktør i FAUSOL A/S og medlem af GLNDAS Arbejdsgruppen. MEN HVAD ER DET SÅ GLNDAS KAN? Tanken bag GLNDAS er, at man kun ét sted skal angive GLN-data, få disse kvalitetssikret samt gjort dem tilgængelige for alle parter i Supply Chain. Dette vil medvirke til, at flowet i Supply Chain ikke forstyrres af forkerte eller manglende data, der kan være tidskrævende at håndtere, forklarer Jens Palsgaard. På spørgsmålet om hvilke eksisterende problemer GLNDAS løser, svarer Jan Hansen, It- og kundeservicechef

PÅ STREGEN MARTS 09 8 hos Frode Laursen og medlem af GLNDAS Arbejdsgruppen: Med GLNDAS skal vi kun ajourføre og søge adressedata ét sted. Og det bliver simpelt at formidle ændringer, fx postnummerskift. GLNDAS vil desuden give en mere ensartet kvalitet af de GLN-data, vi arbejder med til daglig. Kim Faurbjerg tilføjer: I mange virksomheder er opdatering af økonomisystemet fx butiksnumre, afdelinger og EDI-numre en besværlig og uoverskuelig proces. GLNDAS gør disse opdateringer lette at fuldføre så resultatet er korrekt. Det forbedrer informationsflowet mellem dig og dine kunder mht. e-mails, breve osv. Og det sikrer, at kunderne faktureres korrekt. Alt i alt forbedres samarbejdet mellem leddene i forsyningskæden. Værdien af GLNDAS vil vokse i takt med, at flere og flere er med til at downog up-loade data fra den fælles datapool. Jens Palsgaard, Projektleder for IT&S Forretningsudvikling/Logistik i Dansk Supermarked Både Jens Palsgaard og Kim Faurbjerg fremhæver vigtigheden af, at GLNDAS er let at arbejde med: Systemet skulle være simpelt at anvende uden at man har særlige forkundskaber, udtaler Jens Palsgaard, og Kim Faursol tilføjer: GLNDAS er faktisk let at anvende bl.a. til at få data ind i ens eget it-system. Men nu er det så GS1 Denmarks udfordring, at få informeret om GLNDAS på en letforståelig måde. HVEM VIL FÅ GLÆDE AF AT ANVENDE GLNDAS? "Set fra transport- og logistikbranchens synspunkt er GLNDAS en god løsning, og vi vil gerne opfordre andre brancher til også at bruge den," udtaler Jan Hansen. Og Kim Faurbjerg slutter: Alle, der kommunikerer med deres kunder pr. EDB, bør sætte sig ind i, hvad GLNDAS tilbyder. Det samme gælder alle dem, der gerne vil sikre, at deres kundebase altid er ajourført. Og det gælder vel stort set alle virksomheder. Vil du vide mere om GLNDAS? Så ring til GS1 Denmarks ServiceCenter på 39 27 85 27 eller send en e-mail til info@gs1.dk. Du kan også læse mere om GLNDAS på www.glndas.info GS1s GULE SIDER HEDDER GEPIR Langt over 1 million virksomheder globalt anvender i dag GS1 Systemet. Det betyder, at et GS1-identifikationsnummer anvendt af én virksomhed kan dukke op i mange sammenhænge i flere lande. En gang imellem har fx leverandører, detailhandlere og logistikudbydere behov for at vide, hvem der ejer et bestemt GTIN, GLN eller SSCC. Her hjælper GEPIR, en global søgemaskine der gør det muligt hurtigt at finde GS1-medlemsvirksomheden bag et givent GS1-nummer. Forespørgslen foregår online via en brugervenlig søgeflade, som du finder på www.gs1.dk/ gepir. Man kan søge på GTIN, GLN, SSCC og virksomhedsnavn. GEPIR finder hurtigt og sikkert ejeren af nummeret (dvs. GS1-medlemsvirksomheden), og man modtager oplysninger om denne som fx virksomhedsnavn, kontaktperson og webadresse. Det er gratis for alle at benytte GEPIR-servicen. Vil du vide mere om GEPIR? Så ring til GS1 Denmarks ServiceCenter på 39 27 85 27 eller send en e-mail til info@gs1.dk. Du kan også læse mere på www.gs1.dk/gepir. OBS! Startcifrene i et GTIN (der tilsammen kaldes GS1 Præfikset) angiver ikke produktions- eller oprindelsesland for produktet, men kun den GS1-organisation der har udstedt nummeret. Startcifrene 57 i et GS1-nummer betyder således, at virksomheden bag er medlem af GS1 Denmark, men dette er ikke ensbetydende med, at virksomheden eller produktet er dansk.

9 MARTS 09 PÅ STREGEN GLN: ET LED I HANDELEN MED DET OFFENTLIGE GS1s Global Location Number er blevet en obligatorisk del af den danske stats efaktura-initiativ. Og det har konsekvenser for de mange virksomheder, der handler med det offentlige. Af Signe Poulsen KRAV MED KONSEKVENSER Inden for de sidste år er det blevet et krav, at man fakturerer offentlige institutioner elektronisk. Gennem digitaliseringen af faktureringssystemet i den offentlige sektor, forventer staten en økonomisk gevinst på omkring 900 millioner kr. om året. Indtil nu har det offentlige modtaget omkring 60 millioner digitaliserede fakturaer. Dette berører cirka 440.000 virksomheder i den private sektor, hvoraf mange får behov for selv at få et GLN. LE@N ORDNER FAKTURERINGEN TIL OFFENTLIGE INSTITUTIONER Hvis jeres virksomhed ikke tidligere har faktureret elektronisk, kan I let komme i gang med det med GS1 Denmarks service, LE@N. Gennem LE@N er det enkelt at sende en faktura til det offentlige. De eneste oplysninger, du skal bruge om modtageren af fakturaen, er deres GLN. LE@N er også et godt alternativ til at benytte Læs Ind - bureauerne, som pr. 1. juli 2009 ikke længere vil være gratis at anvende for mindre virksomheder. LE@N er udviklet for at gøre det simpelt at udveksle ordrer og fakturaer elektronisk vedrørende alle varer, der er tildelt GS1-numre (GTIN). LE@N kræver kun en PC med browser og adgang til internettet og det er ikke nødvendigt at komme på kursus e.l. for at kunne bruge systemet. Derfor er LE@N en nem og billig løsning, der erstatter en mere kompliceret EDI-løsning (Electronic Data Interchange). Hvis I ønsker det, kan LE@N integreres i jeres eget økonomisystem. Det er ikke kun det offentlige, der kræver elektronisk ordre- og fakturakommunikation, og over 350 leverandørvirksomheder i Danmark anvender LE@N til at opfylde dette krav. Vil du vide mere om LE@N? Så ring til GS1 Denmarks ServiceCenter på 39 27 85 27 eller send en e-mail til info@gs1.dk. Du kan også læse mere på www.gs1.dk/lean. VIDSTE DU at GS1 er den eneste autoriserede tildeler af GTIN-numre i Danmark? Man siger, at en kæde kun er så stærk som dens svageste led, og brugen af uautoriserede numre er et svagt led i forsyningskæden, som koster tid og penge. Har man brugt uautoriserede numre, kan der pludselig optræde flere produkter i forsyningskæden med samme GTIN. En konsekvens af dette vil typisk være, at man pludselig skal ommærke alle sine produkter med en korrekt GS1-stregkode. Og det kan blive en stor belastning, især for mindre virksomheder, fordi det medfører: Store udgifter: Måske skal flere tusinde produkter ommærkes. Forsinkelse af leverancen, eventuelt med tab af ordren til følge. En negativ stemning i samarbejdet mellem leverandør og kunde.

PÅ STREGEN MARTS 09 10 Nyt fra GS1 GS1 DATABAR NU I DANMARK Produkter med GS1 DataBar er allerede i omløb i Danmark på frugt fra amerikanske producenter på billedet ses en pære fra Superfresh Growers. I USA modtager de store detailkæder Walmart og Loblaws i dag frugt og grønt mærket med GS1 DataBar. Og nogle af Europas største detailkæder, fx Carrefour og Tesco, opfordrer nu deres leverandører til at anvende GS1 DataBar på frugt og grønt. Så selvom GS1 Denmark ikke har kendskab til, at nogen danske producenter p.t. mærker med GS1 DataBar, så er det kun et spørgsmål om tid en tid der rykker nærmere. HVAD ER DET DER SKER 1. JANUAR 2010? Som det ser ud nu, bliver der pr. 1. januar 2010 alene åbnet op at indkode GTIN i GS1 DataBar. Selv med denne begrænsning, giver GS1 DataBar dog flere fordele for både producenter og detailhandel. Fordi GS1 DataBar er mindre end EAN-13 stregkoden, får producenten mere plads på emballagen til forbrugerrettet kommunikation. Og fordi små produkter, som fx frugt og grønt, nu kan stregkodemærkes, kan de scannes ved kasseterminalen i detailhandelen. Dermed reduceres ekspeditionstiden for kunden, og samtidig får detailhandleren et mere præcist billede af, hvor meget der sælges af produkterne og dermed bedre mulighed for at optimere hyldeopfyldning og lagerbeholdning. Der vil ikke gå lang tid før der også åbnes for muligheden for at indkode fx pris, vægt og holdbarhedsdato i GS1 DataBar. Og derfor opfordrer vi vores medlemmer til at sikre sig, at det scanner og printer soft- og hardware de indkøber, kan håndtere GS1 DataBar. GS1 Denmark samarbejder med AIM, foreningen for leverandører af automatisk datafangstudstyr og -software, om at udbrede kendskabet til GS1 DataBar. Se fx en liste over danske forhandlere af udstyr der er klar til GS1 DataBar på ww.gs1.dk/databar. ER DU I TVIVL OM GS1 DATABAR ER RELEVANT FOR DIN VIRKSOMHED? Så ring til GS1 Denmarks ServiceCenter på 39 27 85 27 eller send en e-mail til info@gs1.dk. Du kan også læse mere om GS1 DataBar på www.gs1.dk/databar. Hvad er GS1 DataBar? GS1 DataBar er en ny stregkode, som snart kan scannes ved kasseterminalen noget kun EAN-stregkoder hidtil har kunnet. Fordi GS1 DataBar er mindre og kan indeholde flere data end EAN-13 stregkoden, muliggør GS1 DataBar adskillige fordele for både producenter, detailhandel og kunder bl.a. sporbarhed på salgsenhedsniveau.

11 MARTS 09 PÅ STREGEN Nyt fra GS1 NU KØRER IBIZ-LASTBILEN IGEN! Bliv klogere på it for mindre virksomheder Ligesom i 2008 kommer IBIZ (Innovationscenteret for ebusiness) i april og maj måned til et antal danske byer i form af en showroom-indrettet lastbil. Her vil 10-12 it-leverandører og GS1 Denmark vise mindre virksomheder inden for fx handel, logistik og transport, hvordan it sparer tid og penge i hverdagen. Og hvordan man uden bøvl kommer i gang (eller videre) med it-anvendelse. GS1 Denmark er med på vognen, fordi de fleste af vores medlemmer er mindre virksomheder og kan have nytte af at bruge GS1-værktøj i større grad. Det er gratis og kræver ingen tilmelding at blive klogere på it for mindre virksomheder på IBIZ Danmarkstur så mød bare op! Læs mere på www.ibiz-center.dk Se hvilke byer GS1 Denmark besøger med IBIZ-lastbilen på www.gs1.dk Kurser hos GS1 Denmark Introkursus til GS1 Systemet: den 28. maj 2009. Kom godt i gang med at bruge stregkoder og find ud af, at de kan bruges til mere end at sige bip! DADAS-kursus: Kontakt os for næste kursusdato. Læs mere på www.gs1.dk/kurser. Denmark Hammershusgade 17 2100 København Ø Tlf. 39 27 85 27 Fax 39 27 85 10 info@gs1.dk www.gs1.dk

GS1 Denmark Hammershusgade 17, 2100 København Ø Returneres ved varig adresseændring B Ryttermarken 2 DK-3520 Farum Tel: 7023 1001 Fax: 7023 1051 www.elmapos.dk